SAMMEN OM SUNDHED OG TRIVSEL TEMAMATERIALE

Transkript

1 SAMMEN OM 2015 SUNDHED OG TRIVSEL TEMAMATERIALE KLASSE

2 INDHOLD FORORD FAKTA OM BØRN OG UNGES SUNDHED OG TRIVSEL MATERIALET I BRUG Læring om sundhed og trivsel Videns- og færdighedsmål for temaet Sammen om sundhed og trivsel klasse Planlæg din undervisning Elever med særlige behov Brug sexfordig.dk Brug dr.dk/ugesex OPGAVER OG ØVELSER Tanker om trivsel. Gruppearbejde Sundhed for alle. Stå på linje Sundhedspolitik. Læringsforløb Grænser og overgreb. Cases Relationer i kunsten. Gruppearbejde Sikker sex hvorfor ikke? Film Blik på normer. Film De seksuelle rettigheder. Prioriteringsøvelse Fokus på frugtbarhed. Læringsforløb Når hormonerne forstyrres. Gruppearbejde Avisforside om sundhed og trivsel. Evaluering Uge Sex 2015 Sex & Samfund, 2015 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt Øvelse 3.5 er udviklet med faglig sparring fra Statens Museum for Kunst Øvelse 3.9 og 3.10 er udviklet i samarbejde med Miljøstyrelsen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos og illustrationer: Marianne Larsen, Anton Vinther, Lars Nybøl, Piotr Bromblik og Serious Games Interactive Layout: Westring KBH og Terese Skovhus Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 2

3 FORORD I Uge Sex 2015 har Sex & Samfund valgt at sætte fokus på sundhed og trivsel. Du sidder nu med det temamateriale, der indeholder idéer til sundheds- og seksualundervisning på klassetrin. Årets tema kalder vi Sammen om sundhed og trivsel. Med udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb, sættes der i temamaterialets øvelser fokus på at have det godt og på fællesskabers betydning for sundhed og trivsel. Formålet med skolens seksualundervisning er blandt andet at styrke elevernes kompetencer til at fremme sundhed og trivsel for dem selv og andre. Øvelserne i årets temamateriale støtter dig som underviser i at leve op til det formål ved at prioritere klassens arbejde med de videns- og færdighedsområder, der knytter sig til kompetenceområdet sundhed og trivsel i forenklede Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisning og læring om sundhed og trivsel kan ses som et vigtigt element i relation til forebyggelse af mistrivsel og fremme af både mental, fysisk og seksuel sundhed. For de ældste elever i klasse fokuserer temaet på at kunne forholde sig til og diskutere dilemmaer og handlemuligheder i forhold til fremme af sundhed og trivsel generelt samt i forhold til rettigheder, grænser, præventionsbrug, fertilitet og normer for krop og køn. Indsatsen på skolens ældste klassetrin skal tænkes ind i en progression med den seksualundervisning, som sker tidligere i skoleforløbet. Idéen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser og forløb du har lyst til at gennemføre med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de øvelser, der findes i Uge Sex-grundmaterialet målrettet klasse og sammen med hjemmesiden til klasse, der findes på (se særskilt lærervejledning til denne side). Har du en 7. klasse kan du desuden overveje, om det er relevant at inddrage øvelser fra temamaterialet til mellemtrinnet. Materialet kan oplagt benyttes i et tværfagligt samarbejde mellem lærere, sundhedsplejersker og skolepædagoger med inddragelse af understøttende undervisning. OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Sex & Samfunds nationale arbejde er støttet af blandt andre staten, fonde og private virksomheder. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på I "Introduktion - Vejledning til Uge Sex 2015" kan du læse mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen. Har du kommentarer til materialet eller særlige erfaringer med enkelte øvelser, er du velkommen til at skrive til ugesex@sexogsamfund.dk. God fornøjelse med sundheds- og seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 3

4 1. FAKTA OM BØRN OG UNGES SUNDHED OG TRIVSEL FAKTA OM BØRN OG UNGES SUNDHED OG TRIVSEL Mellem 31 % og 42 % af danske børn og unge er tilfredse med livet. Der er flest drenge, der oplever høj tilfredshed med livet. Fra 2002 til 2010 ses en tendens til fald i andelen af børn og unge, som har høj livstilfredshed. Omkring halvdelen af danske børn og unge har hverken høj eller lav livstilfredshed. 1 Hver sjette 13-årige er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop. 23 % af piger i 13-årsalderen er utilfredse med deres krop. 41 % tænker ofte eller hele tiden på om de vejer for meget. Børn og unge, der ikke tænker så meget på deres vægt, er mindre ensomme. Børn og unge, der er tilfredse med deres krop, vurderer, at de er en af dem, de andre gerne vil være sammen med. Børn og unge, der er tilfredse med deres krop, er også glade for at gå i skole. Børn og unge, der er tilfredse med deres krop, vurderer at de er en af de dygtigste i skolen % af drengene og 37 % af pigerne taler ikke åbent med nogen om, hvordan de har det med deres krop. 3 Unge, der identificerer sig selv som homo- eller biseksuelle, har signifikant lavere selvværd end jævnaldrende heteroseksuelle unge. 4 Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen % af eleverne i skolen mistrives, og 5,8 % af dem siger, at de ikke kan lide skolen. 6 KILDER 1 "Børn og unges mentale helbred", 2014, Pernille Due, Finn Diderichsen, Charlotte Meilstrup, Merete Nordentoft, Carsten Obel, Annelli Sandbæk, Vidensråd for forebyggelse. Side Mange unge er utilfredse med deres krop, analysenotat fra Børnerådet, nr. 2, 2014, 1. årgang, 5. februar Tilsvarende konklusioner kan findes i Når det er svært at være ung i DK Unges trivsel og mistrivsel i tal af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec (2010), CEFU, Kapitel 8 Krop og ydre. 3 Kys, kærlighed og kønshår 13 årige vil tale om det hele, analysenotat fra Børnerådet, nr. 1, 2014, 1. årgang, 28. Januar, Når det er svært at være ung i DK Unges trivsel og mistrivsel i tal af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec (2010), CEFU, kap. 9. Unges seksualitet. 5 God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring, 2013, nyhedsnotat, Børnerådet. 6 Antorini: Børns trivsel i skolen skal have vedvarende fokus. Artikel af Helle Lauritsen på d. 30/ Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 4

5 FAKTA OM SEKSUEL SUNDHED De fleste unge passer godt på sig selv og er veloplyste om sex og seksualitet. Flertallet har forstået budskaberne om sikker sex (prævention, seksuelt overførte sygdomme og graviditet), men handler ikke nødvendigvis altid herefter. De unge, der ikke bruger prævention ved det første samleje, begrunder det med, at det er for besværligt, at de glemmer det, eller at det er vanskeligt at tale om med en ny partner. Debutalderen i Danmark er 16 år. Dette tal har ikke ændret sig væsentligt i mange år. 78,6 % af unge siger de havde deres første samleje, fordi de selv havde lyst. De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer. Ud af de seksuelt aktive piger har over halvdelen brugt nødprævention en eller flere gange. Næsten halvdelen af de unge synes ikke, de har tilstrækkelig viden om sexsygdomme Antallet af unge, der testes positive for sexsygdomme, har været stigende de seneste mange år, dog med et mindre fald i forhold til klamydia siden Man regner med, at cirka 5-10 % af alle unge mellem år er smittet med klamydia. De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og graviditet fra jævnaldrende, selvom forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet. 2 % af drengene og knap 8 % af pigerne i 9. klasser angiver, at de på et tidspunkt har været udsat for et seksuelt overgreb fra en voksen. 5 % af drengene og 18 % af pigerne i 9. klasse angiver, at de har haft uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende. KILDER Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd, og Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke om seksuel sundhed. Helweg-Larsen K. m.fl. (2009): Unges trivsel i år 2008, Statens institut for Folkesundhed. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 5

6 2. MATERIALET I BRUG I dette afsnit finder du viden og pædagogiske pointer, der er relateret til undervisningen om temaet Sammen om sundhed og trivsel. Hensigten med afsnittet er at klæde dig på til at benytte te- mamaterialets øvelser sammen med eleverne i klassen, og at styrke din forståelse af, hvordan temamaterialets øvelser er tænkt anvendt i praksis. Materialet består af konkrete øvelser og forslag til læringsforløb om årets tema på klassetrin. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Til en række af øvelserne findes der arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 6

7 LÆRING OM SUNDHED OG TRIVSEL Temamaterialets øvelser er udviklet med afsæt i de videns- og færdighedsmål, der knytter sig til kompetenceområdet Sundhed og trivsel i forenklede Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Undervisningsministeriet, 2014). I afsnittet Videns- og færdighedsmål kan du se en oversigt over, hvordan de enkelte øvelser relaterer sig til de konkrete målpar fra forenklede Fælles Mål. Materialet lægger således op til, at der arbejdes med at udvikle elevernes viden og færdigheder, så de udvikler og styrker deres kompetencer til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre i de små og store fællesskaber, de indgår i. Den sundhedspædagogiske forskning viser, at en pædagogisk tilgang baseret på et bredt og positivt sundhedsbegreb, elevdeltagelse og handlingsorienteret undervisning er væsentlige elementer i en undervisning, der sigter mod at udvikle børn og unges kompetencer til at fremme sundhed og trivsel hos dem selv og andre. 7 Det er denne pædagogiske tilgang, som er afsættet for de øvelser og forløb, der indgår i Uge Sex temamaterialet om sundhed og trivsel. ET BREDT OG POSITIVT SUNDHEDSBEGREB I den positive opfattelse af sundhed ligger en forståelse af sundhed som noget, der ikke kun handler om fravær af sygdom. Sundhed handler også om fremme af livskvalitet og velvære, både fysisk, mentalt og socialt med andre ord fremme af trivsel. Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi sundhed ses som noget, der påvirkes af både livsstil, dvs. den måde vi vælger at leve vores liv på, og livsvilkår dvs. de rammer vi har at vælge livsstil indenfor. Livsstil og levevilkår påvirker hinanden, og kan ikke ses som uafhængige størrelser. Normer, forventninger, det omgivende miljø og samfundsmæssige rammer er eksempler på vilkår, der påvirker vores livsstil og valgmuligheder i forhold til sundhed og trivsel. I temamaterialets øvelser lægges der op til, at eleverne forholder sig kritisk til disse vilkår samt udvikler viden om, hvordan man som individ og gruppe kan påvirke og forandre normer, forventninger, det omgivende miljø og samfundsmæssige rammer i en sundheds- og trivselsfremmende retning. ELEVDELTAGELSE Elevdeltagelse er en forudsætning for, at eleverne engagerer sig i undervisningen og udvikler den viden og de færdigheder, der gør dem i stand til at handle aktivt i forhold til deres eget liv både i og uden for skolen. Det er underviserens ansvar at involvere eleverne aktivt i overvejelserne over planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Dette kan gøres på flere niveauer afhængig af den konkrete sammenhæng, elevernes forudsætninger og de undervisningsmæssige rammer, der er til rådighed. I en deltagerorienteret undervisning fungerer læreren som facilitator og vejleder for elevernes læringsprocesser. På forskellig vis er der i temamaterialet lagt op til, at eleverne kan engageres i forhold til at undersøge og tage kritisk stilling til viden, normer og værdier samt at overveje og udvikle ideer til egne og fælles handlemuligheder relateret til forebyggelse af mistrivsel og fremme af sundhed og trivsel. Øvelse 3.1 Tanker om trivsel kan anvendes som introduktion til et læringsforløb om sundhed og trivsel og danne udgangspunkt for inddragelse af eleverne i forhold til planlægningen af forløbet. Du kan læse mere om det brede positive sundhedsbegreb, elevdeltagelse og handlingsorienteret undervisning i de forenklede FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIE- KUNDSKAB (Undervisningsministeriet, 2014). Fortsættes næste side NOTER 7 Simovska, V. og Jensen, J.M (red) (2012): Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 7

8 Fortsat fra forrige side HANDLINGSORIENTERET UNDERVISNING Hvis undervisningen skal udvikle elevernes kompetencer til fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre, skal undervisningen i sit udgangspunkt være handlingsorienteret. Helt konkret betyder det, at eleverne skal deltage i læringsprocesser, hvor de igangsætter og afprøver sundheds- og trivselsfremmende handlinger. I vejledningen til forenklede Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekund- skab anvendes en tilgang, der kaldes IVAC, som er en engelsk forkortelse for Investigation (Undersøgelse), Vision (Vision), Action (Handling) og Change (Forandring). IVAC-tilgangen og elementerne omkring undersøgelse, visioner, handlinger og forandring indgår på forskellig vis og med forskellig vægt i de forskellige øvelser og læringsforløb i temamaterialet, enten gennem konkrete aktiviteter og gruppearbejde eller i dialogen lærer og eleverne imellem. IVAC-tilgangen skal ses som en dynamisk proces, der kan starte med hvilken som helst af elementerne, og hvor man kan bevæge sig frem og tilbage mellem de forskellige elementer efterhånden, som man tilegner sig ny viden, eller der opstår nye ideer. HANDLING OG FORANDRING UNDERSØGELSE IVAC-modellen VISIONER HANDLING OG FORANDRING Hvilke handlinger kan skabe forandringer og bidrage til at opnå visionerne? Hvilke handlemuligheder har man som barn/ung alene og sammen med andre - i forhold til at skabe forandringer? Hvad har andre gjort for at løse lignende problemer/udfordringer? Hvilke barrierer er der, og hvordan kan barriererne håndteres? UNDERSØGELSE: Hvad handler problemet/udfordringen om? Hvem er det et problem/en udfordring for? Hvilke konsekvenser medfører problemet/ udfordringen? Hvilke årsager er der til, at problemet/udfordringen er opstået om? VISIONER: Hvordan ser vi gerne at fremtiden ser ud i forhold til dette problem/denne udfordring? Hvad vil vi gerne have skal være anderledes vedrørende dette problem/ udfordring? Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 8

9 DET TRYGGE RUM Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Erfaring peger på, at seksualundervisningen har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne, såfremt denne del af undervisningen prioriteres. Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng, hvor undervisningen bidrager til det generelle arbejde med trivsel på skolen. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at du som underviser overvejer hvordan du kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende ramme omkring eleverne i dine egne klasser, så de opnår de bedste betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. Et brugbart redskab til at skabe et trygt læringsmiljø kan være at indgå en række aftaler med eleverne om, hvordan man taler sammen og opfører sig over for hinanden i seksualundervisningen (og i andre sammenhænge). Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. Man kan læse mere om det trygge læringsrum samt finde konkrete beskrivelser af redskaber og øvelser i Uge Sex-grundmaterialet til klasse. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 9

10 SE OGSÅ BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Læs mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller find andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere: TABU.DK Psykiatrifondens børne- og ungeafdeling arbejder med mental sundhed og med at nedbryde tabuer og fordomme om psykisk sygdom blandt børn og unge i Danmark. UGE SEX-TEMAMATERIALER OM GRÆNSER 2014 Læringsforløb baseret på mål om, hvordan man mærker, sætter og aflæser grænser er centralt i et pædagogisk arbejde med elevernes sundhed og trivsel. Temamaterialet for Uge Sex 2014 handler om grænser. Hvis du som underviser ønsker at sætte særlig fokus på dette perspektiv på sundhed og trivsel, kan du med fordel kombinere øvelser fra dette års temamateriale med øvelser fra Uge Sex-temamateriale 2014 til klasse. Som tilmeldt til Uge Sex har du via logind adgang til alle de temamaterialer, der er udviklet til Uge Sex gennem årene. SAMMENMODMOBNING Dansk Center for Undervisningsmiljø driver hjemmesiden Sammenmodmobning.dk, der tilbyder redskaber og metoder til at skabe trivsel og forebygge og bekæmpe mobning i skolen. HENVISNINGER TIL ELEVERNE MEGAFONEN Red Barnets undervisningssite med materialer til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskolingen. Materialerne har som mål at klæde børn og unge på til at forstå, hvilke rettigheder de har og hvordan de kan bruge dem i hverdagen. Børns vilkårs rådgivningssite til børn og unge. Her kan børn og unge anonymt få rådgivning og svar på alle former for bekymringer, tanker om spørgsmål om det at være barn eller ung. Sexlinien er Sex & Samfunds rådgivningssite til unge. Sexlinien tilbyder anonym rådgivning både via telefon og brevkasse om eksempelvis pubertet, krop, forelskelse, kærester, prævention, sex, seksualitet og rettigheder. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 10

11 VIDENS- OG FÆRDIGHEDSMÅL FOR TEMAET SAMMEN OM SUNDHED OG TRIVSEL KLASSE Her får du en oversigt over, hvilke øvelser i temamaterialet til klasse, der relaterer sig til de forskellige færdigheds- og vidensområder inden for kompetenceområdet sundhed og trivsel i forenklede Fælles Mål for klasse. I målbeskrivelserne til hver enkelt øvelse er videns- og færdighedsmålene nedbrudt til konkrete læringsmål, der relaterer sig til indholdet i den enkelte øvelse.: VIDENS- OG FÆRDIGHEDSMÅL ØVELSER OG LÆRINGSFORLØB Sundhedsfremme Eleven kan diskutere hvordan sundhed og trivsel kan fremmes gennem sundhedspolitikker.. Eleven har viden om sundhedspolitikker. 3.1 Tanker om trivsel 3.3 Sundhedsfremme 3.9 Fokus på frugtbarhed Livsstil og levevilkår Eleven kan vurdere normer og idealer for Eleven kan vurdere sundhedsfaktorer i relation til eget liv. Eleven har viden om sundhedsfaktorer, som er særlig relevante for unge. 3.1 Tanker om trivsel 3.2 Sundhed for alle 3.3 Sundhedspolitik 3.6 Sikker sex hvorfor ikke? 3.7 Blik på normer 3.9 Fokus på frugtbarhed 3.10 Når hormonerne forstyrres Ulighed i sundhed Eleven kan diskutere ulighed i sundhed i et samfundsmæssigt perspektiv. Eleven har viden om faktorer, der skaber ulighed i sundhed. 3.1 Tanker om trivsel 3.2 Sundhed for alle Personlige grænser Eleven kan diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges. Eleven har viden om vold og overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter. 3.4 Grænser og overgreb 3.8 Seksuelle rettigheder Relationer Eleven kan vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer. Eleven har viden om følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet. 3.1 Tanker om trivsel 3.5 Relationer i kunsten Seksuel sundhed Eleven kan vurdere hvad der fremmer egen og andres seksuelle sundhed og trivsel. Eleven har viden om seksuel sundhed og trivsel. 3.3 Sundhedspolitik 3.6 Sikker sex hvorfor ikke? Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 11

12 PLANLÆG DIN UNDERVISNING Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i folkeskolen fra klasse. Det betyder, at emnet skal tilrettelægges på tværs af skolens skemalagte fag. Temamaterialets øvelser og forløb er tilrettelagt med afsæt i denne tænkning. Som noget nyt indgår der i dette års temamateriale til klasse øvelser, der er formuleret som læringsforløb. Fælles for disse læringsforløb er, at de er længere forløb med særlige muligheder for at inddrage et eller flere af skolens skemalagte fag og den understøttende undervisning. Temamaterialets øvrige øvelser kan tilrettelægges enten som selvstændige øvelser i udvalgte fag og i den understøttende undervisning, eller de kan indgå i længere læringsforløb på tværs af et eller flere fag. I boksen øvelser og fag kan du se en oversigt over tværfaglige muligheder, og hvilke øvelser der kan anvendes som selvstændige øvelser i den understøttende undervisning. Endvidere kan du under Tips til underviseren i forbindelse med udvalgte øvelser finde inspiration til, hvordan forskellige øvelser kan kombineres i et forløb. Øvelse 3.1 Tanker om trivsel kan anvendes som introduktion til et læringsforløb om sundhed og trivsel, hvor læringsmålene fastsættes i samarbejde med eleverne, og øvelse 3.11 "Avisforside om sundhed og trivsel" kan bruges som afsluttende evaluering af de fastsatte læringsmål. ØVELSER OG FAG Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i temamaterialets øvelser. Dansk Biologi Samfundsfag ØVELSER 3.1 Tanker om trivsel 3.2 Sundhed og trivsel for alle 3.3 Sundhedspolitik 3.4 Grænser og overgreb 3.5 Relationer i kunsten 3.6 Sikker sex hvorfor ikke? 3.7 Blik på normer 3.8 Seksuelle rettigheder 3.9 Fokus på frugtbarhed 3.10 Når hormonerne forstyrres 3.11 Avisforside om sundhed og trivsel 3.9 Fokus på frugtbarhed 3.10 Når hormonerne forstyrres 3.11 Avisforside om sundhed og trivsel 3.1 Tanker om trivsel 3.2 Sundhed og trivsel for alle 3.3 Sundhedspolitik 3.4 Grænser og overgreb 3.6 Sikker sex hvorfor ikke? 3.8 Seksuelle rettigheder 3.9 Fokus på frugtbarhed 3.10 Når hormonerne forstyrres 3.11 Avisforside om sundhed og trivsel ØVELSER OG TIDSFORBRUG Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på temamaterialets øvelser og læringsforløb. Tidsangivelserne er vejledende. Bemærk eksempelvis, at der i flere af de længere forløb indgår øvelser, der kan bruges som selvstændige kortere øvelser. De korte (< ½ time) De lidt længere (½-1 time) De lange (> 1 time) ØVELSER 3.2 Sundhed for alle 3.4 Grænser og overgreb 3.8 De seksuelle rettigheder 3.11 Avisforside om sundhed og trivsel 3.1 Tanker om trivsel 3.3 Sundhedspolitik 3.5 Relationer i kunsten 3.6 Sikker Sex hvorfor ikke? 3.9 Fokus på frugtbarhed 3.10 Når hormonerne forstyrres Historie Kristendom Understøttende undervisning 3.6 Sikker sex hvorfor ikke? 3.8 Seksuelle rettigheder 3.11 Avisforside om sundhed og trivsel 3.1 Tanker om trivsel 3.2 Sundhed og trivsel for alle 3.7 Blik på normer 3.8 Seksuelle rettigheder 3.11 Avisforside om sundhed og trivsel 3.1 Tanker om trivsel 3.2 Sundhed og trivsel for alle 3.5 Relationer i kunsten 3.6 Sikker sex hvorfor ikke? 3.7 Blik på normer 3.8 Seksuelle rettigheder Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 12

13 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Dette afsnit henvender sig til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at forstå og deltage aktivt i seksualundervisningen. Hvis du er underviser på en specialskole eller i en specialklasse på klassetrin anbefaler vi, at du bruger de materialer, som Sex & Samfund har udviklet til specialområdet. Sex & Samfund har udviklet et Uge Sex-materiale til specialområdet, der indeholder øvelser og arbejdsopgaver, og et materiale bestående af film, animationsfilm, tegninger og figurer. Begge materialer indeholder temaer om lyst og ulyst, sociale relationer, kroppen, sex, normer for seksualitet og køn, prævention, sexsygdomme, graviditet og abort. Materialerne er udviklet, så de tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i mange specialklasser. For eksempel den ulige kønsfordeling, niveauforskelle i udvikling og faglighed, og at der er få elever i klasserne. Uge Sex-materialet får du ved elektronisk at tilmelde dig kampagnen på Film og billeder samt materiale med konkrete forslag til undervisning, findes gratis på: SÆRLIGE UDFORDRINGER FOR ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Det er vigtigt at være opmærksom på, at seksualundervisning kan være et særdeles vigtigt redskab for elever med særlige behov for at styrke og udvikle deres sociale færdigheder og evne til at indgå i sociale relationer. I indskolingen er det i forhold til venskaber og familie, og senere er det ligeledes i kærlighedsmæssige og seksuelle relationer. Nogle elever med særlige behov har brug for ekstra og målrettet træning i at mærke egne og aflæse andres reaktioner, grænser og følelser. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I FOLKESKOLEKLASSER I de fleste folkeskoleklasser er der en eller flere elever med særlige behov. Sex & Samfunds anbefaling er, at bruge de samme redskaber til inklusion, der bruges i de andre fag. For eksempel at variere undervisning og undervisningsmaterialer, og generelt elementer som billeder, film, kropslige øvelser, redskaber og kreativitet. SEX & SAMFUNDS HJEMMESIDER Sex & Samfund anbefaler at anvende forskellige elementer fra Sex & Samfunds hjemmeside til klassetrin: Flere af elementerne på denne side fungerer rigtig godt for mange elever med særlige behov UDVALGTE ØVELSER OG ANBEFALINGER I afsnittet Hvad indeholder materialet? kan du finde en oversigt over, hvilke af materialets øvelser der er særligt relevante til elever med særlige behov. Nogle af disse øvelser kan du muligvis bruge, som de er beskrevet under de enkelte emner. Andre øvelser kræver måske forskellige tilpasninger, for at de bliver velegnede til dine elever. Til nogle af øvelserne kan du derfor finde konkrete anbefalinger til ændringer i øvelsernes fokus eller organisering. UNDERVISER I EN SPECIALKLASSE Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne fra afsnittet om det trygge rum med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. TEGNINGER I UNDERVISNINGEN Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på og på Læringsforløb På findes desuden en række film, tegninger, figurer og materialer, der er udviklet til elever med særlige behov i udskolingen. Figurerne inden for temaet Sociale relationer, kan ligeledes anvendes i indskolingen. Figurerne er en form for påklædningsdukker, der har forskellige ansigter og mimik, der på en sjov måde kan bruges til at tale om følelser, kropssprog og signaler. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 13

14 BRUG SEXFORDIG.DK Sexfordig.dk er et netbaseret undervisningsmateriale, der er målrettet seksualundervisningen i udskolingen. De forskellige elementer af materialet tager udgangspunkt i problemstillinger, dilemmaer, følelser og tanker, der er relevante for eleverne i aldersgruppen. På sexfordig.dk kan eleverne blandt andet lave quizzer, spille læringsspil, se film, slå ord op i Sexikon, arbejde med projekter og forskellige typer af opgaver samt kommunikere med jævnaldrende i Debatten. Undervisningsmaterialet er velegnet til flere forskellige former for organisering af undervisningen. Undervisning med afsæt i sexfordig.dk kan eksempelvis tilrettelægges som et individuelt arbejde foran computeren, gruppearbejde, hvor 2-3 elever arbejder sammen omkring quizzer, spil, film med tilhørende opgaver eller et projekt, og som fælles brug i klassen, hvor elementer fra materialet vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Der er udviklet en lærervejledning til undervisningsmaterialet, som er tilgængeligt på Sexfordig.dk. I lærervejledningen findes der forslag til, hvordan materialets elementer kan anvendes og indgå i seksualundervisningen i udskolingen. Hvis man som underviser vil inddrage Sexfordig.dk i arbejdet med temaet sundhed og trivsel, findes der gode muligheder for dette: FILMSAMLING OM GRÆNSER OG RETTIGHEDER På Sexfordig.dk findes en samling af korte undervisningsfilm med forskellige perspektiver på temaet sundhed og trivsel eksempelvis forskellige film omkring grænser og rettigheder. I tilknytning til hver film findes opgaver og spørgsmål, som eleverne kan arbejde med i mindre grupper. FILM: SIKKER SEX HVORFOR IKKE? En af filmene i filmsamlingen er særligt udviklet til årets tema. Den hedder Sikker sex hvorfor ikke?, og handler om seksuel sundhed med en vinkel om normer for præventionsbrug. Se forslag til arbejdet med filmen i øvelse 3.6 i dette materiale. QUIZ På Sexfordig.dk kan eleverne gennemføre quizzer og derigennem udvikle deres viden om eksempelvis seksuel sundhed, grænser og rettigheder. I lærervejledningen til sexfordig.dk findes en beskrivelse af, hvordan quizzerne kan bruges i undervisningen. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 14

15 BRUG DR.DK/UGESEX Mange undervisere er glade for at kunne inddrage film og tv i forbindelse med seksualundervisning i skolen. Med udgangspunkt i det kan man tale om andres personers erfaringer, refleksioner og reaktioner i forhold til emner, som man enten ikke selv har erfaring med eller som det måske netop kan være sårbart at tale om ud fra egne erfaringer i en klassesammenhæng. Derfor er Sex & Samfund glade for at samarbejde med DR Skole om temaet Sundhed og trivsel i forbindelse med Uge Sex DR Skole er et website til de danske grundskoler, baseret på indholdet i DR s arkiver. Her kan man finde en række tvog radioklip med tilhørende artikler, billeder, opgaver med videre. SUNDHED OG TRIVSEL & Samfund og kan fungere i samspil med det øvrige materiale om sundhed og trivsel, der er udviklet til Uge Sex Et af klippene indgår i øvelse 3.7 i dette materiale. VIDEOARTIKEL OM PRÆVENTIONSBRUG Til brug i seksualundervisningen i udskolingen er der endvidere udarbejdet en videoartikel om præventionsbrug fra 1960 erne til i dag. Videoartiklen indeholder tekst og klip. I videoklippet vises eksempler på, hvordan man i samfundet har talt om prævention de sidste knap 60 år. Videoartiklen hedder Prævention: Fra afholdenhed til på med dutten, og kan findes her: Videoartiklen indgår i øvelse 3.6 i dette materiale. Temaet Sundhed og trivsel findes på Temaet henvender sig til alle grundskolens trin, fra indskoling til udskoling. Titlen på klipsamlingen til udskolingen hedder Krop, normer og trivsel. I temaet findes en række tv-klip samt billeder og korte tekster. Hvert klip har en kort beskrivelse og en angivelse af klippets varighed. Til klippet findes også tilhørende opgaver, der er målrettet de enkelte trin, som kan bruges i undervisningen om sundhed og trivsel. Opgaverne er udviklet af Sex ANDRE TEMAER PÅ DR SKOLE Til Uge Sex 2014 samarbejdede Sex & Samfund og DR Skole om udviklingen af temaet Grænser til udskolingen. Temaet findes på Til Uge Sex 2013 samarbejdede Sex & Samfund og DR Skole om udviklingen af temaet Familieliv til alle klassetrin. Temaet findes på UNI-LOGIN Alle lærere og elever med UNI-login har adgang til DR Skole. Til Uge Sex 2012 samarbejdede Sex & Samfund og DR Skole om udviklingen af temaet Køn og kønsroller til udskolingen. Temaet findes på Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 15

16 3. OPGAVER OG ØVELSER Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 16

17 Side 1 af TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-3 lektioner afhængig af hvordan øvelsen tilrettelægges, og den tid man har mulighed for at bruge. ( At eleverne kan iværksætte indsatser, der fremmer unges trivsel. At eleverne kan formulere ønsker til indhold og mål for et undervisningstema om sundhed og trivsel.) Materialer Arbejdsark til øvelsen. Sakse til hver gruppe. BESKRIVELSE I denne øvelse skal eleverne arbejde med en række citater om trivsel, der er formuleret som Tanker om trivsel af centrale aktører, der på forskellig vis arbejder med at fremme børn og unges trivsel. Øvelsen er delt op i fem dele, og er tænkt som et samlet forløb, men underviseren kan vælge kun at gennemføre udvalgte dele. De fem dele er: 1. Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over fakta om trivsel. I par og fælles (ca minutter) 2. Dialog om tanker om trivsel. Gruppearbejde (ca. 30 minutter) 3. Undersøg aktørerne. Gruppearbejde (20-30 minutter). 4. Fælles opsamling (15-20 minutter) 5. Elevernes egne tanker om trivsel samt udvikling af trivselsfremmende handlinger. Gruppearbejde og præsentation (45 minutter) Der bør desuden afsættes tid til, at eleverne gennemfører trivselsfremmende handlinger. Dette kan eksempelvis organiseres i forbindelse med den understøttende undervisning. 1. REFLEKSIONSØVELSE. PAR OG FÆLLES. Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med unges trivsel, og hvad der kan påvirke ens muligheder for at trives og have det godt. Indledningsvist præsenterer underviseren tre fakta om unges trivsel, som eleverne, to og to, skal forholde sig til. Underviseren læser et faktum af gangen, hvorefter eleverne får et par minutter til at tale om, hvorfor er det sådan?, og hvordan kommer det til udtryk i unges hverdag?. Når eleverne har talt sammen om det enkelte faktum, foretages en fælles opsamling, hvor parrene fortæller, hvad de har talt om, inden det næste faktum læses højt og proceduren gentages. De tre fakta er: Unge der trives i skolen har bedre muligheder for at lære! De fælleskaber unge er en del af, eksempelvis i klassen og på skolen, påvirker unges muligheder for at trives og have det godt! Unge kan selv gøre noget for, at de selv og andre unge trives og har det godt! 2. DIALOG OM TANKER OM TRIVSEL. GRUPPEARBEJDE I grupper får eleverne herefter uddelt arbejdsarket Tanker om trivsel. På arbejdsarket er der tankebobler med forskellige citater om unges trivsel. Tankerne kommer fra aktører, der på forskellig vis arbejder med at fremme børn og unges trivsel. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 17

18 3.1 Tanker om trivsel Side 2 af 3 Fortsat fra forrige side TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan med fordel tilrettelægges sammen med dette materiales øvelse 3.3 Sundhedspolitik. Arbejdsarkene med tanker om trivsel indgår også i denne øvelse. Øvelsen kan indgå som en selvstændig øvelse og dialog om trivsel i forbindelse med den understøttende undervisning. Eleverne skal klippe tankeboblerne ud og lægge dem med tekstsiden nedad. På skift trækker eleverne en tankeboble og læser tanken om trivsel højt sammen med beskrivelsen af den aktør, der har udtalt tanken. Herefter skal gruppen tale om: Hvordan vil I, med jeres egne ord, forklare hvad denne tanke fortæller om unges trivsel? Hvad siger "tanken" om, hvad der har betydning for unges trivsel? Hvis I skulle fremhæve noget vigtigt, ved denne "tanke om trivsel", hvad ville I så fremhæve? 3. UNDERSØG AKTØRERNE. GRUPPEARBEJDE Når grupperne har været igennem alle tankerne, skal eleverne søge mere viden om de forskellige aktører, der er præsenteret på arket. Eleverne kan eksempelvis få til opgave at undersøge: Hvordan de forskellige aktører arbejder med at fremme unges trivsel. Hvordan man som ung kan bruge udvalgte aktører til at få hjælp og rådgivning (eksempelvis de private og offentlige aktører, der tilbyder rådgivning). Hvordan man som ung kan bruge udvalgte aktører (eksempelvis private foreninger, Danske Skoleelever og politiske beslutningstagere) til selv at gøre noget som fremmer unges trivsel. Aktørerne kan fordeles mellem grupperne med henblik på fremlæggelse for hinanden, eller grupperne kan undersøge samtlige aktører. Afhængig af den tid, der kan afsættes til arbejdet med trivselsfremmende handlinger kan eleverne iværksætte en anonym spørgeskemaundersøgelse om elevernes trivsel på skolen. Eleverne kan selv udarbejde forslag til spørgsmål med afsæt i citaterne i denne øvelse. På baggrund af undersøgelsens resultater og de problemstillinger omkring trivsel, der måtte blive synlige, udvikler eleverne deres egne tanker om trivsel sammen med forslag til handlinger de vil sætte i værk, for at tankerne kan blive til virkelighed. Herefter opstiller eleverne tegn på at, deres trivselsfremmende handlinger har skabt forandringer. Disse tegn fungerer som evalueringsredskab for eleverne. Efter nogle måneder kan eleverne eventuelt gentage deres trivselsundersøgelse for at undersøge, om der er sket forandringer i de øvrige elevers oplevelse af trivsel og det trivselsfremmende arbejde på skolen. Et forløb som dette tager afsæt i IVAC-modellen (se afsnittet Læring om sundhed og trivsel ). Citaterne kan også anvendes i et skriftligt arbejde, hvor eleverne med afsæt i et eller flere citater skal skrive en artikel eller et essay om unges trivsel. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 18

19 3.1 Tanker om trivsel Side 3 af 3 Fortsat fra forrige side 4. FÆLLES OPSAMLING Herefter foretages en fælles opsamling og dialog om gruppernes overvejelser. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad fandt I ud af, der kan have betydning for unges trivsel? lokalmiljøet eller i samfundet generelt. Det giver mulighed for at tilføje en samfundsfaglig vinkel. I tilknytning til tanken skal eleverne formulere forslag til en eller flere handlinger, eleverne selv kan sætte i værk for, at visionen bliver til virkelighed. EKSEMPEL: Er der noget, som blev fremhævet hos flere aktører? Er der noget af det, der bliver nævnt, som I synes, er særligt vigtigt at fokusere på, når man vil styrke unges trivsel? Hvordan er et eller flere af disse citater med til at vise, at de fællesskaber man er en del af, kan påvirke ens trivsel? Hvilke citater synes I er særlig interessante, vigtige eller inspirerende? Tanke: Handling: En skole hvor alle trives er en skole, hvor man taler ordentlig til hinanden, og hvor man respekterer hinandens grænser. Sammen med skolens elevråd vil vi foreslå skolens leder, at der arrangeres en temadag for alle elever, hvor vi skal udvikle skolens aftaler for, hvordan man taler ordentligt til og om hinanden Vi vil foreslå vores lærer, at vi får besøg af skolens SSP-konsulent eller en anden, der kan undervise os om grænser. Vi vil udvikle plakater, der handler om en god tone og at respektere hinandens grænser og hænge dem op på skolen. Er der nogle af disse aktører I ikke kendte, men som I tænker, det er vigtigt at kende som ung? Hvordan kan man som ung bruge de forskellige aktører til at styrke sin egen eller andres trivsel (gennemgå eventuelt aktørerne en for en)? 5. ELEVERNES EGNE TANKER OM TRIVSEL. GRUPPEARBEJDE Efter den fælles opsamling inddeles eleverne i nye grupper, og arbejdsarket Arbejdsark 2 uddeles til grupperne. På baggrund af de drøftelser eleverne har haft om citaterne kombineret med deres egne overvejelser om trivsel, skal grupperne formulere en fælles tanke om unges trivsel i skolen. Tanken formuleres som en fælles vision for, hvordan de gerne ser en skole, hvor alle trives. For de ældste elever kan refleksionsniveauet øges ved i stedet af lade eleverne arbejde med tanker om trivsel i Når eleverne har udviklet deres visioner og forslag til handlinger, præsenterer de deres arbejde for hinanden sammen med deres overvejelser over, hvornår og hvordan de vil sætte et eller flere af deres forslag i værk. En vigtig forudsætning for, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne fremme trivsel for sig selv og andre er, at de gør sig konkrete erfaringer med trivselsfremmende handlinger. Derfor anbefales det, at der afsættes tid til, at eleverne bringer deres forslag i spil på skolen, eksempelvis i forbindelse med den understøttende undervisning, og at eleverne efterfølgende evaluerer på deres erfaringer (se også forslag til yderligere arbejde med øvelsen i Tips til underviseren ). INTRODUKTION TIL LÆRINGSFORLØB Ønsker man som underviser at bruge øvelsen som introduktion til et længere forløb om sundhed og trivsel, kan arbejdet med citaterne bruges til at inddrage eleverne i den videre planlægning af forløbet. Eleverne kan eksempelvis komme med forslag til, hvilke perspektiver på sundhed og trivsel, de gerne vil have fokus på i forløbet, og hvilke konkrete forslag de har til metoder og arbejdsformer. På baggrund af denne samtale formulerer elever og underviser i fællesskab konkrete mål for forløbet. Målene noteres og hænges op i klassen, så eleverne i løbet af forløbet om sundhed og trivsel kan perspektivere deres arbejde til målene. Målene bruges endvidere som afsæt for evaluering af forløbet (se øvelse 3.11). Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 19

20 Side 1 af 3 ARBEJDSARK Tanker om trivsel Det vigtigste er at føle sig brugbar overfor sine venner, at de regner med én, og at man betyder noget for dem det er trivsel. Karen Wistoft, professor, Aarhus Universitet. Karen Wistoft er professor i almen pædagogik og lektor i sundhedspædagogik, og har i en årrække forsket i mental sundhed i skolen, herunder trivsel, selvværd og robusthed. Din trivsel er påvirket af både dine følelser og dine handlinger. Du trives altså bedst, hvis du har det godt og er tilfreds med dit liv samtidig med, at du kan overskue din hverdag, fx at gå i skole og være sammen med dine venner eller familie. Klaus Legau, konstitueret direktør, AIDS-Fondet. AIDS-Fondet er en organisation, som arbejder for en verden uden hiv og en verden, hvor seksuel sundhed er en ret og en realitet for alle. Vi arbejder både i Danmark og internationalt og fokuserer på de befolkningsgrupper, der er særligt sårbare og udsatte for hiv. Trivsel handler for os om ligebehandling og at være fri for stigmatisering og diskrimination uanset om du er hiv-smittet, har minoritetsetnisk baggrund, er LGBT (lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson) eller tilhører en minoritet på andre måder. Mille Pedersen, arbejder med mental sundhed i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen arbejder for at fremme sundheden hos borgere, herunder at styrke den mentale sundhed hos unge og forebygge mistrivsel. "Trivsel handler om at være i balance med sig selv så man kan være robust og holde fast i sig selv, når livet går en imod eller er rigtigt svært på grund af sorg, krise eller psykisk sygdom" Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden. Psykiatrifonden er en privat, humanitær organisation, der arbejder for at forbedre danskernes psykiske sundhed. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 20

21 3.1 Arbejdsark 1: Tanker om trivsel Side 2 af 3 Fortsat fra forrige side Trivsel handler for mig om, at alle børn skal kunne vokse op i trygge omgivelser med fortrolig voksenkontakt og uden mobning. Nick Hækkerup, Sundhedsminister. Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken i Danmark, herunder sygehuse, forebyggelse og psykiatri. Tonen er blevet for rå både på nettet og ansigt til ansigt. Ord er med til at skabe virkeligheden - derfor, drenge og piger: Vis hinanden respekt. Christine Antorini, Undervisningsminister. Undervisningsministeriet arbejder for at gøre alle børn og unge så dygtige som muligt, uanset social baggrund. Derfor arbejder vi blandt andet for en fagligt stærk folkeskole og bedre og mere attraktive ungdomsuddannelser. Trivsel er helt afgørende for børns læring og udvikling. Det er med til at skabe livsduelige børn. Styrkelse af elevernes trivsel er derfor et centralt mål i reformen af folkeskolen. Manu Sareen, Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har blandt andet det overordnede ansvar for at give udsatte borgere et bedre liv. Ministeriet arbejder også for at skabe lige muligheder og hjælp og støtte til børn og unge, der har særlige problemer. Trivsel i skolen er afgørende for den enkelte elevs velbefindende, og at trives er med til at skabe gode betingelser for læring og udvikling. Jette Sørensen, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) DCUM er et videnscenter, der medvirker til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø på uddannelsessteder og et godt børnemiljø i dagtilbud. Normstormerne. Normstormerne er et projekt, hvor unge underviser skoleelever i 7. til 10. klasse om normer og diskrimination. Formålet er at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet. "Trivsel handler om inklusion af alle, men ikke på den måde, hvor flertallet beslutter, om der er plads eller ej til mindretallet, men derimod på den måde, at alle som udgangspunkt er ligeværdige, og der ikke er nogen der bliver gjort til 'de normale' og 'de unormale'." Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 21

22 3.1 Arbejdsark 1: Tanker om trivsel Side 3 af 3 Fortsat fra forrige side Trivsel hænger tæt sammen med at være en del af et fællesskab, og dét at have nogen, der ser op og siger hej, når vi kommer ind af døren, nogen at spille fodbold med eller sidde og snakke med, nogen der ser, når vi er kede af det og trøster os, og nogen som synes om os og accepterer os også vores lidt skæve sider. Det er livsnødvendigt. Lars Stilling Netteberg, arbejder med forebyggelse og håndtering af mobning i Red Barnet. Red Barnet er en børnerettighedsorganisation der - med udgangspunkt i FN s børnekonvention - arbejder for at sikre verdens børn en retfærdig behandling og et ordentligt børneliv. Trivsel er, når børn og unge har det godt med sig selv og andre. At de kan udfolde deres evner, håndtere dagligdagens udfordringer samt være en del af og bidrage til fællesskaber med andre. Miranda Wernay Dagsson, formand Danske Skoleelever Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet, og driver blandt andet rådgivningssiden For at vi elever kan trives er det vigtigt, at vi selv gør noget aktivt. Vi skal bestemme over egen krop, være med til at skabe de gode fællesskaber og passe på hinanden. Vores trivsel er ikke kun de voksnes ansvar. Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår Børns Vilkår er en privat NGO, der arbejder for at sikre børns ret til en god barndom og et godt liv. BørneTelefonen er omdrejningspunktet for arbejdet, og gennem de mere end årlige samtaler med børn og unge får vi et nuanceret billede af børns liv i Danmark. Vi omsætter børns stemmer til politisk arbejde for eksempelvis at stoppe mobning og vold mod børn. På den måde arbejder Børns Vilkår både for og med børn. "Trivsel handler om at blive anerkendt og respekteret som den, man er, i de relationer og fællesskaber, man indgår i". Per Larsen, formand for Børnerådet. Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børn og unges rettigheder. Børnerådet taler børn og unges sag i den offentlige debat. Børnerådet beskæftiger sig med alle sider af børn og unges liv - lige fra fritidsliv, skole og familie til deres rettigheder og retsstilling. Børns trivsel er afhængig af, hvilke rammer vi voksne giver dem. Vi har pligt til at skabe trygge rammer for børn, hvor de kan udfolde sig frit, og hvor de føler sig hørt, set og anerkendt. Marianne Lomholt, national chef i Sex & Samfund. Sex & Samfund er en privat organisation, der arbejder for at styrke børn og unges trivsel og seksuelle sundhed. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 22

23 ARBEJDSARK Tanker om trivsel Hvad synes I trivsel handler om og hvad mener I påvirker unges trivsel? Formuler jeres fælles tanke om unges trivsel her: Hvad kan I gøre for, at jeres tanke om trivsel bliver til virkelighed på jeres skole? Formuler én eller flere handlinger her: Bliv enige om, hvordan I sætter en eller flere af jeres handlinger i værk og hvornår I vil gøre det. Præsenter jeres arbejde for resten af klassen. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 23

24 Side 1 af SUNDHED FOR ALLE Stå på linje MÅL At eleverne har viden om hvilke forskelle og ligheder, der kan være i unges muligheder for at have det godt. At eleverne kan give eksempler på faktorer, der kan fremme sundhed og trivsel for unge. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren kan med fordel sætte sig ind i de fakta om børn og unges trivsel, der præsenteres i temamaterialets afsnit 1 med henblik på at inddrage disse fakta i dialogen med eleverne. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka minutter. Materialer Ark med enig og uenig og ved ikke. BESKRIVELSE Underviseren forklarer eleverne, at de skal lave en øvelse, der handler om at tage stilling til forskellige udsagn om sundhed og trivsel. Underviseren markerer en usynlig linje på gulvet. I den ene ende af linjen lægges et ark papir, hvorpå der står enig, og i den anden ende af linjen lægges et ark med teksten uenig. Væk fra linjen markeres et felt med et ark med teksten ved ikke. Eleverne får herefter at vide, at de vil blive præsenteret for en række udsagn. Efter hvert udsagn skal hver elev tage stilling til, hvorvidt de er uenige eller enige og placere sig på det punkt på linjen, der markerer deres standpunkt i forhold til udsagnet. Er man eksempelvis delvist enig, stiller man sig mellem midten af linjen og det ark, hvorpå der står enig. Eleverne skal desuden vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige men at undersøge og lytte til hinandens forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Efter hvert udsagn bliver nogle af eleverne bedt om at argumentere for, hvorfor de har placeret sig, dér hvor de står på linjen. Der spørges til argumenter fra flere forskellige placeringer på linjen, og underviseren stiller undersøgende og uddybende spørgsmål, der udvider og nuancerer dialogen. Underviseren kan eventuelt inddrage fakta om unges sundhed og trivsel fra afsnit 1 i dette materiale. I forbindelse med dialogen om udvalgte udsagn, gives mulighed for, at eleverne kan skifte standpunkt efter at have hørt de andres argumenter. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 24

25 3.2 Sundhed for alle Side 2 af 2 Fortsat fra forrige side UDSAGN TIL ØVELSEN: Sundhed handler om at spise sundt. Sundhed handler om at have det godt Sundhed handler om at have det godt med sin krop Mange unge har det godt med deres krop Mange unge er utilfredse med deres krop Mange unge bliver påvirket af idealer for, hvad der er en flot krop Det er vigtigt, at alle unge har mulighed for at leve et sundt liv Alle unge har de samme muligheder for at leve et sundt liv Økonomi kan betyde noget for unges muligheder for at leve et sundt liv Der er mange sundhedsbudskaber til unge Det er vigtigt, at alle unge trives og har det godt Alle unge har de samme muligheder for at trives og have det godt Fritidsmulighederne i det område man bor, har betydning for ens sundhed og trivsel Økonomi kan betyde noget for unges trivsel Fritidstilbud kan betyde noget for unges trivsel Fællesskaber i skolen betyder noget for unges trivsel Det betyder noget for ens trivsel, at man er en del af et fællesskab Det er vigtigt at unge trives i skolen Unge har ansvar for hinandens trivsel Unge kan selv være med til at skabe gode fællesskaber Der er mange unge, der trives i skolen Der er unge, som ikke trives i skolen Det er vigtigt med dialog om trivsel i skolen Unge kan selv være med til at forandre skolemiljøet, så det styrker unges trivsel Seksualundervisning handler om sundhed Seksualundervisning handler om at have det godt Det er vigtigt, at alle unge får seksualundervisning Det er vigtigt at man som ung har nogen at tale med, hvis man oplever, at man ikke trives Som afslutning på øvelsen faciliterer underviseren en dialog omkring udvalgte udsagn og de tanker og overvejelser, som udsagnene giver anledning til. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Var der spørgsmål, hvor I var i tvivl om, hvor I skulle placere jer? Hvorfor tror I, I var i tvivl her? Hvilke overvejelser om sundhed og trivsel får I ud af øvelsen? Hvilke overvejelser over, om alle har lige adgang til sundhed og trivsel får I ud af øvelsen? Hvilke faktorer tænker I, der i særlig grad påvirker unges muligheder for at trives og have det godt? Hvem kan unge tale med, hvis de ikke har det godt (eksempelvis forældre, sundhedsplejersken, lærerne på skolen, Børnetelefonen, Sexlinien for unge)? Hvis I fik mulighed for at tale med den minister, der kan gøre noget for at styrke børn og unges trivsel og sundhed, hvilke initiativer ville I så foreslå ministeren, der skulle sættes i gang i Danmark? Hvis I fik penge til at sætte initiativer i gang, der kan styrke børn og unges trivsel i jeres kommune, hvad ville I så sætte i gang? Hvilke muligheder har unge for at iværksætte indsatser, der styrker børn og unges trivsel på skolen/ i kommunen/ i samfundet? TIPS TIL UNDERVISEREN I nogle klasser giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod som de andre. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som underviser kan man vælge at tage fat i dette ved at tilføje udsagnet "Det kan være svært at mene noget andet end andre". Øvelsen kan indgå som introduktion til et læringsforløb om sundhed og trivsel og bruges som afsæt for, at eleverne selv er med til at formulere mål og indhold for det videre arbejde. I evalueringen kan øvelsen gentages med henblik på en dialog om, hvilke nye overvejelser om sundhed og trivsel, arbejdet med forløbet har givet anledning til. Øvelsen lægger op til dialog om sundhed og trivsel som et bredt og positivt begreb, hvor sundhed og trivsel handler om sundhedsfremme og at individuelle valg og muligheder er påvirket af omgivelserne og det miljø, man er en del af. Derfor kan øvelsen med fordel følges op af øvelse 3.3 om sundhedspolitik. Øvelsen kan indgå i den understøttende undervisning som udgangspunkt for at udvikle og gennemføre initiativer, der fremmer elevernes sundhed og trivsel. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 25

26 Side 1 af SUNDHEDSPOLITIK Læringsforløb MÅL At eleverne har viden om de politiske partiers visioner og handlinger i forhold til at fremme unges seksuelle sundhed og trivsel. At eleverne kan udvikle egne forslag til en sundhedspolitik, der kan fremme den generelle sundhed og trivsel på skolen. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene til øvelsen printes. Underviseren kan overveje muligheden for at inddrage lokale politikere i forbindelse med forløbet. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 4-5 lektioner, hvis alle dele af forløbet gennemføres. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Adgang til computere og internet. BESKRIVELSE Denne øvelse tager udgangspunkt i tre sundhedspolitiske spørgsmål, som de politiske partiers sundhedsordførere /forebyggelsesordførere 8 har besvaret. Svarene fra de politiske ordførere er samlet på arbejdsarkene Ordførerne har ordet. De tre spørgsmål er: Hvilke visioner har du og dit parti for børn og unges seksuelle sundhed og trivsel? Hvad gør I konkret for at realisere de visioner i den danske sundhedspolitik? Hvordan kan man som ung få indflydelse på den danske politik i forhold til unges seksuelle sundhed og trivsel? Forløbet er inddelt i fire faser: 1) Introduktion og begrebsafklaring 2) Gruppearbejde om de politiske partiers syn på unges seksuelle sundhed og trivsel 3) Prioriteringsøvelse om unges handlemuligheder 4) Udvikling af egne forslag til en sundheds- og trivselspolitik på skolen 1) INTRODUKTION OG BEGREBSAFKLARING Indled forløbet med at forklare eleverne, at de skal arbejde med sundhedspolitik og de politiske partiers syn på seksuel sundhed og trivsel. Tilrettelæg en kort fælles brainstorm, hvor eleverne kommer med deres bud på, hvad de tænker en sundhedspolitik handler om, og hvad de kommer til at tænke på, når de hører ordet sundhedspolitik. Uddel arbejdsarket Sundhedspolitik. Gennemgå i fællesskab de pointer, der står i boksen om sundhedspolitik, og bed eleverne sammenligne med deres egen brainstorm. Hvilke ligheder er der og hvilke nye pointer om sundhedspolitik kan føjes til elevernes brainstorm? 2) GRUPPEARBEJDE OM DE POLITISKE PARTIERS SYN PÅ UNGES SEKSUELLE SUNDHED OG TRIVSEL Uddel arbejdsarkene Ordførerne har ordet med de politiske partiers visioner og handlinger. Forklar eleverne, at de skal undersøge, hvilke visioner de politiske partier i Danmark har i forhold til unges seksuelle sundhed og trivsel, og hvad partierne gør for, at visionerne omsættes til konkrete indsatser i den danske sundhedspolitik. I par eller mindre grupper skal eleverne udfylde skemaet, som findes på arbejdsarket. I stikordsform noterer grupperne hvert partis visioner, og hvad partiet gør for at omsætte visionerne til handling. NOTER 8 I forbindelse med udvikling af temamaterialet om sundhed og trivsel til Uge Sex 2015, bad Sex & Samfund alle partiers sundhedsførere/forebyggelsesordførere besvare de tre spørgsmål. Svarene på spørgsmålene er gengivet i deres fulde længde. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 26

27 3.3 Sundhedspolitik Side 2 af 3 Fortsat fra forrige side Når eleverne har udfyldt skemaerne, tilrettelægges en fælles dialog om de politiske partiers visioner og handlinger. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke visioner i forhold til børn og unges seksuelle sundhed og trivsel synes I er mest interessante? Hvilke ligheder er der mellem de politiske partiers visioner? Hvilke forskelle er der mellem de politiske partiers visioner? Hvilke visioner kan I selv være interesseret i at støtte op om? Hvilke af de indsatser, som partierne nævner, kan I genkende som indsatser, der er gennemført? Hvilke visioner og handlinger I forhold til unges seksuelle sundhed og trivsel savner I hos de politiske partier? Hvilke sammenhænge mellem sundhedspolitik og unges seksuelle sundhed og trivsel kan I se ud fra partiernes besvarelser? 3) PRIORITERINGSØVELSE OM UNGES HANDLEMULIGHEDER Introducer eleverne til, at de nu skal diskutere, hvordan man som ung bedst kan få indflydelse på sundhedspolitikken og unges (seksuelle) sundhed og trivsel i Danmark, og dermed selv være med til at skabe gode rammer for unges seksuelle sundhed og trivsel. Uddel arbejdsarket Handlemuligheder til hver gruppe. På arbejdsarket er der kort med politikernes forslag til, hvilke handlemuligheder man har som ung i forhold til at få indflydelse på sundhedspolitikken og få indflydelse generelt på unges seksuelle sundhed og trivsel. Der er desuden to tomme kort, hvor grupperne kan skrive deres egne forslag. Eleverne skal klippe kortene ud. Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan unge bedst kan få indflydelse på unges seksuelle sundhed og trivsel, skal eleverne prioritere kortene i tre bunker. 1 Handlemuligheder de vil anbefale, når det handler om at få indflydelse på beslutninger omkring unges seksuelle sundhed og trivsel. 2 Handlemuligheder de ikke vil anbefale, når det handler om at få indflydelse på beslutninger omkring unges seksuelle sundhed og trivsel. 3 Handlemuligheder de er i tvivl om, hvorvidt de vil anbefale, når det handler om at få indflydelse på beslutninger omkring unges seksuelle sundhed og trivsel. Eleverne får ca. 10 minutter til at foretage prioriteringerne. Herefter går eleverne rundt og ser hinandens prioriteringer. Som afslutning på denne del af opgaven, tilrettelægger underviseren en fælles dialog. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke overvejelser ligger der bag jeres prioriteringer? Hvilke eventuelle uenigheder om prioriteringerne var der i de enkelte grupper? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem gruppernes prioriteringer? Hvilke af disse handlemuligheder, tror I giver unge størst indflydelse i forhold til de politiske beslutninger, der vedrører unges seksuelle sundhed og trivsel? Hvilke af disse handle-muligheder, tror I har størst poentiale til at fremme unges seksuelle sundhed og trivsel? Hvilken betydning har det for ens egen sundhed og trivsel, at man, enten alene eller sammen med andre, prøver at påvirke de rammer, der påvirker ens sundhed og trivsel? På hvilke andre måder end at påvirke politikerne direkte, kan man få indflydelse på egen og andre unges (seksuelle) sundhed og trivsel? Hvilken betydning kan det have for ens egen trivsel, at man indgår i fællesskaber, eksempelvis foreninger og ungdomspolitiske organisationer, der arbejder med at skabe forandringer? Som alternativ til gruppeøvelsen kan de små kort forstørres og lægges rundt om på gulvet i klassen. Gennemfør prioriteringsøvelsen som en individuel øvelse, hvor hver elev placerer sig på det kort, der repræsenterer den handlemulighed, eleven synes har størst potentiale til at give indflydelse. 4) UDVIKLING AF EN SUNDHEDSPOLITIK PÅ SKOLEN I den sidste del af forløbet skal eleverne i grupper udvikle et forslag til indhold i en sundheds- og trivselspolitik på skolen. Bemærk at denne del af øvelsen handler om sundhed og trivsel generelt. Uddel arbejdsarkene Sundhed og trivsel på skolen og Tanker om trivsel til grupperne og gennemgå opgaven i fællesskab. Først skal grupperne opstille visioner for sundhed Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 27

28 3.3 Sundhedspolitik Side 3 af 3 Fortsat fra forrige side og trivsel på skolen. Som inspiration kan de bruge citaterne på arbejdsarket Tanker om trivsel. Øvelsen kan med fordel udvises til også at omfatte en undersøgelse af, hvilke sundheds- og trivselsudfordringer elever kan have i skolens fællesskab, eller eleverne kan gennemføre trivselsundersøgelser på skolen som afsæt for deres sundhedspolitik (se inspiration til dette i øvelse 3.1 Tanker om trivsel ). Når eleverne har opstillet visioner for, hvordan en skole, hvor alle elever trives, ser ud, skal de formulere forslag til hvilke initiativer og handlinger, der kan bidrage til, at visionerne opfyldes. Til sidst præsenterer grupperne deres forslag for hinanden, og i en afsluttende dialog bliver eleverne enige om, hvilke af gruppernes forslag til handlinger, de vil forsøge at sætte i værk på skolen. I den afsluttende dialog, kan der tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke muligheder og begrænsninger ser I i forhold til at gennemføre jeres forslag til handlinger? Hvordan kan I bruge jeres overvejelser fra prioriteringsøvelsen om, hvordan man som ung får indflydelse på sundhedspolitikken i Danmark, når det handler om at få indflydelse på skolens sundhedsog trivselspolitik? TIPS TIL UNDERVISEREN I forbindelse med øvelsen kan eleverne undersøge, om skolen allerede har en sundheds- og trivselspolitik og i så fald sammenligne indholdet med elevernes forslag. I dialogen om øvelsen kan der sættes fokus på, om eleverne er tilfredse med den eksisterende sundheds- og trivselspolitik, eller de vil foreslå konkrete ændringer. Hvis skolen har en gennemarbejdet sundheds- og trivselspolitik, som eleverne allerede kender og har haft indflydelse på, kan man arbejde med sundheds- og trivselsfremmende initiativer i lokalmiljøet/kommunen. Hvis det opleves for abstrakt for eleverne at formulere forslag til indhold i en sundhedspolitik, kan de indledningsvist finde eksempler på andre skolers sundhedspolitik på nettet og lade sig inspirere af dette. En vigtig forudsætning for at eleverne udvikler kompetencer til at kunne fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre er, at de gør sig konkrete erfaringer med sundhedsfremmende handlinger. Derfor er det væsentlig, at der afsættes tid til at eleverne bringer deres forslag i spil på skolen. I den forbindelse kan den understøttende undervisning med fordel inddrages. Øvelsen kan tilrettelægges sammen med øvelse 3.1, hvor der også arbejdes med visioner og handlinger for sundhed og trivsel på skolen. I øvelsesbeskrivelsen findes et eksempel på, hvordan visioner og handlinger kan formuleres på en konkret måde. Den åbne skole er et centralt princip i folkeskolereformen. Til denne øvelse kan lokalpolitikere inviteres på besøg til at fortælle om deres visioner og handlinger i forhold til at fremme børn og unges trivsel i kommunen samt til en dialog med eleverne om, hvordan man som ung kan få indflydelse på lokalpolitikken og kommunale initiativer, der fremmer unges sundhed og trivsel. Sammen med en vurdering af elevernes fremlæggelser kan øvelsen evalueres gennem brug af logbog, hvor eleverne undervejs i processen, formulerer deres refleksioner over læringsudbyttet af de forskellige elementer i det samlede forløb. I en samfundsfaglig sammenhæng kan der lægges særlig vægt på at arbejde med politiske ideologier, og hvordan de kommer til udtryk i partiernes visioner og handlinger. Hvilke aktører vil det være relevant at tage fat i for at gennemføre de forskellige forslag? (eksempelvis skolebestyrelse, skoleleder, elevråd, kantinepersonalet, lærere med bestemte funktioner ) Hvilken betydning har det for elevernes sundhed og trivsel, at der er en sundheds- og trivselspolitik på skolen, som fortæller, hvad skolen gør for at fremme sundhed og trivsel for alle elever? Hvilken betydning har det for elevernes sundhed og trivsel, at eleverne selv er med til at tage ansvar for, at alle trives? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem jeres arbejde med at skabe positive forandringer i forhold til sundhed og trivsel på skolen og politikernes arbejde med at skabe positive forandringer for unges seksuelle sundhed og trivsel i Danmark? I hvilke andre former for fællesskaber kan man som ung bidrage til at skabe positive forandringer i forhold til sundhed og trivsel (eksempelvis fritidsaktiviteter, lokalmiljøet, kommunen )? Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 28

29 Side 1 af 2 ARBEJDSARK Sundhedspolitik OM SUNDHEDSPOLITIK En sundhedspolitik handler overordnet om, hvordan man forebygger sygdomme og fremmer sundhed og trivsel hos de personer, sundhedspolitikken er rettet mod. Eksempelvis har regeringen en sundhedspolitik, der er rettet mod hele befolkningen, mens kommunerne har en sundhedspolitik, der er rettet mod borgerne i den enkelte kommune. Man kan også have en sundhedspolitik på den enkelte arbejdsplads eller på den enkelte skole. En sundhedspolitik er rammer og retningslinjer for, hvordan regeringen, kommunen, virksomheden eller skolen vil arbejde med at fremme sundhed og trivsel i henholdsvis samfundet, den enkelte kommune, på arbejdspladsen eller i skolen. Indholdet i en sundhedspolitik er et udtryk for holdninger og visioner i forhold til, hvad sundhed og trivsel er og hvordan man bedst forebygger sygdom og fremmer sundhed og trivsel. Som borger i samfundet og i en kommune, som ansat på en arbejdsplads og som elev på en skole har man forskellige demokratiske muligheder for at påvirke de sundhedspolitikker, man selv er omfattet af. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 29

30 3.3 Arbejdsark 1: Sundhedspolitik Side 2 af 2 Fortsat fra forrige side PARTI HVILKE VISIONER HAR PARTIET? HVAD GØR PARTIET FOR AT REALISERE VISIONERNE? Socialdemokraterne Venstre Dansk Folkeparti Enhedslisten Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti Det konservative Folkeparti Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 30

31 ARBEJDSARK Sundhedspolitik HANDLEMULIGHEDER Hvordan får unge størst indflydelse på unges (seksuelle) sundhed og trivsel? Blive frivillig i en organisation, der arbejder med sundhed og trivsel Engagere sig i et politisk parti eller i en organisation Accepterer sig selv og andre, for de unge skaber selv ungdomskulturen Gå i dialog med lokalpolitikere Skrive en mail med ideer til politikerne Melde sig ind i elevrådet på ens skole og påvirke undervisningen Skrive sine konkrete forslag og bekymringer til partiernes sundhedsordførere Henvende sig til rådhuset, så de lokale politikere bliver opmærksomme på emnet og styrker indsatsen Melde sig ind i en af partiernes ungdomsorganisationer Skrive sine konkrete forslag og bekymringer til relevante organisationer Deltage i debatter og gøre opmærksom på sine holdninger på de sociale medier (og tagge de politikere, man sympatiserer med, så de opdager, hvad man skriver om) Invitere lokalpolitikere til at holde oplæg på skolen Melde sig ind i en forening, der arbejder med de problemer, man er optaget af Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 31

32 Side 1 af 4 ARBEJDSARK Sundhedspolitik ORDFØRERNE HAR ORDET VENSTRE Jane Heitmann, forebyggelsesordfører Hvilke visioner har du og dit parti for børn og unges seksuelle sundhed og trivsel? I Venstre lægger vi afgørende vægt på bl.a. den personlige frihed og privatlivets ukrænkelighed. Det er frihedsrettigheder skal gælde lige for alle uanset køn eller politisk, religiøs, etnisk og seksuel baggrund. Hvad gør I konkret for at realisere de visioner i den danske sundhedspolitik? Venstre har, både under den tidligere VK-regering og under den nuværende regering prioriteret både oplysende og forbyggende indsatser omkring seksuel sundhed bl.a. i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge. Omdrejningspunkterne har været opsporing og forebyggelse af HIV, målrettet indsats i forhold til unge og brug af kondom og svangomsorg for udsatte gravide, for blot at nævne nogle få. Hvordan kan man som ung få indflydelse på den danske politik i forhold til unges seksuelle sundhed og trivsel? Jeg vil opfordre unge, der har en generel interesse inden for seksuel sundhed til at kontakte organisationer, der arbejder med seksuel sundhed og forhøre sig om muligheder for f.eks. at bidrage med en frivillig indsats. Der ligger et stort ansvar i kommunerne for at sikre seksuel sundhed for borgerne. Jeg vil opfordre alle unge til at gå i dialog med kommunalpolitikerne om hvad der skal til for at seksuel sundhed bliver sat på dagorden i de enkelte kommuner måske invitere til et foredrag på din skole eller uddannelsesinstitution. ENHEDSLISTEN Stine Brix, sundhedsordfører Hvilke visioner har du og dit parti for børn og unges seksuelle sundhed og trivsel? I Enhedslisten arbejder vi for at alle børn og unge er i en verden, hvor der er plads at være den man er uanset om man er en dreng eller en pige, uanset hvordan man ser ud og uanset hvilken seksualitet man har. Hvad gør I konkret for at realisere de visioner i den danske sundhedspolitik? Vi arbejder for relevant undervisning om køn og seksualitet til alle børn og unge selvfølgelig tilpasset til hvor gammel man er. Det er vigtigt for, at børn og unge lærer om deres egen krop. Ligesom man kan lære at sætte grænser og at respektere både sig selv og andre. Vi arbejder også for, at pædagoger og lærere er godt rustet til opgaven, så undervisningen bliver god og tryg. Hvordan kan man som ung få indflydelse på den danske politik i forhold til unges seksuelle sundhed og trivsel? For det første er man altid velkommen til at skrive en mail til politikere, også mig, hvis man har et spørgsmål eller en god ide. Hvis man arbejde med seksuel sundhed og trivsel, kan engagere sig i et politisk parti eller i en organisation, for eksempel Sex & Samfund, som arbejder med området og derigennem for indflydelse på området. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 32

33 3.3 Arbejdsark 3: Sundhedspolitik Side 2 af 4 Fortsat fra forrige side ORDFØRERNE HAR ORDET SOCIALDEMOKRATERNE Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører Hvilke visioner har du og dit parti for børn og unges seksuelle sundhed og trivsel? Hos Socialdemokraterne mener vi, at Danmark skal være et forgangsland for seksuel sundhed. Og indsatsen begynder allerede i folkeskolen. De unge skal være velinformerede om, både hvordan de får børn, og hvordan de undgår uønskede graviditeter. Det skal være almen viden, hvordan man dyrker sikker sex, og hvilken risiko sexsygdomme udgør. Dernæst er kendskab til og tolerance over for forskellige former for seksualitet afgørende for, at alle trives også unge. De unge skal føle sig frie til at udfolde deres egen seksualitet, og de skal vide, hvordan de passer på sig selv og hinanden. Det hele starter med at sikre adgang til kvalificeret seksualundervisning og -rådgivning. Hvad gør I konkret for at realisere de visioner i den danske sundhedspolitik? Lad mig give to eksempler: Unge undervurderer chancen for at blive smittet med en sexsygdom. Derfor har vi været med til at give penge til kampagnen Kun med Kondom, så vi i Danmark forhåbentlig kan blive bedre til at dyrke sikker sex. Derudover har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tilføjet HPV- vaccinationen til børnevaccinationsprogrammet. Vaccinen forhindrer, at den meget udbredte HPV-virus bliver til en sygdom hos dem, som smittes af den. Udover de to konkrete eksempler kæmper Socialdemokraterne selvfølgelig også for, at der løbende bliver sat penge af til at fortsætte det vigtige arbejde med seksuel og reproduktiv sundhed, for eksempel Sexlinien. Hvordan kan man som ung få indflydelse på den danske politik i forhold til unges seksuelle sundhed og trivsel? Man kan blive frivillig og på den måde være med til at sætte vigtige sager om seksuel sundhed og rettigheder på dagsordenen. Netop dit engagement kan bidrage til, at en kampagne eller et arrangement får det nødvendige momentum. Den veludførte og fokuserede indsats sætter mærkesagen på den politiske dagsorden. DANSK FOLKEPARTI Liselott Blixt, sundhedsordfører Hvilke visioner har du og dit parti for børn og unges seksuelle sundhed og trivsel? Det er vigtigt, at børn og unge får en viden om seksuel sundhed, og at de får svar på deres svære spørgsmål, kender til forplantningen og får et sundt forhold til deres krop. Samtidig er det vigtigt, at de lærer at sige til og fra, samt hvad de kan gøre for ikke at blive gravide og blive smittet af sygdomme. Hvad gør I konkret for at realisere de visioner i den danske sundhedspolitik? Dansk Folkeparti har længe ønsket en bedre seksualundervisning i skolen. Vi mener, at folkeskolerne skal sikre en god undervisning til de unge - evt. med eksterne undervisere og sexologer. Det er vigtigt, fordi det er ofte pinligt for de unge at blive undervist af f.eks. deres dansklærer, der måske også er på deres mors alder, og derfor kan de unge undlade at stille pinlige spørgsmål. Hvordan kan man som ung få indflydelse på den danske politik i forhold til unges seksuelle sundhed og trivsel? Det kan unge ved at skrive direkte til partiernes sundhedsordførere og relevante organisationer med deres forslag eller bekymringer eller ved melde sig ind i ungdomspartierne og organisationer, hvor de kan sætte emnet på dagsordenen. Jeg mener, at seksuel sundhed og trivsel er et fælles ansvar mellem unge og voksne, og jeg mener, det er vigtigt, at børn og unge selv har mulighed for aktivt at fremme deres egen og andres sundhed og trivsel. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 33

34 3.3 Arbejdsark 3: Sundhedspolitik Side 3 af 4 Fortsat fra forrige side ORDFØRERNE HAR ORDET RADIKALE VENSTRE Marlene Borst Hansen, sundhedsordfører Hvilke visioner har du og dit parti for børn og unges seksuelle sundhed og trivsel? Alle børn og unge fortjener at have det godt med deres egen krop og seksualitet. I Radikale Venstre værner vi om børn og unges ret til at være sig selv og til ikke at blive diskrimineret på grund af ens køn, krop eller seksualitet. Her spiller seksualundervisningen i kommunerne en vigtig rolle. Børn og unge skal lære at sige fra overfor seksuelle oplevelser, de ikke ønsker. Og de skal lære, hvordan man kan få sikre og gode seksuelle oplevelser ved at bruge prævention. Men jeg mener ikke kun børn og unge skal lære hvordan man undgår graviditet. For det er også vigtigt at vide, hvordan man lettere kan få børn, når man engang er blevet voksen og klar til den del af sit liv. Hvad gør I konkret for at realisere de visioner i den danske sundhedspolitik? Det er de enkelte folkeskoler og kommuner, der er tættest på børn og unge i Danmark. Derfor mener Radikale Venstre, at det er vigtigt at man lokalt bliver enige om, hvordan man fremmer den seksuelle sundhed. Men når det er sagt, så er det vigtigt for mig, at folkeskolerne og kommunerne har de bedst mulige rammer for at tilbyde en god seksualundervisning. Derfor har regeringen afsat penge, som man kan søge lokalt i forbindelse med fremme af seksuel trivsel Hvordan kan man som ung få indflydelse på den danske politik i forhold til unges seksuelle sundhed og trivsel? En del kommuner i Danmark har lokale ungdomsråd, som man kan henvende sig til og få til at sætte seksuel sundhed på dagsordenen. Desuden kan man henvende sig til rådhuset, så de lokale politikere bliver opmærksomme på emnet og styrker indsatsen. DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI Mai Mercado, socialordfører Hvilke visioner har du og dit parti for børn og unges seksuelle sundhed og trivsel? Unge skal have det godt med deres krop og ikke lade sig presse af andre. Heller ikke selvom jævnaldrende poster et billede på Instagram, hvor de har en BMI på 19 og næsten ingen tøj på. Det skal være okay at se ud, som man nu gør - og man skal være stolt over sin krop og seksualitet. Jeg mener også, at unge mennesker skal kende risikoen ved at dyrke usikker sex. Der har man et ansvar for at passe på sig selv og andre staten kommer ikke og giver dig kondom på. Så beskyttelse er vigtigt. Derudover skal man sige nej, hvis man står i en situation man ikke er tryg i og et nej skal altid respekteres. Hvad gør I konkret for at realisere de visioner i den danske sundhedspolitik? Vi bakker op om en egentlig lærerig seksualundervisning i folkeskolen og en fordomsfri debat. Og så er vi et parti, som tør sige, at unge mennesker også må tage ansvar for sig selv. Det kan de godt, hvis de får at vide hvordan. Hvordan kan man som ung få indflydelse på den danske politik i forhold til unges seksuelle sundhed og trivsel? Når det kommer til seksuel trivsel betyder det mere, at man accepterer sig selv og andre, end at man sender en mail til et folketingsmedlem. For de unge skaber selv ungdomskulturen også når det kommer til seksualitet. Men hvis man gerne vil påvirke det politiske, så er der gode muligheder. Der kan man melde sig ind i elevrådet på ens skole eller gymnasium og påvirke undervisningen, og man kan melde sig ind i en af partiernes ungdomsorganisationer eller skrive til en politiker. Selv meldte jeg mig ind i mit partis ungdomsorganisation, da jeg var 19 år. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 34

35 3.3 Arbejdsark 3: Sundhedspolitik Side 4 af 4 Fortsat fra forrige side ORDFØRERNE HAR ORDET SOCIALISTISK FOLKEPARTI Özlem Cekic, sundhedsordfører Hvilke visioner har du og dit parti for børn og unges seksuelle sundhed og trivsel? Vi ønsker, at børn og unge altid skal have mulighed for at snakke med en uafhængig voksen og få gode råd om seksualitet og prævention. Vi ønsker, at alle børn og unge skal føle sig respekteret, uanset hvilken kønsidentitet eller seksualitet de har. Ingen skal mobbes fordi de er homoseksuelle, og ingen skal holdes udenfor, fordi de er anderledes. Og ingen skal føle sig presset til sex, før de selv føler de er parate til det. Vi ønsker, at både piger og drenge føler sig frie til at klæde sig som de vil uden at behøve at tænke på omverdenens reaktioner. Ingen skal opleve sig begrænset af sit køn og andres forventninger til hvordan en rigtig pige eller dreng klæder sig. Ingen piger skal føle sig presset til hverken minishorts eller lange nederdele. Alle skal have lov til at være sig selv. Vi ønsker et samfund, hvor ingen børn eller unge er flove over deres krop eller udseende. Hvor alle har lov til at være sig selv og se ud som sig selv. Og hvor ingen føler, at de skal sulte sig selv eller overtræne sig selv for at blive accepteret af kammeraterne. Hvad gør I konkret for at realisere de visioner i den danske sundhedspolitik? Vi arbejder for at samfundet bliver bedre til at acceptere homoseksuelle og transkønnede, og for at ingen udsættes for diskrimination. Vi arbejder for, at der bliver bedre muligheder for seksuel rådgivning til de, der går på ungdomsuddannelser. Vi synes ikke, sundhedsplejersken skal slutte i niende. Vi arbejder for at det bliver en del af seksualoplysningen i skolen også at fortælle om andre seksualiteter og om andre familieformer end flertallets. Så vi signalerer, at der skal være frihed til forskellighed. Vi arbejder imod modeindustriens undertrykkende og urealistiske kropsidealer, og ønsker blandt andet at der ikke bruges undervægtige modeller, ligesom vi mener der er brug for en holdningsændring vendt imod magasinernes photoshopping til et helt urealistisk kropsideal. Vi arbejder for at sætte fokus på gråzone-prostitution, og gøre opmærksom på de skader det kan give de unge, der f.eks. siger ja til at gå hjem med en fyr/mand for til gengæld at få en ny mobiltelefon. Hvordan kan man som ung få indflydelse på den danske politik i forhold til unges seksuelle sundhed og trivsel? Du kan melde dig ind i en ungdomspolitisk organisation og derigennem være med til at påvirke politikken. Du kan melde dig ind i en forening, der arbejder med de problemer, du er optaget af. F.eks. BLUS eller Sabaah eller du kan blive frivillig i Sex & Samfund eller for AIDS-Fondet. Du kan skrive til de politikere du sympatiserer med og fortælle om dine synspunkter og ideer. Du kan deltage i debatterne på de sociale medier og gøre opmærksom på dine holdninger. Vær god til at tagge de politikere du sympatiserer med, så opdager de også, hvad du skriver om. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 35

36 ARBEJDSARK Sundhedspolitik SUNDHED OG TRIVSEL PÅ SKOLEN VISIONER HANDLINGER Gruppens deltagere Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 36

37 Side 1 af 3 ARBEJDSARK Sundhedspolitik Det vigtigste er at føle sig brugbar overfor sine venner, at de regner med én, og at man betyder noget for dem det er trivsel. Karen Wistoft, professor, Aarhus Universitet. Karen Wistoft er professor i almen pædagogik og lektor i sundhedspædagogik, og har i en årrække forsket i mental sundhed i skolen, herunder trivsel, selvværd og robusthed. Trivsel handler for mig om, at alle børn skal kunne vokse op i trygge omgivelser med fortrolig voksenkontakt og uden mobning. Din trivsel er påvirket af både dine følelser og dine handlinger. Du trives altså bedst, hvis du har det godt og er tilfreds med dit liv samtidig med, at du kan overskue din hverdag, fx at gå i skole og være sammen med dine venner eller familie. Nick Hækkerup, Sundhedsminister. Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken i Danmark, herunder sygehuse, forebyggelse og psykiatri. Mille Pedersen, arbejder med mental sundhed i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen arbejder for at fremme sundheden hos borgere, herunder at styrke den mentale sundhed hos unge og forebygge mistrivsel. Trivsel handler for os om ligebehandling og at være fri for stigmatisering og diskrimination uanset om du er hiv-smittet, har minoritetsetnisk baggrund, er LGBT (lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson) eller tilhører en minoritet på andre måder. "Trivsel handler om at være i balance med sig selv så man kan være robust og holde fast i sig selv, når livet går en imod eller er rigtigt svært på grund af sorg, krise eller psykisk sygdom" Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden. Psykiatrifonden er en privat, humanitær organisation, der arbejder for at forbedre danskernes psykiske sundhed. Klaus Legau, konstitueret direktør, AIDS-Fondet. AIDS-Fondet er en organisation, som arbejder for en verden uden hiv og en verden, hvor seksuel sundhed er en ret og en realitet for alle. Vi arbejder både i Danmark og internationalt og fokuserer på de befolkningsgrupper, der er særligt sårbare og udsatte for hiv. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 37

38 3.3 Arbejdsark 5: Sundhedspolitik -Tanker om trivsel Side 2 af 3 Fortsat fra forrige side Trivsel er helt afgørende for børns læring og udvikling. Det er med til at skabe livsduelige børn. Styrkelse af elevernes trivsel er derfor et centralt mål i reformen af folkeskolen. Christine Antorini, Undervisningsminister. Undervisningsministeriet arbejder for at gøre alle børn og unge så dygtige som muligt, uanset social baggrund. Derfor arbejder vi blandt andet for en fagligt stærk folkeskole og bedre og mere attraktive ungdomsuddannelser. Tonen er blevet for rå både på nettet og ansigt til ansigt. Ord er med til at skabe virkeligheden - derfor, drenge og piger: Vis hinanden respekt. Manu Sareen, Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har blandt andet det overordnede ansvar for at give udsatte borgere et bedre liv. Ministeriet arbejder også for at skabe lige muligheder og hjælp og støtte til børn og unge, der har særlige problemer. "Trivsel handler om inklusion af alle, men ikke på den måde, hvor flertallet beslutter, om der er plads eller ej til mindretallet, men derimod på den måde, at alle som udgangspunkt er ligeværdige, og der ikke er nogen der bliver gjort til 'de normale' og 'de unormale'." Normstormerne. Normstormerne er et projekt, hvor unge underviser skoleelever i 7. til 10. klasse om normer og diskrimination. Formålet er at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet. Trivsel i skolen er afgørende for den enkelte elevs velbefindende, og at trives er med til at skabe gode betingelser for læring og udvikling. Jette Sørensen, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) DCUM er et videnscenter, der medvirker til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø på uddannelsessteder og et godt børnemiljø i dagtilbud. Trivsel hænger tæt sammen med at være en del af et fællesskab, og dét at have nogen, der ser op og siger hej, når vi kommer ind af døren, nogen at spille fodbold med eller sidde og snakke med, nogen der ser, når vi er kede af det og trøster os, og nogen som synes om os og accepterer os også vores lidt skæve sider. Det er livsnødvendigt. Lars Stilling Netteberg, arbejder med forebyggelse og håndtering af mobning i Red Barnet. Red Barnet er en børnerettighedsorganisation der - med udgangspunkt i FN s børnekonvention - arbejder for at sikre verdens børn en retfærdig behandling og et ordentligt børneliv. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 38

39 3.3 Arbejdsark 5: Sundhedspolitik Side 3 af 3 Fortsat fra forrige side Børns trivsel er afhængig af, hvilke rammer vi voksne giver dem. Vi har pligt til at skabe trygge rammer for børn, hvor de kan udfolde sig frit, og hvor de føler sig hørt, set og anerkendt. Per Larsen, formand for Børnerådet. Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børn og unges rettigheder. Børnerådet taler børn og unges sag i den offentlige debat. Børnerådet beskæftiger sig med alle sider af børn og unges liv - lige fra fritidsliv, skole og familie til deres rettigheder og retsstilling. Trivsel er, når børn og unge har det godt med sig selv og andre. At de kan udfolde deres evner, håndtere dagligdagens udfordringer samt være en del af og bidrage til fællesskaber med andre. For at vi elever kan trives er det vigtigt, at vi selv gør noget aktivt. Vi skal bestemme over egen krop, være med til at skabe de gode fællesskaber og passe på hinanden. Vores trivsel er ikke kun de voksnes ansvar. Miranda Wernay Dagsson, formand Danske Skoleelever Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet, og driver blandt andet rådgivningssiden www. elevtelefonen.dk. Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår Børns Vilkår er en privat NGO, der arbejder for at sikre børns ret til en god barndom og et godt liv. BørneTelefonen er omdrejningspunktet for arbejdet, og gennem de mere end årlige samtaler med børn og unge får vi et nuanceret billede af børns liv i Danmark. Vi omsætter børns stemmer til politisk arbejde for eksempelvis at stoppe mobning og vold mod børn. På den måde arbejder Børns Vilkår både for og med børn. "Trivsel handler om at blive anerkendt og respekteret som den, man er, i de relationer og fællesskaber, man indgår i". Marianne Lomholt, national chef i Sex & Samfund. Sex & Samfund er en privat organisation, der arbejder for at styrke børn og unges trivsel og seksuelle sundhed. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 39

40 Side 1 af GRÆNSER OG OVERGREB Cases MÅL At eleverne har viden om rettigheder og lovgivning i relation til vold og overgreb af seksuel karakter. At eleverne kan diskutere konkrete handlemuligheder i forhold til håndtering og forebyggelse af seksuelle overgreb. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene til eleverne printes. Det anbefales, at underviseren sætter sig godt ind i de fakta om lov og ret i forhold til krop, sex og grænser, der er beskrevet på arbejdsarket. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 15 minutter per case. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med anonyme brevkassespørgsmål om grænser og seksuelle overgreb, som nogle unge har stillet til brevkasser på internettet. Spørgsmålene kommer fra Sexlinien for Unge ( hvor unge kan stille spørgsmål og få rådgivning om følelser, kroppen, kærlighed, sex, prævention med mere. Børnebrevkassen ( hvor børn og unge kan stille spørgsmål og få rådgivning i forhold til alle mulige emner og spørgsmål, der handler om at være barn og ung Eleverne skal dels forsøge at identificere mulige straffehandlinger og krænkelser af de seksuelle rettigheder, og dels diskutere konkrete handlemuligheder i forhold til de problemstillinger, der rejses i spørgsmålene. Eleverne skal i den forbindelse bruge de oplysninger, som fremgår af arbejdsarket om lov og ret. Dette arbejdsark uddeles til eleverne og gennemgås i fællesskab, inden arbejdet med casene begynder. Arbejdsarket med lov og ret om krop, sex og grænser kan eventuelt gives som lektie, så eleverne har læst og gennemgået teksten forud for arbejdet med øvelsen. Eleverne inddeles i grupper à 3-5 personer, og de får udleveret arbejdsarket med brevkassespørgsmålene. Grupperne skal være rådgivere og komme med mulige svar på de forskellige spørgsmål samt gode råd om, hvad personen, der stiller spørgsmålet, kan gøre i forhold til det problem, der bliver rejst. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte svar i forhold til, hvad personen, der har stillet det enkelte spørgsmål, skal gøre, men at det handler om at finde forskellige gode råd og konkrete handemuligheder i forhold til brevkassespørgsmålets problemstilling. I arbejdet med at finde gode råd skal grupperne bruge arbejdsarket om lov og ret til at identificere følgende: I hvilket omfang er der her tale om en seksuel grænseoverskridelse? Er der nogen, der kan have gjort (eller er ved at gøre) noget strafbart i casen? Er der nogen, der har (eller er på vej til) enten at få krænket sine egne eller at krænke andres seksuelle rettigheder? Grupperne får minutter til at tale om casene. Herefter gennemgås hver enkelt case. Underviseren interviewer herefter grupperne med afsæt i spørgsmål som:: Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke forskellige råd har I? Hvorfor ville det være en god ide Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår? Er der tale om en strafbar handling? Hvilken seksuel rettighed er i spil? Hvilken betydning har det for jeres svar? I dialogen omkring casene kan det være væsentligt, at underviseren markerer, at det aldrig er i orden at overskride andres seksuelle grænser. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 40

41 3.4 Grænser og overgreb Side 2 af 2 Fortsat fra forrige side Det er underviserens opgave at holde fast i, at eleverne skal diskutere handlemuligheder, og ikke om det er i orden at overskride hinandens grænser. Henvis eventuelt også til den pointe, der står på elevernes arbejdsark om vigtigheden af at tale med nogen, hvis man oplever ens seksuelle grænser bliver overtrådt. Når alle casene er gennemgået, tilrettelægges en fælles opsamling med fokus på de problemstillinger om grænser, der rejses i brevkassespørgsmålene samt unges handlemuligheder i forhold til at forebygge og håndtere grænseoverskridelser. Som afslutning på arbejdet med øvelsen kan underviseren tale med eleverne om følgende spørgsmål: Tror I, at der er mange unge, som føler sig usikre på, hvordan de skal håndtere situationer som dem i brevkassespørgsmålene? Hvem kan man snakke med, hvis man har spørgsmål eller tanker om grænser eller konkrete eksempler på, at man selv eller andre har været udsat for overgreb af seksuel karakter? Kan man eksempelvis tale med venner, forældre, lærere, andre? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at snakke med de forskellige? Hvilken betydning har det for unge, at de kender deres rettigheder og lovgivningen i forhold til krop, sex og grænser? Kender I Sexlinien for Unge og Børnebrevkassen? Hvordan kan man bruge de sider, hvis man er usikker på noget omkring grænser og seksuelle overgreb? Hvordan, tænker I, at seksuelle grænseoverskridelser og overgreb på unge bedst forebygges? TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse tager fat i en række alvorlige problemstillinger, der er knyttet til unges erfaringer med grænseoverskridelser og overgreb i forhold til krop og sex. Det anbefales derfor at kombinere øvelsen med dialog og andre øvelser, der sætter fokus på de positive aspekter, der kan være i at afprøve og udforske egne grænser i forhold til sex og seksualitet. Brug eksempelvis filmen Rejse i grænselandet med tilhørende arbejdsspørgsmål på som både omhandler forebyggelse af seksuelle grænseoverskridelser blandt unge samt fremme af sunde og positive oplevelser i forbindelse med sex. Hvis det ønskes at supplere øvelsen med cases og fakta om lovgivning i forhold til grænseoverskridelser på nettet, kan der findes eksempler på dette i Uge Sex-temamaterialet om Grænser fra Underviseren kan finde andre cases på de forskellige rådgivningssider, eller lade eleverne selv finde cases, de kan arbejde med. På denne måde lærer eleverne rådgivningsmulighederne at kende og de kan se, hvilke svar rådgiverne på disse sites giver i forhold til forskellige spørgsmål og problemstillinger. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 41

42 ARBEJDSARK Grænser og overgreb 1. Han gjorde det, selvom jeg sagde nej Jeg har en fantastisk kæreste. Jeg var hjemme hos ham og skulle sove der. Vi lå og så en film og midt i film spørger han, om jeg vil have sex. Jeg svarer pænt: Ikke nu skat, måske en anden dag. Men så vender han mig om, holder mig fast og smider sit tøj. Han river min trøje og bukser af. og løfter mig op i sengen og begynder med at rive mine trusser af og gør ligesom det frække Hjælp mig plz 2. Er vi jævnaldrende? Kan man sige at vi er jævnaldrende når jeg er 17,5 og hun lige er fyldt 14 år. Vi har begge to meget lyst, men hendes far synes, hun er for ung. 3. Skal jeg melde dem til politiet? Forleden var jeg til en fest, hvor jeg er i seng med en fyr. Pludselig sætter han min arm fast til sengen. Jeg troede først det var en mærkelig leg, men pludselig kommer der to andre drenge ind på værelset og begynder at gøre væmmelige ting ved mig, mens jeg bare råbte nej. Mit spørgsmål er så: skal jeg melde dem til politiet? Please. Hjælp! Hjælp mig plz 4. Nærgående fodboldtræner Mit problem er at min fodboldtræner har gjort nogle ubehagelige ting ved mig. Jeg har altid været glad for min fodboldtræner og haft det sjovt med ham. Til træning i sidste uge var jeg den sidste der var tilbage, og da jeg stod under bruseren kom han ind til mig og begyndte at røre ved mig på hele kroppen. Han bad mig også røre ved ham og jeg kunne ikke finde ud af at sige nej. Bagefter sagde han til mig, at jeg ikke skulle sige det til nogen, og at det er vores hemmelighed. Da jeg kom ud gik jeg bare hjem og græd. Jeg forstod bare ikke, hvad der var sket, og jeg blev også usikker på, om det var min egen skyld, og om det var mig selv, der havde lagt op til det. Jeg har ikke sagt det til nogen, jeg har ikke rigtig nogle voksne jeg kan snakke med. Jeg tør ikke sige det til mine venner, for jeg er bange for de vil sladre eller at de ikke vil tro på mig. Min fodboldtræner er nemlig meget populær blandt alle. Vær sød at hjælpe mig, ved bare overhovedet ikke hvad jeg skal gøre! Jeg er også bange for det skal ske igen. Kh. Fodboldspilleren 5. Jeg føler mig beskidt Jeg var på hyttetur med min klasse og det var sent om aften. Drengene havde en ting kørende, hvor de tog nogle piger ind i et rum og tog på dem, mens de filmede det. (Pigerne havde givet dem lov). Og hver gang der kom en pige ud, der havde skreget, kom jeg lige hen og spurgte om hun var ok. Der jeg stod og snakkede med en pige sagde en af drengene ''Hey skal du ikke lige også ind og prøve?',' og jeg sagde, at jeg aldrig i mit liv ville ind i det rum. Pludselig tager han min arm og trækker mig ind i rummet og lægger mig ned på en sofa og de er fire drenge om at holde mig nede. Jeg skriger og gør modstand, mens de låser døren og gør klar til at filme. Derefter går en dreng hen og slukker lyset og går hen imod mig. Han begynder at tage på mine bryster og tager mig dernede, mens de andre filmer og jeg gør modstand. Da de er færdige, smider de mig bare ud som om jeg var brugt affald... Jeg føler mig så beskidt... Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 42

43 Side 1 af 2 ARBEJDSARK Grænser og overgreb LOV OG RET OM KROP, SEX OG GRÆNSER RETTIGHEDER Alle børn og unge i Danmark har en række rettigheder, som den danske stat har forpligtet sig til at overholde og sikre. Disse rettigheder er beskrevet i Børnekonventionen. Børnekonventionen og børns rettigheder udspringer af FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, som er rettigheder, alle mennesker over hele verden har. Nogle af rettighederne er indarbejdet i den danske lovgivning, og nogle rettigheder er indarbejdet i den måde, myndighederne (eksempelvis: politi, skole og socialforvaltningen) arbejder på På baggrund af Børne- og Menneskerettighederne har organisationen IPPF (International Planned Parenthood Federation) formuleret det, der kaldes de seksuelle rettigheder. De seksuelle rettigheder er rettigheder, der handler om krop, seksualitet, sundhed, privatliv og familieliv. HVIS DU VIL VIDE MERE OM BØRN OG UNGES RETTIGHEDER Du kan læse mere om de seksuelle rettigheder på: Find opslag om de seksuelle rettigheder i Sexikon, og se film om de seksuelle rettigheder under Film og Seksuelle rettigheder. Spil et dilemmaspil om de seksuelle rettigheder og se film med unge, der taler om den betydning, de seksuelle rettigheder har for dem. Du kan læse mere om Børnekonventionen på: DE SEKSUELLE RETTIGHEDER 1. Unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og deres seksualitet. 2. Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. 3. Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. 4. Unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden væsentlig grund. 5. Unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Det betyder eksempelvis, at unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. 6. Unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. 7. Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme. De har også ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. 8. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og unge har ret til at kunne finde oplysninger om blandt andet sex, sexsygdomme, prævention og abort, for eksempel på nettet. 9. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. 10. Unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. KILDE Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 43

44 3.4 Arbejdsark 2: Grænser og overgreb - Lov og ret om krop, sex og grænser Side 2 af 2 Fortsat fra forrige side LOVEN Straffeloven er den lovgivning, der fastsætter, hvad man må og ikke må som borger, og dermed hvad man kan blive straffet for at gøre. I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år, og det betyder, at alle over 15 år er omfattet af straffeloven. Lovgivning om den seksuelle lavalder og seksuelle overgreb er eksempler på, hvordan børns seksuelle rettigheder er indarbejdet i lovgivningen. SEKSUELLE KRÆNKELSER OG OVERGREB PÅ BØRN Alle former for seksuelle overgreb på børn under 18 år, som begås af voksne er strafbare. Et seksuelt overgreb kan være mange ting. Det er eksempelvis et overgreb: Hvis et barn tvinges til samleje eller forsøg på samleje. Denne type overgreb defineres som henholdsvis voldtægt og forsøg på voldtægt. Hvis en voksen rører et barn seksuelt for eksempel på kønsorganerne eller på en måde, der giver den voksne seksuel lyst og tilfredsstillelse. Hvis en voksen viser sig nøgen for barnet på en seksuel måde. Hvis et barn bliver tvunget til oralsex eller seksuel tilfredsstillelse med hænderne. Seksuel chikane Der findes også andre typer af krænkelser, der kan have en seksuel karakter, for eksempel seksuel chikane. Et eksempel på det kan være, hvis voksne, man er i kontakt med i skolen, i forbindelse med fritidsaktiviteter eller fritidsjobs, kommenterer på ens krop og udseende på en ubehagelig måde eller rører ved ens krop på en måde, man ikke bryder sig om. Seksuel chikane er også ulovlig. Når unge begår overgreb på unge Unge under den seksuelle lavalder kan også krænke eller begå overgreb på andre unge. Det kan eksempelvis være situationer, hvor unge tvinger andre unge til oralsex eller berøring af seksuel karakter. Der kan også være tale om voldtægt det vil sige, at den unge tvinger en anden ung til samleje. Det er rigtig vigtigt, at den slags bliver opdaget, så begge parter kan få den hjælp, de har brug for. KILDE boernetelefonen.dk DEN SEKSUELLE LAVALDER I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at det er forbudt og strafbart for en person over 15 år at have samleje med én under 15 år. Loven om den seksuelle lavalder er lavet for at beskytte børn og unge under 15 år mod seksuel kontakt og seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget ældre end dem selv. Hvis man er under 15 år og har samleje med en anden person, der også er under 15 år, bliver man ikke straffet, hvis de begge har lyst til sex med hinanden. Men det ændrer ikke ved, at den seksuelle lavalder er 15 år. Hvis samlejet sker imod den enes vilje, er det vigtigt, det bliver opdaget, for så kan begge personer få hjælp. Det er forbudt for en voksen, der står i et autoritetsforhold til en ung under 18 år, at have sex med den unge. Dette gælder for eksempel, hvis man er den unges forælder, stedforælder, plejeforælder, værge, lærer, pædagog, træner og så videre. Det gælder også hvis den unge er over 15 år og selv gerne vil have sex med den voksne. KILDER Sexlinien.dk, boerneinfo.dk og familieadvokaten.dk DET KAN DU GØRE Det er aldrig den unges skyld, hvis en voksen tvinger eller lokker den unge til noget seksuelt. Men det kan være den værste hemmelighed i verden at være alene om. Det er derfor vigtigt at tale med nogen om det. Hvis du har spørgsmål eller oplevelser med seksuelle krænkelser enten fra voksne eller nogen på din egen alder, er det derfor vigtigt, at du kontakter en voksen, du har tillid til. Det kan eksempelvis være dine forældre, din lærer, skolens sundhedsplejersker eller skolens leder. Hvis en ven fortæller dig om oplevelser med seksuelle krænkelser, er det vigtigt, at du hjælper vennen med at tale med en voksen. Du kan også skrive eller ringe til Børnetelefonen eller Sexlinien for Unge. Læs mere om børnetelefonen på og Sexlinien for Unge på På Børneportalen kan du finde viden om dine rettigheder, og du kan få råd og hjælp i forhold til forskellige emner omkring overgreb og børn og unges rettigheder og trivsel. Se mere på Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 44

45 Side 1 af RELATIONER I KUNSTEN Gruppearbejde MÅL At eleverne kan perspektivere temaer om følelser og relationer med afsæt i et konkret værk At eleverne kan give eksempler på, hvordan følelser og relationer har betydning for trivsel. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Det anbefales, at underviseren læser teksten Om værket. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-2 lektioner. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Computer med internetadgang og mulighed for at printe i farver. BESKRIVELSE I grupper skal eleverne arbejde med analyse af et kunstværk af maleren Wilhelm Lundstrøm. På arbejdsarket til øvelsen findes et foto af værket. Hvis man som underviser vil læse mere om kunstneren og værket, findes der en kort tekst henvendt til underviseren i forlængelse af øvelsesbeskrivelsen og arbejdsarket. Underviseren introducerer til øvelsen ved at fortælle eleverne, at de skal arbejde med et kunstværk, der hedder Frokost i det grønne. Værket er et oliemaleri fra Eleverne inddeles i grupper, og hver gruppe får udleveret arbejdsarket til øvelsen med foto af værket. I gruppen taler eleverne sammen om følgende spørgsmål, der også findes på arbejdsarket: Hvordan vil I beskrive personerne på værket? Hvilke følelser kommer I til at tænke på, når I ser værket? Hvordan tror I personerne har det, hver især? Hvordan vil I beskrive relationen mellem personerne på billedet? Hvordan tror I, at relationen mellem personerne påvirker den måde, de har det på? Hvilken historie, synes I værket fortæller? Hvad er der eksempelvis sket lige inden dette værk er malet, og hvad tror I, der sker lige efter? Hvilke virkemidler bruger Lundstrøm, eksempelvis komposition, farver, lys, skygge, ironi, bevægelse/stilstand, til at udtrykke noget om følelserne og relationen mellem personerne i værket? Hvad synes I om værket? Herefter skal eleverne gå på nettet og finde et foto af Edouard Manets billede fra 1863 med den tilsvarende titel Frokost i det grønne. Underviseren kan eventuelt finde billedet på forhånd og vise det på projektor/ smartboard i klassen. Billedet findes eksempelvis på Google Art: project/art-project Eleverne skal sammenligne de to værker med afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de to værker, eksempelvis i forhold til virkemidler og den historie de fortæller (tal eksempelvis om brug af virkemidler som humor, ironi, bevægelse, er de realistiske om værkerne taler til sanserne eller fornuften)? Hvordan vil I beskrive relationen mellem mænd og kvinder på de to malerier? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem, hvordan personerne har det med hinanden på de to værker Lundstrøm har nok haft Manets maleri i tankerne. Ændrer det jeres opfattelse af Lundstrøms maleri, når I sammenligner de to værker? Hvad synes I om Manets værk? Herefter skal eleverne tage stilling til, hvordan Frokost i det grønne ville se ud i en nutidig version. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 45

46 3.5 Relationer i kunsten Side 2 af 3 Fortsat fra forrige side Som afslutning på gruppearbejdet foretages en fælles opsamling, hvor grupperne præsenterer deres vurdering og sammenligning af værkerne. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke overvejelser omkring relationer mellem mennesker, tror I, Lundstrøm ønsker at sætte fokus på? Hvilke nye overvejelser over hvad Lundstrøms værk handler om fik I, da I sammenlignede værket med Manets værk? Hvilke følelser kommer I til at tænke på, når I ser henholdsvis Lundstrøms og Manets værk? Og hvordan spiller de følelser og relationer ind på, hvordan man har det? TIPS TIL UNDERVISEREN Opgaven kan suppleres med en fysisk øvelse, hvor grupperne skal gøre et eller begge værker levende, ved eksempelvis at spille værkets historie i tre små dele; lige før værket er malet, selve værket og lige efter værket er malet. Det vil tydeliggøre det relationelle og de følelsesmæssige aspekter af værkerne. I tilknytning til princippet om den åbne skole i den nye folkeskolereform kan klassen besøge en lokal kunstner til dialog om følelser og relationer i kunsten, eller besøge et lokalt kunstmuseum og se på flere værker, der har særlig fokus på denne tematik. I forbindelse med den understøttende undervisning kan eleverne omsætte deres overvejelser over, hvordan kunsten kan skabe debat om sammenhængen mellem relationer og trivsel til konkrete kunstværker og arrangere en kunstudstilling på skolen eller et sted i lokalområdet (jf. Den åbne skole). I en danskfaglig sammenhæng kan der arbejdes mere med værkernes kunst- og stilhistoriske kontekst, og den tid værkerne er malet på. I Google Arts kan der findes flere værker til et danskfagligt arbejde. Hvilke ord vil I sætte på værkerne. Er de pæne, provokerende, realistiske, sjove, idylliske? Hvis I skulle male et nutidigt værk med titlen Frokost i det grønne, der fortæller noget tidstypisk om relationer mellem mennesker i dag, hvordan ville det værk så se ud og hvorfor? Forestil jer I fik en opgave der hed: Brug kunsten til at skabe debat om, hvordan den måde mennesker er sammen på har betydning for, hvordan man trives. Hvordan ville I løse den opgave? Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 46

47 3.5 Relationer i kunsten Side 3 af 3 Fortsat fra forrige side OM VÆRKET Vilhelm Lundstrøm. Dansk ( ). Frokost i det grønne, x 262 cm. Olie på lærred Louisiana, Museum for Moderne Kunst. Deponeret på Statens Museum for Kunst Foto: SMKFoto Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk FROKOST I DET GRØNNE Af Annette Skov, kunstformidler, Statens Museum for Kunst En svulmende kvinde flyder ud i maleriets midte og har front mod os, mens de to mænd i jakkesæt vender ryggen til os. Malingen er lagt på med store, løse strøg i tykke lag. Lyset fra månen tegner sig skarpt hvidt i vandet og danner kontrast til den sorte nat og de dybtmørke farver. Spillet mellem lys og mørke er med til at understrege det dramatiske. Det er, som om Lundstrøms billede er en filmscene, hvor alt lyset er sat op men spillet er gået i stå. Den natlige opstilling virker gådefuld, humoristisk og drilagtig. Kvinden er centrum i billedet, men optaget af sig selv. Hun har stillet kopper frem, men der er kun to, og der er ikke noget i. Hun er en stor overdimensioneret klode langtfra tidens idealer, men synes at hvile i sin frodighed. Maleren forsøger ikke at gengive en virkelighed men er optaget af at skabe sin egen. Lundstrøm ( ) var en af de centrale skikkelser i den tidlige danske modernisme. Han eksperimenterede med mange forskellige udtryksformer og materialer. Frokost i det grønne er malet i det, nogen har kaldt den krøllede stil. Senere udsmykkede han Frederiksberg Svømmehal med meget mere enkle, geometriske kvindefigurer i skarpe farver. Når Lundstrøm kalder sit maleri Frokost i det grønne, sender han en hilsen til et tidligere værk med samme titel, nemlig Edouard Manets meget diskuterede maleri fra Manets billede forestiller to velklædte mænd fra det bedre borgerskab på skovtur med to prostituerede, hvoraf den ene er nøgen. Manet blev kritiseret for sin direkte, realistiske malestil. Vi kan ikke vide, hvad Lundstrøm ville sige med denne henvisning til Manets motiv og titel, men når vi sammenligner de to malerier, er forskellene tydelige: Hvor vi hos Manet møder både mandens og kvindens blik, er der hos Lundstrøm ingen direkte kontakt med beskueren. Også figurerne er meget forskellige. Hos Manet er mændene elegante og moderne og den nøgne kvinde næsten klassisk i sin kropsbygning. Der er kontakt mellem kvinden og mændene. Men hos Lundstrøm synes humoren og karikaturen at tage over; mændenes klædedragt virker fjollet og mærkelig malplaceret, og kvindens krop er helt overdimensioneret. Det virker, som om Lundstrøm gør grin med eller ironiserer over Manets maleri. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 47

48 ARBEJDSARK Relationer i kunsten Vilhelm Lundstrøm. Dansk ( ). Frokost i det grønne, x 262 cm. Olie på lærred Louisiana, Museum for Moderne Kunst. Deponeret på Statens Museum for Kunst Foto: SMKFoto Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk? Gruppearbejde Hvordan vil I beskrive personerne på værket? Hvilke følelser kommer I til at tænke på, når I ser værket? Hvordan tror I personerne har det hver især? Hvordan vil I beskrive relationen mellem personerne på billedet? Hvordan tror I, at relationen mellem personerne påvirker den måde, de har det på? Hvilken historie, synes I værket fortæller? Hvad er der eksempelvis sket, lige inden dette værk er malet, og hvad tror I, der sker lige efter? Hvilke virkemidler bruger Lundstrøm, eksempelvis komposition, farver, lys, skygge, ironi, bevægelse/stilstand, til at udtrykke noget om følelserne og relationen mellem personerne i værket? Hvad synes I om værket? Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 48

49 ARBEJDSARK Relationer i kunsten I 1863 vakte det skandale, da den franske maler Eduard Manet udstillede sit maleri Frokost i det grønne. Manets billede forestiller to velklædte mænd fra det bedre borgerskab på skovtur med to prostituerede, hvoraf den ene er nøgen. Han blev kritiseret for sin direkte, realistiske malestil. Når Lundstrøm også kalder sit maleri Frokost i det grønne, sender han en hilsen til Edouard Manets meget diskuterede maleri.? Opgave Find et foto af Manets værk Frokost i det grønne. I kan eksempelvis søge efter det i Google Art på Sammenlign de to værker med afsæt i disse spørgsmål: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de to værker, eksempelvis i forhold til virkemidler og den historie, de fortæller (tal eksempelvis om brug af virkemidler som humor, ironi, bevægelse, er de realistiske om værkerne taler til sanserne eller fornuften)? Hvordan vil I beskrive relationen mellem mænd og kvinder på de to malerier? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem, hvordan personerne har det med hinanden på de to værker? Lundstrøm har nok haft Manets maleri i tankerne. Ændrer det jeres opfattelse af Lundstrøms maleri, når I sammenligner de to værker? Hvad synes I om Manets værk? Frokost i det grønne i en nutidig version Hvis I skulle male et nutidigt værk med titlen Frokost i det grønne, der fortæller noget tidstypisk om relationer mellem mennesker i dag, hvordan ville det værk så se ud og hvorfor? Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 49

50 3.6 SIKKER SEX - HVORFOR IKKE? Film MÅL At eleverne kan perspektivere filmens problemstillinger og tematikker omkring unges præventionsbrug. At eleverne kan give eksempler på forhold, der påvirker unges præventionsbrug. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Forud for undervisningen bør underviseren gennemse filmen "Sikker sex - hvorfor ikke?" på Print arbejdsarket til eleverne. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-2 lektioner. Materialer Filmen Sikker sex hvorfor ikke? Videoartiklen: Prævention: Fra afholdenhed til på med dutten på Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Arbejdsark til øvelsen. Uni-Login Side 1 af 2 BESKRIVELSE Denne øvelse handler om prævention og normer for præventionsbrug i en nutidig og historisk kontekst. Indledningsvist gennemføres en kort brainstorm. Herefter arbejdes der i grupper med filmen Sikker sex hvorfor ikke?, der er udviklet til Uge sex I filmen taler en gruppe unge om, hvad der påvirker unges præventionsbrug og de kommer med deres forslag til, hvad der kan få unge til at bruge prævention. Efter en fælles opsamling omkring denne film, skal eleverne perspektivere filmens temaer til andre perioder. Til den øvelse tages afsæt i en videoartikel omkring prævention fra 1960 erne til i dag. Det trygge rum Det er Sex & Samfunds erfaring, at prævention og seksuel sundhed er et emne, der kan medføre utryghed hos eleverne afhængig af det sociale miljø i klassen, og hvordan klassen tidligere har arbejdet med seksualundervisningens emner omkring krop, seksualitet, sex og seksuel sundhed. Det kan derfor være en god ide, at der indledningsvist indgås aftaler med eleverne om, hvordan dialogen om filmen og videoartiklen skal foregå. Se i den forbindelse Sex & Samfunds anbefalinger omkring det trygge rum i undervisningen i dette materiales afsnit Læring om sundhed og trivsel. Introduktion. Brainstorm. Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med en film om unges præventionsbrug og hvilke faktorer, der kan påvirke unges lyst til at bruge prævention, når de er sammen med en ny partner. Som introduktion til filmen gennemføres en fælles brainstorm om elevernes umiddelbare tanker, når de hører ordet prævention. De ord eleverne siger noteres på smartboard eller på tavlen. Gem resultatet af brainstormen. Film: Sikker sex hvorfor ikke? Eleverne får udleveret arbejdsarket til øvelsen. På arbejdsarket er der plads til at notere de pointer, eleverne finder vigtigst i forhold til unges præventionsbrug. Arbejdsarket er inddelt i to områder: 1. Filmens pointer om, hvad der påvirker unges valg omkring prævention 2. Filmens pointer om, hvad der kan få unge til at vælge at bruge prævention, når de er sammen med en ny partner. Filmen afspilles for eleverne og eleverne noterer pointer på arbejdsarket, mens de ser filmen. Efter eleverne har set filmen, inddeles de i mindre grupper, hvor de taler om de pointer, de hver især har noteret. Hver elev præsenterer sine egne overvejelser over, hvad der er filmens pointer og hvorfor, og de andre lytter og stiller spørgsmål. Der afsættes en fast tidsramme til gruppens dialog om filmens pointer. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 50

51 3.6 Sikker sex - hvorfor ikke? Side 2 af 2 Fortsat fra forrige side Fælles opsamling Gruppearbejdet afsluttes med en fælles dialog om filmens pointer og elevernes egne tanker og overvejelser i den forbindelse. Underviseren faciliterer dialogen. Der kan tages afsæt i disse spørgsmål: Hvilke pointer om, hvad der påvirker unges præventionsbrug, blev sagt i filmen? Hvor får unge deres viden om prævention fra? Hvilken betydning, tror I, disse informationskilder har for unges valg omkring prævention? Hvordan tror I, at unges præventionsbrug generelt er påvirket af den måde, hvorpå man eksempelvis taler om prævention blandt venner, med sine forældre, i ungdomsprogrammer, på nettet, blandt forskellige eksperter, blandt politikere? Kan I give eksempler på bestemte måder at tale om prævention på, som I har oplevet på nettet, i tv eller andre steder, hvor unge færdes? Hvordan tror I unge bliver påvirket af kampagner om præventionsbrug? Hvad virker/hvad virker ikke? Hvilke pointer om, hvad der kan få unge til at bruge prævention, blev sagt i filmen? Hvad tror I, der kan få unge til at bruge prævention, når de er sammen med en ny partner? Hvem kan man som ung tale med om prævention og sikker sex, hvis man er usikker på noget (eksempelvis sundhedsplejersken, forældre, Sexlinen for Unge )? I forbindelse med dialogen kan der perspektiveres til elevernes brainstorm. Tal for eksempel med eleverne om, hvorvidt der kan ses nogen bestemte måder at tale om prævention på i den brainstorm, eleverne har lavet? Perspektivering til andre perioder På findes en videoartikel med titlen Prævention: Fra afholdenhed til på med dutten. Videoartiklen består af småfilmklip og tekst, der tilsammen præsenterer, hvordan man har talt om prævention i samfundet fra 1960'erne og frem til i dag. I fællesskab eller i mindre grupper arbejdes med følgende opgaver: Hvordan har den måde man har talt om prævention i samfundet på fra 1960 erne til i dag, ændret sig? Hvilke forskelle og ligheder er der eksempelvis i forhold til budskaber om, hvorfor man skal bruge prævention, og hvem der har ansvaret? Hvilke nye overvejelser over, hvordan unges præventionsbrug er påvirket af den måde, hvorpå der tales om prævention i samfundet (eksempelvis i medierne) får I, når I ser de historiske klip? Hvem tænker I der bestemmer, om man skal bruge prævention (samfundet, ens forældre, en selv, ens partner, ens venner )? Hvordan ser I gerne man taler om prævention i samfundet (eksempelvis i skolen, i medierne, i kampagner, i Folketinget ) om 20 år, hvis man skal tale om det på en måde, som får unge til at bruge prævention? Hvad tror I, der skal til for, at man kommer til at tale om det på den TIPS TIL UNDERVISEREN Undervisningen i sundheds- og seksualundervisning skal ifølge forenklede Fælles Mål tage afsæt i et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi sundhed ses som noget, der påvirkes af både livsstil og livsvilkår, dvs. de rammer vi har at vælge livsstil indenfor. I denne øvelse er der sat fokus på, hvordan normer, forventninger og den måde, hvorpå der i samfundet tales om prævention kan påvirke de valg unge træffer omkring prævention og seksuel sundhed. I Uge Sex Grundmaterialet til klasse findes flere øvelser til undervisning omkring prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. På sexfordig.dk under Film findes flere små korte film om prævention og sexsygdomme. måde, I foreslår? Hvad kan I selv gøre som unge? Hvad kan samfundet gøre? Hvordan kan unge påvirke samfundet i den retning, I ønsker? Afslutningsvis faciliterer underviseren en fælles opsamling med afsæt i de spørgsmål, eleverne har arbejdet med Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 51

52 ARBEJDSARK 3.6 Sikker sex hvorfor ikke? Filmens pointer om, hvad der påvirker unges brug af prævention Pointer om, hvad der kan få unge til i højere grad at bruge prævention, når de har sex med en ny partner: FAKTA OM UNGES SEKSUELLE SUNDHED OG PRÆVENTIONSBRUG De fleste unge passer godt på sig selv og er veloplyste om sex og seksualitet. Flertallet har forstået budskaberne om sikker sex (prævention, seksuelt overførte sygdomme og graviditet), men handler ikke nødvendigvis altid herefter. De unge, der ikke bruger prævention ved det første samleje, begrunder det med, at det er for besværligt, at de glemmer det, eller at det er vanskeligt at tale om med en ny partner. Den seksuelle debutalder i Danmark er 16 år. Dette tal har ikke ændret sig væsentligt i mange år. De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer. Ud af de seksuelt aktive piger har over halvdelen brugt nødprævention en eller flere gange. Næsten halvdelen af de unge synes ikke, de har tilstrækkelig viden om sexsygdomme. Antallet af unge, der testes positive for sexsygdomme, har været stigende de seneste mange år, dog med et mindre fald i forhold til klamydia siden Man regner med at cirka 5-10 % af alle unge mellem år er smittet med klamydia. De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og graviditet fra jævnaldrende, selvom forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet. Gruppearbejde Præsenter de pointer, I har skrevet ned, for hinanden. Tal om: Hvordan tror I, at unges præventionsbrug er påvirket af den måde, man eksempelvis taler om prævention på blandt venner, med sine forældre, i ungdomsprogrammer, på nettet? Hvad tror I, der kan få unge til at bruge prævention, når de er sammen med en ny partner?? KILDER Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd, og Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke om seksuel sundhed. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 52

53 Side 1 af BLIK PÅ NORMER Film MÅL At eleverne har viden om unges ret til ikke at blive diskrimineret på grund af ens køn. At eleverne kan give eksempler på, hvad normer kan betyde for unges trivsel MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene til øvelsen kopieres. Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. Klippet varer 3 min. 23 sek. Forbered eventuelt supplerende spørgsmål til filmene. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter Materialer UNI-Login Computer med internetforbindelse. Filmklippet Ehm: Jeg er hverken dreng eller pige på Mindre stykker papir, tegnestifter og stor opslagstavle/post-it og en tom væg. Arbejdsark til øvelsen. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at klassen i grupper skal arbejde med et filmklip, hvor et ungt menneske fortæller om at være hverken dreng eller pige. Klassen inddeles i grupper, og hver gruppe får udleveret arbejdsark til øvelsen samt to mindre stykker papir. Grupperne ser klippet fra tværs om Ehm, der hverken er dreng eller pige, på under Krop, normer og trivsel og arbejder med de tilhørende spørgsmål, der fremgår af arbejdsarket. De små stykker papir, som grupperne har fået udleveret, bruges til, at grupperne skriver de vigtigste budskaber om normer for køn og retten til at udleve sit køn uden diskrimination. Der skal derfor være en stor, tom opslagstavle i klassen til budskaberne eller en væg til post-its. Tavlen/væggen kan eventuelt inddeles i to dele til henholdsvis budskaber om normer for køn og retten til at udleve sit køn uden diskrimination. Som afslutning på arbejdet samles eleverne til en fælles opsamling. Hver gruppe præsenterer, hvilke pointer fra klippet de har valgt som de vigtigste budskaber omkring normer for køn og retten til at udleve sit køn uden diskrimination. Herefter faciliterer underviseren en fælles dialog om filmklippet og elevernes pointer. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvad fortæller Ehm om sine oplevelser med at bryde med normen om, at der kun findes to køn? Hvad fortæller Ehm om, hvordan ens krop bestemmer, hvordan man bliver behandlet? Hvilke andre eksempler kan I nævne på, at ens krop eller ens måde at se ud på kan have betydning for, hvordan man bliver mødt? Hvordan opstår normer? Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 53

54 3.7 Blik på normer Side 2 af 2 Fortsat fra forrige side Hvilke andre eksempler på normer, som kan have betydning for unges sundhed og trivsel, kan I nævne? Hvad kan man gøre for at bryde eller ændre normer (giv eventuelt eksempler på normer, der har ændret sig over tid, eksempelvis normer for kropsidealer, normer for seksualitet, normer for kønsroller og så videre, og tal om, hvad der har været med til at ændre disse normer)? Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at man selv eller andre bliver diskrimineret på grund af sit køn og den måde, man udlever sit køn på? Hvad kan man som ung gøre for at udvide normerne for køn i de fællesskaber, man er en del af, eksempelvis skolen, lokalmiljøet og samfundet generelt? TIPS TIL UNDERVISEREN Vær opmærksom på, at det kan være sårbart at arbejde med øvelsen, hvis der i klassen er elever, der adskiller sig fra de normer om køn, der er i klassen/samfundet. Overvej, hvordan du som underviser vil forholde dig, hvis disse elever selv, eller andre elever i klassen, inddrager dem som eksempel. Hold fast i, at det er vigtigt at bruge respektfulde ord om køn og seksualitet, der bryder med normer. Understreg også øvelsens centrale pointe om, hvad normer gør ved unges trivsel, frem for at have fokus på de unge, der bryder med normerne. I afsnit 2 i dette materiale kan du læse mere om, hvordan man i sundheds- og seksualundervisningen kan arbejde bevidst med at skabe et trygt rum for alle elever. Opslagstavlen kan bruges til at synliggøre vigtigheden af at anerkende mangfoldighed i forhold til køn samt retten til ikke at blive diskrimineret på grund af sit køn, og den måde man udlever sit køn på. Pointerne kan på den måde indgå i efterfølgende samtaler, hvor mangfoldighed og rettigheder omkring køn udfordres i klassens sociale liv eller i forbindelse med aktuelle historier i medierne. Normer påvirker og begrænser alle, og mange elever oplever eller frygter de konsekvenser, der kan være ved ikke at passe ind i klassens/samfundets normer. Undersøgelser viser eksempelvis, at normer for krop, køn og seksualitet er en væsentlig faktor i forhold til in- eller eksklusion i sociale fællesskaber. Dialog om normer og normers betydning kan skabe øget bevidsthed og kritisk sans i forhold til normer og normers betydning og kan på den måde være med til at skabe et mere inkluderende rum for alle. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 54

55 ARBEJDSARK 3.7 Blik på normer Opgave 1: Spørgsmål til filmklippet med Ehm Tal sammen om følgende spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt for Ehm, at andre kan forstå, hvordan hen har det med køn? Hvilken betydning har normen om, at der kun findes to køn, haft for Ehms trivsel? Hvorfor er det vigtigt, at omgivelserne accepterer den, man er? Hvilke problemstillinger omkring unges ret til ikke at blive diskrimineret på grund af sit køn fortæller klippet om? Hvad fortæller Ehm om at skabe plads i samfundet til, at man ikke behøver være hverken dreng eller pige? Hvilke andre normer kan have betydning for den måde, man bliver mødt på af andre? En pointe om normer er, at de er overalt, men de kan være svære at få øje på, fordi de enten er usynlige eller selvfølgelige for dem, der bevidst eller ubevidst tilpasser sig normerne. Hvilke idéer har I til, hvordan man kan skærpe sit blik, så man får øje på normer, der enten ekskluderer eller diskriminerer? Opgave 2: Budskaber fra filmklippet med Ehm Bliv enige om, hvilke af klippets budskaber om normer for køn og retten til ikke at blive diskrimineret på grund af sit køn, som I synes, der er de allervigtigste. Skriv de to budskaber på hver deres stykke papir, og hæng dem op i klassen. Forbered en begrundelse for, hvorfor I synes, at netop disse to budskaber er de vigtigste. OM NORMER Normer kan være (uskrevne) regler for, hvordan man skal opføre sig i bestemte sammenhænge. Normer kan komme til udtryk som (usagte) forventninger til, hvad man gør og siger i forskellige fællesskaber (familien, skolen, fritidsklubben, lokalmiljøet, samfundet). Derfor kan normer være med til at bestemme, hvad man gør og ikke gør. Normer kan ændres og laves om. Normer er overalt, men de er svære at få øje på, fordi de er selvfølgelige /usynlige. Det er ofte flertallet, der bestemmer, hvad normen er. Normer kan være ekskluderende og diskriminerende. DINE RETTIGHEDER Retten til ikke at blive diskrimineret på grund af sit køn er én af de seksuelle rettigheder. De seksuelle rettigheder er rettigheder, som alle unge har ret til at få opfyldt. Du kan læse mere om de seksuelle rettigheder i Sexikon på Hvis du oplever, at du selv eller andre får krænket deres seksuelle rettigheder, er det vigtigt, at du taler med en voksen, du har tillid til. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have rådgivning i forhold til krop, køn og seksualitet, kan du kontakte Sexlinien for Unge. Se mere på Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 55

56 Side 1 af DE SEKSUELLE RETTIGHEDER Prioriteringsøvelse MÅL At eleverne har viden om de seksuelle rettigheder. At eleverne kan give eksempler på, hvad de seksuelle rettigheder betyder for børn og unge. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka minutter. Materialer Arbejdsark med rettighedsmodel til hver elev. Arbejdsark med rettigheder til hver gruppe. Sakse til hver gruppe. BESKRIVELSE Underviseren forklarer eleverne, at de skal arbejde med en øvelse, der handler om de seksuelle rettigheder. Arbejdsarkene med rettighedsmodellen og fakta om rettighedskort uddeles til eleverne og danner udgangspunkt for introduktionen. Eleverne kan gennemgå teksterne på arbejdsarket individuelt eller i mindre grupper, eller underviseren kan introducere i et kort fælles oplæg. Eleverne skal vide at: De seksuelle rettigheder er 10 rettigheder, der handler om krop, køn, relationer og seksualitet. De seksuelle rettigheder er formuleret på baggrund af Børnerettighederne og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Den danske stat er forpligtet på at sikre, at danske børn og unge får opfyldt deres seksuelle rettigheder, enten gennem lovgivningen eller den måde, myndighederne arbejder på. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper à 4-5 personer. Hver gruppe får uddelt en kopi af arbejdsarket med rettighedskort. På rettighedskortene er de seksuelle rettigheder formuleret i enkle udsagn. Kortene klippes ud. I gruppen skal eleverne prioritere rettighedskortene ud fra, hvor vigtig de synes de enkelte rettigheder er for unges liv i Danmark. Gruppen skal placere kortene i en pyramide. Øverst lægges kortet med den rettighed, gruppen mener, er vigtigst. Herunder lægges de to kort med de to næstvigtigste rettigheder, herefter tre kort og i sidste række lægges fire kort. Det centrale i øvelsen er selve diskussionen omkring prioriteringen, og elevernes argumenter for, hvorfor nogle rettigheder kan opleves vigtigere for unges liv i Danmark end andre. Hvis eleverne i gruppen er uenige, skal de derfor opfordres til at argumentere og søge kompromisser, de kan være tilfredse med. Når alle grupper er færdige, præsenterer grupperne deres prioriteringspyramider for hinanden. I fællesskab undersøges forskelle og ligheder mellem gruppernes prioriteringer. Underviser og elever kan stille uddybende spørgsmål til de overvejelser, der ligger bag gruppernes prioriteringer. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 56

57 3.8 De seksuelle rettigheder Side 2 af 2 Fortsat fra forrige side Afslutningsvis faciliterer underviseren en fælles dialog om børn og unges seksuelle rettigheder. Der sættes i opsamlingen fokus på dilemmaer i relation til rettighederne og de handlemuligheder, man har, hvis man som ung oplever, at ens seksuelle rettigheder krænkes. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Er dette rettigheder, som alle unge i Danmark har i dag? Kan I give eksempler på, hvordan de enkelte rettigheder kan komme til udtryk i unges hverdag? Kan I give eksempler på, at rettighederne er indarbejdet i den danske lovgivning eller i den måde myndighederne arbejder på? Hvilke dilemmaer, tænker I, der kan opstå mellem eksempelvis forældres pligt til at passe på deres børn og unges ret til privatliv? Hvilke andre dilemmaer, tænker I, der kan knytte sig til rettighederne? Hvilke af disse rettigheder oplever unge i Danmark oftest bliver overtrådt? Hvilke af disse rettigheder oplever unge i Danmark, at de i særlig grad får opfyldt? Hvilke handlemuligheder har man som ung, hvis man oplever, at en eller flere rettigheder bliver krænket for en selv eller andre? Hvordan kan man som ung i Danmark påvirke eksempelvis politikerne til at gøre mere for at unges seksuelle rettigheder bliver opfyldt? Hvad kan man i et fællesskab som en klasse eller en skole gøre for, at alle oplever deres seksuelle rettigheder anerkendes og respekteres? TIPS TIL UNDERVISEREN Arbejdet med øvelsen kan suppleres med quiz og film om de seksuelle rettigheder, som findes på Rettighederne på arbejdsarket er omskrevet til et sprog, som er forståeligt for eleverne, og rettet imod unges liv. Ønsker man som lærer at inddrage de mere formelle formuleringer til hver artikel, kan man supplere med de formuleringer, der findes indledningsvist i vejledningen til undervisere på I arbejdet med øvelsen kan undervisningsmaterialet om de seksuelle rettigheder inddrages. Her kan eleverne blandt andet spille dilemmaspil og se korte film om de seksuelle rettigheder. Øvelsen kan tilrettelægges som en del af den understøttende undervisning og i den forbindelse bidrage til dialog om, hvordan man respekterer hinandens seksuelle rettigheder på skolen. På den måde kan øvelsen indtænkes i klassens trivselsarbejde. Som en evaluerende opfølgning på øvelsen kan eleverne udvikle quizzer til hinanden om de seksuelle rettigheder. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 57

58 ARBEJDSARK De seksuelle rettigheder RETTIGHEDSMODELLEN FN S VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER Indeholder 30 artikler, der beskriver universelle rettigheder, som alle mennesker i hele verden har. Artiklerne dækker borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Erklæringen blev vedtaget af FN i Artiklerne er ikke juridisk bindende for landene i FN, men landene er forpligtet på at arbejde for, at alle mennesker får overholdt deres menneskerettigheder.fn s menneskerettighedsråd er med til at overvåge, om landende opfylder deres forpligtelser. FN'S BØRNERETTIGHEDS- KONVENTION Børnekonventionen består af 54 artikler, der beskriver konkrete rettigheder, som børn og unge i hele verden har. Rettighederne præciserer, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Lande, der har underskrevet og ratificeret¹ konventionen, har forpligtet sig på overholde og sikre børns rettigheder gennem lovgivningen og den måde, som myndighederne (eksempelvis politi, daginstitutioner, skoler, socialforvaltninger) arbejder på. Konventionen blev vedtaget af FN i Danmark ratificerede¹ konventionen i DEN EUROPÆISKE MENNESKE- RETTIGHEDSKONVENTION Indeholder en række centrale borgerlige og politiske rettigheder, som er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret¹ konventionen. Konventionen er et eksempel på, hvordan landene i Europarådet har forpligtet hinanden på at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for deres borgere. Konventionen blev vedtaget i 1950 af Europarådet. En domstol er med til at kontrollere, at medlemslandene overholder menneskerettighederne. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER De seksuelle rettigheder er formuleret af en international organisation, der hedder IPPF (International Planned Parenthood Federation). IPPF er en global organisation, der blandt andet arbejder for at sikre og fremme seksuelle rettigheder for alle. ¹ En konvention er en traktat, som indgås mellem forskellige stater. Når en stat har ratificeret en international konvention, har staten forpligtet sig på at overholde konventionen og sikre, at landets lovgivning ikke er i modstrid med konventionens rettigheder. En konvention bliver på den måde bindende for den enkelte stat. Lande, der ikke overholder en konvention, udsætter sig for kritik fra FN og måske andre medlemslande i FN, men også egne borgere, interessegrupper og medier kan kritisere regeringen, hvis den ikke lever op til de menneskerettigheder, staten har tilsluttet sig. De seksuelle rettigheder tager udgangspunkt i Børne- og Menneskerettighederne og handler om rettigheder i forhold til krop, sex, seksualitet, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er altså også rettigheder, som de lande, der har underskrevet FN s Menneskerettighedskonvention og ratificeret¹ Børnekonventionen, er forpligtet på at sikre. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 58

59 ARBEJDSARK De seksuelle rettigheder RETTIGHEDSKORT Unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af deres køn og deres seksualitet. Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden væsentlig grund. Unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Det betyder eksempelvis, at unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme. De har også ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og unge har ret til at kunne finde oplysninger om blandt andet sex, sexsygdomme, prævention og abort, for eksempel på nettet. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 59

60 Side 1 af FOKUS PÅ FRUGTBARHED Læringsforløb MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke frugtbarheden generelt. At eleverne kan give eksempler på, hvordan man kan fremme frugtbarheden i Danmark. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 2 lektioner. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Adgang til computere. BESKRIVELSE I dette læringsforløb skal eleverne undersøge udvalgte faktorer, der kan have betydning for frugtbarheden, og de skal udvikle forslag til handlinger, der kan bidrage til at fremme frugtbarheden i Danmark. Læringsforløbet tilrettelægges i tre faser: 1. En introfase, hvor eleverne spores ind på emnet gennem en stoleøvelse (ca minutter) 2. En undersøgelsesfase, hvor eleverne i grupper skal undersøge faktorer, der kan påvirke frugtbarheden, samt formulere konkrete handlemuligheder, der kan minimere påvirkningen fra disse faktorer (ca minutter) 3. En fremlæggelsesfase, hvor eleverne fremlægger et af deres forslag til handlemuligheder. Denne del af forløbet kan også bruges som evaluering af, om eleverne har tilegnet sig de opstillede mål. (ca minutter) Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med en problemstilling omkring frugtbarhed. Øvelsen handler om både mænd og kvinders frugtbarhed. Gennem de seneste mange år er antallet af assisterede befrugtnin- ger, hvor der ydes medicinsk støtte til at blive gravid, steget i Danmark, og samtidig fødes der færre børn end tidligere. Nogle læger taler i den forbindelse om, at faldende fertilitet er blevet en folkesygdom. En folkesygdom er en sygdom, der har stor udbredelse i befolkningen, og som har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger 1. Sundhed og frugtbarhed hænger sammen. Manglende frugtbarhed kan påvirke den enkeltes sundhed og trivsel, og befolkningens generelle sundhed og trivsel kan påvirke frugtbarheden. Frugtbarheden kan eksempelvis påvirkes af forhold som alkohol og rygning samt en række forskellige sygdomme, herunder smitte med sexsygdomme som klamydia og gonore. Kemikalier er også under mistanke for at spille en rolle. Der er især fokus på, at hvis gravide udsættes for visse kemikalier kan det påvirke fostret på en måde, som får betydning for frugtbarheden i voksenlivet. 1. INTROFASE. STOLEØVELSE (20-25 MIN) Efter underviserens korte introduktion indledes forløbet med en stoleøvelse. Stoleøvelsen skal spore eleverne ind på emnet ved at skabe dialog om perspektiver på frugtbarhed og faktorer, der kan påvirke frugtbarheden. Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren fortæller eleverne, at de nu skal lave en øvelse, der handler om at tage stilling til udsagn om frugtbarhed og det at få børn. Herefter introduceres klassen til arbejdsformen. Dette er særlig vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med denne øvelsestype før. Eleverne skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Underviseren læser et udsagn højt. De elever, der er enige i udsagnet, rejser sig og bytter plads, så alle der er enige får en ny plads. Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. De elever, der er uenige, markerer deres holdning ved at blive siddende på stolen. Man må ikke gå tilbage til den stol, man kommer fra. NOTER 1 Schmidt og Pinborg (red), Fertilitet og sundhed, Munksgaard Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 60

61 3.9 Fokus på frugtbarhed Side 2 af 3 Fortsat fra forrige side Efter eleverne har taget stilling til de første 3-4 udsagn, åbner underviseren for en dialog med afsæt i udsagnene og elevernes standpunkter. Gennem underviserens uddybende spørgsmål får eleverne mulighed for sammen at reflektere over og nuancere deres viden og standpunkter. På et passende tidspunkt fortsætter underviseren med at læse nye udsagn op, indtil eleverne har taget stilling til alle udsagn. Udsagn til øvelsen: I dag er det dejligt vejr (prøveomgang). Mange unge ved, at de gerne vil have børn engang. Mange unge ved, at de ikke ønsker at få børn. Mange unge synes, at det er lidt abstrakt at skulle tænke over at få børn. Mange unge forestiller sig, at det er nemt at få børn. Mange unge tror, at alle kan få børn, når de gerne vil. Mange unge vil gerne have en uddannelse, inden de får børn. Det er vigtigt for samfundet, at der fødes børn. Samfundets normer kan påvirke de valg, som unge og voksne træffer i forhold til at stifte familie. Politiske beslutninger kan påvirke de valg, som unge og voksne træffer i forhold til at stifte familie. Det er vigtigt, at man i seksualundervisningen lærer, hvordan man beskytter sig mod at blive eller gøre nogen uønsket gravid. Det er vigtigt, at man i seksualundervisningen lærer om faktorer, der kan påvirke ens muligheder for at blive eller gøre nogen gravid. Mange unge ved, at alder har stor indflydelse på muligheden for at få børn. Mange unge ved, at klamydia og gonore kan påvirke mænd og kvinders frugtbarhed. Mange unge er bevidste om, at nogle kemikalier er under mistanke for at kunne påvirke frugtbarheden. Mange unge gør noget for at undgå kemikalier. Man har ret til selv at bestemme, hvornår man gerne vil have børn. Afhængig af elevernes standpunkter kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål i dialogen med eleverne om deres standpunkter: Hvorfor tror I, at unge forestiller sig, at det er nemt/ikke er nemt at få børn? Hvorfor kan det være vigtigt for samfundet, at der fødes mange børn? Hvad kan samfundet gøre for, at der fødes flere børn? Hvad tænker I om det, at man kalder faldende frugtbarhed for en folkesygdom? Hvordan tror I unge bliver påvirket af budskaber om faldende frugtbarhed? Hvilke politiske beslutninger tror I kan bidrage til, at der fødes flere børn? Hvordan tror I, at unge bliver påvirket af budskaber om, at kemikalier i hverdagen måske kan nedsætte frugtbarheden? Hvordan kan man se, at unge er bevidste om/ikke er bevidste om, at kemikalier i hverdagen måske kan påvirke frugtbarheden? Ved I hvordan man kan blive udsat for kemikalier, som måske kan påvirke frugtbarheden? Hvad kan man gøre for at oplyse bedre om, at nogle kemikalier måske kan påvirke frugtbarheden? Hvordan tror I, at unge bliver påvirket af budskaberne om, at klamydia og gonore kan påvirke frugtbarheden? Hvad tror I påvirker unges/voksnes beslutninger om, hvornår de eventuelt vil have børn? Hvilke normer tænker I, der er i samfundet i forhold til at få børn (eksempelvis i forhold til alder, at være i et fast parforhold, at være et bestemt sted i livet og så videre)? FAKTA OM FRUGTBARHED OG KEMI Dyrestudier og laboratorieforsøg viser, at nogle kemikalier kan påvirke dyrefostre, så deres frugtbarhed er nedsat, når de er udvoksede. Man har ingen faste beviser, men det rejser en mistanke om, at kemikalierne måske også kan påvirke menneskers frugtbarhed, hvis man som foster udsættes for kemikalier. Generelt er fostre særligt følsomme over for udefrakommende påvirkninger, og derfor kan en mindre mængde kemikalier risikere at få en virkning. Det er ikke enkelte, konkrete kemikalier, der mistænkes for at påvirke fostret. Det er den samlede udsættelse for mange forskellige stoffer og kilder, som måske kan have en betydning. Det er mere usikkert, om der kan være konsekvenser, og hvilke konsekvenser der kan være, for frugtbarheden, hvis man udsættes for kemikalier som barn eller voksen. Erfaringer fra ulykker med kemikalier og lægemidler viser, at kemikalier i høje nok doser kan nedsætte både voksne menneskers og menneskefostres frugtbarhed. KILDE Miljøstyrelsen. FAKTA OM ASSISTERET BEFRUGTNING Ca. 10 % af alle nyfødte børn i Danmark bliver undfanget ved hjælp af assisteret befrugtning. Ca danske kvinder/par behandles årligt for nedsat fertilitet (enlige, der får behandling, er ikke inkluderet). Jo ældre man er, des mindre er sandsynligheden for at blive gravid, også selvom man bliver behandlet. Det er både mænd og kvinder, der kan opleve problemer med frugtbarheden. KILDE Sundhedsstyrelsen. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 61

62 3.9 Fokus på frugtbarhed Side 3 af 3 Fortsat fra forrige side 2. UNDERSØGELSESFASE. GRUPPEARBEJDE (35-40 MINUTTER) Uddel arbejdsarket til eleverne. I grupper skal eleverne undersøge, hvordan frugtbarheden kan påvirkes af udvalgte faktorer. Eleverne skal vide, at frugtbarheden kan påvirkes af mange faktorer. Nogle faktorer kan man gøre noget for at undgå eller minimere, og andre kan man ikke gøre noget ved, eksempelvis arvelige eller medfødte sygdomme. I opgaven er der udvalgt faktorer, som man rent faktisk kan undgå eller minimere effekten af. Det drejer sig eksempelvis om, at man ikke venter for længe med at forsøge at blive gravid, da kvindens alder har stor betydning. Derudover handler det om, at man beskytter sig mod klamydia og gonore, undgår rygning og alkohol samt minimerer sin udsættelse for kemikalier. TIPS TIL UNDERVISEREN Dette læringsforløb rummer faglige elementer fra sundheds- og seksualundervisning, kemi, samfundsfag og dansk og kan med fordel tilrettelægges på tværs af disse fag. Hvis der ikke er tid til at gennemføre hele forløbet, kan man nøjes med undersøgelsesdelen og tilrettelægge de andre to dele som en kort indledende og afsluttende dialog. Det er vigtigt at holde fokus på forløbets mål omkring faktorer, der fremmer frugtbarheden generelt. Forløbet bør ikke fremstå med et budskab om, at der er et rigtigt eller et forkert tidspunkt at få børn ligesom manglende frugtbarhed ikke bør gøres til et individuelt anliggende. Det er derfor centralt, at øvelsen ikke alene fokuserer på livsstil og den enkeltes muligheder for at påvirke sin egen frugtbarhed. Frugtbarhed og beslutningen om at få børn er også påvirket af samfundsmæssige rammer og normer, som er afgørende for den enkeltes muligheder og valg i relation til om og hvornår, man vil have børn. Ligeledes kan det være væsentligt at give eleverne mulighed for også at forholde sig kritisk til normer om, at man skal have børn. Forløbet kan tilrettelægges sammen med temamaterialets øvelse 3.3 om sundhedspolitik og øvelse 3.10 om hormonforstyrrende stoffer. Øvelse 3.3 handler om udvikling af en sundhedspolitik for sundhed og trivsel i skolen. I sammenhæng med denne øvelse vil eleverne i stedet kunne få til opgave at udvikle forslag til indhold i en sundhedspolitik, der fremmer frugtbarheden. Når eleverne har fundet frem til, hvordan frugtbarheden påvirkes af de forskellige faktorer, skal de udvikle ideer til, hvad man selv kan gøre, og hvad samfundet (for eksempel politiske beslutningstagere og myndigheder) kan gøre for at undgå eller minimere, at frugtbarheden påvirkes af de forskellige faktorer. Underviseren fungerer som facilitator, der gennem dialog og uddybende spørgsmål udfordrer og nuancerer elevernes forståelser og de handlinger, de finder frem til. 3. FREMLÆGGELSESFASE OG EVALUERING.(35-40 MINUTTER) I den sidste del af forløbet skal eleverne forberede en fremlæggelse af én af de faktorer, de har arbejdet med. Forklar eleverne, at de skal forestille sig, de er blevet indkaldt til en konference for unge om, hvordan man fremmer frugtbarheden i Danmark. Visionen er, at om 10 år er udviklingen i Danmark vendt, så behovet for assisteret befrugtning er faldet, og flere får de børn, de ønsker sig, på det tidspunkt de gerne vil have børn. På baggrund af deres undersøgelser skal eleverne vælge den faktor, de synes, det er mest væsentligt at gøre noget ved, hvis frugtbarheden skal fremmes i Danmark. Herefter skal de forberede en fremlæggelse, hvor de præsenterer deres forslag til, hvad den enkelte selv kan gøre, og hvad de synes samfundet bør gøre for at reducere eller undgå effekten af den udvalgte faktor. Hver gruppe fremlægger deres arbejde og forløbet afsluttes med, at underviseren faciliterer en evaluerende dialog omkring elevernes tanker, visioner og forslag til handlinger, der kan fremme frugtbarheden i Danmark. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke pointer om frugtbarhed har gjort størst indtryk på jer i dette forløb? Er der viden fra dette forløb, som I i særlig grad synes, er relevant for unge som jer? Hvad kan I gøre for at dele den viden, I har fundet frem til med andre unge? Hvis I fik mulighed for at ændre på noget, der kan påvirke frugtbarheden i Danmark, hvad ville I så ændre? Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 62

63 Side 1 af 2 ARBEJDSARK 3.9 Fokus på frugtbarhed ÅRSAG HVORDAN PÅVIRKES FRUGTBARHEDEN AF DENNE ÅRSAG? HVAD KAN MAN SELV GØRE? HVAD KAN SAMFUNDET GØRE? Kemikalier Kvindens alder Klamydia og gonore Rygning Alkohol Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 63

64 3.9 Arbejdsark: Fokus på frugtbarhed Side 2 af 2 Fortsat fra forrige side I KAN EKSEMPELVIS SØGE VIDEN HER: I pjecen Bevar Frugtbarheden, som Rigshospitalet har udarbejdet. I kan finde den ved at google Bevar frugtbarheden (søg på frugtbarhed) FAKTA OM FRUGTBARHED OG KEMI FAKTA OM ASSISTERET BEFRUGTNING Ca. 10 % af alle nyfødte børn i Danmark bliver undfanget ved hjælp af assisteret befrugtning. Ca danske kvinder/par behandles årligt for nedsat fertilitet (enlige, der får behandling, er ikke inkluderet). Jo ældre man er, des mindre er sandsynligheden for at blive gravid, også selvom man bliver behandlet. Det er både mænd og kvinder, der kan opleve problemer med frugtbarheden. KILDE Sundhedsstyrelsen. Dyrestudier og laboratorieforsøg viser, at nogle kemikalier kan påvirke dyrefostre, så deres frugtbarhed er nedsat, når de er udvoksede. Man har ingen faste beviser, men det rejser en mistanke om, at kemikalierne måske også kan påvirke menneskers frugtbarhed, hvis man som foster udsættes for kemikalier. Generelt er fostre særligt følsomme over for udefrakommende påvirkninger, og derfor kan en mindre mængde kemikalier risikere at få en virkning. Det er ikke enkelte, konkrete kemikalier, der mistænkes for at påvirke fostret. Det er den samlede udsættelse for mange forskellige stoffer og kilder, som måske kan have en betydning. Det er mere usikkert, om der kan være konsekvenser, og hvilke konsekvenser der kan være, for frugtbarheden, hvis man udsættes for kemikalier som barn eller voksen. Erfaringer fra ulykker med kemikalier og lægemidler viser, at kemikalier i høje nok doser kan nedsætte både voksne menneskers og menneskefostres frugtbarhed. KILDE Miljøstyrelsen. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 64

65 Side 1 af NÅR HORMONERNE FORSTYRRES Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om mulige konsekvenser af påvirkning fra hormonforstyrrende stoffer. At eleverne kan formulere anbefalinger til unge og deres forældre om, hvordan man kan reducere sin egen (og andres) udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Det anbefales at printe arbejdsarket Fakta om hormoner og hormonforstyrrende stoffer i farver af hensyn til illustrationen på arket. Underviseren bør sætte sig godt ind i de fakta om hormoner og hormonforstyrrende stoffer, der fremgår af arbejdsarket. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 3-5 lektioner (afhængigt af, hvilken tidsramme der gives til elevernes arbejde med informationsmaterialerne). Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Adgang til computere. BESKRIVELSE Underviseren introducerer til øvelsen ved at fortælle eleverne, at de skal arbejde med en øvelse om hormoner og hormonforstyrrende stoffer. Øvelsen handler om den sundhedsrisiko, der muligvis kan være forbundet med at være udsat for mange forskellige hormonforstyrrende stoffer, som findes i nogle former for plastprodukter, kosmetik, plejeprodukter, PVC-gulve, teflonpander, i den mad vi spiser og i den støv vi indånder. Øvelsen er inddelt i to dele: 1. Fat om fakta. Hvor eleverne i små grupper først finder og bearbejder fakta om hormoner og hormonforstyrrende stoffer og dernæst udveksler fakta og synspunkter i nye grupper i en speed-talk. Der afsluttes med en fælles opsamling (ca minutter). 2. Formulering af anbefalinger. Hvor eleverne udvikler informationsmateriale til unge og deres forældre med anbefalinger til, hvordan man kan reducere sin egen udsættelse for hormonforstyrrende stoffer (2-3 timer). 1. FAT OM FAKTA Uddel arbejdsarkene Fakta om hormoner og hormonforstyrrende stoffer samt de to artikler med overskriften Hvem gør noget? til hver elev. De to artikler er dels et eksempel på, hvordan forskningen arbejder med at søge efter ny viden om hormonforstyrrende stoffers mulige påvirkninger af kroppens funktioner, og dels et interview med Maiken, der arbejder med dette område hos Miljøstyrelsen. Hver elev skal endvidere have et eksemplar af arbejdsarket Fat om fakta. Undersøgelse I mindre grupper på tre elever (eventuelt i par) skal eleverne sammen gennemgå arbejdsarkene og finde frem til:. To eksempler på, hvad eleverne synes er særlig vigtig viden om hormoner. To eksempler på, hvad eleverne synes er særlig vigtig viden om hormonforstyrrende stoffer. Samt To pointer fra hver af de to artikler, som eleverne synes er særlig relevante set i forhold til den viden, de har valgt omkring hormoner og hormonforstyrrende stoffer. Alle elever i gruppen skal notere gruppens eksempler og pointer på hver deres udgave af arbejdsarket Fat om fakta. Der afsættes en fast tidsramme til denne opgave på ca minutter afhængigt af elevernes læsehastighed, og om de tidligere har arbejdet med hormoner. Udveksling af viden og synspunkter Herefter tilrettelægges en speedtalk. Eleverne tager deres udfyldte arbejdsark Fat om fakta, og stående skal de finde sammen i grupper af 2-3 elever. Eleverne skal være sammen med nogen, de ikke har samarbejdet med omkring opgaven med af finde fakta. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 65

66 3.10 Når hormonerne forstyrres Side 2 af 3 Fortsat fra forrige side Grupperne får to minutter til at udveksle viden og synspunkter fra deres arbejdsark med fakta. Eleverne i de enkelte grupper skiftes til at præsentere, hvad de har stående på hver deres arbejdsark, samt hvilke diskussioner og overvejelser de har haft i gruppearbejdet. Eleverne må desuden stille kritiske og opklarende spørgsmål til hinanden samt finde forskelle og ligheder mellem indholdet i de udfyldte arbejdsark. Efter de to minutter afbryder underviseren samtalen, og eleverne skal finde sammen i nye grupper/par, hvorefter øvelsen med to minutters udveksling af viden gentages. Afhængigt af klassens størrelse kan øvelsen gentages 4-5 gange, så eleverne når at udveksle viden og synspunkter med så mange som muligt. Det samlede arbejde med faktaarkene afrundes med en fælles dialog. Underviseren faciliterer dialogen. Der kan tages afsæt i disse spørgsmål: Hvordan vil I beskrive den proces, som vises på illustrationen på arbejdsarket med fakta? Er den information, I får på arbejdsarkene, ny eller kendt viden for jer? Var der noget af det I læste, der i særlig grad overraskede jer? Hvilke forskelle og ligheder var der mellem de fakta de forskellige grupper havde udvalgt? I hvilket omfang tænker I i jeres hverdag over, at der kan være en mulig risiko forbundet med at udsætte sig selv for hormonforstyrrende stoffer? Hvad synes I er særlig spændende ved forskernes arbejde med at finde ny viden om sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og kvinders mulighed for at blive gravid? Havde I hørt om Miljøstyrelsens arbejde, før I læste artiklen med Maiken? Hvis ja, i hvilken sammenhæng har I så hørt om Miljøstyrelsen? Hvad synes I er særlig interessant ved Maikens arbejde? Hvad synes I er særlig vigtigt ved Miljøstyrelsens arbejde set i forhold til jeres egen sundhed? Hvordan tænker I, at man som ung selv kan påvirke sin egen udsættelse for hormonforstyrrende stoffer (eksempelvis undgå bestemte produkter, )? Hvordan tænker I, at man sammen med andre unge kan gøre noget for at minimere sin egen og andres udsættelse for hormonforstyrrende stoffer (eksempelvis melde sig ind i private organisationer, der arbejder med at påvirke dette område, melde sig ind i politiske ungdomspartier, der har den samme holdning til, hvad der bør gøres som en selv, )? 2. FORMULERING AF ANBEFALINGER I den anden del af opgaven skal eleverne i grupper udvikle informationsmateriale til unge og deres forældre med pointer om hormonforstyrrende stoffer samt anbefalinger til, hvordan man kan minimere sin egen udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Uddel arbejdsarket Gør noget. På relevante websites skal eleverne søge efter information, der er særlig relevant for unge, samt finde eksempler på handlemuligheder, som man alene og sammen med andre har for at minimere sin egen og andres påvirkning af hormonforstyrrende stoffer. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 66

67 3.10 Når hormonerne forstyrres Side 3 af 3 Fortsat fra forrige side Informationen omsættes til et informationsmateriale (eksempelvis en folder, en plakat, en informationsfilm, en lydoptagelse, ), der indeholder: Tre pointer om hormonforstyrrende stoffer. Tre anbefalinger til unge om, hvad man kan gøre for at minimere sin egen udsættelse for hormonforstyrrende stoffe. Tre anbefalinger til forældre om, hvordan man kan støtte sine børn i at undgå at udsætte sig selv for hormonforstyrrende stoffer. Afslutningsvis fremlægger alle grupper deres informationsmateriale for hinanden, og der afsluttes med en fælles dialog. I dialogen tages der afsæt i målene for forløbet, og hvordan eleverne kan omsætte den viden, de har tilegnet sig, til handling i deres egen hverdag. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvilken viden om hormonforstyrrende stoffer fra dette forløb, vurderer I som den vigtigste viden? Hvordan tror I, at I selv fremover vil bruge den viden, I har arbejdet med i dette forløb? Hvordan kan I, med de informationsmaterialer I har fremstillet, være med til at skabe forandringer i forhold til andres udsættelse for hormonforstyrrende stoffer? Hvilke forandringer i forhold til risikoen for at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer kunne I godt tænke jer, der er sket om 10 år? Hvad tror I, at der skal til for, at disse forandringer kommer til at ske? Hvad kan I selv alene og sammen med andre gøre for, at forandringerne sker? Det anbefales, at eleverne præsenterer deres informationsmaterialer for deres forældre og på skolen generelt. TIPS TIL UNDERVISEREN Undervisningen i sundheds- og seksualundervisning skal ifølge de forenklede Fælles Mål tage afsæt i et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi sundhed ses som noget, der påvirkes af både livsstil og livsvilkår. I øvelsen er det derfor vigtigt at tilrettelægge dialogen med eleverne, så det at undgå eller minimere sin udsættelse for hormonforstyrrende stoffer ikke kun handler om individuelle valg, men også om de muligheder, man har at vælge indenfor. Denne øvelse kan med fordel tilrettelægges som et længere forløb, hvor der også arbejdes med vidensog færdighedsmål fra andre fag eksempelvis samfundsfag (politik og informationssøgning), biologi (krop og sundhed) og dansk (fremstilling og kommunikation). Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 67

68 Side 1 af 2 ARBEJDSARK Når hormonerne forstyrres KEMI OG HORMONFORSTYRRENDE STOFFER På verdensplan findes mere end menneskeskabte kemiske stoffer. Af disse forventes det, at der produceres og importeres ca forskellige stoffer i EU i en mængde på mere end 1 ton om året. I dagligdagen bliver vi udsat for mange kemiske stoffer eksempelvis fra fødevarer, fra den luft, vi indånder, fra lægemidler, støv, kosmetik og andre forbrugerprodukter. ILLUSTRATION 1 ILLUSTRATION 2 Hormonforstyrrende stof Hormonforstyrrende stof Naturligt hormon Naturligt hormon Receptor Receptor Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 68

69 3.10 Arbejdsark 1: Når hormonerne forstyrres Side 2 af 2 Fortsat fra forrige side FAKTA OM HORMONER Der er over 50 hormoner i kroppen, som styrer livsvigtige funktioner. Hos et foster er det hormoner, der styrer organernes udvikling, inklusiv hjernens udvikling. Hormoner er molekyler, som føres rundt med blodet og styrer eksempelvis vækst, stofskifte, blodsukker, blodtryk, stressreaktioner, forplantning, kønsmodning, hårvækst, knogle- og muskeldannelse. Hormonerne produceres i organer, som kaldes for hormonproducerende (endokrine) kirtler. I kroppen mødes hormonerne med andre molekyler. Disse molekyler kaldes receptorer. Når receptorer og hormoner mødes, sætter de gang i en kædereaktion (se illustration 1 og 2). Det er eksempelvis en sådan kædereaktion, der fører til, at et drengefoster udvikler testikler. Det er også en sådan kædereaktion, der fører til, at et æg modnes under den månedlige menstruationscyklus. KILDE Miljøstyrelsen. FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke kroppen på mange forskellige måder. De kan påvirke dannelsen, transporten og nedbrydningen af naturlige hormoner og dermed forstyrre de naturlige processer i kroppen (se illustration). De kan ligne de naturlige hormoner og derfor binde sig til de samme receptorer, som de naturlige hormoner binder sig til. De kan øge mængden af kædereaktioner (se illustration 2) eller blokere for dem (se illustration 1), så de livsvigtige funktioner i kroppen ikke sker. En del kemikalier har vist sig at være hormonforstyrrende i dyr, men der er ikke enighed om, hvad der præcis skal til for at kunne sige, om et stof også er hormonforstyrrende hos mennesker. Derfor er det svært at blive enige om, hvilke stoffer der skal reguleres, fordi de er hormonforstyrrende. At regulere et stof betyder eksempelvis, at man laver love, der gør, at stoffet ikke må bruges eller kun må bruges i begrænset omfang. Stoffer som for eksempel Bispenol-A (BPA) og ftalater er mistænkte for at være hormonforstyrrende. Mistænkte hormonforstyrrende stoffer findes eksempelvis i nogle former for plastprodukter, kosmetik, plejeprodukter, PVC-gulve, teflonpander, i den mad vi spiser, og i den støv vi indånder. Det er ikke udsættelsen for enkelte stoffer, man er bekymret for. Det er udsættelsen for en blanding af mange forskellige hormonforstyrrende stoffer fra forskellige kilder. Hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at nedsætte mænd og kvinders frugtbarhed. Specielt er der bekymring for, at stofferne kan påvirke fosteret, så det får en nedsat frugtbarhed, når det bliver voksent. Udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen er også mistænkt for at kunne medføre andre alvorlige effekter, blandt andet effekter på hjernens udvikling, udvikling af forskellige kræftformer og udvikling af fedme og sukkersyge. KILDE Miljøstyrelsen. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 69

70 Side 1 af 4 ARBEJDSARK Når hormonerne forstyrres Hvordan de hormonforstyrrende stoffer påvirker kroppen, og hvad man kan gøre for at minimere og forhindre eventuelt skadelige effekter, er noget, som både myndigheder, politikere, interesseorganisationer og forskere interesserer sig for. Her møder I to eksempler på nogen, der på hver deres måde gør noget for at indhente ny viden omkring hormonforstyrrende stoffer. ARTIKEL 1 FORSKERNE UNDERSØGER På Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital er en gruppe forskere i gang med at undersøge mængden af hormonforstyrrende stoffer i kroppen hos danske kvinder, der forsøger at blive gravide. Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt, der undersøger sammenhænge mellem livsstil og frugtbarhed. ret på tre korte spørgsmål om deres forskningsprojekt Hvorfor? Fra dyreforsøg ved vi, at hormonforstyrrende stoffer som ftalater og bispehnol-a (BPA) har en effekt på det system i kroppen, der udskiller og producerer hormoner. Menneskets frugtbarhed er afhængigt af, at dette system fungerer, som det skal. Systemet kaldes for det endokrine system. Der er tegn på, at både mænd og kvinders frugtbarhed kan blive påvirket af hormonforstyrrende stoffer. Nogle undersøgelser tyder eksempelvis på, at mænds sædkvalitet er faldet gennem de sidste mange år. Nogle forskere vurderer, at der er en sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og dårlig sædkvalitet. HORMONFORSTYRRENDE STOFFER OG FRUGTBAR- HED Fra dyreforsøg ved man, at hormonforstyrrende stoffer kan forstyrre fosterets udvikling under graviditeten, så det får en dårligere fertilitet, når det bliver voksent. Men man ved ikke med sikkerhed, hvordan mennesker - både ufødte børn og voksne - påvirkes af den samlede mængde af de mange forskellige hormonforstyrrende stoffer, vi udsættes for gennem for eksempel mad, støv og forbrugerprodukter. Erfaringer fra ulykker med kemikalier og lægemidler viser, at kemikalier i høje nok doser kan nedsætte både voksne menneskers og menneskefostres frugtbarhed. I denne undersøgelse kigger vi på sammenhængen mellem kvinders frugtbarhed og hormonforstyrrende stoffer. KILDE Miljøstyrelsen. Forskningsleder Ellen M. Mikkelsen og hendes team af forskere har sva- Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 70

71 3.10 Arbejdsark 2: Når hormonerne forstyrres Side 2 af 4 Fortsat fra forrige side Hvordan? Vi undersøger en gruppe kvinders urin og blod for hormonforstyrrende stoffer, mens de prøver at blive gravide. Hvis de bliver gravide, undersøger vi også mængden af hormonforstyrrende stoffer i kroppen to gange under graviditeten. Det er første gang, nogen undersøger kvinder, mens de prøver at blive gravide ad naturlig vej. På den måde får vi ny viden om de kvinder, der ikke kan blive gravide. I vores undersøgelser kigger vi blandt andet på, hvad det betyder for frugtbarheden, at man udsættes for en blanding af forskellige hormonforstyrrende stoffer. Hvad så videre? Hvis vores undersøgelser viser en sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og frugtbarhed, håber jeg, at man vil gøre mere for at undersøge et stof for skadelige virkninger, inden det frigives på markedet. Nogle af de stoffer, der er udviklet som erstatning for skadelige stoffer, har for eksempel vist sig at være mere skadelige end de stoffer, de har erstattet. Det er svært at sige, at al kemi, der indeholder hormonforstyrrende stoffer, skal forbydes, da nogle af dem har nogle vigtige og meget brugbare egenskaber. Det bedste vil derfor være, at nye stoffer undersøges for hormonforstyrrende effekter, inden de introduceres på markedet. På den måde kan vi forebygge, at et stof når at gøre skade gennem flere år, inden de skadelige effekter opdages. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 71

72 3.10 Arbejdsark 2: Når hormonerne forstyrres Side 3 af 4 Fortsat fra forrige side ARTIKEL 2 MILJØSTYRELSEN VURDERER, REGULERER OG INFORMERER Maiken Guldborg Rasmussen er ansat i Miljøstyrelsens kemikalieenhed. Kemikalieenheden arbejder med at vurdere både nye og eksisterende kemikalier, der bruges i forskellige produkter. Det betyder, at Maiken er med til at undersøge, om der er en risiko forbundet med at bruge de forskellige kemikalier. Maiken og hendes kollegaer arbejder også med at regulere brugen af disse kemikalier og forhandle med resten af EU om kemikalieregler. Maikens interesse for mennesker og kemi Maiken interesserer sig for, hvilken betydning det har for os mennesker, at vi udsættes for skadelig kemi. Den interesse fik hende til at søge ind på biologistudiet, og derefter tog hun en kandidatuddannelse i miljøkemi og sundhed. Gennem sin uddannelse har Maiken fået stor viden om kemikalier, og hvad kemikalier kan gøre ved mennesker og miljøet. Den viden, jeg har fået fra min uddannelse, bruger jeg i mit arbejde i kemikalieenheden. Jeg arbejder blandt andet med at undersøge, hvilke kemiske stoffer der er i forskellige forbrugerprodukter, eksempelvis i make-up, tøj, tatoveringer eller mobiltelefoner. Når vi har fundet ud af, hvilke kemikalier der er i produkterne, undersøger vi, om kemikalierne kan udgøre en risiko, når man bruger produkterne. Hvis de gør det, arbejder vi for at lave regler, så kemikalierne ikke længere må findes i produkterne, fortæller Maiken. En anden del af mit arbejde går ud på at oplyse forbrugerne om, hvilke kemikalier, der er i forbrugerprodukter, så man selv kan vælge, om man vil udsættes for dem. Vi laver bl.a. oplysningskampagner, så forbrugerne får viden til at træffe de rigtige valg for dem, fortæller Maiken Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 72

73 3.10 Arbejdsark 2: Når hormonerne forstyrres Side 4 af 4 Fortsat fra forrige side Forbud og information Man kan undre sig over, at politikerne ikke bare forbyder de stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det har Maiken en forklaring på: Man kan ikke bare lave forbud, før man er helt sikker på, at stofferne er hormonforstyrrende. Det er eksempelvis ikke alle stoffer, der er testet for hormonforstyrrende effekter. En anden udfordring er, at vi i EU ikke har fælles kriterier for, hvornår et kemisk stof er hormonforstyrrende. Det er også noget af det, vi arbejder med at udvikle. Miljøstyrelsen arbejder hele tiden på at få ny viden og bruge den viden til at lave regler. Noget af det, Maiken og hendes kolleger gør, er at undersøge, hvordan man kan finde ud af, hvilke stoffer der er hormonforstyrrende. Vi har også Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor man kan finde en masse information, og så laver vi kampagner til forskellige målgrupper. En sådan kampagne er eksempelvis thinkbeforeyouink.dk, som er information til unge omkring tatovering. Et arbejde der giver mening Det var helt bevidst, at Maiken søgte job hos Miljøstyrelsen. Hun lægger især vægt på, at hun i sit arbejde kan bruge sin interesse for både politik og kemikaliers effekter i forhold til miljø og mennesker. Jeg er med til at sikre, at forbrugerne og miljøet ikke bliver udsat for kemi, der udgør en risiko. Det er et arbejde, hvor jeg føler, at jeg kan være med til at gøre en forskel. Netop derfor ville jeg gerne arbejde i Miljøstyrelsen, slutter Maiken. MILJØSTYRELSEN Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Miljøstyrelsen er med til at give politikerne den viden, de har brug for, for at kunne træffe beslutninger omkring miljø og sundhed. Miljøstyrelsen oplyser borgerne om miljø og sundhed. "I EU er der en målsætning om at alle relevante hormonforstyrrende stoffer skal identificeres inden 2020, og udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer skal minimeres. Når alle stofferne er fundet, kan vi vurdere, om der er en risiko ved at bruge de produkter, der indeholder disse stoffer. Hvis der er en risiko, arbejder vi for, at stofferne fjernes fra forbrugernes produkter. Indtil vi har den viden, der skal til for at lave forbud, sørger vi for at oplyse forbrugerne om, hvordan de selv kan undgå de stoffer, vi mistænker for at kunne være skadelige, fortæller Maiken. En af de metoder, Miljøstyrelsen bruger til at oplyse forbrugerne på, er Facebook. Miljøstyrelsen har en side, der hedder Hverdagskemi, hvor de løbende lægger posts op med gode råd til, hvordan man nedsætter sin påvirkning fra problematiske kemikalier. DU KAN OGSÅ GØRE NOGET! Maikens bedste råd til unge Miljøstyrelsens råd til unge er, at man selv forsøger at minimere sin egen udsættelse for problematisk kemi. Du kan skrue ned for kemien ved at: 1. Lufte ud og fjerne støv 2. Vælge miljømærkede produkter 3. Vaske nyt tøj før brug 4. Undgå indånding af spray 5. Når du maler: luft ud og undgå hudkontakt Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 73

74 ARBEJDSARK Når hormonerne forstyrres FAT OM FAKTA Gennemgå arket Fakta om hormoner og hormonforstyrrende stoffer Skriv to eksempler på, hvad I synes er særlig vigtig viden om hormoner Skriv to eksempler på, hvad I synes er særlig vigtig viden om hormonforstyrrende stoffer HVEM GØR NOGET? Læs og gennemgå artiklerne: Forskerne undersøger og Miljøstyrelsen vurderer, regulerer og informerer Skriv to pointer fra hver artikel, som I synes er særlig vigtig i forhold til det, I ved om hormoner og hormonforstyrrende stoffer. Pointer fra Forskerne undersøger Pointer fra Miljøstyrelsen vurderer, regulerer og informerer Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 74

75 ARBEJDSARK Når hormonerne forstyrres UDARBEJD ET INFORMATIONSMATERIALE! 1. Søg efter information om, hvordan man kan undgå eller minimere, at man udsættes for hormonforstyrrende stoffer. I kan finde information på disse sider: www. taenk.dk/tema/undgaa-hormonkemi/17-hormonforstyrrende-stoffer 2. Brug den information I har fundet til at udarbejde et informationsmateriale, eksempelvis en folder, en plakat, en informationsfilm, en lydoptagelse eller andet, der indeholder: Tre pointer om hormonforstyrrende stoffer Tre anbefalinger til unge om, hvad man kan gøre for at minimere sin egen udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Tre anbefalinger til forældre om, hvordan man kan støtte sine børn i at undgå at udsætte sig selv for hormonforstyrrende stoffer. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 75

76 Side 1 af AVISFORSIDE OM SUNDHED OG TRIVSEL Evaluering MÅL At eleverne kan formidle viden og budskaber om sundhed og trivsel. At eleverne kan evaluere egen læring i forbindelse med et læringsforløb om sundhed og trivsel. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug minutter. Materialer Computere med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE Underviseren introducerer øvelsen ved at fortælle klassen, at de skal evaluere, hvad de har lært i forbindelse med læringsforløbet om sundhed og trivsel. I grupper skal eleverne producere en avisforside, der præsenterer den nye viden eller de væsentligste budskaber, som klassen har arbejdet med i forbindelse med forløbet. Avisforsiden skal efterfølgende præsenteres for resten af klassen og bruges til en fælles samtale om, hvad eleverne har lært ud fra de mål, der blev formuleret i begyndelsen af forløbet. Eleverne inddeles i grupper, som i fællesskab skal lave hver deres avisforside. Hver gruppe skal have adgang til en computer med internetforbindelse. Avisforsiden skal laves i en skabelon, som eleverne finder på hjemmesiden (under Om Uge Sex nederst på siden) eller via dette direkte link: I skabelonen er der fire felter, hvor der er mulighed for at indsætte overskrifter, underrubrikker og tekst samt fotos. Eleverne skal formidle fire forskellige historier ( nyheder ) med brug af avisgenrens virkemidler (fængende overskrift, kort og præcis tekst, gode billeder med videre). Se et eksempel på skabelonen her i materialet. Eleverne kan eventuelt bruge følgende spørgsmål i forbindelse med gruppearbejdet, når de skal finde ud af, hvad de vil bringe på forsiden: Hvad i læringsforløbet har været overraskende? Hvilke gode, spændende eller vigtige perspektiver på temaet om sundhed og trivsel er vi blevet opmærksomme på? Hvad ved vi nu, som vi ikke vidste før? Hvad ved vi nu, som vi gerne vil have, at andre også skal vide? Hvordan kan vi bruge avisen til at skabe debat om unges sundhed og trivsel? Hvordan kan unge i fællesskab være med til at skabe gode rammer for, at alle trives og har det godt i de fællesskaber, man er en del af? Underviseren kan med fordel give eleverne en afgrænset tidsramme til at løse opgaven i. En passende tidsramme kan være minutter, men ønsker man at sætte mere fokus på de danskfaglige aspekter, skal der bruges mere tid. Når grupperne er færdige, gemmer de deres forside på computeren og laver eventuelt et print af den. Herefter præsenterer hver gruppe sin forside for de andre, enten ved hjælp af printet eller ved at hente skabelonen frem på projektor eller smartboard. Grupperne skal fortælle, hvorfor de har valgt at tage fat i netop de historier, budskaber eller pointer, som de har. Fortsættes næste side Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 76

77 3.11 Avisforside om sundhed og trivsel Side 2 af 2 Fortsat fra forrige side Når alle grupper har præsenteret deres arbejde, tager underviseren fat i de mål, der blev formuleret i begyndelsen af forløbet. Elever og lærer kan herefter i fællesskab tale om: Har vi opnået det, vi ville? Hvordan har vi arbejdet med at opnå det? Hvad har vi ikke opnået? Hvorfor? Hvilke arbejdsmetoder var særlige gode i forhold til at opnå målene for læringsforløbet? Hvilke tematikker og vinkler omkring sundhed og trivsel var særlig meningsfulde? Har vi lært noget andet, end det vi forventede? Hvad? Hvordan synes vi, det har været at arbejde med temaet? Hvis vi skulle have gjort noget anderledes, hvad skulle det så være? Hvis vi skulle arbejde med sundhed og trivsel en anden gang, hvad skulle det så handle om? Arbejdet med øvelsen sluttes af med, at de forskellige avisforsider hænges op i klassen og eventuelt sendes hjem til forældrene (via ForældreIntra eller lignende) sammen med en information om det netop overståede læringsforløb. TIPS TIL UNDERVISEREN I denne øvelse findes en beskrivelse af, hvordan produktionen af en avisforside kan bruges som en del af evalueringen af et læringsforløb, der handler om sundhed og trivsel. Avisforsiden kan også bruges undervejs i forløbet som et selvstændigt element, hvis man som underviser ønsker dette. Den kan også bruges til andre af seksualundervisningens emner. I arbejdet med avisforsiden er det oplagt at lægge vægt på danskfaglige elementer, for eksempel om aviser, blikfang og formidling, og øvelsen kan også udvides ved, at eleverne skriver de artikler, som de på avisens forside har angivet findes i avisen. I et opfølgende arbejde kan eleverne undersøge, hvilke overskifter og artikler aviserne typisk bringer om unges sundhed og trivsel. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 77

78 Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 78