4 Principiel godkendelse af kørsel med modulvogntog til Tvilums fabrikker i Faarvang, Kjellerup og Silkeborg

Transkript

1 4 Principiel godkendelse af kørsel med modulvogntog til Tvilums fabrikker i Faarvang, Kjellerup og Silkeborg Bilag: Tvilums ansøgning af 15. maj 2015 til Silkeborg Kommune om tilladelse til kørsel med modulvogntog DokumentID:

2 Silkeborg Kommune Vej & Trafik afdelingen Att.: Carsten Møller Faarvang den Ansøgning om tilladelse til kørsel med modulvogntog til Tvilums fabrikker i Silkeborg Kommune Idet jeg takker for en behagelig og oplysende telefonsamtale omkring Tvilums muligheder for at søge dispensation til kørsel med modulvogntog, fremsender jeg herved beskrivelse af ønskede adgange og billedmateriale med illustration af de tænkte løsninger. De tre lokationer som ønskes undersøgt er: Tvilum Faarvang, Egon Kristiansens Allé 2, 8882 Faarvang (Indkørsel via Erhvervsparken se kort 2) Tvilum Kjellerup, Fabriksvej 4, 8620 Kjellerup (Indkørsel via Fabriksvej se kort 3) Tvilum Silkeborg, Mønstedsvej 8, 8600 Silkeborg (Indkørsel via Mønstedsvej se kort 4 & 5) Årsagerne til at Tvilum ønsker adgang for modulvogntog til nævnte fabrikker, er flere. Det faktum at Tvilum producerer højvolumen produkter, betyder at der foretages et stort antal transporter fra de tre adresser alle arbejdsdage, året rundt. Muligheden for benyttelse af modulvogntog vil kunne medvirke til at reducere antallet biler på hver af de nævnte strækninger til gavn for miljøet, i kraft af reduceret CO 2 udledning. Nærmiljøet skånes gennem reduceret støjpåvirkning og øget trafiksikkerhed ved færre tunge transporter, på trods af at de enkelte transporter er af større art. Tvilum kan på lang sigt arbejde for optimal udnyttelse af denne adgang og derved styrke konkurrenceevnen til gavn for virksomhedens rentabilitet og det regionale arbejdsmarked. Tvilum har kunder som handler på såkaldte EX-Works betingelser, som betyder at de selv henter de indkøbte produkter hos Tvilum, og arrangerer egen transport. Der er stigende interesse for at udnytte en eventuel mulighed for brug af modulvogntog til særligt de nordiske markeder....

3 Tvilum Faarvang Der tænkes to mulige adgange til Tvilum Faarvang med modulvogntog, fra hovedvej 13 i øst eller E45 i vest. Kort 1 Faarvang med hovedvejene 13 og 26 markeret godkendt med fed gul. Den foretrukne løsning for Tvilum Faarvang, er adgang til E45 i øst, og adgangen til hovedvej 13 i vest er udelukkende tænkt som et alternativ, for tilfælde at vest adgangen ikke kan opnås. Billedet ovenstående er hentet fra Vejdirektoratets hjemmeside om godkendte vejstrækninger til kørsel med modulvogntog. De kraftigt gule markeringer er strækninger, som på nuværende tidspunkt er godkendt. Jeg har tilføjet de to henholdsvis foretrukne øst, og alternative vest løsninger, med blå og grøn markering. Nedenfor er vist det sidste stykke fra hovedvej 26 ved Faarvang, og ind til Tvilum Faarvangs hovedport....

4 Kort 2 Faarvang med angivelse af adgangsbehov til fabriksområdet. Grundfos lager på Erhvervsparken i Faarvang Ved behovsanalysen, som danner grundlag for ansøgningen, har Tvilum været i kontakt med Grundfos A/S, som har lager placeret på Erhvervsparken 22, 8882 Faarvang. Flemming Jacobsen( ) hos Grundfos har i den forbindelse oplyst, at Grundfos også har en interesse i at opnå adgang for modulvogntog til deres lager på adressen. Derfor foreslås godkendelse af hele strækningen Erhvervsparken, fra Egon Kristiansens alle til Grundfos lager. Kort 3 Grundfos lager på Erhvervsparken i Faarvang...

5 Tvilum Kjellerup I forbindelse med ønsket om at etablere adgang for modulvogntog til Tvilum Kjellerup, vurderes det at nedenstående rute med tilkobling til hovedvej 13 ved tilkørslen nord for Thorning, er den lettest tilgængelige. Kort 4 Kjellerup ruten ud til Hovedvej 13 Fra Tvilum Kjellerup fragtes der en mængde hele læs (full-loads) til blandt andet nordiske destinationer, hvorfor adgang for modulvogntog er en stor fordel. De nordiske lande har allerede nu åbnet adgang for modulvogntog på flere centrale vejstrækninger....

6 Tvilum Silkeborg Da der planlægges åbning af den nye motorvejsstrækning gennem Silkeborg i Virker det naturligt at søge om adgang til Tvilum Silkeborg i forbindelse med åbningen af denne. Som det fremgår af kort 4 og 5, vil nærmeste tilkørsel til den nye motorvejsstrækning, ligge endda meget tæt på Tvilum Silkeborg. Kort 5 Silkeborg med Tvilum Silkeborg øverst i midten ved pilen. Nedenfor ses Tvilum Silkeborg på kortudsnit fra Google Maps. Kort 6 Tvilum Silkeborg hentet fra Google Maps...

7 Opsummering Efter de indledende samtaler pr. telefon, er det mit indtryk at sagsbehandlingstiden forventes at være i niveauet 5 7 måneder for ansøgninger af denne art. Såfremt denne behandlingstid forventes at afvige væsentligt, ønsker jeg at få besked, af hensyn til de øvrige interessenter i projektet. Ansøgningen er p.t. udelukkende sendt til Silkeborg kommune, da alle tre adresser ligger i samme kommune. Jeg har noteret at Silkeborg kommune i første omgang vil tage kontakt til Viborg og Favrskov kommuner. Såfremt det skønnes nødvendigt at Tvilum på egen hånd tager kontakt til de to kommuner, venter jeg besked herom fra Silkeborg kommune. Ansøgningen sendes kun på vegne af Tvilum. Oplysningerne om Grundfos interesse i denne tilladelse, er tilføjet med henblik på at synliggøre, hvordan udvidet adgang for modulvogntog, på sigt kan vise sig at være fordelagtig for større dele af erhvervslivet i Midtjylland. Idet vi ser frem til godkendelsen af denne ansøgning, står Tvilum naturligvis til rådighed for yderligere spørgsmål og drøftelser, hvis der måtte være forhold, som giver anledning til det. Såfremt der i øvrigt måtte være behov for uddybende oplysninger til ovenstående materiale, er I altid velkomne til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Henrik Bossen Shipping Manager Mobil Mail: hebo@tvilum.com...

8 4 Principiel godkendelse af kørsel med modulvogntog til Tvilums fabrikker i Faarvang, Kjellerup og Silkeborg Bilag: Vejdirektoratets vejledning til kommuner om Virksomhedsordningen for modulvogntog. DokumentID:

9 VEJLEDNING TIL VIRKSOMHEDSORDNINGEN TIL KOMMUNER Baggrund Forsøget med modulvogntog blev startet i 2008, og er blevet forlænget til udgangen af Det er kun udvalgte strækninger der er godkendt til at blive optaget i bekendtgørelsen om forsøg med modulvogntog. Virksomhedsordningen for modulvogntog betyder, at der ikke er tilskud fra staten, så virksomheden og/eller kommunen skal selv afholde omkostningerne til eventuelle forberedelser og ombygninger for at modulvogntog kan køre lovligt på vejnettet. De fleste virksomheder har udkørsel til kommunal vej, og det er derfor kommunen som vejbestyrelse, der skal håndtere en virksomheds ansøgning om muligheden for kørsel med modulvogntog til og fra virksomheden. Kommuner kan orientere sig omkring kørsel med modulvogntog på Her findes bekendtgørelsen om modulvogntog, samt evalueringer og fakta om forsøget med modulvogntog på de danske veje. Mere smidig virksomhedsordning I 2013 er procedurerne omkring enkeltvirksomheders mulighed for at kunne få adgang til modulvogntogsnettet blevet gjort smidigere, og Vejdirektoratet vil fremover stå for den indledende screening af vejnettet, hvilket betyder, at ruten bliver set igennem med et program, som kan simulere modulvogntogets mulighed for at manøvrere i de eksisterende forhold. Vejdirektoratet stiller desuden på forhånd trafiksikkerhedsreviderede standardtegninger til rådighed for de mest almindelige ombygninger, så virksomheden / kommunen ikke selv skal sørge for projektering af en eventuel ombygning. Standardtegninger for ombygning til MVT kan ses på og vil blive opdateret løbende. Ansøgningsprocedure Det er kommunen som vejbestyrelse, der skal ansøge Vejdirektoratet om tilladelse til at få optaget en rute i bekendtgørelsen om kørsel med modulvogntog. I første omgang skal virksomheden og kommunen dog være Udarbejdet december 2013

10 enige om, at man ønsker at deltage. Herefter er det kommunen som vejbestyrelse, der retter henvendelse til Vejdirektoratet. På findes Ansøgning om screening af rute til MVT. Til den indledende screening fremsender kommunen: - Udfyldt ansøgning på baggrund af skabelon - Nøjagtig beskrivelse af den ønskede rute, herunder hvilke svingbevægelser modulvogntoget skal udføre i kryds, samt en afgrænsning af virksomheden - Oversigtskort over ruten Eksempler på ovenstående er bilagt ansøgningsskabelonen. Screening Det første trin i processen er den indledende screening af vejnettet. Hvor ansøgeren tidligere selv skulle fremskaffe denne dokumentation, kan kommunen nu nøjes med at fremsende oplysninger om, hvilken vejstrækning der ønskes ombygget til kørsel med modulvogntog sammen med et oversigtskort og en afgrænsning af virksomheden. I ansøgningsskemaet Ansøgning om screening af rute til MVT præciseres hvilken dokumentation der skal medsendes ansøgningen. Herefter vil Vejdirektoratet ved hjælp af kørekurver undersøge, om der er forhold der er til hinder for kørsel med modulvogntog. Screeningen er derfor udelukkende en undersøgelse af de geometriske forhold på ruten. På baggrund af Vejdirektoratets screening, vil kommunen kunne orientere sig om eventuelle ombygninger på vejanlæg, såsom kantlinjer, helleanlæg mv. Det er vigtigt at præcisere, at Vejdirektoratet kun kan gennemse ruten i forhold til de oplysninger som kort og rutemateriale tillader. Det vil sige, at Vejdirektoratet for eksempel ikke i screeningen kan tage stilling til belysnings-, lyssignal- og skilte på ruten. Screeningen vil heller ikke kunne sige noget om de trafiksikkerhedsmæssige aspekter af ombygninger, eller hvorvidt trafikafviklingen vil blive berørt af at indrette for eksempel signalanlæg til modulvogntog. Det er kommunen der som vejbestyrelse skal vurdere disse forhold. Vejdirektoratet som vejbestyrelse Det overordnede modulvogntogsnet findes på statsvejene. Der vil derfor ofte være nødvendigt at der skal laves ombygninger i forbindelse med tilslutninger fra kommuneveje til statsveje. Her skal Vejdirektoratet som vejbestyrelse særskilt godkende tilslutningen, og kommunen skal særskilt ansøge Vejdirektoratet om godkendelse. Ansøgningen til Vejdirektoratet om godkendelse af en tilslutning til statsvejnettet er findes sammen med de øvrige ansøgninger på Ombygning og standardtegninger Hvis screeningen viser, at ombygninger på strækningen ikke er nødvendige, vil Vejdirektoratet rette henvendelse til ansøger for at få bekræftet, at strækningen fortsat ønskes optaget i modulvogntogsforsøget. Udarbejdet december 2013

11 Er dette tilfældet, sender kommunen Ansøgning om optagelse af ruten uden ombygning, hvorefter Vejdirektoratet vil optage den aktuelle rute når bekendtgørelsen revideres to gange om året. Vejdirektoratet udarbejder løbende standardtegninger for de mest almindelige ombygningsprojekter i forbindelse med at modulvogntog skal kunne manøvrere forsvarligt på vejnettet. Vejdirektoratets standardtegninger er på forhånd trafiksikkerhedsreviderede, og kan ses på Såfremt screeningen viser behov for ombygninger, vil Vejdirektoratet meddele dette til kommunen. Ved hjælp af de tjeklister der er tilknyttet Vejdirektoratets standardtegninger, kan kommunen vurdere om standardtegningerne kan udgøre grundlaget for ombygningsprojektet. Standardtegningerne er gennemgået af en trafiksikkerhedsrevisor, og kommunen behøver ikke foretage yderligere trafiksikkerhedsrevision, medmindre særlig forhold er gældende. De særlige forhold undersøges via tjeklisten, som udfyldes af kommunen. Kommune/virksomhed sparer herved både arbejde og udgifter i forbindelse med projektering af ombygningen. Vurderer kommunen at ombygning kan foretages ved hjælp af Vejdirektoratets standardtegninger, fremsendes Ansøgning om optagelse af rute med standardtegning Ansøgningen skal vedlægges: - Tidsplan for ombygningen - Udfyldt tjekliste for ombygninger på baggrund af standardtegninger - Politiets samtykke til eller godkendelse af ombygningen Der fremsendes en færdigmelding til Vejdirektoratet, når projektet er udført. Hvis ansøgningen indbefatter ombygninger i tilslutningen til statsvejnettet, skal Ansøgning om optagelse af rute med standardtegning indsendes sammen med Ansøgning om ombygninger for modulvogntog på statsvejnettet. I ansøgningen er det præciseret, hvilket materiale, der skal vedlægges ansøgningen. Større ombygninger der ikke er omfattet af standardtegninger Viser screeningen behov for en større ombygning, som ikke er omfattet af standardtegninger, må kommunen i samarbejde med virksomheden udarbejde et projekt, der beskriver ombygningen. Projektet skal gennemgås af en uafhængig trafiksikkerhedsrevisor, inden det kan godkendes af Vejdirektoratet. Udgiften til projektering og trafiksikkerhedsrevision påhviler den enkelte virksomhed og/eller kommunen. Projektet skal godkendes af Vejdirektoratet ved hjælp af Ansøgning om optagelse af rute større ombygning. Ansøgningen skal vedlægges: - Tidsplan for ombygningen Udarbejdet december 2013

12 - Projektplaner 1:500 for lokaliteter der ombygges - Skilte- og afmærkningsplaner 1:500 for lokaliteter der ombygges - Tværsnit 1:50 inklusive belægningsopbygning for lokaliteter der ombygges - Trafiksikkerhedsrevision trin 3 udført af uafhængig trafiksikkerhedsrevisor - Politiets samtykke til eller godkendelse af ombygningen Hvis ansøgningen indbefatter ombygninger i tilslutningen til statsvejnettet, skal Ansøgning om optagelse af rute større ombygning indsendes sammen med Ansøgning om ombygninger for modulvogntog på statsvejnettet. I ansøgningen er det præciseret, hvilket materiale, der skal vedlægges ansøgningen. Løbende kontakt frem til åbningen Virksomheden/kommunen og Vejdirektoratet holder løbende hinanden orienteret om færdiggørelse af henholdsvis anlægsarbejder og bekendtgørelse. Vejdirektoratet udarbejder normalt bekendtgørelse i starten af hvert kvartal, og når projektet er godkendt og færdigt, vil ruten blive optaget i den snarest kommende bekendtgørelse. Midlertidig tilladelse til kørsel med modulvogntog Indtil ruten optages i bekendtgørelsen, kan der ansøges om en midlertidig tilladelse til kørsel med modulvogntog på den angivne rute. Det er virksomheden der i den forbindelse skal indhente politiets samtykke hertil, hvorefter Vejdirektoratet kan udstede den midlertidige tilladelse. Anmodning om politiets samtykke kan ske ved hjælp af Anmodning om midlertidig kørselstilladelse med MVT. Udarbejdet december 2013

13 Udarbejdet december 2013

14 5 Godkendelse af input til anlægsbudget for bevilling 25 Veje Bilag: Bilag 1 Oversigt over anlægsprojekter DokumentID:

15 Bilag 1 Oversigt over anlægsprojekter Udvalg: Vej- og Trafikudvalget kr. i 2015-prisniveau Bevilling: 25 Veje ANLÆGSARBEJDER Projekt / funktion Standardforbedringer af færdselsarealer Mindre anlægsarbejder Vejbelysning - kabellægning Vejbelysning - fortove Vejbelysning, udskiftning til LED Bindslevs Plads, offentlig andel af p-kælder Amaliegade, Bindslevs Plads og "Brandvejen", renovering efter opgravning. Christian 8. vej Nørretorv til Lyngbygade Nordskovvej Drewsensvej vest, forlængelse til Herningvej Havneområdet, renovering Konkrete undersøgelser vedr. vejanlæg Resendalvej (Østre Højmarksvej)* Hårupvej, forlægning vest om Hårup Torvet i Silkeborg, renovering efter opgravning Østergade mellem Torvet og Søtorvet, renovering efter opgravning Vej fra rådhus vest til p-kælder Kryds Viborgvej - Nordre Ringvej Iller Damvej og Gjessøvej, cykelstier Søndertorv, renovering Havneområdet fra Hjejlekiosken til Jernbanebroen Trafiksikkerhedsplan, inkl. Trafiksikkerhedsby Søtorvet Kantsten (Nordre og Østre) Cykelstier med medfinansiering Jernbaneskæring ved Frederiksberggade Erhvervskorridor, vest Rustrupvej, Toftevænget, Saltenvej Nordre Ringvej/Ansvej Højmarkslinien Renovering Århusvej Supercykelsti Center Nord, etape 2-5 Vestre Højmarksvej Modernisering Dybdalen Ny Randersvej Funder Allé til Stjernebyen Samlet bevilling givet før 2015 Rådighedsbeløb forventet frigivet før 2015 År som de fremgår af vedtaget budget 2015 korrigeret for vedtagne fremrykninger/udskydelser Senere I alt Bemærkning Fremrykning fra 2016 til Fremrykning fra 2016 til I 2016 er der flyttet 2,2 mio. kr. fra Chr. 8. vej til projektet Resendalvej Flytning af 10. mio. kr. fra 2015 til 2016 og 9 mio. kr. fra 2015 til *Bevillig givet med rådighed i kan ikke disponeres. Flytning af 4 mio. kr. fra 2015 til I ,2 mio. kr. flyttet fra Chr. 8. vej til Resendalvej. I ,08 genbevilget og redueceret tilsvarende i korr. budget 2015 på projektet Veje

16 5 Godkendelse af input til anlægsbudget for bevilling 25 Veje Bilag: Bilag 2 Prioriteret oversigt over anlægsprojekter i 2019 DokumentID:

17 Bilag 2 Prioriteret oversigt over anlægsprojekter på bevilling 25 Veje, der ønskes indarbejdet i 2019 Prioritet (i kr.) Projektnavn Beskrivelse Forskellige mindre anlægsarbejder indenfor 1. Mindre anlægsarbejder Projektet forventes afsluttet år 2019 Senere I alt vejområdet Ønskes afsat hvert å Kabellægning af luftledninger og udskiftning af master Ønskes afsat hvert å Vejbelysning, kabellægning Renovering af fortove ved kabellægning af 3. Vejbelysning, fortove ledninger Ønskes afsat hvert å Udskiftning af vejbelysningsmaster efter LED 4. Vejbelysning, master jf. belysningsstrategi (i alt ca. 75 mio.kr.) Trafiksikkerhedsplan inkl. Projekter til trafiksikkerhedsfremme på 5. Trafiksikkerhedsby problemlokaliteter jf. planen Ønskes afsat hvert å Cykelstier i kommuneplanen Cykelstier ud fra kommuneplanen eller ifm. 6. og puljeansøgninger cykelpuljeansøgninger Ønskes afsat hvert å Konkrete undersøgelser Undersøgelser, vurderinger, opmålinger, 7. vedr. vejanlæg skitser og detailprojekteringer Ønskes afsat hvert å Nordskovvej Supplerende som følge af VVM mv Renovering Århusvej Renovering efter etablering af Nordskovvej Forlængelse af vejen fra Drewsensvejs vestlige 10. Drewsensvej vest del til Herningvej Christian 8. Vej Nørretorv til 11. Lyngbygade Færdiggørelse af vejudvidelsen Signalreguleret kryds i niveau v/ Center Nord - etape *4)Viborgvej/Nordre Ringvej *6) Jernbaneskæring ved Niveauskæring af jernbanen ved Christian 8.s 13 Frederiksberggade Vej og Frederiksberggade *3) Erhvervskorridor, vest Bredhøjvej/Kejlstrupvej/Lillehøjvej *5) Søtorvet Del af Christan 8.s Vej, Østergade til

18 15. Rustrupvej, Toftevænget, Saltenvej Ny forbindelse i Them, Salten og Gjessø Hårupvej Vejforlægning vest om Hårup Nordre Ringvej/Ansvej Ombygning af kryds ifm. nyt Stadion Højmarkslinien Kantsten og fremkommelighed på strækningen *) Supercykelsti over Silkeborg Langsø Oslovej til til Århyusvej Supercdykelsti over søren mellem Gymnasium, Seminarium og Trafikterminal Center Nord, etape 2-5 Jf. trafikplan for Center Nord Havneområdet renovering 2. del ved ophalerpladsen til Hjejlebådene Amaliegade, Bindslevs Plads Renovering efter anlæg af p-kælder Bindslevs 22. og "Brandvejen" Plads Vestre Højmarksvej Forbindelse til Funder - del af Ring Modernisering Dybdalen Udvidelse af vejen - en del af Ring Ny Randersvej Forlægning af Eriksborgvej mod vest Søndertorv Renovering *) Skolecykelby Voel- Sorring Sikker cykelstiforbindelse mellem Voel og Sorring I alt * Projekter som er anført på bilag 4 Prioritering af ønsker vedr. presserende projekter som ønskes fremrykket til : 1) Skolecykelby Voel Sorring ønske om at netto 5,4 mio. kr. rykkes frem (tilskud fra VD på 3,6 mio. kr.) 2) Supercykelsti over Silkeborg Langsø Oslovej til Århusvej netto 9 mio. kr. rykkes frem (tilskud fra VD 6 mio. kr.) 3) Erhvervskorridor, vest ønske om at hele beløbet 13 mio. kr. rykkes frem. 4) Viborgvej/Nordre Ringvej ønske om at 30 mio. kr. rykkes frem. 5) Søtorvet ønske om at hele beløbet 50 mio. kr. rykkes frem. 6) Jernbaneskæring ved Frederiksberggade ønske om at 10 mio. kr. rykkes frem.

19 201

20 5 Godkendelse af input til anlægsbudget for bevilling 25 Veje Bilag: Bilag 3 Ansøgning om ændret fordeling af anlægsramme mellem årene DokumentID:

21 Bilag 3 Ansøgning om ændret fordeling af anlægsramme mellem årene Ønske (i kr.) Projektnavn Ønske til udvidet ramme/reduktion de øvrige år Begrundelse for ønske om ændring i anlægsprojektet 2016 Mindre anlægsarbejder Det årlige budget bør have et niveau på 3.5 mio. kr. (i budgetoverslagsår 2016 er afsat 2 mio.) Heri indtænkes trafikplaner (trafiksikkerhed, støj, cykel). Nordskovvej Flyttet for at skaffe til nødvendige ændringer øvrige steder Resendalvej (Østre Højmarksvej) Ønskes overført fra senere Østergade mellem Torvet og Flyttes fra 2016 til Skal Søtorvet, renovering efter laves samtidig med p-kælder opgravning Torvet. Trafiksikkerhedsplan, inkl. Trafiksikkerhedsby Det årlige budget bør have et niveau på 3,5 mio. kr. (i budgetoverslagsår 2016 er 0 beløb afsat) Det årlige budget bør have et niveau på 4 mio. kr. (i budgetoverslagsår 2016 er 0 beløb Cykelstier medfinansiering afsat) 2017 Nordskovvej Flyttet for at skaffe nødvendige ændringer Drewsensvej vest, forlængelse til Herningvej Flyttet for at skaffe nødvendige ændringer 2018 Østergade mellem Torvet og Flyttes fra 2016 til Skal Søtorvet, renovering efter laves samtidig med p-kælder opgravning Torvet. Det årlige beløb bør have et niveau på 3,5 mio. kr. (i Trafiksikkerhedsplan, inkl. budgetoverslagsår 2017 er afsat 3 Trafiksikkerhedsby 500 mio. kr.) Drewsensvej vest, Flyttet fort at skaffe nødvendige forlængelse til Herningvej ændringer

22 Det årlige budget bør have et niveau på 1,5 mio. kr. (i Konkrete undersøgelser vedr. budgetoverslagsår 2018 er 0 beløb veje afsat) I alt 0 * + agiver udvidet ramme, imens - angiver en reduceret ramme

23 5 Godkendelse af input til anlægsbudget for bevilling 25 Veje Bilag: Bilag 4 Prioritering af ønsker vedr. presserende projekter som ønskes fremrykket til DokumentID:

24 Bilag 4 Prioritering af ønsker vedr. presserende projekter som ønskes fremrykket til Ønske (i kr.) Projektnavn Ønske til udvidet ramme/reduktion de øvrige år Skolecykelby Voel-Sorring nettobeløb Supercykelsti over Silkeborg Langsø Oslovej til Århusvej nettobeløb Begrundelse for ønske om ændring i anlægsprojektet Tilsagn om puljemidler fra VD på 3,6 mio. med start kr. i Tilsagn om puljemidler fra VD på 6 mio. kr. med start i 2016 Erhvervskorridor, vest etape af Erhvervskorridoren - veje og kryds ved Bredhøjvej/ Kejlstrupvej/Lillehøjvej. Nødvendig opstart i 2016 ifm. byggeri ved Jyske Bank, Teknisk Skole mv. Viborgvej/Nordre Ringvej etape af Center Nord planen. Nødvendig for en trafikal løsning i området og med opstart umiddelbart efter overtagelse af statsvejen (Ringvejen) Søtorvet Særskilt etape af Christian 8.s Vej projektet. Nødvendig opstart i 2016 ifm. omdannelse af vejstrukturen på Søtorvet ifm. byudvikling Jernbaneskæring ved Undersøgelse og projektering af niveaufri skæring af jernbanen. Frederiksberggade Nødvendig kvalificering af projekt ifm. vurdering af økonomi og mulige løsninger I alt * + angiver udvidet ramme, imens - angiver en reduceret ramme Projekterne er også anført på bilag 2 prioriteret oversigt over anlægsønsker som ønskes indarbejdet i 2019 som prioritet 12, 13, 14, 15, 19 og 27 men det er projekter som det er nøvendigt at sætte i gang i

25 5 Godkendelse af input til anlægsbudget for bevilling 25 Veje Bilag: Investeringsplan rev DokumentID:

26 Investeringsplan Vej og Trafik

27 Vurdering af projektomkostninger Til projekterne i Investeringsplanen er der tilføjet et felt med en vurdering af projektets omkostninger (VPO). Vurderingen af omkostningerne kan være foretaget på en af to måder: Konkret vurdering (K) Projektets pris er konkret vurderet, via beregninger, skitsering mv. Projektets pris må anses for at være troværdig. Generel vurdering (G) Projektets pris er vurderet ud fra en kilometertakst eller erfaring. Prisen er ikke så troværdig, som ved de konkrete vurderinger.

28 Beregnings metode for generel vurdering Veje Eks. på gennemfartsveje Antal km. Silkeborgvej - Illervej 2,7 Sejllig Hedevej 2,6 Vestre højmarksvej 5,2 Ny Randersvej 3,7 Grauballe vest 2,2 Omfartsvej syd om Voel 2,3 Pris pr. km = 20 mio. kr. Prisen er inkl. VVM, afvanding, jordkøb, faunapassager mm. Eks. på større veje Antal km. Industrivej - Silkeborgvej 1,5 Omfartsvej Funder Kirkeby 1,8 Grauballe øst 1,8 Lanstigvej 0,3 Sønder Gjessøvej 1,3 Rustrupvej -Toftevænget 0,6 Forlægning Saltenvej 0,5 Stier Pris pr. km = 10 mio. kr. Prisen er inkl. afvanding, jordkøb, mm. Skolestier (asfalt) pris pr. km = 3.5 mio. kr. Rekreative stier pris pr. km = 1 mio. kr.

29 Motorvejsrelaterede anlæg Projekter Før I alt VPO Østre Ringvej, ny bro etableres i 2021 Udgifter Østre Ringvej, ny bro etableres i Indtægter fra Vejdirektoratet Nordskovvej K Drewsensvej vest, forlængelse til Herningvej Østre Højmarksvej/Resendalvej, forlængelse til Skærbækvej Vestre Højmarksvej, forlængelse til Funder Viborgvej, kryds i niveau ved Nordre Ringvej Hårupvej, forlægning vest om Hårup G K G G G Erhvervskorridor G Forlængelse af Søholtstien til Erhvervskorridor vest G Kryds Lillehøjvej/Nørreskov Bakke G Kryds Bredhøjvej/Lillehøjvej/Kejlstrupvej G Nordre Ringvej / Ansvej G I alt : Penge afsat i forbindelse med lovgivning vedr. Silkeborg Motorvejen. Hvis muligt bør de holdes uden for Konto 25.

30 Projekter Før 2015 Cykelstier side 1 af I alt Økonomi Skolesti Trafikfarlig Cykelstier Cykelstier (evt. med medfinansiering) Projektudgifterne til projekterne herunder, skal indeholdes i denne bevilling Cykelstifaciliteter Grønbækvej, Allingeskovby Grauballe Omkostninger Gjessøvej, Silkeborg - Gjessø Omkostninger Ryvej, Salten Skov - Rodelund Omkostninger Sorringvej - Silkeborgvej, Sorring Voel Omkostninger: Korshøjvej Horsensvej i Virklund Omkostninger: Funder Ådalen Omkostninger: Generel vurdering Generel vurdering Generel vurdering Generel vurdering Generel vurdering Generel vurdering Landsby (Allingeskovby) til skole Bolig til Skole Landsby (Salten Skov ) til skole Bolig til Skole Bolig til skole Rekreativ sti Trafikfarlig (Vurderet 2008) Trafikfarlig (Vurderet 2008) Trafikfarlig (Vurderet 2008) Delvis trafikfarlig (Vurderet 2008) - - I alt

31 Cykelstier side 2 af 2 Projekter Før I alt Økonomi Skolesti Trafikfarlig Cykelstier Cykelstier (evt. med medfinansiering) Projektudgifterne til projekterne herunder, skal indeholdes i denne bevilling Cykelstifaciliteter Svejbæk - Laven - Rekreativ/sommer skolesti Omkostninger: Kjellerupbanestien Omkostninger: Stier i Funder Kirkeby - Omkostninger Supercykelsti Over Silkeborg Langsø Oslovej til Århusvej Omkostninger : Stibro mellem Odden og Alderslyst Omkostninger: I alt Generel vurdering Generel vurdering Generel vurdering Generel vurdering Generel vurdering Landsby (Laven) til Skole Delvis Trafikfarlig (Vurderet 2014) Rekreativ - Landsby (Funder Kirkeby, Kraglund ) til skole Rekreativ t -

32 Almene anlæg Projekter Før I alt VPO Vejbelysning - Kabellægning Vejbelysning - Fortove Vejbelysning - Udskiftning til LED Vejbelysning - Master Mindre anlægsarbejder Trafiksikkerhedsplan Konkrete undersøgelser vedr. vejanlæg I alt

33 Bymidte anlæg Projekter Før I alt VPO Bindslevs Plads, off. andel af P- kælder K Amaliegade, Bindslevs Plads og "Brandvejen", renovering efter G opgravning. Havneområdet, renovering G Østergade mellem Torvet og Søtorvet, renovering efter G opgravning Torvet i Silkeborg, renovering G Hostrupsgade og Skoletorvet, ombygning G Vej fra rådhus vest til P-kælder G "Søndertorv", renovering G Vestergade, renovering af gågaden G Havneområdet fra Hjejlekiosken til G jernbanebroen Søtorvet G Christian 8.s vej - Nørretorv til K Lyngbygade Niveaufri jernbaneskæring ved K Frederiksberggade I alt

34 Øvrige anlæg Projekter Før I alt VPO Søndre Grauballevej - Omfartsvej fra Jernaldervej til G Grauballe Gudenåvej, Renovering af vejvisning G Belægning Torvet - Skolegade, Kjellerup G Eksisterende Nordre og Østre Højmarksvej, kantsten m.m G Funder Kirkeby, omfartsvej G Fårvang, omfartsvej - Lanstigsvej til Hedevej G Sejling Hedevej Midt K Søndre Gjessøvej, forlængelse til Rustrupvej G Omfartsvej sydøst om Kjellerup, Silkeborgvej Illervej G Omfartsvej vest om Grauballe G Rustrupvej, Toftevænget, Saltenvej, Rodelundvej G Forbedringer af Højmarkslinjen G Renovering Århusvej G Center Nord, etape G Modernisering Dybdalen G Ny Randersvej G Funder Allé til Stjernebyen G Bredhøjvej udvidelse G Omfartsvej syd om Voel G Anlæg af vejstøttemur Laven G I alt

35 Samlet investeringsbehov Projekter Før I alt I alt uden Før 2015 I alt

36 6 Drøftelse af forslag til budget for bevilling 25 Veje Bilag: Bevillingsaftale 2016 for bevilling 25 DokumentID:

37 Bevillingsaftale 2016 Bevillingsaftale for bevilling 25 Veje. Bevillingsaftalen er indgået mellem Vej- og Trafikudvalget og afdelingschefen for bevilling 25 Veje. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2016: Bæredygtig økonomi Attraktiv kommune Borgere, organisationer og erhvervsliv møder fagprofessionelle Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Bæredygtig miljø- og klimaindsats Målene for bevilling 25 Veje skal ligeledes understøtte Vej- og Trafikudvalgets mission og vision. Mission Det er Vej- og Trafikudvalgets mission, at sikre et sammenhængende, fremkommeligt, sikkert og miljøvenligt trafiksystem samt forvalte den samfundsmæssige investering i infrastruktur. Vision Det er Vej- og Trafikudvalgets vision, at alle oplever en god mobilitet og trafikkens påvirkninger på naturen og miljøet er lav. Med til visionen hører: Et sammenhængende vej- og stinet, hvor fremkommeligheden er god, og sikkerheden for alle trafikanter er høj. At trafikanterne smidigt kan skifte mellem forskellige transportformer, så den samlede rejse opleves fleksibel og giver mulighed for sund bevægelse på hele eller dele af turen. Smukke veje, stier og pladser med trafikanlæg og gadeinventar udført i høj kvalitet, så det er en god æstetisk oplevelse at færdes i kommunen. Hensynsfulde borgere, der ved deres daglige valg af transportform og optræden i trafikken, tager medansvar for en smidig og sikker trafikafvikling og et renere miljø. Mål for bevilling 25 Veje. På de følgende sider fremgår målene for bevilling 25 Veje, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål Handlinger Succeskriterium Standarden på veje og stier fastholdes, så den eksisterende vejkapital på ca. 600 mio. kr. forøges i takt med at vejnettet udvides. Effektiv udnyttelse af ressourcerne til vedligeholdelse af de offentlige veje. Vejkapitalen opgøres i Vejman-systemet. Kontrol med retablering efter Bevarelse af værdien af de kommunale veje. Systematisk kontrol af større opgravningsarbejder. Tilvejebringelse af yderligere potentiale for mulig CO2 besparelse i vejdriften opgravninger. Opgøre status for CO2-udslip i vejdriften og undersøge hvordan dette kan reduceres At potentialet for yderligere reduktion af CO2 udslip er beregnet.

38 Bevillingsaftale 2016 Tilstanden af fortovene forbedres. Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken reduceres mindst svarende til målsætningen på landsplan. Gennemførelse af Trafikinvesteringsplanen frem til 2025 for vejområdet med fokus på at få gennemført de motorvejsrelaterede anlæg. Fremme af trygheden og trafiksikkerheden i kommunen for både borgere og besøgene gennem særlige indsatser Øget digital forvaltning via en webbaseret opgaveportal til håndtering af vej og trafik driftsopgaver. Portalen er for de koordinerende, de udførende og borgere. yderligere. Belysningsstrategien realiseres ved opsætning af LED-belysning og nedtagning af luftledninger. Større strækninger udbedres specielt i forbindelse med nedtagning af luftledninger. Kortlægning af fortove. Sortpletbekæmpelse, trafiksikkerhedskampagner, systematisk uheldsbekæmpelse. Inddeling af ønskerne i: Ønsker i budgetperioden (4 år). Ønsker i planperioden (til 2025). Ønsker ud over planperioden. Trafiksikkerhedsby Silkeborg, realisering af projekter prioriteret i trafiksikkerhedsplanen, anlæg af cykelfaciliteter Opnå driftserfaringer med systemet og løbende udvikle portalen. Borgernes henvendelser skal gå direkte til portalen. Ledudskrifningen foregår løbende jf. udbud og er fuldt udskiftet i Luftledninger kabellægges i perioden Alle fortove er blevet tilstandsvurderet. De værste strækninger udbedres eller planlægges udbedret i perioden Reduktion i antal dræbte og tilskadekomne. Plan, hvor Vej- og Trafikudvalget har prioriteret ønskerne til investeringer og afsat midler til realisering heraf. Flere sikkerhedsprojekter og -forsøg realiseres, dialog med skoler og lokalråd om indsatser 80 % af relevante henvendelser og opgaver går gennem portalerne.

39 Bevillingsaftale 2016 Forudsætninger Bevillingsaftalen har til formål: at fastlægge hvordan udvalget konkretiserer Byrådets mål, som de fremgår af Oplæg til målaftale. at synliggøre fokusområder inden for fagområdet. at præcisere, hvilke politiske forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. 1. Økonomisk oversigt Nedenstående er en økonomisk oversigt for bevillingen. Ønskes mere detaljerede oplysninger om økonomiske baggrundsvariable, henvises til budgetforudsætningerne for bevillingen. Netto 1000 kr. i 2016 prisniveau Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Faste ejendomme Driftsbygninger og pladser Parkering Vejvedligeholdelse Belægning Vintertjeneste Tjenestemandspensioner I alt Anlæg 2. Aktuelle udfordringer Motorvejens åbning i 2016 nødvendiggør ombygninger af flaskehalsen, der løber ad Borgergade og ad Christian 8. vej over Søtorvet til Drewsensvej og samtidig etablering af flere omfartsveje. En afgørende faktor er at få flyttet trafikken fra Århusvej til en ny forlængelse af Drewsensvej mod øst (Nordskovvej), for at kunne trafikbetjene trafikanter ind mod Silkeborg Midtby fra den kommende motorvejsafkørsel ved krydset i Resenbro. Der er også brug for aflastning via Drewsensvej mod vest til Søndre Ringvej/Herningvej. En anden aktuel problemstilling er trafikafviklingen omkring det nye handelscenter Center Nord ved Nørrevænget, samt udbygning af cykelstierne langs vejen og nyt signalreguleret kryds mellem Viborgvej og Nordre Ringvej. Der er også brug for vejanlæg omkring Erhverskorridoren og Lillehøjvej. Ringforbindelsen i den nordlige ende af Silkeborg mangler en forlægning af Hårupvej til Dybdalen, Vestre Højmarksvej til Funder og udbygning af Dybdalen mellem Resenbro og Hårupvej. For at få det fulde udbytte af den kommende motorvej er det også nødvendigt med god kapacitet på vejene til og fra motorvejen. Det bliver f.eks. nødvendigt at etablere nye vejforbindelser nord for Silkeborg hhv. Sejling Hedevej og Høje Kejlstrupvej. Vedligeholdelse Vej- og Trafikudvalget arbejder fortsat på at forbedre infrastrukturen. Asfalten har i store træk samme niveau i hele kommunen, men der er voksende udfordringer med at få eksisterende fortove, cykelstier og vejafvandingen op på et acceptabelt niveau. Energi

40 Bevillingsaftale 2016 Kommunen skal være CO 2 -neutral i På kort sigt gennemføres belysningsstrategien, mens det langsigtede mål er at fremme CO 2 -neutral transport, herunder få flere til at vælge cykel og kollektiv trafik, som også gavner fremkommeligheden. Cykelstier Anlæg af nye cykelstier og 2 minus 1-veje er vigtige midler til at gøre det attraktivt og sikkert at cykle. Silkeborg Kommune samarbejder på tværs af faggrænser, hvor cykelprojekter suppleres med en sundhedsvinkel og sundhedsprojekter suppleres med en trafikvinkel. Her er specielt fokus på at sikre cykelveje til skoler. Det er samtidig vigtigt at holde standarden på de etablerede anlæg og holde dem farbare om vinteren, så det fortsat er attraktivt at cykle. Trafiksikkerhed Indsatsen på trafiksikkerhedsområdet skal fastholdes, så den positive udvikling med færre uheld også fastholdes. Det kræver både nye investeringer og fokus på at vedligeholde de eksisterende tiltag. Attraktive byarealer De bymæssige og kulturmæssige oplevelsesmuligheder i Silkeborg by bør udbygges, så Silkeborg fremstår som en attraktiv og moderne by. Der er behov for renovering af Torvet efter etablering af p-kælderer, gågadedelen af Vestergade, Søndertorv, Skoletorvet, sidste etape af havneområdet ved Åhavevej og ombygning Østergade til gågade. Parkering Parkeringspladserne i Silkeborg Midtby er tæt belagte på hverdage og lørdag formiddag. Med den ønskede fortætning i bebyggelsen er det ikke realistisk at beslaglægge mere areal til parkering, tværtimod må det forventes at eksisterende p-arealer inddrages til byggeri. Der må derfor etableres parkering i flere niveauer som p-kældre eller p-huse. Der bliver tale om både offentlig og privat finansiering af sådanne anlæg. Eksempler herpå er det kommende projekt i forbindelse med Torvet og Campus Bindslevs Plads. 3. Beskrivelse af serviceniveau Bevilling 25 blev i forbindelse med kommunens besparelser i 2010 beskåret med godt 10 %, hvilket har betydet lavere serviceniveau på en række ydelser. Der er desuden bygget 18 km nye veje og 40 km cykelstier/cykelbaner siden kommunesammenlægningen. Ved udgangen af 2016 overtager Silkeborg Kommune alle 25 km af hovedvejen rute 15, som går gennem kommunen. Det lægger et enormt pres på vejbudgettet og medfører en vedvarende serviceforringelse, som allerede nu mærkes tydeligt. 4. Opfølgning på mål og budget Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juni og oktober. Der kan derudover forekomme ad-hoc opfølgninger efter behov. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes.

41 6 Drøftelse af forslag til budget for bevilling 25 Veje Bilag: Budgetforudsætninger 2016 bev 25 DokumentID:

42 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 25 Veje Faste ejendomme kr. Budget 2016-priser 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion budgetteres driftsudgifter og -indtægter vedrørende blandt andet følgende offentlige toiletter: Nørretorv, Silkeborg Godthåbsvej, Silkeborg Mejerigården, Silkeborg To toiletter på rastepladser nord for Bryrup Toilet på havnen Driftsbygninger og pladser kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion budgetteres driftsudgifter og -indtægter vedrørende Chaufførlokaler Drewsensvej m.v Parkering kr. Budget 2016-priser 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion budgetteres driftsudgifter og -indtægter vedrørende betalt parkering samt parkeringskontrol Vejvedligeholdelse m.v kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion budgetteres driftsudgifter og -indtægter vedrørende: Rabatter, grøfter og skråninger Afvandingsledninger og brønde Vejbeplantninger Vejbelysning Signalanlæg Afmærkning af færdselsbaner Færdselstavler og anden afmærkning Sikkerhedsrækværker Vejinventar, læskærme m.m. Renholdelse.

43 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 25 Veje Vejtilsyn Broer og tunneler Andre driftsudgifter og indtægter (fx vejes kloakbidrag, myndighedsopgaver, planlægning, trafiksikkerhedskampagner, kørebaneudvidelser m.m.) Ildfestregatta i 2017 I 2017 ønskes afsat kr. ekstra under Renholdelse til afspærringer og renholdelse af belægninger og toiletter Belægning kr. Budget 2016-priser 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion budgetteres driftsudgifter og -indtægter vedrørende: Belægninger mv. (nye slidlag og forstærkningslag på kørebaner, reparation af belægninger på kørebaner og renovering af stier, cykelstier og fortove) Vedligeholdelsen omfatter: Ca km kommuneveje Ca. 150 km kommunale stier Ca. 130 broer og tunneler Ca. 800 busstoppesteder med ca. 180 læskærme Ca. 25 km overtaget statsvej Vintertjeneste kr. Budget 2016-priser 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion budgetteres driftsudgifter og -indtægter vedrørende vintertjeneste Lønpulje m.v kr. Budget 2016-priser 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion budgetteres pension til afgåede tjenestemænd fra Entreprenørgården minus tilskud fra Entreprenørgården (7 % af løn til ansatte tjenestemænd).

44 6 Drøftelse af forslag til budget for bevilling 25 Veje Bilag: Budgetoplæg 2016 bev 25 DokumentID:

45 Budgetoplæg kr. 21. maj 2015 ### Budgetlægning R14, B15 og B 1 Veje bevilling 25 MarkU/I Kontonummer Regnskab 201 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget PL 2016-priser Udmeldt budgetramme - netto Difference: Netto: Vej- og Trafikudvalget T1 U T1 I Veje T2 U T2 I Byudvikling, bolig- og F1 U miljøforanstaltninger F1 I Faste ejendomme F2 U F2 I Fælles formål F3 U F3 I Drift D1 U D1 I OFFENTLIGE TOILETTER S2 U S2 I Fast ejendom G1 U Indtægter G1 I Øvrige indtægter G2 I Transport og infrastruktur F1 U F1 I Fælles funktioner F2 U

46 F2 I TEKNISK AFDELING IØVRIGT S2 U S2 I Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Indtægter G1 I Salg ekstern G2 I Driftsbygninger og -pladser F3 U F3 I Drift D1 U D1 I FÆLLESUDGIFTER OG -INDTÆGTERS2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Busskure og busstandere m.v. G2 U CHAUFFØRLOKALER S2 U S2 I DREWSENSVEJ S3 U S3 I Fast ejendom G1 U G1 I Indvendig vedligeholdelse G2 U Skatter, afgifter og G2 U Husleje G2 U G2 I Øvrige indtægter I Momspligtig udlejning af lokaler G2 I Parkering F3 U

47 F3 I Drift D1 U D1 I BETALT PARKERING S2 U S2 I Kommunale indtægter fra parkeringg1 I Billetindtægter G2 I Periodekort G2 I Materiale- og aktivitetsudgf. G1 U Tjenesteydelser uden moms U PARKERINGSKONTROL S2 U S2 I Tab vedr. indtægter fra p-afgifter G1 I Kommunale indtægter fra p-afgifterg1 U G1 I Betalinger til staten U Salg af produkter og ydelser I Personale G1 U Løn m.v. G2 U Personforsikringer G2 U Andet G2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Kommunale veje F2 U F2 I Vejvedligeholdelse m.v. F3 U

48 F3 I Drift D1 U D1 I RABATTER, GRØFTER OG S2 U SKRÅNINGER 500 Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Græsslåning på landet G2 U Græsslåning i byområde G2 U Rabatregulering G2 U Øvrige arbejder G2 U AFVANDINGSLEDNINGER OG BRØ S2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Rensning af brønde G2 U Øvrige arbejder G2 U BEPLANTNING S2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Drift og vedligeholdelse G2 U VEJBELYSNING S2 U S2 I Materiale- og aktivitetsudg. G1 U G1 I El G2 U Drift og vedligeholdelse G2 U I Driftsaftaler G3 U Vejbelysning G3 U G3 I Mindre ombygninger G3 U

49 900 Indtægter G1 I Betaling for belysning af G2 I SIGNALANLÆG S2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U AFMÆRKNINGER PÅ FÆRDSELSBAS2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U FÆRDSELSTAVLER OG ANDEN S2 U AFMÆRKNING S2 I Materiale- og G1 U aktivitetsudgifter G1 I SIKKERHEDSRÆKVÆRKER S2 U S2 I Materiale- og aktivitetsudg. G1 U G1 I VEJINVENTAR, LÆSKÆRME M.V. S2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U RENHOLDELSE S2 U S2 I Materiale- og aktivitetsudg. G1 U G1 I Gågader m.v. G2 U Silkeborg by G2 U Silkeborg Kommune G2 U Arrangementer G2 U xxx Ildfestregatta (afholdes hver 3. år) Midtbyen m.v. G2 U

50 (momsregistreret) G2 I VEJTILSYN S2 U Personale G1 U Løn m.v. G2 U Personforsikringer G2 U Andet G2 U BROER, TUNNELLER M.V. S2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U ANDRE DRIFTSUDGIFTER OG S2 U INDTÆGTER S2 I Materiale- og aktivitetsudg. G1 U G1 I Vejes kloakbidrag G2 U Andet G2 U G2 I Indtægter G1 I Stadepladsafgifter G2 I Råden over vejareal G2 I Belægninger m.v. F3 U Drift D1 U FÆRDSELSBANER S2 U Materiale- og G1 U aktivitetsudgifter 510 Fornyelse af kørebaner G2 U Slidlag G3 U Forstærkninger G3 U

51 512 Reparationer af kørebaner G2 U Stier og cykelstier G2 U Fortove G2 U Vintertjeneste F3 U F3 I Drift D1 U D1 I Materiale- og aktivitetsudg. G1 U G1 I Vintertjeneste G2 U Vintertjeneste i midtbyen G2 U (momsregistreret) G2 I Fællesudgifter og administration m.v. F1 U Lønpuljer F2 U Tjenestemandspension F3 U Udbetaling af tj.mandspens. G1 U Vejvæsen G2 U Total ('Udgift') U Total ('Indtægt') I Total ('Netto') N

52 6 Drøftelse af forslag til budget for bevilling 25 Veje Bilag: Takster 2016 bev 25 DokumentID:

53 TAKSTOVERSIGT Udvalg: Bevilling: Vej- og Trafikudvalget 25 veje Ydelse: Budget 2015 Budget 2016 Særlig råden over vejeareal Stadepladser til erhvervsvirksomhed (momsfrit) Pølsevogn på Torvet i Silkeborg - omsætningsbestemt Pølsevogn på Torvet i Kjellerup - indeksreguleret takst kroner ekskl. moms takst kroner ekskl. moms Kiosker (inkl. moms) Midlertidig stadeplads, pr. dag 230,00 230,00 Stadepladser til torvehandel El-afgift, pr. gang 80,00 80,00 El-afgift, ½ årlig 1.375, ,00 Onsdagstorv (Nørretorv, Silkeborg) Afgift pr. lille stadeplads (1 p-plads) 80,00 80,00 ½ årlig afgift 1.650, ,00 Fredagstorv (Torvet, Kjellerup og Them) Afgift pr. lille stadeplads, pr. gang 80,00 80,00 Afgift pr. lille stadeplads, ½ årlig 1.650, ,00 Lørdagstorv (Torvet, Silkeborg) Afgift pr. mindre bodplads pr. gang (foran gl. rådhus) 40,00 40,00 Afgift pr. mindre bodplads ½ årlig (foran gl. rådhus) 825,00 825,00 Afgift pr. lille stadeplads (ca. ½ standardplads), pr gang 80,00 80,00 Afgift pr. lille stadeplads (ca. ½ standardplads), ½ årlig 1.650, ,00 Afgift pr. standard stadeplads (5x5 m), pr gang 160,00 160,00 Afgift pr. standard stadeplads (5x5 m), ½ årlig 3.300, ,00 Afgift for 1½ stadplads pr. gang 300,00 300,00 Afgift for 1½ stadeplads, ½ årlig 6.200, ,00 Afgift for 2 sammenhængende standardpladser, pr. gang 480,00 480,00 Afgift for 2 sammenhængende standardpladser, ½ årlig 9.900, ,00 Suppl. fredagsplads tillægges afgift svarende til lørdag Suppl. sommerperiode tillægges 1/3 afgift af lørdag Bagagerumssalg, Søtorvet, Silkeborg - søndag Pr. gang Pris pr. p-plads pr. gang 80,00 80,00 antallet af p-pladser aftales for en periode på ½ år Juletræssalg (areal op til 25 m 2 ) momsfrit, pr. gang 685,00 685,00

54 Parkeringstakst pr. time, Silkeborg Rådhusgade 10,00 10,00 Østergade 11,00 11,00 Mejerigården 11,00 11,00 Godthåbsvej 10,00 10,00 Bios Gård 10,00 10,00 Bindslevs Plads 10,00 10,00 Markedsgade 10,00 10,00 Rådhuset 10,00 10,00 Skoletorvet 10,00 10,00 Hostrupsgade 10,00 10,00 Søgade 10,00 10,00 Søtorvet 10,00 10,00 Råden over betalingsparkeringspladser pr. time Afregnes i hele dage i betalingstiden pr. p-bås 3,00 3,00 Ved ikke-kommercielle arrangementer 1,50 1,50 Periodekort (kr./kalenderdag) ,00 12, ,00 11, ,00 10,00 Bidrag til parkeringsfond (momsfrit)*) Bymidten , ,00 Borgergadeområdet, Silkeborg , ,00 Kjellerup by , ,00 Bidrag til p-hus/p-kælder (bebyggelsespct. mindst 110) , ,00 *) Da der kun etableres offentligt tilgængelige P-pladser opkræves kun halv takst Renholdelse (+moms) Gebyr for gågader mv., hvor kommunen udfører arbejdet 220,00 220,00 Vintertjeneste (+moms) Gebyr for gågader mv., hvor kommunen udfører arbejdet 75,00 80,00 Kundevognsparkering (1 p-plads) (momsfrit) 5.685, ,00 Stander for gratisaviser 5.065, ,00 Etablering af særlig servicevejvisning 3.750, ,00 Drift af særlig servicevejvisning 375,00 382,00

55 7 Drøftelse af forslag til budget for bevilling 24 Kollektiv Trafik Bilag: Bevillingsaftale 2016 for bevilling 24.docx DokumentID:

56 Bevillingsaftale 2016 Bevillingsaftale for bevilling 24 Kollektiv Trafik. Bevillingsaftalen er indgået mellem Vej- og Trafikudvalget og Teknik- og Miljøchefen for bevilling 24 Kollektiv Trafik. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2016: Bæredygtig økonomi Attraktiv kommune Borgere, organisationer og erhvervsliv møder fagprofessionelle Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Bæredygtig miljø- og klimaindsats Målene for bevilling 24 Kollektiv Trafik skal ligeledes understøtte Vej- og Trafikudvalgets mission og vision. Mission At tilbyde borgerne et velfungerende lokalt bussystem, som udgør et attraktivt transportmiddel for mange, og som dermed medvirker til at mindske luftforureningen og trængselsproblemerne på vejene. Vision Det er Vej- og Trafikudvalgets vision, at alle oplever en god mobilitet og at trafikkens påvirkninger på miljøet er lav. En fleksibel kollektiv trafik, der er attraktiv at benytte og kan tilpasses behovet for at give den optimale ressourceudnyttelse. Med til visionen hører: Et attraktivt og bæredygtigt kollektivt trafiksystem, der er forbundet til de regionale og nationale forbindelser og fleksibelt kan tilpasses behovet. Hensynsfulde borgere, der ved deres daglige valg af transportform og optræden i trafikken, tager medansvar for en smidig og sikker trafikafvikling og et renere miljø. Mål for bevilling 24 Kollektiv Trafik. På de følgende sider fremgår målene for bevilling 24 Kollektiv Trafik, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål Handlinger Succeskriterium Køreplanen tilpasses befolkningens behov, idet der prioriteres i følgende rækkefølge: 1. Uddannelseskørsel 2. Bolig arbejdsstedskørsel 3. Øvrig kørsel i perioden kl på hverdage Kørslen optimeres på strækninger og tider, hvor mange har et transport behov. På mindre benyttede linjer og i perioder med få kunder suppleres buskørslen med teletaxi. Buskørsel tilbydes med den frekvens og i det tidsinterval, hvor der er kundegrundlag til buskørsel. Øvrige områder og tidspunkter indsættes teletaxa og/eller flextur ved konkret behov. 4. Aften og weekendkørsel. Muligheden for at bestille Flextur tilbydes alle borgere. Øge kendskabet og brugen af den Kommunikere og Den kollektive trafik indgår

57 Bevillingsaftale 2016 kollektive trafik Tilvejebringelse af yderligere potentiale for mulig CO2-besparelse i driften Forudsætninger markedsføre den kollektive trafik og flextur Ved udbud af bybuskørslen stilles krav om opfyldelse af en højere norm end i den nuværende kontrakt. Det er ligeledes besluttet, at der indhentes tilbud på både kørsel med dieselbusser og gasbusser. som et bevidst valg i befolkningen. At CO2-udslippet ved bybuskørslen reduceres. Bevillingsaftalen har til formål: at fastlægge hvordan udvalget konkretiserer Byrådets mål, som de fremgår af Oplæg til målaftale. at synliggøre fokusområder inden for fagområdet. at præcisere, hvilke politiske forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. 1. Økonomisk oversigt Nedenstående er en økonomisk oversigt for bevillingen. Ønskes mere detaljerede oplysninger om økonomiske baggrundsvariable, henvises til budgetforudsætningerne for bevillingen. Netto 1000 kr. i 2016 prisniveau Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Fælles formål Kollektiv Trafik m.v I alt Anlæg Aktuelle udfordringer Et helt nyt bybussystem blev iværksat i Silkeborg i 2011, hvor bybusserne fik forbindelse med tog og øvrige busruter på Silkeborg Station. Ud fra visionen om, at kørslen skal tilpasses befolkningens behov i prioriteret rækkefølge: uddannelseskørsel, bolig- arbejdsstedskørsel, øvrig kørsel på hverdage mellem kl og herefter aften- og weekendkørsel, blev det nye system iværksat. Bybusterminalen ved Torvet blev nedlagt og erstattet af et centralt superstoppested på Godthåbsvej. Flytning af bybusterminalen og ombygningen af Silkeborg Station i 2012 har medført, at mange flere kunder bruger Trafikterminalen. Ved ombygningen blev der bedre faciliteter både bænke, læskærme, lys og opholdsarealer. Herudover blev antallet af parkeringspladser til både cykler og biler udvidet. Allerede i 2014 blev antallet af cykelparkeringspladser udvidet, og der blev opsat større og flere læskærme på Silkeborg Trafikterminal. Køreplanerne for bybusserne er siden omlægningen i 2011 blevet finjusteret flere gange. Fra køreplanskiftet i 2014 indførtes myldretidskøreplan, da bybusserne ofte er forsinkede pga. fremkommelighedsproblemer i Silkeborg midtby. Køretiderne fastlægges ud fra statistik om konkrete køretider opsamlet i realtidssystemet. Realtidssystemet blev indført i bybusserne i I 2014 blev der opsat realtidsskærme på superstoppestedet på Godthåbsvej, og i starten af 2015 fulgte topskilte med

58 Bevillingsaftale 2016 realtidsoplysninger ved de store stoppesteder på Ansvej ved Borgergade, på Oslovej ved gymnasiet og på Kejlstrupvej ved Teknisk skole. I løbet af 2015 følger realtidsskærme på Trafikterminalen, som skal oplyse både om afgangstider for bybusser, regionale ruter og tog. Kunderne kan således informeres om forventede afgangstider og forbindelser til øvrige ruter og tog. Ungdomskortet er blevet en stor succes. Dette billige (ca. 350 kr./måned) periodekort til unge under uddannelse har givet en del flere kunder i den kollektive trafik. Disse kunder skal der værnes om ved at forbedre faciliteterne og indsætte dubleringskørsler for at sikre tilstrækkelig kapacitet. Kørslen søges tilrettelagt, så transporttiden maksimalt er 1 time til f.eks. Silkeborg Gymnasium. Dette for at kunderne fastholdes i den kollektive trafik efter endt ungdomsuddannelse. Målgruppen, som kan købe ungdomskort, er udvidet til alle SU-berettigede, der går på en videregående uddannelse. Dette betyder, at studerende for knap 600 kr. pr. måned frit kan rejse mellem Silkeborg og de videregående uddannelser i Aarhus. Dette er ca. ½ pris af taksten for et periodekort på denne strækning. Silkeborg Kommune vil informere om de gode muligheder for at bo i Silkeborg og samtidig være under uddannelse i Aarhus. Silkeborg Kommune indførte støtte til Flextur i 2012, så borgerne kan benytte kørslen til 7 kr. pr. km. Flextur er et supplement til den kollektive trafik, som tilbydes ud fra visionen om at tilbyde kørsel aften og weekend tilpasset befolkningens behov. I 2013 er der indgået venneaftaler med Viborg og Ikast-Brande kommuner, så borgerne kan køre mellem disse kommuner med støtte disse aftaler blev indgået i forbindelse med et ønske om kollektiv betjening af Karup Lufthavn. Kontrakten mellem Midttrafik og bybusselskabet udløber i I løbet af 2015 skal kørslen udbydes af Midttrafik. Vej- og Trafikudvalget har allerede tilkendegivet, at man ønsker tilbud på kørsel med både traditionelle dieselbusser og gasbusser for bybusserne. Udvalget skal i november 2015 træffe beslutning om, hvorvidt bybusserne fremadrettet skal køre på gas, herunder biogas, som er Co2-neutral, eller fortsætte med dieselbusser med højere EU-norm. Kørslen på de øvrige lokale ruter i Silkeborg Kommune skal også udbydes i løbet af 2015 med kontraktstart medio Bevillingen er udfordret af effektiviseringen af befordringsopgaven (handicapkørsel), hvilket i 2016 betyder, at bevillingen reduceres med kr. Udgiften til handicapkørsel er fra 2013 til 2014 steget med ca. 14 % og denne tendens ser ud til at fortsætte. Bevillingen er også udfordret af de stigende udgifter til Rejsekortet. Der er indgået aftale med Rejsekort A/S om ny finansieringsmodel, således at alle rejser fremadrettet omfattes af transaktionsafgift, dvs. også de rejser, som ikke bliver foretaget på rejsekort, fx skolekort, ungdomskort m.v. Ligeledes er tilbagebetalingen af ansvarlige lån rykket fra 2016 til I budget 2015 er den samlede udgift sat til kr. og i budget 2016 er den samlede udgift sat til kr. 3. Beskrivelse af serviceniveau I bybusnettet i Silkeborg by skal der være en busafgang hver halve time i morgen- og eftermiddagstimerne på hverdage på de mest belastede linjer. På de øvrige linjer og i den øvrige betjeningstid skal der være busafgang hver time. Kunderne ønsker kort rejsetid, og derfor prioriteres bybusbetjening på de større veje i stedet for kørsel på mindre veje i villakvarterer.

59 Bevillingsaftale 2016 Større oplandsbyer skal have direkte busforbindelse til Silkeborg. Oplandsbyerne Kjellerup, Them og Voel har højeste prioritet med hensyn til buskørsel til Silkeborg. Øvrige større byer betjenes med buskørsel i de perioder, hvor der kundemæssigt er grundlag for kørsel med større busser. Øvrige tidspunkter tilbydes teletaxa og Flextur. Mindre bysamfund og landområder betjenes med buskørsel til distriktsskolerne. Kørslen tilpasses i muligt omfang forbindelser til regionale og lokale busruter til/fra Silkeborg. Der skal være læskærme ved de vigtigste stoppesteder, hvor mange stiger på bussen. Der er ca. 200 læskærme Der skal ligeledes være køreplantavler ved de vigtigste stoppesteder, hvor mange stiger på bussen. I øjeblikket er der ca. 500 køreplantavler. Der er sat realtidsstandere op ved superstoppestedet på Godthåbsvej samt topskilte med realtidsinformation ved 4 store stoppesteder i Silkeborg (Ansvej ved Borgergade, på Oslovej ved gymnasiet og på Kejlstrupvej ved Teknisk skole). I løbet af 2015 kommer der 2 realtidsstandere op på Trafikterminalen. 4. Opfølgning på mål og budget Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juni og oktober. Der kan derudover forekomme ad-hoc opfølgninger efter behov. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes.

60 7 Drøftelse af forslag til budget for bevilling 24 Kollektiv Trafik Bilag: Budgetforudsætninger 2016 for bevilling 24 DokumentID:

61 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 24 Kollektiv Trafik Fælles formål kr. Budget 2016-priser 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Busdrift m.v kr. Budget 2016-priser 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto På denne funktion budgetteres driftsudgifter og driftsindtægter vedrørende såkaldt offentlig servicetrafik. Det drejer sig om den lokale buskørsel, som kun forløber inden for Silkeborg Kommune, og som er åben for alle. Buskørslen varetages af Midttrafik, men bestilles af Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune skal betale samtlige udgifter vedr. kørslen og modtager til gengæld billetindtægten. Billettaksterne fastsættes af Midttrafik. Desuden budgetteres udgifter til den lovpligtige handicapkørsel på denne funktion. Individuel handicapkørsel bevilges af Sundheds- og Omsorgsafdelingen til personer, der har et varigt handicap og som ikke kan benytte offentlige transportmidler. Flextur budgetteres også på denne funktion. Flextur er et supplement til den kollektive trafik. En individuel dør-til-dør transport, som alle kan benytte. Silkeborg Kommune indførte støtte til flextur i 2012, så borgerne kan benytte kørslen til 7 kr. pr. km. Endelig budgetteres udgifter til Trafikselskabet på denne bevilling. Der betales administrationsudgifter til Midttrafik for henholdsvis busdriften og for handicapkørslen. Udgifter til Trafikselskab dækker desuden tryk af køreplaner, billetteringsudstyr, chaufførlokaler, generel information/markedsføring af Midttrafik m.v. Driftsudgifter til rejsekortet og drift af realtidsudstyret i bybusser og ved stoppesteder budgetteres på denne funktion. Endelig dækkes diverse udgifter til bl.a. lønudgifter til buskontrollør, internet i busserne, tryk af kort m.v. fra denne funktion.

62 7 Drøftelse af forslag til budget for bevilling 24 Kollektiv Trafik Bilag: Budgetoplæg bev DokumentID:

63 Budgetoplæg til VTU 11. juni 2015 Kollektiv Trafik MarkU/I Kontonummer Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Udmeldt budgetramme: Difference Kollektiv trafik T2 U Transport og infrastruktur F1 U Fælles funktioner F2 U Fælles formål F3 U Drift D1 U LETBANE SILKEBORG - ÅRH S2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Øvrige tjenesteydelser U REALTID, INTERNET & MARS2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Øvrige varekøb U Kollektiv trafik F2 U Busdrift F3 U Drift D1 U BUSDRIFT S2 U Trafiktilskud G1 U Materiale- og aktivitetsudg. G2 U Busbidrag G3 U FLEXTURE S2 U Trafiktilskud G1 U

64 500 Materiale- og aktivitetsudg. G2 U Flexbidrag G3 U HANDICAPKØRSEL S2 U Trafiktilskud G1 U Materiale- og aktivitetsudg. G2 U Handicapbidrag G3 U TRAFIKSELSKAB S2 U Trafiktilskud G1 U Materiale- og aktivitetsudg. G2 U Administrationsudgifter G3 U REJSEKORT S2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Diverse buskort/mærkater G2 U DIVERSE S2 U Personale G1 U Løn m.v. G2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Diverse udgifter G2 U maj 2015kf Budgetreduktionen: Effektivisering befordring kr. 1% effektivisering kr.

65 8 Drøftelse af forslag til budget for bevilling 28 Entreprenøropgaver Bilag: Bevillingsaftale 2016 bevilling 28.docx DokumentID:

66 Bevillingsaftale 2016 Bevillingsaftale for bevilling 28 Entreprenøropgaver. Bevillingsaftalen er indgået mellem Vej og Trafikudvalget og afdelingschefen for bevilling 28 Entreprenøropgaver. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2016: Bæredygtig økonomi Attraktiv kommune Borgere, organisationer og erhvervsliv møder fagprofessionelle Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Bæredygtig miljø- og klimaindsats Målene for bevilling 28 Entreprenøropgaver skal ligeledes understøtte Vej og Trafikudvalgets mission og vision. Mission At opgaverne på Entreprenørgården udføres med fokus på udvikling, ekspertise og konkurrenceevne, så både planlagte og akutte opgaver kan løses og der sikres et lavt prisniveau i markedet Vision 1. Entreprenørgården vil sikre at bestilte opgaver udføres til den aftalte tid, pris og kvalitet. 2. Entreprenørgården vil være det åbenlyse valg indenfor sine arbejdsområder. 3. På Entreprenørgården vil vi sige hvad vi tænker og mener, vi lytter og stoler på at dialog og handling følges. 4. Entreprenørgården vil være en arbejdsplads, hvor faglig, social og personlig udvikling sikrer tryghed og trivsel. 5. På Entreprenørgården vil vi tage ansvar for vores egen, hinandens og Entreprenørgårdens udvikling. 6. På Entreprenørgården vil vi sikre at Entreprenørgården har ledelse i fællesskab. Mål for bevilling 28 Entreprenøropgaver På de følgende sider fremgår målene for bevilling 28 Entreprenøropgaver, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål Handlinger Succeskriterium 1. Udgifter og indtægter skal balancere, så resultatet over flere år viser et overskud på 0 5 % af omsætningen. Fokus på faste omkostninger og løbende effektiviseringer. Konkurrencedygtige priser. 2. Medarbejdernes kompetencer skal matche Entreprenørgårdens behov, så der investeres i de rigtige efteruddannelser. Behovet for efteruddannelse afdækkes ad to sideløbende spor, hhv. det individuelle - og det teambaserede spor. Efteruddannelsen forløber iht. uddannelsesplanen.

67 Bevillingsaftale Udvikling af ydelser der matcher kundernes behov og sikrer konkurrenceevnen. 4. Forbedring af økonomistyringen ved opbygning af en Controller funktion inden 1. januar Inddrage ledelse og medarbejderne i forenklingen af produktionen, og understøtte en innovativ kultur, så alle gode ideer kommer frem. Controller - funktionerne i Navision udnyttes optimalt. Kundetilfredshed og ordrefremgang. Levering af kvartalsregnskaber og justeringer af evt. afvigelser samt konsekvensberegninger af økonomiske scenarier.

68 Bevillingsaftale 2016 Forudsætninger Bevillingsaftalen har til formål: at fastlægge hvordan udvalget konkretiserer Byrådets mål, som de fremgår af Oplæg til målaftale. at synliggøre fokusområder inden for fagområdet. at præcisere, hvilke politiske forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. 1. Økonomisk oversigt Nedenstående er en økonomisk oversigt for bevillingen. Ønskes mere detaljerede oplysninger om økonomiske baggrundsvariable, henvises til budgetforudsætningerne for bevillingen. Netto 1000 kr. i 2016 prisniveau Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Personale Produktionsomkostninger Materiel Bygninger Tjenestemandspensioner Udgifter Indtægter I alt Aktuelle udfordringer Efterfølgende er angivet de væsentligste udfordringer til bevarelse/styrkelse af konkurrenceevnen: Udgifter og indtægter skal balancere således at resultatet over flere år, viser et overskud på 0 5 % af omsætningen. Medarbejdernes kompetencer skal matche Entreprenørgårdens behov, så der investeres i de rigtige efteruddannelser. De individuelle kursusønsker fra MUS samles gruppevis og sendes til de enkelte teams. Teamet afklarer på grundlag heraf gruppens behov for efteruddannelse som sådan for at kunne løse teamets opgaver effektivt. De individuelle ønsker kan dermed blive prioriteret (justeret) ud fra teamets behov som sådan. Der er således tale om en mere nuanceret kompetenceafklaring på medarbejderniveau med fokus på hvilken efteruddannelse der er behov for. Teamets ønsker til uddannelse indgår herefter sammen med de individuelle ønsker i udarbejdelsen af den centrale uddannelsesplan, som udarbejdes af ledergruppen og fællestillidsmanden omkring sommerferien. Udvikling af ydelser der sikrer konkurrenceevnen og matcher kundernes behov. Medarbejderne stimuleres gennem en innovativ kultur med oplevelsen af at vi gør som vi siger til at komme med gode ideer til en forenkling af produktionen, så vi kan leve op til vore kunders og egne krav til en effektiv virksomhed. Stimulationen sker løbende og formaliseres på de 4 årlige møder med teamlederne og til dels på MED møderne.

69 Bevillingsaftale Beskrivelse af serviceniveau Serviceniveauet fastlægges af Bestilleren. 4. Opfølgning på mål og budget Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juni og oktober. Der kan derudover forekomme ad-hoc opfølgninger efter behov. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således at årets budget overholdes.

70 8 Drøftelse af forslag til budget for bevilling 28 Entreprenøropgaver Bilag: Budgetforudsætninger 2016 bev 28 DokumentID:

71 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 28 Entreprenøropgaver Arbejde for fremmed regning kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Tjenestemandspension kr priser Budget 2015 Budget 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Netto Omsætningsbudgettet er udarbejdet på grundlag af: 150 medarbejdere. Huslejen er fastsat til markedsprisen. Omkostninger for træk på personaleressourcer på rådhuset er beregnet til kr Bidraget til tjenestemandspensioner udgør 7 % af lønbudgettet for tjenestemandsansatte og er beregnet til kr Al omsætning vedr. vintertjenesten kører over vinterkontoen på bevilling 25 Veje. Resultatlønsaftale med 3F. hvormed udgifter og indtægter balancerer (0 budget). Entreprenørgården er ikke omfattet af en personalenormering, idet omfanget af personalet løbende tilpasses omsætningen. Entreprenørgårdens priser er omkostningsægte priser, der fastsættes efter almindelige forretningsmæssige principper. Priserne kontrolleres mindst en gang årligt på baggrund af årsregnskabet og priserne korrigeres herefter i nødvendigt omfang. Priskorrektioner inden for reguleringsindekset for jordarbejder (Danmarks Statistik) foretages af Entreprenørgården. Priskorrektioner der overstiger reguleringsindekset med op til 5 % skal godkendes af Teknikog Miljøchefen, og med mere end 5 % af Vej- og Trafikudvalget. Entreprenørgården gives en overførselsadgang på 5 mio. kr., som vurderes for en passende økonomisk buffer ( kassebeholdning ) til imødegåelse af økonomiske udsving. Den del, som den akkumulerede overførsel over årene overstiger 5. mio. kr., tilbageføres kunderne i forhold til disses omsætningen for det sidst afsluttede regnskabsår.

72 8 Drøftelse af forslag til budget for bevilling 28 Entreprenøropgaver Bilag: Budgetoplæg 2016 bev. 28 DokumentID:

73 Budgetoplæg 2016 i 1000 kr. Til VejEJ- og Trafikudvalget Entreprenøropgaver bevilling 28 Den 18. maj 2015 U/I Kontonummer Regnskab 2014 i 2016 PL Udmeldt budgetramme - netto: Difference Netto 28 Entreprenøropgaver T2 U T2 I Transport og infrastruktur F1 U F1 I Fælles funktioner F2 U F2 I Arbejder for fremmed regning F3 U F3 I Drift D1 U D1 I ENTREPRENØRGÅRDEN, TIETGENSVEJ S2 U , 8600 SILKEBORG S2 I Personale G1 U Løn m.v. G2 U Kurser G2 U Uddannelse G2 U Tjenestekørsel G2 U Personforsikringer G2 U Andet G2 U Materiale- og aktivitetsudg. G1 U Produktionsomkostninger, interne arb. G2 U Produktionsomkostninger, eksterne arb. G2 U Overførte lønninger og maskiner G2 U Indirekte produktionsomk G3 U Direkte produktionsomkostni- G3 U Andet G2 U IT, inventar og materiel G1 U G1 I Køb af IT, inventar og mat. som Aktiveres G2 U Køb af IT, inventar og materiel - Ej Akt. G2 U Øvrige indtægter G2 I Drift og vedligeholdelse af G2 U Fast ejendom G1 U G1 I Indvendig vedligeholdelse G2 U

74 710 Udenomsarealer G2 U Øvrige indtægter G2 I Opvarmning G2 U El G2 U Vand og vandafledningsbidrag G2 U Skatter, afgifter og forsikr. G2 U Husleje G2 U Indtægter G1 U G1 I Salg ekstern G2 I Salg intern G2 U Fællesudgifter og administration m.v. F1 U Tjenestemandspension F3 U Drift D1 U Udbetaling af tj.mandspens. G1 U Entreprenørsektionen G2 U Total ('Udgift') U Total ('Indtægt') I Total ('Netto') N 126

75

76

77

78

79 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget priser

80

81

82

83

84

85 10 Drøftelse af midlertidig skiltning til Jysk Brandmuseum Bilag: VTU Skiltning til Brandmuseum DokumentID:

86 7 - Skiltning til Brandmuseum Silkeborg Kommune Side 1 af Nr. 7 - Skiltning til Brandmuseum Sagsnr.: 12/ Sagsbehandler: KD Se alle bilag i sagen Sagens formål Jysk Brandmuseum har henvendt sig til de kandidater, som stiller op til kommunevalget, om Silkeborg Kommunes håndtering af servicevejvisning. Jørn Rye Rasmussen har anmodet om, at sagen sættes på dagsordenen i Vej- og Trafikudvalget. ( % % &layers=theme-FOT_ALLE&mapheight=948&mapwidth=1135&profile=borger) Sagsbeskrivelse Nedenstående er et kort resumé af hovedforløbet i sagen, som Jysk Brandmuseum 2 gange har klaget over til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet er klageinstans i henhold til servicevejvisning. Ved første klage traf Vejdirektoratet den afgørelse, at Silkeborg Kommune har fulgt reglerne og ikke varetaget usaglige hensyn. Brandmuseets 2. klage afviste Vejdirektoratet at behandle. I sommeren 2012 åbnede Jysk Brandmuseum en udstilling i Silkeborg Kommunes bygning på Dæmningen 2 i Kjellerup (den gamle materielgård). Jysk Brandmuseum søgte om servicevejvisning fra hovedlandevejen ad forskellige veje gennem Kjellerup by til Brandmuseet. Silkeborg Kommune gav tilladelse til, at Brandmuseet kunne få servicevejvisning fra Dæmningen ved Ansvej, men afslag på at skilte fra hovedlandevejen. Ifølge gældende bekendtgørelse kan der vejvises fra nærmeste større vej, og det er Ansvej. Da Brandmuseet ikke fik medhold i klagesagen hos Vejdirektoratet, ønskede de ikke servicevejvisning sat op på Dæmningen ved Ans vej. I sommeren 2013 satte Brandmuseet selv skilte op dels på eksisterende vejvisningsskilte og dels på arealer langs vejene. Silkeborg Kommune varslede derfor et påbud til Brandmuseet med krav om at fjerne skiltene. Samtidig oplyste Silkeborg Kommune, at tilladelsen til servicevejvisning på Dæmningen ved Ansvej (som blev givet i sommeren 2012) stadigvæk var gældende, og at skiltet ville blive sat op, hvis Brandmuseet ønskede det. Endvidere fik Brandmuseet vejledning i, hvorledes der i kortere perioder, kunne skiltes på private arealer til museet på samme måde, som Rovfugleshowet har et skilt i Salten. Brandmuseet fjernede de ulovligt opsatte skilte indenfor fristen, og derfor blev det varslede påbud aldrig udstedt. Brandmuseet tilkendegav overfor Silkeborg Kommune, at de nu ønskede servicevejvisning på Dæmningen ved Ansvej. Derefter blev skiltet sat op. Brandmuseet klagede til Vejdirektoratet over, at Silkeborg Kommune havde varslet et påbud om, at Brandmuseet skulle fjerne skiltene. Vejdirektoratet afviste klagen, da påbuddet ikke blev givet. Midtjyllands Avis bragte 17. august 2013 en artikel om skiltesagen. Artiklen er vedhæftet som bilag. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at sagen drøftes i lyset af de generelle retningslinier. Beslutning Vej- og Trafikudvalget den Drøftet. De generelle retningslinier er fulgt og fastholdes. Bilag Artikel Midtjyllands Avis.pdf (Løbenr.: /13) (/files/silkeborg/forsidenyheder - Billeder - emneopdelt/politik og demokrati - ESDH/ESDH/Vej- og Trafikudvalget/2013/November/ /7 - Skiltning til Brandmuseum/ E7.PDF) Siden er sidst redigeret af: Administrator november 2013

87 11 Beslutning om permanent afspærring og nedklassificering af del af Holmmøllevej Bilag: Aftale om nedklasificering af del af Holmmøllevej DokumentID:

88 Maj 2015 Aftale om nedklassificering af en del af den offentlige vej Holmmøllevej til privat fællesvej. 1 Aftalen omfatter del af Holmmøllevej på strækningen fra Långawten til og med matrikel 3a Holmgårde Serup, som vist på bilag 1. 2 Vejen nedlægges som offentlig vej. Den opretholdes som privat fællesvej for ejendommene langs vejen. 3 Vejen afspærres med bom ved broen, dog sådan, at der er passage for cyklister og gående. Silkeborg Kommune opsætter bom, som er tilpasset omgivelserne og afholder udgifter til denne. 4 Den gennemgående forbindelse for offentlig gående og cyklende adgang må ikke hindres ved afspærring eller lignende. Opretholdelse af forbindelsen kan dog ikke pålægge de vejberettigede større udgifter til vedligeholdelse end de vejberettigedes eget brug betinger. Skulle en sådan situation opstå vil Silkeborg Kommune vurdere optagelse af offentlig sti på strækningen, og derved forpligte sig til at afholde en forholdsmæssig andel af vejens istandsættelse og fremtidige vedligeholdelse. 5 Princip for fremtidig vejbetjening bliver, at arealerne nord for åen vejbetjenes nordfra ad den private fællesvej nord for åen til Långawten. Arealerne syd for åen vejbetjenes ad den sydlige del af Holmmøllevej. 6 Vejarealerne overdrages til og sammenlægges med de tilstødende ejendomme, jf. bilag 1. Vejen er i dag ikke udskilt over matrikel 3a Holmgårde, Serup. Der tildeles vejret til den private fællesvej efter ovennævnte princip for vejbetjening, som angivet i bilag 1. 7 Silkeborg Kommune foretager tinglysning om bestemmelser om vejret og adkomst til vejarealet jf. vejlovens 90 stk Vejen overdrages i dens nuværende stand, idet vejen og dens udstyr herunder broen er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen. Se dog punkt 9 vedr. broens istandsættelse. 9 Broen istandsættes i henhold til vurdering af nødvendigt reparationsbehov dateret 12. maj Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i en Agnete Deibjerg (15662) Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Teknisk afdeling Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

89 trafikal belastning på maksimalt 8 tons, svarende til den skiltede belastning før den forsøgsvise afspærring af vejen. Reparationen sikrer broens levetid. 10 Der kan ikke efterfølgende gøres krav gældende overfor Silkeborg Kommune vedrørende vejen og dens udstyr. 11 Den fremtidige vedligeholdelse sker efter reglerne i Lov om private fællesveje medmindre de vejberettigede indgår anden aftale. 12 Silkeborg Kommune foretager ændring af skiltning efter afmærkningsplan godkendt af politiet. Side 2

90 11 Beslutning om permanent afspærring og nedklassificering af del af Holmmøllevej Bilag: Illustrationsbilag til aftale om nedklassificering.pdf DokumentID:

91 1g 7d 7b 7f 3a 1d Signaturforklaring Delstrækning 1. Sammenlægges med matr. 1h Havehushave, Hinge Vejret: 1a Havehushave, Hinge 1h Havehushave, Hinge 1i 2 Havehushave, Hinge 7a Frausing By, Hinge 7c Frausing By, Hinge 7e Frausing By, Hinge Delstrækning 2. Sammenlægges med matr. 7 c Frausing By, Hinge Vejret: 1a Havehushave, Hinge 2 Havehushave, Hinge 7a Frausing By, Hinge 7c Frausing By, Hinge 3a Holmgårde, Serup Delstrækning 3. Sammenlægges med matr. 3a Holmgårde, Serup Vejret: 7c Frausing By, Hinge 3a Holmgårde, Serup 1h 1h Havehushave, Hinge 3r Afspærring med bom A-B nedklassificeres til privat fællesvej 7e 7e Frausing By, Hinge 3n 1a 3c 2 Havehushave, Hinge 2 7c 7c Frausing By, Hinge 1e 7a 7a Frausing By, Hinge 3e 3a 2n 2ah 2b 2v

92 12 Beslutning vedr. proces for nyt bynavn Sejs og Svejbæk Bilag: Bilag 1 Indsigelser Sejs-Svejbæk DokumentID:

93 27. maj 2015 Bilag 1 sag: Bilag 1 Indsigelser Sejs-Svejbæk Indsigelser Nr. Afsender Indsigelse tekst 1 Jane Larsen Dato: Dorte Mikkelsen Dato: Peter Jensen Dato: Jeg synes de byer skal bibeholde deres nuværende navne og ikke sammen sætted I vores husstand syntes vi det virker urimeligt at en motorvej skal bestemme/udløse en navnebestemmelse af et område, der gennem mange år har heddet to navne. Sejs og Svejbæk har en lang og spændende lokalhistoriske fortælling, der kan findes ganske nemt, hvis man søger på nettet. Hvorfor skal vejdirektoratet have indflydelse på hvad der skal stå på byskiltene. Det må blive to skilte - et med Sejs og et med Svejbæk, evt. Sejs og Svejbæk. Sværer behøver det da ikke at være. Fra: Peter Jensen [mailto:peterjensen64@gmail.com] Sendt: 20. maj :43 Til: SK_post (F0231); navneforskning@hum.ku.dk Emne: HØRINGSSVAR SEJS-SVEJBÆK Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Njalsgade 136, 2300 København S Sejs den 20. maj 2015 HØRINGSVAR / INDSIGELSE: SEJS SVEJBÆK, Silkeborg Kommune Kære Stednavneudvalg, Via Midtjyllands-Avis, der desværre har et meget lavt antal abonnenter, er jeg blevet orienteret om, at der er en beslutning under opsejling om at smelte navnene på to byer her i det midtjyske sammen. Det drejer sig om Sejs og Svejbæk, der har hver sin historie, men dog fælles kirke fra Fysisk er de to byer vokset sammen, men den eneste mening, der kan være i at binde de to byers navne sammen med en bindestreg er, at omgå Vejdirektoratets regler for skiltning i forbindelse med (sagsbehandler) Direkte Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:(..) Søvej Silkeborg Tlf.:

94 motorvejsbyggeriet mellem Herning og Aarhus, så begge byer bliver nævnt. Vejdirektoratet skilter til endestationerne for den tværgående trafik, i dette tilfælde Borgdalsvej, Hårup Sejs. Det er der god resong i set i forhold til, at man tilstræber at undgå distraherende faktorer i hurtiggående trafik, hvor korte, let tilgængelige navne netop er at foretrække. Beslutningen om skiltning er da også truffet af Silkeborg Byråd og Vejdirektoratet i 2012 (se link). Formelt hedder den fælles skole "Sejs Skole", og Banestyrelsens station hedder "Svejbæk". Hvis man vælger, at sammensætte byernes navne til det kunstige og alt andet end mundrette Sejs- Svejbæk, bliver Svejbæk sendt bagud af alfabetet ved simple opslag. Modsat har Svejbæk en god chance for at bruge netop stationen som løft for fremtidig bosætning. Tankerne er tidstypiske, alt, hvad der fungerer, skal laves om, så vi kan vise dynamik og synlighed, men det er i alt fald i dette tilfælde netop et udtryk for det modsatte af den enighed, entydighed og gennemslagskraft, som naturligt sikrer, at de autoriserede stednavne bliver anvendt af alle mennesker i samfundet, hvilket jeg kan forstå er Stednavneudvalgets fornuftige målsætning. I håbet, om I vil holde fast i de navne, der hver for sig bærer vores historie og kultur, forbliver jeg. Med venlig hilsen Peter Jensen EE Journalist, DJH Perikonvej 4, Sejs 8600 Silkeborg peterjensen64@gmail.com *** *** BYRÅDSDAGSORDEN Sagsnr.: 11/ ordener+og+beslutninger+2012/vej- +og+trafikudvalget/2012/oktober/ /9+- +dr%c3%b8ftelse+af+frak%c3%b8rselsnavne+og Chresten Dyhre Jeg synes vi skal beholde vores 2 bynavne, jeg har været rigtig glad for at bo i Sejs, vil ikke bo i en hybrid. Side 2

95 Dato: Anette Helles Dato: Inger Benkjer Kristensen Dato: Torben Løhde Jensen Dato: Birgit Kidmose Hansen Dato: Vh Chresten Jeg vil gerne at det fortsat er to byer med hver sit navn. SEJS er er kort og præcist, sådan ønsker jeg det fortsætter Vh Anette helles Der skal ikke ændres på navne i Sejs og Svejbæk. Det er 2 forskellige områder med hver sin historie. Jeg synes det er for "nemt" af Silkeborg Kommune at acceptere, at Vejdirektoratet ikke vil have 2 bynavne på et motorvejsskilt. Der må som i så mange andre tilfælde kunne kræves dispensation - det kendes bl.a. fra den foreslåede Nordskovvej!! Jeg vil IKKE afgive mit bynavn af denne grund Hvis ikke det kan lade sig gøre, må vi nøjes med enten Sejs eller Svejbæk på skiltet ved motorvejen - de fleste bilister kender sikkert allerede vejen eller bruger GPS. Jeg synes i øvrigt, at det er fint at bruge fællesbetegnelsen Sejs-Svejbæk lokalt. Jeg har været glad for at gå 10 år på Sejs Skole, handler gerne i Dagli Brugen Sejs, benytter Sejs-Svejbæk Kirke, er medlem af Svejbæk Grundejerforening og tager toget fra Svejbæk Station Byerne bør behold hver sit navn. I forhold til skilt fra motorvejen: Fra motorvejen ender Borgdalsvej i Sejs og ikke i Svejbæk, så det er naturligt at der skal stå Sejs på skiltet ved Motorvejen. Det kan sammenlignes med navngivningen af togstationen: Den ligger i Svejbæk og kaldes derfor Svejbæk St. Hilsen Birgit Kidmose Hansen Strandvejen Silkeborg birgit@kidmose.info Side 3

96 12 Beslutning vedr. proces for nyt bynavn Sejs og Svejbæk Bilag: Bilag 2 Indsigelser Sejs-Svejbæk DokumentID:

97 Sejs-Svejbæk Lokalråd v/formand Helle Præsius Busk Brombærvej 12, Sejs 8600 Silkeborg Tlf Mail: 1. juni 2015 Vej- og Trafikudvalget Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Høringssvar vedr. forslag til ændring af bynavnene Sejs og Svejbæk til Sejs-Svejbæk Sejs-Svejbæk Lokalråd har siden modtagelsen af denne høring den 13. maj 2015 sat gang i adskillige tiltag for at samle indtrykkene fra området på de tre uger, som vi har haft til rådighed. Dels har vi gennemført en virtuel spørgeundersøgelse (se figur øverst på side 2), dels har vi samlet kommentarer via hjemmesiden, Facebook, mail, radioindslag, foreningsnetværk og via mødet med borgere til lokalområdets torvedag den 30. maj 2015 (se samlet resultat nederst på side 2). Resultatet af vore anstrengelser viser en (lille) overvægt af borgere, som mener, at vi lever i et fælles samfund, hvor navnet Sejs-Svejbæk på vore byskilte giver en fornuftig og praktisk ramme for de to sammenvoksede byer. Dog er det helt tydeligt, når man taler med borgerne, at alle vil fortælle, at de kommer fra enten Sejs eller Svejbæk, uanset skiltningen. Det er derfor af overordentlig stor vigtighed, at navnene Sejs og Svejbæk fortsat fremgår af offentlige kort, nu som bydele eller steder i Sejs-Svejbæk. Begge bynavne har lange historier. Navnet Sejs er fra 1654 og navnet Svejbæk fra jernbanens etablering i 1872 (se under Vigtige årstal). Vi er på et tidligere tidspunkt blevet fortalt, at en ændring i Stednavneudvalget kræver et stort ønske hos lokalbefolkningen. Resultatet af vore undersøgelser kan ikke fortolkes til noget lokalt ønske. Det store ønske kommer udefra, fra Vejdirektoratet. Vi vil dog ikke modsætte os Vejdirektoratets og Silkeborg Kommunes Vej- og Trafikudvalgs ønsker, hvis blot vore originale bynavne fortsat fremgår af Kort- og Matrikelstyrelsens offentlige kort, og der fortsat skiltes med stednavne på blå skilte. Med venlig hilsen Helle Præsius Busk Formand for Sejs-Svejbæk Lokalråd Mail: helle.busk@skolekom.dk Side 1 af 2

98 Sejs-Svejbæk Lokalråd v/formand Helle Præsius Busk Brombærvej 12, Sejs 8600 Silkeborg Tlf Mail: 53 % 47 % Samlet resultat af Sejs-Svejbæk Lokalråds dataindsamling 55,7 % 44,3 % Side 2 af 2