Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.
|
|
- Arthur Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål. Formålet med notatet er at belyse betydningen for fangst af gule og blanke ål ved en ændring af mindstemålet på gule ål, i kombination med en fremtidig indsatsreduktion på 50 %, i forskellige opvækstområder. 2. EUs Åleforordning Forordningen giver mulighed for enten at halvere fiskeriindsatsen eller at reducere fiskeriindsatsen så fangsten reduceres med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fangst i årene Artikel 8: Foranstaltninger vedrørende Fællesskabets farvande 1. Hvis en medlemsstat udøver fiskeri efter ål i Fællesskabets farvande, skal medlemsstaten enten reducere sin fiskeriindsats med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fiskeriindsats i årene eller reducere fiskeriindsatsen for at sikre en reduktion af ålefangsten med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fangst i årene Denne reduktion gennemføres gradvis, i begyndelsen med 15 % om året i de første to år over en 5-års-periode fra den 1. juli Landinger af ål i referenceperioden Det danske registrerede gulålsfiskeri udgjorde i referenceperioden i alt 151,4 ton eller 28,5 % af det samlede registrerede (blanke + gule) saltvandsfiskeri på 532 tons (Tabel 1). I fjordene Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Isefjorden og Limfjorden landes 15,6 ton gulål svarende til 10,3 % af det samlede gulålfiskeri i saltvandsområder..
2 Tabel 1: Landinger af ål gennemsnit for perioden Farvand Blanke kg Gule kg Bælthavet og Vestlige Østersø Centrale Nordsø Isefjorden inkl.rosklide fjord Kattegat Limfjorden Nissum Fjord Nordlige Nordsø 0 24 Ringkøbing Fjord Skagerrak Øresund Østlige Østersø 0 67 Total Kilde: * Isefjorden imkluderer Roskilde fjord 4. Ændring af mindstemål og indsatsreduktion Det nuværende mindstemål for gule ål er 35,5 cm i saltvand og 45 cm i ferskvand. Dog gælder specielle mindstemål for Limfjorden på 38 cm og for Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde på 29,5. Hanner forekommer som gulål op til ca. 45 cm længde før de udvandrer som blanke ål mod gydepladserne, hvorimod hunnerne kan blive op til ca. 100 cm før de udvandrer mod gydepladserne. Fordelingen af hunner og hanner i et område har derfor betydning for de samlede fangster. Det er derfor nødvendig at opdele beregningerne i Åben kyst (0 10 % hanner), Beskyttet kyst (20 30 % hanner) og (50 60 % hanner). Viden om den nuværende fiskeridødelighed er mangelfuld, men det skønnes at F= 0,30 afspejler den nuværende indsats (fiskeridødelighed), og F= 0,15 er en halvering af (fiskeridødeligheden) indsatsen. Nedenstående Tabel 2 og 3 viser de beregnede ændringer i fangster af gulål og blankål ved forøgelse af mindstemål (fra 35,5 cm) på gulål i marine områder. Med den nuværende skønnede fiskeridødelighed på F= 0,30 (jfr. Tabel 2) vil en forøgelse af mindstemålet for gulål fra 35,5 til 40 cm ændre fangsten af gule ål på mellem 1,5 % (dvs. en forøgelse på åben kyst) til en nedgang på -16,9 % i fjordområder (ex Roskilde og Isefjord og Ringkøbing fjord). Fangsten af blanke ål vil derimod for alle områder stige mellem 46 og 57 %, og de samlede fangster af gule og blanke ål vil stige for Åben og Beskyttet kyst mellem 2 og 6 % hvorimod den samlede fangst af gule og blanke ål vil falde med 5 % i. Hvis indsatsen halveres med 50 % (jfr. Tabel 3) fra det nuværende F = 0,3 til F = 0,15 og mindstemålet samtidig hæves fra det nuværende 35,5 cm til 40 cm, vil gulålfangsten i alle områder reduceres mellem 29 og 45 %. Blankålsfiskeriet vil tilsvarende, med den samme forøgelse af mindstemålet, stige i området Åben Kyst (54 %) og Beskyttet Kyst (24 %) og falde i fjordområderne (-2 %), men den samlede fangst af gule og blanke ål vil i alle områder reduceres mellem 21 til 35 %. Forklaringen på stigningen af blankålsfangsterne på Åben og Beskyttet kyst
3 skyldes den lavere andel af hanner som kombineret med en halvvering af fiskeridødeligheden betyder, at en større andel af hunnerne sikres overlevelse til en fangbar biomasseforøgelse. Figur 1. Viser den procentvise ændring i fangsten (gule + blanke) ved en halvering af F (indsatsreduktion) som funktion af forøgelse af mindstemål for gulål og med forskellige kønsfordelinger (områder). Ved en fastholdelse af det nuværende mindstemål reduceres de samlede fangster med -19 op til 26 %. En 50 % reduktion af de samlede fangster samtidig med en halvvering af indsatsen kræver en forøgelse af mindstemålet på mellem 49 og 52 cm. Figuren og Tabel 3 viser også, at en halvvering af den samlede indsats (jfr. Forordningen) med fastholdelse af det nuværende mindstemål ikke medfører en halvvering af de samlede fangster, idet den samlede reduktion kun udgør mellem 19 og 26 %. Såfremt målet er at reducere indsatsen med 50 % og reducere den samlede fangst med 50 % skal en halvvering af den samlede indsats kombineres med en forøgelse af mindstemålet. Figur 2 viser,de samme tendenser som figur 1 alene for gule ål. Figur 3 viser, at en halvvering af indsatsen og fastholdelse af det nuværende mindstemål vil reducere fangsten af blankål i fjorde med høj forekomst af hanner, men for alle områder gælder, at en forøgelse af mindstemålet generelt forøger den procentvise fangst af blankål. Dette skyldes, at en forøgelse af mindstemål samtidig med en reduktion af indsatsen vil flytte fiskeriet over på en større andel af hunner som udvikler større biomasse. Figur 4 viser, at en halvvering af indsatsen medfører 100 til 200 % forøgelse af udvandringen af blankål med det nuværende mindstemål, og at en forøgelse af mindstemålet for gulål i alle områder forøger udvandringen. Tabel 2, F= 0,30, Procentvis ændring i fangst af gulål og blankål, i forhold til det nuværende generelle mindstemål på 35,5 cm og ved en fiskeridødelighed på F= 0,3. Mindstemål cm Åben kyst Beskyttet kyst (vige+nor) Gul Blank blank Gul Blank blank Gul Blank blank 35,5 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
4 Fangst reduktion i % (gule + blanke) ,5 Tabel 3. Procentvis ændring i fangst af gulål og blankål, ved en samtidig ændring på mindstemål og en reduktion på 50 % i indsats fra F= 0,3 til F= 0,15. Mindstemål cm Åben kyst Beskyttet kyst (vige+nor) Gul og blank Gul Blank blank Gul Blank blank Gul Blank 35, Reduktion i indsats fra F = 0,3 til F = 0, Åben Kyst Beskyttet kyst Mindstemål Figur 1: Resulterende fangstreduktion (gule + blanke) i % af den nuværende fangst ved indsatsreduktion på 50 % og ændring af mindstemål. Figuren viser at fangstreduktion på 50 % indtræder ved et mindstemål på mellem 49 cm og 52 cm i kombination med indsatsreduktion på 50 % afhængig af områder (dvs. kønsfordeling).
5 Procent ændring i fangst Fangst reduktion i % gule ål Fangstreduktion fra F = 0,3 til F = 0,15 gule ål Åben Kyst Beskyttet kyst Mindstemål, cm Figur 2: Resulterende fangstreduktion (gule) i % af den nuværende fangst ved indsatsreduktion på 50 % og ændring af mindstemål. Figuren viser at fangstreduktion på 50 % indtræder ved et mindstemål på mellem 42 cm og 47 cm i kombination med indsatsreduktion på 50 % afhængig af områder (dvs. kønsfordeling). Procentvis ændring i fangst af blankål ved F=0,30 til F=0,15 ved ændrede mindstemål for gulål Fangst åben kyst Fangst beskyttet kyst" Fangst , Mindstemål, cm Figur 3. Ændringen i blankålsfangsten ved indsatsreduktion på 50 % og ændring af mindstemål.
6 Udvandring af blankål, % Procentvis ændring i udvandring af blankål ved indsatsreduktion F=0,30 til F=0,15 ved ændrede mindstemål for gulål Åben kyst Beskyttet kyst" Mindstemål, cm Figur 4. Ændringen i udvandringen af blankål til Sargassohavet ved indsatsreduktion på 50 % og ændring af mindstemål.
7 Appendix: Nedenstående Tabel A + B viser fangst af guleål, blankeål og samlet fangst samt udvandring til Sargasso havet som funktion af mindstemål ved indsats F=0,15 og F= 0,3 i forskellige områder % hanner TABEL A F=0,15 Åben kyst 0-10 % hanner Beskyttet kyst % hanner cm gule blanke Samlet fangst Sargasso gule blanke Samlet fangst Sargasso gule blanke Samlet fangst Sargaso
8 TABEL B F=0.3 Åben kyst 0-10 % hanner Beskyttet kyst % hanner % hanner Cm gule blanke Samlet fangstsargasso gule blanke Samlet fangst Sargasso gule blanke Samlet fangst Sargasso
Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereBaggrundsmateriale for udarbejdelse af åleforvaltningsplan i Danmark
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Baggrundsmateriale for udarbejdelse af åleforvaltningsplan i Danmark Pedersen, Michael Ingemann; Rasmussen, Gorm Publication date: 2013 Document Version Forlagets
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereBekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 791 af 15/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2018 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 2018-16329 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om
Læs mereBekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereNotat Åleforvaltningsplan i Danmark
Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Fiskeriundersøgelser FFI/Direktionssekretariatet /GR/MIP/EK J.nr.: 2003-19-0005 6. december 2007 Notat Åleforvaltningsplan i Danmark 1 1. Resume... 3 2. Indledning...
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen
Læs mereNotat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri MIP J.nr.: 2003-19-0005 02.09.2008 Bilag D Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereTALEPUNKT. Indledning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Internationalt Fiskerikontor Sagsnr..: 7384/453118 Den 2. december
Læs mereDen Europæiske Unions Tidende L 248/17
22.9.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 248/17 RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1100/2007 af 18. september 2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs meremængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 13. august 2012 1. halvår viser
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereDette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Svar på Spørgsmål 28 Offentligt NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedr. Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betydning
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 193
Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 27. juni 2008 J.nr.: 2008-01586 LEJ Vedr.: Referat af møde i 7-udvalget den 10. juni 2008 Deltagere: Kay Hansen Harry K. Lorentzen
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2016:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 4. november 2016 1. halvår viser
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 28. juli 2017 1. halvår viser
Læs mereUndervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion
Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke
Læs mereKapacitetsreduktion 1.16 Udgåede fartøjer og tildelte midler ved kapacitetstilpasning... 27
243 7DEHORYHUVLJW 'HQGDQVNHILVNHUIOnGH Regional og størrelsesmæssig fordeling af fiskerflåden 1.1 Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på distrikter... 19 1.2 Fartøjer,
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.9.2018 COM(2018) 613 final 2018/0321 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars
Læs mereBILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 15862/435699 Den 25. september 2012 FVM 070 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereGrønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab, 2015 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Marts, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening omkring et mål om en årlig reduktion
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 24. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde 24. April 2018 I 2017
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2018:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 25. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.9.2014 COM(2014) 552 final 2014/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereVilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april 2018.
J.nr. 17-1841-000001 Den 26. marts 2018 Meddelelse fra Udenrigsministeriet, Fiskeristyrelsen: Vilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april Fiskerimuligheder for tobis
Læs mereGrønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab, 2016 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Juni, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO 2 i kommunen som
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereFiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.
Fiskeri i Ferskvand I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri Lystfiskeri 1 Fiskeri i Ferskvand - erhvervsfiskeri Egentligt erhvervsfiskeri
Læs mereTyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster
Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er
Læs mereLimfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua
Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning Jon C. Svendsen DTU Aqua Email: jos@aqua.dtu.dk Twitter: @JonCSvendsen 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Læs mereBruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2011:03 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. maj 2011 I årets første tre
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.2. Fiskeripolitisk kontor Sagsnr.: 11886 Den 25. oktober 2011 FVM 944 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.3.2004 KOM(2004) 166 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af den maksimale
Læs mere- alene som følge af ændrede kvoter
QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE RESUMÉ Vedr.: Orienteringsmøde og drøftelse af mulighederne for gennemførelse
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 7. januar 2014. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) 2. januar 2014. Nr. 5.
Lovtidende A 2014 Udgivet den 7. januar 2014 2. januar 2014. Nr. 5. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) I medfør af 10, stk. 1 og 2, 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereBestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua
Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd
Læs mereHøsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.
Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser
Læs mereIndustrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:09 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. oktober 2008 I perioden januar
Læs mereAnalyse af økonomiske konsekvenser ved en stramning af kvotekoncentrationsreglerne
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af økonomiske konsekvenser ved en stramning af kvotekoncentrationsreglerne Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder; Ståhl, Lisa Publication date:
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««Fiskeriudvalget 2009 FORELØBIG 2005/2032(INI) 18.7.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af den europæiske
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mereIndustrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:10 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 13. december 2013 I årets første
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomisk udredning af fiskeriet efter blåmuslinger og østers i Limfjorden i relation til justering af kvotekoncentrationsloftet Andersen, Jesper Levring;
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 21449/ 578683 Den 20. september 2012 FVM 187 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning
Læs mereKonsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:11 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 6. januar 2009 I perioden januar
Læs merefrv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov
Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision
Læs mereKursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet
Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand fra 2009 og følgende år
Bilag B UDKAST Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand fra 2009 og følgende år I medfør af 10, stk. 1 og 2, 10e, 12, stk. 2, 30-32. 34-36, 38, stk. 2,
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 26. september 2014 Sagsnr.: 26348 FVM 316 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 14. oktober 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 165
Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Januar 2008 J.nr.: 2007-04154 LEJ Vedr.: Referat af møde i 7-udvalget den 3. december 2007 Deltagere: Harry K. Lorentzen Dansk Fritidsfiskerforbund
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 13. november 2012
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 23. januar 2013 Referat af møde i 7-udvalget den
Læs merePrisen på sild og makrel kvoter
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 267 Offentligt Fødevareøkonomisk Institut, FOI Afdeling for Fiskeriøkonomi og -forvaltning 27. juni 2005 Notat angående: Prisen
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.8.2017 COM(2017) 424 final 2017/0190 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE -, marts Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 3 2. Sammenfatning... - 4 3. Forudsætninger for prognosen...- 4 4. Oplandskommuner...- 5 5. Kommunens samlede
Læs mere