Egedal By. Bæredygtigt byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Egedal By. Bæredygtigt byggeri"

Transkript

1 Egedal By Bæredygtigt byggeri 1

2 Bæredygtig byudvikling i Egedal Kommune Egedal Kommune har gennem årene arbejdet for at implementere energieffektivitet og CO2 reduktioner i både planlægning og drift. Som del af Frederikssundsfingeren har kommunen udsigt til en kommende udvikling med store vejprojekter og forsat byudvikling. Befolkningstilvækst og flere byudviklingsprojekter har gjort det naturligt, at Egedal Kommune i høj grad har haft fokus på nybyggeriet. Egedal Kommune har i kraft af Stenløse Syd bidraget til at gøre lavenergi byggeri markedsmodent og erfaringerne har dannet baggrund for, at nybyggeri i kommunen i dag skal opføres som Bygningsklasse I Veksø ligger landets første Nettobutik der er opført som Bygningsklasse Bygningen opvarmes via overskudsvarmen fra kølediskene som ellers normalt kun er til glæde for gråspurvene. I Egedal By er kommunens nye Rådhus og Sundhedscenter opført som Bygningsklasse Projektet er tegnet af Henning Larsen arkitekter. På grund af kommunens struktur er varmeforsyningen i Egedal Kommune stort set baseret på naturgas og olie. Egedal Kommunes strategi er at etablere lokal CO2 neutral fjernvarme i de nye byudviklingsområder. Egedal Kommune klimasikrer nye områder med krav om regnvandsanlæg som i kombination med LAR løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) sikrer mindst mulig belastning af kloakker og recipienter. Egedal Kommunes status for energiområdet kan ses på: 2

3 Egedal Rådhus og Sundhedscenter under opførelse i maj 2014 På kortet ses de to aktuelle byudviklingsområder i Egedal. Både Egedal By og Stenløse Syd ligger stationsnært. 3

4 Stenløse Syd Baggrund Udviklingen af Stenløse Syd blev sat gang i 2002, hvor Byrådet i den tidligere Stenløse Kommune tog beslutning om den fortsatte byudvikling. Det blev besluttet, at byudviklingen skulle ske syd for Stenløse By, med nærhed til S-tog, offentlig service, skoler og daginstitutioner, idrætsfaciliteter, indkøbscenter og bibliotek. For at få ideer til den videre planlægning blev der i 2003 udskrevet en konkurrence om en helhedsplan for området. Helhedsplanen Konkurrencen blev vundet af Bystrup arkitekter som foreslog, at den ny bydel blev lagt som en halvmåne med en stor grøn fælled mellem den eksisterende by og den nye bebyggelse. Kiler mellem de enkelte bebyggelser skulle sikre adgang og udsyn til det åbne land og mangfoldighed i ejerformer og boligtyper skulle give en varieret og oplevelsesrig bydel bundet sammen af stier med nem og trafiksikker forbindelse til Stenløse By. Området Helhedsplanens intentioner er fulgt op i det senere plangrundlag som udlagde i alt 75 hektar areal til bydelen. Af disse blev 25 hektar udlagt til fælleden, som blev fastholdt i landzone og friholdt for fremtidig bebyggelse. Byggerierne på de resterende 50 hektar blev fordelt på i alt 5 etaper med en blanding af parcelhuse, tæt/lav og etagebyggeri. De forskellige boligtyper var et markant nybrud i forhold til resten af Stenløse Kommune som udover det åbne land hovedsaligt bestod af omfattende parcelhuskvarterer. Status for projektet Stenløse Syd har fra en start været et traditionelt byudviklingsprojekt, hvor Egedal Kommune har etableret infrastrukturen og udbudt grunde til bygherrer og investorer på almindelige markedsvilkår. Det første udbud var 25 parcelhusgrunde som blev solgt og bebygget fra I dag er der lokalplanlagt for 4 af de 5 etaper og af de i alt 800 boliger området giver mulighed for er ca. halvdelen opført. Som resten af landet oplevede Egedal Kommune stagnationen i byggeriet med finanskrisen i 2008 og der har været lange perioder, hvor især salget af storparceller har ligget stille. Til gengæld har parcelhus grundene været meget populære og alt i alt har Egedal Kommune haft et tilfredsstillende salg med priser over gennemsnittet for området. At finanskrisen betød en afmatning hos de private investorer har i øvrigt givet flere almennyttige bebyggelser end først planlagt. 4

5 Lokalplan Redegørelse Lokalplanens formål Lokalplanen Vurdering har af til miljøpåvirkninger formål at fastsætte den overordnede struktur og bestemmelser for etape af Stenløse Som en Syd del og af en del plangrundlaget af friarealet fælleden blev der udarbejdet en strategisk miljøvurdering. Denne tog udgangspunkt i et 0-scenarie og sammenlignede miljøbelastningen fra den hidtidige landbrugsdrift af arealet med den kommende belastning fra en ny bydel. Dette skete under temaerne; Arealet, De overordnede formål Stenløse Vandet, Byråd Energien, ønsker, at Trafikken hele Stenløse og Ressourcerne. Syd bliver et nyt attraktivt by- og naturområde, hvor der er et levende bymiljø med en bred variation af boligtyper og boligformer. For at sikre dette skal lokalplanen Vurderingen indeholde viste, mulighed at for en forskellige ændret byggerier, anvendelse med af varieret arealet arkitektur ville af betyde høj kvalitet. en voldsom særligt øget højde miljøbelastning for udformningen på af samtlige fælleden og parametre. overgangen Dog mellem ville boliggrupperne den biologiske og fælle- Der skal tages den. mangfoldighed faktisk få bedre vilkår end under den hidtidige landbrugsdrift. Det er en forudsætning, at Stenløse Syd skal integreres i den natur og det landskab, der omgiver byområdet. Særligt med Derfor hensyn er det vigtigt, til energien at området blev disponeres det synligt, med udgangspunkt hvor stor i en det øget eksisterende belastning og en terræn. ny bydel For at sikre med dette 800 bygger boliger lokalplanen fører med videre sig. på de Energiforbruget væsentligste principper til opfø- i vinder- landskaprojekterelse og fra drift idekonkurrencen af bygningerne i 2003, nemlig over den 30 store årig fælled periode i midten, blev kilerne beregnet ud til det åbne til 9,2 land samt GWh en pr. hensigtsmæssig år i gennemsnit, placering svarende af veje, stier til og bebyggelser tons CO2. i forhold til landskabets terræn. Vinderprojektet for for Stenløse Syd udarbejdet Syd udarbejdet af Bystrup af Arkitekter Bystrup Arkitekter 5

6 Stenløse Syd Krav til energi og miljø Med udgangspunkt i miljøvurderingen besluttede Stenløse Byråd at pålægge området en række krav til bebyggelserne. Der blev stillet krav om maksimalt energiforbrug, etablering af regnvandsanlæg til brug for toiletskyl (samt evt. tøjvask) og det blev pålagt, at der ikke måtte anvendes nogen form for (blød eller hård) PVC eller trykimprægneret træ. Disse krav er siden blevet håndhævet af Egedal Kommune som i et par principielle sager har lagt magt bag kravene. I 1. etape var kravet et energiforbrug til opvarmning og varmt vand som lå 70 % under kravet i det daværende bygningsreglement BR05. Sideløbende med stramningerne i bygningsreglementet er energikravene til de enkelte etaper blevet skærpet. Parcelhusområdet i etape 3 er Lavenergiklasse 1 med brug af VE (solenergi) og de nyeste etagebyggerier er Lavenergiklasse I hele Stenløse Syd er der krav om, at alt regnvand fra tage og befæstede arealer skal holdes på egen grund. Både i parcelhusene og på storparcellerne etableres regnvandsanlæg med anvendelse til toiletskyl. I parcelhusene har mange familier desuden valgt at bruge regnvandet i vaskemaskinen. Overskydende vand skal nedsives i faskiner på grunden og samlet nedsives 70 % af al nedbør i området. De sidste 30 % er vand fra veje og P-pladser som ledes gennem olieudskiller til et antal åbne regnvandsbassiner og videre til Værebro Å. En omvej til lokalplanen Da Stenløse Syd blev planlagt var det ikke muligt at regulere alle disse krav i lokalplanerne. Byrådet i Stenløse Kommune valgte derfor en utraditionel omvej og tinglyste inden salg kravene som servitutter på de enkelte grunde. Samtidig arbejdede man politisk, sammen med KL og andre kommuner, på en udvidelse af lokalplankataloget og med ændringen af Planloven i 2007 fik kommunerne mulighed for at pålægge lavenergibyggeri i henhold til bygningsreglementet samt etablering af regnvandsanlæg. I 2015 blev Planloven igen ændret og kommunernes mulighed for at stille krav om lavenergi i lokalplaner blev ophævet. Samarbejdet med markedet Ikke alle byggefirmaer tog lige godt imod det kommunale initiativ. Der var mange indvendinger og en del direkte advarsler om, at dette projekt aldrig kunne realiseres og at Egedal Kommune ville risikere at stå tilbage med grunde der ikke kunne sælges. Egedal Kommune valgte at gå i dialog med virksomhederne som en efter en gav tilsagn om, at de kunne og ville bygge efter kommunens krav. 6

7 Det var særligt de individuelle bygherrer som oplevede branchens tilbageholdenhed overfor ny teknologi mens de private investorer og større byggefirmaer på storparcellerne havde nemmere ved at honorere kravene. Beboerne Da Stenløse Syd blev planlagt var energieffektivt byggeri eller miljøhensyn ikke en del af alle typehusfirmaers standardkatalog som det er i dag. Grønt eller bæredygtigt byggeri var en niche for et mindre segment af miljøbevidste forbrugere. Med 800 kommende boliger var strategien at gøre lavenergi og miljøhensyn til noget som alle boligsøgende familier kunne identificere sig med. Projektets succes skyldes i høj grad, at det er blevet markedsført og solgt som et helt almindeligt byudviklingsprojekt med en række tilhørende krav som ville give en bedre bolig uden en voldsom merudgift. Fra spørgeskemaer ved vi en del om beboernes holdninger til dette. Blandt de 25 første familier svarer kun 5 %, at de særlige krav til energi og miljø har haft særlig betydning for deres valg af grund. Energi og miljøkrav kom først ind på tredelt 5. plads efter Placering ifht hovedstaden, Nærhed til Stenløse By, Det omgivende landskab og Helhedsplanen for området. 75 % svarer til gengæld ja på spørgsmålet om de kan anbefale andre familier at bygge lavenergibolig mens 21 % svarer måske. Der er opført en CO2 neutral varmecentral i Stenløse Syd som leverer fjernvarme produceret på biomasse og sol. En ny multihytte der skal anvendes af spejdere og andre foreninger er opført i Stenløse Syd. Brug af regnvandsanlæg reducerer forbruget af rent drikkevand i Stenløse Syd med m 3 om året. 7

8 Punkthuse ved Mårleddet Etape 1-2 Opført: Bygherre: Domea Antal: 90 almene boliger Energikrav: Lavenergiklasse 2015 Fælles jordvarmeanlæg + sol 24 Ungdomsboliger Detailhandel Vandfaldet børne institution Rækkehuse ved Hareleddet Opført: Bygherre: Antal:65 almene boliger Energikrav: Max. varmebehov 30 kwh/m 2 Fjernvarme på biomasse + sol Multihus og Offentlige formål 8 Parcelhusgrunde Dobbelt og rækkehuse ved Egernleddet Opført: Bygherre: Arkitektgruppen Antal: 74 boliger Energikrav: Varmebehov 30 kwh/m 2 Individuel naturgas 16 Seniorboliger Fjernvarmecentral Etape 3-4

9 Rækkehuse ved Hjorteleddet Parcelhuse i Rådyrleddet Rækkehuse Rækkehuse ved ved Sikaleddet Hareleddet Opført: Bygherre: Skt. Knudsgade Boligselskab Antal: 36 seniorboliger Energikrav: Max. varmebehov 30 kwh/m 2 Individuel naturgas Opført: Bygherre: Individuelle bygherre Antal: 25 parcelhuse Energikrav: Max. varmebehov 34 kwh/m 2 Individuel naturgas Opført: Bygherre: Kuben Antal: 11 seniorboliger Energikrav: Max. varmebehov 30 kwh/m2 Individuel naturgas Parcelhuse i etape 3 Storparcel m220 énfamiliehuse Storparcel m2 100 ældreboliger eller 80 plejeboliger eller 70 tæt/lave boliger Opført: Bygherre: Individuelle bygherre Antal: 60 parcelhuse Energikrav: Lavenergiklasse 1 Individuel jordvarme + sol Rækkehuse ved Agertoften Storparcel m2 45 tæt/lav boliger Storparcel m2 57 tæt/lav boliger Storparcel m2 50 tæt/lav boliger Etape 5 Storparcel m2 60 tæt/lav boliger Opført: Bygherre: AAB Antal: 64 almene boliger Energikrav: Lavenergiklasse 2015 Fjernvarme på biomasse + sol

10 Energirenovering af kommunale bygninger Der et mål i Egedal Kommune at reducere energiforbruget og CO2 udslippet i kommunen herunder de kommunale bygninger. Målet er % reduktion i energiforbruget i egne bygninger inden Egedal kommune ejer og vedligeholder knap m 2 bygninger. Det rentable potentiale for investeringer i energirenoveringer er på baggrund af energimærkning opgjort til millioner kr. Egedal Kommune har en flerstrenget strategi for energioptimering. Energibesparelser opnås som følge af systematisk energistyring, anlægsinvesteringer, færre kloge m 2 og optimeret drift. Egedal Kommune har siden 2008 været klimakommune og opgør således hvert år CO2 udledningen fra egen virksomhed. På nuværende tidspunkt har kommunen sparet ca 10 % CO2 i forhold til referenceåret. Facaderenovering af Stengårdsskolen Tre gode grunde til energirenovering Kommunen sparer energi til glæde for miljøet. Bedre indeklima til gavn for bygningens brugere. Invisteringerne nedbringer driftsudgifterne. 10

11 Eksempel Stengårdsskolen Egedal Kommune anvendte i mio. kr på energirenovering. Et eksempelprojekt er energirenovering af Stengårdsskolen. Energirenoveringens hovedelementer Facaderenovering Udskiftning af tekniske installationer Opsætning af solceller Mere energirigtig drift Ny facade på Stengårdsskolen Opsamling af erfaringer For at kunne følge resultaterne af foranstaltningerne, er der opsat dataloggere, dels for at vurdere indeklimaet og dels for at følge energiforbruget detaljeret. Eksempelvis måles følgende parametre. Det totale elforbrug Elforbrug til ventilation Energiforbrug til rumopvarmning Energiforbrug til varmt vand samt forbrug af vand Luftskifte og CO2 niveau Resultaterne kan ses på 11

12 Solceller på kommunale ejendomme Det er ikke kun i Stenløse, at Egedal Kommune orienterer sig mod Syd. På en lang række af kommunens skoler og institutioner er der etableret solceller på de sydvendte tage. Egedal Kommunes mål er at etablere i alt m 2 solceller på de kommunale bygninger og 1. fase med i alt m 2 er afsluttet i september Anlægget producerer 1 million kwh om året. Det svarer til ca. 15 % af el forbruget til drift af kommunens egne bygninger. Projektets 2. fase er forløbig udskudt på grund af ny lovgivning og ændrede afregningsregler. På den enkelte skole og institution er der opsat en skærm hvor man kan følge produktionen fra anlægget. Oplysninger om anlæggene og deres produktion kan også ses på Har man smartphone kan man hente en gratis app der viser produktionen i real time. Søg efter Evishine der, hvor du plejer at hente dine apps. Anlægget på Balsmoseskolen er på 700 m 2 og producerer årligt kwh. Det svarer til halvdelen af skolens elforbrug 12

13 Visualisering af 165 m 2 PVT anlæg Stenløse Klubhus. Anlægget etableres i sommeren 2015 Egedal Kommune deltager i et samarbejde der med støtte fra Energistyrelsen skal udvikle ny PVT teknologi. Et PVT anlæg er en kombination af solceller (PV for Photo Voltaire) og solvarme (T for Termisk) i et og samme modul. Panellerne producerer el og varmt vand forholdet 1:2 Det giver højere udnyttelse af solenergien og giver mulighed for at integrere anlægget fuldstændigt i tag eller facade. Efter mange lokalplaner må der ikke anvendes blanke eller reflekterende overflader. 13 Det er b.la. tilfældet på Børnehuset Paletten, hvor der er valgt en type paneler med et afdæmpet udtryk.

14 Egedal By Ved Egedal Station er et nyt stort byudviklingsområde så småt ved at tage form. Det 82 hektar store område er planlagt med en høj tæthed med mulighed for at bygge op til 6 etager. Byudviklingsområdet indeholder 5 forskellige lokale bykvarterer, med hver deres identitet, lige fra en urban stationsby til et åbent campusmiljø. Områdernes forskellige karakter understøttes gennem varierede bebyggelsesstrukturer, byrum og bygningshøjder. Bydelen kan rumme mange former for centerfunktioner, herunder butikker, privat og offentlig service, erhvervsvirksomheder, boliger, kulturelle aktiviteter, Rådhus og sundhedshus. Et stort landskabstræk gennem byudviklingsområdet skaber inddelingen i forskellige bydele, og binder samtidig bydelene sammen, gennem stisystemer og forskellige rekreative funktioner som bakkelandskaber, små skovklynger, sølandskaber, nyttehaver, og sportsbaner. Regnvand fra tage skal opsamles og genanvendes til toiletskyl. Overskydende regnvand ledes til store fælles regnvandsbassiner, udformet som rekreative sølandskaber, hvorfra det nedsives. Overskudsjord fra byggeri og anlæg indbygges i bakkelandskaberne. Egedal Kommune bruger events og strategisk byggemodning til at skabe opmærksomhed omkring Egedal By og igangsætte udviklingen af en levende by. At mennesker begynder at færdes og sætte deres præg på et område skaber liv, opmærksomhed og interesse for stedet og hermed stimuleres interessen for investering og blivende byfunktioner. Hvor det er muligt inddrages foreningslivet, skolerne og andre i arbejdet. Senest har 350 skolebørn sammen med Materialegården plantet de 180 kirsebærtræer, der udgør promenadealléen omkring den tætte urbane bydel nærmest stationen. 14

15 Efter kommuneplanens retningslinjer skal alt byggeri opføres efter bygningsreglementets bedste lavenergiklasse. Der er opført en Føtex i lavenergiklasse I november 2014 blev et nyt rådhusbyggeri i bygningsklasse 2020 indviet. Byggeriet kombinerer rådhus, sundhedscenter og almene plejeboliger samt almene ældreegnede boliger. Dermed skabes grobund både driftsmæssige fordele og for skabelse af synergi på tværs af organisatoriske og faglige skel. Sølandskab Engområde Håndværker grunde Nyttehaver Picnicområde Sølandskab Udsigtspukt Bakkelandskab Landskabsbyen Stenløse Å Amfi scene Elleskoven Sølandskab Stationsområdet Engområde Egedal Station Træ klynger Sølandskab Fugletårn Sølandskab Erhvervs campus Stenløse Å Campus 15

16 Stenløse Syd 16

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

EGEDAL BY. Attraktive byggegrunde i Egedal Kommunes nye urbane byområde med direkte adgang til S-tog og naturskønne omgivelser.

EGEDAL BY. Attraktive byggegrunde i Egedal Kommunes nye urbane byområde med direkte adgang til S-tog og naturskønne omgivelser. Attraktive byggegrunde i Egedal Kommunes nye urbane byområde med direkte adgang til S-tog og naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative

Læs mere

Bæredygtighed og kvalitet

Bæredygtighed og kvalitet Anebjergspillet Skanderborg den 4. november 2008 Vision Den sunde og landskabelige by Anebjerg Bæredygtighed og kvalitet Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Miljørigtigt byggeri i praksis

Miljørigtigt byggeri i praksis Miljørigtigt byggeri i praksis Præsentation ArkitektGruppen Hvorfor gik AG ind i lavenergibyggeri? Erfaringer lavenergibyggeri Stenløse Syd AGs holdning til lavenergibyggeri NU! Hvordan sikres lavenergibyggeris

Læs mere

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Center for Byens Anvendelse Dato 11. september 2015 Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan Arealerne i lokalplan, sydvest for Ny Studstrupvej/Lauritshøj

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Slettebjerggård Overordnet planlægning Den udbudte storparcel indgår i et nyt planlagt boligområde med både

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. oktober 2013 Byggemodning af område til boliger i Brabrand Aarhus Kommune Teknik og Miljø Arealerne i Lokalplan 941, Boligområde syd

Læs mere

Ullerødbyen i Hillerød Kommune

Ullerødbyen i Hillerød Kommune CO2 beregninger for tre byudviklingsområder Modellen har været anvendt til at beregne CO 2 udslippet i tre byudviklingsområder. I den forbindelse er der taget udgangspunkt i de oplysninger, der er modtaget

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Bæredygtig Bydel Studsgård Forsøgssted

Bæredygtig Bydel Studsgård Forsøgssted Bæredygtig Bydel Studsgård Forsøgssted Samarbejdspartnere: Cenergia, Peder Vejsig Pedersen, Sol-byg, Leif Ager, Fællesbo, Erik Lund, Knud Troelsen, Hjem A/S Sven-Ingvar Andersson, Landskabsarkitekt Green

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bæredygtige Byer og Bygninger

Bæredygtige Byer og Bygninger Møde om etablering af et netværk for Bæredygtige Byer og Bygninger Peder Vejsig Pedersen Cenergia Energy Consultants Sct. Jacobs Vej 4, 2750 Ballerup, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36,

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2014 Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818 Arealerne i lokalplan 818, boligbebyggelse nord for Pannerupvej

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede

Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Ole Alm ole@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk www.fremtidensparcelhuse.dk www.energitjenesten.dk Fremtidens Parcelhuse Initiativ: Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR DE GENERELLE RAMMER OM LAVENERGIBYGGERI HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling

Læs mere

Budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægning

Budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægning Plan og Erhverv TANKEFULD, ETAPE 2 1.000 kr. Projektering og arkæologi 8.000 Byggemodning - grunde, interne veje 20.000 14.000 Byggemodning - grøn og salgsfremme 500 3.500 3.100 Afdrag lån 1.200 4.500

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Ændring af retningslinje og generel ramme

Ændring af retningslinje og generel ramme Ændring af retningslinje og generel ramme Tillæg 12 til Roskilde Kommuneplan 2009 Jyllinge Gundsømagle Herringløse Ågerup/Store Valby Veddelev Svogerslev Roskilde Vindinge Vor Frue Gadstrup Snoldelev Viby/Dåstrup

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden 0 012 5-2 000 nat urfo rkla ring 11/ 1:1 Rentemestervej 14 2400 København NV Tel: (+45) 3311 0024 Mail: info@hillerødsyd.dk

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI 2013 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt

Læs mere

Etape 2. Etape 1. Etape 2. Etape 3 Etape 4. Etape 5 HOLMSTEDGÅRD BLÆSENBORG. Stenløse Syd

Etape 2. Etape 1. Etape 2. Etape 3 Etape 4. Etape 5 HOLMSTEDGÅRD BLÆSENBORG. Stenløse Syd HOLMSTEDGÅRD BLÆSENBORG Byudvikling med omtanke STENLØSE STATION Etape 2 Etape 1 STENLØSE Å Etape 2 STENLØSE Å Etape 3 Etape 4 Etape 5 100 200 300 400 0 500 m Stenløse Syd indhold Forord 3 En plan for

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

UDBUDSVILKÅR 2 storparceller til privat tæt-lav boligbebyggelse (delområde 2 og delområde 3) på Kløvkærgrunden i Seest, 6000 Kolding

UDBUDSVILKÅR 2 storparceller til privat tæt-lav boligbebyggelse (delområde 2 og delområde 3) på Kløvkærgrunden i Seest, 6000 Kolding UDBUDSVILKÅR 2 storparceller til privat tæt-lav boligbebyggelse (delområde 2 og delområde 3) på Kløvkærgrunden i Seest, 6000 Kolding De 2 storparceller som er under udstykning udbydes til salg i henhold

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By 01 T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n Forslag i høring: 17.06-12.08 2014 Egedal By Indholdfortegnelse 1 Indledning 2 Areal og ejerforhold 3 Regn- og spildevandsafledning 3 Befæstelsesgrader

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 12. maj 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Lokalplan 0611-22 2001-04-23 Redegørelse Foto 1 Lokalplanområdet set mod syd langs hegn mod eksisterende idrætsplads Eksisterende forhold Landskabet omkring Almind er et typisk østjysk morænelandskab.

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme NOTAT Hvidovre Friluftsbad solvarme MULTIHUSET Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Ejendomsafdelingen Energikonsulent: Per Bæk Nielsen Dato: 23. marts 2015/pnv Da Hvidovre Friluftsbad

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Havndal - lokalplanrammer

Havndal - lokalplanrammer Havndal - lokalplanrammer Industriområde Sommerhusområde Teknisk anlæg Byudviklingsområde I.1 O.1 E.3 R.1 E.1 B.1 B.4 O.2 E.2 B.2 C.1 B.3 B.5 O.3 R.2 90 H.C.1 Centerområde Fra Jydestien til Vellinggårdsvej

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å. Arvad Møllevej Elværkssøen Jernbane Skjern Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 21. september til 16. november 2011

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere