Graviditas prolongata

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Graviditas prolongata"

Transkript

1 Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura Hauerberg, Anya Sook Goldmann Eidhammer, Anette Kjærbye Thygesen, Marie Diness, Christina Norrbom, Jan Stener Jørgensen Guideline-gruppen Graviditas prolongata 2009 bestod af : Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl Rasmussen, Lillian Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen Guidelinen forholder sig til kontrol og behandling af kvinder med graviditas prolongata, herunder hvornår det anbefales at igangsætte fødslen, men ikke igangsætningsmetoder. Guidelinen om graviditas prolongata inkluderer gravide før uge 42+0, idet der ikke er noget entydigt begreb for uge 41+0, og risici ved stigende gestationsalder antages at være et kontinuum. Indhold Resume af guideline 2 Forkortelser 4 Baggrund 4 Definition 4 Prævalens 4 Årsager 4 Komplikationer ved GP 5 Perinatale 5 Maternelle 5 Intrauterin død 6 Føtal overvågning 8 Igangsættelse 8 Komplikationer ved igangsættelse 8 side 1

2 Risiko for akut sectio ved igangsættelse 9 Igangsættelse 41 eller 42 uger? 11 Selektiv igangsættelse (eller AMOR-IPOT) 12 Kvinders holdning 14 Igangsættelse på maternal request 15 Igangsættelse ved sectio antea 16 Igangsættelse ved IVF graviditeter 17 Appendix AMOR-IPOT 19 Referencer 21 Resume af guideline Graviditas prolongata (GP) defineres af WHO som en graviditet med en gestationslængde på 294 dage eller derover. Der er få kendte årsager til postterm fødsel. Nulliparitet, tidligere postterm fødsel, maternel overvægt og en genetisk komponent øger risikoen (B). GP øger risikoen for: o Perinatale komplikationer, som placentainsufficiens, mekoniumafgang, skulderdystoci, mekoniumaspiration, fetal distress og nedsat apgar (B). o Maternelle komplikationer, som dystoci, obstetriske traumer, sectio og postpartum blødning (B). o Perinatal død, idet risikoen for intrauterin død stiger allerede fra uger og accentueres efter uger. I særlig risiko er førstegangsfødende, ældre gravide, overvægtige og kvinder af lav social klasse (B). 2

3 Føtal overvågning kan bestå af CTG og vurdering af fostervandsmængde ved UL 1-2 gange om ugen fra uge 41+0 (C). Obstetriske retningslinjer for føtal overvågning kan udarbejdes, afhængig af lokale forhold. Planlagt igangsættelse uge 41+0 versus uge 42 +0: o Planlagt igangsættelse efter 41+0 eller 42+0 synes at være stort set ligeværdig med hensyn til perinatal mortalitet og svær morbiditet (A). Antallet af børn med mekonium aspirationssyndrom nedsættes dog ved igangsættelse uge 41+0 (A). Igangsættelse i uge 41+0 eller 42+0 kan iværksættes efter den enkelte afdelings retningslinjer. o Planlagt igangsættelse efter 41+0 øger ikke risikoen for akut sectio (B). o Ved høj maternel alder >= 40 år øges risikoen for intrauterin fosterdød, hvorfor igangsættelse uge 41+0 anbefales (C). o Ved svær overvægt (BMI >35) øges risikoen for intrauterin fosterdød, hvorfor igangsættelse i uge 41+0 og senest uge 42+0 kan anbefales (D). o Ved singleton IVF/ICSI graviditet kan man overveje at sætte i gang tidligere end normalt grundet den øgede perinatale mortalitet sammenlignet med spontant undfanget singleton. Det vides dog ikke om den øgede perinatale mortalitet også ses ved høj gestationsalder (D). o Mange gravide foretrækker igangsættelse uge 41+0 frem for afventende holdning og kontrol (B). o Igangsættelse på mors ønske synes ikke at være skadeligt (D). Ved sectio antea anbefales: o Gravide med lav risiko for ruptur (interval mellem fødsler over 18 mdr. og tidligere succesfuld VBAC) der har et ønske om VBAC og ingen andre risikofaktorer for dårligt outcome, kan sættes i gang senest uge 42+0 efter afdelingens gældende retningslinjer (D). o Gravide med høj risiko for ruptur (interval mellem fødsler under 18 mdr. eller ikke tidligere succesfuld VBAC) anbefales forløsning ved elektivt sectio, hvis fødslen ikke er gået spontant i gang senest uge 42+0 (D). 3

4 Forkortelser AFI GP IVF ICSI IUD IUGR VBAC Amnion Fluid Index Graviditas Prolongata In Vitro Fertilitation Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion Intrauterin Død Intrauterine Growth Restriction Vaginal Birth After Cesaerian section Baggrund Definition Graviditas prolongata er af WHO defineret som en graviditet med en gestationslængde på 294 dage eller derover, dvs. uge 42+0 eller derover (1977). Prævalens Prævalensen af graviditas prolongata (GP) afhænger af patientsammensætningen. Andelen af førstegangsfødende samt hyppigheden af præterm fødsel, elektivt sectio og igangsættelse er nogle af de vigtigste faktorer. Først og fremmest afhænger prævalensen af den metode, der anvendes til terminsfastsættelse. Beregnet ved tidlig UL-skanning er den 2-4 % (Tunon, Eik-Nes et al., 1996;Savitz, Terry, Jr. et al., 2002). Prævalensen i Danmark var knap 6 % i (Sundhedsstyrelsens sundhedsstatistik). Årsager Der er få kendte årsager til postterm fødsel (Shea, Wilcox et al., 1998). Sjældne årsager til postterm fødsel er anencephali, placenta sulfatase insufficiens, manglende fosterhypofyse og føtal binyrehypoplasi (Cunningham FG, MacDonald PC et al., 1989), og ved alle tilstande mangler den høje koncentration af østrogen som ses ved normal graviditet. 4

5 Nulliparitet (Mittendorf, Williams et al., 1993) og tidligere postterm fødsel øger risikoen for postterm fødsel (Bakketeig and Hoffman, 1983;Olesen, Basso et al., 2003). Postterm fødsel hos den gravides mor øger også risikoen i moderat grad (Mogren, Stenlund et al., 1999). Overvægt før graviditet øger risikoen for postterm fødsel, således at risikoen øges med stigende BMI (Olesen, Westergaard et al., 2006). Der er en mindsket risiko for at gentage en overbåren graviditet, hvis en kvinde, som føder posttermt første gang, skifter mandlig partner ved den efterfølgende graviditet. Ved den samme mand er der således en øget risiko for postterm fødsel i anden graviditet. Det kan forklares med at manden bidrager genetisk til årsagen til postterm fødsel (Olesen, Basso et al., 2003). Komplikationer ved graviditas prolongata Perinatale komplikationer Risikoen for perinatale komplikationer, som aspiration, navlesnorskomplikation, asfyksi (før, under og efter fødsel), pneumoni, sepsis, kramper, knoglefraktur og perifer nerveskade, var øget ved postterme fødsler i et dansk materiale baseret på Landspatientregisteret i perioden (OR 1,5-2,0) (Olesen, Westergaard et al., 2003). Mekonium aspiration (Eden et al. 1987; Sachs & Friedman 1986; Usher et al. 1988), fetal distress (Sachs & Friedman 1986; Usher et al. 1988), asfyksi i neonatalperioden (Sachs & Friedman 1986), pneumoni (Sachs & Friedman 1986), malformationer (Eden et al. 1987), skulder dystoci (Eden et al. 1987) og traumatiske skader er tidligere beskrevet (Usher et al. 1988). Komplikationerne øges allerede efter uger (Caughey and Musci, 2004;Caughey, Washington et al., 2005;Cheng, Nicholson et al., 2008;Heimstad, Romundstad et al., 2006) Postmaturitet er et anden problem. I et studie af vækstretarderede postmature fostre fandt man en 10 gange øget risiko for dødfødsel, tre gange øget risiko for kramper og fire gange øget risiko for lav apgar score i forhold til normalvægtige børn født til terminen (Clausson, Cnattingius et al., 1999). Maternelle komplikationer Risikoen for obstetriske komplikationer, som pueperal infektion, postpartum blødning, disproportio, cervikal rift, dystoci, akut sectio og fosterdød under fødsel, var også øget ved postterme fødsler det danske materiale (OR 1,2-3,1)(Olesen, Westergaard et al., 2003). Sectio (Boyd et al. 1988; Eden et al. 1987; Saunders & Paterson 1991), postpartum blødning (Saunders 5

6 & Paterson 1991), dystoci (Campbell et al. 1997) og obstetriske traumer er tidligere beskrevet(campbell et al. 1997). Maternelle komplikationer stiger fra uge 40 (Caughey, Stotland et al., 2007;Heimstad, Romundstad et al., 2006). Intrauterin død (IUD) I et dansk registerstudium af kvinder var risikoen for perinatal mortalitet signifikant øget i gruppen af postterme fødsler (OR=1,36 (1,08-1,72) (Olesen, Westergaard et al., 2003). Denne risiko har været konstant i Danmark gennem de sidste årtier (Olesen, Westergaard et al., 2003). Den perinatale dødelighed udgøres af summen af intrauterine og tidligt neonatale dødsfald (dvs.< 1 uge efter fødslen), hvor de intrauterine dødsfald udgør hovedparten. Risikoen for IUD efter terminen er formentligt større end antaget i mange af de tidligere studier. For det første er mange af studierne publiceret før det blev rutine at fastsætte terminen ved UL, hvorved komplikationsraten er blevet underestimeret. For det andet er antallet af IUD inden for en given gestationsuge angivet i forhold til alle fødte i ugen. Med denne beregning og en i forvejen lav baggrundsrisiko for IUD gennem graviditeten (i Danmark 4,6, i Sverige 3,5 og i Irland 6,7 pr fødsler)(2001) bliver risikostigningen efter terminen lille (Hilder, Costeloe et al., 1998;Ingemarsson and Kallen, 1997). Beregnes antallet af IUD inden for en gestationsuge derimod i forhold til alle igangværende gravide ved ugens start (antallet af eksponerede fostre), er risikostigningen mere markant og begynder allerede efter uger. Figur 1 stammer fra et engelsk studium omfattende mere end fødsler (Hilder, Costeloe et al., 1998). Figur 1. Gravide med kendte risikofaktorer for IUD såsom diabetes, IUGR, præeklampsi, eller tidligere IUD sættes i gang før terminen. Det er således kun kvinder uden obstetriske komplikationer, der tillades 6

7 at gå over tiden. Hvilke af disse kvinder, der har øget risiko for IUD, har været genstand for adskillige studier. Den mest tungtvejende faktor synes at være alder, med en relativ risiko (RR) for IUD på 3,6 for gravide over 35 år(stephansson, Dickman et al., 2001a). Reddy et al fandt at risikoen for dødfødsel steg med maternel alder gennem hele graviditeten (Reddy, Ko et al., 2006). Vigtig er også overvægt, idet overvægtige (BMI 25-29,9) har en RR på 2,7 for IUD, medens adipøse (BMI>=30) har en RR på 2,8 sammenlignet med normalvægtige(stephansson, Dickman et al., 2001a). En stor vægtøgning gennem graviditeten synes derimod ikke at være associeret med risiko for IUD. Lav social klasse tyder ligeledes på at være en risikofaktor for IUD, idet ufaglærte og lavtuddannede har en RR på 2,0 sammenlignet med middelklassen(stephansson, Dickman et al., 2001b). Mens adskillige studier støtter denne hypotese, tyder et enkelt dansk studium på, at gravides uddannelse er uden indflydelse på risikoen for IUD(Olsen and Madsen, 1999). Endelig finder et stort svensk studium at risikoen for førstegangsfødende er let øget med en RR på 1,1(Ingemarsson and Kallen, 1997), medens guideline gruppens opgørelse af danske tal fra Sundhedsstyrelsen giver en RR på omkring 1,3 (figur 2). Ligesom for de engelske data i figur 1 ses risikoen for IUD pr igangværende graviditeter at stige fra uge 38 for både førsteog flergangsfødende. En velkendt risikofaktor for IUD er rygning, men den øgede risiko synes udelukkende at være til stede tidligt (dvs. før 37 uger) i graviditeten og forekommer først og fremmest hos kvinder med IUGR og placentakomplikationer såsom abruptio eller prævia(raymond, Cnattingius et al., 1994). IUD pr 1000 igangværende graviditeter 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Gestationsuger Førstegangsfødende Flergangsfødende Fig. 2. 7

8 Føtal overvågning De fleste undersøgelser af graviditeter efter uge 41+0, anbefaler overvågning 2 gange om ugen med CTG og vurdering af fostervandsmængden. Andre metoder er at tælle fosterbevægelser og stresstest. Der er kun lavet én randomiseret undersøgelse af metoder til overvågning af graviditeter, der overskrider terminen. Alfirevic et al.(alfirevic and Walkinshaw, 1995) randomiserede 145 kvinder i uge med en ukompliceret graviditet og et barn i hovedstilling til overvågning 2 gange om ugen til uge med enten CTG, AFI, vurdering af fosterrespirationsbevægelser samt fosterbevægelser, eller CTG og måling af største fostervandssø. Resultaterne blev vurderet ved navlesnors ph og overflytning til neonatalafdeling, samt fødselsmåde. Der var ingen forskel i de to grupper. Der findes ingen randomiserede studier om føtal overvågning mellem 41 og 42 uger, men påbegyndelse af overvågning ved uge understøttes af case-kontrol studier Guidetti et al.(guidetti, Divon et al., 1989), Bochner et al.(bochner, Williams, III et al., 1988). I sidstnævntes undersøgelse sammenlignedes 908 kvinder, som startede overvågning 2 gange om ugen med CTG og AFI i uge med en gruppe på 352, der startede samme overvågning ved De kvinder, der startede overvågning havde signifikant færre tilfælde af neonatal morbiditet (kramper, apnø, pneumoni, mekoniumaspiration og infektion). De randomiserede undersøgelser, der sammenligner igangsættelse med afventende holdning, inkluderer alle føtal overvågning 2 til 3 gange om ugen med non-stress-test og vurdering af fostervandsmængden fra uge hos den gruppe, der ikke randomiseres til igangsættelse. Anbefalinger om fosterovervågning fra andre lande er ikke entydige. ACOG (USA) har en evidensgrad C anbefaling af at starte overvågning mellem 41 og 42 uger med CTG og AFI 2 gange om ugen(2004). RCOG (England) anbefaler igangsættelse mellem 41+0 og 42+0 for at undgå graviditas prolongata(2008). SOGC (Canada) anbefaler antenatal undersøgelse i uge 41 42, inkluderende mindst non-stress test og AFI, samt at den enkelte obstetriske afdeling udfærdiger guidelines i relation til lokale forhold(delaney, Roggensack et al., 2008). Igangsættelse Komplikationer ved igangsættelse Det er nærliggende at foreslå at igangsætte fødslen hos gravide over terminen for at undgå den øgede risiko for IUD samt øvrige komplikationer. I en canadisk multicenterundersøgelse 8

9 omfattende mere end 3000 kvinder(hannah, Hannah et al., 1992) blev raske gravide over 41 uger randomiseret til enten igangsættelse eller føtal overvågning med henblik på afventning af spontan fødsel. Ved abnorme fund under den føtale overvågning eller hvis graviditeten nåede 44 uger blev graviditeten afsluttet ved igangsættelse eller akut sectio. Igangsættelse af fødsel medførte en signifikant reduktion i antallet af akutte sectioer grundet asfyksi (5,7 vs. 8,3 %, p=0003), mens antallet af sectioer grundet dystoci og antallet af instrumentelle forløsninger var ens i de 2 grupper. Der var sjældnere mekoniumafgang efter igangsættelse, men ingen forskel i perinatal morbiditet eller mortalitet i denne undersøgelse, hvor fosterdødeligheden var lav. Ud af 3407 fostre døde kun 2 i overvågningsgruppen og ingen i igangsættelsesgruppen. Foruden den lille mortalitet indeholder studiet andre svagheder. I rapporteringen af antal sectioer anvendes intention-to-treat analyse. I igangsættelsesgruppen bliver 34 % af kvinderne imidlertid ikke sat i gang (spontan fødsel forinden, ønske om elektivt kejsersnit), og i overvågningsgruppen bliver 34 % af kvinderne sat i gang (abnorm føtal overvågning, patientønske). I sidstnævnte gruppe anvendes ikke modning med prostaglandin (PGE2), hvilket formentligt har bidraget yderligere til en øgning af sectiofrekvensen i igangsættelsesgruppen og en sløring af en eventuel forskel mellem grupperne. De beskrevne metodologiske problemer er svære at omgå og præger også de andre, mindre randomiserede studier. Studierne er sammenfattet i et Cochrane review(gulmezoglu et al 2006), som medtager 19 studier omfattende knapt 8000 kvinder. Det konkluderes, at igangsættelse, som i de fleste af studierne finder sted efter 41 uger, ikke påvirker antallet af akutte kejsersnit eller instrumentelle forløsninger, men signifikant nedsætter antallet af børn med mekoniumaspirationssyndrom og antallet af perinatale dødsfald (RR 0,30; CI 0,09-0,99). Her er mortaliteten også lav med 7 dødsfald i monitoreringsgruppen og ingen i igangsættelsesgruppen. Af de 7 dødsfald optrådte kun 2 hos kvinder, som var blevet sufficient føtalt overvåget, var mindre end 43 uger og hvor dødsfaldet med rimelighed kunne tilskrives GP(Menticoglou, Hall 2002). Risiko for akut sectio ved igangsættelse Cochrane reviewet konkluderer at igangsættelse ikke påvirker indgrebsfrekvensen, hvilket er i modstrid med tidligere observationelle studier, hvor igangsættelse er associeret med en øget sectiofrekvens, særligt ved umodne cervikale forhold(luthy, Malmgren et al., 2004;Vahratian, Zhang et al., 2005). Denne diskrepans skyldes formentligt designet af de tidligere studier, hvor igangsatte gravide sammenlignes med gravide, der oplever spontan fødsel ved samme gestationsalder. Dette afspejler imidlertid ikke den kliniske situation, hvor man ikke kan vælge 9

10 spontan fødsel. I en nylig retrospektiv kohorteundersøgelse har man forsøgt at tilnærme sig den kliniske situation ved at foretage sammenligning mellem gravide, som blev sat i gang i en given gestationsuge med gravide, som enten blev sat i gang eller fødte spontant i en senere gestationsuge(caughey, Nicholson et al., 2006). Elektive sectioer udgik af opgørelsen ligesom kvinder med tidligere kejsersnit. Man fandt ligesom i tidligere studier større hyppighed af akut sectio, når man sammenlignede igangsættelsesgruppen med de spontant fødende i samme gestationsuge. Men ved sammenligning mellem gravide, som fik deres fødsel sat i gang i en given gestationsuge, med gravide som enten blev sat i gang eller fødte spontant i en senere gestationsuge, fandt man i den samlede gruppe statistisk signifikant højere sectiofrekvens i gruppen der afventede end i igangsættelsesgruppen i uge 38, 39 og 40, mens der ikke var signifikant forskel i uge 41. Når man analyserede de førstegangsfødende for sig, var sectioraten højere i gruppen der afventede i alle gestationsaldre i den multivariate analyse. Guidelinegruppens analyse af data fra Sundhedsstyrelsen i perioden ud fra samme principper viser, at der ikke er forskel i frekvensen af akut sectio for førstegangsfødende der blev sat i gang i henholdsvis uge 40 og 41 sammenlignet med de kvinder som afventede fødsel (figur 3). For flergangsfødende ses signifikant højere sectiofrekvens frem til og med uge 40, men ikke signifikant forskel i uge 41 (figur 4). Figur 3. Hyppigheden af akut kejsersnit hos førstegangsfødende med ét barn i hovedstilling uden medicinske sygdomme og alder mere end eller lig med 20 år og mindre end 36 år undtagen kejsersnit forårsaget af graviditetskomplikation samt elektive kejsersnit. Der er signifikant forskel i uge 37, 38, og 39, men ikke i uge 40 og

11 Figur 4. Hyppigheden af akut kejsersnit hos flergangsfødende uden tidligere kejsersnit med ét barn i hovedstilling uden medicinske sygdomme og alder mere end eller lig med 20 år og mindre end 36 år undtagen kejsersnit forårsaget af graviditetskomplikation samt elektive kejsersnit. Der er signifikant forskel i uge 37, 38, 39 og 40, men ikke i uge 41. Igangsættelse 41 eller 42 uger? Retrospektive studier viser et marginalt bedre føtalt og maternelt outcome ved fødsler i uge 40 +0/6 end /6 (Cheng, Nicholson et al., 2008;Heimstad, Romundstad et al., 2006). I Cochrane reviewet (Gulmezoglu, Crowther et al., 2006)indgår to studier, hvor randomisering er mellem igangsættelse i uge 41 og afventen i 1 uge. En stor del af studierne afventer igangsættelse til uge 44. Siden Cochrane reviewet er der kommet yderligere et studium, som ser på igangsættelse i uge 41 sammenlignet med en uges afventen (Heimstad, Skogvoll et al., 2007).Heimstad et al randomiserede 508 norske kvinder til igangsættelse 41+0 eller afvente en uge og fandt ingen forskel i neonatalt outcome (inkl. apgar < 7/1 og < 7/5, ph < 7,1, respiratoriske problemer, infektion og ophold på neonatalafdeling). Dog sås en øgning i meconiumafgang fra 27 % til 34 % (p=0,08) og en øgning i fødselsvægt > 4500 g fra 11 % til 17 % (p=0,06). Maternelt sås der ingen forskel i kejsersnit, operativ vaginal forløsning og postpartum blødning. I induktionsgruppen var der færre med langvarig andet stadium og flere med fødsel under 3 timer. I et arbejde publiceret i 2006 (Fok, Chan et al., 2006) sammenlignes en gruppe ukomplicerede singleton gravide (2176) fra perioden (gruppe A) med en tilsvarende gruppe gravide (3716) fra (gruppe B). Afdelingen skiftede i 1999 fra rutinemæssig igangsættelse ved 42+0 uger til rutinemæssig igangsættelse ved 41+0 uger. Resultatet fra denne undersøgelse med historiske kontroller viste ingen forskel var i neonatalt outcome eller IUD. Den eneste signifikante forskel var længere fødselsforløb hos gruppe B, med en tendens til flere sectio pga. mislykket igangsættelse. Her var altså ingen dokumenteret fordel ved igangsættelse uge 41+0 i forhold til uge Den føtale overvågning i gruppe A bestod af CTG ved 41+0, og var CTG en normal skete 11

12 igangsættelse ved Forfatterne konkluderer, at man ved igangsættelse ved 41+0 skal informere kvinderne om den øgede risiko for lange og komplicerede fødselsforløb. Selektiv igangsættelse (eller AMOR-IPOT) I et opsigtsvækkende studium kaldet Active Management of Risk in Pregnancy at Term beregnede man den øgede risiko for sectio til gestationsdage, som blev trukket fra 41 uger (Nicholson, Kellar et al., 2004). På den måde fandtes det optimale tidspunkt for igangsættelse, hvorved sectiofrekvensen blev reduceret fra 17 % i kontrolgruppen til 4 % i den risikobehandlede gruppe. Studiet har siden været genstand for en del kritik, der væsentligst retter sig mod det retrospektive design og manglende sammenlignelighed mellem grupperne (Klein, 2007). Kritikken har i nogen grad vist sig berettiget, idet den lavere sectiofrekvens i den risikobehandlede gruppe ikke kunne eftervises i et randomiseret design(nicholson, Parry et al., 2008). Tilbage stod dog fortsat en lavere frekvens af børn indlagt på neonatalafdelingen og en højere frekvens af ukomplicerede vaginale fødsler. Guidelinegruppen har analyseret Sundhedsstyrelsens data for IUD efter 40 uger i perioden fordelt på paritet (figur 5) og alder (figur 6) og i perioden for BMI (figur 7). Social status var ikke opgjort i databasen. Figur 5 12

13 Figur 6 Figur 7 Med forbehold for indbyrdes afhængighed, ses et billede af en dosis-respons effekt af både alder og vægt på hyppigheden af IUD. Det ses desuden at IUD er hyppigere hos førstegangsfødende. De danske tal støtter således AMOR-IPOT, hvis grundide er at identificere den enkelte gravides risikoprofil ud fra ovenstående parametre. Der er dog fortsat væsentlige problemer i en eventuel implementering af AMOR-IPOT, som f.eks. at - Omregningen af risikofaktorer til dage er arbitrær - AMOR-IPOT hypotesen er teoretisk, det vil sige uden videnskabelig evidens - Tallene her omhandler kun IUD og ikke perinatal død (summen af intrauterint og tidligt neonatale dødsfald, dvs. mindre end 1 uge efter fødslen). IUD udgør dog hovedparten af dødsfald. - Både IUD og neonatal død er sjældne hændelser, hvorfor en eftervisning af hypotesen kræver et multicenterstudium, der løber over en årrække 13

14 Man kan overveje nedsættelse af en arbejdsgruppe mhp. udarbejdelse af en projektbeskrivelse for et dansk multicenterstudium af Active Management of Risk in Pregnancies Over Term (AMOR- IPOT) (se Appendiks 1). Kvinders holdning Evidensen vedrørende kvinders holdning er beskeden. Ayers et al. fandt, at gravide i uge 41+0 scorer højere anxiety scores end nybagte mødre i uge 41+0(Ayers 2005). Westfall og Benoit fandt ved interview, at overbåren graviditet af den gravide mere blev anset som en kilde til bekymring for familie, omgangskreds og sundhedspersonale og som en forlængelse af fysisk ubehag end et decideret medicinsk problem. Dog steg interessen for at få en afslutning på graviditeten, når terminsdagen var passeret (Westfall 2004). I en stor svensk spørgeskemaundersøgelse af 1111 kvinders fødselsoplevelse fandt man at igangsættelse af fødsel var associeret til en negativ oplevelse (OR 0,50; CI ) (Waldenström 1999). Gatward et al har i en nyere kvalitativ interview undersøgelse interviewet 23 førstegangsfødende, som i uge 41 blev booket til igangsættelse en uge senere (Gatward 2010). Alle blev interviewede på dagen for booking af igangsættelsen, på igangsættelsesdagen og 1-2 døgn postpartum. Alle kvinder gav udtryk for, at beslutningen om igangsættelse blev dem pålagt ud fra hospitalets holdning om, at tiden var løbet ud. Kvinderne vekslede mellem at se frem til en snarlig afslutning på graviditeten og enkelte til en følelse af, at deres krop og barn ikke var klar til fødslen. De igangsatte synes, at de blev en del af en hospitalsbestemt tidsplan, som de ikke havde indflydelse på, og de savnede tilstrækkelig information. Igangsættelsen medførte et skift i forventninger fra kvindens oprindelige plan og forestilling om en naturlig fødsel. Kvinderne var især kede af, at de nu fik et klinisk hospitaliseret forløb frem for at kunne blive hjemme i begyndelsen af fødslen. Derfor havde størstedelen af kvinderne forsøgt (bl.a. med kosttilskud, fysisk aktivitet, hindeløsning og akupunkutur) at få fødslen sat i gang, inden den planlagte igangsættelsesdag. Kvindernes bekymringer omkring igangsættelse trådte dog helt i baggrunden efter fødslen. Der foreligger kun et randomiseret studium, som beskæftiger sig med kvindernes holdning til overbårenhed og igangsættelse(heimstad, Romundstad et al., 2007). Heimstad et al randomiserede i alt 508 kvinder i uge 41+0 til enten umiddelbar igangsættelse (mekanisk eller medikamentel afhængigt af cervikale forhold) eller fortsættelse af graviditeten under overvågning hver tredje dag 14

15 indtil spontan fødsel. Kvinderne fik uddelt spørgeskemaer ved inklusionen og seks til otte måneder postpartum blev der udført semistrukturerede telefoninterviews som follow-up. Ved uge 41+0 rapporterede 29 % af kvinderne at deres helbredsmæssige tilstand var blevet værre indenfor den seneste uge, mens hhv. 64 % og 5 % rapporterede uændret og forbedret helbredstilstand. I alt 74 % foretrak umiddelbar igangsættelse, hvis de selv kunne vælge, selvom 41 % troede at komplikationsraten ville stige, hvis de blev sat i gang. Over 95 % af kvinderne følte, at det var sikkert at fortsætte graviditeten, hvis lægen beroligede dem og/eller overvågningen (UL og CTG) var normal. Ved follow-up angav 91 %, at de ville være positive overfor at deltage i et lignende forsøg igen. Andelen af kvinder som i så fald ville håbe på at havne i den samme trial arm igen var hhv. 74 % og 38 % for igangsættelse og afventende holdning (p<0,001). Kvinderne i igangsættelsesgruppen havde kortere fødsler (p<0,001) og rapporterede mere intense og hyppige veer (p<0,001). De fleste (84 %) af kvinderne i igangsættelsesgruppen angav at igangsættelse var en positiv oplevelse. Der var ingen forskel mellem grupperne i forhold til andelen af kvinder, som angav at have haft fantastiske eller forfærdelige fødselsforløb. Forfatterne konkluderer, at på trods af at igangsættelse resulterer i mere intense og hyppige veer, så foretrækkes igangsættelse ved uge 41+0 frem for afventning af spontan fødsel. Tre fjerdedele af kvinderne foretrak en anden tilgang til overbårenhed end den i Skandinavien vidt udbredte afventende holdning, på trods af, at 41 % af dem troede, at de ville være i højere risiko for komplikationer. Konklusionerne er i det store hele i tråd med tidligere undersøgelser (Roberts 1991). Igangsættelse på maternal request Ved en gennemgang af Pub Med og Cochrane findes der ingen arbejder som omhandler dette hos kvinder efter Men i en undersøgelse fra Nigeria i perioden sammenlignes igangsætning på maternal request (N=36) med igangsætning på medicinsk indikation (N=451)(Chigbu, Ezeome et al., 2007). Der fandtes ingen forskel mht alder, paritet, uddannelsesniveau og gestationsalder (37,8±0,6 vs. 36,7±1,2). Der fandtes heller ingen forskel i outcome, som var god i begge grupper. Antallet af nyfødte med apgar score <7 ved 1 min var 6 (16,7 %) vs. 81 (18,0 %), og ved 5 min 0 (0 %) vs. 1 (0,22 %). Antallet af mislykkede igangsætninger var 2 (5,6 %) vs. 29 (6,4 %). Perinatal mortalitet, maternel mortalitet, maternel morbiditet og RDS var 0 i begge grupper. Man kunne forvente et bedre outcome for de gravide uden sygdom, men da outcome var så god i begge grupper, kan man kun konkludere, at igangsættelsen ikke har skadet de 36 kvinder, som er blevet igangsat på maternal request. 15

16 Igangsættelse ved sectio antea og graviditas prolongata Frekvensen af sectio og dermed andelen af gravide med sectio antea er i Danmark hastigt stigende. Ved udtræk fra Sundhedsstyrelsens Fødselsregister synes også frekvensen af uterusruptur at være stigende. Uterusruptur forekommer overvejende blandt kvinder der planlægger vaginal birth after cesarean section (VBAC). Kriterier for anvendelsen af koden uterusruptur er uklar, og registreringen dækker således over en blanding af fødende med total og partiel ruptur samt uterusruptur obs. pro(thisted DLA, Mortensen LH et al., 2010). Udenlandske studier angiver en hyppighed af uterusruptur af meget varierende størrelse (0,22-0,74 %)(2010). Senest har et hollandsk studie af fødsler fundet at risikoen for uterusruptur ved VBAC var 0,64 % (Zwart, Richters et al., 2009). Samme studie fandt at risikoen for uterusruptur var signifikant øget ved såvel præterme (< uge 37) som postterme fødsler ( uge 42) med en RR på hhv. 2,4 og 2,2. Flere studier har vist at et kort interval mellem et tidligere sectio og VBAC øger risikoen for ruptur (Bujold, Mehta et al., 2002), og Bujold anbefaler i 2010 at et interval mellem fødslerne på < 18 mdr bør være en relativ kontraindikation til VBAC(Bujold and Gauthier, 2010). Mercer et al fandt at tidligere succesfuld VBAC nedsætter risikoen for uterusruptur fra 0,87 % til 0,45 % ved senere vaginal fødsel (Mercer, Gilbert et al., 2008). Senere studier har bekræftet dette (Bujold, Goyet et al., 2010;Harper and Macones, 2008;Stamilio and Shanks, 2008). Hvis den gravide havde gennemført en vaginal fødsel før det primære sectio fandt Algert et al, at chancen for en succesfuld VBAC var væsentlig forøget og at risikoen for uterusruptur var halveret i forbindelse med Trial of Labor(Algert, Morris et al., 2008). Det er velkendt, at igangsættelse af fødslen og specielt igangsættelse med prostaglandin øger risikoen for uterusruptur hos kvinder, som planlægger VBAC (Lydon-Rochelle, Holt et al., 2001;Smith, Pell et al., 2004). I det tidligere nævnte hollandske studie(zwart, Richters et al., 2009) fandtes en relativ risiko for uterusruptur ved igangsættelse på 3,6. Heraf en relativ risiko på 1,7 ved igangsættelse med oxytocin med eller uden forudgående ballonkateter. Andre studier har fundet at risikoen for uterusruptur øges ved igangsættelse efter uge 41 sammenlignet med igangsættelse i gestationsugerne (Bujold, Goyet et al., 2010;Hammoud, Hendler et al., 2004). Om det er selve igangsættelsen, indikationen for igangsættelse, eller de cervikale forhold ved igangsættelse, der øger risikoen for uterusruptur, er derimod uklart. Enkelte arbejder angiver, at igangsættelse med ballonkateter er forbundet med lavere risiko for ruptur i forhold til igangsættelse med prostaglandin. Ingen arbejder med større materialer har dog angivet en risiko under ca. 1,5 % som i flere 16

17 undersøgelser netop er risikoen ved anvendelse af prostaglandin. Ballonkateter er derfor formentligt ikke mere sikkert end prostaglandin (Harper and Macones, 2008;Bujold, Goyet et al., 2010;Bujold, 2010). På baggrund af ovenstående kan gravide med sectio antea inddeles i en højrisiko,- og en lavrisikogruppe for ruptur: Højrisiko: Interval mellem fødsler under 18 mdr. eller Ikke tidligere succesfuld VBAC Lavrisiko: Interval mellem fødsler over 18 mdr. og Tidligere succesfuld VBAC Herefter kan følgende anbefales: 1. Gravide med høj risiko for ruptur (ikke tidligere succesfuld VBAC eller under 18 måneder mellem fødsler) anbefales forløsning ved elektivt sectio, hvis fødslen ikke er gået spontant i gang ved uge Gravide med lav risiko for ruptur (tidligere succesfuld VBAC og interval mellem fødsler over 18 måneder), der har et ønske om VBAC, modne cervikale forhold, og ingen andre risikofaktorer for dårligt outcome, kan sættes i gang efter afdelingens retningslinier senest Hvis en let øget risiko for uterusruptur accepteres af kvinden, kan også gravide med umodne cervikale forhold sættes i gang, evt. med et ballonkateter. Igangsættelse ved IVF graviditeter Børn født efter IVF behandling udgjorde ca. 7,9 % af alle børn født i 2008 (forventede tal, Dansk Fertilitetsselsskab og nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008:8 ). Sammenlignet med spontant undfanget singletons har IVF undfanget singletons en signifikant højere risiko for dårligere perinatalt outcome som præterm fødsel, perinatal mortalitet, IUGR, lav fødselsvægt (< 2500g) og meget lav fødselsvægt (< 1500g)(Jackson, Gibson et al., 2004;Helmerhorst, Perquin et al., 2004). Ved søgning i PubMed og Cochrane har vi ikke fundet artikler der omhandler retningslinjer for håndteringen af IVF gravide efter 40 uger eller det ideelle tidspunkt for IVF gravide at blive igangsat. En del litteratur anbefaler intensiveret overvågning af IVF gravide grundet den øgede 17

18 risiko for især IUGR (Mandruzzato, Alfirevic et al., 2010;Jackson, Gibson et al., 2004) samt information til IVF patienter om den øgede risiko for dårligere perinatal outcome (Jackson, Gibson et al., 2004). 18

19 Appendiks 1: AMOR-IPOT (Active Management of Risk in Pregnancies Over Term) 19

20 Referencer til appendiks: 1. Ingemarsson I and Källen K. Stillbirths and rate of neonatal deaths in postterm pregnancies in Sweden, : a register study. Acta Obstet Gynecol Scand. 1997:76; Stephansson O, Dickman PW, Johansson A, Cnattingius S. Maternal weight, pregnancy weight gain, and the risk of antepartum stillbirth. Am J Obstet Gynecol 2001;184: Stephansson O, Dickman PW, Johansson AL, Cnattingius S. The influence of socioeconomic status on stillbirth risk in Sweden. Int J Epid 2001;30: Olsen O, Madsen M. Effects of maternal education on infant mortality and stillbirths in Denmark. Scand J Public Health 1999;28: Raymond EG, Cnattingius S, Kiely JL. Effect of maternal age, parity and smoking on the risk of stillbirth. Br J Obstet Gynaecol 1994;101(4): Stephansson O, Dickman PW, Johansson A, Cnattingius S. Maternal haemoglobin concentration during pregnancy and risk of stillbirth. JAMA 2000;284:

21 Reference List (1977) WHO: recommended definitions, terminology and format for statistical tables related to the perinatal period and use of a new certificate for cause of perinatal deaths. Modifications recommended by FIGO as amended October 14, Acta Obstet Gynecol Scand, 56, (2001) Health statistics in the Nordic Countries (2004) ACOG Practice Bulletin. Clinical management guidelines for obstetricians-gynecologists. Number 55, September 2004 (replaces practice pattern number 6, October 1997). Management of Postterm Pregnancy. Obstet Gynecol, 104, (2008) Induction of labour. NICE guideline. (2010) In. Alfirevic Z and Walkinshaw SA (1995) A randomised controlled trial of simple compared with complex antenatal fetal monitoring after 42 weeks of gestation. Br J Obstet Gynaecol, 102, Algert CS, Morris JM, Simpson JM, Ford JB, and Roberts CL (2008) Labor before a primary cesarean delivery: reduced risk of uterine rupture in a subsequent trial of labor for vaginal birth after cesarean. Obstet Gynecol, 112, Ayers S, Collenette A, Hollis B, and Manyonda I (2005) Feasibility study of a Latest Date of Delivery (LDD) system of managing pregnancy. J Psychosom Obstet Gynaecol, 26, Bakketeig LS and Hoffman HJ (1983) The tendency to repeat gestational age and birth weight in successive births, related to perinatal survival. Acta Obstet Gynecol Scand, 62, Bochner CJ, Williams J, III, Castro L, Medearis A, Hobel CJ, and Wade M (1988) The efficacy of starting postterm antenatal testing at 41 weeks as compared with 42 weeks of gestational age. Am J Obstet Gynecol, 159, Boyd ME, Usher RH, McLean FH, Kramer MS (1988). Obstetric consequences of postmaturity. Am J Obstet Gynecol,158, Bujold E (2010) Evaluating professional society guidelines on vaginal birth after cesarean. Semin Perinatol, 34, Bujold E and Gauthier RJ (2010) Risk of uterine rupture associated with an interdelivery interval between 18 and 24 months. Obstet Gynecol, 115, Bujold E, Goyet M, Marcoux S, Brassard N, Cormier B, Hamilton E, Abdous B, Sidi EA, Kinch R, Miner L et al (2010) The role of uterine closure in the risk of uterine rupture. Obstet Gynecol, 116,

22 Bujold E, Mehta SH, Bujold C, and Gauthier RJ (2002) Interdelivery interval and uterine rupture. Am J Obstet Gynecol, 187, Campbell MK, Ostbye T, Irgens LM (1997). Post-term birth: risk factors and outcomes in a 10-year cohort of Norwegian births. Obstet Gynecol,89, Caughey AB and Musci TJ (2004) Complications of term pregnancies beyond 37 weeks of gestation. Obstet Gynecol, 103, Caughey AB, Nicholson JM, Cheng YW, Lyell DJ, and Washington AE (2006) Induction of labor and cesarean delivery by gestational age. Am J Obstet Gynecol, 195, Caughey AB, Stotland NE, Washington AE, and Escobar GJ (2007) Maternal and obstetric complications of pregnancy are associated with increasing gestational age at term. Am J Obstet Gynecol, 196, Caughey AB, Washington AE, and Laros RK, Jr. (2005) Neonatal complications of term pregnancy: rates by gestational age increase in a continuous, not threshold, fashion. Am J Obstet Gynecol, 192, Cheng YW, Nicholson JM, Nakagawa S, Bruckner TA, Washington AE, and Caughey AB (2008) Perinatal outcomes in low-risk term pregnancies: do they differ by week of gestation? Am J Obstet Gynecol, 199, Chigbu CO, Ezeome IV, Okezie AO, and Oyefara B (2007) Induction of labor on request in a resource-poor setting. Int J Gynaecol Obstet, 98, Clausson B, Cnattingius S, and Axelsson O (1999) Outcomes of post-term births: the role of fetal growth restriction and malformations. Obstet Gynecol, 94, Cunningham FG, MacDonald PC, and Gant NF (1989) Williams Obstetrics. Delaney M, Roggensack A, Leduc DC, Ballermann C, Biringer A, Delaney M, Dontigny L, Gleason TP, Shek-Yn LL, Martel MJ et al (2008) Guidelines for the management of pregnancy at 41+0 to 42+0 weeks. J Obstet Gynaecol Can, 30, Eden RD, Seifert LS, Winegar A, Spellacy WN (1987). Perinatal characteristics of uncomplicated postdate pregnancies. Obstet Gynecol, 69, Fok WY, Chan LY, Tsui MH, Leung TN, Lau TK, and Chung TK (2006) When to induce labor for post-term? A study of induction at 41 weeks versus 42 weeks. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol, 125, Gatward H, Simpson M, Woodhart L, and Stainton MC (2010) Women's experiences of being induced for post-date pregnancy. Women Birth, 23, 3-9. Guidetti DA, Divon MY, and Langer O (1989) Postdate fetal surveillance: is 41 weeks too early? Am J Obstet Gynecol, 161,

23 Gulmezoglu AM, Crowther CA, and Middleton P (2006) Induction of labour for improving birth outcomes for women at or beyond term. Cochrane Database Syst Rev, CD Hammoud A, Hendler I, Gauthier RJ, Berman S, Sansregret A, and Bujold E (2004) The effect of gestational age on trial of labor after Cesarean section. J Matern Fetal Neonatal Med, 15, Hannah ME, Hannah WJ, Hellmann J, Hewson S, Milner R, and Willan A (1992) Induction of labor as compared with serial antenatal monitoring in post-term pregnancy. A randomized controlled trial. The Canadian Multicenter Post-term Pregnancy Trial Group. N Engl J Med, 326, Harper LM and Macones GA (2008) Predicting success and reducing the risks when attempting vaginal birth after cesarean. Obstet Gynecol Surv, 63, Heimstad R, Romundstad PR, Eik-Nes SH, and Salvesen KA (2006) Outcomes of pregnancy beyond 37 weeks of gestation. Obstet Gynecol, 108, Heimstad R, Romundstad PR, Hyett J, Mattsson LA, and Salvesen KA (2007) Women's experiences and attitudes towards expectant management and induction of labor for post-term pregnancy. Acta Obstet Gynecol Scand, 86, Heimstad R, Skogvoll E, Mattsson LA, Johansen OJ, Eik-Nes SH, and Salvesen KA (2007) Induction of labor or serial antenatal fetal monitoring in postterm pregnancy: a randomized controlled trial. Obstet Gynecol, 109, Helmerhorst FM, Perquin DA, Donker D, and Keirse MJ (2004) Perinatal outcome of singletons and twins after assisted conception: a systematic review of controlled studies. BMJ, 328, 261. Hilder L, Costeloe K, and Thilaganathan B (1998) Prolonged pregnancy: evaluating gestationspecific risks of fetal and infant mortality. Br J Obstet Gynaecol, 105, Ingemarsson I and Kallen K (1997) Stillbirths and rate of neonatal deaths in 76,761 postterm pregnancies in Sweden, : a register study. Acta Obstet Gynecol Scand, 76, Jackson RA, Gibson KA, Wu YW, and Croughan MS (2004) Perinatal outcomes in singletons following in vitro fertilization: a meta-analysis. Obstet Gynecol, 103, Klein MC (2007) Association not causation: what is the intervention? Ann Fam Med, 5, Luthy DA, Malmgren JA, and Zingheim RW (2004) Cesarean delivery after elective induction in nulliparous women: the physician effect. Am J Obstet Gynecol, 191, Lydon-Rochelle M, Holt VL, Easterling TR, and Martin DP (2001) Risk of uterine rupture during labor among women with a prior cesarean delivery. N Engl J Med, 345, 3-8. Mandruzzato G, Alfirevic Z, Chervenak F, Gruenebaum A, Heimstad R, Heinonen S, Levene M, Salvesen K, Saugstad O, Skupski D et al (2010) Guidelines for the management of postterm pregnancy. J Perinat Med, 38,

24 Menticoglou SM and Hall PF (2002) Routine induction of labour at 41 weeks gestation: nonsensus consensus. BJOG, 109, Mercer BM, Gilbert S, Landon MB, Spong CY, Leveno KJ, Rouse DJ, Varner MW, Moawad AH, Simhan HN, Harper M et al (2008) Labor outcomes with increasing number of prior vaginal births after cesarean delivery. Obstet Gynecol, 111, Mittendorf R, Williams MA, Berkey CS, Lieberman E, and Monson RR (1993) Predictors of human gestational length. Am J Obstet Gynecol, 168, Mogren I, Stenlund H, and Hogberg U (1999) Recurrence of prolonged pregnancy. Int J Epidemiol, 28, Nicholson JM, Kellar LC, Cronholm PF, and Macones GA (2004) Active management of risk in pregnancy at term in an urban population: an association between a higher induction of labor rate and a lower cesarean delivery rate. Am J Obstet Gynecol, 191, Nicholson JM, Parry S, Caughey AB, Rosen S, Keen A, and Macones GA (2008) The impact of the active management of risk in pregnancy at term on birth outcomes: a randomized clinical trial. Am J Obstet Gynecol, 198, Olesen AW, Basso O, and Olsen J (2003) Risk of recurrence of prolonged pregnancy. BMJ, 326, 476. Olesen AW, Westergaard JG, and Olsen J (2003) Perinatal and maternal complications related to postterm delivery: a national register-based study, Am J Obstet Gynecol, 189, Olesen AW, Westergaard JG, and Olsen J (2006) Prenatal risk indicators of a prolonged pregnancy. The Danish Birth Cohort Acta Obstet Gynecol Scand, 85, Olsen O and Madsen M (1999) Effects of maternal education on infant mortality and stillbirths in Denmark. Scand J Public Health, 27, Raymond EG, Cnattingius S, and Kiely JL (1994) Effects of maternal age, parity, and smoking on the risk of stillbirth. Br J Obstet Gynaecol, 101, Reddy UM, Ko CW, and Willinger M (2006) Maternal age and the risk of stillbirth throughout pregnancy in the United States. Am J Obstet Gynecol, 195, Roberts LJ and Young KR (1991) The management of prolonged pregnancy--an analysis of women's attitudes before and after term. Br J Obstet Gynaecol, 98, Sachs BP, Friedman EA (1986). Results of an epidemiologic study of postdate pregnancy. J Reprod Med 31, Saunders N, Paterson C. Effect of gestational age on obstetric performance: when is "term" over? Lancet 1991;338:

25 Savitz DA, Terry JW, Jr., Dole N, Thorp JM, Jr., Siega-Riz AM, and Herring AH (2002) Comparison of pregnancy dating by last menstrual period, ultrasound scanning, and their combination. Am J Obstet Gynecol, 187, Sharma JB, Smith RJ, and Wilkin DJ (1993) Induction of labour at term. Women not for waiting. BMJ, 306, Shea KM, Wilcox AJ, and Little RE (1998) Postterm delivery: a challenge for epidemiologic research. Epidemiology, 9, Smith GC, Pell JP, Pasupathy D, and Dobbie R (2004) Factors predisposing to perinatal death related to uterine rupture during attempted vaginal birth after caesarean section: retrospective cohort study. BMJ, 329, 375. Stamilio DM and Shanks A (2008) Vaginal birth after cesarean (VBAC) outcomes associated with increasing number of prior VBACs. Womens Health (Lond Engl ), 4, Stephansson O, Dickman PW, Johansson A, and Cnattingius S (2001a) Maternal weight, pregnancy weight gain, and the risk of antepartum stillbirth. Am J Obstet Gynecol, 184, Stephansson O, Dickman PW, Johansson AL, and Cnattingius S (2001b) The influence of socioeconomic status on stillbirth risk in Sweden. Int J Epidemiol, 30, Thisted DLA, Mortensen LH, Rasmussen S, Larsen T, and Krebs L (2010) Maternal diabetes and risk of uterine rurture. Poster at 37th Nordic Congress of Obstetrics and Gynecology Tunon K, Eik-Nes SH, and Grottum P (1996) A comparison between ultrasound and a reliable last menstrual period as predictors of the day of delivery in 15,000 examinations. Ultrasound Obstet Gynecol, 8, Usher RH, Boyd ME, McLean FH, Kramer MS (1988) Assessment of fetal risk in postdate pregnancies. Am J Obstet Gynecol, 158, Vahratian A, Zhang J, Troendle JF, Sciscione AC, and Hoffman MK (2005) Labor progression and risk of cesarean delivery in electively induced nulliparas. Obstet Gynecol, 105, Waldenstrom U (1999) Experience of labor and birth in 1111 women. J Psychosom Res, 47, Wennerholm UB, Hagberg H, Brorsson B, and Bergh C (2009) Induction of labor versus expectant management for post-date pregnancy: is there sufficient evidence for a change in clinical practice? Acta Obstet Gynecol Scand, 88, Westfall,R.E.; Benoit,C.(2004) The rhetoric of "natural" in natural childbirth: childbearing women's perspectives on prolonged pregnancy and induction of labour. Soc.Sci.Med, 59, Zwart JJ, Richters JM, Ory F, de Vries JI, Bloemenkamp KW, and van RJ (2009) Uterine rupture in The Netherlands: a nationwide population-based cohort study. BJOG, 116,

Graviditas prolongata

Graviditas prolongata Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura

Læs mere

Graviditas prolongata

Graviditas prolongata Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl Rasmussen, Lillian Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen Guidelinen forholder

Læs mere

Definition Graviditet, der udstrækker sig til dag 294 (dvs. uge 42+0) eller senere 1.

Definition Graviditet, der udstrækker sig til dag 294 (dvs. uge 42+0) eller senere 1. GRAVIDITAS PROLONGATA Oplæg til Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl-Rasmussen, Lillan Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen

Læs mere

Graviditet efter termin

Graviditet efter termin Graviditet efter termin Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Maternal request Sandbjerg 2007

Maternal request Sandbjerg 2007 Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:

Læs mere

Modtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr Ph.d.-protokol. Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata. Ph.d. studerende: Anne Simonsen

Modtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr Ph.d.-protokol. Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata. Ph.d. studerende: Anne Simonsen Modtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr 2013-06 Ph.d.-protokol Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata Ph.d. studerende: Anne Simonsen 1 Baggrund: Flere studier har vist, at postterm fødsel er forbundet

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder -

Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved store fostre angives næsten alle steder at have vist sig uhensigtsmæssig (Sanchez-Ramos

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Odense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen

Odense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Skanning af cervix uteri

Skanning af cervix uteri Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang?

Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Risici for barnet ved ikke-medicinsk indiceret fødsel < uge 39+0 Tværfagligt Obstetrisk Forum 1/11-14 Julie Glavind, hoveduddannelseslæge,

Læs mere

Vaginal Birth After Cesarean

Vaginal Birth After Cesarean Vaginal Birth After Cesarean Forskningsmetodologisk opgave, januar 2011 Stud.med. 20052665 og Stud.med. Malene Skorstengaard 20053465 Vejledere: Professor, overlæge, dr.med. Niels Uldbjerg og overlæge,

Læs mere

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Syntocinon til vestimulation i Danmark

Syntocinon til vestimulation i Danmark Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute

Læs mere

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999

Læs mere

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

BILAG 3: Litteraturudvælgelse ekskluderede artikler

BILAG 3: Litteraturudvælgelse ekskluderede artikler Systematisk søgning: PubMed d. 30/3 2007 BILAG 3: Litteraturudvælgelse ekskluderede artikler Forfatter Artiklens navn Publikations sted Begrundelse for eksklusion Bogaert LJ van. Mode of delivery after

Læs mere

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete

Læs mere

Kompliceret vaginal fødsel

Kompliceret vaginal fødsel Kompliceret vaginal fødsel Årsager Foster Størrelse Lejring Hypoksi/acidose Veer Den protraherede fødsel Primært Sekundært Uteroplacentare enhed Abruptio Navlesnorsfremfald Uterusruptur Læsioner fødselsvej

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Temaeftermiddag Hjemmefødsler 23.11.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Motivation Opgavens struktur

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Mindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006

Mindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006 Mindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006 Arbejdsgruppen Birgitte Baldur-Felskov Benedikt Bau Sarah Berg Julie Buchholt Hebnes Louise Kelstrup Ida Kirkegaard Nina Gros Pedersen Kasper Pihl Katrine Vasehus

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Brugen af Misoprostoli Danmark

Brugen af Misoprostoli Danmark Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 212 Offentligt Brugen af Misoprostoli Danmark Møde med Sundhedsstyrelsen 2 oktober 2012 Point of departure Igangsættelse af fødsler sker i dag

Læs mere

Graviditas prolongata - Kvindens valg? INDHOLDSFORTEGNELSE

Graviditas prolongata - Kvindens valg? INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Problemafgrænsning... 7 1.4 Metode... 8 1.4.1 Litteratursøgning... 9 2. Begrebsafklaring... 11 2.1 Lav-risiko gravid... 11 2.2 Graviditas

Læs mere

Sectio på maternal request

Sectio på maternal request UGESKR LÆGER 171/7 9. FEBRUAR 29 497 Sectio på maternal request Originalartikel Stud.med. Malene Merete Forstholm & professor Øjvind Lidegaard Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet, og Rigshospitalet,

Læs mere

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt

Læs mere

Case 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad

Case 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) 2014 National klinisk retningslinje om førstegangsfødende med dystoci (manglende fremgang) Sundhedsstyrelsen, 2014.

Læs mere

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard 2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller

Læs mere

Case 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik

Case 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

IUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig

IUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig IUGR Intrauterine growth retardation Rikke Bek Helmig Fostervækst Komplekst samspil mellem fosterets genom forhold hos moderen moderkagen og Fosteret selv Dvs fosteret har et forudbestemt vækstpotentiale

Læs mere

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering

Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering 1 Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering Alle fødsler Periode start 01.jan 2008 Periode slut 31.dec 2008 Fødsler/døgn 13,3 11 Veerne begyndte Copyright 2002 Perinatal epidemiologisk forskningsenhed,

Læs mere

En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere gode vaginale fødsler erfaringer fra Herning/Holstebro

En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere gode vaginale fødsler erfaringer fra Herning/Holstebro Styrk den vaginale fødsel 17. september 2018, Odin Havnepark Specialeansvarlig Overlæge Jane Boris Afdelingsjordemoder Charlotte Sander En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere

Læs mere

VISITATIONS- RETNINGLINJER

VISITATIONS- RETNINGLINJER VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

FOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006

FOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006 FOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006 Arbejdsgruppens medlemmer: Niels Uldbjerg, Per Ovesen, Lone Storgaard, Jens Lyndrup, Michael Væth, Ellen

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Vurdering af det truede IUGR/SGA barn

Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vores opgave er: -at forebygge fosterdød -at forbygge eller minimere perinatal morbiditet ved at optimere fødselstidspunktet -at konfirmere at fosteret har det godt,

Læs mere

Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby

Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Søvnløse nætter i Horsens år 2003. Jeg vil gøre dit

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Det senmoderne samfund. En kompleks samtid. Fødekultur. Reproduktiv sundhed. Graviditet, fødsel og barsel. Familiedannelse

Det senmoderne samfund. En kompleks samtid. Fødekultur. Reproduktiv sundhed. Graviditet, fødsel og barsel. Familiedannelse Teknologi Medikalisering Det senmoderne samfund En kompleks samtid Fødekultur Reproduktiv sundhed Familiedannelse Graviditet, fødsel og barsel Normal birth research Understøtte almene fysiologiske og psykologiske

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Sectio(kejsersnit) til terminen - operationsteknik og praktisk håndtering

Sectio(kejsersnit) til terminen - operationsteknik og praktisk håndtering Sectio(kejsersnit) til terminen - operationsteknik og praktisk håndtering Arbejdsgruppen Anna Aabakke Herlev Guðbjörg Andrésdóttir Hvidovre Anne-Mette Bay Bjørn AUH Skejby Birgit Bødker Hillerød Tine Dalsgaard

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg

Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg Terminsfastsættelse Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg Korrespondance Niels Uldbjerg Status Godkendt

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1997-2001 2003:12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated

Læs mere

Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse

Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse Udfærdiget af: Marie Wettergren Opgave: Bacheloropgave Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Hold: F2010,

Læs mere

Guideline titel: Præterm forløsningsmetode

Guideline titel: Præterm forløsningsmetode Guideline titel: Præterm forløsningsmetode Medlemmer af gruppen Charlotte Andersson (Aalborg) Marianne Christiansen (AUH) Karen Halse (Hvidovre) Anders Atke (Herlev) Lise Brogaard (Horsens) Sidsel Boie

Læs mere

Bioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk)

Bioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk) Bioeffekter U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.

Læs mere

Bioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen

Bioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.

Læs mere

FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG)

FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) Quick guide Definition af dystoci I denne retningslinje anvendes følgende definition af dystoci hos førstegangsfødende med et foster i hovedstilling:

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Titel: Door-step CTG. Korrespondance: Lone Hvidman, Status

Titel: Door-step CTG. Korrespondance: Lone Hvidman, Status 1 Titel: Door-step CTG Forfattere: Lene Hee Christensen, Line Winther Gustafson, Benedikte Alling Møller, Katja Dahl, Sofia Teresa Rosenbaum, Anne Cathrine Hoffgaard Munk, Marie Søgaard, Line Buchgreitz,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

Dystoci hos førstegangsfødende

Dystoci hos førstegangsfødende Dystoci hos førstegangsfødende Arbejdsgruppens medlemmer: Niels Uldbjerg (formand), Lena Mariann Eriksen (Jordemoderforeningen), Morten Hedegaard (DSOG), Lone Krebs (DSOG), Christina Rørbye (DSOG), Anne-Mette

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere