Landsbyklynger- hvorfor og hvordan? SKIBBY SOGNEGÅRD FREMTIDENS LANDSKABER
|
|
- Hilmar Poul Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landsbyklynger- hvorfor og hvordan? SKIBBY SOGNEGÅRD FREMTIDENS LANDSKABER Det buldrer der ud af- men på mange forskellige måder. Realdania + DGI (Lea er med) Fåborg-Midtfyn Klyngen på Mors (De syv sogne/lea er med) Fjordklyngen i Viborg Højderyggens klynge i Ikast -Brande DGI-Østjylland 4 kommuner og outdoor I Randers kommunes landdistriktsstrategi + et stortantal mindre samarbejder, hvor et par eller flere landsbyer er gået i gang 1
2 FORSKNINGS OG UDVIKLINGSPROJEKT FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING GENNEM LANDSBYKLYNGER Projekt Jørgen Møller, Aalborg Universitet Lea Holst Laursen, Aalborg Universitet Mogens Knudsen, Nærdemokrati PROJEKTIDE Projektideen tager udgangspunkt i at udvikle og afprøve et koncept omkring landsbyklynger for efterfølgende at undersøge, om det er en mulig og brugbar strategi for landsbyudvikling i krydsfeltet mellem lokale og kommunale udviklingsstrategier og planer. Formålet er at udvikle et klyngesamarbejde mellem et passende antal landsbyer en klynge, hvor der skal tages udgangspunkt i naturlige, historisk og evt. skoledistriktsbetingede afgrænsninger. Der skal arbejdes med at skabe et fælles grundlag for udvikling, hvor klyngens styrker og udfordringer klarlægges, for derefter målrettet at arbejde med landsbyernes egne identiteter og klyngens fælles identitet, fysisk, socialt, kulturelt osv. 2
3 Der er behov for en strategisk stillingtagen til, hvorledes disse landsbyer styrkes og udvikles at bringe andre udviklingsperspektiver i spil, hvor der tænkes i at udnytte ressourcer på tværs af landsbyerne/lokalsamfundene studier, der ser på, hvorledes samarbejder mellem en kommunes landsbyer kan være med til at styrke landsbyerne, således at de bedre kan stå imod fremtidige forandringer og udfordringer at studere, hvilke redskaber kommunerne har i deres regi til at tænke helhedsorienteret og til at støtte op om udvikling af deres landsbyer. BAGGRUND I Ideen om landsbyklynger er opstået på baggrund af: et åbenlyst behov for at udvikle redskaber til på kommunalt niveau at arbejde med de udfordringer, problemer og potentialer der er i de danske landdistrikter og i landsbyerne i særdeleshed at landsbysamfundene står overfor store udfordringer og deres eksistensberettigelse synes svækket Kan vi lære noget af fortiden? 3
4 Læring fra fortiden: Andelslandsbyen: 1890 Fælles mejeri for flere landsbyer, hver sit forsamlingshus. Centralskolerne på landet. 1960èrne Flere landsbyer om en ny stor skole. Idrætshalsbevægelsen fra En idrætshal fælles for flere landsbyer og idrætsforeninger, som måske havde udendørsanlæg andet steds. Fra De nye multifunktionelle idræts & Kulturhuse på landet. En fælles funktion et sted. Slutresultatet af processen? EN LANDSBY Der har altid været strukturtilpasninger i og omkring landsbyerne. Landbrugsstrukturen, Privat Service, Kollektiv trafik, Beskæftigelsen, Sognestruktur og kirkelig betjening Idrætsforening siden fusioneret med nabolandsbyen, 2009 fusioneret med naboforeningen. Begge gange efter års tiltagende samarbejde. Kommunestrukturen. Sognekommune, del af Nørhald kommune, 2006 del af Randers kommune. I dag skal der også træffes nogle strukturelle valg. Vi klarer ikke udviklingsudfordringen gennem småprojekter og lidt LAG-Midler. Politikerne er hovedansvarlige. Indspil fra borgerne. Dialog. Lektor Jørgen Møller Tlf
5 BAGGRUND II Landsbytransformationer: LANDSBYERNES ROLLE OG FUNKTIONER ÆNDRER SIG >>>> Det fysiske ændrer sig Landsbylivet ændrer sig UDVIKLINGS- OG PLANLÆGNINGSUDFORDRINGEN ÆNDRER SIG! Kan det virkelig passe? At dette gamle landbrugsorienterede mønster af landsbyer og små bebyggelser byder på de optimale muligheder for fremtidens liv på landet? I hovetræk skal systemet bevares og tilpasses. Markedet klarer en del og resten skal planlægges. En del skal udbygges og moderniseres- og en del skal nedbygges eller fjernes helt. 5
6 Seks store udfordringer Demografien Bygningsmassen Arbejdspladser og erhverv Den kommunale service i et omstillingsperspektiv Foreningslivets fremtid Hold ild i ildsjælene. De skal have noget ordentligt at arbejde med. BAGGRUND III Et behov for at: Se virkeligheden i dag og i fremtiden stift i øjnene og ager strategisk og handlingsorienteret. Træf politiske beslutninger og prioritering om hvilke landsbyer, der på sigt: A)Skal overleve og udvikles B) Skal overleve med ændrede funktioner. B) Overleve med ændrede funktioner og fysik C) Nedlægges Hvilke faciliteter vi skal have i fremtiden 6
7 EN KLYNGE. Et rum/niveau for kommunernes strategiske ageren. Stort nok Samtidig et rum for meningsfuld, lokalforankret ildsjælsarbejde. Ikke for stort. SE FREMAD/To Udviklingssyn. Lokalisme Strukturalisme Lektor Jørgen Møller Tlf
8 To vidt forskellige opfattelser Lokalisme: Hver landsby for sig selv. Strukturalisme : Se landsbyerne i en større sammenhæng med hinanden og med byerne. Samarbejdende landsbysamfund Lektor Jørgen Møller Tlf HVORFOR STRATEGI PÅ KLYNGENIVEAU? Samarbejde i klyngen. Konkurrere med dem udenfor om udvikling. Aktivere klyngens samlede, samarbejdede og koordinerede indsatser og ressourcer Undgår projekter og events, der stritter i alle retninger og måske ligefrem skader de andre landsbyer. Nye roller til landsbyerne! 8
9 Står stærkere. Landsbyer, som deltager i en landsbyklynge med en fælles fremtidsstrategi: Så kan kommunen ikke ( så let) spille dem ud mod hindanden i en: Omstrukturerings,Besparelses Tilpasningsproces Klyngen finder selv frem til et resultat SKAL DER NYE ØJNE PÅ LOKALSAMFUNDENES ROLLE? Et strategisk afsæt kræver ofte, at lokalsamfundet ser på sig selv med nutidige øjne, og ikke ud fra den oprindelige opfattelse af, hvad en landsby var, men at byens identitet og rolle redefineres og ajourføres Hvad er klyngens og lokalsamfundenes identitet i starten af det 21. århundrede? 9
10 LANDSBYKLYNGER SOM VEJ TIL UDVIKLING Mange landsbyer har ofte svære udviklingsbetingelser som selvstændige landsbyer, der er tilstrækkeligt attraktive for fremtidig bosætning, med nutidens krav til servicefaciliteter såsom skole, ældrepleje, børnepasning, kulturtilbud, indkøbsmuligheder og lignende. TRÆGHEDER I de fysiske strukturer. Mønstret af store og små byer og landsbyer som blev konstitueret allerede i Middelalderen. (800 år) 10
11 Landsbymønsteret FRA MIDDELALDEREN. Stor træghed i de fysiske strukturer. Vi har de landsbyer vi har Morten Korch 1980èrne stadig velfungerende, selvstændige landsbyer med fuldt serviceprogram Mange landsbyer har mistet institutioner, virksomheder, indbyggere. De gamle landsbyer skal fyldes med et nyt indhold Omfunktionering: NYT INDHOLD : Finder vi den strategiske proces KAN LANDSBYERNES ROLLER DEFINERES OG FORDELES BEDRE? Et landsbysamarbejde kan binde landsbyer sammen, så landsbyernes roller tydeliggøres og fordeles. Det kan være med til at profilere det enkelte lokalsamfunds identitet og adskille den fra andre. Det kan også være med til at sikre en bedre udnyttelse af de enkelte lokalsamfunds faciliteter, fx. skole, idrætshal, forsamlings hus mv. 11
12 OM STRATEGI HVORDAN STRATEGI. STRATEGO= Krigskunst på højeste niveau Feltherrekunst. Når man agerer i usikre omgivelser er det vigtigt. At have et fælles syn på udviklingsudfordringerne 12
13 OM STRATEGI! Pres på for omstilling og fornyelse. Verden er i forandring, og forandringerne kommer hurtigere og hurtigere. Teknologisk udvikling Udviklingen i værdigrundlaget/ Sharing Comm. Miljøspørgsmål Urbanisering Globalisering At kunne agere under usikre omgivelser Samordne mange aktiviteter under en klyngestrategi. Strategi indebærer, at klyngen afklarer sin position i omgivelserne. (SWOT-Analysen) Danner helhedsbilleder af fremtidige muligheder og udfordringer Og handler i forhold hertil 13
14 Strategi adskiller sig fra Visioner og overordnede mål. Der bliver først tale om strategi, når der er beskrivelse af hvordan målene kan realiseres Strategi er på en gang både overordnet og langsigtet og på samme tid konkret og handlingsorienteret SWOTANALYSEN VISIONEN DE OVERORD- NEDE MÅL- MÅLSÆTNINGER HANDLEPLANERNE. Hvem gør hvad hvornår? Evaluering/overvågning 14
15 XXXXSTRUP-SWOTT Styrker Svagheder Internt i landsbyen Natur Fjord Beliggenhed Havn og havne området Dyrelivet Tank hvor man kan lave indkøb Fællehuset Offentlig transport Mødeaktivitet til fælles arrangementer Transport til aktiviteter Fartbegrænsning og sikkerhed ved udkørsel til Hobro-Skivevej Muligheder Trusler Omgivelserne til landsbyen Turisme Klyngesamarbejdet Cykelsti til Ulbjerg og Virksund Lukning af Ulbjerg Skole Fastholdelse af unge For billige boliger????????? Strategi i praksis. Løft blikket: Ud over landsby-, landsbyklynge- og kommunegrænsen Omgivelsesscreening. Fremmende eller hæmmende omgivelser Venner -Fjender Hvor er vi nu. Analyse af styrker og svagheder ( SWOTT) 15
16 STRATEGIENS 5 GRUNDELEMENTER Hvor er vi nu?. Analyse af styrker og svagheder Vision Mål Handlinger Evaluering Visionen. Et Billede af den fremtidige, ønskede tilstand. Skal være meget overordnet og langsigtet Retningsgivende for hele organisationen/klyngen i en længere tidsperiode. 2015> 2020 Rummelig Ikke Snærende bånd for klyngen og for lokalsamfundene Let kommunikerbar Give mening for ildsjælene 16
17 FJORDKLYNGEN- aktive, samarbejdende lokalsamfund VISIONEN: Gennem et frivilligt, men forpligtende og inspirerende samarbejde mellem 6 lokalsamfund i den nordvestlige del af Viborg kommune er det vores vision at. MÅL. Konkretisering af visionen. Hvilke mål ønsker vi at opnå. I brede vendinger I målelige størrelser F.eks. Befolkningen i xx landsby. Nye virksomheder/antal arbejdspladser Foreningssamarbejdet Byggegrunde Om landskabets benyttelse og beskyttelse ( Nye stier/naturpark/fredninger Om Den offentlige service Overnattende turister osv. 17
18 Handleplaner Hvad vil vi så gøre? Nu Om et halvt år Næste år Om to år Om fem år (2020) Monitorering/Overvågning Hvordan går det? Hvordan gik det? REVISION AF STRATEGIEN OG HANDLEPLANERNE 18
19 STRATEGISK SAMARBEJDE VISION STRATEGISKE SØJLER DEN ENKELTE LANDSBY Indspil til Fjordklyngevisionen Et frivilligt, men forpligtende og langsigtet samarbejde på tværs af de seks lokalsamfund, skal skabe et stærkt og sammenhængende område. Vi vil anvende alle de for hånden værende menneskelige, økonomiske, fysiske og naturmæssige ressourcer i og mellem landsbyerne i samarbejdet til gavn for borgerne, erhvervslivet, foreningerne og landsbyerne. Jørgen Møller pba. Indspil fra visionsgruppen på mødet i Skals 19
20 DE STRATEGISKE SØJLER. HVAD KAN LÅSTRUPBIDRAGE MED? FOR KLYNGEN OG FOR SIG SELV TURISME BOSÆTNING ERHVERVSUDVIKLING Låstrup Låstrup Låstrup DE STRATEGISKE SØJLER MARKEDSFØRING NATUR MILJØ/ENERGI Låstrup LÅSTRUP LÅSTRUP 20
21 RE-THINK! Vi skal til at omdefinere begrebet lokalsamfund Flere landsbyer/flere landbyer og en by/ SAMTÆNKE BY OG LANDUDVIKLING Samtænke landsbyudvikling i Netværk Tænke i netværkslandbyer SUPERLANDSBYER HOVEDELEMENTER I MIN FREMTIDSVISION 1.Planlæg for forskellighed / Temalandsbyer/Differentieret Udvikling 2.Fra hierarki til netværk :Klyngelandsbyer 3. Den tredje vej : Nej til alt for tynd glassuer og alt for store Fyrtårne Lektor Jørgen Møller Tlf
22 Planlæg for forskellighed Hver landsby har sin egen identitet, baggrund og ressourcer. Planlæg for forskellighed. Diversitet giver styrke i landsbysystemet Lektor Jørgen Jørgen Møller. tlf Møller Tlf Aalborg Universitet Klynge og tema! Ikke -udgivet COWI-rapport MBBL 22
23 LANDSBYTYPER/TEMALANDSBYER/PROFILE RING Bosætningslandsbyen Idrætslandsbyen/Kulturlandsbyen Foreningslandsbyen Facilitetslandsbyen Butikslandsbyen Hestelandsbyen Iværksætterlandsbyen Miljølandsbyen/Eco Village/Transition Village) Kunstnerlandsbyen Sundhedslandsbyen Udelandsbyen TEMALANDSBYER Lektor Jørgen Møller Tlf Fortsat Welnesslandsbyen Udsigtslandsbyen Børnelandsbyen Aldringslandsbyen Den Blomstrende Landsby Den Smarte Landsby REFUGIELANDSBYEN Landsbylandsbyen (som den er) Landbyen hvor der absolut intet sker! Intet nybyggeri, ingen projekter, intet socialt, ingen ting. Muligt at pulje 2 3 temaer. (Børnelandsby- Udelandbsby Aldringslandsby) 23
24 Udviklingsmodeller for fremtidens kommunale service Fyrtårnsmodellen. Satse alt på en hovedby i kommunen Glassurmodellen. Et tyndt lag over det hele. Den tredje vej. Netværk og hubs. Flere fyrtårne. Landsbyklynger Lektor Jørgen Jørgen Møller. tlf Møller Tlf Aalborg Universitet Lektor Jørgen Jørgen Møller. tlf Møller Tlf Aalborg Universitet 24
25 Hesteklyngen Fjordturisme Den Grønblå Rambla Randers Fjord som naturpark FRA HIERARKI TIL NETVÆRK NETVÆRKSLANDSBYEN Forlad den gamle tænkning: Nabolandsbyen er en konkurrent Vi skal have alting her hos os. Den nye tænkning: Nabolandsbyerne er samarbejdspartnere Landsbynetværk. Samarbejde med naboen om? Vi deles. Ikke dem og os. Stort og småt Lektor Jørgen Møller Tlf
26 FORUDSÆTNINGER FOR SUCCES Klar strategi for klyngen. Det overordnede udviklingsparadigme skal der være enighed om. Plads til, at den enkelte landsby kan dyrke sine potentialer (Temalandsbyen) Evnen til samarbejde, dialog og troværdighed Kommunens skal ville det. Politikere, planafdeling mv. MULIGE BARRIERER Interne uenighed i en landsby Uopdyrkede samarbejdsrelationer Nedfrosne samarbejdsrelationer Foreningskongeriger Foreninger samarbejder ikke. Foreningsegoisme Landsbyen kan ikke tale med en stemme 26
27 Ingen har det hele.men tilsammen har vi alt Lektor Jørgen Jørgen Møller. tlf Møller Tlf Aalborg Universitet Lidt Kækt. INGEN KAN DET HELE ALENE Alene kan ingen det hele TILSAMMEN KAN VI ALT Møller Lektor Jørgen Jørgen Møller. tlf Møller Tlf Aalborg Universitet 27
28 FJORDKLYNGEN BORGERMØDE I Låstrup FORSAMLINGSHUS
29 GANSKE KORT HISTORIK Siden forsommeren 2014 har vi arbejdet på at opbygge en klynge af landsbyer, som arbejder sammen for at opnå en fremtidig udvikling som bliver bedre end hvis de kæmper hver for sig. SKRINGSTRUP SKALS. NR.RIND. ULBJERG SUNDSTRUP LÅSTRUP BORGERMØDE I HVER LANDSBY. Hvorfor? TEMA OG INDSPIL TIL DE STRATEGISKE SJLER Strategisk tilgang Vi har været på Busrundtur Vi har lavet SWOTANALYSER for hver landsby. Vi har diskuteret det interne og eksterne foreningssamarbejde Vi har lavet en Vision Vi har opstillet de 6 STRATEGISKE SØJLER FOR HELE KLYNGEN. NU SKAL VI HAVE INDSPIL FRA LANDSBYERNE.. HVER FOR SIG. 29
30 ANDRE AKTIVITETER PROVISORISK KLYNGERÅD ARBEJDER MED VEDTÆGTER. STIFTENDE GENERALFORSAMLING I APRIL Alt kørte lige igennem deltagere, embedsmænd, politikere fra Viborg kommune HJEMMESIDE UNDER OPBYGNING GOD PRESSEKONTAKT Borgermøde i Låstrup om Fjordklyngens strategisk udviklingssøjler Dagsorden kl Velkomst - forhistorien til der hvor vi er i dag Fjordklyngen Kl Hvad skal være Låstrups særlige kendetegn i Fjordklyngen? Hvad er i særlig stolte af i Låstrup? Hvad kan vække interesse blandt turister og tilflyttere nu og fremover i forhold til faciliteter, muligheder og oplevelser? Hvordan bliver Sundstrup unik i medierne? Kan det samles i en flot og interessevækkende, kort sætning, som bliver det tema, der skal kendetegne Sundstrup. Kl Fremlæggelse og debat i plenum Kl Strategiske udviklingssøjler for Fjordklyngen Kl Kaffe og brød tag kaffe med ud til borde mødedeltagerne fordeler sig på temaborde Hvad kan Sundstrup byde ind med til søjlerne på den strategiske indsats I Fjordklyngen?. 2 x 3 temaer/søjler med præsentation og debat i plenum. Kl Prioritering af indsatsområder (borgerne sætter hver seks røde prikker) - hvad synes borgerne det er vigtigst at arbejde med? Afstemning er vejledende for, hvad det kommende Fjordklyngeråd skal arbejde med efter d. 15. april. Kl Evaluering af aftenens møde. Kl Mødet slutter 30
31 Styrker Svagheder Internt i landsbyen Sammenhold i byens foreninger Frivillighed Mange samlingssteder: Borup IF, Forsamlingshus, Værestedet, Kirken (Vandt Viborg Kommunes pris for kommunens by i udvikling) For få børn Kørsel til meget Uudnyttede muligheder på Værestedet For få unge i udvalgene Tomme byggegrunde Låstrup Muligheder Trusler Omgivelserne til landsbyen Naturen Ådalen og fjorden Cykelstier til Himmerlandsstien og Viborg Der kunne bygges en svømmehal Kommunale besparelser: Skolen og Plejehjem Fjordklyngevisionen Et frivilligt, men forpligtende og langsigtet samarbejde på tværs af de seks lokalsamfund, skal skabe et stærkt og sammenhængende område. Vi vil anvende alle de for hånden værende menneskelige, økonomiske, fysiske og naturmæssige ressourcer i og mellem landsbyerne i samarbejdet til gavn for borgerne, erhvervslivet, foreningerne og landsbyerne. Jørgen Møller pba. Indspil fra visionsgruppen på mødet i Skals 31
32 DE STEDBUNDNE POTENTIALER Låstrup:? 1.Udnyt naturen på land. 2.Mulighed for turisme af mange forskellige slags TEMAET FOR Låstrup TEMA. A. Branding. Medierne, turisterne, tilflytterene, de fastboende B. Udviklingsmæssig ledestjerne. Det arbejder vi hen i mod gennem de konkrete initiativer i relation til Fjordklyngen Og uden for Fjordklyngen. 32
33 STRATEGISK SAMARBEJDE VISION STRATEGISKE SØJLER DEN ENKELTE LANDSBY Indspil til DE STRATEGISKE SØJLER. HVAD KAN LÅSTRUPBIDRAGE MED? FOR KLYNGEN OG FOR SIG SELV TURISME BOSÆTNING ERHVERVSUDVIKLING Låstrup Låstrup Låstrup 33
34 DE STRATEGISKE SØJLER MARKEDSFØRING NATUR MILJØ/ENERGI Låstrup LÅSTRUP LÅSTRUP VEDTÆGTER OG OPGAVER 5 Opgaver: Højderyggens Klynge vil tilstræbe at arbejde efter den altid vedtagne strategi. Højderyggens Klyngeråd skal være et forhandlingsorgan i forhold til myndighederne, dvs. Ikast-Brande Kommune, Region Midt, relevante ministerier, offentlige puljer og private fonde.. 34
35 Højderyggens Klyngeråd indsamler og udsender information om aktiviteter, møder og andet af fælles interesse og kan indkalde til borgermøder. Alle aktiviteter i Højderyggens Klynge formidles på Klynge.dk, som er den fælles netportal. Højderyggens Klyngeråd tilstræber, på opfordring, at løse opgaver, der ikke umiddelbart kan gennemføres af foreninger eller grupper af enkeltpersoner og såfremt, det er inden for Højderyggens Klyngens målsætning. Højderyggens Klyngeråd kan på vegne af foreninger, institutioner, erhvervsliv og grupper af enkeltpersoner søge midler til udvikling af Højderyggens Klynge generelt eller ude i et af de fire lokalsamfund. Højderyggens Klyngeråd kan afholde folkelige kultur og fællesarrangementer for Højderyggens Klynge. Højderyggens Klyngeråd medvirker til at koordinere samarbejdet imellem foreninger, institutioner, mødesteder mm 35
SYSTEMATISEREDE FÆLLESTRÆK OG FORSKELLE FRA LANDSBYKLYNGERNES HVERDAG
SYSTEMATISEREDE FÆLLESTRÆK OG FORSKELLE FRA LANDSBYKLYNGERNES HVERDAG Horsens 19 januar 2017 Jørgen Møller Aalborg Universitet. Institut for Planlægning. URP RESULTATER/EARLY FINDINGS FRA KLYNGEUNIVERSET
Læs mereFORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811
FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012
Læs mereForslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen
Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er
Læs mereBIBLIOTEKET SOM LOKALSAMFUNDETS DRIVKRAFT- MEN HVOR GÅR GRÆNSEN? Roskilde bibliotek
BIBLIOTEKET SOM LOKALSAMFUNDETS DRIVKRAFT- MEN HVOR GÅR GRÆNSEN? Roskilde bibliotek 30.09.2014 TO TEMAER Hvad kan lokalsamfundene selv gøre for at eksistere som lokalsamfund? Hvordan kan det offentlige
Læs mereFJORDKLYNGEN - ET FÆLLESSKAB MELLEM 6 LANDSBYER
FJORDKLYNGEN - ET FÆLLESSKAB MELLEM 6 LANDSBYER Hvem er vi? Overvejelser Skepsis: Skal vi opgive kampen for vores lille landsby til fordel for fællesskabet? Bliver det ikke bare et ekstra administrativt
Læs mereHVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a
HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a Seminar: Landsbyklynger fremtidens model? Horsens 19. januar 2017, Lektor, Ph.d. Lea Holst Laursen, Institut for Arkitektur,
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereDen største omstilling i nyere tid
Den største omstilling i nyere tid Forskydninger fra land til by Fald i befolkningstallet Ændret sammensætning: flere ældre, færre yngre, flere udenfor arbejdsmarkedet Fald i antal af arbejdspladser indenfor
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereOrganisering erfaringer fra Viborg Kommune
Organisering erfaringer fra Formand for Landdistriktsudvalget Mette Nielsen Det jeg gerne vil fortælle om Den politiske ramme - Baggrunden - Den ramme Landdistriktsudvalget arbejder indenfor Et grundlag
Læs mereLandsbyklynger en fortælling fra Mols
Landsbyklynger en fortælling fra Mols Grith Mortensen, formand for Mols i Udvikling Konference om landsbyernes fremtid, 25. april 2019 Velkommen til Mols i Udvikling en meget aktiv landsbyklynge Ca. 3.800
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereStrategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune
Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede
Læs mereLanddistriktspolitik Randers Kommune
Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING
STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING MOLS I UDVIKLING Mols i Udvikling er en landsbyklynge bestående af 24 landsbyer, der er skønt placeret på Mols og Helgenæs på Jyllands næse. I området bor der godt 3.800
Læs mereAktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune
Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent
Læs mereHvordan skal vi udvikle Selling?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereFokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi
Fokusområde 2019-2020 Bosætningsstrategi 2019-2023 Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi 2019-2023 UDKAST Tiltrækning af unge voksne til vores byer For at indfri
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE
LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning
Læs mereLandsbyklynger Lokaludvikling
Landsbyklynger Lokaludvikling Søren Møller Indhold Hvorfor interesserer DGI sig for lokaludvikling. Hvad er en Landsbyklynge. Resultater fra Landsbyklyngeprojektet. Den kommende kampagne og samarbejdet
Læs mereSammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014
Sammen om nødvendige forandringer Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Program 18.30 Velkommen 18.40 Boligmarkedet uden for de større byer - yderområdernes udfordringer Thorkild
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereHvordan skal vi udvikle Haldum?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Læs mereKommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereLokalområde Holme-Olstrup / Toksværd
Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereHvordan sikre en god (sund) udvikling i en landsby, som er under pres.?
Hvordan sikre en god (sund) udvikling i en landsby, som er under pres.? Jersie 07.03.2013 Jørgen Møller LANDDISTRIKTS OG LANDSBYUDVIKLING Meget kompleks problemstilling Punktnedslag (20 Min.) Analysen
Læs mereStrategi- og handleplan for landdistrikterne
Strategi- og handleplan for landdistrikterne 11. januar 2016 vedtog Byrådet en ny Landdistriktspolitik. Politikken omhandler følgende temaer: Strategi- og handleplanen er en opfølgning på den vedtagne
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereKULTURPOLITIK (UDKAST)
KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mere1. Udvikling og organisering af samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols/Helgenæs for at styrke området som helhed.
Ingen har det hele Tilsammen har vi alt! Hvad er Mols i Udvikling? Mols i Udvikling er en paraplyorganisation på Mols, som har det hovedformål at udvikle Mols og Helgenæs på lokalbefolkningens præmisser.
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereLANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober
LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober Nedlæg dem Holde liv i dem Holde liv i dem, men på hvilket niveau. Det er det
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereFAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER
Læs mereVelkommen til borgertopmøde
Velkommen til borgertopmøde Velkomst v. Thomas Kastrup-Larsen Borgmester i Aalborg Kommune Introduktion v. Tine Gøtzsche Borgertopmødets konferencier DNA Aalborg handler om Hvem vi er, og hvor vi gerne
Læs mereMetode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.
Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereHandlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning
Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken 2015-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014 PROGRAM Velkomst v. Haderslev Erhvervsråd Præsentation af kursusforløb v. Gitte Mikkelsen Udgangspunkt og vision v. Haderslev Erhvervsråd
Læs mereÅbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025
Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord
Læs mereNyt initiativ i HYTTEN i Låstrup
Nyt initiativ i HYTTEN i Låstrup Alle kvinder i Låstrup og omegn inviteres til at møde op i HYTTEN den første tirsdag i måneden (OBS ændret til) kl. 1600. Blot for hyggens skyld, men selvfølgelig også
Læs mereHvordan skal vi udvikle Skjoldelev?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereBorgermøde. Præstø under LUP
Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereForslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014
Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver
Læs mereVOEL ÅRETS LANDSBY I REGION MIDT. 2018????? TILLYKKE.
VOEL ÅRETS LANDSBY I REGION MIDT. 2018????? TILLYKKE. 1 Jørgen Møller Lektor, arkitekt MAA. AAU. Institut 20.Planlægning Landmanagement Uddanner Landinspektører og Civ.ingeniører Fysisk planlægning, Enkeltsagsbehandling
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereVISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE
VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde
Læs mereLanddistriktspolitik og handlingsplan Indledning
Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe
Læs mereFøvling Stenderup - Tobøl
Føvling Stenderup - Tobøl Udviklingsplan 2020 Føvling Stenderup Tobøl du mener, jeg mener, vi gør.. Indhold.: Indhold & Forord Historie Lokal analyse Befolkningsanalyse & Input Vision 2020 & Strategi Afslutning..
Læs mereUDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Landdistriktskonferencen 2018 Præsentation af Udvalget for levedygtige landsbyers arbejde og anbefalinger Den 17. september 2018 UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER Formanden UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Læs mereGjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?
Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern
Læs mereKULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:
Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereUDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGI
Kommuneplan 2019 UDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGI Bilag til temadrøftelse i Økonomiudvalget August 2019 BYMØNSTER OG NYT KRAV OM LANDSBYSTRATEGI EKSISTERENDE BYMØNSTER Roskilde Kommune har et fint
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereRapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse
Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mereLAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20
LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 Indledningsvist vil vi sige, at der er mange positive elementer i udkastet til det nye Landdistriktsprogram.
Læs mereHvordan skal vi udvikle Grundfør?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør
Læs mereVedtægter for foreningen Vesterhavsklyngen CVR
1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Vesterhavsklyngen. Landsbyklyngen omfatter de 5 lokalsamfund Staby, Sdr. Nissum, Thorsminde, Husby og Madum beliggende i Holstebro Kommune. 2 Formål Landsbyklyngens
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereLANDDISTRIKTS POLITIK
LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine
Læs mereEventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014
Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereLanddistrikternes Fællesråd. Den 22. marts Landdistrikternes udvikling i en krisetid! v/ formand Steffen Husted Damsgaard
Årsmøde 2010 Den 22. marts 2010 Årsberetning udvikling i en krisetid! v/ formand Steffen Husted Damsgaard 1. Visioner og mål 2. Emner i årets løb, overordnet og på lokalsamfundsniveau 3. Overordnede betragtninger
Læs mereForretningsudvikling i de mindre havne. Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014
Forretningsudvikling i de mindre havne Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014 Arbejdsgruppen Status og udfordringer hvorfor en forretningsmanual? 1
Læs mereKulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016
1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen
Læs mereBrandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben
Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereFuresø Kommune Borgermøde om budget Onsdag d.12. juni 2013
Furesø Kommune Borgermøde om budget 2014-17 Onsdag d.12. juni 2013 Prioriteringsdebat - program Lære hinanden at kende Præsentation af Vision Furesø Debat ved bordene om Vision Furesø og hvordan den skal
Læs mereNyt liv i landsbyen Erfaringer fra landsbyklyngen Mols i Udvikling Grith Mortensen, IDAN-konferencen, 10. april 2018
Nyt liv i landsbyen Erfaringer fra landsbyklyngen Mols i Udvikling Grith Mortensen, IDAN-konferencen, 10. april 2018 Landsbyklyngen Ca. 3.800 indbyggere 2 samfund Mols og Helgenæs 24 landsbyer 1 skoledistrikt
Læs mereUdfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk
Dato 23. september 2013 kl. 17:30 Sted Voldum-Hallen Et tilbud til alle lokalsamfund i Østjylland Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere