Fra 3G-zombiesløvhed til følelsen af ægte fysisk træthed

Transkript

1 Fra 3G-zombiesløvhed til følelsen af ægte fysisk træthed Om træningsprojektet på Nørre G, Ulla Wogensen, Nørre Gymnasium På Nørre G har vi i år afprøvet lidt forskellige modeller for afvikling af træningsprojektet, så det følgende er ikke en Nørre G-model, men et eksempel på en mulig afvikling afprøvet i de 2 3G er, jeg er involveret i. Elevstyring men inden for faste rammer Inden eleverne blev præsenteret for projektet havde vi 2 samarbejdende lærere foretaget nogle valg og fastlagt nogle rammer, der indskrænkede elevernes individuelle valgmuligheder, men som vi mente ville muliggøre en reel og mærkbar træningsmæssig forbedring for de fleste. Vi havde valgt at knytte projektet til fagets sundhedsdimension, som efter vores mening for det brede flertal først og fremmest handler om kredsløbskapacitet. Det træningsprojekt, eleverne skulle udfærdige og gennemarbejde, skulle således være af konditionsgivende karakter. Valget bundede også i, at vi med dette formål lettest kunne forestille os et rimeligt aktivitetsniveau opretholdt i selve idrætstimerne gennem de 8 uger samt en realistisk mulighed for at eleverne kunne gennemføre en relevant og ikke-udstyrskrævende form for hjemmetræning. Endelig bundede valget i, at vi på Nørre G har nogle ret skrabede idrætsfaciliteter i forhold til at 2 klasser på én gang skulle kunne træne, hvilket nødvendiggjorde, at en del elever skulle kunne træne udendørs. På jeres pladser færdige - Projektet løb af stabelen fra uge med ét ugentligt idrætsmodul (100 minutter - omklædning og badning =reelt 75 minutter)og forventet hjemmetræning 1-2 gange derudover. Eneste ferie, der afbrød forløbet var efterårsferien (uge 42) (se oversigt over forløbet næste side) Eleverne fik den første gang udleveret en A4-plasticopgavemappe med de relevante papirer, dvs. introduktion til projektet (ide, faglige 19

2 Træningsprojekt 3 c/d KONDITIONSTRÆNING Nørre G Foreløbig plan for idrætsmodulerne: Uge Dato Indhold 39 24/9 Introduktion til træningsprojektet, biptest, BMI-udregning 40 5/10 På baggrund af C-det er idræt s samt profilbeskrivelse udarbejdes individuel målsætning, og et træningsforløb for de kommende 7-8 uger planlægges individuelt eller i gruppe under lærervejledning. Fysisk træning påbegyndes i denne uge som hjemmearbejde (husk træningsdagbog) 41 8/10 Fysisk træning iflg. eget program + fælles cirkeltræningsprogram, udfyldelse af træningsdagbog og på baggrund heraf samtale med de tilknyttede lærere Fysisk hjemmearbejde (træningsprogram + træningsdagbog) 42 efterårsferie Fysisk træning iflg. eget program (+træningsdagbog) 43 22/10 Fysisk træning iflg. eget program + fælles cirkeltræningsprogram, udfyldelse af træningsdagbog og på baggrund heraf samtale med de tilknyttede lærere OBS! Midtvejsaflevering af træningsdagbog! Fysisk hjemmearbejde (træningsprogram + træningsdagbog) 44 2/11 Fysisk træning iflg. eget program + fælles cirkeltræningsprogram, udfyldelse af træningsdagbog og på baggrund heraf samtale med de tilknyttede lærere Fysisk hjemmearbejde (træningsprogram + træningsdagbog) 45 5/11 er aflyst Fysisk træning iflg. eget program (+træningsdagbog) 46 16/11 Fysisk træning iflg. eget program + fælles cirkeltræningsprogram, udfyldelse af træningsdagbog og på baggrund heraf samtale med de tilknyttede lærere Fysisk hjemmearbejde (træningsprogram + træningsdagbog) 47 19/11 Fysisk træning iflg. eget program + fælles cirkeltræningsprogram, udfyldelse af træningsdagbog og på baggrund heraf samtale med de tilknyttede lærere Fysisk hjemmearbejde (træningsprogram + træningsdagbog) 48 30/11 Afsluttende biptest, Arbejde med rapporten (bl.a. på basis af C-det er idræt ud over det tidligere læste også side 80-94) 49 3/12 Aflevér rapporten + avisbattle og andre julelege 20

3 mål og krav, forløbsplan samt konkret produktkrav: rapporten) og formularer til profilbeskrivelse og træningsdagbog. De fik at vide at denne træningsdagbog skulle medbringes i hver idrætstime, hvor der skulle skrives i den i slutningen af hvert modul, og derudover ved hjemmetræningen. Derudover gennemførte eleverne den første gang en indledende konditionstest i form af en bip-test. Til den følgende gang (et teorimodul) havde de læst om træning og testning i C-det er idræt, og på basis af en gennemgang af disse sider, der bl.a. rummer konkrete eksempler på træningsprogrammer samt anvisninger på, hvordan man finder den rette arbejdsintensitet, skulle eleverne i grupper eller individuelt udfylde profilbeskrivelsen af dem selv samt angive træningsmål og forsøge at opstille en (grov)træningsplan for at nå dette mål: hvilken form for konditionstræning (aktivitet: løb, cykling, svømning, boldaktiviteter og lign.), ville de lave hvornår? Kontinuerlig eller intervaltræning? Tid- og eller distanceangivelse. Forventet belastning. Som grundprogram kunne de skrive det samme i alle ugerne, men med opfordring til begrundede justeringer undervejs. I idrætstimerne valgte nogle ele- Træningsprojekt 3 c/d KONDITIONSTRÆNING Nørre G PROFILBESKRIVELSE: Navn og klasse: Alder: Højde (m): Vægt (kg): BMI (Body Mass Index) : Målemetode: vægt (kg)/ højde(m)xhøjde(m) Eksempel: 75kg/1,72mx1,72m = 25,35 Kondital: Målt indirekte på baggrund af bip-test Kort beskrivelse af livsstil: Herunder kost- og motionsvaner, ryge- og festfrekvens Målsætning for træningsprojektet: TRÆNINGSDAGBOG: UGE.. Dato Noter i øvrigt: Træningssession (beskrivelse af indhold (løb, cykling, boldaktiviteter og lign.), omfang (tid, intervaller og/eller kontinuerlig træning), intensitet (fx pulsbelastning, evt. hastighed (distance(m)/tid(s)), andet) Kommentér præstationen/udførelsen i forhold til planen - også den subjektive oplevelse 21

4 ver at lave decideret løbetræning, nogle trænede frem mod et minitriatlon, nogle arbejdede med stepbænke, nogle cyklede på kondicykler, nogle spillede hockey og fodbold osv. Ud over deres konditionstræning indlagde jeg hver gang i slutningen af modulet et fast cirkeltræningsprogram (muskeludholdenhedstræning af de store basalmuskelgrupper). Dette for 1) at sikre et højt aktivitetsniveau gennem hele modulet 2) at sikre en vis samling af eleverne hver gang samt 3) at sikre træning af det basale muskelkorset. Midtvejsevaluering Midtvejs i forløbet indkaldte vi træningsdagbøgerne til gennemsyn og gav skriftlig respons på dem (lad det være sagt med det samme: vi har fået 4 elevtimer til projektet, og mindre kan det ikke være, hvis man vil have denne midtvejsevaluering med.) Midtvejsresponsen var meningsfuld og brugbar for eleverne, fordi det i praksis viste sig meget svært at nå at vejlede hver enkelt elev i den daglige undervisning. Ikke alle fik afleveret, men hos dem, der afleverede, var det tydeligt, at deres foreløbige træning og dagbogsskriverier ikke var præcise nok. Vi måtte explicitere, at omfanget og organiseringen af træningen skulle fremgå faktuelt og systematisk (som angivelse af tid/distance, intervallængder), samt at belastningsgraden skulle anføres i form af pulsregistreringer og evt. hastighedsangivelser samt den subjektive anstrengelsesgrad. Dette gjaldt i høj grad boldspillerne, der imidlertid derefter fik organiseret deres træning i faste intervaller med meget få spillere på banen og høj intensitet i fx 3 minutter ad gangen efterfulgt af 1 minuts pause med pulstælling. (se eksempler på midtvejsrespons) Flere elever begyndte herefter at arbejde med elektroniske pulsmålere i idrætsmodulerne, og de fleste fandt, at dette i sig selv var meget motiverende og bevidstgørende. Ud over dette hjælpemiddel var projektet et dogmeprojekt uden fancy udstyr af nogen art. Finaltest og rapport Efter 7 uger med fysisk træning i idrætsmodulerne samt hjemme var det tid til den afsluttende biptest d. 30/11 (hvor stort set alle forbedrede sig) samt rapportskrivning og aflevering d. 5/12. Således nåede vi lige at afslutte træningsprojektet inden de to ugers studieretningsprojekt løb af stabelen. Rapporten bestod af 9 spørgsmål, og i bevarelsen forventedes kapitlet om Sundhed, motion og livsstil i C-det er idræt også læst, således at eleverne kunne perspektivere og reflektere over deres konkrete forløb i forhold til mere overordnede sundhedsmæssige betragtninger. De vigtigste spørgsmål i rapporten drejede sig om skitseringen af mål og indhold i det intenderede program samt en reflekteret gennemgang af realiseringen af programmet. Endelig blev eleverne bedt om at evaluere 1) forløbets betydning for deres fysiske form og deres bevidsthed om den fysiske form og træningsplanlægning og 2) organiseringen af undervisningen. (rapportspørgsmålene kan lægges på emuen) 22

5 3c - 2 eksempler på respons på træningsdagbøger (231007) Søren Vedr. målsætningen: prøv også at formulere et konkret mål: hvad vil du gerne kunne gennemføre ved afslutningen af dette træningsforløb? Vedr. træningsdagbogen: Du ser ud til at være godt i gang med forskellige former for træning. Der mangler dog nogle præciseringer: - En karakteristik som høj intensitet og rimelig høj intensitet, samt en beskrivelse, der hedder cykeltur med relativ høj belastning er alt for upræcist. Der skal nogle målbare præciseringer på (fx pulsbelastninger, tider, distancer)! - Der skal også stå hvordan floorballtræningen er organiseret, og hvordan I vil forsøge at øge intensiteten i denne træningsform. - Og hvor lange er dine cykelture? Og med hvilken intensitet (pulsbelastning) køres de? En ide kunne være også at indlægge nogle klart definerede sprinterdistancer (angivet ved tid eller distance) for at få pulsen højere op. Prøv i den forbindelse at lægge cyklingen på distancer uden lyssignaler, fx langs Hareskovmotorvejen. - Hvilken form for progression i træningen påtænker du i øvrigt i løbet af perioden for at nå dit mål? Da du jo har et udmærket kondital som udgangspunkt, skal kredsløbet belastes temmelig hårdt for at forbedre det Husk også at indskrive cirkeltræningen i træningsdagbogen. Husk at inddrage nogle teoretiske overvejelser (jf. C-det er idræt ) på et tidspunkt i din begrundelse for valg af distancer og belastning mm. (jf. det udleverede papir med præciseringer af kravene til Træningsprojektet). Fortsat god træning. Ulla Thomas Vedr. profilbeskrivelsen: Da du ikke har deltaget i den indledende biptest, må du anføre, hvad dit kondital var sidste år ved 1600m-løbetesten, og så komme med et bud på hvordan du tror det ser ud i år. Vedr. målbeskrivelsen: Prøv at anføre et mere konkret mål: hvad vil du gerne kunne præstere efter endt træningsperiode? Giv dig selv en udfordring, men vær ikke urealistisk. Vedr. træningsdagbogen: - Du har ikke fået skrevet meget i din træningsdagbog endnu, så hvis det svarer til træningsindsatsen, skal du lige se at komme i gang nu. Kig på det nyligt udleverede papir, der hedder Præcisering af kravene til træningsprojektet (jeg har vedlagt det til dig i din mappe), så kan du se, hvordan du skal forsøge at beskrive din træning. Først og fremmest skal du planlægge 2xtræning (løb, cykling eller svømning) ud over skoletræningen i idrætstimerne. Og der skal nogle målbare præciseringer på (fx pulsbelastninger, tider, distancer). Hvor langt eller hvor lang tid vil du fx løbe? Skal det være intervaltræning eller kontinuerligt løb? Hvis det er kontinuerligt løb, skal din pulsbelastning nok ikke ligge på mere % af din maxpuls. Det kan du prøve at udregne og at rette ind efter. Hvis du savner forslag til træningsintervaller, så kig i C-det er idræt s Hvis du er med på floorballtræningen i timerne, må du sammen med de andre finde ud, hvordan I kan intensivere, systematisere og beskrive den træning. Husk også at indskrive cirkeltræningen i træningsdagbogen hver gang du laver den. Husk at inddrage nogle teoretiske overvejelser (jf. C-det er idræt ) på et tidspunkt i din begrundelse for valg af distancer og belastning mm. (jf. det udleverede papir med præciseringer af kravene til Træningsprojektet). Fortsat god træning. Ulla 23

6 Igen var der et par elever, der ikke fik afleveret rapporten (Hvilke konsekvenser bør det have??), men dem, der afleverede, havde stort set alle arbejde meget seriøst med det og afleverede 5-0 sider (godt vi havde fået 4 elevtimer!). Flere elever anførte, at de havde brugt mere end 4 timer på rapporten, men de fandt det relevant og spændende og var derudover også opmærksomme på, at det langvarige projekt jo har afgørende indflydelse på årskarakteren... En solstrålehistorie Vores forløb har i høj grad været en solstrålehistorie, hvilket fremgår af elevernes fyldige skriftlige evalueringer, men også af bemærkninger undervejs i forløbet samt selvfølgelig af den motivation og gejst, de fleste lagde for dagen i idrætsmodulerne. Her må man tage højde for at de to involverede klasser er meget aktive og relativt dygtige, så forløbet skal nok gøres mindre ambitiøst over for andre klasse-og elevtyper. Der var langt flest positive evalueringer, og som idrætslærer kunne det være svært at få armene ned af begejstring over nogle af de betragtninger, eleverne uopfordret som svar på de helt åbne evalueringsspørgsmål fremkom med. Eksempler på evaluerende bemærkninger: Generelt var eleverne glade for et forløb med høj grad af elevstyring, hvor de skulle planlægge og gennemføre et personligt program, og hvor de frit kunne vælge hvilken form for konditionsgivende aktiviteter, de foretrak (fx var drengene glade for muligheden af at kunne inddrage boldspil) Flere anfører, at det var fint at få et skub til at komme i gang med at træne, og at de har fået gode, konkrete værktøjer til at ændre deres form Flere anfører at det havde været motiverende at få midtvejsresponsen, og at det var blevet tydeligt, at systematisk planlægning faktisk var både motiverende og nødvendig for progression og evaluering Flere fandt det motiverende og sjovt at mærke den fysiske forbedring ( at man fx ikke skal hive så meget efter vejret, og at benene holder op med at være blytunge ), sådan at man kan få lyst til at løbe Flere anførte tilfredsstillelsen ved at have fået øget bevidsthed om konditionstræningens betydning for sundheden ( at motion ikke kun er for de overvægtige, som en pige skrev), og som en dreng skrev, var det afgørende at denne øgede bevidsthed var opbygget på basis af erfaringer med realisering af eget program frem for ved tavleundervisning og ud fra bøger alene. Flere piger anførte at de havde oplevet at få mere psykisk overskud i hverdagen og dermed mere energi til lektielæsning. Som en af pigerne skrev: Forløbet har været meget givende fysisk, men også psykisk i form af mere overskud i hverdagen og en følelse af ægte fysisk træthed i stedet for den sløve zombie-tilstand, en 3G er normalt render rundt i hver dag fra Blandt forslagene til forbedringer af forløbet nævnte nogle, at en lidt længere introduktion til forløbet kunne være godt (det tror jeg, jeg 24

7 kommer til at tage til efterretning ved mindre dygtige klasser) Derudover påpegede nogle, at den elevstyring, som de godt kan lide, også jævnligt betyder kaosfornemmelse, og endelig beklagede nogle sig over, at de utilstrækkelige fysiske rammer og faciliteter på skolen, når elever fra 2 klasser skal træne mange forskellige slags programmer samtidig, betød, at den udendørs træning blev et must for mange uanset vejr og vind. Høj skade- og sygdomsfrekvens En markant registrering, som kom bag på mig, er at rigtig mange (jeg tror, de fleste elever) ikke har kunnet gennemføre et træningsforløb over 8 uger uden at blive skadede eller syge, således at deres træning og dermed progression - er blevet afbrudt. Da jeg læste deres rapporter, nedfældede jeg alle de eksempler på sygdomsmæssige forhindringer, der havde været bare i den ene klasse: 3 udopererede visdomstænder, kyssesyge, skåret sig alvorligt i hånden, influenza, hofteskade, forstrækning i nakken, forstuvning af fod, migræne, forkølelse med hoste og tilstoppet næse Der sker meget på 8 uger! Mange anførte i øvrigt det generelle lektiepres med sparsom nattesøvn til følge (fx under optakten til studieretningsprojektet) som en hæmmende faktor for træningens gennemførelse. Og endelig blev det tiltagende vintermørke og kulden i november anført som en demotiverende faktor (specielt pga mange lange skoledage fra 8-16) Til dette kan man jo vælge at sige Vejen til helvede er brolagt med undskyldninger eller at problematisere elevernes arbejdspres. Deres skema ser i hvert fald heftigt ud, når man kigger i lectio. De har stort set skema fra 8-16 hver dag. Så set i det lys er det måske problematisk, at også idræt nu stiller øgede krav. På den anden side har det som nævnt været utrolig glædeligt at opdage, at projektet føltes meget meningsfyldt for langt de fleste elever, hvilket jo er afgørende for motivationen her og nu og vel også på sigt. 25

8 Træningsprojekt på Helsingør Gymnasium På vegne af idrætsgruppen - Mikkel Thoudal Clausen 26 Træningsprojektet er for første gang på tapetet i gymnasiet i år. Projektet kan laves på utrolig mange måde. Det er dog meget vigtigt, at der er bred enighed i idrætsgruppen om hvordan man vil gribe det an. Man skal blandt andet tænke på idrætsfaciliteter, tidspunkt på året, opbygning, evaluering og elevtid. På vores årlige møde lige inden skolestart, havde to af lærerne fra idrætsgruppen lavet et oplæg om træningsprojektet. På selve mødet blev vi enige om hvilke emner/discipliner, som vi kunne tilbyde vores elever. På grund af pladsmangel og store omkostninger ved leje af mange idrætsfaciliteter ude i byen blev vi enige om seks emner: 100 meter og 5 km løb, 50 meter og 1000 meter svømning, 50 km landevejscykling og spinning, muskeltræning (udholdenhed) og så kalkulerede vi desuden med en elevs ønske om et helt andet emne. Det var vigtigt for os, at der skulle være noget for alle, for både den ikke så dygtige elev, men absolut også for den rigtig dygtige elev. Eleverne skulle have mulighed for at vælge enten det anaerobe eller det aerobe område, således at de kunne fordybe sig specifikt inden for deres interesseområde. Jeg havde to 3.g-klasser som jeg kørte parallelt. Vi startede med en ren teori-lektion (95 min) hvor den relevante træningsfysiologi blev gennemgået ud fra C det er Idræt. Vi snakkede desuden, om hvordan man kunne lave en

9 træningsdagbog og om hvilke hjemmesider, der var relevante for de forskellige emner. Eleverne fik udleveret en litteraturliste over generelle bøger om træning plus en litteraturliste over hvert emne, som de så kunne vælge at bruge, hvis de fandt det relevant. Det blev også understreget, hvad kravene var og hvad eleverne ville blive bedømt på.vi var i lærergruppen blevet enige om, at idrætslektionen skulle bruges til at træne i grupper og derudover skulle eleverne mindst træne to gange om ugen enten alene eller i grupper. Hver uge skulle træningen opdateres i elevernes oprettede træningsdagbog på Lectio. Derefter havde vi to lektioner med præsentationer af forskellige tests inden for det aerobe og anaerobe område, som eleverne så kunne vælge at bruge i deres projekt. I slutningen af denne lektion valgte eleverne hvilket emne, de ville arbejde med. De blev derefter sat sammen i grupper, der skulle lave en overordnet plan for den træning, som skulle foregå i idrætstimerne. Derudover lavede eleverne delmål og slutmål for deres individuelle projekt. I og med at vi startede op lige efter sommerferien havde vi håbet på, at vejret ville være med os, men det ikke så gode vejr har helt sikkert spillet ind på motivationen hos eleverne, når de skulle selvtræne. De fleste har dog været gode til at træne og har forbedret sig betragteligt. Forløbet kom til at vare ca. 12 uger, da vi blev ramt af mange aflysninger pga. AT-uger og andet. I evalueringen af både træningsforløbet og selve projektet er næsten alle eleverne enige om, at det har været et godt forløb, der er relevant og motiverende for alle. De har i projektet fået et større ansvar og det har været udfordrende og lærerigt. Det har desuden været en variation i forhold til den normale idrætsundervisning, der oftest er mere lærerstyret. 27

10 Træningsprogram set med elevøjne Af Morten Ankersen Medici og Emilie Hein Petersen, 3.x på Frederiksborg Gymnasium Vi er to 3.års elever fra Frederiksborg Gymnasium i Hillerød, som har været igennem et individuelt træningsprojekt i 3.g. Grundlæggende er idéen super fed, og på forhånd var der en god indstilling til projektet i vores klasse, motivationen var i hvert fald ikke det, der manglede i starten af forløbet. Men det var som om, at det ændrede sig gennem de 3-4 uger forløbet varede. Og hvorfor så det? Vi har valgt at se på det super fede ved træningsprojektet, det mindre fede og hvordan man måske kunne gøre det bedre, set med vores øjne. Det super fede Det super fede var starten på træningsprojektet. Vores to fantastisk energiske idrætslærere præsenterede os for forskellige træningsprogrammer, som var alternative, funky og farverige, og gennem vild dans og masser af attitude, fik vi en idé om hvor bredt træningsprojektet kunne spænde, at det var langt mere end at løbe intervalløb og træne til Coopertest. Da vi stod med projektet foran os, var det spændende at have en sådan grad af valgfrihed, og det var fedt selv at skulle tage ansvar for at planlægge et program. Det mindre fede Men pludselig var vi på egen hånd, og det viste sig faktisk at være ret svært at udtænke et program, hvor man skal kunne måle en egentlig forbedring. Man skal finde ud af, hvordan man kan måle forbedringen, hvilke øvelser der vil give en forbedring, og hvordan man sikrer, at øvelserne træner kroppen harmonisk. Det tager noget tid at sætte sig ind i det hele, få gjort sig de forskellige overvejelser, og få tilpasset programmet og lære øvelserne at kende. Da det var lige ved at blive rigtig godt, så var forløbet næsten slut, og den indledende og afsluttende test kom nærmest til at ligge oven i hinanden, hvis man da overhovedet nåede dem. Samtidig er det meget at presse 2-3 træningsgange ind i en allerede travl uge. Det var også svært at få stillet de nødvendige ressourcer til rådighed udenfor skoletid. Vi brugte en del tid på at lede efter pedeller, nøgler og lærere der kunne låse op og i. Det gjorde, at motivationen dalede ja det endte faktisk med at vi følte os ret frustrerede, og at al den gode energi fra projektets start fusede ud - desværre. Forslag til forbedringer Vi synes som sagt, at det individuelle træningsforløb er en rigtig fed idé, der er bare aspekter af det, som man kan overveje at forbedre. I 1.g lavede vi et opvarmningsprojekt, og en hel klar motivationsfaktor gennem hele det forløb var, at man skulle opføre det for resten af klassen. Kunne man overføre noget af det til træningsprojektet? Eller måske kunne man lave nogle skabeloner for forskellige træningsforløb, som man selv kunne bygge videre på? 28

11 Måske skulle man gøre det muligt at integrere træningsprojektet som en del af den sport man i forvejen dyrker? Måske kunne man lave et forløb, hvor man udnyttede de kompetencer forskellige elever i klassen har, inden for deres sport, så de kunne hjælpe andre elever, der havde interesse for det samme? Endelig har vi en vild idé om, at man også kunne lave en ernærings-/kostdel som en mulighed for en del af projektet? Det kunne måske være med til at motivere mange piger. Der var så meget god energi i vores klasse, da ideen om et træningsprojekt blev præsenteret, at vi tror der er et virkelig et godt grundlag for, at det kan blive en fed succes. Vi synes, at alle I idrætslærere skulle kaste Jer ind i kampen for at få flere ressourcer og mere tid til projektet, for ideen er fed:) 29