3.februar Udkast til afrapportering til den politiske styregruppe i Business Region Aarhus. Indhold

Transkript

1

2 Indhold Rapport fra arbejdsgruppen vedr. fødevareklyngen i... 3 Arbejdsgruppe og proces... 3 er hjertet af den danske fødevareklynge... 4 Udfordringer og vækstpotentialer... 5 Anbefalinger til handlinger Ønsket forandring: International fødevaresommerskole på AU Ønsket forandring: Etablering af fødevareingeniøruddannelse på AU Ønsket forandring: Etablering af et Food Academy på VIA University College Ønsket forandring: Positionering af overfor internationale virksomheder gennem besøgspakker Ønsket forandring: International profilering Ønsket forandring: Styrket økosystem gennem netværksdannelse og innovationssamarbejder Ønsket forandring: Lokal udviklingsplatform for især mindre og mellemstore virksomheder Side 2 af 17

3 Rapport fra arbejdsgruppen vedr. fødevareklyngen i Denne rapport indeholder arbejdsgruppen vedr. fødevareklyngens anbefalinger af initiativer på fødevareområdet til den politiske styregruppe i. Sammen med arbejdsgruppen vedr. IT/smarte byer og arbejdsgruppen vedr. Produktion og Viden udgør dette tre strategiske satsninger, hvor har en styrkeposition i forhold til at sikre vækst og udvikling i Danmark. Arbejdsgruppe og proces Arbejdsgruppen vedr. fødevareklyngen består af: Jesper Hjortshøj, Manager Strategy and Portofolio for Global Innovation, Marel A/S Rune Engell-Hansen Fabriksdirektør, Lallemand Niels Osterland, Managing Director, DSS, A Tetra Pak Company Jacob Ravn Nielsen, General Manager, Scandinavia & Baltics - Firmenich Søren Madsen, m3 manager BSc Engineering, MBA Executive Agro Food Park Peter Fabricius, Udviklingschef ErhvervSilkeborg Henrik Nielsen, Formand, Østjysk Landboforening Erik Sejersen, Afdelingschef for Regional Udvikling, Region Midtjylland Jacob Bundsgaard, Borgmester, Aarhus Kommune Uffe Jensen, Borgmester, Odder Kommune Marcel Mejier Borgmester, Samsø Kommune Mette Løkke Erhvervs og Turistchef, Samsø Kommune Peter Sørensen, Borgmester, Horsens Kommune (Formand) Hertil er tilknyttet en sekretariatsgruppe bestående af: Niels Aalund, Kommunaldirektør, Horsens Kommune Trine Bundgaard Have, Chefkonsulent, Horsens Kommune Jesper Henrik Borg Christensen, Konsulent, Aarhus Kommune Lene Helbo Bachmann, Konsulent, Norddjurs Kommune Mia Falk, Praktikant, Horsens Kommune Arbejdet i gruppen er foregået gennem først en dybdegående interviewrunde af de ikkekommunalt udpegede medlemmer, for at sikre et indgående kendskab til branchens styrker og udfordringer. Herefter gennem tre møder for hele arbejdsgruppen. Gruppens bidrag til styregruppen er en række konkrete anbefalinger til initiativer, der vil kunne bidrage til yderligere udvikling, vækst og jobskabelse for fødevaresektoren i. Side 3 af 17

4 Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til Business Regions Aarhus økonomiske muligheder for at støtte projekter. Derfor kan sekretariatet/arbejdsgruppen ikke anbefale beløbsstørrelser. Sekretariatet/arbejdsgruppen har i parentes anført et beløb, som kan udgøre et muligt beløb, hvis projekterne ønskes støttet. er hjertet af den danske fødevareklynge Fødevareområdet er en af de sektorer, der på tværs af hele udgør en væsentlig erhvervsmæssig styrkeposition. Det er en styrkeposition, der er bredt funderet. Der er store fødevareindustrivirksomheder i Horsens, Aarhus og Randers, videns- og uddannelsesinstitutioner i Norddjurs, Horsens, Favrskov, Silkeborg og Aarhus, og derudover en lang række virksomheder, der leverer udstyr til fødevareindustrien, bl.a. i Skanderborg og Silkeborg Kommune. En væsentlig del af fødevarevirksomhederne er blevet en del af globale fødevarerelaterede koncerner (Ex. Dupont, Marel, Lantmännen Unibake, Firmenich Flavours, Schur Pack, Tetra Pak, Lallemand, GEA og SPX). I hele regionen er der lokale gårdbutikker og primære fødevareproducenter. Den danske fødevareklynge er en af Europas største og mest innovative. Virksomhederne på fødevareområdet står for 24 % af den danske vareeksport og der er store potentialer for øget vækst. Et støt voksende befolkningstal og ikke mindst en eksplosivt voksende middelklasse på verdensplan, har sammen med behovet for en bæredygtig produktion af sunde fødevarer medvirket til en stigende efterspørgsel efter danske kompetencer, vedrørende bl.a. fødevaresikkerhed og fødevareingredienser. Virksomhederne i og i det øvrige midtjyske område er internationalt førende på en række felter inden for fødevareerhvervet. Det gælder især på områderne fødevareanalyse og rådgivning, procesudstyr, forarbejdning af mælkeprodukter, kød og ingredienser. udgør hjertet i den danske fødevareklynge, som samlet set er verdens tredje største fødevareklynge. Videns- og innovationskraften er i særlig grad centreret omkring Agro Food Park i Aarhus. Her er Arla Foods i færd med at etablere sit globale innovationscenter, der åbner i oktober 2016, og i 2019 forventer Aarhus Universitet at AU FOOD flytter ind i Agro Food Park. I 2017 åbner første etape af letbanen i Aarhus, der i første omgang forbinder Agro Food Park med hele Banedanmark og de øvrige erhvervsmæssige styrkepositioner i Aarhus (sundhed, IKT og energi) med tværsektorielle synergimuligheder. På sigt udbygges letbanesystemet løbende til store dele af. Det vil bidrage til, at bliver et stadigt tættere forbundet område, et økosystem, med stærke relationer på tværs af virksomheder, uddannelses- og vidensinstitutioner, men også med mange internationale relationer, som gensidigt kan udnyttes i højere grad. Side 4 af 17

5 At udgør et stort sammenhængende arbejdskraft- og arbejdspladsområde ses i særlig grad på fødevareområdet. Det giver et meget stærkt afsæt for, at kan udvikle et af verdens stærkeste økosystemer på agrofoodområdet. F.eks. er der alene i Agro Food Park i øjeblikket ca vidensmedarbejdere, hvoraf kun 43 % er bosat i Aarhus Kommune de øvrige er hovedsageligt bosiddende i resten af (50%). Udfordringer og vækstpotentialer I afdækningen af fødevaresektorens udfordringer og potentialer har tre temaer vist sig gennemgående, og har derfor dannet udgangspunkt for gruppens arbejde: 1. Arbejdskraft: Det er en generel udfordring for fødevarevirksomhederne at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Udfordringen er størst i fht. de korte og mellemlange uddannelser, fx industriteknikere, driftsledere og ingeniører. Desuden efterspørges medarbejdere med relevante efteruddannelser. Det er afgørende for virksomhedernes videre vækst og udvikling, at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificerede medarbejdere. Arbejdsgruppen ønsker derudover, at der skal gøres en indsats for at synliggøre fødevarebranchen som en attraktiv karrierevej på alle uddannelsesniveauer, så flere unge vælger at beskæftige sig med fødevarer. Arbejdsgruppens anbefalinger til handlinger retter sig mod: 1) International fødevaresommerskole på Aarhus Universitet 2) Fødevareingeniøruddannelse på Aarhus Universitet 3) Food Academy på VIA University College Herudover støtter arbejdsgruppen bestræbelserne på at få uddannet flere industriteknikere. 2. Branding: Der er behov for at synliggøre, at er hjertet af fødevareklyngen i Danmark. Dette skal sikre fortsatte investeringer og tilstrækkelig rekruttering til fødevaresektoren i. I forbindelse med markedsføringen af den nationale fødevarefortælling foreslås det, at går aktivt ind i at arbejde for en synliggørelse af fødevarebranchen i Østjylland. Arbejdsgruppens anbefalinger til handlinger retter sig mod: 4) Besøgspakker 5) International profilering 3. Innovation: Vores evne til at samarbejde på tværs af virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder bør styrkes yderligere i. Formålet er dels at sikre, at de internationale virksomheder i fortsat vil investere i området, samt at skabe et stærkt grundlag for at små og mellemstore fødevarevirksomheder skaber vækst og Side 5 af 17

6 arbejdspladser. Herudover er det et ønske at synliggøre fødevarebranchen som et innovativt og attraktivt arbejdsområde. Arbejdsgruppens anbefalinger til handlinger retter sig mod: 6) Styrket økosystem gennem netværk og innovationssamarbejde 7) Lokale udviklingsplatforme Vedlagt 7 anbefalinger til handlinger. Side 6 af 17

7 Anbefalinger til handlinger 1. Ønsket forandring: International fødevaresommerskole på Aarhus Universitet Hvorfor Hvordan Sikre vækst, investeringer og talent på fødevareområdet i Business Region Aarhus: - Styrke rekrutteringsgrundlaget for fødevareindustriens succes og vækst (både for store, mellemstore og små virksomheder med behov for at sikre unge internationale talenter). - Sikre den førende profil og position på fødevareområdet nationalt og internationalt. - Styrke udviklingen af en førende international styrkeposition ved at fokusere på triple helix samarbejde (mellem virksomheder, Aarhus Universitet og offentlige aktører) - Styrke tiltrækningen af internationale investeringer fra fødevarevirksomheder til og gør det mere attraktivt for nye fødevarerelaterede iværksættere at udvikle deres virksomhed i. Baggrund: Aarhus Universitet har succesfuldt gennemført internationale 2 ugers sommerskoler inden for vindenergi siden 2006 i tæt samarbejde med vindenergiindustrien, heriblandt særligt Siemens Windpower og Vestas. Aarhus Universitet vurderer at et tilsvarende koncept succesfuldt vil kunne blive udviklet på fødevareområdet med afsæt i vores innovationsmæssige internationale styrkeposition og vores stærke renommé for at udvikle bæredygtige, sikre og sunde fødevarer af høj kvalitet. Proces for udvikling af initiativet: Aarhus Universitets Fødevareinstitut (AU FOOD) har bekræftet deres interesse i at stå for etablering af en 2-ugers intensiv international sommerskole på fødevareområdet, med sigte på at sommerskolen første gang kan gennemføres i sommeren Centrale succeskriterier vil være opbakning fra centrale virksomhedspartnere til at sponsorere, udvikle, og deltage i sommerskolen, samt levere cases med opgaver til de studerende. Det er væsentligt at sommerskolen får en klar profil i tråd med de særlige styrkepositioner der er på fødevareområdet i Danmark/Business Region Aarhus. Profilen skal udvikles i tæt samarbejde med fødevarerelaterede virksomheder. AU FOOD vil tage initiativ til at drøfte mulige fokusområder med virksomhedspartnerne med henblik på at fastlægge fokusområde, niveau af interesse, ressourcer og forpligtigelse fra alle partnere. Side 7 af 17

8 Fokusområdet kunne fx have elementer omkring: Kvalitet og differentierede fødevarer, kvalitetsråvarer, det lokale og regionale, økologi, naturlighed, fødevaresikkerhed og troværdighed. Hvem AU FOOD vil udarbejde en tidslinje for udviklingsprocessen, samt fordeling af roller og ansvar mellem AU og virksomhedspartnerne, ligesom der etableres en sparringsgruppe af virksomhedsrepræsentanter. Aarhus Universitet (AU-FOOD/AU Sommerskole) (Projektholder) - 2 store danske fødevarerelaterede virksomheder med international profil centrale små og mellemstore fødevarerelaterede virksomheder inden for det valgte fokusområde. - Andre danske og internationale universiteter (gæsteundervisere) Andre:, Region Midtjylland, Danish Food Cluster og Invest in Denmark. Hvornår 2016: AU fastlægger - i samarbejde med identificerede virksomhedspartnere og offentlige aktører - fokusområde, niveau af interesse og forpligtigelse. AU udarbejder skitse til rolle- og ansvarsfordeling, samt rammer og kurser for sommerskolen. Markedsføringsmateriale udarbejdes med en overordnet beskrivelse af profil, fokusområde og partnerskabet bag sommerskolen. - Materialet uddeles til de ca. 600 deltagere (herunder erhvervsledere, forskere og 125 internationale studerende fra førende internationale universiteter) der deltager i IFAMA (International Food and Agribusiness Management Association) konferencen d juni 2016 i Aarhus (der bl.a. omfatter besøg hos væsentlige fødevareaktører rundt i Business Region Aarhus). Den endelige skitse til kurset færdiggøres og AU Sommerskole behandler en godkendelse af planen for sommerskolen (september 2016). 2017: Virksomhedspartnerne udvikler cases med opgaver til de studerende. Markedsføringsmateriale udvikles og tilmelding åbner. Ressourcer Den 1. internationale sommerskole på fødevareområdet gennemføres (august 2017). Det er en forudsætning, at virksomhedspartnere bidrager med i alt kr. årligt. (Til den internationale vindsommerskole Side 8 af 17

9 bidrager Siemens og Vestas med hver kr. årligt). 2016: Der er behov for kr. til at finansiere udviklingen af sommerskolen, hvoraf AU-FOOD er indstillet på at finansiere kr og frem: AU-FOOD er indstillet på - så vidt muligt selv at dække udgifterne i forbindelse med udvikling og afholdelse af sommerskolen i det omfang det ikke dækkes af virksomhedspartnere og gennem deltagerbetaling. ( kr. i 2016) Side 9 af 17

10 2. Ønsket forandring: Etablering af fødevareingeniøruddannelse på Aarhus Universitet Hvorfor Aarhus Universitets beslutning om, at arbejde for at etablere en fødevareingeniøruddannelse på bachelorniveau, er i høj grad baseret på et ønske fra fødevarevirksomhederne i, som giver udtryk for, at de har udfordringer med at skaffe højtuddannet kvalificeret arbejdskraft med ingeniørkompetencer. Fødevareingeniøruddannelsen vil styrke muligheden for at tiltrække flere internationale fødevarevirksomheder til, samt fastholde og understøtte udviklingen de eksisterende fødevarevirksomheder. Uddannelsen vil supplere den eksisterende 1½ års professionsbacheloruddannelse i laboratorie-, fødevare- eller procesteknologi på Erhvervsakademi Aarhus, som uddanner i faglærte kompetencer. Hvordan I Uddannelses- og forskningsministeriet behandles sagen i Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), og på baggrund af deres indstilling afgøres sagen af Uddannelses- og forskningsministeren. Erhvervsakademi Aarhus har gjort indsigelse imod uddannelsen da de mener at den vil gå i konkurrence med deres eksisterende professionsbacheloruddannelse i laboratorie-, fødevare- eller procesteknologi. På den baggrund har RUVU afslået forhåndsansøgningen i december Siden har Aarhus Universitet været i dialog med Erhvervsakademi Aarhus med afsætning i opbakning fra en række virksomheder til fødevareingeniøruddannelsen, og Aarhus Universitet har i januar 2016 indsendt en indsigelse på det foreløbige afslag, hvortil Erhvervsakademiet har medsendt høringssvar. På den baggrund vurderer Aarhus Universitet at de har en god sag. Hvem Hvornår Ressourcer foretager politisk interessevaretagelse over for medlemmerne i det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), samt Uddannelses- og forskningsministeren. Aarhus Universitet I løbet af 1. halvår 2016 afgøres sagen, og sekretariat bemyndiges til at følge processen og udøve politisk interessevaretagelse når det skønnes hensigtsmæssigt. Medgået tid til håndtering af politisk interessevaretagelse af Business Region Aarhus sekretariat, den politiske styregruppe og kommunale embedsmænd. Side 10 af 17

11 3. Ønsket forandring: Etablering af et Food Academy for at sikre kvalificeret arbejdskraft til fødevarebranchen i Hvorfor Sikre kvalificeret arbejdskraft Fødevareindustrien i (BRAA) er præget af stor diversitet i både virksomhedsstørrelse, målgrupper, produkter og markeder. Dette tilsiger varierede behov for vidensudvikling og efter- og videreuddannelse inden for mangfoldige temaer. Innovation, forretningsforståelse og evnen til at samarbejde for kontinuerligt at skabe nye løsninger er en nødvendighed for at være i markedet. Hård international konkurrence og kræsne forbrugere, der konstant efterspørger tillidsskabende og innovative produkter er et vilkår. Mange aktører leverer efter- og videreuddannelse til fødevareerhvervet, men det er uigennemsigtigt for fødevarebranchen, hvad der er af relevant udbud af efter- og videreuddannelse. Omvendt har leverandørerne af kompetenceudviklingen behov for at komme endnu tættere på fødevareerhvervet for at målrette, udvikle, skræddersy og samskabe de mest optimale efter- og videreuddannelsesydelser. Hvordan Etablering af et Food Academy Ideen er at der etableres et åbent konsortium/platform, hvor udbydere af efter- og videreuddannelse til fødevarebranchen kan: * skabe synlighed om efter- og videreuddannelsesaktiviteter * skabe et vidensnetværk Der skal tænkes i co-creation og tværgående samarbejder mellem de forskellige aktører - en partnerskabstænkning Som step 1 gennemføres en heldags workshop med relevante aktører virksomheder og brancheforeninger eller et 12:12 seminar, der bl.a. tager stilling til: * Identificering af målgruppen for Food Academy * Hvordan skal Food Academy etableres (ledelse, organisering, markedsføring, IT, driftsøkonomi etc.) * Økonomi: Finansiering, investering, fondsmuligheder Side 11 af 17

12 Output fra step 1 er en konceptbeskrivelse for Food Academy samt et forslag til etableringsplan. Hvem VIA University College, SEGES, Aarhus Universitet, AGRO Food Park, Fødevarebranchen, m.fl. Hvornår Kort sigt: Planlægning og gennemførelse af workshop omkring ideen Food Academy. Mellemlang sigt: Food Academy udvikler og gennemfører efter- og videreuddannelsesaktiviteter i tæt samspil med og for fødevarebranchen i. Samlet set er branchens anvendelse af efter- og videreuddannelse stigende, hvilket understøtter et naturligt flow af arbejdskraft. Lang sigt: Food Academy er fødevarebranchens foretrukne efter- og videreuddannelsesleverandør, både regionalt, nationalt og internationalt. Food Academy højner vidensniveauet i branchen blandt alle medarbejdergrupper og rekrutterer internationalt. Food Academy kan også få en branding effekt for som et kraftcenter for fødevareerhvervet. Ressourcer Anslået vil det koste ca at gennemføre step 1. ( kr. i 2016.) Side 12 af 17

13 4. Ønsket forandring: Positionering af overfor internationale virksomheder gennem besøgspakker. Hvorfor Formålet med at etablere besøgspakker er at øge investeringerne og kendskabet til at hjertet af den danske fødevareklynge er beliggende i Der er en hel række store internationale koncerner, som har virksomheder i og mange af dem kommer løbende med delegationer, hvor det er oplagt at tage på virksomhedsbesøg hos andre virksomheder indenfor fødevarebranchen. Hvordan På kort sigt at etablere besøgspakker og på mellemlang sigt en elektronisk platform. På længere sigt kan der evt. etableres en kontaktperson, som et internationalt beredskab for modtagelse af internationale gæster. Hvem Hvornår Ressourcer Ideen er, at der laves en kort beskrivelse af de virksomheder, som ønsker at stille sig til rådighed for at modtage delegationer/besøg samt kontaktpersoner. Det skal være hele værdikæden og alle typer af virksomheder fra primær landbrug og til de højteknologiske fødevarerelaterede virksomheder. Det vil primært være fødevarevirksomhederne i og dem som er relateret til branchen. Derudover kan det være vigtigt at inddrage andre interessenter f.eks. Invest in Denmark, Landbrug og Fødevarer, Landbrugsforeningerne, Agro Food Park, Aarhus Universitet og Danish Food Cluster. Der skal være en projektleder blandt en af parterne. På kort sigt handler det om at få udarbejdet nogle besøgspakker. På længere sigt kan der arbejdes på noget lignende State of Green, hvor der både er en elektronisk platform med beskrivelser af virksomhederne, cases, fakta. Såfremt der i forbindelse med markedsføringen af den nationale fødevarefortælling afsættes midler til State of Food foreslås det, at Business Region Aarhus går aktivt ind i at arbejde for en synliggørelse af fødevarebranchen i Østjylland. Der vil være brug for kr. om året til projektledelsen i 2016 og Det vil være muligt at få medfinansiering fra virksomhederne, som indgår i besøgspakkerne. ( kr. årligt i 2016, 2017 og 2018) Side 13 af 17

14 5. Ønsket forandring: International profilering Hvorfor Positionering af som et førende internationalt fødevarehub: I (BRAA) findes nogle af verdens stærkeste teknologi- og ingrediensvirksomheder samt globale fødevareproducenter som Arla Foods, Danish Crown og Tulip Food Company. Igennem de sidste år er ejerskabet skiftet fra dansk til udenlandsk for rigtigt mange også de mindre og mellemstore. Denne udvikling er ikke nødvendigvis en dårlig ting, og netop et tegn på vores styrkeposition, men det er afgørende vigtig for innovationskraften, væksten og velstanden i BRAA, at ejerne også fremadrettet ser udviklings- og investeringsmuligheder de sites vi har i BRAA. Hvordan Dette initiativ skal: - Skabe en tydeligere international profil af BRAA som et af verdens førende landbrugs- og fødevare hubs i hjertet af den danske fødevareklynge. Et hub, hvor det er særdeles interessant for talenter, investeringer, projekter og nye virksomheder at placere sig. - Give de ledende medarbejdere i især de udenlandsk ejede virksomheder et dialogværktøj, når de bl.a. skal diskutere investeringer og udviklingsprojekter med deres ejere. Konkret kan der i første omgang udvikles trykt faktabaseret materiale om BRAA som international landbrugs- og fødevare hub. Materialet skal gøres tilgængelig på relevante websites, for de ledende medarbejdere i de udenlandske virksomheder, relevante erhvervsfremmeaktører og de udenlandske delegationer og besøgende, som ønsker at opleve bedste praksis. Fremadrettet fastlægges aktiviteterne afhængigt af partnerskaber blandt offentlige og private virksomheder. Hvem Der udpeges en projektleder fra et fødevarerelevant vidensmiljø, ex. Agro Food Park, samt dannes en projekt- og sparringsgruppe med virksomhedsrepræsentanter og øvrige interessenter, herunder Invest In Denmark. Hvornår - Relevante interessenter involveres i fastlæggelsen af den konkrete indsats hurtigst muligt. - Aktiviteter i indsatsen kan ex. være: o Faktabaseret trykte materiale. (IFAMA-konference i juni 2016, International Food and Agribusiness Management Association) o Én større workshop om BRAA som landbrugs- og fødevare hub for ledende medarbejdere i de udenlandsk ejede virksomheder. Ressourcer ( kr. årligt i 2016, 2017 og 2018.) Side 14 af 17

15 6. Ønsket forandring: Styrket økosystem gennem netværksdannelse og innovationssamarbejder Hvorfor Hvordan Hvem Hvornår Ressourcer Styrkelse af virksomhedernes innovationskraft og forretningsudvikling i : Formålet er, at flere fødevarevirksomheder i realiserer et direkte/indirekte internationalt vækstpotentiale. Samt at støtte virksomhederne i at: Udvikle markeds- og vækststrategier Opbygge internationale netværk Accelerere international vækst og konkurrenceevne Øge eksporten, indtjeningen og beskæftigelsen De regionale programmer under Væksthus Midtjylland giver mulighed for, at igangsætte kollektive vækstforløb på tværs i inden for fødevareområdet. Kommunerne i tager initiativ til at søge relevante virksomhedsprogrammer. Udføres af relevante faglige vidensmiljøer, ex. Agro Food Park i tæt samarbejde med de lokale erhvervsserviceenheder. Forløbene gennemføres første gang i efteråret Med mulighed for fortsættelse i 2017 og ( kr. årligt i 2016, 2017 og 2018 til de aktiviteter, der ikke kan dækkes af de virksomhedsrettede regionale programmer.) Side 15 af 17

16 7. Ønsket forandring: Lokal udviklingsplatform for især mindre og mellemstore virksomheder Hvorfor Projektet vil samle en række nøje udvalgte centrale operatører, som gennem hidtidige indsatser og projekter (Østjyllands Spisekammer og Food Festival) har oparbejdet spidskompetencer inden for vækst- og udviklingsfacilitering, afsætning samt internationale netværk. De Lokale Udviklingsplatforme skal med udgangspunkt i de eksisterende lokale fødevarenetværk og øvrige -aktører: Understøtte skabelse og videreudvikling af attraktive lokale erhvervsmiljøer gennem opsporing af potentialer, identifikation af barrierer og hjælp til udvikling af nye produkter, forretningsmodeller og services. Arbejde eksperimenterende og vise nye former for samarbejder på tværs af hele værdikæden. Det kan omfatte samarbejde med nye partnere fra eksempelvis IT og turisme. Skabe sammenhæng mellem de lokale miljøer og såvel regionale som nationale og internationale kraftcentre. Hvordan Hvem Projektets vil bistå med innovationsprocesser, kompetenceudvikle, facilitere afsætning og skabe nye relationer mellem fødevarevirksomheder i Business Region Aarhus. Målgruppen er primært små og mellemstore fødevareproducenter, fødevarevirksomheder og eksisterende netværk, som får adgang til specialiseret, professionel og forskningsbaseret hjælp til udvikling, nye relevante samarbejdspartnere, afsætning og eksport. Projektet vil kontinuerligt afsøge og sikre en bred forankring i hele Business Region Aarhus og tilbyde forskellige indsatser tilpasset de forskellige fødevarevirksomheder eller producenter. Dette vil ske i et tæt samarbejde med alle kommuner i og de lokale erhvervsråd. Organisering: Food Organisation of Denmark (FOOD) vil være tilsagnshaver på projektet. Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, som desuden også vil fungere som én af de fysiske lokationer for LUP en. De øvrige nedenfor beskrevne organisationer er centrale partnere, som også er udførende på aktiviteter i projektet. Food Organisation of Denmark (FOOD): FOOD er en non-profit landsdækkende organisation, der er et samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige Danmark. De markante kræfter bag FOOD arbejder hele tiden for at hjælpe danske fødevarevirksomheders udvikling og vækst gennem bl.a. netværksdannelse, afsætning, produktudvikling og store events med både international og national Side 16 af 17

17 bevågenhed. FOOD hjælper i forvejen over 150 virksomheder med vækst og udvikling. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup: Dansk Landbrugsmuseum regnes for et af verdens største og mest betydende landbrugsmuseer. Museet har gennem en årrække varetaget dansk måltidshistorie og udbredelse af nordisk råvarekendskab. I en konkurrence med andre regionale fødevarers historie, kan de hjælpe virksomheder med redskaber til storytelling, så denne regions produkter får en central placering i markedet og hos forbrugerne. Museets medarbejdere har desuden et stort og bredt kompetencefelt inden for forskning, indsamling og formidling af genetik, planter, dyreracer etc. Museets medarbejdere vil bruge denne viden til at inspirere, rådgive og hjælpe fødevareproducenter til udvikling, hvilket udelukkende vil være denne operatørs fokus ved dette projekts aktiviteter. Øvrige samarbejdspartnere er bl.a. Danish Food Cluster, Future Food Innovation, Agro Business Park. Hvornår Projektet ønskes igangsat Projektets samlede projektperiode er Ressourcer Vækstforum under Region Midtjylland har afsat 9 mio. kr. årligt over en treårig periode til udvikling af to til tre lokale udviklingsplatforme. Region Midtjylland dækker en tredjedel af finansiering. Givet at der godkendes to udviklingsplatforme i Region Midtjylland er det muligt at søge 4,5 mio. kroner årligt over tre år og findes medfinansiering på 9 mio. kr. årligt til den østjyske udviklingsplatform. Der arbejdes pt. på at tilvejebringe finansiering. Dette kan ske ved projektansøgernes medfinansiering, EU-midler, kommunale erhvervsfremmemidler m.v. ( kr. årligt i 2016, 2017 og 2018.) Side 17 af 17