11. søndag efter trinitatis 7. august 2016

Transkript

1 Kl Burkal Kirke (dåb) Tema: Kærlighed til Jesus Salmer: 10, 24, 448; 151, 520 Evangelium: Luk. 7,36-50 "Hvem er han som endog tilgiver synder?" "Hvem er han?" Hvem er Jesus? Det er det store og vigtige spørgsmål der bliver stillet i dag. Og svaret bliver givet i dagens tekst. Jesus er Guds Søn, der viser os Guds store kærlighed og barmhjertighed. Farisæeren Simon havde inviteret Jesus hjem til sig, men han havde ikke taget ordentligt imod ham. Derfor bebrejder Jesus ham: "Du gav mig ikke vand til mine fødder. Du gav mig ikke noget kys. Du salvede ikke mit hoved 1

2 med olie." Simons mangel på almindelig høflighed står i skærende kontrast til de kærlighedsgerninger som den syndige kvinde havde vist ham. Ved at fortælle en lille lignelse sætter Jesus tingene i deres rette perspektiv: To skyldnere kunne ikke betale, men fik eftergivet deres gæld. Den ene skyldte 10 gange så meget som den anden. Det er ikke svært at forstå at skyldneren med de 50 denarer er et billede på farisæeren Simon, mens den store skyldner med gælden på 500 denarer er et billede på den syndige kvinde. Men hvem er så pengeudlåneren et billede på? Tilhørerne var overbevist om at det var Gud. For det er ham der har skabt al ting. Det er ham vi står i gæld til. Men her overtager Jesus denne rolle. Han siger det som kun Gud kan sige til et menneske: "Dine synder er tilgivet." Og da er det alle ved bordet undrer sig og begynder at tænke ved sig selv: "Hvem er han som endog tilgiver synder?" Jesus viser sig som Gud, der har ret til at tilgive syndere. Det bliver endnu tydeligere, når han fortsætter med at sige til kvinden: "Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!" Man mente dengang på Jesu tid at når Messias kom, ville han selv være syndfri, og han ville udrydde synden i verden. I hans rige skulle der ikke findes nogen synd. Jesus blev Herrens lidende tjener, der med ord fra profeten Esajas "bar de manges synd og trådte i stedet for syndere." (Es. 53,12) Jesus kom for at kalde syndere til omvendelse. Det nye og overraskende ved Jesus var at han kom med syndernes forladelse. Det bliver vi mindet om hver gang vi holder nadver og gentager det som Jesus sagde skærtorsdag aften: "Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse." (Matt. 26,28) "Pagtens blod". Hvad er det for en pagt? Det er den nye pagt, som Gud ville indstifte en gang. Det skete som en opfyldelse af profetierne fra Jeremias og Ezekiel om at Gud ville oprette en ny pagt på grundlag af syndernes forladelse. Den gamle pagt, der blev stiftet af Moses på Sinai-bjerg, den duede ikke, for Israels folk brød den. Men den nye pagt skulle være helt anderledes. Gud ville nu ikke længere skrive sin lov på stentavler, men i folkets hjerte. Han 2

3 ville være deres Gud, og de skulle være hans folk. Gud ville tilgive deres skyld og ikke længere huske på deres synd. (Jer. 31,31-34) En helt ny pagt baseret på tilgivelse. Det var det utrolige og helt vidunderlige budskab som Jesus kom med. Det var derfor han ville have fællesskab med toldere og syndere, og endda spise sammen med dem. (Luk. 15,1-2) Jesus viste med hele sin udstråling, med alt hvad han sagde og gjorde, at han elskede alle mennesker. Farisæerne vidste ikke hvordan de skulle forholde sig til synden. De kendte kun ét middel: at afsondre sig. (Ordet "farisæer" betyder netop "afsondret".) Derfor ville de ikke have med tolderne og synderne at gøre, og de forstod ikke hvorfor Jesus indlod sig med sådan nogle mennesker. I modsætning til alle andre mennesker, så ville farisæerne gør alvor af deres tro. Hele deres liv skulle underlægges Guds vilje, sådan som den var skrevet i Moseloven. Farisæerne mente at de i kraft af deres samvittighedsfulde livsførelse, kunne udsondre sig fra de store, vantro skarer i jødefolket. Over for dem der brød loven kunne farisæerne ikke gøre andet end at vise deres misbilligelse og fordømmelse. Det var den eneste måde hvorpå de kunne forholde sig til synden i verden. Jesus vidste derimod hvad der skulle gøres ved synden. Den skulle tilgives og sones. Det var dét han var kommet for. Som Guds repræsentant på jorden tilsagde han mennesker tilgivelse for deres synder, og ved sin stedfortrædende død på korset sonede han al verdens synd. Han blev det Guds lam, som Johannes Døberen havde peget på og sagt: "Se dér er Guds lam som bærer verdens synd." (Joh. 1,29) Vore synder skilte os fra Gud, men denne hindring fjernede Jesus selv langfredag på Golgata. Forhænget i templet flængedes ved Jesu død. Det var det forhæng der hang mellem det hellige og det allerhelligste. Forhænget skilte Israels syndige folk fra deres hellige Gud. Èn gang om året, på den store forsoningsdag, gik ypperstepræsten ind i det Allerhelligste for at skaffe folket soning. Han stænkede blod af bukke og kalve på låget af pagtens ark, hvori der lå de to stentavler med de 10 bud. Men ved Jesu død blev denne gamle ordning ophævet. Nu var der ikke længere brug for at sone menneskers synd med 3

4 blod fra offerdyr. Jesus gik selv som vores store ypperstepræst ind i Guds himmelske helligdom langfredag, ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod og vandt en evig forløsning. (Heb. 9,11-12) Gud har dermed i Kristus forligt verden med sig selv. Han tilregner os ikke længere vores overtrædelser. (2. Kor. 5,18-19) Jesus sagde det dengang på Guds vegne til den syndige kvinde i Simons hus: "Dine synder er tilgivet". Det samme siger han også til os i dag. "Al synd skal tilgives menneskene!" (Matt. 12,31) Det er det kristne budskab i en nøddeskal. Der er ikke nogen syndig tanke, noget syndigt ord eller nogen syndig handling som der ikke er tilgivelse for! Enhver som vil tage imod tilgivelsen, får den. Men hvis nogen nægter at de har syndet, så er der ikke noget at gøre. For Gud vil ikke påtvinge nogen sin nåde og frelse. Både på Jesu tid og i dag er der mange mennesker der mener at de ikke har brug for Jesus. Og derfor får de heller ikke hvad han har til dem. Der er ikke nogen tilgivelse for den som ikke vil have den! Farisæeren Simon som havde inviteret Jesus, han kunne ikke se at han var en synder. Han fokuserede kun på den prostituerede kvinde. I sammenligning med hende, så var hans fejltagelser og skrøbeligheder ikke noget at snakke om. Han suntes ikke at han havde brug for at få tilgivelse. Han mente ikke at der var nogen særlig synd der skilte ham fra Gud. Derfor viste han ikke Jesus nogen særlig opmærksomhed. Han var mere interesseret i at vide om Jesus kunne gennemskue den syndige kvinde, om han med andre ord var en profet. Igennem alt hvad der skete ved måltidet hjemme hos Simon, viste Jesus sig som Messias der havde fuldmagt til at tilgive andre på Guds vegne. Det frihedsbudskab om tilgivelse og forsoning, som Jesus havde forkyndt blandt fattige og foragtede mennesker, det havde her båret frugt. En kvinde fra samfundets skyggeside havde vovet sig frem i rampelyset og vist Jesus al den hengivenhed og kærlighed, som han ikke havde fået af farisæeren Simon. Ved at vaske og tørre Jesu fødder og derefter kysse og salve dem, havde hun vist en utrolig stor respekt for ham. 4

5 Jesus tolkede hendes handlinger som en angrende synders kærlighed og taknemlighed, hvorimod Simon så det hun gjorde som en uren synders upassende berøring, for ikke at sige befamling. For ordet "røre ved" har seksuelle overtoner. Kvinden kom ikke for at bede om tilgivelse for sine mange synder. Men hun kom for at vise sin taknemlighed. Hun viste sin taknemlighed gennem sine særlige kærlighedshandlinger. Det var hun ikke forpligtet på, men hun gjorde det helt spontant og frivillligt. Hendes hengivenhed over for Jesus viste at hun havde erkendt sin store skyld og taget imod hans tilgivelse. Hun blev ikke tilgivet, fordi hun viste kærlighed. Men omvendt: Hun elskede, fordi hun var blevet tilgivet. Hun har sikkert tidligere hørt Jesus forkynde det glædelige budskab om Guds ubetingede og ubegrænsede kærlighed. Hun har så på et tidspunkt taget imod dette budskab om tilgivelse, og nu viser hun så med stor begejstring sin kærlighed til Jesus. Ved at sammenligne hvordan Simon havde taget imod Jesus i sit hjem meget dårligt og hvordan kvinden havde taget imod Jesus i sit hjerte meget overstrømmende så stiller Jesus indirekte et åbent spørgsmål til Simon: Har du overhovedet taget imod Guds tilgivelse? Har du overhovedet en sand erkendelse af din egen synd? Som den skyldner der ifølge Jesu lille lignelse kun skylder 50 denarer havde Simon en meget lille syndserkendelse. Derfor havde han også en meget lille anger, en lille tro og en lille kærlighed til Jesus. Jesus var lige som Simon udmærket godt klar over at kvinden var en synder, men en tilgivet synder! Hun havde ydmyget sig meget foran de mange mænd ved middagsbordet ved de ting hun havde gjort mod Jesus. Hun havde løsnet sit hår. At gøre det, mens andre end ens ægtemand så på, var meget ublufærdigt. Og hun havde ikke som det var almindeligt vist ham respekt ved at kysse hans hånd, men hun havde kysset hans fødder. At kysse andres fødder var den største ydmygelse man kunne tænke sig. Så på flere måder havde kvinden ydmyget sig ved det fornemme middags-selskab, men nu gav Jesus hende offentlig oprejsning. Til hende lyder tre store kristne kerneord: tro, frelse og fred. Kvinden var frelst i kraft af sin tro 5

6 på Guds tilgivelse i Jesus Kristus. Hun fik den fred som englene sang om julenat: "Fred til mennesker med Guds velbehag." (Luk. 2,14) Hun havde nu Guds velbehag, fordi hun havde fået tilgivelse for sine synder. Med tilgivelsen og Guds velbehag fulgte også freden. Kvinden kunne gå bort med Guds fred, fordi hun var en tilgivet synder. Hun var elsket af Gud. Til indledning stillede jeg det afgørende spørgsmål, som vi også har i dagens evangelium: Hvem er han som endog tilgiver synder? Hvem er Jesus? Nu kan vi så slutte med at formulere et kort svar på det spørgsmål: Jesus er mere end en profet. Han er den der igennem sin forkyndelse og gerning formidler Guds grænseløse og betingelsesløse tilgivelse og fred. Og derfor fortjener han vores store hengivenhed og kærlighed. Jesus er Guds repræsentant. Hans gør de samme gerninger som sin Far i Himlen. Derfor er der kun to måder vi kan forholde os til Jesus på: enten kan vi som Simon dømme Jesus som en gudsbespotter, eller vi kan som kvinden bøje os for ham i tro og hengivenhed. Hvordan forholder du dig til Jesus? 6