EKSEMPELSAMLING PARKERING OG BYKVALITET
|
|
- Thorvald Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PARKERING OG BYKVALITET 1
2 2 FORORD Hvor skal bilen stå? Spørgsmålet kan lyde banalt, men er helt centralt, når det handler om at udvikle en velfungerende ny bydel eller gøre en by endnu bedre. Bilen er uundværlig for mange mennesker i deres hverdag, men den belaster også bymiljøet og optager plads, der ofte forringer bykvalitet og byliv. Gennemtænkte parkeringsløsninger kan bidrage til at skabe byer med kvalitet og byliv, der giver mennesker lyst til at bo, arbejde og opholde sig i byen. I takt med at flere og flere mennesker flytter til byerne, er spørgsmålet om, hvor bilerne skal stå blevet en stadigt mere presserende problemstilling. I publikationen Parkering og bykvalitet har vi samlet danske og internationale eksempler på gode parkeringsløsninger. Vi kommer rundt om de komplekse problemer, som skal tackles, når biler skal parkeres, samtidig med at byliv, bæredygtighed og økonomi skal gå op i en højere enhed. Det skyldes, at parkering er en tung økonomisk post, at den optager meget plads og at den er genstand for mange forskellige interesser. Det resulterer ofte i kompromisløsninger. Når parkering tænkes ind fra starten af et byudviklingsprojekt, eller bringes til at fungere i harmoni med den omgivende by, udløses flere gevinster på en gang. Parkeringsløsninger kan gøre det nemt for mange mennesker at komme af med bilen, og de kan medvirke til at skabe trygge, funktionelle og inspirerende byrum, som giver et bedre byliv og bymiljø. De kan også bruges til at forsegle forurenet jord, afskærme mod støj, aflede regnvand, være fundament for grønne haver, skabe aktivitet og oplevelser samt kombinere klimasikring med liv i byens rum ligesom de helt konkret kan være økonomisk værdiskabende. De mange eksempler, erfaringer og diskussioner præsenteres i et inspirationshæfte og en eksempelsamling i tre dele, som kan læses samlet eller hver for sig. Med publikationen vil vi sætte fokus på parkeringsløsningers betydning for bykvalitet og bymiljø. Eksemplerne er ikke en facitliste men skal ses som en inspirationskilde. Vi håber, at publikationen vil give nyttige ideer og erfaringer videre til beslutningstagere og fagfolk, der arbejder med byudvikling. God læselyst! Mette Lis Andersen Adm. direktør
3 INDHOLD Parkeringstyper 4 Her præsenteres parkeringsløsninger inden for tre hovedparkeringstyper: terrænparkering, parkeringshus og parkering under terræn. Parkering i byudvikling 32 Her præsenteres byudviklingsprojekter fra ind- og udland med fokus på parkering, hvor bykvalitet og bæredygtighed er i højsædet. Projekterne er kategoriseret efter tre forskellige geografiske måder at placere parkering på: Spredt, perifert og centralt. Inspirerende parkeringsløsninger Her præsenteres forskellige realiserede parkeringsløsninger, som bidrager positivt til bykvalitet, byliv og bæredygtighed. 60 3
4 4 1 PARKERINGSTYPER
5 5
6 6 INDLEDNING Denne del af eksempelsamlingen præsenterer inspirerende løsninger inden for tre hovedparkeringstyper: terrænparkering, parkeringshus og parkering under terræn. Kvæsthusprojektet, København
7 INDHOLD Indledning 6 Parkering på terræn 8 Parkeringsanlæg under terræn eller under gårdrum hævet en halv etage 24 Automatiske parkeringsanlæg i kælder 25 Forhold på tværs af parkeringstyperne 26 Anlægsøkonomi 26 Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 26 Arealkrav 26 Samlet oversigt og sammenligning af økonomi og arealkrav 26 Parkering i gader 10 Parkeringsarealer 11 Parkeringshus 12 Traditionelt parkeringshus 14 Driftsøkonomien for forskellige parkeringsanlæg 28 Multifunktionelt parkeringshus 15 Eksempel 1 Terrænparkering 29 Parkeringshus under byrum og bebyggelse 16 Eksempel 2 Parkeringshus 30 Parkeringshus under landskab 17 Eksempel 3 Parkering under terræn 31 Automatiske parkeringsanlæg 18 Midlertidige parkeringsanlæg 19 Parkeringsanlæg under terræn 20 Parkering under bygning 22 Parkeringsanlæg under byrum 23 7
8 8 P PARKERING PÅ TERRÆN
9 P 9
10 10 Parkering i gader Parkering er traditionelt placeret i byens gader. Gaderne kan enten være trafikgader eller lokalgader. Trafikgader er typisk karakteriseret ved gennemkørende trafik og indgår normalt som primærgade/fordelingsgade til byudviklingsområder, hvor der er en relativ høj trafikmængde med en hastighed på 40 til 50 km/t. Ofte er de enkelte trafikantgrupper delvist eller helt adskilte, ved at gadearealet er opdelt i kørebane, fortov og cykelsti. Hvis der er parkeringsbåse, vil de være adskilt fra kørebanearealet med afstribning eller en anden belægning. Anlægspris til kr./plads Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 15 til 20 m2/plads Etageareal inkl. manøvreareal 15 til 20 m2/plads Parkeringen vil normalt være længdeparkering enten i båse eller langs gaden (skråparkering eller vinkelret parkering er ikke hensigtsmæssig på trafikgader, da disse to parkeringsformer medfører, at biler bakker når de forlader parkeringspladsen igen). Lokalgader og shared spaces (gågader med kørsel tilladt) benyttes primært til beboer- og ærindetrafik med mål i det pågældende område. Hastigheden og trafikmængden er lav (15 til 20 km/t), og trafikken afvikles på gående og cyklendes præmisser. På shared spaces deles de forskellige trafikanter om det samme gadeareal. Her spænder belægningen typisk ubrudt fra facade til facade. Parkering kan integreres enten på langs, vinkelret eller som skråparkering i gaderummet. Bilparkering i gader med status af gågade kan ske inden for afmærkede pladser. Shared spaces giver større fleksibilitet end traditionelle lokalgader bl.a. med mulighed for forskellige lege- og opholdsaktiviteter. Revykvarteret, Frederiksberg
11 PARKERINGSTYPER Parkeringsarealer Den billigste og mest traditionelle form for parkering er parkeringspladser på terræn, som kan variere mellem de helt små anlæg med ganske få pladser med adgang fra lokalgader til store anlæg med adgang fra trafikgader. PARKERING I BYUDVIKLING Denne form for parkeringsanlæg er den mest arealkrævende type af dem alle og vil ofte beslaglægge grundareal på steder, hvor det i stedet ville være ønskeligt at skabe byrum, som kan give basis for det gode byliv eller bebyggelse. Centrumpladsen, Ringe Anlægstypen kan bidrage til lokal afledning af regnvand, LAR, primært som nedsivningselement f.eks. med belægninger, som regnvand trænger igennem. Parkeringsanlægget kan udformes, så det også kan fungere som et forsinkelsesbassin og være med til at sikre området mod skybrud. Det kan evt. indgå i et net af gader, som skal aflede den del af skybrudsregnen, der ikke kan klares via LAR og kloaksystemet. Anlægspris til kr./plads Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 20 til 30 m2/plads Etageareal inkl. manøvreareal 20 til 30 m2/plads INSPIRERENDE PARKERINGSLØSNINGER Hvis parkeringsanlægget indrettes til en multifunktionel anvendelse, vil det kunne bidrage til bylivet. Det kan være ved lukning for parkering i forbindelse med særlige events som loppemarked og torvehandel eller ved at parkeringsanlægget eller dele heraf forsynes med inventar til forskellige lege- eller sportsaktiviteter, som kan finde sted, når anlægget er helt eller næsten tømt for biler. Denne mulighed passer dog bedst til parkeringsanlæg, der betjener et monofunktionelt miljø (f.eks. boligparkering). Parkering på terræn indeholder stor fleksibilitet, da man kan vente med at etablere anlægget, indtil behovet opstår. Som en forløber kan man eventuelt etablere et simpelt midlertidigt anlæg. Denne type anlæg kan forsegle forurenet jord, så bortgravning kan undgås. 11
12 12 PARKERINGSHUS
13 P 13
14 14 Traditionelt parkeringshus I de senere år er der sket en udvikling inden for forskellige typer traditionelle monofunktionelle parkeringshuse af forskellig størrelse og pris. Fordelen ved parkeringshuse er muligheden for at lokalisere parkering kompakt og centralt til en lavere pris end en parkeringskælder med samme kapacitet. Dertil kommer, at parkeringshusene tilbyder en vis fleksibilitet med hensyn til opførelsestidspunktet, da man ofte kan starte med at etablere parkering på terræn, som senere afløses af et parkeringshus, når der ikke længere er tilstrækkelig kapacitet på terræn. Alternativt kan der opstilles et midlertidigt parkeringshus, indtil det permanente kan opføres. Udfordringen er at få parkeringshuset designet, så dets fremtræden i byrummet harmonerer med den øvrige bebyggelse med hensyn til skalaforhold, arkitektur, materialevalg og belysning, som også kan ses udefra i de mørke timer. En særlig udfordring er at undgå, at byrummene op til parkeringshusene opleves som døde. Facaderne og tagfladerne kan udformes på mange måder. Det kan f.eks. dreje sig om følgende aspekter: Hvor åbne skal facaderne være? Fra helt åbne til helt lukkede? Solceller på facader og/eller på tag? Grønne facader og/eller grønne tage? Med eller uden parkering på taget? Derudover har omfanget af dagslysindfald betydning for tryghed i anlægget og energiforbrug til belysningen. High Tech Park, Eindhoven, Holland Lokaliseringen kan også tjene som forsegling af forurenet jord, støjafskærmning og ikke-følsom arealanvendelse. Anlægspris til kr./plads Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 13 til 15 m2/plads Etageareal inkl. manøvreareal 25 til 35 m2/plads Enkelte parkeringshuse kan etableres til til kr. i en åben modulkonstruktion, hvilket ikke kræver særlig brandsikring mv. For parkeringshus med fire etager.
15 Bygningen er udformet som et parkeringshus kombineret med andre funktioner som f.eks. detailhandel, kontorerhverv og boliger. Parkering kan forekomme i bunden, i midten, i siden eller på taget af bygningen til kr./plads Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 13 til 20 m2/plads Denne form for parkeringsanlæg vil nemmere kunne falde ind i det øvrige bymiljø end et traditionelt parkeringshus. Det gælder især, hvis det er en aktiv stueetage med publikumsvendte funktioner som f.eks. detailhandel. Der vil også være rimelige muligheder for at skabe gode dagslysforhold til gavn for trygheden. Etageareal inkl. manøvreareal 35 til 40 m2/plads INSPIRERENDE PARKERINGSLØSNINGER Denne type parkeringsløsning indeholder ikke samme fleksibilitet mht. opførelsestidspunkt som et traditionelt parkeringshus, da det nødvendigvis skal bygges samtidig med den øvrige del af bygningen og måske før den fulde efterspørgsel er til stede. Hvis der etableres et parkeringsdæk i stueplan, kan det anvendes som bufferzone mellem et forurenet jordområde og de andre funktioner længere oppe i bygningen. Hvis parkeringen indrettes i den ene side af bygningen på alle etager, kan denne del af bygningen fungere som støjafskærmning og ikke følsom arealanvendelse. Imperial, København Prisen dækker over den del, som kan bogføres til etablering af et parkeringsanlæg som en del af bygningen. Arealet pr. plads kan være svært at optimere på grund af integrationen med de øvrige funktioner i bygningen. PARKERING I BYUDVIKLING Anlægspris 15 PARKERINGSTYPER Multifunktionelt parkeringshus VM-bjerget, Ørestad, København
16 16 Parkeringshus under byrum og bebyggelse Denne type parkeringshus etableres på terræn, og oven over etableres et byrum (gågade, pladser/torve eller gårdrum) evt. suppleret med bebyggelse. Ofte vil denne type parkeringsanlæg være fælles for flere byggefelter. Parkeringsanlæg i konstruktion vil typisk være billigere at etablere end en parkeringskælder under terræn. Derudover kan parkeringshuset etableres på arealer, hvor det vil være uforholdsmæssigt dyrt at bygge en parkeringskælder, f.eks. hvis der skulle bortgraves forurenet jord med efterfølgende rensning i stedet for at løse problemet med en forsegling. Dog indeholder anlægget ikke samme fleksibilitet som et traditionelt parkeringshus, da det nødvendigvis må opføres samtidig med byggeriet i øvrigt. Det er samtidig vigtigt at skabe en god sammenhæng/tilgængelighed mellem det hævede dæk og det omkringliggende terræn på grund af niveauforskellen. Søjlernes placering og bæreevne i parkeringshuset skal sammentænkes med bebyggelsen ovenover. Anlægspris til kr./plads Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 0 m2/plads Etageareal inkl. manøvreareal 30 til 35 m2/plads Prisen omfatter den merpris, der skyldes etablering af parkeringsanlægget som en del af den samlede bebyggelse ekskl. aptering af byrummet og eventuel forstærkning af dækket. Hvis fodgængeradgangen munder ud i byrummet over parkeringsanlægget, vil parkanterne bidrage til bylivet i det hævede byrum. Limos, Nijmegen, Holland Limos, Nijmegen, Holland
17 PARKERING I BYUDVIKLING Denne form for parkeringsanlæg i konstruktion vil typisk være billigere at etablere end parkeringsanlæg under terræn, især hvis jordoverbygningen kan etableres med overskudsjord fra udviklingsområdet. Anlægstypen kan endvidere etableres på arealer, hvor det vil være uforholdsmæssigt dyrt at etablere det under terræn, f.eks. hvis der skulle bortgraves forurenet jord med efterfølgende rensning i stedet for at kunne nøjes med en forsegling. Parkeringshuse med grønt byrum ovenover kan indgå som en visuel eller støjmæssig afskærmning-, og evt. også som ikkefølsom arealanvendelse, jf. Risikobekendtgørelsen. Anlægspris til kr./plads Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 0 m2/plads Papendorp, Holland INSPIRERENDE PARKERINGSLØSNINGER Det bør tilstræbes, at det grønne byrum integreres med et stinet, der forbinder det med de øvrige byrum. 17 PARKERINGSTYPER Parkeringshus under landskab Etageareal inkl. manøvreareal 30 til 35 m2/plads Papendorp, Holland
18 18 Automatiske parkeringsanlæg I centrale byområder kan et kompakt parkeringshus med et automatisk anlæg være løsningen i stedet for et traditionelt parkeringshus. Et sådant parkeringshus kan enten være en selvstændig bygning eller være integreret med den øvrige bebyggelse. Automatiske anlæg kan også etableres i en eksisterende bygning f.eks. i byudviklingsområder, hvor bevaringsværdige bygninger genanvendes. Der findes mange varianter af den tekniske udformning af systemerne, herunder også løsninger, som både er over og under terræn. Hvis anlægget kun har adgang fra den ene side, forsynes anlægget med en drejeskive, så bilen ved afhentningen vender i kørselsretningen. De automatiske parkeringshuse er pladsbesparende i forhold til almindelige parkeringshuse, hvilket frigør grundareal til andre bygningsformål (mere etageareal til f.eks. boliger og erhverv) eller grundareal til mere byrum. Derfor bør merprisen for et automatisk anlæg sammenholdes med en mulig merværdi for et større etageareal til andre formål. Anlæggene fungerer ved, at bilerne automatisk parkeres i anlægget, når bilen er afleveret i en elevatorboks. Brugerne vil opleve en større tryghed og service i sammenligning med et traditionelt parkeringshus, fordi man undgår at skulle lede længe efter en ledig parkeringsplads. Bilerne udsættes heller ikke for indbrud, hærværk eller påkørsler. Afleverings- og afhentningstid er samlet set kortere ved større automatiske anlæg i forhold til et traditionelt parkeringshus. Automatiske parkeringsanlæg er både mindre areal- og volumenforbrugende, og typisk vil et automatisk parkeringsanlæg kræve et bygningsvolumen på 60 % sammenlignet med et anlæg til manuel parkering med samme kapacitet. Hamburger Park Safe, Tyskland Anlægspris til kr./plads Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 4 til 6 m2/plads Etageareal inkl. manøvreareal 10 til 15 m2/plads Heraf er prisen for den tekniske installation maskinen kr./plads.
19 Opstillingen af midlertidige parkeringspladser kan løse mange udfordringer, når der skal bygges nyt, renoveres, eller når parkeringskapaciteten skal udvides for en kortere tidsperiode. Et midlertidigt anlæg vil ikke visuelt og komfortmæssigt ligge på niveau med et permanent parkeringshus til kr./plads Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 13 til 15 m2/plads Etageareal inkl. manøvreareal 20 til 25 m2/plads Alternativt kan et sådant midlertidigt anlæg lejes for ca kr. per år per parkeringsplads for et anlæg med ca. 100 parkeringspladser for en lejeperiode på et til fem år. PARKERING I BYUDVIKLING Denne type parkeringsanlæg kan opstilles på eksisterende parkeringsarealer uden behov for ekstra fundering. Opstilling og nedtagning kan ske meget hurtigt (i løbet af få dage), da anlægget består af standardelementer. Elementerne fra et midlertidigt anlæg kan genanvendes mange gange på samme måde som et byggestillads. Anlægspris 19 PARKERINGSTYPER Midlertidige parkeringsanlæg INSPIRERENDE PARKERINGSLØSNINGER Another Level, Storbritanien
20 20 PARKERINGSANLÆG UNDER TERRÆN
21 P 21
22 22 Parkering under bygning Der findes mange forskellige kategorier indenfor parkeringskældre. De skal altid planlægges i den konkrete kontekst og afhængig af de bygningsmæssige funktioner ovenpå. Ofte ses denne type parkeringsløsning under bydele med større detailhandel, hvor behovet for offentligt tilgængelige parkeringspladser er stort, og hvor der er et ønske om at skabe byliv i et større samlet område. Afstanden mellem parkeringen og butikkerne er økonomisk afgørende for at få tilstrækkeligt med kunder. Parkeringstypen bruges også som mindre offentlige og private parkeringskældre under boliger og erhverv, hvor den nødvendige betaling fra brugerne modsvarer den høje udgift til selve anlægget. Parkering under detailhandel i bebyggelse integreret med boliger, erhverv og kultur indeholder potentiale for dobbeltudnyttelse. Biladgangsvejene kan som regel indarbejdes i bygningens facade som en portåbning med indvendige ramper. Alternativt bør nedkørslerne placeres udendørs på steder, som er diskrete og mindre attraktive, f.eks. i skyggesiden mellem to bygninger. Afhængig af størrelsen på selve parkeringsanlægget skal trafikafviklingen vurderes i forhold til antal ind-og udkørsler samt i forhold til kapaciteten på adgangsvejen og arealer til et eventuelt bomanlæg. Anlægspris til kr./plads Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 0 m2/plads Etageareal inkl. manøvreareal 30 til 35 m2/plads Prisen dækker over den del, som kan bogføres til etablering af et parkeringsanlæg som en del af bygningen. Afhænger altid af de lokale forhold og hvor regulært anlægget er udformet. Fodgængernes adgangsveje bør så vidt muligt munde ud i byrum i fredelige bilfrie områder frem for direkte op i bygningernes trappeopgange. I detailhandelscentre øges kvaliteten af parkeringskælderen, såfremt adgangsvejene suppleres med elevatorer, så bl.a. indkøbsvogne kan tages med ned til de parkerede biler og efterlades der. At skabe trygge forhold med lys og overskuelige forhold er vigtigt. Desuden skal søjleplaceringen i kælderen sammentænkes med bebyggelsen ovenover. Parkeringskældre må nødvendigvis bygges samtidig med resten af bygningsanlægget, så denne parkeringstype har ikke den fleksibilitet, at man kan opføre anlægget senere, hvor der er et rimeligt parkeringsbehov. Etageareal i kældre medregnes som bekendt ikke i byggefeltets bebyggelsesprocent. Prisen pr. parkeringsplads stiger meget, hvis der er flere parkeringsdæk under terræn. Tilsvarende ved små anlæg eller hvis anlægget er irregulært udformet. Endvidere hvis der er vanskelige jordbunds- og grundvandsforhold, herunder forurenet jord, der ved bortgravning skal renses. Thomas B. Thriges Gade, Odense
23 Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 0 m2/plads Etageareal inkl. manøvreareal 30 til 35 m2/plads Prisen for anlæg på højt ambitionsniveau. Ekskl. belægning og indretning af byrummet ovenover. Afhænger altid af de lokale forhold og hvor regulært anlægget er udformet. INSPIRERENDE PARKERINGSLØSNINGER Typisk vil disse anlæg være placeret centralt i byområdet og være relativt store. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, hvis biladgangen kan ske via en vej. Denne parkeringstype må nødvendigvis have udvendige nedkørselsramper for bilerne og fodgængeradgangsveje, der munder ud i byrummet, med mindre de via tunneller føres ud et andet sted. Når fodgængerne kommer ud i byrummet oven over anlægget, bidrager de til bylivet på deres vej til og fra parkeringskælderen til kr./plads At skabe trygge forhold med lys og overskuelighed er vigtigt. Et godt virkemiddel er at skabe mulighed for dagslysindfald. Denne parkeringstype er dyr at anlægge, især hvis der er vanskelige jordbunds- og grundvandsforhold, herunder forurenet jord, der ved bortgravning skal renses. Kvæsthusprojektet, København Kvæsthusprojektet, København PARKERING I BYUDVIKLING Denne type parkeringsanlæg er typisk under torve/pladser/ parker uden bygninger oven over og findes i mange udformninger ofte med flere etagedæk under terræn. Det kan ses i nye byudviklingsområder, men oftest etableres det i eksisterende og ældre byområder, hvor der er behov for at fjerne overfladeparkeringen for at de frigjorte arealer kan indrettes til nye og bedre byrum. Anlægspris 23 PARKERINGSTYPER Parkeringsanlæg under byrum
24 24 Parkeringsanlæg under terræn eller under gårdrum hævet en halv etage Parkeringsanlæg under terræn vil oftest forekomme under et hævet gårdrum i en karrébebyggelse med beboelse eventuelt suppleret med detailhandel og andre publikumsvendte funktioner (caféer mv.) i stueetagen. Hvis bebyggelsen indeholder beboelse og/eller kontorerhverv vil denne type parkeringsanlæg normalt ikke være offentligt tilgængelige, eftersom brugerne enten lejer eller ejer parkeringspladserne. Af hensyn til sikkerheden vil adgangene typisk være aflåst. En rimelig dobbeltudnyttelse kan kun opnås, hvis der er passende blanding mellem f.eks. boliger og erhverv. Stueetagen ud mod gaden i karrébebyggelsen kan være halvanden etage høj, hvilket enten giver mulighed for at danne højloftede rum eller rum med en normal rumhøjde ved at hæve gulvniveauet en halv etage. Sidstnævnte er mindre egnet, hvis facaden skal gøres aktiv. Ved denne type anlæg vil der være gode muligheder for at etablere adgangsveje for bilerne i form af portåbninger i bygningens facade og med indvendige ramper, som kan udformes diskret. Hvis parkeringsanlægget ikke er offentligt tilgængeligt, er der heller ikke behov for skiltning i gaderummet, men indkørslerne kan f.eks. diskret markeres med særlige pullerter. Hvis adgangsvejene for fodgængerne munder ud i gårdrummet eller ud til gaden i stedet for direkte op i bygningen, vil de blive synlige i disse byrum. I denne type anlæg vil der ofte være en relativ kort gåafstand mellem den parkerede bil og destinationen. Tilgængeligheden til gårdrummene bliver bedst, hvis der ud over trappeløb etableres fodgængerramper, alternativt en udendørs elevator mellem gade- og gårdrumsniveau. At skabe trygge forhold med lys evt. dagslysindfald og overskuelige forhold er igen vigtigt. Parkeringstypen er noget billigere at anlægge end en kælder helt under terræn, især hvis grundvandsspejlet ligger under gulvniveauet i parkeringskælderen. Anlægsmæssigt kan der overvejes en variant, hvor parkeringsanlægget anlægges direkte på terræn, og det omkringliggende terræn efterfølgende hæves en halv etage, hvilket især er aktuelt i bydele, der skal sikres mod oversvømmelser fra havet og skybrud. Denne anlægsvariant kan endvidere etableres på forurenet jord, som dermed forsegles. Sluseholmen, København Anlægspris til kr./plads Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 0 m2/plads Etageareal inkl. manøvreareal 25 til 30 m2/plads Heraf prisen ved terrænhævning på ca kr. per plads. Etageareal i kældre medregnes ikke i byggefeltets bebyggelsesprocent, hvis loftet ikke er højere en 1,25 meter over det fremtidige terræn.
25 Automatiske parkeringsanlæg er mindre areal- og volumenforbrugende. Typisk vil et automatisk parkeringsanlæg kræve et bygningsvolumen på 60 % sammenlignet med et anlæg til manuel parkering med samme kapacitet. Drift & vedligeholdelse til kr./plads/år Arealer Grundareal 0 m2/plads Etageareal inkl. manøvreareal 10 til 15 m2/plads Prisen er inkl. dækket mod terræn, men ekskl. byrumsindretningen. Selve de automatiske installationer koster til kr./plads. INSPIRERENDE PARKERINGSLØSNINGER Brugerne vil opleve en større tryghed og service i sammenligning med et traditionelt parkeringsanlæg under terræn, fordi man undgår at skulle lede længe efter en ledig parkeringsplads, og bilerne udsættes ikke for indbrud, hærværk eller påkørsler. Afleverings- og afhentningstid er samlet set kortere ved større automatiske anlæg i forhold til et traditionelt parkeringshus. Denne parkeringstype er meget dyr, da anlæggene ofte har en stor dybde. Hvis der er en høj grundvandsstand, kan det være nødvendigt at etablere en dyr forankring. Desuden må der påregnes større driftsomkostninger sammenlignet med traditionelle parkeringskældre til kr./plads PARKERING I BYUDVIKLING I centrale byområder kan løsningen være et underjordisk automatisk parkeringsanlæg, som har stor parkeringskapacitet i forhold til kældervolumenen sammenlignet med et traditionelt parkeringsanlæg under terræn. Denne type parkeringsanlæg etableres typisk for at skabe nye byrum uden parkering eller for at øge parkeringskapaciteten. Anlæggene fungerer ved, at bilerne automatisk parkeres i anlægget, når brugeren har afleveret bilen i en elevatorboks. Hvis der ikke er en bygning oven over anlægget, vil der på terræn typisk være et lille elevatorhus. Anlægspris 25 PARKERINGSTYPER Automatiske parkeringsanlæg under terræn Leifsgade, København Nørre Allé, København
26 26 FORHOLD PÅ TVÆRS AF PARKERINGSTYPERNE I det følgende opsummeres forudsætningerne for anlægsøkonomi, drifts- og vedligeholdelsesøkonomi samt arealkrav. Anlægsøkonomi Arealkrav Forudsætningen for anlægspriserne er ekskl. moms og prisniveau For alle parkeringstyperne er priserne skønnet som vejledende priser. Priserne er rene byggeomkostninger, men eksklusiv Der sondres mellem etagearealet og grundarealet pr. parkeringsplads. Prisen for grundarealet Behov for ekstra fundering (pga. blød bund eller særlige grundvandsforhold) Behandling og bortgravning af forurenet jord Meromkostning for transport af overskudsjord ud over grænsen for udviklingsområdet Hvis der er yderligere afgrænsninger på omkostningssiden, er de angivet specifikt i beskrivelsen af den pågældende parkeringstype. I den samlede oversigt er anført et skønnet spænd for udgifterne. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger afhænger af brugsomfanget, som især bestemmes af, om parkeringspladserne er offentligt tilgængelige eller ej. I den samlede oversigt er anført skønnede udgifter for offentligt tilgængelige pladser. Se i øvrigt eksempler på det samlede driftsregnskab til sidst i eksempelsamlingen. For parkering på terræn er disse to begreber ens. I et parkeringshus med flere etager svarer grundarealet til etagearealet divideret med antallet af etager. Hertil skal lægges arealerne til de interne ramper mellem etagerne. Parkeringsanlæg under terræn forbruger intet grundareal, bortset fra eventuelle udvendige ramper, da grundfladearealet henføres til anvendelsen over terræn. Tilsvarende ræsonnement er gjort med hensyn til hævet byrum over et parkeringshus. Automatiske parkeringsanlæg er både mindre areal- og volumenforbrugende. Typisk vil et automatisk parkeringsanlæg kræve et bygningsvolumen på 60 % sammenlignet med et anlæg til manuel parkering med samme kapacitet. Det er Vejdirektoratets regler og anbefalinger, som ligger til grund for arealkravene og dimensionering af parkeringspladser se mere her
27 PARKERINGSTYPER Samlet oversigt og sammenligning af økonomi og arealkrav 27 PARKERING I BYUDVIKLING Parkeringstype Drift og vedligeholdelse Grundareal Etageareal inkl. manøvreareal Kr./plads Kr./plads/år m2/plads m2/plads Parkering i gader til til til til 20 Parkeringsarealer til til til til 30 Traditionelt p-hus (lukket) til til til til 35 Traditionelt p-hus (åbent) til til til til 35 Parkering på terræn Parkeringshus Multifunktionelt p-hus til til til til 40 Under byrum og bebyggelse til til til 35 Under landskab til til til 35 Automatisk p-hus til til til 6 10 til 15 Midlertidigt p-hus til til til til til til til 35 Parkeringsanlæg under terræn Under bygning Under byrum til til til 35 Under gårdrum til til til 30 Automatisk p-kælder til til til 15 INSPIRERENDE PARKERINGSLØSNINGER Anlægsoverslag
28 28 DRIFTSØKONOMIEN FOR FORSKELLIGE PARKERINGSANLÆG I det følgende vises eksempler på de forskellige parkeringstyper i forhold til at fastlægge en driftsøkonomi, som omfatter løbende renholdelse og vedligeholdelse samt udgifter til genopretning mv.
29 29 Eksempel 1 Græs, grus eller løse småsten skal efterses og oprettes 1-2 gange årligt, mens asfalt og fliser typisk kun skal efterses og oprettes én gang hvert andet år. Nedenstående udgifter svarer til en årlig driftsudgift pr. plads på ca kr. Det forudsættes her, at der er tale om et stort parkeringsareal på kvm. Driftsudgifter Renhold, eftersyn og vedligeholdelse af belægningen af græs, grus eller løse småsten Løbende vedligehold: 8-10 kr./m² pr år Oprettende vedligehold: kr./m² Renhold, eftersyn og vedligeholdelse af belægningen af asfalt og fliser Løbende vedligehold: 4-6 kr./m² pr år Oprettende vedligehold: kr./m² pr. gang Pleje af grønne arealer såsom beskæring af træer og buske, klipning af græs, pleje af bede og plantekasser Variable Vedligehold af skilte, bom-anlæg, optegning af parkeringsbåse, kørselsanvisninger og handicapsymboler mv. (flise- og asfaltbelægninger) Løbende vedligehold: kr. pr. år Snerydning/saltning Løbende vedligehold: kr. pr. år El-udgifter belysning Løbende vedligehold: kr. pr. år Serviceaftaler på overvågningsanlæg, bom-anlæg, billetautomater mv. Løbende vedligehold: kr. pr. år INSPIRERENDE PARKERINGSLØSNINGER Aktivitet PARKERING I BYUDVIKLING Dette eksempel viser de årlige driftsudgifter til terrænparkering på m² svarende til ca. 320 parkeringspladser. Det forudsættes, at parkeringsarealet er omkranset af græs og let beplantning. Driftsudgifter til renhold, eftersyn og vedligeholdelse af belægningen afhænger af, hvilken type belægning der er udlagt på det pågældende parkeringsareal. Typisk kræver arealer belagt med græs, grus eller løse småsten hyppigere vedligeholdelse end eksempelvis asfalt og fliser. PARKERINGSTYPER Terrænparkering
PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER
PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk
Læs mereKICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT
KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case
Læs mereBRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt
BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.
Læs mereINSPIRATIONSHÆFTE PARKERING OG BYKVALITET
PARKERING OG BYKVALITET 1 2 FORORD Hvor skal bilen stå? Spørgsmålet kan lyde banalt, men er helt centralt, når det handler om at udvikle en velfungerende ny bydel eller gøre en by endnu bedre. Bilen er
Læs mereDe fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro
De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...
Læs mereBæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Læs mereKøge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse
Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereShared space erfaringer og anbefalinger
Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange
Læs mereHøje Taastrup C. Bilag 1 Parkering Emne: Parkering Sideantal: 9
Høje Taastrup C Bilag 1 Parkering 2016.08.14 Emne: Parkering Sideantal: 9 600M -250-150 -72-77 - 742-385 - 119 Stationsnærhed Nyt byggeri P-hus Mulig placering af p-hus Nedlagt parkering 2 1:4000 0m 50m
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereSamarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk
Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling 1 Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for at
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereVUC OG Garnisionspladsen
AUGUST 2013 VUC OG Garnisionspladsen PARKERINGSMODELLER INDHOLD Garnisionspladsen 4 VUC - model A 11 VUC - model B 15 Landsarkivet Ll. Sct. Hans Gade Nytorv 2 Sct. Ibs Gade VUC Vestre Landsret Viborg Domkirke
Læs mereBilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereNotat vedrørende projektprogram for udvidelse af p-kapaciteten på Gasværksgrunden
Notat vedrørende projektprogram for udvidelse af p-kapaciteten på Gasværksgrunden Baggrund for projektprogrammet Med de frigjorte bebyggelsesmuligheder på Blegstræde Hage, vil der opstå behov for en udvidelse
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereParkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering
Parkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering november 2017 Via Trafik Søvej 13B DK-3460 Birkerød via@viatrafik.dk www.viatrafik.dk 2 Indledning BAGGRUND I den politiske aftale om en moderne jernbane
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNaboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse
Læs mereForslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015
Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store
Læs mereVisionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
Læs mereSammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade
17. august 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN 2 3 MILJØRAPPORTENS BETYDNING FOR PLANERNES UDFORMNING 2 4 OFFENTLIGHEDSFASEN BETYDNING FOR PLANERNE UDFORMNING
Læs mereNotat om vejforhold og parkering, Fischers Plads
Bilag nr. 5 til Økonomiudvalgets møde den 16. oktober 2011 Notat om vejforhold og parkering, Fischers Plads Vejforhold Der er udarbejdet en trafikvurdering for Fischers Plads (bilag nr. 4) for at undersøge,
Læs mereDBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3
DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 Aarhus Kommune / DBH / BINDENDE RETNINGSLINJER FOR PIER 4, Ø3 FELT1-2-3 / Arkitektfi rmaet Knud Fladeland Nielsen 010512, REV. 110512 Indhold - Lokation side 1 - Forudsætninger
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereSluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm
Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereHOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD Baggrund og formål Som følge af realiseringen af planerne for Holbæk Sportsby frigøres arealerne ved det nuværende idrætsanlæg ved Holbæk Have til andre formål. Det første
Læs mereFinsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st.
Situationsplan Mål 1:500 Området. Området omkring Finsensvej har siden 50 erne gennemgået en voldsom forandring. Fra at være en bydel præget af industri og jernbaneterræn, er udviklingen gået i retning
Læs mereParkeringsanalyse for Ballerup Bymidte
Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte August 2005 Rambøll Nyvig as - helhedsorienteret trafik- og byplanlægning 1 Indledning Rambøll Nyvig har i 1990 foretaget en parkeringsanalyse i Ballerup Bymidte.
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereMaj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039
Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Høringssvar fra: Indsigelser: Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer i lokalplan 1. Susanne Pedersen
Læs mereJacobsen hus i carlsberg byen
Jacobsen hus i carlsberg byen I det nordvestlige hjørne af Carlsberg Byen ud mod de grønne arealer i Søndermarken findes det arkitektonisk smukke Jacobsen Hus, tegnet af Henning Larsen Architects. Lejemålet
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en
Læs mereCederfeldsgade, Aarup
Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereSamlet uddrag af trafikanalyser.
Samlet uddrag af trafikanalyser. Den 17. maj 2017 tiltrådte Økonomiudvalget indstillingen om, at der for Galten-Skovby og Ry skulle udarbejdes trafikanalyser på projektniveau og for Hørning en trafikstrukturanalyse
Læs mereHillerød Kommune. 1 Indledning. 2 Parkeringsudbud. Parkering i den østlige del af Hillerød Bykerne Notat. Tilbud psa
Parkering i den østlige del af Hillerød Bykerne Tilbud 16.6.2015 psa 1 Indledning Hillerød Kommune har anmodet Via Trafik om at vurdere parkeringsforholdene i den østlige del af Hillerød Bymidte. Kommunen
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en
Læs mereBæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling
Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling Hvad karakteriserer den robuste (resilient) bæredygtige by?: Reduceret arealudlæg, korte afstande Reduceret bygningsareal Genbrugte
Læs mereOPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE
ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev
Læs mereFarum Bytorv Orientering om kommende lokalplan Høringsfrist 14. januar 2013
U D K A S T af 29. nov. 2012 Farum Bytorv Orientering om kommende lokalplan Høringsfrist 14. januar 2013 www.furesoe.dk Nye butikker og bedre byliv på Farum Bytorv. Med dette hæfte ønsker Furesø Kommune
Læs mere> Lokalplan 1068 Boliger ved Køge Å. Notat: Belysning af indbliksgener i forbindelse med etablering af boliger ved Køge Å
06_12_2017 Lokalplan 1068 Notat: Belysning af indbliksgener i forbindelse med etablering af boliger ved Køge Å Et projektforslag udarbejdet af Vandkunsten Historik Området beliggende mellem Fændediget
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereLOKAL PLAN SEPTEMBER 1988
LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter
Læs mereForeløbig helhedsvurdering
1 - Foreløbig Helhedsvurdering TEKNIK OG MILJØ Foreløbig helhedsvurdering Vedr.: Ejendommen Østre Kirkevej 25A, 7400 Herning. Matrikel nr.: 547H, Herning Bygrunde Sagsnr.: 02.34.02-P19-583-16 Byggeri,
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereØRESTAD SYD BYGGEFELT
ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereLOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG
Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereCALUM OASEN K/S. Indsigelse vedr. lokalplan , Boliger og erhverv, Digtervejen Nord
DATO 29.08.2017 Indsigelse vedr. lokalplan 3-6-109, Boliger og erhverv, Digtervejen Nord Calum har som bygherre fremsendt en række punkter i lokalplanprocessen, som forvaltningen ikke har reageret på inden
Læs mereHvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3
BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereHELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4
FREDERIKSBERG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPSAMLING AF DIALOGMØDE D.
Læs mereFremtidig planlægning
Parkeringsforhold, Silkeborg midtby 10. september 2012 Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet, at der skal skabes mere liv i Silkeborg Bymidte. Derfor er der skabt et planlægningsgrundlag, som gør det muligt
Læs mereBilag 4 Fastlæggelse af parkeringsdækning for biler
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 20. juni 2018 Bilag 4 Fastlæggelse af parkeringsdækning for biler I dette notat redegøres først for fastlæggelse af parkeringsdækning
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte
Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien
Læs mereArtikel. P-henvisning
Artikel P-henvisning Rambøll Nyvig Notat nr. 1 Til Vejforum Fra RA Rambøll Danmark as Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark T: +45 4575 3600 D: +45 4574 3620 M: +45 2013 6182 F: +45 4576 7640 ra@nyvig.dk www.nyvig.dk
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en Kommuneplan?
Læs mereVejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Læs mereCarlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Læs mereLokalplaner på vej. Boligområde ved Røvedvej Lp. nr Blandet byområde ved Bassin 7 Lp. nr Heliports ved AUH Lp. nr
Lokalplaner på vej Boligområde ved Røvedvej Lp. nr. 1010 Blandet byområde ved Bassin 7 Lp. nr. 1000 Heliports ved AUH Lp. nr. 1027 1.februar 2016 Lokalplan nr. 1010 - FO Lokalplan nr. 1010 - FO Formålet
Læs mereRetningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune
Bilag 3 Fra Teknik og Miljø Dato 12-12-2017 Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune Indhold 1 Formål 2 Anvendelsesområde 3 Zoneinddeling 4 Parkeringsarealers størrelse m.m. 5 Parkeringsarealers
Læs merecaroline hus i carlsberg byen
caroline hus i carlsberg byen Caroline Hus ligger centralt i Carlsberg Byen, med Bryggernes Plads på den østlige side og Ottilia Plads på den nordvestlige side. Placeringen sikrer et frit udsyn mod den
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)
Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 9-4-105 endeligt
Læs mereTillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005
Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereFORUNDERSØGELSE_VOLUMENSTUDIE
UDVIDELSE AF BEHANDLERHUSET DOKKEN FORUNDERSØGELSE_VOLUMENSTUDIE 2 scenarier_arealstudier Dato 23.09.018 Sagsnr. 302131-1 PROGRAM Behandlerhuset Dokken på Havnen i Thisted er en succes for det sundhedsfaglige
Læs mereVedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan
Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereBilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat
Læs mereTeknisk notat. Svendborg Kommune, Miljø og Teknik Ny forbindelse mellem bymidte og havn Parkeringshus. : Torben Krogh Hermansen.
Teknisk notat Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 8220 3500 F +45 8220 3501 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Svendborg Kommune, Miljø og Teknik Ny forbindelse mellem bymidte og havn Parkeringshus
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereDEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte
DEBATOPLÆG Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte Høringsperiode fra den 11. oktober 2018 til den 1. november 2018 Hjo rte spr ing Herlev Rin Herlev
Læs mereForudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering
Læs mereSTOP 37 Rønnede. København E47 E55 E47 E55. Næstved. Rønnede. Rødby. A R K I T E K T F I R M A A R N E M E L D G A A R D & Co Aps
København E47 E47 E55 E55 Næstved Ny Næstvedvej Rønnede Rødby Drive-in Restauranter Tankstation Hotel Pylonskilt Mod Rønnede Golfbane Borupvej Ny Næstvedvej Mod Næstved Restaurant 3 STOP 37 Rønnede Opholdsareal
Læs mereFrikommuneforsøget. Evaluering af frikommuneforsøget: Midlertidige aktiviteter lokalplaners anvendelsesbestemmelser
Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Midlertidige aktiviteter lokalplaners anvendelsesbestemmelser Odense Kommune 15. marts 2016 INDHOLD 1. SAMMENFATNING Forsøget, der er godkendt den 4.
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereBÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg
BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk
Læs mereKrav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej
Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,
Læs mereTillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereOpsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019
Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019 - i forbindelse med udviklingsplanen for Rungsted Kyst stationsområde Hørsholm Kommune 1 Introduktion Der blev afholdt borgermøde i Trommen onsdag
Læs mereMarts 2018 TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY
FO Marts 2018 R SL AG TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY 1 Kampen om arealerne Randers bymidte er unik i forhold til at de oprindelige middelalder gadestrukturer stort set er bevaret.
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereSvar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet Jakob Næsager har den 6. august 2015 stillet nedenstående spørgsmål
Læs mereVEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Læs mere