2012 Økonomiske potentialer i forebyggelse af førtidspension. Thisted Kommune

Transkript

1 212 Økonomiske potentialer i forebyggelse af førtidspension Thisted Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING MÅLET ER FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION HVILKE MÅLGRUPPER SKAL DER INVESTERES I? MODEL FOR RESSOURCEFORLØB SOM DEN NYE INDSATS INVESTERINGER I RESSOURCEFORLØB Baggrund og formål Beskæftigelsesregion Nordjylland har bedt mploy om at belyse kommunernes økonomiske potentialer for at investere i beskæftigelsesindsatsen for at opnå bedre resultater på beskæftigelsesområdet. Det er aftalt, at kommunernes muligheder for at investere i beskæftigelsesindsatsen belyses i to faser. I den første fase ses der på de økonomiske potentialer for kommunerne i at investere i en bedre indsats for de unge ledige. I anden fase ses der på de økonomiske potentialer i at investere i at begrænse tilgangen til førtidspension. I dette notat ses der på kommunernes økonomiske potentialer ved at investere i forebyggelse af førtidspension. Der er i notatet fokus på tre persongrupper, som er i risiko for at overgå til førtidspension. Det er personer over og under 4 år på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Der gives samtidig til kommunens inspiration et par eksempler på, hvordan der kan arbejdes med og investeres i ressourceforløb. Arbejdsgruppens arbejde Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af Brønderslev, Frederikshavn, Rebild og Thisted Kommuner, Beskæftigelsesregion Nordjylland og mploy, som har bidraget til notatet og det bagvedliggende grundlag. Arbejdsgruppen har beskrevet og beregnet, hvilke kommunale udgifter, der har været afholdt i forskellige personsager, som i løbet af det seneste år er overgået til førtidspension. Disse case-beskrivelser og beregninger er tillagt notatet som bilag. Arbejdet i arbejdsgruppen er igangsat inden udspillet til en reform af førtidspension og fleksjob, som blev aftalt 3. juni 212. Der henvises i øvrigt til det tilhørende tekniske baggrundsnotat, som indeholder yderligere beskrivelse af beregningsmetode, antagelser og forudsætninger. 2

3 1. Sammenfatning Målet er færre på førtidspension Med aftalen om reform af førtidspension og fleksjob skal kommunerne fremover gøre en ekstra indsats for de ledige, som i dag er længst fra arbejdsmarkedet. Målet er, at færre end i dag tilkendes førtidspension, og at flere hjælpes tilbage til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for en permanent plads udenfor. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet går gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det betyder, at kommunerne skal løse opgaven i samarbejde på tværs af forvaltninger og med inddragelse af sundhedsregionen og med borgeren som en deltagende part og omdrejningspunkt for hele indsatsen. Målet med indsatsen er at få borgeren i job eller uddannelse, og det mål skal være helt klart for borgeren. Udfordringen med at reducere tilgangen vil være forskellig fra kommune til kommune men størst dér, hvor det hidtidige tilgangsmønster også peger på et fortsat stigende antal nye førtidspensionister. I Nordjylland er antallet af førtidspensionister stigende I Nordjylland er der igennem de senere år sket en stigning i antallet af modtagere af førtidspension, hvilket i de sidste fire år svarer til en årlig vækst på ca. 325 fuldtidspersoner. Denne udvikling skyldes primært, at afgangen ikke modsvarer tilgangen til førtidspension. Samtidig peger udviklingen i tilgangsmønsteret på, at der nu er flere førtidspensionister i de yngre aldersgrupper i den samlede gruppe af førtidspensionister end tidligere. Det betyder, at det fremover må forventes, at førtidspensionisterne i gennemsnit vil modtage førtidspension i længere tid. Det er medvirkende til at øge finansieringspresset på den kommunale økonomi i Nordjylland i fremtiden. Tilgangen til førtidspension er større end afgangen i Nordjylland Der er udsigt til stigende udgifter til førtidspension i Thisted I Thisted ses der ikke den samme stigning i antallet af førtidspensionister, som i Nordjylland samlet. I Thisted forventes der derimod i løbet af en femårig periode at være et lidt lavere niveau af førtidspensionister end i dag. Hvis Thisted i forlængelse af den nye reform kan bremse tilgangen for de 2-39-årige, forventes antallet af førtidspensionister i alt at falde med ca. 2 personer. Selvom antallet af førtidspensionister ikke forventes at stige i løbet af de næste fem år, vil de kommunale udgifter til førtidspension blive større. Årsagen hertil er bl.a., at indfasningen af den lavere direkte statslige medfinansiering af udgifter til førtidspension for de personer, der har fået tilkendt førtidspension efter regler efter år 23, betyder, at den kommunale andel af de offentlige udgifter til førtidspension vil stige fremover. Med det nuværende tilgangs- og afgangsmønster i Thisted Kommune vil de kommunale udgifter til førtidspension i 217 stige permanent med ca. 37 mio. mere end i

4 Korrigeres det nuværende tilgangsmønster for den nye reform ved, at personer under 4 år ikke umiddelbart kan tilkendes førtidspension, vil de kommunale udgifter til førtidspension i 217 i stedet stige 18 mio. i forhold til i 211. Det kræver, at Thisted Kommune lykkes med at opnå en varig effekt for målgruppen under 4 år, hvis udgiftsstigningen skal holdes på de ca. 18 mio. Hvis det ikke lykkes at gøre effekten varig, vil udgifterne til førtidspension stige yderligere dog måske med forsinkelse. Indfasningen af finansieringsreglerne fra år 23 betyder, at hvis det kommunale udgiftsniveau, som kendes i dag i Thisted, skal fastholdes i fremtiden, skal tilgangen af nye førtidspensionister fremover reduceres med 5 pct. i forhold til i dag. Samlet set er der derfor både skærpede krav i den nye reform og økonomiske incitamenter til at foretage en investering i en effektiv tværfaglig indsats, der kan vende udviklingen for personer, der er i risiko for at overgå til førtidspension. Særlige risikogrupper 68 pct. af de personer, der i dag tilkendes førtidspension i Thisted Kommune, kommer fra forløb på enten kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse. Det er derfor vigtigt, at fokus rettes mod disse grupper, hvis tilgangen til førtidspension skal reduceres. Prognosticerede udgifter til førtidspension i Thisted Kommune i 217 ift. udgifterne i 211 Ændrede udgifter til førtidspension i 217 Tilgang fortsætter +37 mio. uændret 1 pct. reduktion i +29 mio. tilgangen 2-39-årige tilkendes ikke fremover førtidspension +18 mio. 5 pct. reduktion i -1 mio. tilgangen Anm.: Der henvises til afsnit 2.1 og 2.2 i det tekniske baggrundsnotat for yderligere beskrivelse af beregningsmetode og anvendte antagelser Hvilket forsørgelsesgrundlag har de nye førtidspensionister i Thisted Kommune senest haft? Der er i Thisted Kommune sket en samlet stigning i antallet af personer, der modtager enten kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse i løbet af de seneste godt tre år. Det betyder, at der er flere borgere i de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Kilde: Dream og egne beregninger Anm.: Kategorien Andet indeholder revalidering, beskæftigelse/su og øvrige forsørgelsesgrundlag. Arbejdsgruppen har ud fra kommunernes egne førtidspensionssager udarbejdet flere eksempler på sagstyper af nye førtidspensionister, der enten kommer fra kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse. De forskellige eksempler indeholder en beskrivelse af de væsentligste problemstillinger og barrierer i sagerne samt en opgørelse af, hvilke aktiviteter og kommunale udgifter, kommunen har afholdt i de seneste fem år frem til tilkendelsen af førtidspension. 4

5 Eksemplerne indgår i et bilag til dette notat og illustrerer, hvilke sagstyper kommunerne efter den nye reform kan komme til at arbejde mere med og fx tilbyde ressourceforløb med en varighed på op til fem år. En model for en rehabiliterende indsats i form af ressourceforløb Den nye reform af førtidspension og fleksjob stiller krav til kommunerne om nye samarbejdsformer, som sikrer en mere helhedsorienteret, tværfaglig indsats med beskæftigelsesindsatsen som den overvejende trækkraft. Til brug for kommunens overvejelser om, hvordan en investering i indsatsen kan formes under hensyn til det individuelle behov for hjælp og en effektiv indsats, kan nedenstående model for en rehabiliteringsindsats være til inspiration, jf. figur 1.1. Figur 1.1. Model for en rehabiliteringsindsats Tovholder på indsatsen Sag til ressource forløb Screening, plan og mål for forløb Ressourceforløb Revurdering af sagen Evt. efterværn Trin 1 Trin 2 Trin 3 Modellen skitserer strukturen omkring en rehabiliterende indsats, hvilke sagstrin en sag skal gennemløbe, og hvilket indhold de fremtidige ressourceforløb kan have. Modellen for en rehabiliteringsindsats består af 3 trin: 1) Screening, plan og mål for indsatsen, 2) Ressourceforløb og 3) Revurdering af sagen. To eksempler på ressourceforløb Med udgangspunkt i modellen ovenfor vises sidst i notatet to eksempler på, hvordan en kommune kan bruge modellen som grundlag for udvikling, organisering og tilrettelæggelse af de fremtidige ressourceforløb. Modellen fører frem til to investeringseksempler, der er baseret på antagelser omkring det indsatsmæssige niveau og på beregnede skøn for enhedspriser for delelementerne i modellen. I praksis vil det rette indsatsmæssige niveau i ressourceforløbene variere fra kommune til kommune og fra borger til borger, ligesom enhedspriserne vil være forskellige. I eksemplerne består ressourceforløbene af en hovedindsats, som er virksomhedsrettet og supplerende parallelindsatser, som eksempelvis kan omfatte sundhedsindsatser, genoptræning, mentorstøtte, misbrugsindsats, psykologsamtaler og terapeutiske forløb 5

6 2. Målet er færre på førtidspension Øget fokus og initiativer for ledige på kanten af arbejdsmarkedet I løbet af det seneste år er der fra centralt hold skabt fornyet fokus og taget en række initiativer, som har til formål at forebygge, at personer ender på førtidspension. I stedet skal flere ledige gives en tilknytning til arbejdsmarkedet og herigennem muligheden for at forsørge sig selv. Med aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob skal der oprettes rehabiliteringsteams i kommunerne og indføres ressourceforløb. En tværfaglig og sammenhængende indsats er dét, der skal sikre færre på førtidspension. Reform af førtidspension og fleksjob Reformen betyder, at førtidspension som hovedregel ikke er en løsning for de unge under 4 år. I stedet skal der arbejdes med en mere helhedsorienteret og om nødvendigt langsigtet indsats i form af ressourceforløb, som kan styrke den enkeltes ressourcer, så der kan opnås tilknytning til arbejdsmarkedet. Reformen af førtidspension og fleksjob sigter på, at kommunerne sammensætter rehabiliteringsteams bestående af tværfagligt personale, så de kommunale forvaltningsområder beskæftigelse, sundhed, social og undervisning er repræsenteret. Derudover inddrages kompetencer fra regionen via en sundhedskoordinator. Rehabiliteringsteamet skal med inddragelse af borgeren tilrettelægge en tværgående indsats i form af ressourceforløb, som skal vende udviklingen for den enkelte, jf. tekstboks til højre. Ressourceforløbene kan have en varighed på op til fem år. Det er hensigten, at forløbene i højere grad skal sætte fokus på den enkelte borger og dennes ressourcer. Borgeren og dennes arbejdsevne skal være omdrejningspunktet for en indsats, der tilpasses og målrettes den enkeltes behov. Reformen tager derfor samme fokus som Beskæftigelsesministerens mål 2 for 213 om jobcentrenes arbejde for at begrænse antallet af førtidspensionister. Beskæftigelsesministerens mål 2 for 213 Der skal oprettes rehabiliteringsteams i kommunerne. Der skal arbejdes med rehabiliteringsplaner for de personer, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Borgeren er deltagende i møder Unge under 4 år kan ikke få tilkendt førtidspension. I stedet modtages et eller flere individuelt tilrettelagte ressourceforløb på op til fem år, der sætter fokus på ressourcer og udvikling af arbejdsevnen. Ressourceforløbet består af en tværfaglig og sammenhængende indsats. Personer over 4 år skal modtage ét ressourceforløb, før førtidspension kan tilkendes. Et ressourceforløb kan først tilkendes, når alle muligheder i beskæftigelsesloven er udtømte. Førtidspension kan dog stadig tilkendes og undtages for ressourceforløb, hvis det helt åbenlyst er formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen pga. sygdom eller betydelige funktionsnedsættelser. Kilde: Lovforslag i forlængelse af reform af førtidspension og fleksjob Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 6

7 Antallet af førtidspensionister i Nordjylland er stigende Både Beskæftigelsesministerens mål 2 og den nye reform sigter på, at kommunen i højere grad skal nå og hjælpe en målgruppe, som i de senere år er blevet større. I Nordjylland er antallet af modtagere af førtidspension steget med ca. 1.3 fultidspersoner siden juni 28. I juni 212 var der i alt ca personer, der modtog førtidspension, jf. figur 2.1. Det betyder, at den samlede gruppe af førtidspensionister i Nordjylland i gennemsnit er steget med ca. 325 fuldtidspersoner årligt. Figur 2.1: Udviklingen i antallet af modtagere af førtidspension i Nordjylland fra juni 28 til juni 212 (fuldtidspersoner) Personer Kilde: Jobindsats.dk Personer Figur 2.2: Tilgang til førtidspension i Nordjylland fra Personer Kilde: DREAM og egne beregninger år 4-66 år Personer Selvom der har været en stigning i antallet af førtidspensionister i årene fra 28, jf. figur 2.1, ligger niveauet for den årlige tilgang nogenlunde konstant omkring ca. 2. fuldtidspersoner fra 28 til 211, jf. figur 2.2. Af de omkring 2.5 nye førtidspensionister i Nordjylland i 211 er 6 personer under 4 år, svarende til ca. 3 pct., jf. figur 2.2. Set i lyset af den nogenlunde konstante udvikling i tilgangstallene er forklaringen på den stigende tendens i antallet af personer på førtidspension i Nordjylland, at afgangen ikke modsvarer tilgangen. Samtidig er der i Nordjylland en kraftigere vækst i andelen af unge førtidspensionister under 4 år (16 pct. fra aug. 28 til aug. 212) i forhold til den generelle vækst i det samlede antal førtidspensionister (4,4 pct. fra aug. 28 til aug. 212 ). Det betyder, at det fremover må forventes, at førtidspensionister i gennemsnit vil modtage førtidspension i længere tid. Det er medvirkende til at øge finansieringspresset på den kommunale økonomi i Nordjylland i fremtiden. En opgørelse af årsagerne til afgang fra førtidspension viser, at personer på førtidspension i praksis stort set kun sker på grund af alder og dødsfald (97 pct.), jf. figur 2.3. Figur 2.3: Opgørelse af årsagen til afgangen fra førtidspension i Nordjylland i 21 Procent 1 Det betyder, at kommunerne ikke har indflydelse på afgangen fra førtidspension. For Kilde: DREAM og egne beregninger at begrænse antallet af førtidspensionister er det derfor nødvendigt at rette fokus på at mindske tilgangen til førtidspension % Afgang ved dødsfald 69% Aldersbetinget afgang 3% Afgang til andre ydelser Procent

8 Gruppen af førtidspensionister i Thisted I Thisted Kommune er der i dag i alt ca personer, der modtager førtidspension, og antallet af førtidspensionister har været stort set uændret siden 28, jf. figur 2.4. Hvis udviklingen i antallet af førtidspensionister i Thisted fortsætter som hidtil betyder det, at antallet af førtidspensionister i 217 vil falde svagt til omkring 262 personer. Omsætter Thisted den nye reform til en total opbremsning i tilgangen af nye førtidspensionister mellem 2 og 4 år betyder det, at antallet af førtidspensionister kan reduceres med i alt ca. 2 personer, jf. figur 2.4. Det er dog et væsentligt opmærksomhedspunkt, at hvis opbremsning i tilgangen skal have en varig effekt, kræver det, at Thisted - via ressourceforløbene - lykkes med at flytte målgruppen fra den nuværende udsatte position til at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Figur 2.4: Scenarier for antal førtidspensionister i Thisted ved reduceret tilgang, primo Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Scenarierne er baseret på 1) tilgangen til førtidspension i Thisted Kommune i 21 og 211,2) det landsdækkende mønster for afgangen fra førtidspension, 3) bestanden af førtidspensionister i Thisted Kommune primo 212. Se det tekniske baggrundsnotat afsnit 2.1 for uddybende beskrivelse af beregningerne. Lykkes det ikke at opnå en varig effekt, er der risiko for, at målgruppen alligevel ender på førtidspension, når de fylder 4 år, så antallet af personer på førtidspension ikke reduceres tilsvarende. Indfasning af 23-reglerne betyder stigninger i den kommunale andel af udgifterne Den samlede gruppe på ca førtidspensionister i Thisted består i dag af ca personer, som har fået tilkendt førtidspension efter reglerne før 23. For denne gruppe er der en højere direkte statslig medfinansiering af udgifterne til førtidspension end for de ca personer, som har fået tilkendt førtidspension efter reglerne efter 23, hvor den direkte statslige medfinansiering blev sat ned, jf. figur 2.5. Der er en afvigelse i antallet af førtidspensionister i figur 2.4 og 2.5. Denne afvigelse skyldes, at data er hentet fra forskellige datakilder. Figur 2.5: Førtidspensionister i Thisted primo 212, fordelt på lovgivningsbestemte typer Antal Forhøjet almindelig Tildelt før Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Før 23 var førtidspensionen delt op i 4 forskellige satser: højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig. Der er ikke nogen borgere i kommunen, der modtager almindelig førtidspension Mellemste Højeste 23-lov Antal Antal Figur 2.6: Samlede årlige forsørgelsesudgifter til årige førtidspensionister i Thisted Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Udgifterne er opgjort i faste priser, 211 p/l Aktuel tilgang 1% tilgang Uden 2-39 årige 5% tilgang Ingen tilgang Mio Offentlige udgifter i alt Statslige udgifter Kommunale udgifter Mio

9 Ændringerne i den direkte statslige medfinansiering betyder, at i takt med at antallet af personer, der tilkendes førtidspension efter de nye regler, stiger, stiger også den kommunale andel af de offentlige udgifter til førtidspension. For Thisted betyder det, at ud af de samlede udgifter i 211 til førtidspension på 443 mio. udgør de kommunale udgifter til førtidspension 24 mio., mens de statslige udgifter i form af refusion udgør 239 mio., jf. figur 2.6. Kombinationen af tendensen til et stagnerende antal førtidspensionister i Thisted Kommune, og at den kommunale andel af de samlede udgifter til førtidspension er voksende, betyder, at de kommunale udgifter til førtidspension må forventes at stige fremover. Det økonomiske potentiale ved en bedre udvikling i Thisted Hvis Thisted formår at reducere antallet af personer, der tilkendes førtidspension, giver det en økonomisk gevinst. I dag har kommunen hvis det nuværende tilgangs- og afgangsmønster fortsætter udsigt til, at de kommunale udgifter til førtidspension kommer til at udgøre ca. 37 mio. mere i 217 end i 211, jf. figur 2.7. Hvis kommunen formår at bremse tilgangen til førtidspension og samtidig opnår en varig effekt for personer mellem 2 og 4 år, kan den permanente stigning i udgifterne holdes på et niveau på 18 mio. mere om året i 217 i forhold til udgiftsniveauet i dag. Skal det kommunale udgiftsniveau derimod holdes i ro, skal tilgangen fremover reduceres med halvdelen af, hvad den er i dag. Samlet set kan kommunen derfor med fordel foretage en investering i en effektiv indsats, der kan vende udviklingen for personer, der er i risiko for at overgå til førtidspension. Økonomisk potentiale for Thisted Kommune For Thisted Kommune er der et økonomisk potentiale i at nedbringe tilgangen til førtidspension. Fortsætter tilgangen, som den har gjort i de seneste par år, kan Thisted Kommune se frem til om fem år at afholde udgifter for yderligere ca. 37 mio. til førtidspension i forhold til i dag. Korrigeres der for den nye reform, idet personer under 4 år som udgangspunkt ikke længere kan tilkendes førtidspension, betyder det, at udgifterne stiger med 18 mio. Da førtidspension er en varig ydelse, er der tale om en permanent stigning i de kommunale udgifter. Figur 2.7: Scenarier for kommunale udgifter til førtidspensionister i Thisted ved reduceret tilgang, (212-beløb) Mio. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik, Jobindsats.dk samt egne beregninger. Anm.: Figuren er baseret på scenarierne i figur 2.4 og kommunens udgifter til førtidspensionister i 211. Se det tekniske baggrundsnotat afsnit 2.1 for uddybende beskrivelse af beregningerne. Reducerer Thisted tilgangen med 1 pct. i forhold til udviklingen i dag, giver det en reduktion af de kommunale udgifter på 8 mio. om fem år i forhold til hvis udviklingen fortsætter uændret. Opbremser Thisted tilgangen for alle 2-4 årige fremadrettet med permanent effekt, hvilket vil sige at gruppen heller ikke tilgår førtidspension på et senere tidspunkt, giver det udsigt til, at stigningen i udgifterne til førtidspension kan holdes på 18 mio. i 217 i forhold til niveauet i dag. Hvis det kommunale udgiftsniveau skal holdes i ro fremover, skal tilgangen reduceres med 5 pct. af, hvad den er i dag Anm.: Der henvises til afsnit 2.1 og 2.2 i det tekniske baggrundsnotat for yderligere beskrivelse af beregningsmetode og anvendte antagelser Aktuel tilgang Uden 2-39 årige 1% tilgang 5% tilgang

10 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Nordjylland 3. Hvilke målgrupper skal der investeres i? Det bliver i de kommende år et væsentligt fokusområde for kommunerne at udvikle, tilrettelægge og tilbyde personer i risiko for førtidspension en indsats, der kan bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Opgaven består i at bremse tilgangen til førtidspension. Og da erfaringen viser, at de nye førtidspensionister ofte allerede i dag er kendt i jobcentret, skal indsatsen målrettes modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. De nye førtidspensionister kommer primært fra kontanthjælp eller sygedagpenge I alt blev der i 211 tilkendt førtidspension til 183 personer over 2 år i Thisted i 211, jf. figur 3.1. Heraf er 53 personer mellem 2 og 4 år, hvilket svarer til 29 pct. af den samlede gruppe. Figur 3.1: Tilgangen til førtidspension i 21 og 211 i Thisted (fuldtidspersoner) Personer Kilde: DREAM og egne beregninger år 4-66 år Personer Figur 3.2: Seneste forsørgelsesgrundlag for personer, der overgik til førtidspension i 211 Procent Procent Sygedagpenge Kontanthjælp Ledighedsydelse Revalidering Beskæftigelse/SU Øvrigt 211 Kilde: DREAM og egne beregninger pct. af de personer, der i dag tilkendes førtidspension i Thisted, kommer enten fra forløb på kontanthjælp eller sygedagpenge, jf. figur pct. af de nye førtidspensionister i 211 var tidligere kontanthjælpsmodtagere herunder både indsatsklare og midlertidig passive. 38 pct. var sygedagpengemodtagere op til tilkendelsen af førtidspension. Derudover kom 14 pct. fra ledighedsydelse. Vækst i målgrupper med risiko for førtidspension Thisted har i de seneste år oplevet en stigning i antallet af personer inden for nogle af de målgrupper, hvor der er forøget risiko for førtidspension. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere på match 2 og 3 viser, at der samlet set siden december 28 og frem til i dag er sket en stigning for begge grupper. Tilsvarende er antallet af ledighedsydelsesmodtagere steget, mens antallet af de længerevarende sygedagpengeforløb på over 52 uger er faldende, jf. figur 3.3 og tabel

11 dec-8 mar-9 jun-9 sep-9 dec-9 mar-1 jun-1 sep-1 dec-1 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 mar-12 jun-12 Figur 3.3: Den indekserede udvikling i Thisted i de målgrupper, der er i risiko for førtidspension, december 28 = Indeks 1 Indeks Indeks Tabel 3.1: Antal personer i Thisted i de målgrupper, der er i risiko for førtidspension Antal personer December 28 Juni 212 KTH Match KTH Match Sygedagpengeforløb over 52 uger KTH Match 2 KTH Match 3 Sygedagpengeforløb over 52 uger Ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Ledighedsydelse I alt Kilde: Jobindsats.dk Samlet set vil det sige, at der nu er flere personer i Thisted, der tilhører de grupper, der har forhøjet risiko for at komme i en situation, som kan ende med førtidspension. Viden om barrierer og problemstillinger er værdifuld, når ressourceforløbene skal tilrettelægges Størstedelen af de nye førtidspensionister kommer fra målgrupper, som jobcentret kender i forvejen. Og når der ses nærmere på konkrete eksempler på sager, der i dag er førtidspensionssager, er det klart, at jobcentrene i forbindelse med tilrettelæggelsen af de nye ressourceforløb kan drage fordel af at have et godt og tilstrækkeligt overblik over de mangeartede og komplekse barrierer, som er karakteristiske i disse sager. Arbejdsgruppen har ud fra kommunernes egne førtidspensionssager udarbejdet flere eksempler på, hvilke sagstyper, der er tale om, når de nye førtidspensionister enten kommer fra kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse. De forskellige eksempler indeholder en beskrivelse af de væsentligste problemstillinger og barrierer i den enkelte sag, og en opgørelse af, hvilke aktiviteter og kommunale udgifter, kommunen har afholdt i de seneste fem år frem til tilkendelsen af førtidspension. Eksemplerne indgår i et bilag til dette notat og illustrerer, hvilke sagstyper kommunerne efter den nye reform kan komme til at arbejde mere med og fx tilbyde ressourceforløb. Eksemplerne viser, at årsagerne til førtidspension kan være mangeartede. Derfor er viden om problemstillinger og barrierer et vigtigt input for jobcentrene i forbindelse med vurdering og tilrettelæggelse af, hvilke særlige indsatser, der skal kunne tilbydes en person i ressourceforløb. 11

12 4. Model for ressourceforløb som den nye indsats Den nye reform af førtidspension og fleksjob stiller krav til kommunerne om nye samarbejdsformer, som sikrer en mere helhedsorienteret, tværfaglig indsats med beskæftigelsesindsatsen som den overvejende trækkraft. Indsatsen skal gives til en målgruppe, som findes i jobcentret i dag, men som ikke fylder meget i forhold til jobcentrets øvrige indsatsområder. I mange tilfælde er det derfor relevant for jobcentret at gøre sig overvejelser om, hvordan en investering i indsatsen for de ledige længst væk fra arbejdsmarkedet kan formes i tråd med reformen og under hensyn til: At den enkeltes individuelle behov for hjælp og indsats tilgodeses. At investeringen i indsatsen er økonomisk afbalanceret At jobcentret kan styre indsatsen på økonomi og aktivitet En model for en rehabiliterende indsats i form af ressourceforløb Nedenstående model for en rehabiliteringsindsats kan være til inspiration for jobcentrets overvejelser i forbindelse med udvikling og tilrettelæggelse af de nye ressourceforløb, jf. figur 4.1. Med den nye reform følger også krav om etablering af rehabiliteringsteams, men i denne model er fokus sat på selve indsatsen. Figur 4.1. Model for en rehabiliteringsindsats i form af ressourceforløb Tovholder på indsatsen Sag til ressource forløb Screening, plan og mål for forløb Ressourceforløb Revurdering af sagen Evt. efterværn Trin 1 Trin 2 Trin 3 Modellen skitserer strukturen omkring en rehabiliterende indsats, hvilke sagstrin en sag skal gennemløbe, og hvilket indhold ressourceforløbene kan have. Modellen for en rehabiliteringsindsats består af tre trin: 1. Screening, plan og mål for indsatsen 2. Ressourceforløb 3. Revurdering af sagen Fast tovholder som følger med i alle sagstrin Overordnet set koordineres indsatsen i modellen af en fast tovholder eller mentor, som tilknyttes ved starten af forløbet og som følger med i alle sagstrin. Tovholderens opgave er at sikre gennemførelse og eventuel justering af planen for indsatsen i dialog med borgeren. Trin 1. Screening, plan og mål Screening, plan og mål er den indledende proces før de egentlige forløb igangsættes. I screeningen afdækkes borgerens individuelle behov for indsats. Screeningen kan fx gennemføres som samtaler med borgeren af rehabiliteringsteamet eller af et andet team bestående af fx en socialrådgiver og en psykolog. 12

13 På baggrund af screeningen udarbejdes en detaljeret og tværfaglig handleplan, som lever op til kravene for en rehabiliteringsplan. Handleplanen udarbejdes sammen med og for den borger, der skal modtage ressourceforløbene. I planen kan der bl.a. fastsættes mål og delmål for borgerens udvikling og progression i forløbene samt ske en beskrivelse af de indsatser, borgeren skal deltage i. Planen kan ligeledes rumme oplysninger om, hvordan forskellige involverede faggruppers og specialisters indsats skal foregå, hvordan der sikres koordinering på tværs af aktørerne og hvor længe borgeren skal være i forløbene, inden der skal foretages en vurdering af borgerens udbytte af indsatsen. Trin 2. Ressourceforløb I nærværende model er udgangs- og omdrejningspunktet de virksomhedsrettede tilbud i ressourceforløbene. Det vil sige, at borgere, der deltager i ressourceforløb, som udgangspunkt altid deltager i et virksomhedsrettet tilbud fx virksomhedspraktik. Den virksomhedsrettede aktivitet skal suppleres med en eller flere indsatser og fagligheder, der afspejler de konkrete behov, den enkelte borger har for at kunne udvikle sine ressourcer i forhold til job eller uddannelse. Det er i figur 4.1 illustreret med farvede firkanter. Eksempler på tværfaglige indsatser i ressourceforløbene Misbrugsbehandling Sociale tilbud, terapi og socialpsykiatri Indsats ift. sundhed og livsstilssygdomme Tilbud om genoptræning af fysiske færdigheder Samarbejde med og tilbud i behandlingspsykiatrien Danskuddannelse - sprog, kultur og andre integrationstiltag Når indsatserne ydes parallelt, kan der opstå synergieffekter fx kan motivationen og effekten af en misbrugsbehandling være større, hvis personen, der modtager behandlingen, motiveres for den via positive oplevelser i fx en virksomhedspraktik. I forhold til en supplerende beskæftigelsesfaglig indsats, kan jobcentret fx tilbyde: Hjælpemidler i form af mindre arbejdspladsindretning og arbejdsredskaber til at klare et job eller en uddannelse Personlig assistance til personer i praktik eller job Revalidering Mentorordninger Trin 3: Revurdering Med udgangspunkt i planens mål og delmål for borgerens udvikling og progression kan der foretages opfølgning og vurdering af borgerens udvikling med henblik på evt. tilpasning til af planen. Revurderingen kan foretages på møder sammen med borgeren, koordinatoren og rehabiliteringsteamet. Efterværn Når borgeren har opnået en tilstrækkelig udvikling, som kan give tilknytning til arbejdsmarkedet, kan ressourceforløbene følges op af efterværn fx i form af mentorstøtte i forbindelse med start på uddannelse, løntilskud eller ordinær beskæftigelse. 13

14 5. Investeringer i ressourceforløb Med udgangspunkt i modellen ovenfor vises to eksempler på, hvordan en kommune kan bruge modellen som grundlag for at udvikle og sammensætte ressourceforløb samt beregne og vurdere de økonomiske konsekvenser ved forskelligt indhold i ressourceforløbene. De to investeringseksempler bygger på mploys viden og erfaringer med den rehabiliterende indsats. Eksemplerne er baseret på antagelser om det indsatsmæssige niveau og på beregnede skøn for enhedspriser for delelementerne i modellen. I praksis vil det rette indsatsmæssige niveau variere på tværs af kommunerne, ligesom enhedspriserne også vil være forskellige fra kommune til kommune. Der henvises til afsnit 2.3 i det tekniske baggrundsnotat for yderligere information om beregning af enhedspriser, ressourceforbrug og forudsætninger i dette notat. De to eksempler tager udgangspunkt i, at indsatsen tilrettelægges i moduler af 13 ugers varighed. Begge eksempler er sammensat af fire moduler svarende til 52 uger. Investeringseksempel 1: Den første investering eksemplificerer en rehabiliteringsindsats, hvor udfordringer primært er misbrugsrelaterede. Forløbet er individuelt tilrettelagt. De tre første moduler er sammensat af virksomhedspraktik (mentor), misbrugsbehandling og psykologsamtaler. Støtten udfases fra modul til modul i takt med, at personens situation forbedres. Afhængigt af udfordringens sværhedsgrad kan indsatsen startes på modul 1 eller 2. Figur 4.2: Investeringseksempel 1. Virksomhedspraktik suppleret med misbrugsbehandling og psykologsamtaler Der foretages en revurdering og tilpasning af rehabiliteringsplanen via rehabiliteringsteamet hver 13. uge. Efter afslutning af 3. modul sker der en udfasning fra den intensive indsats til arbejdsmarkedet med mentorstøtte via efterværn og evt. fortsat kontakt med tovholderen. Skøn for de kommunale nettoudgifter ved en intensiv investering i indsatsen: Modul 1 Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 I alt Timer pr. uge Tovholder/mentor Screening og plan* Virksomhedspraktik (mentortimer) Misbrugsindsats Psykologsamtaler Revurdering* Efterværn I alt Anm.: Der henvises til afsnit 2.3 i det tekniske baggrundsnotat for beregning af de kommunaløkonomiske udgifter *Timerne til Revurdering og Screening og plan er én gang for hvert modul, mens de øvrige timer er pr. uge. 14

15 De beregnede nettoudgifter er baseret på skønnede enhedspriser og forudsætninger om ressourceforbrug i modulerne. De samlede udgifter i eksempel 1 anløber ca. 178., hvoraf den største investering er i en mentor i forbindelse med misbrugsindsatsen og i tovholderen. Investeringseksempel 2: Den anden investering eksemplificerer rehabiliteringsindsats, hvor der er tale om fysiske udfordringer fx pga. livsstil. Forløbet er - som i eksempel 1 - individuelt tilrettelagt, og de tre første moduler er sammensat af virksomhedspraktik (mentor), psykologsamtaler og i de to første moduler - genoptræning, som erstattes af støtte til livsstilsomlægning i modul 2 og 3. Støtten udfases fra modul til modul i takt med, at personens situation forbedres. Afhængigt af udfordringens sværhedsgrad kan indsatsen startes på modul 1 eller 2. Der foretages en revurdering og tilpasning af rehabiliteringsplanen via rehabiliteringsteamet hver 13. uge. Efter 3. modul sker der en udfasning fra den intensive indsats til arbejdsmarkedet med mentorstøtte via efterværn og evt. fortsat kontakt med tovholderen. Figur 4.3: Investeringseksempel 2. Virksomhedspraktik suppleret med psykologsamtaler, genoptræning og livsstilsindsats Skøn for de kommunale nettoudgifter ved en intensiv investering i indsatsen: Modul 1 Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 I alt Timer pr. uge De beregnede nettoudgifter er baseret på skøn for enhedspriser og forudsætninger om ressourceforbrug i modulerne. De samlede udgifter i eksempel 2 anløber ca. 142., hvoraf den største investering er i tovholderen og mentorstøtte i forbindelse med virksomhedspraktikken. Tovholder/mentor Screening og plan* Virksomhedspraktik (mentortimer) Psykologsamtaler Genoptræning Livsstilsindsats Revurdering* Efterværn I alt Anm.: Der henvises til afsnit 2.3 i det tekniske baggrundsnotat for beregning af de kommunaløkonomiske udgifter *Timerne til Revurdering og Screening og plan er én gang for hvert modul, mens de øvrige timer er pr. uge. 15

16 Investeringer i indsatsen nu - for at modvirke fremtidige udgifter Beregningerne i de to typer af eksempler viser, hvilken form for tænkning, der kan anvendes i forhold til sammensætning og opgørelse af de økonomiske konsekvenser ved tilrettelæggelse af ressourceforløb. Beregningerne på de to typer af ressourceforløb, som løber over fire moduler, viser, at nettoudgifterne skønsmæssigt kan opgøres til ca Afhængigt af udfordringernes karakter kan ressourceforløbene også løbe over tre moduler i stedet for fire. Udgiftsniveauet i eksemplerne er fuldt ud justerbart i forhold til, hvilke beslutninger den enkelte kommune træffer i forhold til indholdet i ressourceforløbene, hvilke enhedspriser, der gør sig gældende i den enkelte kommune, og hvilke interne ressourcer, der kan være mulige at inddrage i indsatsen inden for kommunens nuværende økonomiske rammer. I de to eksempler er størstedelen af investeringen placeret i den første del af ressourceforløbene. Det afspejler imødegåelse af de behov for støtte til fastholdelse i tilbuddet, som de pågældende personer kan have, når de sættes i gang med indsatsen. Når størstedelen af investeringen falder tidligt, stiller det dog samtidig krav til jobcentret om at kunne skabe et godt match mellem de personer, der investeres i, og den indsats, der tilbydes, i forhold til at sikre et afkast af investeringen i form af beskæftigelsesrettede resultater. 16