skoleblad for Vester Skerninge Friskole - forår 2015

Transkript

1 skoleblad for Vester Skerninge Friskole - forår 2015

2 skoleblad for Vester Skerninge Friskole - forår 2015 næste blads deadline:? ( ) 2

3 Kære alle Vores gamle skole fylder snart 150 år og forberedelserne til jubilæumsfejringen er i fuld gang. Også tilmeldingerne til festen lørdag den 9. maj er begyndt at strømme ind. Se invitationen til både reception den 8. maj og til festen den 9. maj her i bladet. I opfordres alle til at hjælpe med at formidle jubilæumsbudskabet og invitationen i hele jeres netværk af mennesker med relationer til vores skole. Vi håber, at vi alle kan få ejerskab til begivenheden, ligesom vi håber at rigtig mange af jer nuværende forældre vil være med til fejringen både fredag og lørdag sammen med tidligere elever, forældre og ansatte. Vi forventer at blive op mod 400 mennesker til fest lørdag eftermiddag og aften. Det er et kæmpearrangement, men rigtig mange gode folk har godt fat i de mange tovender tidligere forældre og ansatte sammen bestyrelsen og alle os ansatte. En masse små praktiske opgaver vil blive udbudt i forældreflokken, så der bliver rig lejlighed til at trække med. Lærerne har lavet et festprogram for børnene fredag formiddag. Her skal børnene ikke have madpakke med, men noget til en fællesbuffet. De skal også have en buket med fra haven eller grøftekanten gerne i mærket vase. Tilsammen vil alle vores små bidrag danne en symfoni af dufte, fest og farver både fredag og lørdag. Nogen af jer vil huske effekten fra indvielsen af Pulsen for snart tre år siden. Fredag eftermiddag fra er en åben jubilæumsreception for alle venner af skolen, skolekreds, samarbejdspartnere, naboskoler etc. Her vil også være release af to nye, spændende udgivelser, der på hver deres måde vil kaste lys over vores skole og forhåbentlig interessere og inspirere skolefolk udenfor vores egen kreds folk med interesse for skole og dannelse med appetit på liv og læring. Det ene skrift, Hvordan staver man til æg?, vil tegne et billede af vores skole gennem interview med tidligere og nuværende elever, forældre og ansatte alle nulevende, men fra flere generationer. Birte Fahnøe Lund har indsamlet materialet, Lene Vestergaard har bidraget med layout mv. og Malthe Mølsted fra 9. klasse har illustreret med egne fantastiske fotos. Det andet skrift festskriftet bliver en form for antologi. Vi har bedt kloge og skole-engagerede folk, hvoraf mange af dem har været i forbindelse med vores skole gennem foredrag eller på anden måde, om at reflektere over, hvad der i dag er de vigtige udfordringer, når der 3

4 skal skabes god grundskole med dannelse og appetit på liv og læring: Troels Mylenberg, Malene Bendix, Steen Hildebrandt, Per Schultz Jørgensen, Erik Sigsgaard og Michael Thagaard har hver fået tildelt et af vores indsats- og dannelsesområder som udgangspunkt for deres skolerefleksioner; Det faglige, det kreative, det samfundsmæssige, det personlige, det sociale og krop og natur. Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Petersen, skriver et efterskrift, inspireret af de seks artikler. Der er udsigt til spændende og tankevækkende læsning, som forhåbentlig vil vække interesse også udenfor Ulbølle og Vester Skerninge. Der kommer meget mere om både jubilæumsforberedelserne og -programmet efterhånden som vi nærmer os. Årets store teaterprojekt er i fuld gang mens dette skrives. Jens Hell, Merethe og Lars har skabt og skrevet rammefortællingen, som eleverne i miksede hold fylder ud med indhold og scener. Handling, scener og fortællingerne har relation til vores skoles historie og det grundvig-koldske, så også teaterproduktionen bliver en del af jubilæumsfejringen. Til morgensamlinger her op mod Teater og Jubilæum bliver børnene præsenteret for elementer af vores skoles historie og de tanker og værdier vi er rundet af blandt andet fra Grundtvig og Kold. 4

5 Ny pedel Når der skrives videre på skolens historie, kan det måske give mening at tale om en før-gunner-æra og en efter-gunner-æra. I hvert fald er det en kendsgerning at Gunner- NU-æraen er ved at ebbe ud ;-) Gunner fylder snart 67 og Ulla vil gerne have ham hjem, siger han. Efter 9 år på VSF stopper han omkring 1. maj. Det er ikke let at forestille os skolen uden Gunner i vigør i sin gule bluse Bedst og billigst. MEN til alt held har vi da stadig Kjeld! Og inden Påske har vi forhåbentlig fundet en værdig afløser for Gunner blandt de 220 ansøgere til stillingen! Der vil blive lejlighed til at tage afsked med Gunner inden han stopper helt f.eks. i en festlig pyntet kælder! Her på falderebet er Gunner i fuld gang med at indrette det gamle mellemtrin under overbygningen til nogle spændende klasse- og grupperum. Det skal danne en ny, lys og rummelig ramme om en del af indskolingen, indtil vi går i gang med den egentlige renovering under overbygningen. Indskolingsforældre er inviteret til et par arbejdsdage, hvor der skal friskes op med farver, gardiner mv. Sæt i øvrigt meget gerne kryds i kalenderen til forårets store fælles arbejdsdag den kl Mange af opgaverne her vil helt sikkert handle om at få shinet up og gjort klar til jubilæet. 5

6 Et andet kryds i kalenderen bør sættes ved den ordinære Generalforsamling 2015 den kl i overbygningen. I år er der fælles lejrskole i uge 22 fra tirsdag til fredag i lejrskolefaciliteter ved Røjle Klint på Nordvestfyn. Vi glæder os alle til store fællesoplevelser i eventyrlig natur ved skov og strand. Det er dejligt, at der igen er mange forældre, der tilbyder deres praktiske hjælp i køkken mv. Uden forældrehjælpen ville det ikke kunne lade sig gøre. Varme forårshilsner Jens Fabricius 6

7 d. 18. marts 2015 Indkaldelse til ordinær generalforsamling Torsdag d. 16. april 2015 kl i Overbygningen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsen aflægger kort beretning 3. Skolelederen aflægger kort beretning 4. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab til orientering 5. Café med lækkerier og drøftelse af beretninger/ dialog 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg: Kristian Albertsen (modtager ikke genvalg) Annegrethe Månsson (modtager genvalg) Kristian Mondrup (modtager genvalg) 7. Valg af suppleanter 8. Tilsynsførende Vibeke Lundahls beretning 9. Indkomne forslag: 10. Eventuelt Forslag som ønskes behandlet på generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag d. 7. april 2015 kl Valg af tilsynsførende: På aftenen vil der i samme tidsrum også blive afholdt valgmøde for valg af skolens tilsynsførende. Dette sker under en pause i den ordinære generalforsamling. Valg af tilsynsførende sker i henhold til skolens vedtægter. Bestyrelsen indstiller den nuværende tilsynsførende Vibeke Lundahl til genvalg. Tilmelding til generalforsamling hos Bonnie på kontoret/ via forældreintra eller på mail bonniemaymann@vskfri.dk senest tirsdag d. 14. april

8 De bedste øjeblikke i Marokko 9 klasses Marokko tur Som traditionen tro har 9.klasse været en tur i Marokko. Vi tog afsted lørdag d. 28 februar og kom hjem søndag nat d. 8 marts. Det har været en fantastisk tur, med masser af indtryk og store kulturforskelle, som har været spændende at kunne se med sine egne øjne. Vi har oplevet en masse, så vi har valgt nogle ekstra gode oplevelser ud. Soukerne En af de steder hvor man fik de største indtryk og hvor man virkelig kunne se kulturforskellen, var i soukerne. Vi var både i Taroudant og Agadirs souk, men også den lokale i Oulad Teima. En souk er en åben markedsplads, som er meget almindelig i mellemøstlige og nordafrikanske byer. Det er lidt ligesom en basar, som vi herhjemme nok kender lidt bedre. Souken i Oulad Teima Når man kommer ind i en souk, bliver man mødt af en konstant larm af menneskemylder, og mange glade marokkanere, der kalder en over for 8

9 at man skal se hans eller hendes butik. Der er alt ligefra krydderier og kjoler til moderne sportstasker med matchende kondisko. Der er så mange indtryk som farverne, menneskene, duften, alle de mærkværdige varer, at det næsten bliver for meget. Hver eneste gang jeg gik forbi en butik smilte jeg til sælgeren, for at være høflig og straks rejste de sig op og prøvede at gene mig ind i butikken og vise sine varer frem. Marokkanere er meget åbne og imødekommende, og det skal man lige vende sig til. Da vi var i Taroudants souk, kom der næsten med det samme en mand hen og ville vise os rundt og selvfølgelig hans egen butik. Det gjorde vi så og det rundvisningen var gratis, sagde han flere gange, og han var rigtig venlig. Nogle af drengene var så blevet vist ufrivilligt rundt af en, som bagefter ville have penge for det, men sådan kan det jo også gå. Der var også mange imødekommende unge fyre som kunne finde på at råbe "hey pretty ladies" eller sådan noget som "nice legs", også selvom man var præsentabelt klædt. Når man så har gået lidt rundt, stoppet ved en butik, og har fundet noget man vil have, spørger man om en pris. Sælgeren siger nok en pris man synes er lidt for dyr, og så skal man prøve at få prisen længere ned. Man skal passe på at man ikke bliver snydt, for det er jo lidt ærgerligt. Jeg havde købt to ting, som ikke var i en særlig god stand, en marokkansk kjole og en sportstaske, men selvom jeg har det, synes jeg stadig at det var 9

10 sjovt og spændende at forhandle om priser og gå rundt i soukerne. Bjergturen Atlasbjergene De ligger som krans rundt om området ved Oulad Teima (der hvor vi boede). Terrænet er helt fladt, men langt væk, i disen, er bjergene hævet smukt og majestætisk over horisonten. Vi var oppe i bjergene to gange, men den anden gang var vi oppe på et enkelt bjerg sammen med vores marokkanske værter. Køreturen var meget lang første gang vi skulle op i bjergene. Den første time var den længste, men efter den time nåede vi til atlas bjergene. Der gik halvanden time før vi nåede vores destination. Det var en meget stille time i vores bil. Ingen sagde noget, alle kiggede bare ud af vinduet betaget af bjergenes størrelse og udseende. En gang imel lem passerede man en eller to landsbyer, men ellers var det et goldt landskab, ikke desto mindre flot. På vejen samlede vi en guide op. Han viste hen til et område i Atlasbjergene kaldet Paradise Valley. Hvilket var et rimelig passende navn, især efter den ekstreme regn mængde der var tidligere på året. 10 minutter til et kvarter væk fra det sted vi parkerede fandt vi en stor bjerg sø, som de fleste af os badede i. Næsten alle drengene fra vores klasse sprang ud fra klipperne og ned i 10

11 søen. Luften var omkring grader varmt, mens vandet var 15 grader koldt. Et par timer i Paradise pakkede vi sammen og gik tilbage til bilerne. Derefter kørte vi hen til en slags café i bjergene, hvor vi sad i små lavvandede søer med fisk der spiser ens døde hud. Men der var ikke så mange der blev nappet. Vi fik at vide, at fiskene var meget generte, og vi helst skulle undgå at bevæge vores ben og fødder, men der skete ikke noget som helst alligevel. Lærerne købte noget drikkelse til. Man kunne enten vælge imellem en cola eller friskpresset appelsin juice. Juicen var super lækker. Anden gang var med marokkanerne. Vi blev hentet på deres skole af to minibusser og kørt op på et bjerg med noget arabisk skrift på. Udsigten fra toppen af bjerget var utrolig. Man kunne næsten se hele Agadir,eller i hvert fald den rige del. Derefter kørte vi ned igen og gik langs strand promenaden og blev hentet af minibusserne senere. Founty skolen i ugen skulle vi hen på founty skolen i Agadir og besøge marokkanerne, som var nede hos os sidste efterår. Founty er en skole for børn, hvis forældre har lidt flere penge end normalt for en gennemsnitlig marokkaner. Indeni så den ikke så anderledes ud, end man først 11

12 troede. Dog var der åbent indeni, hvor der var en gårdsplads, hvor man kunne se at skolen havde fire etager, og på gårdspladsen kunne man spille basketball. gik igennem gangene og de små børn var generte, men smilte og de var rigtig søde. Også de større børn var meget interesserede i at se nogle danskere på deres skole, og der blev også råbt og piftet lidt efter de danske piger. Så kom vi op på 2.etage til et klasseværelse hvor der var linet op med to lange bord og et bord mere, med en masse forskelligt bagværk. Marokkanerne startede med at snakke og 12

13 takke os for at vi ville komme og så skulle Hjalte fra vores klasse op og tale lidt for danskernes vegne og sige tak fordi vi måtte komme. Så talte Thomas lidt og gav marokkanerne to ukuleler, som de så ud til at være meget glade for. Så optrådte vores klasse med tre numre: This is my life, kringsat af fjender og så dem der var i skolens kor sang he gave me sunshine. Marokkanerne var meget interesserede i sangen this is my life, og ville gerne have nogle af vores sanghæfter. Derefter fik vi forskelligt bagværk, ligesom en reception og bagefter skulle vi hjem med den marokkaner vi skulle bo hos og være der lidt og få frokost. Det er jo altid skræmmende og spændende på samme tid at møde forholdsvis nye mennesker og bo hos dem for en dag, men de var så søde og gæstfrie. Ronja og jeg boede hos en meget sød pige på 16, som hed Weam. Vi blev vist rundt i deres lejlighed og så sad vi inde i deres stue og snakkede. Deres stue havde et virkelig flot blåt tema og alle andre rum havde også et eller andet farvetema. boede et par etager oppe, så vi sad og så ud ad stuevinduerne og ned på en helt almindelig marokkansk gade. Senere blev vi vist rundt i den lejlighed vi skulle sove i, som Ronja og jeg skulle have for os selv, det var lidt vildt. 13

14 Så spiste vi frokost fra en tajine, som er en lerskål med låg, som marokkanerne tit laver mad i. De blev ved med at sige "eat" "eat" og vi var lige ved at flyde over med mad. Så skulle vi egentlig have været oppe på skolen igen, så vi kunne køre i bus op til nogle ruiner på bjerget i Agadir, men pga af et eller andet blev vi kørt derhen af hendes mor og en veninde. Og så skulle vi tage en taxa, for at komme helt op på bjerget. Der mødtes jeg og Ronja med de andre og så kørte vi i busserne ned igen, og hen i Agadirs turistkvarter, som er meget flot. Efter det blev vi kørt hen på skolen, hvor man så blev hentet af Marokkanernes forældre. Vi kom hjem og senere kom faren også hjem, efter en lang dags arbejde, og han gik i seng lidt efter. Nede i Marokko er det mest kvinderne, som er hjemme og mændene der er ude og arbejde, ligesom det var hos Weam. skulle vi have aftensmad efter den store frokost vi havde fået, og der var også dessert, så Ronja og jeg var meget tæt på at brække os. Det smagte selv-følgelig fantas-tisk, men vi hav-de aldrig nogen-sinde spist så meget før. Meget trætte gik vi så i seng efter en meget spænd-ende dag. Om morgenen kørte Ronja og jeg med Weam, hendes mor og deres ven, som var vores chauf-før, fordi moren ikke kørte bil, hen til en cafe for at få morgenmad. Efter det kom vi hen på skolen, og så skulle vi sige farvel til marokkanerne. Derefter skulle vi til stranden, kun d a n s k e r e o g bade, surfe og ride på dromedarer, det var en dejligt afslappende dag efter den store oplevelse med Founty. 14

15 Hamam og henna En af de sidste dage skulle vi hen til en slags badeanstalt, som hedder en hamam. Der skulle vi få skrubbet vores døde hudceller af og virkelig blive rene. Det var selvfølgelig delt op i drenge og piger, så det var lidt som at gå ind i svømmehallens omklædningsrum. Der blev vi skrubbet af nogle marokkanske damer og man følte sig lidt som et slasket stykke kød, der på det hvide badegulv. Man kunne bare se alt skidtet der blev skrubbet af en og man bliver virkelig overrasket og tænker "var jeg virkelig så beskidt?". Pigerne fik også en hårkur af Sadir, som mest lignede noget mudder, men det gjorde virkelig ens hår blødt. Efter det følte vi os virkelig rene, og så stod den på afslapning hjemme hos Abdel, hvor en af Sadirs køkkenhjælpere ville komme og lave henna. Det uventede En af de første dage blev pigerne inviteret til en navngivelse om eftermiddagen, henne hos naboen. Det var nemlig kun en fest for kvinder. Vi kom hurtigt i vores fineste tøj- for det skulle vi, og så gik vi derover. Festen havde allerede været igang i en time, så vi kunne høre musik helt ovre ved Abdel. Vi kom ind og gav kindkys for at sige goddag, og så skulle vi ovenpå for at hilse på det nyfødte barn. Vi skulle tage vores sko af inden vi gik ind i soveværelset, og der stod vi så alle sammen i det lille rum og skulle se den nyfødte, og moren selvfølgelig. Hun var 17 dage gammel og hed Ishak. Så skulle vi helt op 15

16 på taget hvor der var slået et farverigt overslag over halvdelen af tagterrassen. Der var runde borde over det hele, og inde i midten spillede 3-4 damer og sang til. De spillede hele tiden, men man vænnede sig hurtigt til det. Kvinderne kunne så bare gå ind og danse, som de havde lyst til. Vi blev rykket frem og tilbage, men til sidst fik vi et bord ovre i hjørnet. Vi blev også allesammen genet op ad Sadir, så vi kom allesammen til at danse lidt. Derefter kom maden, som var et fad med en hel kylling. Vi spiste, men vi kiggede lidt rundt omkring og så hvordan de andre borde allerede var færdige, så der gik konkurrence i den. Vi fik dog spist den, og de fleste var godt mætte, men så kom der en tajine mere, nu med noget kalvekød. Og så lige til sidst kom der også lige et stort fad med frugt, så vi kom i hvert fald ikke sultne hjem. Det var en meget anderledes oplevelse, men det var virkelig sjovt. En anden uventet ting var da vi blev inviteret på middag af Abdels forretningspartner, og det sjove var, at Abdel kun havde kendt ham i 3 dage. Vi var nemlig i Taroudants souk på det tidspunkt, så efter det var det direkte hen til en restaurant. Den så meget slidt ud udenpå og der var brædder for vinduerne, men 16

17 det var en del pænere indeni. Den marokkanske kvinde der tager dette billede, var meget glad for Dagmars kamera Vi blev sat ved nogle borde ovenpå og fik serveret brød, og tajine med kalvekød i. Efter det fik vi også et fad med frugt. Man fik altid brød til tajine, for det var ligesom en ske, og frugt var der altid også efter tajine, undtaget hos Abdel. Efter måltidet kørte Abdels bilgruppe hen til forretningspartneren, for at se hans solsikkemark, som det vist var de skulle samarbejde om eller sådan noget. Vi var ikke helt med på hvad det egentlig var, men det var endnu en spændende oplevelse. Skrevet af Lærke Ditlevsen og Karl Johan Kristensen Fotograf: Malthe Dahl, Dagmar Larsen og Louise Nielsen. 17

18 Poesi - kan vi li! 3.kl har været på dykkertur i det store poesiocean. Klassen dykkede ned i digte, lyriske tekster samt rim og remser af bla. Halfdan Rasmussen, H.C. Andersen, Benny Andersen og Jacob Martin Strid. Eleverne har også været i gang med at digte derudad i dansk og herunder kan I læse nogle af de små værker, de fik skrevet. En vandsvamp er en pandelamp. En stenhæk er væk. En fisefisk er en slavepisk! Der var et æbledyr som havde en tyr. Han så et stjernetegn og på himlen var der tomatregn. Hjemme hos mig er det en orkandværg, der kommer med en julegave. Jeg fik en numsesko og min storebror fik en kikseko. Der gik en dag en løvekriger og han så pludselig en sabeltiger. Men også nogle smileypiger. Det er der en pige, der siger. Et sofahovede giver damemode Kun for drenge, de er for seje. De knækker en kode Og ender med at feje! Der var engang en granfugl, den havde en sangpool! Den slog tit gymnastikprutter - og stensmutter! Der opstår tomatregn, når kaninerne snakker kanintegn. Ved siden af står snekræ - og kigger på et tetræ! Der var engang en mormortrøje, den elsker smilepapegøje. En rosenhund spiser et sukkerpund. Et æbledyr varmer sig ved et brædefyr. Et dåseæg gik en tur ved en lusevæg. Jeg så et æbledyr og en dummer fyr! Jeg tog en æblesko på en damesko. Tomatregn - og en meget sur daim. Jeg mødte et stort skybjerg og en mærkelig orkandværg. 18

19 P A R R I M Jeg begyndte at klø, da jeg så en sø. Og spillede på xylofon - det lignede en million. Jeg ville gerne have en næse, som kunne blæse. Og der var en pige og hun var klog, hun læste gerne i en bog. Jeg ville have min bedste ven med hjem I min knage er der en hage. I mit navn er der en havn. I min mave er der en gave. I mit navn er der en havn. I min sø er der tø. I min kælder bor en melder! Da jeg rejste mig op af stolen Kunne jeg se solen! Da jeg slog en prut, var det hele slut. - Når jeg spiser gris, vil jeg ha ris. Da jeg så en ged, ville jeg være smed! Jeg blev først klog, da jeg læste i en bog.skriv for at indsætte tekst Jeg mødte en dag en fisefisk, den lignede en blyantvisk. Der er en orkandværg, som spiller på nissesav. Det store tetræ, tisses på af et kattekræ. Mine æblesko lugter af prutteko. I et boldcirkus kan man møde hårlus! Det begyndte at klø,da jeg så en sø. Og søen var fuld af numser og bumser! Der var en mand, han hed Kløen - han var næsten altid nede ved søen! Der var også en mand, der hed Xylofon - han tjente en million. 19

20 B O G S T A V R I M Søde Silas spiser slik! Lille Lise laver lort! Kæreste Kasper kaster kun kokager! Elskede Else elsker elefanter! Aben Anders anstrenges aldrig! F A R V E D I G T E Rød som blodet. Rød som nissens hue. Rød som hjertet. Rød som en sløjfe og rød som læbestift! Rød som en tomat. Rød som nisserne i december. Rød som blodet, der drypper fra et ben. Rød som min fars klovnenæse. Rød som en rigtig lækker peberfrugt. Rød som sommerens lækreste jordbær. Rød som farlig dynamit. Rød som vores gamle bil - som nu er på bilkirkegården! Rød er blod. Rød er rose. Rød er nissens hue. Rød er en farve. Rød er en farve, som er flot. Rød er HOT! 20

21 D I G T M E D D Y R Min Marie er mega sød! Min Marie er meget blød. Hun er en labrador. Hun er kun 1 år. Hun bor i en by - Vester Skerning, ikke ny... Ved siden af Shell-tanken - og lige overfor banken! 21

22 I N D S K O L I N G S A R B E J D S D A G E a p r i l Kære forældre i indskolingen Vi vil gerne invitere jer til 2 særlige arbejdsdage i indskolingen - og det gl. mellemtrin. Hvorfor? Indskolingsteamet har planer for det gl. mellemtrin! Klasselokaler skal males, der skal syes nye gardiner, der skal flyttes tavler og bygges nye muligheder og drømme op, så vi kan flytte ind og udnytte alle de brugbare og herlige kvadratmeter, der står tomme! Dato : - 7. april fra kl april fra kl Dagene afsluttes ikke med fællesspisning, men hvem vil bage kage til kl kaffen? I er velkomne begge dage, men vi er meget taknemmelige, hvis I blot kan afsætte en af dagene til at hjælpe os. I kan tilmelde jer arbejdsdagene på intra under tilmeldinger fra mandag d.16.3! Kærlig hilsen Indskolingsteamet Lars, Mette, Pia, Sanne, Karen Marie & Merethe 22

23 Puls i Pulsen Af Gustav og Andreas, 9. klasse Frederik kaster Basketballen og den ryger direkte ned i kurven som sædvandlig, Jaaaaaaaaaa!!! råber resten af hans hold. Det er dagligdagskost for Frederik og resten af 9. klasse. Nicklas suser forbi med fodbolden ved foden, mens modstanderne håbløst må se ham score, som var det den unge Neymar fra FC Barcelona. Samtidig med er alle 5. klasses skarpskytter i gang med en klassisk stikboldkamp, hvor der bliver kæmpet igennem. 1-2 gange om ugen er der legepatrulje, hvor 4-5 elever fra enten 4, 5 eller 6. klasse leger med 1-3 klasser fra indskollingen, og så har de pulsen helt for sig selv i spisefrikvateret. Livet i Pulsen er meget spredt ud over mange aktivitet, og den er tit delt i 3-4 områder, hvor hvert område benyttes til hver sin aktivitet. Så med den gode puls følger også en masse godt humør og gode venskaber på kryds og tværs. 23

24 Tænd for humøret Vi er tre piger fra 9. klasser der i projektugerne lavede et projekt vi kaldte for Tænd for humøret. Formålet med vores projekt var at sprede glæde og gøre opmærksom på at selv små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel for humøret. Det gjorde vi bl.a. ved at dele gratis kage, og foldere med gode råd til en gladere dag, ud i Svendborg. Det var dog ikke kun glæde vi arbejdede med, vi kom også ind på depression og Danmarks store forbrug af lykkepiller. Overordnet handlede vores projekt om alt humør, men da der er 125 ord, der hvert beskriver et for humør, valgte vi at fokusere på de to modsætninger lykke og depression. Udover at sprede glæde undersøgte vi også noget mere generelt omkring humør. Vi undersøgte bl.a. hvad der sker i hjernen og kroppen ved forskellige humør, og snakkede med en humør forsker for at finde ud af hvad der skal til for at man bliver generelt gladere. Ud fra den information lavede vi en folder med 5 gode råd til at få en gladere dag, som var den vi delte ud i svendborg. Vi snakkede med 24

25 flere forskellige mennesker, der vidste noget om vores emne. Vi snakkede bl.a. med Begitta Blahaut, der er lattercoach i Valby. Kort fortalt er en lattercoach en der guider folk igennem svære tider, ved hjælp af latter. Hun fortalte os en masse om hvad der sker i kroppen når man griner, og hvordan man kan gøre folk glade. Hun gav os også nogen latterøvelser som vi brugte til vores fremlæggelse, for at sætte gang i humøret, og hun lavede også nogen af dem på os, mens vi interviewede hende midt på en cafe. For at komme ud med vores budskab om at de små ting i hverdagen, som f.eks. et smil, kan gøre en forskel for andres humør, var vi i radioen hvor vi fortalte om vores projekt og vores kageuddeling i Svendborg gågade. Udover det fik vi også en artikel i avisen og lavede en Facebook side. Det var et super spændende og sjovt emne at arbejde med, og vi er rigtig tilfredse med det endelige resultat. af Sara, Ida og Hannah 25

26 Minimusical Torsdag d. 12. marts opførte 4. klasse en flot minimusical på engelsk med indskolingen som publikum. Stykket handlede om 5 søde påskekaniner, der blev narret af 4 frække ræve, som stjal deres påskeæg. Heldigvis søgte kaninerne råd hos den kloge hane, og det endte med at kaninerne fik narret rævene, så de fik deres påskeæg tilbage. Undervejs blev der sunget 4 engelske sange af det dygtige kor. 26

27 Sko I uge 6 havde mellemtrinnet emneuge, hvor emnet var sko. Eleverne medbragte en gammels sko, som de skulle give et udtryk. Med udgangspunkt i skoen, skulle eleverne arbejde med forskellige skriveøvelser, og til sidst havde eleverne skrevet digte og historier set fra skoens synspunkt. Historierne var flot sat op i en hjemmelavet bog med skoens form. Indskolingen blev inviteret til udstilling, og mellemtrinsbørnene viste rundt og læste højt for de små. Det var en god oplevelse. af Vicki 27

28 Tænd Hvert år er der på skolen et årets ord, som i år er TÆND, så når man går i 8. eller 9. klasse og skal begynde at have projekt, så vil overemnet være TÆND. Projektforløbet er på 3 uger, og det er eleverne selv, der skal finde sammen i grupper, finde på et underemne, lave aftaler og til sidst en præsentation som skal fremlægges den sidste dag i projektforløbet. Det er nogle vildt hyggelige uger, hvor man kommer ud forskellige steder i landet, får snakket med nye mennesker og får udfordret sig selv. Vi, Liva, Malthe, Signe og Karla, syntes alle fire, at det kunne være spændende at have om homoseksuelle, som jo tænder på deres eget køn, så derfor fandt vi sammen i en gruppe, og vi har også alle fire syntes, at det har været godt at være blandet 8. og 9. klasse. Den første uge i projekt-forløbet skulle vi bruge på at brainstorme, lave aftaler med dem vi ville interviewe, og lave et skema for de kommende uger. Først den næste uge begyndte det at blive rigtig interessant. Mandag startede vi ud med at lave kage, men ikke bare en hvilken som helst kage. Vi lavede nemlig gaycake (altså homoseksuelkage), som vi har valgt at kalde den oprindelige regnbuekage, da det passede godt til vores projekt. Det er en kage med seks forskellige lag i seks forskellige farver: rød, orange, gul, grøn, blå og lilla. Ligesom en regnbue, men også ligesom flaget for de homoseksuelle. Vi brugte hele 28

29 8 timer i skolekøkkenet, og tog først hjem da rengøringsdamen ville låse af kl. 18. Idéen med kagerne var, at der skulle et lille sammenrullet stykke papir oven på toppen af hver eneste stykke kage med et budskab/fact om homoseksuelle. Til gengæld for et stykke kage, skulle man så bare svare på et enkelt spørgsmål som var: Hvad er din holdning til homoseksuelle? Tirsdag tog vi til Esbjerg for at dele vores kage ud. Hvorfor Esbjerg? tænker man måske, og det er faktisk fordi vi havde en del fordomme om Jylland. Vi troede at de var enormt konservative, og der-for ikke tolererede homoseksualitet. Så vi tog altså til Esbjerg, og løb rundt på togstationerne med den skramlende vogn efter os for at indhente toget. Med en advarsel om at vi godt kunne risikere at blive smidt af toget pga. den store vogn, så steg vi på toget til Esbjerg. Vi spurgte os vej til centrum, og endte med at sætte vores bod op lige foran en stor skøjtebane. De første der kommer hen for at smage vores kage er en gruppe unge piger, som synes at homoseksualitet er helt okay. Vi endte med at få givet 120 stykker kage væk og fik snakket med en masse forskellige mennesker. Langt størstedelen af alle vi spurgte, havde intet imod homoseksuelle, men de muslimer der gerne ville have kage gik igen, så 29

30 snart vi stillede dem spørgsmålet, bortset fra én lille dreng. Vi spurgte ham Hvad tror du dine forældre ville sige til, hvis du sprang ud som homoseksuel? og til det svarede han bare Det må vi ikke. Vi havde egentlig troet at de fleste ældre mennesker i Esbjerg ville have meget imod homoseksuelle, men selv i deres aldersgruppe var der kun meget få, der ikke kunne lide dem. Én ældre dame gik bare lige forbi vores bod og sagde i forbifarten Det er en sygdom, og det er helt sikkert. Der var også en enkelt mand, som mente at homoseksualitet var en genetisk fejl, men at de selvfølgelig stadig skulle have rettigheder lige som alle os andre. Onsdag var vi ude at interviewe Ole Bach Piekut, sognepræst i Vester Skerninge Kirke. Vi skal interviewe Ole, fordi han ikke vil vie homoseksuelle. Jeg, Karla, havde aldrig set ham før, så jeg havde en forestilling om, at Ole er en gammel gnaven mand i 60'erne, men det skulle vise sig ikke at være sandt, for da vi bankede på døren i Vester Skerninge Præstegård, så var det en smilende ung mand, der åbnede døren. Han bød os indenfor, og vi gik alle ind i hans kontor. Bøger i alle farver er godt proppet ind i de to store reoler, der pryder hans vægge. Ole fortæller os, at han ikke vil vie homoseksuelle, af den grund at man i vielsesritualet fortæller om at en mand og en kvinde er den rigtige sammenlivsform. Ordret står der i ritualet: "Almægtige Gud, som skabte mand og kvinde til at leve sammen i ægteskab og velsignede dem," hvilket jo ikke ville have nogen betydning, hvis det var to kvinder eller to mænd, der skulle giftes. Man er derfor blevet nødt til at lave en ny version af vielsesritualet til homoseksuelle, men som Ole siger: "Hvis vielsesritualet alligevel bare kan laves om, så kunne man jo gifte sig med et bord, hvis man elskede det højt nok." Det skal ikke misforstås, for Ole har op til flere homoseksuelle venner, og de har også fuld forståelse for, at han ikke vil vie andre homoseksuelle. Han har det også fint med, at andre præster gerne vil vie homoseksuelle, for i følge ham, så handler kirken om stor rummelighed, og det er op til hver præst, om de har lyst eller ikke har lyst til at vie homoseksuelle. 30