Regnvandsfaskine. Bæredygtig og rentabel regnvandshåndtering. BIO-BLOK regnvandsfaskine professionel udførelse til alle bygge- og anlægsprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnvandsfaskine. Bæredygtig og rentabel regnvandshåndtering. BIO-BLOK regnvandsfaskine professionel udførelse til alle bygge- og anlægsprojekter"

Transkript

1 Bygge & anlæg Regnvandsfaskine Bæredygtig og rentabel regnvandshåndtering BIO-BLOK regnvandsfaskine professionel udførelse til alle bygge- og anlægsprojekter Minimeret risiko for oversvømmelse Bedre grundvandkvalitet Biologisk renseeffekt Skånsomt arbejdsmiljø Let og hurtig etablering God anlægsøkonomi 1

2 BIO-BLOK regnvandsfaskine bæredygtig regnvandshåndtering På den ene side udpines vores dyrebare og uerstattelige grundvandsressourcer, når regnvandet ledes gennem kloakledninger til renseanlæg og ikke naturligt ned gennem jorden. På den anden side overbelaster tilbagevendende kraftigere regnskyl det eksisterende kloaknet voldsomt med oversvømmelse af kældre og lavtliggende huse som resultat. Når renseanlæggenes og de fælles kloak ledningers kapacitet overskrides, ledes urenset spildevand direkte til vandløb, søer og hav. Derfor anses lokal afledning af regnvand i dag som et bæredygtigt og samfundsøkonomisk rigtigt alternativ til konventionel regnvandsafledning. Når lokal afledning af regnvand ud føres med en BIO-BLOK regnvandsfaskine, er det en af markedets mest effektive og anerkendte metoder til lokal nedsivning af regnvand. BIO-BLOK elementer er udviklet af EXPO-NET Danmark A/S og anvendes til højeffektiv og biologisk selvrensende nedsivning lige fra det enkelte tag eller boligblok til store befæstede arealer eller ligefrem hele bykvarterer. Indholdfortegnelse Bæredygtig regnvandshåndtering... 2 Lavteknologisk faskineløsning med store fordele... 3 Tekniske data og tilbehør... 4 Love og fakta... 5 Tilslutning til faskiner... 6 Faskinens nedsivningsevne... 7 Sådan dimensioneres en faskine... 8 Integreret vejafvanding Udnyt faskines fuktion... 9 En god og solid konstruktion Færdiggørelse af faskinen Generelt Nybyggeri, byggemodning og udstykning BIO-BLOK regnvandsfaskinen kan dimensioneres til nedsivning fra alle typer byggerier og til alle belastningssituationer i henhold til tekniske specifikationer for BIO-BLOK faskiner. Anlægges skjult for omgivelserne Stor frihed i udformning og placering Vedligeholdelsesfri drift Ideel under rekreativt område, sportsanlæg, gårdsplads, fællesareal m.v. Eksisterende bolig og erhverv BIO-BLOK regnvandsfaskinen er et installationsteknisk og samfundsøkonomisk godt alternativ til omkostningstung og langvarig udbygning af eksisterende kloaknet i nyere og ældre boligområder. Hurtig reetablering af ovenliggende areal Ikke synlig over jord Kan klare maksimal regnvandsstrøm Kan klare maksimal overløbsfunktion til eksisterende kloaknet P-plads, torv og vejareal BIO-BLOK regnvandsfaskinen er på grund af en biologisk forekommende selvrensningseffekt inde i faskinen ideel til regnvandsnedsivning fra store overfladearealer med lettere diffus forurening. Biologisk selvrensningsproces Lodret bæreevne op til 15 tons/m 2 Udføres med almindeligt anlægsmateriel 2

3 BIO-BLOK lavteknologisk faskineløsning med store fordele Minimeret risiko for oversvømmelse Lokal afledning af regnvand minimerer risikoen for ødelæggende og dyre oversvømmelser af udendørsarealer, trappehalse og kældre, hvor det offentlige kloaknet under spidsbelastninger ikke kan følge med. BIO-BLOK regnvandsfaskinen sikrer bedst tænkelig nedsivning fra faskinen i kraft af maksimal hulrumsudnyttelse og et stort udsivningsareal gennem faskinens lodrette sider. Aflastning af det offentlige kloaknet Nedbringelse af vand- og fugtskader Mindre udledning af urenset spildevand til søer, åer og have Bedre grundvandkvalitet En BIO-BLOK regnvandsfaskine består af en unik netrørskonstruktion med en meget stor overflade. Når overfladevand fra tag-, parkerings- og vejarealer derfor ledes til en BIO-BLOK faskine, sørger mikroorganismerne, som vokser på netrørenes overflade, for at omsætte den organiske forurening i regnvandet. På den måde fungerer faskinen ved naturens hjælp som et biologisk mini-renseanlæg, før regnvandet ledes på vej til grundvandet. Biologisk rensning af regnvandet før nedsivningen hjælper naturen og giver bedre drikkevandskvalitet Lokal nedsivning vedligeholder grundvandsreservoiret Skånsomt arbejdsmiljø BIO-BLOK elementets størrelse og meget lave vægt sikrer de bedste arbejdsbetingelser uden risiko for klemskader eller overbelastning af ryg, knæ og skuldre. Deling af elementer foregår nemt med en sav. Hvis der ikke anvendes indløb fra bunden, kan man ved hjælp af et hulbor lave en udskæring til sideindløb. BIO-BLOK elementernes udformning kombineret med lav vægt giver skånsomme løft Pakket på paller kan elementerne leveres helt tæt på indbygningsstedet i udgravningen 9,5 kg Let og hurtig etablering Det er både enkelt og hurtigt at etablere selv meget store faskineanlæg med BIO-BLOK elementer. Elementernes kvadratiske form, en helt enkel samlingsteknik og den lave vægt giver hurtig opbygning. Dertil kommer elementernes konstruktion og materialesammensætning, som gør dem yderst robuste overfor stød og slag. Elementerne deles let med en sav Rørtilslutning udføres nemt på stedet Kræver ikke ekstra tilslutningsmuffer God anlægsøkonomi BIO-BLOK elementets store hulrumsprocent giver optimal udnyttelse af faskinens rumfang med så få elementer som muligt. Og samtidig har faskineelementerne en meget lang levetid i jorden på grund af en meget stor kemikalieresistens. Sammenholdt med etablering af en traditionel grusfaskine vil en BIO-BLOK faskine give en god anlægsøkonomi. Grunden til dette er BIO- BLOK elementets lave vægt samt den høje hulrumsprocent, der vil bevirke, at faskinen bliver mindre. Optimal udnyttelse af faskinens hulrum Stor kemikalieresistens Økonomisk løsning på grund af lang levetid og enkel anlægsteknik BUDGET 3

4 BIO-BLOK regnvandsfaskine tekniske data og tilbehør Til let trafik BIO-BLOK 80 HD G BIO-BLOK 80 HD G anvendes i områder uden nævneværdig trafikbelastning, hvor trykbelastningen fra jord og trafik over faskinen ikke overstiger 2,5 tons pr. m 2 som lodret belastning. Faskinen kan sikres yderligere ved brug af plastarmeringsnet, f.eks. EXPO-NET s armeringsnet EXPO 1211 Std. BIO-BLOK 80 HD G er fremstillet af polyethylen og indeholder ikke PVC, phthalater eller tungmetaller. Til tung trafik BIO-BLOK 80 HD GF BIO-BLOK 80 HD GF er et forstærket element, der tåler en lodret belastning op til 15 tons pr. m 2. Elementet er dermed anvendeligt i de fleste trafikbelastede arealer og tåler samtidig vægten af en betydelig jorddækning. Faskinen kan sikres yderligere ved brug af plastarmeringsnet, f.eks. EXPO-NET s armeringsnet EXPO 1211 Std. BIO-BLOK 80 HD GF er fremstillet af polyethylen og indeholder ikke PVC, phthalater eller tungmetaller. Tilbehør og udstyr Fiberdug Fiberdug er et finmasket geotextil, der sikrer faskinen mod tilstopning. Geotextilet er unedbrydeligt i jord, skal være let vandgennemtrængelig (f.eks. 100 g/m 2 ) og kan leveres i forskellige størrelser. 55 cm 55 cm 54 cm 54 cm BIO-BLOK 80 HD G anvendes ved forventet jævn lodret belastning på op til 2,5 ton pr. m cm 54 cm BIO-BLOK 80 HD GF anvendes ved forventet jævn lodret belastning på op til 15 ton pr. m 2. EXPO-NET anbefaler, at BIO-BLOK 80 HD GF anvendes til faskiner i flere lag. Stabelleder BIO-BLOK stabelledere fungerer som stabiliserende dorne, der forhindrer, at lagene forskydes sideværts i forhold til hinanden. BIO-BLOK stabelledere er afrundede i enderne, så montering af næste lag sker hurtigt og enkelt. BIO-BLOK type 80 HD G 80 HD GF Stabelleder Materiale Polyethylen Polyethylen Polyethylen Bredde cm Ø 5,4 Længde cm Højde cm Antal elementer pr. m 3 stk. 6,23 6,23 Volumen m 3 0,160 0,160 Hulrumsprocent % Vandvolumen m 3 0,152 0,152 Vægt kg 9,5 9,8 Vægtfylde kg/m 3 0,95 0,95 Lodret trykbelastning ton/m 2 2,5 15 Vandret trykbelastning ton/m 2 1,0 1,0 Hjørneforstærkning nej ja VVS-nummer Hæftepistol og stålclips BIO-BLOK elementer sammenskydes med rustfrie stålclips. Efter aftale udlåner EXPO-NET gerne speciel hæftepistol til samling af de enkelte elementer og leverer efter ønske rustfrie stålclips. Alle mål er cirkaværdier. Trykbelastningerne er målt som maksimumværdier med sidestøtte (komprimeret jord). 4

5 Love og fakta 25 m 25 m 25 m Vandrammedirektivet EU s Vandrammedirektiv trådte i kraft den 22. december Vandrammedirektivet skal sikre, at alle EUlandenes vandløb, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet. Dette skal bl.a. ske ved: at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer at mindske og forhindre yderligere forureningen af grundvand at begrænse udledninger og tab af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer De danske myndigheder skal inden 2015 således sikre, at de danske vandløb, søer, kystvande og grundvand har god kvalitet. Med det menes der ifølge direktivet, at tilstanden kun afviger lidt fra den upåvirkede referencetilstand. Lokale myndighedskrav Ved lokal nedsivning af regnvand imødekommes Vandrammedirektivets krav om beskyttelse af tilgængelige vandressourcer. Samtidig mindskes kommunernes udgifter til spildevandsrensning, fordi renseprocessernes stabilitet i renseanlæggene forbedres. Herved minimeres omkostninger radikalt til pumper, miljøafgift samt større kapacitetsudvidelser i eksisterende kloaksystemer. Spildevandsbekendtgørelsen BEK 1448 giver kommunerne mulighed for at fritage grundejere for tilslutningspligt til det offentlige spildevandsnet helt eller delvist, hvis grundejerne ønsker at håndtere tag- og overfladevand på egen grund. Med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsanlæg har kommunerne således fået mere fleksible regler til fremme af lokal afledning af regnvand. Kontakt altid kommunens tekniske forvaltning, inden arbejdet påbegyndes, da lokale krav kan være gældende. Afstandskrav og tilladelser Placering af faskinen En faskine kan placeres under vejhellen, græsplænen, gårdspladsen, parken, idrætsanlægget, legepladsen, fællesarealet, terrassen, p-pladsen osv. Man skal blot huske at overholde maksimalt belastningstryk og nedenstående enkelte vejledende afstandskrav. Bygninger Hovedreglen er altid minimum 2 m fra naboskel og bygningsfundamenter. For uopvarmet garage, skur og carporte gælder der ingen regler. Er der kælderareal under byggeriet, gælder minimum 5 meters afstand til kælder ydervæg. Tilladelse Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når følgende forhold er opfyldt: Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Dimensionering, placering og udførelse af faskinen skal sikre, at der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt. Afstande til vandindvindingsanlæg og recipienter skal være mindst 25 meter, se nedenstående tabel. Afstande til beboelse og skel bør være som angivet i nedenstående tabel. Der gøres opmærksom på, at afstandskrav til beboelse og skel er vejledende og må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Denne konkrete vurdering kan f.eks. foretages af en autoriseret kloakmester, men kommunen skal altid godkende de aktuelle afstande. Afstandskrav for faskiner til drikkevandsboringer, recipienter, beboelse og skel Afstandskrav for faskiner til Lovgivningsmæssigt krav Vejledende krav iht. SBI 185 Vejledende afstandskrav ved minimal risiko Drikkevandsboring 25 m Vandløb, søer, hav 25 m Beboelseshus med/uden kælder 5 m 2 m* Hus uden beboelse med kælder 5 m 2 m* Hus uden beboelse uden kælder 2 m 1 m* Skel 2 m 0,5 1 m** * hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt, eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt. ** hvis jordbundsforholdene gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvis nabogr unden forbliver ubebygget. 2 m 2 m 2 m 25 m 2 m 2 m 5

6 Tilslutning til faskiner Faskinens funktion Principielt fungerer BIO-BLOK regnvandsfaskinen som en stor, nedgravet si. Fiberdug De lodretstillede plastrørs specielle og åbne gitterkonstruktion giver faskinen styrke og optimal udsivning fra siderne, hvilket er alfa og omega for en velfungerende faskine. BIO-BLOK regnvandsfaskinen indpakkes i en fiberdug af geotextil, der forhindrer jord og sandpartikler i at trænge ind, men tillader vandet fra faskinen at løbe ud i jorden. På den måde vil faskinen effektivt kunne lede regn vandet tilbage til jorden, uden risiko for tilstopning år efter år. Den eneste form for vedligehold, der skal til, er rensning af regnvandsbrønden efter behov. Når overfladevandet fra tag-, parkerings- og vejarealer ledes til BIO-BLOK faskinen, vil mikroorganismerne, som vil gro på faskinens netrørskonstruktion, påbegynde at rense vandet biologisk. Denne proces kræver megen ilt, som netop findes i det tilførte regnvand. BIO-BLOK faskinen vil derfor virke som en kombination af et dykket filter og rislefilter og på den måde forbedre grundvandskvaliteten. Tilstopning af fiberdugen Fiberdug De yderste rækker netrør efterfyldes med ærtesten. Til afdækning af en faskine med BIO-BLOK elementer anvendes generelt tynde typer fiberdug, der har den højeste vandgennemgang (ca. 100 g/m 2 ) f.eks. DuPont Typar SF27 eller Fibertex G100. Fiberdugen kan dog stoppe til, hvor der forekommer finkornet materiale kombineret med lerpartikler eller oliepartikler, således at vandet har svært ved at trænge ud i jorden. Løsningen på dette er at fylde de yderste netrør, der har berøring med jorden, med sten i ærtestørrelse i stedet for at bruge en fiberdug. Stenene vil så virke som et groft filter i stedet for fiberdugen. Tilfyldning omkring faskinen udføres med så grove materialer, at indtrængning i faskinen undgås. Konstruktionsprincip for store faskiner Store regnvandsfaskiner anvendes, hvor jordforholdenes hydrauliske ledningsevne kan klare forventet regnvandsintensitet Q maks. For at undgå tilstopning af faskinen ledes afvandingsarealernes overfladevand til regnvandsbrønd med slam- og sandfang, inden det ledes til faskinen. Hvis det er muligt, skal faskinen altid placeres over grundvandsspejlet. Ved store faskiner anbefales tilslutningen af BIO-BLOK elementet udført fra bunden. Denne tilslutningsform gør det muligt at inspicere og oprense eventuelt aflejret sand og slam i tilløbsrøret og faskinen. Ved dimensionering af en faskine er det vigtigt at overveje, hvor faskinen kan aflaste det tilførte vand, hvis der kommer en nedbørsmængde, der ikke kan rummes i faskinen. Er der tale om faskiner, der skal afvande regnvandet fra veje og parkeringspladser m.m., er det meget vigtigt at gøre sig klart, hvad der vil ske, og hvor det vil ske, hvis faskinesystemet bliver over belastet. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at der står vand på parkeringspladsen eller på vejen i længere tid ad gangen. Her kunne løsningen være, at faskinerne placeres i grønne områder, og faskinerne aflaster vandet i disse områder. Kan dette ikke lade sig gøre, kunne en nødoverløbsledning til nærmeste spildevandsledning måske løse dette problem. Dette skal dog ske i samråd med den lokale ledningsejer og kommunen. Regnvandsbrønd med sandfang Udluftning BIO-BLOK elementer Fiberdug Tilslutning Sandfang Tilslutningsrør Grundvandsspejl 6

7 Faskinens nedsivningsevne Jordbundens hydrauliske ledningsevne Hydraulisk ledningsevne er et begreb for, hvor effektiv jordbunden er til at modtage vand, og udtrykkes som jordens K-værdi. Jordtype K-værdi Groft sand Fint sand Silt Sandet ler Siltet ler Jordens K-værdi ved forskellige typer jord. Enkel metode til at finde jordtypen (K-værdi) 1. Grav et hul på ca. 1 1 meter og 50 cm dybt. Herefter bores med et pælebor et 50 cm dybt hul på det sted, hvor faskinen ønskes placeret. 2. Pæleborshullet fyldes med vand, og jorden mættes efter 5 minutter genfyldes hullet. 3. Efter 15 minutter måles, hvor meget vandstanden er faldet: Er vandet helt forsvundet, er der tale om groft sand (K-værdi = m/sek.). Er vandstanden faldet med mindst 10 cm, er der tale om fint sand (K-værdi = m/sek.). Er vandstanden faldet med mindst 1 cm, er der tale om silt (K-værdi = m/sek.). 4. Er vandstanden ikke faldet efter 15 minutter, måles med et større tidsinterval: Er vandstanden kun faldet med 1 cm efter 1 time, er der tale om sandet ler (K-værdi = m/sek.). Varer det 5 timer eller mere for vandstanden at falde 1 cm, er der tale om siltet ler (K-værdi = m/sek.). 5. Ud fra den målte nedsivningshastighed kan man derefter ved hjælp af tabellen på side 8 dimensionere, hvor stor den aktuelle faskine bør være. Ønskes der et detaljeret kend skab til, hvordan K-værdien (jordtypen) beregnes, kan disse oplysninger findes på Den geometriske udformnings betydning En faskines kapacitet er afhængig af forholdet mellem dens volumen og dens lodrette udsivningsareal. Jo større sideareal vendt mod jorden desto bedre udsivning. En faskine, som er opbygget med lige store sidekanter, har den mindste lodrette berøringsflade til jorden og dermed også den mindste nedsivningseffekt. Ved lerede jordlag, der har lavere hydraulisk ledningsevne end f.eks. sandet jordlag, vil det være nødvendigt at tilstræbe så stort et sideareal som muligt. 54 Set ovenfra 108 cm Eksempel A Effektivt lodret udsivningsareal ved brug af 4 hele BIO-BLOK elementer: A lodret = 4 0,55 m 1,08 m = 2,37 m ca. 1,5 2 m ca. 1,5 2 m Set ovenfra 216 cm Eksempel B Effektivt lodret udsivningsareal ved brug af 4 hele BIO-BLOK elementer i forlængelse af hinanden: A lodret = 2 2,16 m 0,55 m + 2 0,54 m 0,55 m = 2,97 m 2 Set ovenfra 432 cm Eksempel C Effektivt udsivningsareal ved brug af 8 halve BIO-BLOK elementer i forlængelse af hinanden: A lodret = 2 4,32 m 0,55 m + 2 0,54 m 0,27 m = 5,04 m 2 Set ovenfra Det bør derfor generelt tilstræbes at opnå størst mulig lodret udsivningsareal ved planlægning af en faskines geometriske udformning. Ved mindre anlæg kan dette bl.a. opnås ved at halvere BIO-BLOK elementerne. Store faskiner bør ikke opbygges med flere end tre lag BIO-BLOK elementer. EXPO-NET anbefaler at anvende BIO-BLOK 80 HD GF til faskiner i flere lag. Efterfølgende eksempler viser forskellige geometriske udformningers betydning for en faskines effektivitet. Eksempel D Eksempel på opbygning af en BIO-BLOK faskine, som gennem opbygningen giver en større lodret nedsivningsflade sammenlignet med samme antal BIO-BLOK elementer opbygget som et rektangel

8 Sådan dimensioneres en faskine Store faskineanlæg EXPO-NET anbefaler, at alle regnvandsfaskiner dimensioneres ud fra IDA spildevandskomitéens Skrift nr. 25 fra 1994 ud fra viden om nedbørsmængder, jordens hydrauliske ledningsevne baseret på lokale målinger og valgte gentagelsesperioder for overskridelse af faskinens kapacitet. EXPO-NET tilbyder at hjælpe med et vejledende forslag til dimensionering, og dermed sikres, at produktløsningen og projektet kan blive bedst muligt. Denne rådgivning omfatter også større beboelsesområder, hvor der ønskes integrerede nedsivningsløsninger og/eller forsinkelsesbassiner som f.eks. grønne løsninger med vådområder og beplantning. Se mere på Dimensioneringsgrundlag Før det er muligt at dimensionere en regnvandsfaskine, skal nedenstående klarlægges: Størrelsen af det afvandede, reducerede areal, som skal ledes til en faskine. Hvilken slags jord faskinen skal nedgraves i (evt. oplysninger om K-værdi). Afstand fra terræn til grundvandsspejl, idet faskinenes underkant skal ligge over grundvandspejlet. Nedsivningsskemaet kan anvendes som retningsgivende ved dimensioneringen af en faskine med BIO-BLOK elementer. Brug også EXPO-NET dimensioneringsregnearket med tilhørende vejledning på Nedsivningsskema for BIO-BLOK regnvandsfaskiner BIO-BLOK elementer (bredde højde) Jordart / K-værdi Afvandingsareal: 100 m 2 8 rørs bredde 0,54 0,55 m 4 rørs bredde 0,27 0,55 m Længde af faskine / forbrug af hele blokke Groft sand / 10-3 m/sek. 1,08 m / 2 stk. 1,08 m / 1 stk. Fint sand / 10-4 m/sek. 3,24 m / 6 stk. 4,32 m / 4 stk. Silt / 10-5 m/sek. 6,48 m / 12 stk. 10,80 m / 10 stk. Sandet ler / 10-6 m/sek. 10,48 m / 20 stk. 18,36 m / 17 stk. Siltet ler / 10-7 m/sek. 16,20 m / 30 stk. 30,24 m / 28 stk. Ovenstående beregninger er i overensstemmelse med Spildevandskomitéens Skrift nr. 25. Værdierne for 10-7 m/sek. er skønnet ved forlængelse af de aktuelle kurver. Faskinerne er dimensioneret på baggrund af en forventet overbelastning på maks. 1 gang pr. år (T = 1 år). Ønskes der en dimensionering med andre beregningsforudsætninger, som f.eks. T = 2 eller mere, bedes De kontakte EXPO-NET Danmark A/S. Dimensioneringseksempel Et areal på 1500 m 2 skal afvandes med en rektangulær faskine i silt. I skemaet aflæses, at der skal anvendes 12 stk. BIO-BLOK elementer pr. 100 m 2. Det giver i alt stk. BIO-BLOK elementer eller 180 stk. BIO-BLOK elementer i 54 cm bredde. Alternativt kan der anvendes 150 stk. BIO-BLOK elementer, som halveres til 27 cm bredde, hvorved længden på faskinen forøges. Beregn faskinen med regneark EXPO-NET har i samarbejde med COWI A/S udviklet et regneark for enkel bestemmelse af BIO-BLOK regnvandsfaskiners dimension. Regnearket tager udgangspunkt i valgte typiske og gennemsnitlige K-værdier (nedsivningshastigheder) fra en række almindeligt forekommende jordarter. Regnearket med tilhørende vejledning kan ses og downloades fra 8

9 Integreret vejafvanding Længdefaskiner er en enkel, men effektiv, metode til at fordele regnvand fra mindre vejanlæg. Faskinen udføres med BIO-BLOK 80 HD GF elementer. Spar tilløbsrør Vejen kan udføres som grusvej med ensidigt fald, således at alt regnvand ledes til rendestensbrønde, der har afløb til BIO-BLOK 80 HD GF elementer. BIO-BLOK elementerne deles i 2 halvdele, således at bredden af faskinen bliver ca. 27 cm. Derved forøges nedsivningskapaciteten væsentligt. Der skal kun anvendes afløbsrør fra rendestensbrønden til BIO- BLOK faskinen. Der er ikke behov for langsgående fordelingsrør, da vandet let fordeler sig i faskinen. Vejbelægning 40 hældning 200 mm stabilt grus 300 mm bundsikringsgrus Råjord Vejrist 50 hældning 200 mm muld 2 stk. BIO-BLOK elementer ca cm, indpakket i let vandgennemtrænglig fiberdug, ca. 100 g/m 2. Grundvandsspejl Græsrabat Miljø Overfladevandet fra vejarealer er ikke rent. Med en BIO-BLOK faskine kan der forventes en biologisk rensning af det tilførte regnvand, før det ledes til grundvandet. Dermed er faskinen med til at opfylde EU s Vandrammedirektiv. Eksempel på integreret vejafvandning udført med halve BIO-BLOK HD GF elementer. Stor lodret fordelingsflade Projektbesparende med et færre antal blokke og rør Miljøvenligt produkt, der deltager i rensning af regnvandet Udnyt faskinens funktion Faskiner kan kombineres med anlægsarbejder såsom afvandingsbede fra veje eller bygninger, regnbede i private haver eller parker og i forbindelse med afvanding af store arealer. Ved at anlægge en faskine i forbindelse med lokal afledning af regnvand udnyttes faskinens funktion til at opmagasinere regnvandet med en forsinket udsivning til det omgivende terræn eller bede. Lokal afledning af regnvand LAR Lokal afledning af regnvand (LAR) er et begreb, der omfatter regnvandshåndtering, hvor rørsystemer suppleres med eller erstattes af elementer til forsinkelse og nedsivning af overfladevandet. Ved at anvende BIO-BLOK faskiner kombineres opsamling af regnvandet med en biologisk renseeffekt, så regnvandet kan anvendes til at opnå en mere naturlig vandbalance i det omgivende terræn end blot bortledning af vandet. Regnbed udført som plantebed og tilsluttet BIO-BLOK faskine. Regnbede FOTO: Antje Backhausen, K.U. Life Et regnbed er et bed eller lavning, der er anlagt til at modtage og opsamle regnvand fra bygninger, vejarealer eller et større område. Bedet beplantes med planter, der både kan tåle tørke og helt vådt underlag. For at øge bedets kapacitet kan der etableres en faskine i selve bedet til at modtage ekstra store vandmængder. 9

10 En god og solid konstruktion 1. Udgravning Afsæt hullet for udgravning til regnvandfaskinen med udgangspunkt i faskinens dimensionering. Udgravningen skal sikres mod sammenstyrtning under arbejdet. 2. Sikring af bunden For at sikre en jævn og solid bund kan der udlægges et lag stabilgrus kombineret med EXPO-NET s armeringsnet EXPO 1211 Std., som er med til at sikre et jævnt tryk på det underliggende materiale. 3. Tilløbsledning Tilløbsledning beregnet for tilslutning fra faskinens bund udlægges i stabilgrus. Tilløbsrør med borede huller eller det halverede tilløbsrør kan f.eks. støbes ned i gruslaget. 4. Fiberdug udlægges Fiberdug lægges ud langs bunden og over selve tilløbsrørets åbne huller, som giver tilløbsvandet adgang til selve faskinehulrummet. Fiberdugen sørger for, at partikler ikke trænger ind i faskinens netkonstruktion, men i stedet for bundfælder sig i røret. Tilløbsrøret kan på den måde renses ud efter behov. 5. Første lag Første lag af BIO-BLOK elementer udlægges. For at få den bedste tilpasning kan udlægningen med fordel startes fra midten af den ene ende af faskinen. 6. Samling af elementer BIO-BLOK elementerne sammenskydes med rustfrie stålclips. Det anbefales at montere 2 stk. stålclips i hver side af BIO-BLOK elementerne for at sikre en stabil konstruktion. 7. Stabelledere monteres Ved opbygning af faskine i flere lag BIO-BLOK elementer anbefales, at 2 stk. stabelledere monteres i hvert BIO-BLOK element i de yderste rækker. I øvrige BIO-BLOK elementer anbefales, at man monterer 1 stk. stabelleder pr. BIO-BLOK element. 8. Andet lag Andet lag udlægges og skydes sammen med rustfrie stålclips. Fiberdugens sidekanter kan gøres fast mellem lag et og to. 9. Indpakning i fiberdug Fiberdug lægges op langs sider og over faskinen og sikrer, at jord ikke trænger ind i faskinens hulrum. EXPO-NET anbefaler... at store faskiner opbygges med maks. 3 lag BIO-BLOK elementer. 10

11 Færdiggørelse af faskinen Muld EXPO 1211 Std. Sandlag EXPO 1211 Std. 10. Sidepåfyldning For at modvirke, at faskinens maksimale sidetryk overskrides, kan påfyldning langs faskinens sider forstærkes med lagdelt udlæggelse af plastarmeringsnet EXPO 1211 Std. Udgravningsprofil Grundvandsspejl EXPO 1211 Std. Forslag til/eksempel på forstærkning af siderne med plastarmeringsnet EXPO 1211 Std. 11. Toplag Ovenpå faskinens fiberdug udlægges ca. 10 cm fint sand, som beskytter fiberdugen mod sten og skarpe dele, der kan skade den. Sandlaget kan eventuelt kombineres med et lag plast armeringsnet EXPO 1211 Std., som beskytter konstruktionen yderligere og er med til at sikre en jævnt fordelt belastning. Huller bores Huller i tilløbsrøret bores med hul bor og antal svarende til min. 1 hul pr. BIO-BLOK element. For at modvirke, at partikler trænger op i faski nen og på sigt slammer bunden til, skal der altid udlægges en let vandgennemtrængelig fiberdug over tilløbsrørets huller. Tilslutning til regnvandsbrønd Tilslutningsrøret til faskinen sluttes til en regnvandsbrønd med sandfang. Ligeledes kan et eventuelt udluftningsrør føres fra faskinen tilbage til brønden. 12. Tildækning Herefter påfyldes til den ønskede højde afhængig af hvad, som skal udlægges ovenover (vej, græsareal osv.). Hvis der i forbindelse med andre byggeprojekter er risiko for en utilsigtet tung belastning af de arealer, hvori den færdige faskine er etableret, bør dette område afspærres, eller på anden måde sikres mod, at faskinen udsættes for større belastning end det, den er konstrueret til. Deling af element BIO-BLOK elementer deles let med en almindelig sav. 11 Sammenbinding BIO-BLOK elementerne sammenskydes i toppen med 2 stk. rustfrie stålclips i hver side. Hvert nyt lag skydes ligeledes sammen med det underliggende lag med rustfri stålclips eller strips. Rekvirer eventuelt stålclips og speciel hæftepistol hos EXPO-NET.

12 Generelt Drift & vedligehold Miljø Kompetent rådgivning En faskine opbygget med BIO-BLOK elementer kræver i princippet ingen vedligeholdelse. Det er dog en forudsætning, at regnvandsbrønd eller sandfang ved de tilsluttende afløbsrør jævnligt oprenses. Formålet med disse er netop at tilbage holde sand og blade m.m. fra tagvandet, før det løber til faskinen. Det er derfor meget vigtigt at forhindre, at blade, sand m.m., som kan opsamles på tagflader og i tagrender, ikke bliver ført ind i faskinen. Her er EXPO-NET tagrendenet en effektiv og let løsning, der forhindrer blade m.m. i at komme ind i systemet. BIO-BLOK elementer er fremstillet af det uforgængelige og miljøvenlige materiale polyethylen og indeholder ikke PVC, phthalater eller tungmetaller. BIO-BLOK elementernes konstruktion af ekstruderede netrør danner grobund for et væld af vandrensende mikroorganismer, der lever af de forurenende, organiske partikler i regnvandet. Det giver i sidste ende en meget bedre kvalitet af vores grundvand. Fremstillet i miljøvenligt polyethylen Vandrensende Dansk-produceret Vores ingeniører er altid klar med kompetent, professionel og gratis rådgivning om dimensionering og etablering af regnvandsfaskiner generelt. Vi er parate til at deltage tidligt i processen om et specifikt projekt og er altid på højde med den aktuelle lovgivning og markedets nyeste viden på området. EXPO-NET bidrager også gerne med yderligere information om vores produkter. Vi står naturligvis også til rådighed med prøver, hvis dette ønskes. 01/12 - Svanemærke-licens nr Fragt og opbevaring Kvalitetssikring BIO-BLOK elementer er lette at fragte og håndtere. EXPO-NET Danmark A/S er certificeret og godkendt i henhold til BRC (British Retail Consortium) og IoP (Institute of Packaging) Global Standard, Food Packaging and other Packaging Materials. Dette dokumenterer, at produktsikkerhed, hygiejne- og kvalitetskontrol er af højeste standard. Se mere på og Certifikat kan ses på Se mere på Gå på opdagelse på og få et godt indblik i vores mange andre løsninger. Her findes naturlig vis også svar på mange af de spørgsmål, som dukker op, når man skal dimen - sionere og udføre en regnvandsfaskine. Hent bl.a. vores dimensioneringsregneark. Søg mere inspiration på EXPO-NET kan kontaktes på eller på Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Phone Fax

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Regnvandsfaskine. BIO-BLOK elementer med renseeffekt til lokal afledning af regnvand. www.faskine.dk

Regnvandsfaskine. BIO-BLOK elementer med renseeffekt til lokal afledning af regnvand. www.faskine.dk Regnvandsfaskine BIO-BLOK elementer med renseeffekt til lokal afledning af regnvand www.faskine.dk 1. Indledning: Vi slider hårdt på grundvandsressourcerne, når vi via regn- og spildevandsledninger bortleder

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Regnvandsfaskine. Afled og rens regnvandet enkelt, effektivt og miljøvenligt. Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK. Let håndtering EXPO-NET

Regnvandsfaskine. Afled og rens regnvandet enkelt, effektivt og miljøvenligt. Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK. Let håndtering EXPO-NET Gør det selv Regnvandsfaskine Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK regnvandsfaskine Let håndtering Inden arbejdet påbegyndes, skal du huske at indhente en tilladelse fra den lokale myndighed til at anlægge

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Hvad ved vi om faskiner i dag?

Hvad ved vi om faskiner i dag? Hvad ved vi om faskiner i dag? v/ulrik Hindsberger, R Hvad er der af litteratur Rørcenter-anvisning 009, Nedsivning af regnvand i faskiner Skrift 25 fra spildevandskomiteen, 1995, dimensionering DS 440,

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Nedsivning. Spildevandsløsninger

Nedsivning. Spildevandsløsninger Spildevandsrensning Spildevandsløsninger Nedsivning R BIO-BLOK som filtermedie ved nedsivning af af spildevand www.faskine.dk www.nedsivningsanlaeg.dk BIO-BLOK filtermedie: BIO-BLOK er et fleksibelt filtermedie,

Læs mere

Septiktanke Installationsvejledning & drift- og vedligeholdelsesvejledning

Septiktanke Installationsvejledning & drift- og vedligeholdelsesvejledning Septiktanke Installationsvejledning & drift- og vedligeholdelsesvejledning Installationsvejledning 1.1 Konstruktion er rotationsstøbte i middelsvært langliniært polyethylen (PE) med en uovertruffen slagstyrke.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

Fremtidens biologiske rensning af spildevand

Fremtidens biologiske rensning af spildevand RENSNING AF SPILDEVAND INDUSTRI SLAGTERIER LUFT- RENSNING FISKEINDUSTRI MEJERIER BEBOELSER RENSEANLÆG DANMARK A/S Fremtidens biologiske rensning af spildevand Som et resultat af mange års erfaring har

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND ANSØGNINGSSKEMA SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND Inden du laver et nedsivningsanlæg, skal du søge

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

ACO Vej og anlæg. A C O S t o r m b r i x x. ACO Stormbrixx det modulopbyggede regnvandskassettesystem. w w w. a c o. d k

ACO Vej og anlæg. A C O S t o r m b r i x x. ACO Stormbrixx det modulopbyggede regnvandskassettesystem. w w w. a c o. d k ACO Vej og anlæg A C O S t o r m b r i x x ACO Stormbrixx det modulopbyggede regnvandskassettesystem w w w. a c o. d k ACO Stormbrixx Med regnvandskassettesystemet ACO Stormbrixx fremmes nydannelsen af

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Formålet med udarbejde retningslinjer for nedsivning af overfladevand er, at sikre ensartede ansøgninger, hvor sagen er fuldt belyst,

Læs mere

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder

Læs mere

Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg

Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal

Læs mere

Stormbox installationsvejledning

Stormbox installationsvejledning Stormbox installationsvejledning Generelt STORMBOX-kassetterne skal installeres i overensstemmelse med denne montagevejledning samt evt. lokale forskrifter.. Store mængder af vand infiltreres på et koncentreret

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER DDER spildevand DDER spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER LAR I MIN HAVE - trin for trin guide til forskellige mindre LAR-anlæg i private haver

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

tømningsregulativ for samletanke

tømningsregulativ for samletanke tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder at

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

ACO VEJ OG ANLÆG A C O D R A I N. ACO Multiline PP/PS Linieafvanding til belastningsklasse A15 til D400 i henhold til EN1433. www.aco.

ACO VEJ OG ANLÆG A C O D R A I N. ACO Multiline PP/PS Linieafvanding til belastningsklasse A15 til D400 i henhold til EN1433. www.aco. ACO VEJ OG ANLÆG A C O D R A I N Linieafvanding til belastningsklasse A15 til D400 i henhold til EN1433 www.aco.dk ACO. Vej The og future anlæg of drainage. ACO Tradition Multiline og avanceret PP/PS teknologi

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere