Radon. og boligen. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radon. og boligen. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik"

Transkript

1 Radon og boligen Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik

2 Indhold Forord... 3 Hvorfor bekymre sig om radon?... 4 Hvad er radon?... 6 Radon kan give lungekræft... 6 Hvordan kommer radon ind i dit hus?... 7 Måling af radon... 8 Måling med lukket dosimeter... 9 Hvad betyder måleresultatet...11 Det kan være nødvendigt med flere målinger...11 Hvad kan jeg gøre?...12 Ventilation...13 Har dit hus krybekælder...14 Har dit hus kælder...15 Tætning...16 Radonsug...16 Radonbrønd...18 Valg af foranstaltninger...19 Gode råd hvis du søger professionel hjælp...19 Tjekliste...20 Uden Kælder...20 Med krybekælder...20 Med kælder...21 Mere information...22 Litteratur...22 Byggetekniske oplysninger...24 Måletekniske oplysninger...24 Radon og boligen Publikationen fås hos den lokale tekniske forvaltning, og A/S Boligselskabet INI. Publikationen kan også hentes på Byginfo s hjemmeside Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Postboks Nuuk Tlf.: (+299) ,

3 Forord Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderede i 2009, at radon er den næstvigtigste årsag til lungekræft hos mennesker kun overgået af rygning. Der er derfor øget fokus på at begrænse indholdet af radon i bygningers indeluft. Med denne pjece ønsker Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) at bidrage til et sundere indeklima med et lavt indhold af radon i indeluften i eksisterende bygninger i Grønland. I pjecen kan du læse mere om, hvordan du nedbringer radonindholdet i dit hus. Pjecen beskriver kort, hvad radon er, og på hvilken måde radon trænger ind i dit hus. Du får redskaber til at finde ud af, om der er forhold ved dit hus, der betyder, at du bør måle radonindholdet i indeluften. Er det tilfældet, får du vejledning i, hvordan du udfører målingen. Viser måleresultatet et radonindhold over WHO s anbefalede aktionsværdi på 100 Bq/m 3, giver vejledningen råd om, hvordan du mest effektivt kan nedbringe radonindholdet. Pjecen er udarbejdet for Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Aalborg Universitet og A/S Boligselskabet INI. Seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen (SBi) har været projektleder på Aalborg Universitet og AC-fuldmægtig Sten R. S. Egede har været projektleder i departementet. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, december

4 Hvorfor bekymre sig om radon? Radon er en radioaktiv og sundhedsskadelig luftart, som ved indånding øger risikoen for lungekræft. Der er ingen dokumenteret nedre grænse for, hvornår radon er ufarligt. Derfor anbefales det, at man tilstræber et så lavt radonindhold i indeluften som muligt. Man kan hverken lugte, se, høre eller smage radon, så vil du vide, om du har radon i din bolig, må du måle radonindholdet i indeluften. Radon forekommer naturligt i jorden og kan suges ind sammen med jordluft, hvis der inde er et undertryk, og hvis konstruktionerne mod jord er utætte. Jordluft trænger ind gennem revner og utætte samlinger, fx omkring rør til kloak, vand og varmeforsyning. Koncentrationen af radon i jorden varierer meget fra sted til sted, også lokalt og gennem året. Tidligere undersøgelser har vist, at der kan forekomme høje koncentrationer i Sydgrønland, altså i området fra syd for Narsalik ved Paamiut, N mod syd. Lincoln havet Grønlandshavet Baffin bugten Grønland Nuuk Davids stræde Paamiut Nasalik Tasiilaq Atlanterhavet N Grønland med N angivet. Radonindholdet i indeluften måles i Bq/m 3 (becquerel pr. kubikmeter luft), som angiver antallet af radioaktive henfald pr. sekund pr. kubikmeter luft. 4

5 Du kan have for meget radon i dit hus hvis: Huset ligger i et område, hvor mange andre huse også har for meget radon i indeluften. Mange huse i området syd for N har for meget radon i indeluften, primært i Narsaq og Qaqortoq. Huset er et enfamiliehus, rækkehus eller kædehus. Huset har uventileret kælder eller krybekælder Huset IKKE har kælder eller krybekælder, men til gengæld har terrændæk eller blot gulv mod jord, eventuelt på et stabilt underlag af fx beton eller sten. Du bruger kælderen til beboelse eller har åben adgang til kælderen. Huset er bygget før, Bygningsreglementet 2006 trådte i kraft. Der er sjusket med byggeriet, for så er der sandsynligvis også sjusket med lufttætning af konstruktioner og samlinger mellem bygningskomponenter, fx mellem gulvkonstruktion, væg og fundament mod jord. Huset har sætningsskader, utætte konstruktioner direkte mod jord eller utætheder omkring gennemføringer mellem kælder, krybekælder og beboelse. Gennemføringer kan være vandrør, afløbsrør, rensebrønde, kabler eller energiforsyning ført gennem gulv. Der er utætte samlinger efter fx tilbygning, ombygning, renovering eller reparation. Der er brugt materialer mod jord, der kan transportere luft, fx hulsten af beton eller tegl. Selv om både beton og tegl er tætte i sig selv, kan dårligt udfyldte fuger resultere i, at radon trænger ind i huset. Huset har et lavt luftskifte. Et lavt luftskifte kan skyldes, at friskluftventiler er tilstoppede og at indvendige døre er lukkede og tætnede for at undgå fx træk, lugt eller støj. Er du i tvivl, om der er for meget radon i din bolig, vil det være fornuftigt at måle radonindholdet i indeluften. Ifølge WHO s anbefalinger fra 2009, bør radonindholdet i indeluften ikke overstige 100 Bq/m 3 (becquerel pr. kubikmeter luft). Er det ikke muligt på grund af særlige forhold i et land, anbefaler WHO, at radon i indeluften ikke overstiger 300 Bq/m 3. WHO s anbefalinger vil blive indarbejdet i det bygningsreglement, der erstatter Bygningsreglement Det kommende bygningsreglement vil kræve, at radonindholdet i nye bygninger ikke overstiger 100 Bq/m 3. Bygningsreglementet vil desuden anbefale, at man i eksisterende bygninger udfører enkle og billige foranstaltninger, hvis radonindholdet i indeluften ligger mellem 100 Bq/m 3 og 200 Bq/m 3. Er radonindholdet i indeluften over 200 Bq/m 3 vil bygningsreglementet anbefale, at man går i gang med mere omfattende indgreb, der kan nedbringe radonindholdet. (WHO vejleder om sundhed og koordinerer sundhedstiltag i FN-regi.) 5

6 Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der dannes, når det radioaktive grundstof radium henfalder. Gassen er farveløs og kan ikke lugtes, høres, føles, smages eller ses. Radon findes overalt i jorden og i de byggematerialer, der er fremstillet af jord eller sten. Radonindholdet i jorden varierer fra sted til sted, også lokalt, og afhænger af undergrundens geologiske forhold. Radonindholdet i jorden varierer også over tid. Variationen er et resultat af stoffernes vandring i jorden, det atmosfæriske tryk, vind og nedbør. Radon henfalder til en række andre grundstoffer, som også er radioaktive. Disse såkaldte radondøtre er kemisk aktive, og de bindes relativt let til overflader og partikler fx i luften. Det er radondøtrene, som kan fæstne sig til luftveje og lungevæv, og som ved deres videre henfald kan skade disse. Selvom det er radondøtrene, som giver den største direkte strålingsdosis, er det radonindholdet, som normalt benyttes som mål for sundhedsrisikoen. Undersøgelser viser, at det er bedre at benytte radonindholdet alene end en måling inklusiv radondøtrene, når man beregner stråledoser og vurderer sundhedsrisiko. Radonholdig luft fra jorden fortyndes hurtigt i atmosfæren. Byggematerialer baseret på stenmaterialer, fx beton, tegl og natursten kan have et naturligt radioaktivt indhold. Ligeledes kan drikkevand fra egen grundvandsboring indeholde naturlig radioaktivitet. I det meste af Grønland er drikkevandsforsyningen baseret på overfladevand er risikoen for radon i drikkevandet minimal. Radon kan give lungekræft Henfald af radon og radondøtre skaber radioaktiv stråling, som giver skader på levende celler ved tæt kontakt. Det yderste hudlag består af døde hudceller. Det yderste hudlag beskytter os mod den radioaktive stråling fra radondøtre. Men indånder man radon og radondøtre udsætter man sine luftveje og lunger for radioaktiv stråling. Det er i lungeregionen, de største skader af radon ses. Ifølge WHO er indånding af radon den næstvigtigste årsag til udvikling af lungekræft hos mennesker kun overgået af rygning. Lungekræft er den hyppigste kræftform i Grønland. I perioden fik 400 diagnosen lungekræft. Sundhedsstyrelsen i Danmark vurderer, at radon er årsag til 9 % af de nye lungekræfttilfælde i Danmark. Risikoen for at få skader af radon er op til 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget. Ved eksponering for høje doser af radon er risikoen dog stadig betydelig for ikke-rygere Risikoen for at udvikle en radonrelateret lungekræft stiger, jo længere tid man udsætter sig for et højt radonindhold i indeluften, og jo højere radonindholdet er i indeluften. Ikke alle personer er lige følsomme over for radon og en radonrelateret lungekræft kan være mange år om at udvikle sig. Foreløbige undersøgelser viser, at radon medfører en væsentlig risiko for andre sygdomme end lungekræft, fx leukæmi hos børn. 6

7 Akkumuleret risiko [%] Ryger 15 til 24 cigaretter om dagen Holdt op med at ryge som 50-årig 5 Holdt op med at ryge som 30-årig Har aldrig røget Radonindhold [bq/m 3 ] Risiko for udvikling af radonrelateret lungekræft hos mennesker frem til 75-års alderen. Kilde: Det svenske Strålsäkerhetsmyndigheten, 2009, Hvordan kommer radon ind i dit hus? Radon i indeluften stammer primært fra jorden under bygningen, men kan i mindre omfang også komme fra byggematerialer. Radon kan trænge ind i bygninger, hvis der er utætheder omkring installationer, eller hvis der er revner i terrændæk, og i samlinger mellem terrændæk og vægge mod jorden. Indtrængning af radon fra jorden sker ved, at jordluft med radon suges ind i bygningen på grund af undertrykket i bygningen, som blandt andet opstår når bygningen ventileres og ved temperaturforskelle mellem kælder og stuen. Man kender ikke forholdet mellem radonindholdet i indeluften og omfanget af indtrængningsveje, herunder revners antal, længde og åbning. Ingen bygninger er helt fri for radon. Radon forekommer naturligt i meget begrænsede mængder i udeluften. Derfor er bygninger, der er ventileret med udeluft, ikke fri for radon i indeluften. Indeluftens indhold af radon kan holdes nede og reduceres til et acceptabelt niveau eller til et niveau svarende til udeluftens indhold. Udeluftens indhold af radon ligger mellem 5 og 25 Bq/ m 3. Radon der trænger ind i bygningen skal ventileres ud. 7

8 Radon i indeluften stammer primært fra jorden under bygningen. Måling af radon Grønlands Forundersøgelse, ASIAQ, udgav i 2005 rapporten, Radon i Grønlandske Boliger. Rapporten viser målinger af radon i 3 byer, Qaqortoq, Narsaq og Nuuk. I alt 258 boliger er med i undersøgelsen. Kontakt ASIAQ, hvis du vil vide, om der blev gennemført radonmålinger i din bolig. Selvom der blev gennemført målinger i din bolig, kan det være en god idé at gentage målingen. Du kan læse mere om årsager til at måle indeluftens radonindhold i afsnittet, Hvorfor bekymre sig om radon? Er huset i en tilstand, der gør indtrængning af radon sandsynlig, bør du undersøge, hvor meget radon, der er i indeluften. Du kan måle radonindholdet i din bolig med et lukket dosimeter. Måling med dosimeter er den mest brugte metode til at måle radon i indeluften, og norske, svenske og danske myndigheder anbefaler metoden. 8

9 Måling med lukket dosimeter Placering af det lukkede dosimeter i huset kan du som regel selv stå for, men et analyselaboratorium skal analysere resultatet og dokumentere det i en rapport. Radonindholdet i indeluften kan variere meget, både over døgnet og over året. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at måle over en længere periode på mindst to, helst tre måneder. Undgå at udføre målinger i perioder med varmt vejr, dvs. om sommeren. Måling med et lukket dosimeter giver det bedste grundlag for at vurdere radonindholdet i indeluften. Du kan bestille et lukket dosimeter hos et analyselaboratorium og få det tilsendt med posten. Det kræver ingen tekniske kundskaber at opstille et lukket dosimeter. Det skal blot placeres, så målingerne giver et dækkende billede af, hvor meget radon, der er i indeluften. Radon måles i mindst to opholdsrum, som bruges flere timer dagligt, fx et soveværelse og en stue, men helst ikke et køkken. Måler du i bygninger med flere etager, bør du måle på samtlige etager. I bygninger med kun et enkelt rum er ét målepunkt tilstrækkeligt. Dosimetre må ikke placeres på gulvet eller udsættes for kraftige luftstrømme, høj varme eller sollys. Det betyder i praksis, at du helst skal placere dosimetrene på følgende måde: Mindst 1,5 meter fra luftindtag, yderdør, vindue, radiator, tv, lampe eller anden varmekilde Mindst 0,5 meter fra luftudsugning Mindst 0,25 meter fra væg, gulv og loft 9

10 Min. 0,25 m Min. 1,5 m Min. 1,5 m Et eksempel på en placering af et dosimeter. I måleperioden skal du bruge huset, som du plejer, dvs. lufte ud og holde den normale temperatur. Inden målingen skal du sikre, at ventilationen fungerer som den skal. Det gør du ved at sikre: at alle ventiler til luftindtag og -udsugning er åbne at ingen kanaler i ventilationssystemet er tilstoppede at eventuelle ventilatorer fungerer og bruges normalt. Snavs i et ventilationsanlæg nedsætter dets evne til at forny luften effektivt. Det er derfor vigtigt at holde ventilationsanlæg rene, så de bliver ved med at fungere lige så effektivt, som da de var nye. Når måleperioden er slut, kan du normalt sende det lukkede dosimeter tilbage til analyselaboratoriet, som analyserer og vurderer årsmiddelværdien. Resultaterne dokumenterer laboratoriet i en rapport, som du får tilsendt. Årsmiddelværdiens usikkerhed bør fremgå tydeligt af målerapporten. 10

11 Bestilling af lukkede dosimetre Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) henviser til den danske Sundhedsstyrelses hjemmeside, hvor der, under måling af radon, findes en liste over firmaer i Danmark, som tilbyder måling af radon. Oversigten er i alfabetisk rækkefølge og baseret på firmaernes egne oplysninger. IAAN garanterer ikke for, at listen er komplet og kan ikke anbefale et firma frem for et andet. IAAN står ikke inde for målingernes pålidelighed, firmaernes rapporteringsrutiner eller andre forhold. Firmaer i Danmark som tilbyder måling af radon: Dansk Radon Analyse Frihedsvej Jægerspris Tlf Nordisk Radon Måling Hadsten Alle Kastrup Tlf Radon Huset Ejby Mosevej Glostrup Tlf Radon-tech.dk Fænøvej 13, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf Prisen for en radonmåling er ca. kr. 300 pr. stk. (priser i Danmark oktober 2012). Flere firmaer har typisk tilbud på køb af flere lukkede dosimetre. Hvad betyder måleresultatet Viser måleresultatet, at indholdet af radon er under 50 Bq/m 3, er der ingen tegn på væsentlige utætheder, og er indholdet under 100 Bq/m 3, er der normalt ikke grund til at foretage indgreb. Er indholdet mellem 100 og 200 Bq/m 3, bør du iværksætte enkle foranstaltninger for at nedbringe indholdet af radon i indeluften. Er indholdet over 200 Bq/m 3, er foranstaltninger, der kan reducere indholdet af radon i indeluften altid nødvendige, og du skal efterfølgende kontrollere, at indgrebet har haft den ønskede effekt. Det kan være nødvendigt med flere målinger Målingerne har en høj usikkerhed, typisk omkring 25 Bq/m 3, og du kan derfor vælge at gentage målingen, før du iværksætter foranstaltninger. Usikkerheden kan ved målinger over 300 Bq/m 3 være betydelig højere. Giver allerede gennemførte foranstaltninger ikke tilstrækkelig effekt, må du fortsætte med nye og eventuelt mere effektive indgreb for at nedbringe indholdet af radon i indeluften. 11

12 Hvad kan jeg gøre? Der er principielt tre metoder til at nedbringe radon i indeluften: Ved at øge ventilationen Ved at tætne gulvkonstruktionen mod jord Ved at etablere et radonsug. Sug Ventilation Radontætning Du kan sikre et lavt indhold af radon i indeluften ved at ventilere, tætne bygningskonstruktionen mod jord og etablere radonsug. En række foranstaltningen følger de tre principper: Gør gulvkonstruktionen lufttæt mod jorden Øg ventilationen i boligen Reducér undertrykket i boligen ved at tillade fri tilførsel af udeluft eller ved at etablere (indregulere) balanceret ventilation Etablér sug under gulvkonstruktionen Etablér et radonstoppende plan under bygningens grundplan Etablér en radonbrønd udenfor huset. Foranstaltninger er normalt ikke nødvendige, hvis gulvkonstruktionen er tætnet korrekt, så bygningskonstruktionen mod undergrunden er lufttæt. I eksisterende bygninger er det ofte vanskeligt at tætne gulvkonstruktionen. Desuden er det vanskeligt at etablere et radonstoppende plan under hele bygningen. Derfor kan du i stedet bruge en eller flere af de øvrige metoder, hvis der er for meget radon i indeluften. Har bygningen kælder eller krybekælder er det muligt at ventilere kælderen eller krybekælde- 12

13 ren og på den måde ventilere radon væk, inden det trænger gennem gulvkonstruktionen og ind i bygningen. Foranstaltningerne kan du benytte enkeltvis eller i kombination. De følgende afsnit beskriver de enkelte principper, for forskellige indgreb, nærmere. Du får det bedste resultat ved at kombinerer de tre principper. Se konkrete eksempler på, hvordan du ventilerer, tætner og etablerer radonsug på følgende hjemmesider: under Sådan undgår du radon (den svenske myndighed for strålingssikkerhed), se publikationerne Åtgärder mot radon i bostäder (Foranstaltninger mod radon i boliger) og Vägen till ett radonfritt boende (Vejen til en radonfri bolig) (den svenske bygge- og boligmyndighed) Ventilation Du kan med fordel øge ventilationen, specielt hvis den ikke opfylder kravene i det gældende bygningsreglement. Kravene til ventilation er beskrevet i afsnittet Ventilation i bygningsreglementet. Det er dog ikke ubetinget en fordel at øge ventilationen, fx med mekanisk udsugning, da forøget ventilation også kan øge undertrykket i boligen, så radon lettere suges ind i boligen. Regelmæssig udluftning vil alt andet lige reducere både radonindholdet og fugtindholdet i indeluften dog kun mens du lufter ud. Øger du ventilationen ved at etablere friskluftindtag (og aftræk fra vådrum og køkken, hvis det mangler) vil det under alle omstændigheder forbedre indeklimaet generelt. Etablerer du friskluftventiler i boligen, så boligen opfylde de gældende ventilationskrav, vil det medvirke til at reducere undertrykket. Er undertrykket for stort, kan balanceret mekanisk ventilation reducere det, fordi man ved balanceret mekanisk ventilation styrer både indblæsning og udsugning af luft. Er der allerede et sådant ventilationssystem, bør det justeres, så undertrykket minimeres, og så der fortsat er et lille undertryk. Balanceret mekanisk ventilation må ikke forveksles med simpel mekanisk udsugning. Udelufttilførsel og mekanisk styret udelufttilførsel, som ikke er dimensioneret korrekt, kan forringe komforten. Det er derfor vigtigt at vedligeholde systemer og sikre en jævn fordeling af indblæst udeluft. Tilførslen af udeluft må ikke medføre lufthastigheder, der lokalt overstiger 0,15 m/s, som er den grænse, hvor luftbevægelse føles som træk. For at sikre et godt indeklima fastlægger man normalt udelufttilførslen ud fra, hvor meget fugt og forurening der er i indeluften. Forurening af indeluft kan stamme fra blandt andet menneskers aktivitet, afgasning fra bygningsmaterialer, inventar og gasser ført ind med jordluft. Viser det sig, at der i indeluften er et højt indhold af radon, bør du i første omgang tilrette udelufttilførslen og fordelingen af luften i bygningen, og undersøge om det kan reducere radonindholdet i indeluften. Overstiger behovet for udelufttilførsel bygningsreglementets krav, bør du træffe foranstaltninger, der kan nedbringe indtrængningen af jordluft til bygningens indeluft. 13

14 Ventilation af en bygning kan være naturligt eller mekanisk styret. En tilstrækkelig udeluftstilførsel sikrer et godt indeklima. Typisk er ventilationen for dårlig, hvis der viser sig: Dug på indersiden af lukkede vinduer med termoruder eller andre 2-3-lags vinduer Mug eller fugt på ydervægge, bl.a. bag møbler og gardiner Fugtig eller muggen lugt. Har dit hus krybekælder Er der krybekælder under huset, kan du undersøge, om der er tilstrækkelig ventilation af krybekælderen, og om samtlige ventilationsriste til krybekælderen i fundamentet er effektive. Nogle riste kan lukkes for at hindre at sne fyger ind om vinteren, men de bør være åbne, fordi radonpåvirkningen normalt er størst om vinteren. Ristene kan også være blokeret af sne, is eller en eventuel efterisolering. Er krybekælderen tilgængelig, kan du kontrollere om luften kan cirkulere frit. En tilgængelig krybekælder muliggør også tætning af gulvkonstruktionen nedefra, hvilket eventuelt kan ske i forbindelse med efterisolering for at hindre kolde gulve. Tætning og efterisolering må dog ikke blokere for ventilationen. En lem i gulvet til krybekælderen skal også være tæt. 14

15 Mekanisk udsugning fra krybekælderen kan også have en effekt, men du bør kun benytte denne metode efter omhyggelige undersøgelser. Risikoen for at trække fugtig rumluft ned i den kolde krybekælder, hvor den kondenserer, er større end ved en almindelig kælder, fordi temperaturen sædvanligvis er noget højere i en almindelig kælder. Har dit hus kælder Er der kælder under huset, vil der yderst sjældent være et højt indhold af radon i stueetagen. Skulle det alligevel være tilfældet, kan man etablere mekanisk udsugning fra kælderen med en ventilator. Det vil reducere trykforskellen mellem kælder og stueetage og derved reducere indholdet af radon i stueetagen. Når undertrykket i kælderen øges, vil det dog samtidig øge radonkoncentrationen i kælderen. En anden mulighed er at tætne etageadskillelsen over kælderen nedefra. For også at reducere indholdet af radon i kælderen, kan du tætne dækket i kælderen mod jord på samme måde, som man tætner et terrændæk i forbindelse med en stueetage. Foranstaltningen vil samtidig reducere indholdet af radon i stueetagen. Effektiv ventilation af kælderen eller krybekælderen kan effektivt reducerer risikoen for at trække radon ind i boligen. 15

16 Tætning Hvis det er muligt at tætne gulvkonstruktionen, er det den bedste måde at løse problemet på. Tegninger og eventuelle beskrivelser fra bygningens opførelse kan være en god hjælp, når du skal vurdere mulighederne for tætning, men du skal være opmærksom på, at de aktuelle forhold ofte kan afvige fra tegninger og beskrivelser. Kopier af tegninger kan ofte fås hos den lokale tekniske forvaltning. Vurderer du ud fra tegninger eller inspektion, at terrændækkets primære konstruktion er rimelig tæt, bør du undersøge, om rørgennemføringerne er utætte. Har du et trægulv på strøer vil det i praksis være umuligt at foretage en effektiv inspektion eller tætne konstruktionen. Det er lettere at inspicere og tætne et klinkegulv. Radon kan trænge ind i dit hus gennem utætheder mod jord. Hvis du vil forhindre radon i at trænge ind i dit hus, skal du sørge for at tætne revner. Du skal først og fremmest tætne de gennemgående revner, fx hvor betongulv støder op til fundamenter, ved gennemføringer af installationer, indføring af vandledninger og andre rørgennemføringer. Radonsug Er der et meget højt indhold af radon i indeluften vil det formentlig være nødvendigt at etablere sug under huset. Indvendige fundamenter af beton kan gøre det vanskelligt at etablere sug. Sug vil da kun være effektivt i det felt, det er placeret i. Er de indvendige fundamenter af letklinkerbetonblokke kan sug have en effekt under hele huset. Forsøg har vist, at sug, især aktivt sug, effektivt reducerer indholdet af radon i indeluften. 16

17 Sug under gulv reducerer/fjerner trykforskellen mellem underside og overside af gulv. På den måde modvirker sug effekten af undertrykket i huset. Der er ikke længere er en trykforskel til at sørge for, at jordluft og radon suges ind i huset. Sug kan være et såkaldt passivt sug, hvor et rør føres fra et lag af groft grus, klinker eller tilsvarende materiale under gulvet, gennem huset og op over tagryggen, se figuren i afsnittet, Hvad kan jeg gøre? Den såkaldte skorstensvirkning, der er forårsaget af temperaturforskel og vind, medfører en reduktion af trykket under gulvet og reducerer derved radonindtrængningen i huset. Røret skal være isoleret, hvor det føres gennem et uopvarmet rum, fx gennem et uopvarmet tagrum. Bliver trykket under gulvet lavere end inde i huset, er der risiko for, at fugtig rumluft suges ned gennem gulvkonstruktionens utætheder og kondenserer i isoleringen. Du bør derfor undersøge de fugtmæssige konsekvenser af en sådan situation i den aktuelle konstruktion. Er indholdet af radon i indeluften særligt højt, kan det være nødvendigt at anvende aktivt sug, hvor en ventilator er monteret på røret. Du bør kun vælge denne løsning, hvis du konstaterer, at det passive sug ikke er tilstrækkeligt og kun efter nøje gennemgang af evt. fugtmæssige konsekvenser. Når der er etableret aktivt sug, bør du regelmæssigt overvåge ventilatorens funktion og fugtforholdene i gulvkonstruktionen. Radonsug under huset er den mest effektive sikring mod radon i indeluften. Er huse placeret på et lag af groft grus, klinker eller tilsvarende materiale kan radonsuget skabe et undertryk i dette lag set i forhold til boligen. Du kan etablere radonsug ved fx at føre et rør igennem betongulvet og ned i gruslaget. Det er vigtigt at tætne gennemføringen. Du skal føre røret op over tag, og du kan eventuelt tilslutte en udsugningsventilator. 17

18 Radonbrønd En radonbrønd er i princippet et radonsug placeret uden for huset. Det er en større installation, designet til at sænke radonkoncentrationen i flere tætliggende bygninger. Løsningen kan være god, hvis radonniveauet overstiger 200 Bq/m 3. Radonbrønde kan benyttes i revnede klipper eller grusede og sandede jorde, hvor luften let kan trænge igennem. Radonbrønden virker ved at skabe et stort undertryk i jorden. Undertrykket forplanter sig over et større område, og suger radonholdig jordluft til sig. Anlægget har effekt umiddelbart efter etablering. Man kan ifølge WHO opnå en reduktion af radon i indeluften på %, afhængig af de lokale jordforhold. Man skal være opmærksom på vandspejlets beliggenhed. Der kan være risiko for, at det undertryk, som ventilatoren skaber, trækker vand op i brønden. Er det tilfældet, kan pumpen tage skade og brøndens ydelse blive nedsat. Desuden er der risiko for, at der kan blive trukket falsk luft fra overfladen og ned i brønden. Dette kan betyde, at der ikke sker den nødvendige udbredelse af suget i jorden. Monter rør og ventilator, så rørføringen er lufttæt. Systemet kan være lyddæmpet. Jordluft fra anlægget skal føres via et afkastrør udformet som en skorsten eller svanehals. Afkastrøret skal placeres, så der ikke er risiko for, at jordluft føres til indeluft via vinduer eller andre ventilationskanaler. Anlægget er brugt i eksempelvis Finland og Sverige. Effekten af anlægget afhænger af de lokale jordforhold. Udluftningsrør der sikrer at jordluften ikke blæses ind i boligen Radonbrønd Ø cm cm dybt De geotekniske forhold bør indgå i overvejelserne før installation af en radonbrønd. Ventilator m. støjdæmper Sugekammer Radonbrønd med udluftningsrør over terræn. 18

19 Valg af foranstaltninger Hvis der ikke er åbenlyse årsager til et for højt indhold af radon i indeluften, anbefaler Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN), at du kontakter en rådgiver, fx en rådgivende ingeniør, der beskæftiger sig med radon. Det er vigtigt at afveje fordele og ulemper ved de forskellige foranstaltninger. I første omgang kan det være en god idé blot at bede om en uforpligtende snak om, hvad årsagerne til det høje indhold af radon kan være, og hvad du bør foretage dig. Før du iværksætter omfattende foranstaltninger, bør du lade fx en rådgivende ingeniør vurdere bygningens konstruktion og komme med forslag til indgreb, da der er tale om komplicerede bygningsfysiske forhold, uanset om huset har terrændæk, krybekælder eller kælder. Gode råd hvis du søger professionel hjælp Ønsker du hjælp til en byggeteknisk gennemgang af huset for at vurdere, om der er behov for måling, kan det være en god idé at kontakte fx en rådgivende ingeniør. Du kan også få behov for hjælp senere i processen, hvor du beslutter dig for at udføre eller få udført relevante foranstaltninger. Jo større radonproblemet er, jo større er behovet for indgreb, og jo større kan behovet for kvalificeret råd og vejledning være. En byggesagkyndig, fx en rådgivende ingeniør eller andre med lignende erfaringer, kan hjælpe dig med at vælge relevante foranstaltninger. Det er vigtigt, at rådgiveren har kendskab til bygningsfysik, fugt, ventilation og lufttætning af konstruktioner. Foranstaltninger skal stå i forhold til radonproblemets omfang, ligesom indgreb skal omfatte de dele af huset, der er berørt af radonproblemet. Som husejer bør du sikre dig en skriftlig aftale med den der udfører foranstaltningerne. Aftalen bør indeholde en beskrivelse af arbejdets omfang, så der ikke er tvivl om, hvad der skal laves, og hvordan indgrebet udføres. I en aftale er det også muligt at beskrive, hvordan arbejdet skal afleveres, når arbejdet med indgrebet er færdigt. Det kan også fremgå, hvilke opgaver du eventuelt selv ønsker at udføre. Du skal sikre dig, at foranstaltningerne er enkle og robuste, og at der bruges materialer med lang levetid. Du skal også sikre dig, at der er overensstemmelse mellem det udførte arbejde og prisen. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du fra starten får en klar aftale med fx en rådgivende ingeniør om, hvor meget der er gratis rådgivning, og hvor meget rådgiveren skal sørge for og have betaling for. Du kan bruge afsnittet Hvorfor bekymre sig om radon og tjeklisten nedenfor som udgangspunkt for at finde ud af, hvilke årsager der kan være til, at indholdet af radon er for højt i din bolig. Derefter skal mangler ved huset udbedres i et omfang, så indholdet af radon reduceres til et acceptabelt niveau. 19

20 Tjekliste Uden Kælder Er der tegn på utilstrækkelig ventilation af boligen? Er der revner i dækket, langs vægge og fundamenter eller omkring gennemføringer til afløb, vandrør, varmeforsyning, kabler etc.? Med krybekælder Er der tegn på utilstrækkelig ventilation af boligen? Er ventilationen af krybekælderen tilstrækkelig? Lukker eventuelle adgangslemme fra boligen til krybekælderen tæt? Er der utætheder i gulvkonstruktionen mellem krybekælderen og beboelse? Er der revner i krybekælderens bund, langs vægge og fundamenter eller omkring gennemføringer til afløb, vandrør, varmeforsyning, kabler etc.? 20

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

Radon og enfamiliehuse

Radon og enfamiliehuse Radon og enfamiliehuse August 2007 Indhold Forord 3 Hvad er radon? 4 Radon og lungekræft 5 Hvordan kommer radon ind i huset? 6 Radonindhold i boliger varierer 7 Hvad kan jeg gøre? 8 Tjekliste 10 Ventilation

Læs mere

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her forside > publikationer > 1998 > her Radon og enfamiliehuse Forord Radon er en radioaktiv luftart og er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssige betydning at holde indeholdet af radon i luften

Læs mere

Radonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen

Radonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen SBi-anvisning 247 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Radonsikring af eksisterende bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

guide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre?

guide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Den farlige radon Er dit hjem udsat? Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Radon er kræftfremkaldende

Læs mere

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

Leca. Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri. Montagevejledning. Lorem ipsum underoverskrift

Leca. Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri. Montagevejledning. Lorem ipsum underoverskrift Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri Lorem ipsum underoverskrift Leca Montagevejledning I denne montagevejledning vil du kunne finde oplysninger om, hvordan du bedst monterer facadesystemet. Systemet

Læs mere

UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN

UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 15 Offentligt Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Boligudvalget UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Ang. inkludering af radon i tilstandsrapporten

Læs mere

Tilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører

Tilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning med høj taghældning Opført i perioden: ca. 1950Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan

Læs mere

Tilbygning/fladt tag 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: 1960-

Tilbygning/fladt tag 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning/fladt tag 1960- Opført i perioden: 1960- Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes

Læs mere

Patriciervilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1860-1930

Patriciervilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1860-1930 Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Patriciervilla Opført i perioden: ca. 1860-1930 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Tilbygning/1. sal. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1960-

Tilbygning/1. sal. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1960- Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Tilbygning/1. sal Opført i perioden: ca. 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Rækkehus 1 etage/med terrændæk & fladt tagpaptag

Rækkehus 1 etage/med terrændæk & fladt tagpaptag VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Rækkehus 1 etage/med terrændæk & fladt tagpaptag Opført i perioden: ca. 1960-1980 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

Rækkehus 1 etage/med terrændæk og fladt tagpaptag

Rækkehus 1 etage/med terrændæk og fladt tagpaptag Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Rækkehus 1 etage/med terrændæk og fladt tagpaptag Opført i perioden: ca. 1960-1980 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt

Læs mere

Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus)

Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus) Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus) Opført i perioden: ca. 1977-2006 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

Tilbygning/1. sal. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1960-

Tilbygning/1. sal. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning/1. sal Opført i perioden: ca. 1960- Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes

Læs mere

Aalborg Universitet. Radon i danske lejeboliger Rasmussen, Torben Valdbjørn; Skytte Clausen, Louise. Publication date: 2016

Aalborg Universitet. Radon i danske lejeboliger Rasmussen, Torben Valdbjørn; Skytte Clausen, Louise. Publication date: 2016 Aalborg Universitet Radon i danske lejeboliger Rasmussen, Torben Valdbjørn; Skytte Clausen, Louise Publication date: 216 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Trine Skov Jepsen ATV-møde nr. 57 Indeklimaafværge 26. November Hvad skal jeg vide? Etagebyggeri Kælder/ krybekælder Gulvkonstruktion Fundament Mulige spredningsveje

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Tilbygning med høj taghældning

Tilbygning med høj taghældning Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Tilbygning med høj taghældning Opført i perioden: ca. 1950- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt

Læs mere

Statslånshus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1938-1958

Statslånshus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1938-1958 Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Statslånshus Opført i perioden: ca. 1938-1958 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

ICOPAL Radonsystemer. Sikkerhed i bund og grund

ICOPAL Radonsystemer. Sikkerhed i bund og grund ICOPAL Radonsystemer Sikkerhed i bund og grund ICOPAL Radonmembraner og tilbehør sikrer en effektiv tætning mod gas og fugt fra grunden Radon Hvad er radon og hvordan virker det? Radon er en ædelgas, som

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Funkisvilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1925-1940

Funkisvilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1925-1940 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Funkisvilla Opført i perioden: ca. 1925-1940 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen

Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen Opført i perioden: ca. 1950-1980 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt

Læs mere

Adresse: Internt sagsnummer:

Adresse: Internt sagsnummer: Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Passiv Ventilation med Cupolex

Passiv Ventilation med Cupolex Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed

Læs mere

Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen

Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen Opført i perioden: ca. 1950-1980 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

Bungalow. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1930-1945

Bungalow. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1930-1945 Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Bungalow Opført i perioden: ca. 1930-1945 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Undersøgelse af radonsikring

Undersøgelse af radonsikring Undersøgelse af radonsikring Nybyggeri Mette Neerup Jeppesen Temadag, Vintermøde 2011 Undersøgelse af radonsikring i nybyggeri i DK, Temadag, Vintermøde 2011 1 / 62 Overordnet projektpræsentation formål

Læs mere

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Rækkehus 1 etage/med krybekælder og eternitbølgetag

Rækkehus 1 etage/med krybekælder og eternitbølgetag Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Rækkehus 1 etage/med krybekælder og eternitbølgetag Opført i perioden: ca. 1960-1980 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon

Læs mere

Funkisvilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1925-1940

Funkisvilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1925-1940 Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Funkisvilla Opført i perioden: ca. 1925-1940 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen. Til sælger: Til køber:

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen. Til sælger: Til køber: MN)STERE FOR Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Rækkehus 1 etage/med krybekælder & eternitbølgetag. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca.

Rækkehus 1 etage/med krybekælder & eternitbølgetag. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Rækkehus 1 etage/med krybekælder & eternitbølgetag Opført i perioden: ca. 1960-1980 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

Valby-Vanløse Provsti Ma ling af radon i præsteboliger

Valby-Vanløse Provsti Ma ling af radon i præsteboliger Valby-Vanløse Provsti Ma ling af radon i præsteboliger Projekt nr. P14-001. 2014-08-06 Sammenfatning Der er i perioden 16. marts til 18. juni 2014 foretaget radonmåling i præsteboligerne i Valby-Vanløse

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Til byggesagsbehandlere og byggerådgivere 30. april 2013 Sort tekst er bygningsreglementet og standardens tekst. Blå tekst er anbefalinger. Kravene til klimaskærmens

Læs mere

Orientering til sælger Tilstandsrapport

Orientering til sælger Tilstandsrapport Orientering til sælger Tilstandsrapport Du har bedt factum2 om at udføre tilstandsrapport på din ejendom. Formålet med at lade en tilstandsrapport udføre er at frigøre dig fra ansvaret for skjulte skader

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Indeklima. Bygningsreglement 2010

Indeklima. Bygningsreglement 2010 Indeklima Bygningsreglement 2010 Forord De fleste mennesker tilbringer størstedelen af deres liv i boligen. Et godt indeklima er afgørende for, at beboerne befinder sig godt og har et sundt liv. Ingen

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

1950 er-villa/1½ plan

1950 er-villa/1½ plan Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca. 1945-1955 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Helårshus af træ 1995-

Helårshus af træ 1995- Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Helårshus af træ 1995- Opført i perioden: ca. 1995- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være

Læs mere

Bindingsværkshus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1600-1900

Bindingsværkshus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1600-1900 Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Bindingsværkshus Opført i perioden: ca. 1600-1900 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

1950 er-villa/1½ plan. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1945-1955

1950 er-villa/1½ plan. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1945-1955 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca. 1945-1955 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Tilbygning/fladt tag 1960-

Tilbygning/fladt tag 1960- Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Tilbygning/fladt tag 1960- Opført i perioden: ca. 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere