Analyse af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder for sygehusbyggeri Danske Regioner

Transkript

1 Analyse af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder for sygehusbyggeri Danske Regioner Rapport Arkitektfirmaet C. F. Møller 1

2 1. Resume Arkitektfirmaet C. F. Møller har for Danske Regioner udarbejdet analysen af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder i overensstemmelse med Danske Regioners opgavebeskrivelse i notat dateret Rapporten er baseret på den metode og de erfaringer, som C. F. Møller har i anvendelse af funktionsplanlægning i forbindelse med sygehusprojekter, herunder metode til fremskrivning og kapacitetsberegning, og metode og data til den efterfølgende arealberegning for sygehusprojekter. Rapporten indeholder anbefalinger til fælles arealstandarder for de væsentligste funktionsområder i sygehusafdelingerne. Arealstandarderne er til brug for tidligfasen i et projekt, og indeholder derfor både primærrum og andel i birum. Arealstandarderne er beskrevet og begrundet i de enkelte afsnit. For at opfylde myndighedskrav, hensyn til fleksibilitet og behovet for at kunne indpasse ny teknik, ligger flere af de angivne standarder i rapporten på et højere niveau end hvad der kendes fra eksisterende nyere sygehusbyggeri. Nogle sygehusfunktioner, som der ikke er arealstandarder for, skal arealberegnes specifikt i tillæg. Evt. universitetsfunktioner skal ligeledes beregnes i tillæg Teknikarealer i sygehusbyggeri er beskrevet som del af analysen. Tilstrækkelige teknikarealer, evt. delvis som egentlige tekniketager og/eller tekniktårne, er væsentlige for fleksibiliteten, fordi ombygninger i de tekniske installationer er det mest komplicerede og udgiftskrævende. Det begrundes og anbefales i rapporten at der planlægges med et øget teknikareal fremover, med teknikareal på 30 % af nettoarealet (bidrag på 0,3 i byggeriets brutto-nettofaktor). Bruttoareal beregnes med en samlet brutto-nettofaktor, som skal svare til anbefalingen om at øge teknikarealer, dette betyder anbefaling af en brutto/netto-faktor = 2,1. Heri indgår samtlige udgiftskrævende arealer inkl. forbindelsestunneler mv. - Evt. parkeringskælder skal dog beregnes i tillæg. Hvis der er brug for at beregne arealet for selve afdelingen/etagen, uden andel i kælder og forbindelsestunneler mv., benyttes afdelings-brutto/netto-faktor. Der anbefales en afdelingsbrutto/netto-faktor = 1,7. Rapporten fokuserer i overvejende grad på arealstandarder for det somatiske sygehusvæsen. For psykiatrien vil der i mange tilfælde gælde særlige standarder. Som særskilte bilag til rapporten er der mere detaljerede beskrivelser i delrapport myndighedskrav og delrapport tekniske arealer. 2. Visionen for sundhedsvæsenet forudsætninger for arealstandarder Der vil i fremtiden blive stillet større krav til sygehusvæsenet og til faciliteter på sygehusene, som kræver nye fysiske rammer og en højere grad af fleksibilitet. Sygehusene skal indrettes så de understøtter muligheden for at lave sammenhængende patientforløb og rationel drift. Samtidig skal indretningen efterleve kravene fra patienter og pårørende om enestuer, som udover at øge den enkeltes integritet også nedsætter infektionsrisikoen, giver større patientsikkerhed og mulighed for 2

3 at udføre flere undersøgelser på patientstuen. Endelig skal bygninger ændres og udstyret opgrades, så de knappe personalemæssige ressourcer kan anvendes mest effektivt. Arealstandarder skal sikre at fremtidens sygehuse lever op til kravene om sammenhæng, kvalitet og fleksibilitet. Standarderne skal derfor være så tilpas rummelige, at nye tendenser og behov kan opfanges undervejs i planlægningen, og det skal sikres, at de er så rummelige, at man undgår flaskehalse og uheldige kompromisløsninger. Rapporten opstiller fælles vejledende standarder på udvalgte funktioner, med særlig vægt på de patientrettede funktioner. Standarderne som er opstillet på nationalt niveau kan alene være vejledende for fremtidens sygehusbyggerier og standarderne kan variere i forhold til de enkelte projekter, idet der skal tages højde for, at koncepter for organisering af arbejdet, logistik m.v. kan influere på det enkelte projekts standarder. Når der opstilles standarder, skal der tages højde for, at disse tager udgangspunkt i myndighedskrav, behandlingsmæssig - og teknologisk udvikling, samt kulturelt bestemte behov. Det betyder, at det kan være vanskeligt at sammenligne standarder på tværs af grænser (eksempelvis er myndigheds/arbejdstilsynskravene i Norge kun vejledende, hvor de i DK er bindende). Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at arealstandarder ikke er statiske størrelser. Det er derimod hensigtsmæssigt at revidere arealstandarder i takt med udviklingen/ændrede behov og trends. 3. Styring og organisering af opgaven C. F. Møller har haft ansvaret for at gennemføre analysearbejdet, og for rapportens indhold. Flere af firmaets erfarne sygehusarkitekter og sygehusplanlæggere har medvirket i analysearbejdet. På det tekniske område har vi indhentet bidrag fra det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen. Desuden har vi trukket på supplerende oplysninger fra vort netværk i Danmark og øvrige Skandinavien. Samarbejdet med Danske Regioner er varetaget af en kontaktperson i Danske Regioner, hvortil C. F. Møller refererer. Regionernes kontaktgruppe for sygehusinvesteringer har fungeret som referencegruppe. Midtvejsresultater i analysen er præsenteret og drøftet på møde i referencegruppen, og der har været fornyet drøftelse/høring af samlet udkast til rapport. Tidsplan: Analysen er gennemført fra primo juni til primo september Metode og erfaringer som grundlag for analysen af arealstandarder Funktionsplanlægning anvendes som grundlæggende metode til dimensionering og fysisk udformning af sygehusafdelinger. Heri indgår som grundprincip, at dimensioneringen skal tage udgangspunkt i den aktivitet, der skal foregå i lokalerne. I en patientbehandlende afdeling er det patientvolumenet, der er aktivitetsgrundlag, altså antal patienter pr. år og pr. dag. Så vidt muligt et skønnet fremskrevet patientgrundlag - prognoseberegning år frem, sådan at bygningen er veldimensioneret en årrække frem. Patientaktiviteten danner grundlag for at beregne den fysiske kapacitet. I tidligfasen for et projekt (generalplan) beregnes i første omgang kun kapaciteten i primærrummene. I en 3

4 patientbehandlende afdeling er det antal senge(rum) og antal undersøgelses-/behandlingsrum, operationsstuer m.m. som udgør primærrummene. Dette giver et godt overblik over nøglekapaciteterne i det planlagte sygehusbyggeri. I rapport udarbejdet for Danske Regioner maj 2008 om fælles forudsætninger for fremskrivningsmodeller, udarbejdet af arbejdsgruppe, hvori C. F. Møller deltog, er beskrevet forslag til fælles forudsætninger for fremskrivningsmodel og beregning af fysiske kapaciteter. For at omregne den fysiske kapacitet (antal primærrum) til areal benyttes arealstandarder. I tidligfasen (generalplan) benyttes arealstandarder, som dækker såvel rumstørrelsen for primærrummene (sengestuer, undersøgelsesrum mv.) som de nødvendige birum, dvs. arbejdsrum for personalet, depoter, personaleopholdsrum og toiletter, venterum og toiletter for patienter etc. Arealstandarderne er erfaringsmæssige størrelser, som C. F. Møller har indsamlet fra en række hospitalsprojekter. Disse arealstandarder ajourføres løbende under hensyn til den behandlingsmæssige og teknologiske udvikling, ændringer i myndighedskrav mv. Arealstandarderne indeholder således f.eks. tilstrækkeligt areal til, at de seneste regler for arbejdsmiljø kan overholdes. Nogle af arealstandarderne støtter sig desuden til detaljerede studier af pladsbehovet til patient, kørestol, personale og udstyr i de enkelte rum. Med udgangspunkt i summen af arealstandarderne til alle primærrum fremkommer nettoarealet for en afdeling, inkl. areal til birummene. Sammenstilles arealbehovet for alle afdelinger findes størrelsen på et projekt i netto m2. Til nettoarealet skal tillægges gangarealer, trapper/elevatorer, skillevægge og teknikarealer. Omregningen foretages ved hjælp af en såkaldt brutto/netto-faktor (b/n-faktor). C. F. Møller har erfaringstal for, hvordan b/n-faktoren for nyt hospitalsbyggeri, og for ombygninger i eksisterende byggeri, har udviklet sig igennem de senere år. Det er vigtigt at vælge en b/n faktor, der ikke er for lav men tager hensyn til fremtidige krav, fleksibilitet mv. Herefter har man et forslag til et overordnet arealbehov for et projekt opdelt på funktioner. Dette er en del af det, vi betegner som et hovedfunktionsprogram. Hovedfunktionsprogrammet indeholder tillige oplysninger om projektets aktiviteter og kapaciteter, intern og ekstern logistik, driftsformer, funktionalitet m.m. Funktionsplanlægningen er ligesom den arkitektoniske og tekniske projektering af hospitalsbyggeri opdelt i faser med stigende detaljering. I de senere og mere detaljerede faser, der følger efter tidligfasen med udarbejdelse af hovedfunktionsprogram, skal der udarbejdes delfunktionsprogrammer, der bl.a. indeholder et egentligt rumprogram med oplistning af alle rum. Her anvendes arealstandarder for de enkelte rum uden tillæg af andel i birum. En del af disse arealstandarder er udarbejdet på baggrund af særlige rumstudier. Disse arealstandarder kan altså direkte impliceres på den arkitektoniske udtegning af rumdisponeringen. I den gennemførte analyse af arealstandarder har hovedvægten været på analyse af arealstandarder til brug i tidligfasen, hovedfunktionsprogrammet, dvs. arealstandarder inkl. andel i birum. Der er dog i enkelte delanalyser beskrevet arealstandarder for de enkelte rum uden andel i birum. C.F. Møllers erfaringer vedrørende funktionsplanlægning og arealstandarder for nye sygehuse er baseret på en lang række af sygehusprojekter. Blandt de nyere projekter indgår Landspitali Island, Nye Ahus, Helse Sunnmøre og Vestfold Sentralsykehus i Norge, generalplaner for Regionshospital Viborg og Horsens, grovallokeringsplan for Aalborg Universitetshospital og nyt Himmerland 4

5 Sygehus, areal- og økonomiberegning for nyt Universitetshospital i Odense. Der indgår også en lang række sygehuse, som har været i brug i længere tid, f.eks. det nuværende Skejby Sygehus. I den aktuelle opgave er C. F. Møllers erfaringsværdier sammenstillet med tilsvarende arealstandarder fra nogle andre nyere danske sygehusprojekter. Vi har endvidere fundet nogle enkelte relevante anbefalinger fra andre landes sygehusvæsener vedr. rumstørrelser i sygehusbyggeri. Der er således nogle steder i rapporten sammenlignet med anbefalede rumstørrelser i staten Victoria i Australien. 5. Arealdefinitioner. Der benyttes følgende arealbegreber, jfr. skitsen: Nettoarealer: Summen af de indvendige arealer i alle funktionsrum primærrum og birum (inkl. toiletter, depoter mv.). Heri medregnes ikke trafikarealer (korridorer, trapper, elevatorer), teknikarealer og konstruktionsarealer (ydermure og skillevægge). Bruttoarealer: Nettoarealer + trafikarealer + teknikarealer + konstruktionsarealer (i figuren er det både de hvide og de skraverede arealer). Man kan også sige, at en bygnings bruttareal er areal målt til yderside af ydervæg for samtlige etager inklusive kælderetage. Alle udgiftskrævende arealer medregnes, også kælderarealer, forbindelsesgange/tunneler mellem bygninger, evt. tekniketager/tekniktårne mv. Dog er overfladeparkering og udenomsfaciliteter ikke medregnet. 5

6 Brutto-nettofaktor (b/n faktor): Forholdet mellem brutto- og nettoarealet for hele sygehuset eller hele bygningen. b/n-faktoren anvendes for at estimere det samlede bygningsvolumen på grundlag af nettoarealbehovet for alle sygehusets afdelinger. Afdelings-brutto/netto-faktor (afd-b/n-faktor): Bruttoarealet i en afdeling indenfor afdelingsgrænserne divideret med afdelingens nettoareal Der findes en Dansk Standard, DS 13000: Opmåling af bygninger, areal- og volumenberegninger. Den definerer bruttoareal (bruttoetageareal) ligesom vi har beskrevet ovenfor. For nettoareal er der en afvigelse, idet DS medregner gangarealer i nettoarealet. Den definition, som vi har benyttet for nettoareal, svarer til den der er anvendt i flere nabolande (Norge, Tyskland, England), og den giver en logisk sammenhæng til sygehusfunktionernes programareal (funktionsareal). DS-beregningsmåden er ikke anvendt her. DS-beregningsmåden ville betyde et større nettoareal, en mindre b/n-faktor og et uændret bruttoareal for en bygning. Bruttoarealet for en bygning skal til byggesagsbehandling og til BBR-registret beregnes iht. Bygningsreglementet (BR08 kapitel 2). Her er der nogle arealer som ikke medregnes i bruttoarealet. Den væsentligste forskel er, at kælderarealer ikke medregnes medmindre loftet er mere end 1, 25 m over terræn. Endvidere at areal i teknikskakte kun medregnes i etager, hvor der er gulv i skakten. 6. Myndighedskrav vedr. arealstandarder De myndighedskrav, der har størst betydning for arealbehovet, er Krav til tilgængelighed (for personale, patienter og besøgende) og Arbejdsmiljøbestemmelserne (for personalet). Krav til tilgængelighed er beskrevet i Bygningsreglementet (BR08 kap. 3) samt SBIanvisning 216. Kravene gælder bl.a. gangbredder, døre, toiletter mv. Arbejdsmiljøbestemmelserne er forankret i Arbejdsmiljølovgivningen og beskrevet i ATvejledninger. Det vedrører generelle krav om arbejdsstedets indretning. Og det gælder særlige krav for bygningsafsnit med plejekrævende patienter vedr. forflytning og løft i sengestuer og badeværelser. Endvidere findes særlige regler for tilgang af dagslys i arbejdsrum, som har betydning for standarder. Brandkrav for bygninger. Generelt gælder, at når bygningerne er udformet, så kravene til tilgængelighed og arbejdsmiljø er opfyldt, så vil brandkravene ikke medføre behov for ekstra arealer. Fødevaremyndighedernes krav. Der er krav om at områder med fødevareproduktion udformes, så personalet har egne toiletter mv. Hygiejnekrav er beskrevet i betænkninger fra Statens Seruminstitut. F.eks. skal der overalt på sygehuset være let adgang til håndvask/hånddesinfektion for personalet. Det skal være indeholdt i arealstandarderne Myndighedskravene er beskrevet mere detaljeret i delrapport myndighedskrav, som er et særskilt bilag til denne rapport. 6

7 7. Fremadrettede arealstandarder, generelt Arealstandarderne er erfaringsmæssige størrelser, som er indsamlet fra en række gennemførte sygehusprojekter og igennem udveksling af erfaringer mellem rådgivere og fagfolk, der har beskæftiget sig med hospitalsbyggeri. Arealstandarderne ajourføres løbende under hensyn til den behandlingsmæssige og teknologiske udvikling, ændringer i myndighedskrav mv. Arealstandarderne indeholder således f.eks. tilstrækkeligt areal til at de seneste regler for arbejdsmiljø kan overholdes. Nogle af arealstandarderne støtter sig desuden på detaljerede studier af pladsbehovet til patient, kørestol, personale og udstyr i de enkelte rum. Herunder er der også taget hensyn til særlige patientgrupper, som f.eks. bariatriske (overvægtige) patienter. 8. Arealstandard for sengeafsnit Historisk udvikling i arealstandard for sengeafsnit: Baseret på vore erfaringer kan man give følgende summariske beskrivelse af den historiske udvikling på danske sygehuse mht. sengeafsnittenes udformning og arealstandard: 1950 erne og 1960 erne: Sygehusbyggeri fra denne periode er udformet med en stor andel af sengene i flersengsstuer (mere end 2 senge). Der er fælles toiletter/baderum 1 eller 2 steder i sengeafsnittet. Sengestuer og toiletter er for små til dagens AT-krav. Der er beskedne arealer til personalerum/kontorer. Arealstandarden for et sengeafsnit svarer til ca m2 netto pr. seng erne og 1980 erne: Sygehusbyggeri fra denne periode har de fleste af sengene placeret i 2- og 4-sengsstuer samt enkelte 1-sengsstuer. Der er decentrale fælles toilet/baderum, normalt 1 toilet/baderum for 3-4 senge. Sengestuer og toiletter er for små til dagens AT-krav. Der er lidt mere areal til personalerum/kontorer end tidligere. Arealstandarden for et sengeafsnit svarer til ca m2 netto pr. seng erne og 2000 erne: Sygehusbyggeri fra disse år har overvejende sengene i 2- sengsstuer samt enkelte 1-sengsstuer. Normalt 1 toilet/baderum pr. 2 senge. Sengestuer og toiletter er blevet større og de fleste opfylder dagens AT-krav. Sammenlignet med tidligere byggeri er der forøgede arealer til personalerum/kontorer. Arealstandarden for et sengeafsnit svarer til ca m2 netto pr. seng. Arealstandard i nogle nyere danske sygehusprojekter: Region Sjælland har analyseret arealstandarden i 5 nyere sygehusprojekter med somatiske sengeafsnit i regionen (ibrugtaget ). Arealstandarden varierer meget i disse projekter, fra 19,6 til 33,6 m2 netto pr. seng inkl. andel i birum. I rapportens sidste afsnit har vi gengivet et par andre projekter, Nye Ahus (ibrugtagning 2008), som har arealstandard på ca. 30 m2 netto pr. seng og Medicinerhuset i Ålborg med en arealstandard på ca. 32 m2 netto pr. seng. 7

8 Den gode sengestue og det gode badeværelse : I det tidligere Vejle Amt er der udarbejdet forslag til henholdsvis sengestuer og toilet/bad, som tilgodeser pladsbehovet for de forskellige sygehusaktiviteter, inkl. personalets løft og håndtering af tunge patienter med patientløfter etc. Der er eksempelvis udarbejdet forslag til udformning af 1-sengstuer (18 20 m2) og til udformning af toilet/bad (8 10 m2). Eksemplerne er gengivet i delrapport myndighedskrav (særskilt bilag til denne rapport). Der er ikke nyopført nogle sygehusafsnit, som opfylder disse eksempler, men det gode badeværelse er benyttet ved nogle renoveringsprojekter, indrettet som fællesrum for en gruppe af sengestuer. Ved en fremadrettet planlægning må det overvejes om disse eksempler skal lægges til grund, hvilket vil give maksimal fleksibilitet også i forhold til tunge patienter (bariatriske). Dog kræver det lidt flere m2. Det kan nævnes at anbefaling vedr. rumstørrelser i sygehusbyggeri i staten Victoria, Australien (fra 2004), indeholder sengestuer på 15 m2 (særlige sengestuer 18 m2) og toilet/bad på 5 m2 (særlige toilet/bad på 7 m2). Så vidt vi er orienteret er standarden i australske sygehuse sammenlignelig med danske, mens arbejdsmiljøbestemmelserne varierer fra de danske. Fremadrettet arealstandard for sengeafsnit: Vi vurderer, at fremtidens patienter i meget stort omfang vil efterspørge 1-sengsstuer. Der foreligger 2 undersøgelser fra USA 1, der belyser fordele ved at indrette 1-sengsstuer contra 2-sengsstuer. Følgende forhold fremhæves: Patientens integritet kan bedre sikres Infektionsrisikoen formindskes Støjniveauet falder Større patienttilfredshed Plads til pårørende Ingen omflytninger af patienter ved behov for 1-sengsrum Større fleksibilitet, når flere specialers patienter skal være på samme sengepost Reduktion i fejlmedicinering Større patientsikkerhed færre faldulykker Mere ro for patienten Kortere liggetid Vi foreslår, at fremtidens sengeafsnit alene indrettes med 1-sengsrum, at afsnittet får en størrelse på mellem 24 og 32 senge samt opdeles i mindre grupper med decentrale arbejdsstationer. Ved anvendelse af 1-sengsrum bliver det muligt at gennemføre samtaler og undersøgelser, der ikke kræver specialrum, på patientens sengestue. Dette reducerer behovet for separate undersøgelses- og samtalerum på sengeafsnittet. 1-sengsrum giver også mulighed for at gennemføre genoptræning f.eks. i brug af toilet/bad uden at patienten skal transporteres til terapiafdeling. Der er forudsat, at der på sengeafsnittet opsættes en række PC-arbejdspladser, således at en stor del af bl.a. lægernes arbejde i form af diktering m.m. kan afsluttes på sengeafsnittet frem for på lægens kontor. Forslag til fremadrettet arealstandard for sengeafsnit: 40 m2 netto pr. seng. 1 De 2 studier der refereres til er: Pilot study on Comparative assessment of patient care issues in single and multiple Occopancy patient Rooms by Habib Chaudbury, Atiaya Mahmood and Maria Valente. Simon Fraser university, November 20, Det andet studie er: How single versus Double Patient Rooms Affect Medical Outcomes. Roger S. Ulrich, Ph.D. Center for Health Systems and design. Texas A&M University at College Station

9 Dette svarer til at alle senge er på 1-sengsstuer med eget toilet/bad. Nettoarealet omfatter alt hvad der normalt henhører under et standard sengeafsnit. Eventuelle terapirum, undervisningsrum samt universitetsarealer m.m. er at opfatte som tillægsarealer. Vedr. kontorer og møderum, se særligt tekstafsnit. Birummene på sengeafsnittet, som er indeholdt i arealstandarden, omfatter patientopholdsrum/-spiserum og køkken arbejdsstationer for plejepersonalet, personaleopholdsrum og -toiletter, kontor for afdelingsleder (afd.sygeplejerske), reception skyllerum og depoter for henhv. sterilvarer, rene artikler, medicin, væsker, linned samt affaldsdepot. Endvidere udstyrsdepot og rengøringsrum Til trods for at fremtidens patienter generelt bliver mere behandlingstunge, vil der stadig være en forskellighed ved patienter, hvorfor differentierede behov både i forhold til hjælpemidler og værdighed bør kunne tilfredsstilles. Arealstandarden på 40 m2 netto pr. seng giver mulighed for at indrette sengestuer på m2 svarende til den gode sengestue og toilet/bad på 9-10 m2 svarende til det gode badeværelse, samt m2 pr. seng til andel i birum på sengeafsnittet. Kun en mindre del af patienterne (bariatriske patienter) stiller krav om disse rumstørrelser, og det er alternativt muligt at udforme en del af baderummene og sengestuerne lidt mindre (min. 6 m2 henhv. 17 m2), hvilket vil give mulighed for forbedring på birumssiden. Omvendt mister man den fulde fleksibilitet ved belægning af sengestuerne, hvis baderum og sengestuer differentieres. Tillæg for decentral terapi ved sengeafsnit med behov for genoptræning: 35 m2 netto pr. sengeafsnit med behov for decentral terapi. Arealet dækker et træningsrum med dokumentationsarbejdsplads for fysio-/ergoterapi samt depotplads for træningsudstyr 9. Fremadrettet arealstandard for særlige sengeafsnit Observationssenge i akutmodtagelsen: 30 m2 netto pr. seng Det er forudsat at sengene delvis er i flersengsrum med gode overvågningsmuligheder og fælles toilet/bad for flere senge. Det er alternativt muligt at foretage rumopdeling, så det bliver 1- sengsrum. Børnesengeafsnit: 40 m2 netto pr. seng Pladsbehovet til forældre/pårørende kan dækkes inden for den generelt foreslåede sengestuestørrelse. Der er behov for terapi-/opholdsarealer for børnene analogt med arealstandard decentral terapi, evt. med højere arealtillæg Psykiatrisk sengeafsnit: 40 m2 netto til bofunktionen Pladsbehovet for de psykiatriske patienters bofunktion med 1-sengsstuer og toilet/bad kan dækkes inden for den generelle arealstandard for sengeafsnit (40 m2 netto pr. seng). Inden for sengeafsnittene vil der normalt skulle etableres decentral terapi / aktivitetsrum, som skal beregnes som arealtillæg. Inden for sengeafsnittene etableres evt. også kontorer for behandlerpersonalet. Disse skal ligeledes beregnes som arealtillæg. Intensivsengeafsnit: 50 m2 netto pr. seng. 9

10 Intensivsengestuerne dimensioneres til behandlingskrævende patienter, f.eks. i respiratorbehandling, og selve sengestuen har et arealbehov på ca. 25 m2 (sammenligningstal m2 i Anbefalinger fra staten Victoria, Australien (2004)). Sengene indrettes evt. delvis i flersengsstuer. Intensivpatienterne har ikke behov for toilet/bad til hver sengestue, men til gengæld er der i arealstandarden indregnet et betydeligt arealbehov til depoter og arbejdsareal for personalet. 10. Fremadrettet arealstandard for ambulatorier Ambulatorier: 30 m2 netto pr. standardundersøgelserum (inkl. andel i birum) 50 m2 netto pr. specialundersøgelsesrum (inkl. evt. forberedelsesrum og andel i birum) Arealstandarden dækker her selve undersøgelsesrummet og derudover andel i reception og venteområde, samt depoter og personalerum for ambulatoriepersonalet. Lægekontorer forudsættes beregnet særskilt som tillæg, og det vil normalt være hensigtsmæssigt at placere lægekontorer uden for selve patientområdet (ambulatoriet). Der henvises til afsnit om kontorer. Ikke-kirurgiske dagpladser i ambulatoriet: 15 m2 netto pr. dagplads (hvilestol el. lign., inkl. andel i birum), i tillæg til ambulatoriearealet Selvstændigt ikke-kirurgisk dagafsnit: 20 m2 netto pr. dagplads (hvilestol el. lign., inkl. andel i birum) Dialyse: 23 m2 netto pr. plads (seng, inkl. andel i birum) 11. Fremadrettet arealstandard operation og opvågning Stationært operationsafsnit: 120 m2 netto pr. operationsstue (inkl. andel i birum) Selve operationsstuerne skal tage hensyn til en stigende mængde teknisk udstyr på stuerne. I arealstandarden indgår depot- og arbejdsarealer på operationsafsnittet. Den præoperative forberedelse af patienten er forudsat beregnet som tillæg, som det vil være hensigtsmæssigt at integrere med den postoperative opvågningsfunktion. Tillæg præ-/postoperativ enhed (observationssenge): 40 m2 netto pr. operationsstue Arealstandarden svarer til ca. 1 præoperativ plads og 1½ postoperativ observationsseng pr. operationsstue, med gns. 16 m2 netto pr. præ-/post-plads (inkl. andel i birum). Med den anbefalede arealstandard er det muligt at udforme selve operationsstuerne i en størrelse på ca. 60 m2, og nogle af stuerne større. I eksisterende sygehuse, herunder også nye sygehuse, er OP-stuerne mindre, f.eks. 47 m2 for alm. OP-stue i Nye Ahus. - Rumindretning og areal for et operationsafsnit i Nye Ahus er tillige med et operationsafsnit i det igangværende byggeri på Gentofte Hospital vist i rapportens sidste afsnit. Til sammenligning med operationsstuestørrelsen er der i anbefalinger fra staten Victoria i Australien (fra 2004) nævnt 42 m2 for alm. OP-stue, 50 m2 for stor og 36 m2 for lille OP-stue. Vi mener at der med den stigende mængde teknisk udstyr er et velbegrundet behov for den anbefalede arealstandard, som giver plads til mere rummelige operationsstuer. Region Sjælland har på basis af et ombygningsprojekt i Roskilde lavet forslag til en fremadrettet arealstandard på 146 m2 netto pr. operationsstue. Det er inkl. præoperativ forberedelse, en ekstra 10

11 mindre OP-stue (til CVK) og der er indeholdt undervisningsrum, som vi forudsætter beregnet som tillæg. Korrigeres der herfor, er der omtrent overensstemmelse med vor anbefalede arealstandard. 12. Fremadrettet arealstandard dagkirurgi Dagkirurgisk operationsafsnit: 110 m2 netto pr. operationsstue (inkl. andel i birum) Selve operationsstuerne forudsættes delvis udformet med samme operationsstuestørrelse som i stationær OP. Derved er der mulighed for at også teknisk mere komplicerede operationer efterhånden kan omlægges til dagkirurgi. Det forudsættes, at nogle af operationsstuerne kan indrettes som lidt mindre stuer til mindre operationer. - Den præoperative forberedelse af patienten og opvågningsfunktionen er forudsat beregnet som tillæg til dagkirurgiske pladser. Dagkirurgiske pladser: 16 m2 netto pr. plads, ca. 3½ plads pr. operationsstue Præ-/postoperative pladser, hvilestole el. lign. Arealet tillægges dagkirurgisk operationsafsnit til en samlet dagkirurgisk enhed. Til sammenligning har vi i rapportens sidste afsnit vist dagkirurgi i Horsens, som er en velfungerende nyere dagkirurgisk enhed. Der er 6 OP-stuer inkl. 2 endoskopirum, alle på 42 m2. Tillægges birum er arealstandarden ca. 80 m2 netto pr. OP-stue inkl. birum med tillæg af knap 12 m2 netto pr. hvileplads (forudsat 20 præ-/postoperative pladser) 13. Fremadrettet arealstandard billeddiagnostik og fødeafdeling Billeddiagnostik: 90 m2 netto pr. billeddiagnostikrum (inkl. andel i birum) Størrelserne af de enkelte diagnostikrum i en radiologisk afdeling kan varieres afhængigt af modalitet/udstyr, dvs. MR, CT, konventinel røntgen, ultralyd, interventionsstue mv. Det kan være en fordel i en vis udstrækning at arbejde med standard-rumstørrelser fordi der over tid sker et skift i teknologi/modaliteter. Den anbefalede arealstandard dækker en rumtype der giver plads til de fleste teknikker og med tillæg af de nødvendige birum. Kontorer og møderum skal beregnes i tillæg. For nuklearmedicin vil arealstandarden dække rumbehovet til gammakamerarum o.lign. inkl. birum herunder hotlab-område. For diagnostikrum med helt specielle krav, som SPECT-CT og PET-CT mv. skal det vurderes om der er behov for tillæg. Kontorer og møderum skal beregnes i tillæg. Fødeafdeling: 70 m2 netto pr. fødestue (inkl. andel i birum) Arealbehovet dækker selve fødestuen samt andel i modtage-/undersøgelsesrum inkl. birum 14. Fremadrettet arealstandard laboratorier (klin. biokemi, mikrobiologi, klin. immunologi, patologi, klin. genetik) Laboratoriearbejdsplads: 15 m2 netto pr. bioanalytiker mv. i dagtid Specialfunktioner i de enkelte laboratoriespecialer beregnes i tillæg. Kontorer og møderum samt personalerum beregnes i tillæg. Specialfunktionerne er forskellige i laboratoriespecialerne. De omfatter: Klinisk biokemi: Prøvetagningsenhed(er) /ambulatoriefunktion (dimensioneret ud fra antal ambulante prøvetagninger mv.). Evt. tillæg til særligt udstyrskrævende laboratorier 11

12 Klinisk mikrobiologi: Sluser o.lign. til nogle laboratorier, evt. medieproduktion. Evt. tillæg til særligt udstyrskrævende laboratorier. Klinisk immunologi: Produktion af blodkomponenter. Donortapning. Evt. patientbehandling (aferese-behandling mv.). Evt. tillæg til særligt udstyrskrævende laboratorier Patologi: Obduktion. Evt. tillæg til særligt udstyrskrævende laboratorier Klinisk genetik: Ambulatoriefunktion (genetisk rådgivning). Evt. tillæg til særligt udstyrskrævende laboratorier 15. Fremadrettet arealstandard kontorer og møderum i de kliniske og tværgående kliniske afdelinger Kontorarbejdspladser og konference-/møderum er som hovedregel ikke indeholdt i arealstandarder for sengeafsnit, ambulatorier og undersøgelses-/behandlingsafdelinger. Der foretages en særskilt beregning af areal til kontorer og møderum. Eneste undtagelse er at kontor for lederen af et sengeafsnit, ambulatorieafsnit mv. (afdelingssygeplejersken el. tilsvarende) normalt vil kunne rummes inden for arealstandarden. 10 m2 netto pr. fast kontorplads (inkl. andel i printer-/kopirum og pers.toiletter). Bruges for personale med kontorarbejde/administrativt arbejde hele dagen/det meste af dagen 7 m2 netto pr. fast kontorplads, inkl. andel i printer-/kopirum og pers.toiletter Bruges for personale med administrativt arbejde en mindre del af dagen, og typisk hvor alle normalt ikke er tilstede samtidig, f.eks. reservelæger på afdelinger med vagt. Det er forudsat, at læger og øvrigt sundhedsfagligt personale har deres primære arbejdsopgaver i sengeafsnit, ambulatorier, operationsafdeling mv. I disse områder indrettes arbejdsstationer til det patientadministrative arbejde m.fl. administrative arbejdsopgaver, der skal udføres parallelt med patientkontakterne. De fleste læger og øvrigt sundhedsfagligt personale benytter derfor kun den faste kontorplads en mindre del af arbejdsdagen. Dette kan sammenholdes med at læger og andre personalegrupper med vagt ikke alle vil være tilstede samtidig. Arealstandarden betyder ikke at alle kontorpladser skal udformes identisk, der vil kunne tilpasses de enkelte gruppers behov for at sidde i enkeltpersonskontorer eller flere sammen mv. Konference-/møderum: m2 netto pr. afdeling, afhængig af størrelse Arealstandarden svarer til, at der på en klinisk afdeling samtidig er plads til ca. halvdelen af afdelingens læger og ledende sygeplejersker. På øvrige afdelinger med andre personalegrupper beregnes tilsvarende størrelse. - For hospitalet dimensioneres desuden fælles møderum, og der dimensioneres undervisningsrum tilpasset undervisningsopgaverne. 16. Tekniske arealer Arealbidraget for de tekniske arealer er analyseret med bistand fra det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen. Analysen er beskrevet i en delrapport vedr. arealstandard tekniske arealer, som udgør et særskilt bilag til rapporten. Det følgende er et uddrag af delrapporten. 12

13 De tekniske arealer omfatter arealer til Ventilation VVS, El, mv. Medikoteknik Endvidere vil det i nye sygehuse være hensigtsmæssigt at disponere teknikareal til Logistikanlæg (evt. et centralt sugeanlæg for affald og urent linned, rør-/skinnetransportanlæg for post og prøver mv., robotstyrede transportenheder for varer (AGV er)) En del af teknikarealerne skal placeres decentralt i hospitalets enkelte funktionsområder (etageniveau). Andre teknikarealer kan placeres fælles for en bygning (f.eks. i kælder og/eller på topetagen dette gælder f.eks. ventilationsanlæg, hovedfordelingsanlæg for vand, varme, el, data mv.). Endelig kan nogle teknikarealer placeres samlet for en bygningsgruppe eller for hele hospitalet, f.eks. centralt nødstrømsanlæg, evt. varmecentral, køleanlæg mv. Alle de tekniske arealer, inkl. distributionskanaler, medregnes i det arealbehov som beregnes som del af hospitalets samlede bruttoareal. Stigende arealbehov til tekniske arealer Arealbehovet for teknikarealer er øget gennem de senere år og kan forventes at stige fremover. Dette skyldes: Krav om energioptimering af tekniske anlæg (større ventilationskanaler mv. for at reducere energitab) Øgede krav til servicering og vedligehold af tekniske anlæg, samt opfyldelse af arbejdstilsynskrav for det tekniske personale Øget varmebelastning fra det tekniske udstyr i sygehusafdelingerne og samtidig skærpede leverandørkrav til termisk indeklima omkring udstyret har medført behov ofr øget kapacitet og arealbehov for ventilationsanlæg Skærpede krav til el-tekniske anlæg i behandlingsområder betyder større el-tavler, etablering af skilletransformere, back-up batterianlæg mv. Skærpede hygiejnekrav pga. SARS mv. har haft en afsmittende virkning på kravene til de tekniske anlæg Arealstandard for tekniske arealer Arealbehovet for teknikarealer er analyseret ved en gennemgang af nogle nyere sygehusprojekter kombineret med de retningslinier/normer der findes på området. Dette viser følgende aktuelle tal (ikke fremadrettede): ca m2 teknikareal pr. 100 m2 nettoareal for de tekniks krævende funktioner operationsafsnit, billeddiagnostik, laboratorier ca m2 teknikareal pr. 100 m2 nettoareal for sengeafsnit og ambulatorieafsnit ca m2 teknikareal pr. 100 m2 nettoareal for kontorer o.lign. ca m2 teknikareal pr. 100 m2 nettoareal som vægtet gennemsnit for et helt sygehus Fremadrettet arealstandard for tekniske arealer Når man ser på sygehusets fleksibilitet og behovet for at ændre arealer til nye funktioner, er det ændringer i de tekniske føringer og de tekniske arealer, der har den største betydning, og som kan forårsage de største omkostninger og de største problemer med ombygningen. Det er væsentligt 13

14 for fleksibiliteten, at de tekniske arealer rummer plads til ændrede installationer samt den fornødne plads til, at der kan opnås adgang til installationerne, og at der er luft til omlægning og nye føringer. Det anbefales derfor at der fremadrettet regnes med en forøget arealstandard for de tekniske arealer. Tillæg for fremtidssikring og fleksibilitet foreslås at svare til, at teknikareal-tillægget øges med ca. 30%. Dette skal tillægges den ovenfor beregnede arealstandard. Forslag til fremadrettet arealstandard: ca. 30 m2 (26 35 m2) teknikareal pr. 100 m2 nettoareal Dette 30 % tillæg til nettoarealet indgår som del af brutto/netto-faktoren, nærmere bestemt et bidrag på 0,3 i b/n-faktoren. 17. Brutto/netto-faktor Vi har gennemgået nogle nyere sygehusprojekter som grundlag for vurdering af brutto-nettofaktor. Brutto/netto-faktoren er udtryk for det arealtillæg, som skal lægges til nettoarealet for at nå frem til sygehusets samlede bruttoareal. Brutto/netto-faktoren er steget gennem de seneste år, bl.a. fordi teknikarealerne er øget (jfr. ovenfor). En analyse af Nye Ahus, som tages i brug i 2008, viser en b/n-faktor = 2,16. I denne analyse er alle udgiftskrævende arealer medregnet, svarende til de arealdefintionerne som er beskrevet i dette notat (altså inkl. kælder, forbindelsestunneler etc.). Det skal til denne analyse bemærkes, at Nye Ahus er disponeret med en fuld kælder udelukkende til teknikareal, og at dette areal ikke udnyttes fuldt ud, dvs. kunne reduceres lidt. Fremadrettet vil vi forslå en brutto/netto-faktor, som næsten er på niveau med Nye Ahus, begrundet i teknikarealreservens store betydning for fleksibilitet og fremtidssikring af sygehusbyggeriet. Brutto/netto-faktor, forslag til fremadrettet standard: b/n-faktor = 2,1 Specielt vedrørende parkeringsareal bemærkes det, at det vil være forskelligt fra projekt til projekt om man eksempelvis vælger at indrette parkeringskældre. Evt. areal til parkeringskældre er ikke indeholdt i brutto/netto-faktoren og parkeringsarealet skal derfor beregnes i tillæg. Afdelings-brutto/netto-faktor Hvis der er brug for at beregne bruttoarealet for selve afdelingen/etagen, uden andel i kælder, forbindelsestunneler, centrale trafikarealer etc., benyttes afdelings-brutto/netto-faktoren. Vi har analyseret afd.-b/n-faktoren for nogle nybyggede sengeafsnit, operationsafsnit mv.. Vi foreslår på dette grundlag at anvende følgende værdi: Afdelings-brutto/netto-faktor, forslag til fremadrettet standard: afd.-b/n-faktor = 1,7 14

15 18. Eksempler på projekter med sengeafsnit, operation eller dagkirurgi til vurdering/analyse af arealstandard På de følgende sider er der vist tegninger med arealopgørelse for følgende projekter: Sengeafsnit Nye Ahus, ibrugtagning 2008 Sengeafsnit Medicinerhuset i Ålborg Operationsafsnit Nye Ahus, ibrugtagning 2008 Operationsafsnit Gentofte Hospital, under bygning Dagkirurgi Horsens Sygehus Dagkirurgi Skejby Sygehus 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21