Når majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer"

Transkript

1 Arzoo Rafiqi og Jens Peter Frølund Thomsen Når majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer mødes Socialpsykologer forfægter den såkaldte kontakthypotese, hvis påstand er, at majoritetsmedlemmer bliver mere imødekommende over for etniske minoritetsmedlemmer, når de kommer i personlig kontakt med dem. Denne hypotese efterprøves på baggrund af den mest omfattende danske spørgeskemaundersøgelse nogensinde vedrørende dette emne (N = 1.928). I modsætning til tidligere internationale undersøgelser, hvori betydningen af venskaber mellem etniske grupper understreges, fremhæver denne artikel betydningen af kontakt mellem majoritetsmedlemmer og minoritetsmedlemmer i nabolaget og på arbejdspladsen. Disse to typer kontakt tilvejebringer en mere overbevisende test af kontakthypotesen, eftersom de rummer mindre selvselektion. Naboskab og kontakt på arbejdspladsen dækker samtidig langt flere sociale relationer end venskaber, som primært vedrører en snæver privatsfære. Artiklen bidrager til den socialpsykologiske litteratur om kontakteffekter med tre hovedkonklusioner. For det første rummer kontakt i nabolaget og på arbejdspladsen mere meningsfuld samtale, end fagfolk hidtil har antaget. For det andet øger begge former for kontakt den etniske tolerance. For det tredje er det samtale og meningsudvekslinger, som delvis forklarer, hvorfor kontakt gør majoritetsmedlemmer mere tolerante over for minoritetsmedlemmer. Søgeord: kontakthypotesen, etnisk tolerance, venskaber, naboskab, kontakt på arbejdspladsen. 83

2 Indvandring til moderne samfund rejser det demokratisk vigtige spørgsmål, om majoritetsmedlemmer bliver mere tolerante over for etniske minoritetsmedlemmer, når de er i kontakt med dem. Spørgsmålet har optaget de socialpsykologer, som interesserer sig for den såkaldte kontakthypotese, hvis påstand er, at kontakt med etniske minoritetsmedlemmer øger majoritetsmedlemmers tolerance (Gaasholt og Togeby 1995; Pettigrew og Tropp 2006; Thomsen 2006). Socialpsykologer undersøger især betydningen af venskaber, eftersom de ser andre typer kontakt som overfladiske (Allport [1954] 1979; Hamberger og Hewstone 1996; McLaren 2003; Paolini et al. 2004; Pettigrew og Tropp 2011: ; Swart et al. 2010; Wright et al. 1997). Fremhævelsen af venskaber byder imidlertid på to svagheder. Dels kan venskaber bero på selvselektion, idet de tolerante opsøger etniske minoritetsmedlemmer, mens de intolerante bevidst undgår dem (jf. Powers og Ellison 1995; Sigelman og Welch 1993). Dels er venskaber mellem majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer sjældne og derfor socialt atypiske (jf. Amir 1969; Dixon, Durrheim og Tredoux 2005). Begge svagheder indebærer, at kontakthypotesen ikke efterprøves tilstrækkeligt overbevisende (Conolly 2000:173; Forbes 2004). På baggrund af en dansk spørgeskemaundersøgelse fra 2009 fremhæver denne artikel derfor kontakt mellem majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer i nabolaget og på arbejdspladsen. Begge typer kontakt er forbløffende underbelyst i dansk og international sammenhæng (jf. Petermann 2013) til trods for deres iøjnefaldende kvaliteter: De rummer både mindre selvselektion og større social bredde end venskaber. Artiklen undersøger tre hypoteser. Den første hypotese påstår, at kontakt i nabolaget og på arbejdspladsen ikke er så overfladisk, som tidligere undersøgelser har konkluderet (jf. Hamberger og Hewstone 1996; McLaren 2003; Paolini et al. 2004; Pettigrew og Tropp 2011: ; Swart et al. 2010; Wright et al. 1997). Den anden hypotese hævder, at kontakt i nabolaget og på arbejdspladsen øger majoritetsmedlemmers etniske tolerance. Med etnisk tolerance menes majoritetsmedlemmers støtte til etniske minoritetsmedlemmers rettigheder som ligestillede medborgere. Den sidste hypotese er, at de to typer kontakt gør majoritetsmedlemmer mere tolerante, fordi de muliggør større indsigt i etniske minoritetsmedlemmers holdninger og levevis. Kontakthypotesen Navnlig amerikanske socialpsykologer har interesseret sig for kontakthypotesen i over et halvt århundrede (Allport [1954] 1979; Pettigrew 1998). Hypotesen hviler på den formodning, at en vis intolerance mellem etniske grupper er almindeligt forekommende (jf. Tajfel 1981). Hypotesen rummer dernæst den påstand, at majoritetsmedlemmers intolerance over for etniske minoritetsmedlemmer oftest beror på overdrevne, negative forestillinger frem for egne erfaringer. Hypotesens hovedpåstand er derfor, at kontaktsituationer svæk- 84

3 Arzoo Rafiqi Stud.scient.pol. ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen Lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet post.au.dk ps.au.dk ker majoritetsmedlemmers negative forestillinger, fordi de tilvejebringer førstehåndsviden (Pettigrew 1997, 2008). Kontakthypotesen er tydeligvis forankret i kognitiv psykologi, som understreger, at mennesker forstår den sociale virkelighed ud fra forestillinger, som stivner, medmindre de udsættes for nye påvirkninger. Personlige kontaktsituationer udgør en sådan påvirkning, som antagelig stimulerer deltagerne til at justere deres forestillinger. Socialpsykologer understreger samtidig, at ikke alle typer kontakt øger majoritetsmedlemmernes tolerance, idet væsentlige betingelser skal være opfyldt (Allport [1954] 1979:281; Pettigrew 1998). Kontakten skal ideelt involvere et samarbejde på baggrund af fælles målsætninger, den skal være intim (primært forstået som samtale), bero på ensartet social status mellem deltagerne, og den bør understøttes af en overvågende myndighed, som sanktionerer diskriminerende adfærd eller racisme. I det lys er fremhævelsen af nære venskaber mellem majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer forståelig, eftersom denne kontaktform opfylder de fleste af betingelserne (Pettigrew 2008:188). Venskaber rummer nærmest per definition intimitet, samarbejde, ensartet status og fælles målsætninger. Visuel kontakt eller nærhed i for eksempel supermarkedet opfylder derimod ingen af de nævnte betingelser, hvorfor socialpsykologer ser bort fra den kontakt, som alene indebærer fysisk nærhed. Kontakt mellem naboer og kollegaer Socialpsykologer foretrækker således at undersøge betydningen af venskaber, fordi denne form for kontakt forekommer under gunstige betingelser. Denne forkærlighed er i en vis forstand substantielt acceptabel, idet de fleste samfundsvidenskabelige teoriers gyldighed er knyttet til bestemte randbetingelser (jf. King, Keohane og Verba 1994:103). Metodisk set er det dog betænkeligt at fremhæve en type kontakt, som på forhånd opfylder utallige gunstige betingelser, eftersom hovedhypotesens falsificerbarhed hermed reduceres. Hertil kan lægges problemet med selvselektion, som udspringer af, at indgåelse af venskaber er frivillig. Endelig rummer venskaber en forholdsvis begrænset deltagerkreds. Ensidig fokus på venskaber indebærer samlet set en svag empirisk test af kontakthypotesen (jf. Forbes 2004; Gaasholt og Togeby 1995; Thomsen 2006). 85

4 Det er derfor nærliggende at interessere sig for kontaktsituationer, som er mindre ideelle og mere ufrivillige. Det gælder især kontakt i det geografiske lokalområde, hvor majoritetsmedlemmer bor og tilbringer det meste af deres fritid (Tolsma et al. 2009). Gaasholt og Togeby (1995:83) argumenterer ganske vist for, at kontakt i nabolaget mellem majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer ikke er interessant, fordi den også beror på selvselektion. Det er dog en sandhed med modifikationer, eftersom der er begrænsninger forbundet med folks bosættelsesmønster. Den mest oplagte begrænsning skabes af en person eller husstands indkomst, hvorfor især lavindkomstgrupper er afskåret fra at bo i områder, hvor boligudgifterne er for høje (og hvor der stort set ikke findes etniske minoritetsmedlemmer). Der er derfor enkeltpersoner eller familier, som flytter til multietniske boligområder, fordi deres privatøkonomi ikke rækker til andet. Hertil skal lægges andre hensyn, for eksempel afstand til børnenes skole, afstand til arbejde eller transportmuligheder. Dernæst vil der i de fleste multietniske boligområder være flere muligheder for kontakt (Petermann 2013). Kontakt med de nærmeste naboer er naturligvis mest almindelig, men der vil herudover i større boligkvarterer kunne være restauranter, biografer, idrætsforeninger, børnehaver, tætliggende skoler og rekreative områder, som muliggør, at majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer kan mødes med jævne mellemrum (jf. Gilliam et al. 2002:757). Det er samtidig sandsynligt, at den kontakt, som måtte opstå, ikke nødvendigvis er styret af majoritetsmedlemmernes holdninger. I et integreret boligområde vil beboernes veje krydse hinanden på utilsigtet vis, fordi de lever op ad hinanden. Heraf opstår uforudsete kontaktsituationer, som antagelig vil gentages og i nogle tilfælde udvikle sig til nære bekendtskaber. De rumlige strukturer i et større multietnisk boligkvarter skaber således kontaktmønstre, som slet ikke forekommer i for eksempel parcelhusområder i mindre byer på landet. Naboskab opfylder til gengæld ikke alle kontaktbetingelser, fordi intimiteten i langt de fleste situationer vil være forholdsvis begrænset, om end samtale mellem naboer er almindelig. Naboskab involverer naturligvis heller ikke overvågning af en central instans, som forhindrer diskriminerende eller racistisk adfærd. Kontakt på arbejdspladsen mellem majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer er ligeledes metodisk og teoretisk interessant. En vis selvselektion vil være forbundet med valg af arbejdsplads: Meget intolerante majoritetsmedlemmer kan tænkes bevidst at undgå ansættelse på arbejdspladser med mange indvandrere, om end en sådan adfærd forudsætter forekomsten af alternative beskæftigelsesmuligheder inden for et afgrænset geografisk område. Denne kontakts væsentligste kendetegn er imidlertid tvang, idet kollegaer på arbejdspladsen ikke selv bestemmer, hvem de skal samarbejde med. Tvang begrænser naturligvis selvselektionens omfang. 86

5 Kontakt på arbejdspladsen har tilmed andre vigtige kvaliteter. Mutz og Mondak (2006) konkluderer i en omfattende undersøgelse, at kollegaer taler mere sammen om forskellige emner, end mange fagfolk hidtil har troet. De påviser, at der finder mange samtaler sted om politik og samfundsforhold på den enkelte arbejdsplads, hvorfor arbejdspladsen ikke blot udgør et sted, hvor mennesker varetager professionelle arbejdsopgaver. Deres undersøgelse peger således på, at samtale mellem kollegaer vedrører en række emner, gående fra politik og samfundsforhold til familiære anliggender, herunder mere emotionelt betonede spørgsmål. Kontakt på arbejdspladsen rummer altså en vis intimitet. Til gengæld opfylder kontakten på arbejdspladsen ikke andre betingelser. På arbejdspladsen forekommer konkurrence mellem medarbejderne. Det er ligeledes diskutabelt, hvorvidt betingelsen statuslighed er tilgodeset, men i praksis vil de kollegaer, som har mest med hinanden at gøre, antagelig befinde sig på samme niveau i ledelseshierarkiet: Faglærte omgås faglærte, mens kun få faglærte omgås chefen i virksomheden (Rotemberg 1994; Smith 2002). Men det er givet, at der også vil være en vis interaktion på tværs af niveauerne i ledelseshierarkiet. Kontakt på arbejdspladsen er ikke desto mindre metodisk interessant, fordi den beror på både gunstige og ugunstige betingelser. Kontakt på arbejdspladsen og især i nabolaget har endelig en vigtig egenskab, som venskaber ikke har: De rummer en større social bredde i deltagerkredsen. Nære venskaber opstår mellem få personer (som typisk ligner hinanden), mens kontakt i nabolaget og på arbejdspladsen omfatter langt flere deltagere. Kontakten i nabolaget fortjener dog særlig fremhævelse, da dens sociale bredde antagelig overgår de øvrige. På arbejdspladsen kan der i realiteten være få etniske minoritetsmedlemmer, mens der i et boligområde vil være særdeles mange. Herudover vil kontakt på arbejdspladsen naturligvis ikke omfatte de mange både yngre og ældre etniske minoritetsmedlemmer, som er uden for arbejdsmarkedet, hvilket nabokontakten derimod gør. I alle tilfælde er tilstedeværelsen af social bredde vigtig, da den sikrer, at kontakthypotesen ikke bekræftes på baggrund af majoritetsmedlemmers samvær med få og atypiske etniske minoritetsmedlemmer. Etnisk tolerance, videregivelse af personlig information og hypoteser Socialpsykologer har traditionelt fremhævet kontaktens evne til at svække fordomme over for etniske minoriteter. Efterhånden har flere dog erkendt behovet for at undersøge, om kontakt også påvirker politiske holdninger, herunder accept eller afvisning af etnisk diskrimination (Dixon, Durrheim og Tredoux 2005; Jackman og Crane 1986). Navnlig i europæisk sammenhæng står spørgsmålet om holdningen til etniske minoritetsmedlemmers rettigheder højt på den politiske dagsorden. Spørgsmålet angår majoritetsmedlemmers etniske tolerance, og hvad der lægges heri. Med politisk tolerance menes ac- 87

6 cept af, at grupper har ret til at stemme og ytre sig (Gibson 1992). Den aktuelle debat drejer sig imidlertid ikke alene om etniske minoritetsmedlemmers politiske rettigheder, men også om deres ret til at være anderledes samt deres civile og sociale rettigheder. Begrebet etnisk tolerance omfatter både politiske, sociale og kulturelt betonede rettigheder, hvorfor det identificerer, om majoritetsmedlemmer i en række henseender afviser diskrimination over for etniske minoriteter (jf. Gaasholt og Togeby 1995; Thomsen 2006). Forventningen er, at personlig kontakt med etniske minoritetsmedlemmer gør majoritetsmedlemmer mere (etnisk) tolerante. Men hvilke mekanismer i personlig kontakt fremmer tolerance? Denne problemstilling angår kontaktsituationers psykologiske karakter, herunder de faktorer, som forbinder kontakten med den endelige holdningseffekt (tolerance). På engelsk benyttes udtrykket self-disclosure til at karakterisere nogle af de psykologiske processer, som forekommer i kontaktsituationer. Med self-disclosure menes at åbne sig over for den anden, hvis kerne naturligvis er samtale, som afføder gensidig udveksling af personlige synspunkter vedrørende politik, religion, parforhold, børn med videre (Turner, Hewstone og Voci 2007). Jo højere graden af self-disclosure er i kontaktsituationen, desto mere intim er den; og jo mindre graden af self-disclosure er, desto mere overfladisk er den, eftersom deltagerne ikke får større kendskab til hinanden (Derlega et al. 2008:154). Af sproglige hensyn kaldes self-disclosure herefter for videregivelse af personlig information. Videregivelse af personlig information formodes at forbinde kontakt med etnisk tolerance, fordi øget tolerance blandt majoritetsmedlemmer forudsætter indsigt i etniske minoritetsmedlemmers opfattelser, holdninger og levevis. Heri ligger, at kontaktsituationer ses som både fornuftsbetonede og følelsesmæssige læreprocesser, hvori majoritetsmedlemmer på baggrund af egne erfaringer vurderer, om etniske minoritetsmedlemmer har fortjent at få tildelt en række rettigheder. I praksis vil der formentlig være tale om, at jo mere majoritetsmedlemmer kommer ind på livet af etniske minoritetsmedlemmer, desto mere svækkes opfattelsen af, at deres holdninger og levevis truer den eksisterende samfundsorden (jf. Gibson 1992). Videregivelse af personlig information er således en konsekvens af personlig kontakt, men også en hovedgrund til, at kontakt afføder større etnisk tolerance. På baggrund af de to typer kontakt, som antagelig er forbundet med etnisk tolerance og videregivelse af personlig information, kan der formuleres tre hypoteser, som skal undersøges. Der er samtidig tale om, at videregivelse af personlig information betragtes som en vigtig indikator på, hvorvidt kontaktsituationen er intim snarere end overfladisk. De tre hypoteser lyder, som følger: H 1 (intimitetsgrundlaget): Kontakt i nabolaget og på arbejdspladsen vil være positivt forbundet med videregivelse af personlig information. 88

7 H 2 (holdningseffekten): Kontakt i nabolaget og på arbejdspladsen vil være positivt forbundet med etnisk tolerance. H 3 (den forklarende mekanisme): Effekten af kontakt i nabolaget og på arbejdspladsen på etnisk tolerance skyldes videregivelse af personlig information. Data og operationaliseringer Data for denne artikel blev indsamlet af SFI Survey (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) i september Der er tale om en repræsentativ stikprøve (baseret på CPR-udtræk) bestående af i alt svarpersoner, afgrænset til alderskategorien Stikprøven består alene af etniske danskere, som blev informeret om, at undersøgelsen gjaldt deres holdninger til ikke-vestlige indvandrere (og ikke indvandrere fra eksempelvis USA, England eller Tyskland). De få indvandrere, der alligevel slap igennem, er kodet ud af de følgende analyser. Der er endelig tale om, at data blev indsamlet ved hjælp af telefoninterview, og deltagerne havde fået et informationsbrev to uger før. Svarprocenten var 65. Vi ønsker at sammenligne kontakt i nabolaget og på arbejdspladsen med den traditionelle uafhængige variabel venskab, som måles ved hjælp af spørgsmålet: Hvor mange af dine nære venner er indvandrere fra et ikkevestligt land? Svarmulighederne er: rigtig mange, mange, en del, få og ingen. I vores analyse er variablen dikotomiseret, således at de første fire svarmuligheder udgør kategorien har venner blandt etniske minoritetsmedlemmer, mens den sidste svarmulighed angiver ingen venner blandt etniske minoritetsmedlemmer. De to øvrige uafhængige variabler er selvrapporteret kontakt med etniske minoritetsmedlemmer i nabolaget og på arbejdspladsen. De måles ved hjælp af to spørgsmål: Hvor ofte taler du med indvandrere i nabolaget? og I alle de år, du har været på arbejdsmarkedet, hvor ofte har du da talt med indvandrerkollegaer på din arbejdsplads? Begge spørgsmåls svarmuligheder er: dagligt, ugentligt, månedligt, sjældnere, aldrig og der er ingen indvandrere i nabolaget/på arbejdspladsen. Også disse to variabler er dikotomiserede, således at de første fire svarmuligheder udgør kategorien kontakt med etniske minoritetsmedlemmer i nabolaget eller på arbejdspladsen, mens de to sidste svarmuligheder definerer fravær af kontakt i begge sammenhænge. Denne dikotomiske kodningsprocedure er valgt, fordi den svarer til teoriens påstand, som alene vedrører betydningen af, om majoritetsmedlemmer har kontakt eller ej. Teorien tilbyder ikke hypoteser, som knytter sig til kontaktens intensitet i finjusteret forstand. 1 Det er tilmed interessant, at de parvise (tau-beta) korrelationer mellem typerne af kontakt er, som følger: venskab og naboskab = 0,236, venskab og kontakt på arbejdspladsen = 0,158, naboskab og kontakt på arbejdspladsen = 0,225. Disse beskedne korrelationer antyder, at selvselektionens omfang må være begrænset: Hvis selvselektion er meget almindelig, burde korrelation- 89

8 erne nærme sig maksimumværdien (= 1). Korrelationerne er derfor udtryk for, at de tre operationaliseringer af kontakt indfanger interaktion mellem forskellige majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer som tilmed forekommer i forskellige sociale sammenhænge. Videregivelse af personlig information ( self-disclosure ) operationaliseres ved hjælp af følgende fem spørgsmål: 1. Hvor ofte har du inden for de sidste seks måneder talt med en indvandrer om dine egne følelser? 2. Hvor ofte har du inden for de sidste seks måneder talt med en indvandrer om dit ægteskab eller parforhold? 3. Hvor ofte har du inden for de sidste seks måneder talt med en indvandrer om dine børn? 4. Hvor ofte har du inden for de sidste seks måneder talt med en indvandrer om dine politiske synspunkter? 5. Hvor ofte har du inden for de sidste seks måneder talt med en indvandrer om problemer på din arbejdsplads? Faktoranalyse (PCA) viser, at de fem spørgsmål integreres i en fælles latent variabel, hvorfor de er føjet sammen i et refleksivt indeks, hvis interne reliabilitet er tilfredsstillende (Cronbachs Alpha = 0,841). Svarpersoner, som har svaret ved-ikke på et af de fem spørgsmål i indekset, har fået tildelt en gennemsnitsværdi baseret på svarene på de øvrige spørgsmål, såfremt de har svaret på mindst tre spørgsmål. Det samlede indeks behandles metrisk og varierer fra 0 til 1, hvor høje værdier udtrykker omfattende videregivelse af personlig information. Gennemsnitsværdien og standardafvigelsen for indekset er henholdsvis 0,143 og 0,205. Man kan hæfte sig ved, at de fem spørgsmål alene vedrører majoritetsmedlemmers videregivelse af information, men faglitteraturen fastslår, at omfattende videregivelse af information oftest gengældes af den anden part (Tam et al. 2006). Det er således usandsynligt, at svarpersoner, som afrapporterer omfattende videregivelse af personlige informationer, ikke har fået tilsvarende informationer tilbage igen fra de deltagende etniske minoritetsmedlemmer (Collins og Miller 1994: ). Etnisk tolerance operationaliseres ved hjælp af otte spørgsmål, som udtrykker enten accept eller afvisning af at tildele etniske minoriteter rettigheder af forskellig art. De otte spørgsmål har følgende ordlyd: 1. Indvandrere bør have den samme ret som almindelige danskere til at protestere mod myndighederne, når de føler sig dårligt behandlet. 2. Hvis arbejdsløsheden stiger, bør vi tvinge indvandrerne til at rejse hjem. 3. Muslimske imamer må ytre sig i den offentlige debat på lige fod med alle andre. 90

9 4. Indvandrere bør have lov til at bevare deres kulturelle særpræg. 5. Det bør være forbudt at bære muslimsk tørklæde og slør i det offentlige rum. 6. Indvandrere må frit forkynde og udøve deres religion i Danmark. 7. Indvandrere, der bliver dømt til fængselsstraf, bør omgående udvises. 8. Indvandrere skal kunne modtage folkepension på lige fod med danskere. Faktoranalyse (PCA) viser, at de otte spørgsmål integreres i én latent variabel, hvorfor de efterfølgende er føjet sammen i et refleksivt indeks, som behandles metrisk, og hvis reliabilitet er tilfredsstillende (Cronbachs Alpha = 0,797). Indekset varierer fra 0 til 1, hvor høje værdier angiver etnisk tolerance (hvorfor visse spørgsmål er vendt om i kodningen). Indeksets gennemsnitsværdi er 0,717, mens standardafvigelsen er 0,215. Ligesom for indekset for videregivelse af personlig information har respondenter med manglende svar ( ved-ikke svar ) på et spørgsmål fået gennemsnitsværdien fra de øvrige spørgsmål, såfremt de har afgivet reelle svar på mindst fem af de otte spørgsmål. For at reducere risikoen for spuriøse fortolkninger er de tre kontakttypers indflydelse på videregivelse af personlig information og etnisk tolerance kontrolleret for fem bagvedliggende variabler: køn, alder, uddannelse, husstandens indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. I en vis udstrækning mindsker denne kontrol den selvselektion, der måtte være forbundet med kontakten mellem majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer. Empirisk analyse Et vigtigt spørgsmål i forhold til størstedelen af den internationale litteratur er, om der er andre kontakttyper end venskab, som er interessante. Som sagt fremhæver de fleste socialpsykologer inden for dette forskningsområde, at mange typer kontakt er så overfladiske, at de ikke evner at ændre på majoritetsmedlemmers grundlæggende holdninger. Selv om opfattelsen kan underbygges med gode teoretiske argumenter, er det til syvende og sidst et empirisk spørgsmål, om den også er rigtig. Udgangspunktet for vores efterprøvning er, at videregivelse af personlig information kan betragtes som en pålidelig indikator på, om forskellige kontakttyper er intime eller overfladiske. De empiriske forventninger er derfor enkle: Hvis andre kontakttyper end venskab er overfladiske, bør de ikke være positivt forbundet med videregivelse af personlig information. Der bør kun være en positiv sammenhæng mellem venskab og videregivelse af personlig information som en sikker indikation på, at venskab er den eneste kontakttype, der udløser gensidig udveksling af personlig information. Tabel 1 viser de tre kontakttypers sammenhæng med videregivelse af personlig information, hvor de relevante regressionskoefficienter er placeret øverst, og hvor de tre kontakttyper ikke er kontrolleret for hinanden, men alene for baggrundsvariabler. For det første viser de 91

10 Tabel 1. Tre kontakttypers effekt på videregivelse af personlig information Model 1 Model 2 Model 3 Kontakt Venskab 0,198*** (0,012) Naboskab 0,100*** (0,009) Arbejde 0,106*** (0,010) Køn 0,008 (0,008) 0,002 (0,009) 0,007 (0,009) Alder F-test ns * * år 0,009 (0,017) 0,046** (0,018) 0,040* (0,018) år 0,014 (0,014) 0,027 (0,015) 0,027 (0,015) år 0,004 (0,013) 0,010 (0,014) 0,006 (0,014) Uddannelse F-test ** ** *** Erhvervsuddannelse -0,041** (0,014) -0,042** (0,015) -0,057*** (0,015) Kort videregående -0,051** (0,017) -0,052** (0,018) -0,081*** (0,018) uddannelse Mellemlang videregående -0,012 (0,014) -0,013 (0,015) -0,026 (0,016) uddannelse Uoplyst -0,030* (0,015) -0,023 (0,016) -0,043* (0,017) Husstandens indkomst F-test * ns ns Lav -0,067* (0,022) -0,066** (0,023) -0,039 (0,024) Mellem -0,048* (0,018) -0,054** (0,020) -0,039* (0,020) Høj -0,042* (0,018) -0,043* (0,019) -0,028 (0,020) Uoplyst -0,053 (0,021) -0,046* (0,023) -0,033 (0,023) Arbejdsmarkedsposition F-test *** *** ** Selvstændig 0,022 (0,018) 0,031 (0,020) 0,021 (0,020) Ansat 0,060*** (0,013) 0,064*** (0,014) 0,047*** (0,014) Studerende 0,061* (0,025) 0,089*** (0,026) a a Konstant 0,117*** (0,023) 0,114*** (0,023) 0,090*** (0,023) Justeret R 2 0,2340 0,1320 0,1280 N NOTE: ***, **, *: p < 0,001; 0,01; 0,05 (tosidet t-test). Ustandardiserede regressionskoefficienter med standardfejl i parentes. Signifikanstest for de samlede kategoriske variabler er baseret på F-testen. Referencekategorier: venskab = ingen venner; naboskab = ingen kontakt; arbejde = ingen kontakt; køn = mand; alder = 60 + år; uddannelse = lang videregående uddannelse; husstandens indkomst = meget høj; arbejdsmarkedsposition = står midlertidig eller permanent uden for arbejdsmarkedet. a : kontakttypen udelukker studerende. 92

11 tre modeller, at venskab, kontakt med naboer og kontakt på arbejdspladsen er positivt forbundet med majoritetsmedlemmers videregivelse af personlig information til etniske minoritetsmedlemmer. Når modellerne sammenlignes, fremgår det for det andet, at sammenhængen mellem venskab og videregivelse af personlig information er langt stærkere (r = 0,198) end de øvrige (0,100 og 0,106). Men nabokontakt og kontakt på arbejdspladsen er dog utvetydigt forbundet med videregivelse af personlig information. Selv om venskaber udgør det mest intime samvær, er det hævet over enhver tvivl, at kontakt med naboer og på arbejdspladsen også rummer intimitet. Disse to typer kontakt er derfor ikke overfladiske. Tabel 1 bekræfter H 1. Om intimiteten gør de to typer kontakt i stand til at ændre på de deltagende majoritetsmedlemmers holdninger til etniske minoritetsmedlemmer, fremgår af tabel 2. Tabellen viser, at alle tre typer kontakt har en positiv og statistisk signifikant effekt på etnisk tolerance: De majoritetsmedlemmer, som er i kontakt med etniske minoritetsmedlemmer, udviser større etnisk tolerance end de majoritetsmedlemmer, som ikke er i kontakt med etniske minoritetsmedlemmer. Det er særlig bemærkelsesværdigt, at effekten af venskab på etnisk tolerance ikke er markant større end de øvrige kontakteffekter, hvilket den i en vis forstand burde være ifølge den internationale litteratur. Effekten af naboskab er reelt den stærkeste, om end den kun afviger marginalt fra de øvrige. Tabel 2 bekræfter dog under alle omstændigheder H 2. 2 Men hvorfor er effekterne af de forskellige former for kontakt på etnisk tolerance næsten ens? Det har muligvis en vis betydning, om etnisk tolerance benyttes som afhængig variabel frem for fordomme. Effekten af venskab på fordomme er sædvanligvis noget stærkere end effekterne af kontakt i nabolaget og på arbejdspladsen (Pettigrew og Tropp 2011:115). Svækkelse af fordomme forudsætter en høj grad af intimitet og udveksling af informationer, mens politisk stillingtagen antagelig kræver mindre kendskab til den enkelte person. Dette kunne være forklaringen på, at de tre effekter er næsten ens, til trods for at venskab er stærkere forbundet med videregivelse af personlig information. Tabel 2 fortæller ikke, hvordan sammenhængen mellem kontakt og etnisk tolerance skal fortolkes. Dette spørgsmål kan til gengæld besvares ved hjælp af en såkaldt medieringstest, som er afrapporteret i tabel 3 (jf. Preacher og Hayes 2008). Udgangspunktet for analysen i denne tabel er en teoretisk antagelse om, at videregivelse af personlig information er en mellemkommende variabel, som helt eller delvist forbinder kontakt med etnisk tolerance. Antagelsen indebærer, som det er vist i tabel 3, at kontakttypernes indflydelse på etnisk tolerance kan være direkte og indirekte. Det fremgår af tabel 3 (koefficienterne med fed), at videregivelse af personlig information medierer kontakteffekten i alle tre tilfælde, eftersom ingen af de angivne (biaskorrigerede) konfidensintervaller rummer værdien nul. Medieringen er derfor statistisk signifikant for alle tre typer kontakt, om end 93

12 Tabel 2. Tre kontakttypers effekt på etnisk tolerance Kontakt Venskab 0,069*** (0,011) Model 1 Model 2 Model 3 Naboskab 0,078*** (0,009) Arbejde 0,060*** (0,011) Køn 0,007 (0,009) 0,007 (0,009) 0,010 (0,010) Alder F-test * ** ** år 0,059** (0,019) 0,066*** (0,019) 0,066*** (0,020) år 0,029 (0,015) 0,028 (0,015) 0,030 (0,016) år 0,021 (0,015) 0,019 (0,015) 0,018 (0,015) Uddannelse F-test *** *** *** Erhvervsuddannelse -0,165*** (0,016) -0,157*** (0,016) -0,169*** (0,016) Kort videregående -0,132*** (0,018) -0,125*** (0,018) -0,145*** (0,019) uddannelse Mellemlang videregående uddannelse -0,051*** (0,016) -0,046** (0,016) -0,058*** (0,017) Uoplyst -0,165*** (0,017) -0,153*** (0,017) -0,168*** (0,018) Husstandens indkomst F-test *** *** *** Lav -0,034 (0,024) -0,034 (0,024) -0,025 (0,025) Mellem -0,002 (0,020) -0,006 (0,020) 0,003 (0,021) Høj 0,024 (0,020) 0,024 (0,020) 0,031 (0,021) Uoplyst -0,041 (0,024) -0,039 (0,024) -0,039 (0,025) Arbejdsmarkedsposition F-test ns * ns Selvstændig 0,020 (0,021) 0,025 (0,020) 0,019 (0,021) Ansat 0,035* (0,015) 0,038* (0,015) 0,026 (0,015) Studerende 0,049 (0,028) 0,059* (0,027) a a Konstant 0,765*** (0,023) 0,745*** (0,023) 0,742*** (0,025) Justeret R 2 0,1760 0,1850 0,1690 N NOTE: ***, **, *: p < 0,001; 0,01; 0,05 (tosidet t-test). Ustandardiserede regressionskoefficienter med standardfejl i parentes. Signifikanstest for de samlede kategoriske variabler er baseret på F-testen. Referencekategorier: venskab = ingen venner; naboskab = ingen kontakt; arbejde = ingen kontakt; køn = mand; alder = 60 + år; uddannelse = lang videregående uddannelse; husstandens indkomst = meget høj; arbejdsmarkedsposition = er midlertidig eller permanent uden for arbejdsmarkedet. a : kontakttypen udelukker studerende. 94

13 der også er tydelige forskelle. Videregivelse af personlig information forklarer fuldt ud effekten af venskab, idet denne kontakttypes direkte effekt forsvinder efter kontrol. Dette gælder imidlertid ikke for effekten af naboskab, da der stadig resterer en signifikant direkte effekt af denne kontakttype efter kontrol for videregivelse af personlig information. Et tilsvarende mønster ses for effekten af kontakt på arbejdspladsen. Der er således komponenter i kontakten mellem majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer i nabolaget og på arbejdspladsen, som ikke har noget med videregivelse af personlig information at gøre. Disse komponenter kunne være følelsesmæssige bindinger, som det er blevet fremhævet i tidligere undersøgelser (Pettigrew og Tropp 2006). Overordnet er konklusionen dog klar: Majoritetsmedlemmer i kontakt med etniske minoritetsmedlemmer er mere tolerante, fordi de har opnået indsigt i etniske minoriteters livssyn og levevis. De majoritetsmedlemmer, som ikke har en sådan kontakt, er mindre etnisk tolerante, fordi de mangler en sådan indsigt. Samlet er der tale om, at analysens resultater støtter H 3, men ikke fuldt ud. 3 Selv om videregivelse af personlig information er central for at fortolke effekterne af nabokontakt Tabel 3. Tre kontakttypers effekt på etnisk tolerance gennem personlig information Venskab Estimater BC 95 % CI Nedre Øvre Indirekte effekt 0,038 (0,005) 0,029 0,049 Direkte effekt 0,031 (0,013) Total effekt 0,069*** (0,012) Naboskab Indirekte effekt 0,018 (0,003) 0,013 0,024 Direkte effekt 0,060*** (0,001) Total effekt 0,078*** (0,001) Arbejde Indirekte effekt 0,022 (0,003) 0,016 0,027 Direkte effekt 0,038*** (0,011) Total effekt 0,060*** (0,011) NOTE: ***, **, *: p < 0,001; 0,01; 0,05. Bootstrapestimater med standardfejl i parentes. BC 95% CI: bias corrected 95% confidence interval. Bootstrapestimaterne er baseret på bootstrap stikprøver. Kontrolvariabler: køn, alder, uddannelse, husstandens indkomst og arbejdsmarkedsposition. 95

14 og kontakt på arbejdspladsen, identificerer denne variabel ikke alt, hvad der forekommer i disse kontaktsituationer. Konklusion Der tales meget i den europæiske debat om, at indvandring skaber konflikter og problemer (jf. Sides og Citrin 2007). Debatten er abstrakt og oftest generaliserende, men det overses ofte, at de fleste majoritetsmedlemmer snarere taler om end med etniske minoritetsmedlemmer. Det gør imidlertid en forskel, om majoritetsmedlemmer også har talt med dem, som de har en mening om. Vi har vist, at kontakt har positiv indflydelse på etnisk tolerance, det vil sige politisk betonede holdninger, hvilket afviger fra tidligere undersøgelser, som ikke har fundet en sådan effekt (Dixon, Durrheim og Tredoux 2005; Gaasholt og Togeby 1993; Jackman og Crane 1986). Vores resultat er dog i overensstemmelse med en anden international undersøgelse, som også benyttede europæiske data (Pettigrew 1997). Nærværende undersøgelse har endvidere vist, at kontakteffekter forekommer inden for et bredt område af sociale relationer mellem majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer. Kontakthypotesen angår derfor ikke alene nære personlige venskaber. Dette kan tages som udtryk for, at kontakteffekten er robust, eftersom den forekommer på trods af begrænset intimitet, en vis konkurrence, fravær af overvågende myndigheder og fravær af eksplicitte fælles målsætninger. Det er derimod vanskeligere at forklare, hvorfor vores resultater afviger fra den første store danske undersøgelse udført af Gaasholt og Togeby (1995). De benyttede også etnisk tolerance som afhængig variabel, men fandt ikke belæg for kontakthypotesen, hverken hvad angår venskaber, naboskab eller kontakt på arbejdspladsen. En direkte sammenligning af de to undersøgelser er desværre vanskelig, da det ikke er muligt at se, om deres afrapporterede sammenhænge er statistisk signifikante. De forskellige konklusioner kan dog i stedet være udtryk for, at kontakten har fået øget betydning over en længere årrække Gaasholt og Togebys data blev indsamlet i 1993, mens vores blev indsamlet 16 år senere. I denne periode er det politiske fokus øget kraftigt, hvilket kan gøre kontakteffekter stærkere (jf. Sønderskov og Thomsen 2012). Den vigtigste indvending mod kontakthypotesen vedrører utvivlsomt selvselektion, som ingen af de i denne sammenhæng benyttede operationaliseringer har været i stand til helt at fjerne. Problemets omfang skal dog heller ikke overvurderes, idet andre undersøgelser og især eksperimenter, som fokuserer på helt ufrivillige kontaktsituationer, også har bekræftet kontakthypotesen (Pettigrew og Tropp 2006). Faglitteraturen burde derimod i højere grad fremhæve typer af kontakt, som rummer stor social mangfoldighed, eftersom socialpsykologer tydeligvis formoder, at kontakt mellem majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer gør multietniske samfund lidt mindre konfliktfyldte (jf. Pettigrew og Tropp 2011: ). Vores undersø- 96

15 gelse bekræfter denne formodning, men primært derved at kontakteffekten også forekommer blandt naboer og på arbejdspladsen i virkeligheden under langt mere ugunstige betingelser end dem, som er forbundet med venskaber. Noter 1. Omdannelse af kontaktvariablerne til komplette sæt af dummies fører ikke til andre konklusioner. Endvidere udviser disse dummyvariabler alene en meget svag monoton effekt (ikke vist), hvormed data bekræfter, at det altafgørende er, om majoritetsmedlemmer har kontakt eller ej. Dikotomiseringen støttes således af de empiriske data. 2. Analyserne blev også udsat for kontrol for partivalg, hvilket ikke fører til andre konklusioner (kontakteffekterne svækkes marginalt i tabellerne 1, 2 og 3, hvilket ikke er afrapporteret). 3. Der blev yderligere (heller ikke afrapporteret) kontrolleret for venskaber i henseende til kontakt på arbejde og i nabolaget. Men efter denne kontrol havde arbejdspladskontakten og nabokontakten stadig klart selvstændige effekter på både videregivelse af personlig information og etnisk tolerance. Venskaber medierer effekten af kontakt på arbejdspladsen og i nabolaget på begge afhængige variabler i et marginalt omfang, hvorfor hverken kontakt på arbejdspladsen eller i nabolaget kan reduceres til intime venskaber. Litteratur Allport, G.W. [1954] 1979: The Nature of Prejudice. Cambridge, Mass.: Perseus Books. Amir, Y. 1969: Contact Hypothesis in Ethnic Relations. Psychological Bulletin, 71: Collins, N.L. & Miller, L.C. 1994: Self-Disclosure and Liking: A Meta-Analytic Review. Psychological Bulletin, 116 (3): Conolly, P. 2000: What Now for the Contact Hypothesis? Towards a New Research Agenda. Race, Ethnicity and Education, 3: Derlega, V.J., Winstead, B.A. & Greene, K. 2008: Self-Disclosure and Starting a Close Relationship, i Sprecher, S.; Wenzel, A. & Harvey, J. (red.): Handbook of Relationship Initiation. New York: Taylor and Francis Group, pp Dixon, J.A., Durrheim, K. & Tredoux, C.G. 2005: Beyond the Optimal Strategy: A Reality Check for the Contact Hypothesis. American Psychologist, 60: Forbes, H.D. 2004: Ethnic Conflict and the Contact Hypothesis, i Y.T. Lee, C. McAuley, F. Moghaddam & S. Worchel (red.): The Psychology of Ethnic and Cultural Conflict. New York: Praeger, pp Gaasholt, Ø. & Togeby, L. 1995: I syv sind. Aarhus: Politica. Gilliam, F.D. et al. 2002: Where You Live and What You Watch: The Impact of Racial Proximity and Local Television News on Attitudes about Race and Crime. Political Research Quarterly, 55: Gibson, J.L. 1992: Alternative Measures of Political Tolerance: Must Tolerance be Least-Liked? American Journal of Political Science, 36: Hamberger, J. & Hewstone, M. 1997: Inter-ethnic Contact as a Predictor of Prejudice: Tests of a Model in Four West European Nations. British Journal of Social Psychology, 36: Jackman, M.R. & Crane, M. 1986: Some of My Best Friends Are Black... : Interracial Friendship and Whites Racial Attitudes. The Public Opinion Quarterly, (50):

16 King, G., Keohane, R.O. & Verba, S. 1994: Designing Social Inquiry. Princeton: Princeton University Press. McLaren, L.M. 2003: Anti-Immigrant Prejudice in Europe: Contact, Threat Perception, and Preferences for the Exclusion of Migrants. Social Forces, 81 (3): Mutz, D.C. & Mondak, J.J. 2006: The Workplace as a Context for Cross-Cutting Political Discourse. The Journal of Politics, 68 (1): Paolini, S. et al. 2004: Effects of Direct and Indirect Cross-Group Friendships on Judgments of Catholics and Protestants in Northern Ireland: The Mediating Role of an Anxiety-Reduction Mechanism. Personality and Social Psychology Bulletin, 30: Petermann, S. 2013: Neighbourhoods and Municipalities as Contextual Opportunities for Interethnic Contact. Urban Studies, (early view), 2013:1-22. Pettigrew, T.F. 1997: Generalized Intergroup Contact Effects on Prejudice. Personality and Social Psychology Bulletin, 23: Pettigrew, T.F. 1998: Intergroup Contact Theory. Annual Review of Psychology, 49: Pettigrew, T.F. 2008: Future Directions for Intergroup Contact Theory and Research. International Journal of Intercultural Relations, 32: Pettigrew, T.F. & Tropp, L.R. 2006: A Meta-Analytic Test of Intergroup Contact Theory. Journal of Personality and Social Psychology, 90 (5): Pettigrew, T.F. & Tropp, L.R. 2011: When Groups Meet. The Dynamics of Intergroup Contact. New York: Psychology Press. Powers, D.A. & Ellison, C.G. 1995: Interracial Contact and Black Racial Attitudes: The Contact Hypothesis and Selectivity Bias. Social Forces, 74 (1): Preacher, K. & Hayes, A.F. 2008: Asymptotic and Resampling Strategies for Assessing and Comparing Indirect Effects in Multiple Mediator Models. Behavior Research Methods, 40 (3): Rotemberg, J.J. 1994: Human Relations in the Workplace. Journal of Political Economy, 102 (4): Sides, J. & Citrin, J. 2007: European Opinion About Immigration: The Role of Identities, Interests and Information. British Journal of Political Science, 37: Sigelman, L. & Welch, S. 1993: The Contact Hypothesis Revisited: Interracial Contact and Positive Racial Attitudes. Social Forces, 71: Smith, R.A. 2002: Race, Gender, and Authority in the Workplace: Theory and Research. Annual Review of Sociology, 28: Swart, H. et al. 2010: The Impact of Crossgroup Friendships in South Africa: Affective Mediators and Multigroup Comparisons. Journal of Social Issues, 66 (2): Sønderskov, K.M. & Thomsen, J.P.F. 2012: Placing Intergroup Contact in Its Context: Do Political Parties Enhance Contact Effects? (paper under udgivelse). Tajfel, H. 1981: Human Groups and Social Categories. Cambridge: Cambridge University Press. Tam, T. et al. 2006: Intergroup Contact and Grandparent-Grandchild Communication. The Effects of Self-Disclosure on Implicit and Explicit Biases Against Older People. Group Processes & Intergroup Relations, 9: Thomsen, J.P.F. 2006: Konflikten om de nye danskere. København: Akademisk Forlag. 98

17 Tolsma, J. et al. 2009: The Impact of Neighbourhood and Municipality Characteristics on Social Cohesion in the Netherlands. Acta Politica, 44: Turner, R., Hewstone, M. & Voci, A. 2007: Reducing Explicit and Implicit Prejudice via Direct and Extended Contact: The Mediating Role of Self-disclosure and Intergroup Anxiety. Journal of Personality and Social Psychology, 93 (3): Wright, S.C. et al. 1997: The Extended Contact Effect: Knowledge of Cross-Group Friendships and Prejudice. Journal of Personality and Social Psychology, 73: Shaky, 2010, Scene i træ, spots, 358x322x220 cm 99

Kontakt med indvandrere: Øges tolerancen og hvorfor? 1

Kontakt med indvandrere: Øges tolerancen og hvorfor? 1 politica, 44. årg. nr. 4 2012, 505-523 Anders Engrob Birkmose og Jens Peter Frølund Thomsen Kontakt med indvandrere: Øges tolerancen og hvorfor? 1 I Europa tøver store dele af majoritetsbefolkningerne

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme

Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme 203 Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen Abstract Personal Contact and Reduction of Prejudice Among Ethnic Minority Members. This article

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Ledelse af videnarbejdere

Ledelse af videnarbejdere Signe Pihl-Thingvad Ledelse af videnarbejdere Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø V selvledelse Antagelser om selvledelse og psykisk arbejdsmiljø Selvledelse Signe Pihl-Thingvad Adjunkt ved Institut for

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Viden og holdninger,l indvandrere. Jens Peter Frølund Thomsen Ins,tut for Statskundskab Aarhus Universitet froelund@ps.au.dk

Viden og holdninger,l indvandrere. Jens Peter Frølund Thomsen Ins,tut for Statskundskab Aarhus Universitet froelund@ps.au.dk Viden og holdninger,l indvandrere Jens Peter Frølund Thomsen Ins,tut for Statskundskab Aarhus Universitet froelund@ps.au.dk Viden og holdninger Disposi,on 1. Viden 2. Måleproblemer 3. Sammenhænge 4. Konklusion

Læs mere

FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST

FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST To centrale spørgsmål Er der en sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og social tillid? I givet fald, hvilken

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende:

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende: DUL II. Undersøgelse af hvilke faktorer, der er væsentlige for at understøtte, at der er klare og veltilrettelagte mål tilstede i arbejdet med elevernes læring Følgende er en statistisk analyse af ovenstående

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

- kontakthypotesen og holdningen til immigration

- kontakthypotesen og holdningen til immigration Jo flere vi er sammen? Jo flere vi er sammen? Speciale skrevet af: Lise Birk Danielsen & Randi Jacobsen # 20042102 # 20041583 Vejleder: Peter Nannestad Institut for Statskundskab Afleveret d. 5. august

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING

DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Af Forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61 33 05 62 8. oktober 2009 DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Danskernes holdning til konsekvenserne af den indvandring, vi allerede har haft

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression

ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression ! ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression Eksempel 1 AT OPSTILLE EN SIMPEL LINEÆR REGRESSIONSMODEL - GENNEMGÅS AF JAKOB Et stort lager måler løbende sine

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT KK notat September 2011 Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011 Indhold Indledning Fra Integrations- til Inklusionspolitik... 3 Resumé... 4 1. Om spørgeskemaundersøgelsen...

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Hus 20, hus P10 og hus 22: forelæsning kl samt opfølgning i eget hus kl

Hus 20, hus P10 og hus 22: forelæsning kl samt opfølgning i eget hus kl basiskursus 8: Kvantitativ metode Om kurset Fag Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Kursustype Basiskursus Kursus starter 14-02-2014 Kursus slutter 09-05-2014 Undervisningstidspunkt Hus P11 og

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre

APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre 1 APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. ST: Fakultetsrapport

Læs mere