Forslag til undervisningsforløb 2./3.g

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til undervisningsforløb 2./3.g"

Transkript

1 Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Udarbejdet af Marianne Groth Bruun, Marselisborg Gymnasium Dødsstraf og retten til liv Dødsstraf og retten til liv er et kildesæt, som giver eleverne mulighed for at arbejde med både historiske fremstillinger og autentiske kilder. De originale kilder findes på Rigsarkivets hjemmeside for Undervisning og Forskning som en del af gymnasiepakken Menneskerettigheder en gymnasiepakke. Arkivmaterialet om Jens Nielsens dødsdom fra 1892 er et af flere kildesæt under denne gymnasiepakke. Ud over kildesættet kan man finde undervisningsforslag, links til hjemmesider og tips til øvrig litteratur. Emnet kan indgå i historiefagets kernestof : Brud og traditioner Undervisningens formål Udgangspunktet for dette undervisningsprojekt er udmeldingen om, at den endelige historie om Jens Nielsen ikke er skrevet. Selvom der findes adskillige fortællinger om ikke mindst Jens Nielsens henrettelse, er det elevernes opgave at bidrage med deres dokumenterede historier om Jens Nielsen. Derfor får eleverne ikke kendskab til Henrik Cavlings reportage i Politiken d. 9. november 1892 eller andre fremstillinger om Jens Nielsens liv, før de selv har skrevet deres. Det er ikke for meget sagt, at Jens Nielsen bedst huskes som den sidste der blev dødsdømt og henrettet for forbrydelser begået i fredstid i Danmark. Men Jens Nielsen var også en fattig dreng, hvis liv bød på mange problemer og færre muligheder. Det var ikke ualmindeligt også dengang. Hvorfor gik det netop Jens Nielsen, som det gjorde? Kan kildesættet om Jens Nielsen måske løfte sløret? Formålet med undervisningsprojektet er følgende: At vække detektiven hos eleverne, så de søger grundigere i den enkelte historie og de historiske temaer At forstå betydningen af en analytisk bearbejdelse (kildekritik m.m.) af historiske kilder, før de anvendes i en historisk fremstilling

2 At forstå, at de overordnede problemstillinger og den metodiske bearbejdelse af de enkelte kilders indhold tilsammen styrer den historiske fremstilling At forstå, at selv om de faktiske forhold er sande, er den historiske fremstilling en fortolkning, der kan diskuteres, også selv om forfatteren har forsøgt at være objektiv. Den vil for eksempel være skrevet ud fra en bestemt synsvinkel og være præget af den tid, den er skrevet i. At øve sig i praksis i den historiefaglige proces fra indsamling og systematisering af kildematerialet over bearbejdelse og strukturering af materialet til en dokumenteret historisk fremstilling. Materialet skal indfri følgende faglige mål (se læreplan Historie A stx, juni 2013) Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Undervisningsforløbet Følgende undervisningsforslag er tilrettelagt og afprøvet i en 2.g klasse på Marselisborg Gymnasium februar/marts Undervisningen er en udvidelse af det tema klassen havde i deres DHO-opgave i 1.g. Det handlede om Danmarks industrialisering og demokratisering / Det moderne gennembrud og havde fokus på de fattige og uformuendes vilkår og muligheder for at ændre på deres forhold. Der blev skelnet mellem følgende tre livsstrategier: At finde sig i tingenes tilstand, at overleve som fattig og lovlydig i Danmark At gøre oprør, politisk oprør, kæmpe for at ændre forholdene At emigrere, begynde på en frisk, være sin egen Både blandt de oprørske og udvandrerne stødte man på lovovertrædere, men i DHOsammenhænge blev de eksempler på undtagelserne. Med kildesættet om Jens Nielsen bliver der mulighed for at fokusere på netop de fattige og marginaliseredes vilkår og forhold i Danmark. Et centralt spørgsmål i forhold til denne gruppe mennesker er den måde, de som lovovertrædere blev behandlet og straffet på. Hvilke motiver, værdier og metoder var toneangivende i datidens forbedrings- og straffeinstitutioner (anstalter). Jens Nielsen mødte tidligt både fattiggården, tvangsarbejdsanstalten og udvisning til udlandet. Senere bragte hans handlinger ham til fængselstraf, livsvarig fængselsdom, dødsstraf, benådning og siden henrettelse i 1892.

3 Jens Nielsen ( ) levede i en tid, hvor kritikken af de gamle fængsler og den hidtidigt gældende straffepraksis resulterede i først reformforslag (1842) og siden kongens beslutning om at opføre nye fængsler efter amerikansk forbillede (Horsens Statsfængsel 1853 og Vridsløselille 1859). Forbillederne var Pennsylvania- og Auburn-modellerne, der begge byggede på isolationsprincippet som vejen til den kriminelles forbedring gennem afsoning. Arbejde, disciplin, religiøsitet og isolation udgjorde principperne i det moderne fængselssystem, der så dagens lys i midten af tallets Danmark, og som stadig indgår i grundlaget for det nuværende fængselsvæsen og udfordrer spørgsmålet om menneskerettigheder. Se: Smith, Peter Scharff: Bag tremmerne- Dansk fængselshistorie set i lyset af fangeberetninger. Lektion 1. Udarbejdelse af faktamanual I matrixgrupper udarbejder hver gruppe en manual over vilkår for og straf af fattige og kriminelle. Alle grupper skal forholde sig kildekritisk til deres materiale. Manualen skal indeholde oplysninger om: 1. Fattiggården, arbejds- og tvangsarbejdsanstalten årsager til en persons anbringelse/straf fattiglemmer/straffedes rettigheder og pligter institutionens ordensregler/strafferegister institutionens forplejning, arbejde, undervisning institutionens lægelige og sjælelige assistance de gældende love og forordninger, og reformer af samme Materiale o Lysholm Nielsen, Mikkel Kirkedahl: Horsens Statsfængsel , Vejle Amts Årbog o Sørensen Schaumburg, Hanne: Betlere, løsgængere og uromagere. Kulturhistorisk Museums Årbog Fængselsanstalt, moderne fængsel årsager til en persons anbringelse/straf fattiglemmer/straffedes rettigheder og pligter institutionens ordensregler/strafferegister institutionens forplejning, arbejde, undervisning institutionens lægelige og sjælelige assistance de gældende love og forordninger, og reformer af samme

4 Materiale o Lysholm Nielsen, Mikkel Kirkedahl: Horsens Statsfængsel , Vejle Amts Årbog o Sørensen Schaumburg, Hanne: Betlere, løsgængere og uromagere. Kulturhistorisk Museums Årbog Dødsstraf Årsager til, at en person straffes med døden Forskelsbehandling af de dømte fx i forhold til køn Mulighed for benådning Procedure ved benådning Henrettelsesproceduren Materiale o Smith, Jørgen: Da dødsstraffen uddøde i Danmark, i Historiske sager s Dansk Politi-Idræts Forlag A/S 2012 Lektion 2. Historien om den fattige Jens Nielsen Nu skal detektiverne på jagt i arkivalierne. Første skridt er historien om den fattige Jens Nielsen Eleverne skal gennemgå følgende arkivalier med hjælpemidler i form af spørgsmål, faktamanual og kronologisk oversigt og diskutere, hvilke spørgsmål de har kildemæssigt belæg for at besvare. Arkivalier: Stambogen fra 1884 Politiprotokol fra 1885 Spørgsmål: Hvad havde Jens Nielsen (hans familie) gjort sig skyldige i, og hvad blev straffen? Tager Jens Nielsen frivilligt til udlandet, og hvorfor kommer han tilbage til Danmark? Havde Jens Nielsen nogle fremtidsplaner? Diskussion om belæg: Ønskede Jens Nielsen at forbedre sig og begynde en ny tilværelse? Gav institutionerne (forbedringshusene, tvangsarbejdsanstalterne og fængsel) ham en chance for et liv efter afsoning? Var der grund til at opfatte Jens Nielsen som en farlig person, en samfundsfjende?

5 Lektion 3. Historien om den kriminelle Jens Nielsen Detektivernes næste skridt i jagten er historien om den kriminelle Jens Nielsen. Følgende arkivalier gennemgås som i lektion 2. Arkivalierne: Domprotokollen fra 1892 Statsrådets forhandlinger 1892 Evt. Placaten fra 1813 Spørgsmålene: Hvad havde Jens Nielsen gjort sig skyldig i? Hvorfor blev han dødsdømt? Hvorfor blev han benådet flere gange? Havde hans opførsel og holdninger i fængslet betydning for den endelige dødsdom? Diskussion om belæg: Jens Nielsen og hans familie var fattige. Var det medvirkende til, at Jens Nielsen blev kriminel, fængslet og henrettet? Hvordan har det været muligt at dømme en livstidsfange som Jens Nielsen til døden? Hvilke handlinger kunne føre til den sidste dødsdom? Kan forholdene i fængslet have haft betydning for Jens Nielsens sidste dom? Var Jens Nielsen farlig for andre og/eller sig selv? Lektion 4 og 5. Skriveøvelse på klassen (½ skrivedag) Skriveøvelsen er analysen i en opgave der ligner DHO, men nu kun med faget historie. Analysen skal indeholde kildekritiske argumenter og forbehold. Nedenfor er en fuldstændig opgave skitseret i sin helhed. Forslag til arbejdsplan: ½ times gruppearbejde: brainstorm, evt. mindmap (disponeringsideer til besvarelsen og valg af materiale).

6 1 times individuel skrivning. Frikvarter ½ times gruppediskussion om eventuelle kildekritiske overvejelser og formidling 1 time til færdiggørelse af skriveøvelsen (individuelt arbejde). Afleveres som dokument (min. 1½ - max. 4 sider) Opgave: Sagen om Jens Nielsen Forslag til problemformulering Var Jens Nielsen en samfundsfjende og/eller et produkt af samfundets behandling af fattige og kriminelle? Problemformuleringen kan selvfølgelig ændres, hvis I vælger et andet fokus end det foreslåede. Redegørelse og baggrund Redegør for de fattiges forhold i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet (eller efter demokratiets indførelse i 1849) med særligt fokus på de kriminelle (forbrydere). Baggrund: Hvad sagde Straffeloven og ud fra hvilke principper og regler var straffeenhederne (tvangsarbejdsanstalt og fængsel) indrettet og administreret? Materiale til denne del o og forsorg o o Smith, Peter Scharff: Moralske hospitaler. Det moderne Fængselsvæsens gennembrud Forlaget forum 2003 o Sørensen Schaumburg, Hanne: Betlere, løsgængere og uromagere. Kulturhistorisk Museums Årbog 2009 o Lysholm Nielsen, Mikkel Kirkedahl: Horsens Statsfængsel , Vejle Amts Årbog Kildekritisk analyse og dokumenteret fremstilling Var Jens Nielsen farlig? (Til fare for andre og/eller sig selv?) Ønskede Jens Nielsen at forbedre sig? Havde forholdene i især fængslet betydning for Jens Nielsens opførsel og adfærd? Blev Jens Nielsens opførsel og adfærd afgørende for Jens Nielsens sidste dom? DELKONKLUSION Spørgsmålene er vejledende for jeres analyse. Vælg nogle, find på andre. Udvalgt arkivmateriale fra Gymnasiepakken til denne del o Jens Nielsens stambog fra 1884 o Politiprotokol fra 1885 o Som en hjælp er vedhæftet en kronologisk oversigt over Jens Nielsens liv. o Horsens Dom fra 1892 (2 filer)

7 o Referat fra Statsrådet o Evt. Placater Diskussion/vurdering Var Jens Nielsen en samfundsfjende og/eller et produkt af samfundets behandling af fattige og kriminelle? Hvilken betydning fik det moderne fængsel (Horsens Statsfængsel opført og taget i brug 1847) og deres brug af amerikanske principper f.eks. isolation, disciplin, arbejde og religion for den fængsledes fremtidsudsigter efter afsoning? Var det moderne fængselsvæsen på Jens Nielsens tid i overensstemmelse med de danske demokratiske rettigheder og de universelle menneskerettigheder? Materiale til denne del, f.eks.: Smith, Peter Scharff: Bag tremmerne Dansk fængselshistorie set i lyset af fangeberetninger. Smith, Peter Scharff: Moralske Hospitaler, Forum (se publikationer til ungdomsuddannelserne: Viden > Skoletjenesten > Ungdomsuddannelserne): Hansen, Lene, Ditte Goldsmith (2007): Danmark på anklagebænken. (især kap. 8) Institut for Menneskerettigheder. Bogen kan downloades gratis. Lektion 6. Opsamling og perspektivering Som forberedelse til lektionen kan eleverne foruden at læse Cavlings reportage eventuelt have byttet opgaver for at få muligheden for at se en anden/andre tolkninger på Jens Nielsen inden for rammerne af den kildekritiske analyse. - Hvordan lykkedes tolkningen i elevanalyserne - Hvordan har andre tolket Jens Nielsen (fx Cavling) - Genrer: forskelle og ligheder på den historiske analyse/fremstilling og den journalistiske reportage? Materiale: Henrik Cavling: Jens Nielsens Henrettelse. Politiken Elevernes analyser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Søren Helstrup (SH) Forløbsoversigt (2):

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 VUC Vestegnen

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole Hold: 2.m Termin: Jun 2013 Uddannelse: Stx Lærer(e): Anders Lytzen Lassen og Jonas Niklas Grunnet Brethvad Forløboversigt

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER. og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER. og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fængsler og menneskerettigheder Hans Jørgen Engbo og Peter Scharff Smith Fængsler og menneskerettigheder

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning. Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian -------

Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning. Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian ------- Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian ------- Fag: Historie A Niveau: 2g Uddannelse: STX FORMÅL: (Faglige,

Læs mere

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Historieopgaven 1. HF

Historieopgaven 1. HF Historieopgaven 1. HF Opgavevejledning til kursister Opgaveaflevering: 14. april, kl. 14.00 på kontoret Historieopgave 1hf 2010-2 1. Generelt om historieopgaven Historieopgaven skrives og afleveres individuelt

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2011 maj 2012 Institution ZBC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Marb 2c Oversigt

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse Find landskabet Lærervejledning 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Modulernes aktiviteter og formål side 4-12 o Forberedelse side 13 o Trinmål side 14-15 o Praktisk information side 16 2 Forord Undervisningsforløbet

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

WORKSHOP AT med historiefaget

WORKSHOP AT med historiefaget WORKSHOP AT med historiefaget Nationale konferencer om de historiefaglige mål i spil 5.-7. okt. 2015 v. Karen Steller Bjerregaard & Nikolaj Petersen 02-10-2015 WORKSHOP AT med historiefaget NATIONALE KONFERENCER

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013/2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e) Pernille

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse maj-juni, 11/12 VUC, Campus Vejle Hf Fag og niveau Historie B - hf-enkeltfag, juni

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Historie Emne 1: Teknologiske nybrud drivkraft for historien

Historie Emne 1: Teknologiske nybrud drivkraft for historien Historie Emne 1: Teknologiske nybrud drivkraft for historien Fagmål jf. bekendtgørelsen for Historie A Dag og dato Emne og fokus Grundlag Mål og kompetencer Evaluering 1. 2 x 45 min Introduktion til historie:

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 3h Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere