Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker"

Transkript

1 Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker en undersøgelse af kønskonstruktioner i naturfagene på mellemtrinnet Thomas Dam Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie Beckley Preben Flyckt Bjørnsen Vicky Nørtoft Jesper Mougaard Læreruddannelsen i Silkeborg April 2013

2 Indholdsfortegnelse Indledning (Thomas Dam)... 4 Introduktion... 4 Afgrænsning og læsevejledning... 4 Når køn forstås som en konstruktion... 6 Baggrund, forskningsspørgsmål og hypoteser... 8 Forskningsspørgsmål Hypoteser Design Metode Datamateriale (Mads Lund Andersen) Det analytiske afsæt (Thomas Dam) Litteratur Delanalyser: Pigerne mod drengene? (Preben Flyckt Bjørnsen) Resume Indledning Køn i skolen Opsummering Litteratur Mænd er natur og kvinder er indenfor (Vicky Nørtoft) Resumé Indledning Første læsning: En diskursiv tilgang Anden læsning: Citeringer Tredje læsning: Første- og andethed Opsummering Litteratur Den nørdede prinsesse og Bulderbassen (Mads Lund Andersen) Indledning En N/T time i fjerde klasse Begrebsafklaring Når diskurserne konflikter: Lava eller mikroskoper? Uddrag

3 Nørden Hvorledes påvirker køn drenge og pigers adfærd uddrag Konstruktionernes paradoksalitet: Prinsesser, bulderbasser og det midtimellem Opsummering Litteratur Hvordan er man pige? (Jesper Mougaard) Resume Fremgangsmåde Position Kønsdiskurs Eller sådan skal de opføre sig Første- og andenpladsen Grænsefigurer: At opføre sig forkert Når piger er drenge og omvendt Opsummering Litteraturliste Privilegerede positioner (Kristina Helen Marie Beckley) Indledning Hierarki i naturfagene og matematik Interview med lærer, Lisa: Binære hierarkier og deres betydning i naturfag og matematik Hegemonisk diskurs og dens betydning i naturfag og matematik Interview med elev, Nanna: Opsummering Litteratur Afslutning: Implikationer og konsekvenser (Thomas Dam) Hypotese 1. Drengene klarer sig som kategori bedre end pigerne i naturfagene Hypotese 2. Det er mere ok at være interesseret i naturfag som dreng end som pige Hypotese 3. Der findes en social risiko forbundet med at man som pige udviser for stort engagement i undervisningen i naturfag Hypotese 4. Lærerne er vigtige aktører, når det handler om at være konstruktører af de kønnede normativiteter i lyset af naturfagene Modeller: Hvordan reguleres køn på lærer- og elevniveau. (Preben Flyckt Bjørnsen)

4 Første og andethed (Mads Lund Andersen) Hvilke kategorier er i spil i den kønnede konstruktion? (Jesper Mougaard) Veje videre, perspektiv: Køn reartikuleret (Kristina Helen Marie Beckley &Vicky Nørtoft) Indledning Lærernes forestillinger Elevernes forestillinger Læreren og ikke eleven som variablen Læreren der (ikke) ser sine elever Føler du selv, at du gør en forskel? Eleverne om læreren Eleverne om faget Eleverne om arbejdsmetoderne Alt det der ikke siges Køn reartikuleret en afrunding Litteratur

5 Indledning (Thomas Dam) Introduktion SMIL(E) (Skandinaviske Metoder for Innovation Læring Europa) er et treårigt projekt, ( ) som grundlæggende arbejder hen mod det mål at øge rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser. SMIL(E) er den overordnede ramme for tre delprojekter: Kreative/ innovative læringsmiljøer i natur/teknik, naturvidenskabelige arbejdsmetoder ved brug af Lego og IT i kommunikation i matematikundervisningen. Derudover indeholder projektet også en tværgående undersøgelsestråd, der handler om køn, i projektet benævnt Genus. Den kønsrelaterede følgeforskning er afsættet for nærværende afrapportering. Afgrænsning og læsevejledning Nærværende afrapportering er resultatet af det undersøgende arbejde under SMIL(E), som, med en bred overskrift, har været rettet i mod køn i naturfagene. Forskningsspørgsmålene kan læseren finde nedenfor. Inden videre læsning lige nogle bemærkninger om begrebsbrug og om disponeringen af afrapporteringen. Vi har i denne afrapportering valgt at bruge samlebetegnelsen naturfag for de fag i folkeskolen, som er rundet af en naturvidenskabelig tradition. Vi sondrer derfor ikke mellem matematik eller natur & teknik, når vi samlet set kigger på kønskonstruktioner i disse fag. Begrundelsen for dette valg er overvejende funktionelt: dels har vores spørgsmål ikke trukket grundlæggende forskelle op mellem fx matematik og natur & teknik, og dels har en sådan sondring ikke haft en egentlig analytisk relevans for os. Der forekommer dog visse steder i delanalyserne en sondring, fx hvis eleverne eller lærerne beskriver konkrete forløb eller hændelser i eksempelvis natur & teknik. I disse tilfælde bruges betegnelsen som interviewpersonen har brugt. Men samlet set har vi beskæftiget os med naturfagsundervisningen som genstandsfelt. Afrapporteringen er udfærdiget således, at der efter indledende og afklarende afsnit først præsenteres fem individuelle delanalyser, alle udarbejdet af projektets studentermedhjælpere. Disse fem delanalyser kan læses uafhængigt af hinanden. Delanalyserne falder ikke i nogen form for kronologi. De introduceres med et resume og afsluttes med en opsummering. 4

6 Det vil på den måde være nemt for læseren at orientere sig såvel i helheden som i enkeltdelene. Afslutningen består af en kort diskussion af projektets fund i lyset af de opstillede hypoteser. Denne korte diskussion går på tværs af delanalyserne, og søger dermed at kaste lys på den helhed, som enkeltdelene tilsammen udgør. For at give den mest dækkende diskussion af fund knyttes der i denne del an til spørgsmålet om reartikulationen af køn i naturfagene. Dette gøres velvidende, at netop afsnittet om reartikulationen af køn i naturfagene markerer slutningen på afrapporteringen, dvs. at læseren møder pointerne fra afslutningen først og den egentlige afslutning til sidst. Dernæst følger fire modeller, som har til sigte at illustrere sammenhængen mellem projektets forskningsspørgsmål og projektets fund. Vi har valgt at introducere modellerne, fordi vi mener at disse på en anden måde end en sammenskrivning kan pointere de sammenhænge, tyngdepunkter, relationer, konsekvenser og implikationer, som delanalyserne har udpeget. Modellerne giver, med andre ord, enkle overblik. Afrapporteringen afsluttes med et livtag på analytisk at undersøge, hvordan køn kan reartikuleres i naturfagene: Er der åbninger i vores materiale, der muliggør, at køn kan tænkes på nye måder? Når vi i afrapporteringen forholder os til dette spørgsmål, så er det fordi at delanalyserne udpeger ulige vilkår for gruppen af piger og gruppen af drenge, som vi har undersøgt dem i naturfagene. Reartikulationen af kønnene i naturfagene skal derfor ses i lyset af SMIL(E)s overordnede målsætning om at gøre interessen for naturfagene større og at øge rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser. Delanalyserne peger implicit på nødvendigheden af at gøre visse ting i naturfagsundervisningen anderledes, og uden at det har været nærværende projekts eksplicitte fokus at udpege didaktiske udfordringer eller at tegne konturerne for en anderledes og måske bedre didaktik, så kommer vi i dette sidste afsnit tættest på at (sand-)synliggøre mulige nye veje at bevæge sig ad. Helt præcist kan det siges om afgrænsningen af genus-projektet, at vores fokus har været at undersøge vilkår og konsekvenser forbundet med den kønnede praksis i naturfagene, det, vi med andre ord kalder for konstruktionen af køn. 5

7 Men når dette er sagt, så har det også været en implicit ambition for vores arbejde, at man efter endt læsning er blevet klogere på, hvilke konsekvenser det kan have i naturfagsundervisningen, hvis man fortsætter ad de samme veje, som vi har fået dem beskrevet i vore interviews. Når køn forstås som en konstruktion Under overskriften Nu danser Eila Neergaard, som hun vil oprulles i Dagbladet Information 24.sep en historie om, hvordan Ejler Neergaard i en alder af 71 træffer en beslutning om at blive til den, hun altid har følt sig som, selvom staten og myndighederne insisterede på, at han var en anden. Ejler blev til Eila. Køn er typisk opfattet som en binær kategori: Du kan enten være hankøn eller hunkøn. Den binære kønslogik er allestedsnærværende og har fx i forhold til virkelighedspatentet på folkeskolen en ret stærk position: Neurobølgen eller den kønsrelaterede hjerneforskning står i dag stærkt som dagsordenssætter for, hvordan vi skal forstå børn, deres lærings- og udviklingspotentiale, deres (køns-)specifikke udfordringer etc. (se fx Grønbæk Hansen 2011). Tidligere socialminister Benedikte Kjær siger 31.juli 2011 i et interview med Kristeligt Dagblad (viderebragt af DR) følgende: Danske daginstitutioner skal give drenge mulighed for at være drenge og undgå, at for meget tid i børnehaven bruges på stillesiddende aktiviteter med perleplader og dukker. Pointen synes at være den, at der i drengene (i deres DNA, deres hormonbalance, deres genetik, deres hjerne etc.) grundlæggende ligger indbygget, at de skal aktiveres på en anden måde, end ved hjælp af aktiviteter der kræver at man sidder. Hvorfor, kunne man jo spørge. Søndergaard (2000) ville kalde en sådan selvfølgelig kulturel fortælling for en storyline: Drengen der har ild i røven, er en genkendelig figur, det er forventeligt, at han har svært ved at tackle længere tids stillesiddende arbejde, han løser uoverensstemmelser med en kontant afregning, for derefter hurtigt at komme videre. Han er aktivitetsrettet, hvor pigen er relationsrettet. Pigen er på sin side bedre til stillesiddende aktiviteter, hun er i de tidlige institutionsår et til to år mere moden end de jævnaldrene drenge, hun kan fnidre (Søndergaard 2011) og uoverensstemmelser i pigeflokken løses ved komplekse markeringer af hvem, der er ude eller inde, eller ved bagtalelse, marginalisering el. lign. og ofte skal en voksen inddrages, for at det kan blive helt godt. Alt sammen bygger dette på et normativt og selvfølgeligt grundlag. 6

8 Udgangspunktet for vores arbejde har været forståelsen af at køn, måske kan bo i biologien, men mest af alt bor i de daglige indstiftelser af selvfølgelighed, som vi alle tager del i. Det selvfølgelige og det naturlige skal gentages hver dag, for at det kan blive selvfølgeligt og naturligt, det bliver med andre ord en slags usynlig præmis. Vi har i vores arbejdet forladt tanken om, at vi med vore forskningsspørgsmål, vore metoder og vore data kan afdække den virkelige virkelighed (Staunæs & Petersen 2000:9). Virkeligheden er en konstruktion; den er et kulturelt produkt, som vi, som subjekter, er medskabere af. På et helt konkret niveau reguleres kønnet i samfundet, og derfor også i skolen. Ovenstående beskrivelse af Ejler er et eksempel på en sådan regulering. Kofoed (2004) indstifter i sit arbejde en sondring mellem det passende og det upassende i forhold til, hvordan man er elev. Grønbæk Hansen (2011) toner dette begreb yderligere ved at sondre mellem passende pigeelev og passende drengeelev. Forskellen med det passende og det upassende er en grænseovergang, der fx i skoleregi bevogtes af hele elev- og lærergrundlaget: dvs. at det upassende; det kan være påklædning, vennegrupper, måden at være på, måden at tale på, fritidsinteresser, musiksmag, måder at deltage i undervisningen på etc. reguleres. Det upassende søges afrettet. Vi har i vores arbejde været optaget af, bl.a. at afsøge grænserne mellem det passende og det upassende i forhold til kønnet og til kønsnormativerne. I forskningstermer har vi benævnt dette første- og andethed; altså hvem er norm, og hvem er afvigelse? Betegnelserne første og andethed peger på det forhold, at privilegerede positioner er sociokulturelle indstiftelser, de er menneskeskabte og menneskevedligeholdte. Det er bl.a. derfor, vi i vores interview har spurgt børnene og deres lærere til, hvem de anser for at være dygtige til matematik og natur & teknik. Vores optagethed er således ikke rettet mod om de dygtige er drenge eller piger, men mod hvordan den passende pigeelev og den passende drengeelev (Grønbæk Hansen 2011) er blevet tonet eller blevet til i informantens narrativ og med hvilke konsekvenser. Hvordan vil børnene opfatte Sara, hvis vi leger med tanken om, at hun er klassens bedste til matematik eller Bjørn, hvis han er klassens bedste til perleplader? Vores blik har med andre ord været rettet mod forståelsen af, hvordan køn lokalt er blevet gjort i lyset af matematik og natur & teknikundervisningen. Køn er ikke en essens, vi kan ikke kun forstå køn som biologi, køn er derimod en kategori på linje med højde, indkomst, øjenfarve, handicap, skostørrelse, alder. 7

9 Ambitionen har i arbejdet været at forsøge at skrive kategorien køn frem på en ikkekønsstereotyp måde, på en ikke-blind måde (Fogh Jensen 2009), hvilket er i tråd med et af forskningsspørgsmålene, som vedrører vores ambition om at reformulere de kønnede positioner i naturfagene: Kan vi forstå drengeelever og pigeelever på en anden måde, end vi aktuelt gør? Kan et sådant ændret syn åbne op for, at interessen for fx matematik og natur & teknik bliver større? Kan et reformuleret syn understøtte ændringen af de kønnede magtpositioner i naturfagene og dermed vende første og andethed på hovedet? Baggrund, forskningsspørgsmål og hypoteser Baggrunden for nærværende arbejde er tilknytningen til SMIL(E). Kønsdimensionen i naturfagene er et af SMIL(E)s overordnede foki. Men dette står ikke alene som baggrund. Afsættet for vores arbejde har bl.a. været den danske ROSE-undersøgelse fra 2008 (Troelsen & Sølberg) (The Relavance of Sience Education), udført, for den danske dels vedkommende, af forskere fra DPU, Århus Universitet. Undersøgelsen har haft som sit formål at undersøge relevans: I ROSE-projektet handler det om at skabe et nuanceret billede af hvilke aspekter af naturvidenskab, teknologi og naturfagsundervisning, der er (og ikke er) af betydning for de 15- årige og i hvilke sammenhænge (ibid.:4). I modsætning til fx PISA undersøgelserne har ROSEundersøgelsen handlet om de unges interesser og holdninger, heri benævnt som affektive faktorer (ibid.:4). ROSE-undersøgelsen er baseret på store mængder kvantitative data og alene derfor er kundskabstilbuddet af en helt anden kapacitet end det arbejde, vi har lavet. I modsætning til vores arbejde er udgangspunktet i ROSE-undersøgelsen, at der helt grundlæggende eksisterer forskelle mellem drenge og piger. Det samme gør sig fx gældende i Troelsen (2005), hvor der trækkes på den samme biologisk/kønsessentialistiske forståelse som i ROSE. Troelsen (ibid.) foreslår, at der i fremtiden bør laves kvalitative undersøgelser, som kan afdække årsagerne til den vigende interesse for naturfag i den danske folkeskole. Vores primære interesse har været at forsøge at forstå kønskonstruktioner i naturfagene, og vi kan derfor ikke helt eksplicit sige noget om denne vigende interesse, men vi har delvist taget Troelsens opfordring op, da vi med vores arbejde kan være med til at kaste (nyt)lys på hhv. drengenes og pigernes optagethed af naturfagene, som denne udfolder sig i spændfeltet mellem det passende og det upassende og mellem første og andethed. 8

10 Vi har brugt ROSE-undersøgelsen som en slags bagkant, eller en mur, hvor opad vi har kunnet spille vores kønsdekonstruktioner: Når Rose-Undersøgelsen kundgør, at pigerne er mere interesserede i emner [ ] som sundhed, helse og emner, som befinder sig i udkantsområdet af, hvad man normalt ville kalde videnskab (Troelsen & Sølhøj 2008:7), så har vi været optaget at undersøge, om det overhovedet er sådan og hvorfor. Når ROSE-undersøgelsen konstaterer, at piger vil lære om sundhed, drenge om teknologi, at drenge interesse for naturfag er tilstede uafhængigt af skoleundervisningen, mens pigernes interesse for selvsamme står og falder med undervisningens kvalitet; bliver det kedeligt, falder pigerne fra, så har vi været optaget af at forstå, hvordan køn som kategori bliver til i naturfagsundervisningen og hvordan normer for kønnede forskelle reguleres børnene imellem og med læreren som aktør. Resultaterne af PISA-undersøgelserne udgør en mere implicit ramme omkring vores undersøgelse og afrapportering. De seneste resultater fra 2009 viser, at drengene som gruppe klarer sig bedre båd i naturfag og matematik. Danske pigers præstationer har i alle PISAundersøgelser været signifikant ringere end danske drenges og er i 2009 under OECDgennemsnittet (UVM 2009:8). Videre lyder det: [ ] at kønsforskellen er meget stor i forhold til de øvrige lande i undersøgelsen, hvor drengene præsterer bedre end pigerne. ( ) Resultatet tyder på, at der i naturfagsundervisningen i skolen ikke skabes en inkluderende ramme for læring og evaluering. Vi har ikke i vores projekt tænkt, at denne forskel kønnene imellem kan tilskrives biologiske faktorer, vores udgangspunkt har været et andet. Det har netop været at undersøge, hvordan ramme og vilkår for de to køn er blevet etableret i klasserummet og, som en indirekte konsekvens heraf; hvordan læring og evaluering er blevet etableret i klasserummet for gruppen af drenge og gruppen af piger. Afrapporteringen skal ikke bruges til at gå PISA-undersøgelsens ærinde: Vi vil derfor ikke løbende i det følgende forholde vore analytiske pointer og fund med den i PISA-undersøgelsens etablerede og beskrevne kønsforskel. Vores datamateriale er et andet, og vores ærinde er et andet. Alligevel kan det give mening, hvis læseren forstår både PISA-undersøgelsen og ROSE-undersøgelsen som en underliggende relevanstråd i vores arbejde, da begge undersøgelser indgå som element i de citeringer (se Vicky Nørlunds delanalyse), der er med til at etablere en forskel mellem aktører med drengenavne og aktører med pigenavne. 9

11 Afsættet for vores undersøgelse er følgende: Forskningsspørgsmål Hvordan konstrueres køn og kønnede positioner i lyset af naturfagene og med hvilke konsekvenser? Øvrige spørgsmål rejser sig: Hvordan konstrueres første- og andethed i naturfagene? Hvilke kategorier er i spil i den kønnede konstruktion? Hvordan reguleres køn på lærer- og på elevniveau? Hvilke muligheder findes der for at reformulere de kønnede positioner i lyset af naturfagene? Hypoteser Drengene klarer sig som kategori bedre end pigerne i naturfagene. Det er mere ok at være interesseret i naturfag som dreng end som pige. Der findes en social risiko forbundet med, at man som pige udviser for stort engagement i undervisningen i naturfag. Lærerne er vigtige aktører, når det handler om at være konstruktører af de kønnede normativiteter i lyset af naturfagene. Som en analogi til Clifford & Marcus kritik af kulturbegrebet (Bundgaard 2006) har vi været optaget af at kigge forbi barnets individuelle køn som forklaring på, hvorfor barnet har haft særlige kompetencer på det naturfaglige område. Clifford og Marcus (ibid.) gør op med forestillingen om, at antropologen i sit arbejde blot reproducerer virkeligheden som den er og ikke som sådan har aktier i, at vi fx forstår kulturer som homogene størrelser. Deres udgivelse fra 1986 bærer titlen Writing Culture (ibid.:136) og sigter til det forhold, at antropologer aktivt er medskabere af forestillingen om kultur som en homogen størrelse. Sammenhængen mellem det at write culture og vores projekt er den, at vi har sat os for at se på både lærerne og eleverne som aktive medskabere af (ofte homogene) forestillinger om kønnene og deres lyst til eller kompetencer indenfor naturfagene i folkeskolen. 10

12 Vi har været optaget af at undersøge hvordan lærere og elever skaber forestillinger om, hvorfor fx at drenge er bedre til matematik og hvorfor piger er bedre til dansk eller sprogfag. Fokus har været på de aktive gørelser af kønsforventninger og - normativer. Vores tilgang til genstandsfeltet, fagene matematik og natur & teknik på mellemtrinnet, har været præget af hvad Staunæs og Søndergaard (Mik-Mayer & Järvinen 2005:17) kalder for en virkelighedsreflekterende tilgang. En sådan tilgang modstiller sig den virkelighedskonstaterende tilgang [ ] hvor forskningsgenstanden bliver betragtet som et stabilt og afgrænset fænomen (ibid.). Omformuleret til vores projekt ville en virkelighedskonstaterende tilgang betyde, at vi ville forstå køn som en grundlæggende essentiel størrelse, og at det individuelle barns biologiske køn ville diktere dette barns interesser, præferencer og kompetencer. I en konstaterende optik ville vi således blot skulle ud og beskrive genstandsfeltet, som var dette en objektiv og direkte målbar størrelse. En virkelighedsreflekterende tilgang afspejler dels, at vi som undersøgere godt er klar over, at vi påvirker den virkelighed vi får øje på og står i forhold til, og dels at vi er på det rene med, at virkeligheden overhovedet ikke er ren : Den er rodet, modsætningsfuld, ustabil og under løbende opbygning og nedbrydning. Dette betyder ikke, at Ole i 4.a. ikke står til troende, når vi har interviewet ham, men det betyder, at vi har været optaget af, hvordan han skaber sammenhæng i sin fortælling, i sit narrativ, og i hvordan og på hvilken måde han indgår i den lokale meningsproduktion der har med kønsforskelle i matematik og natur & teknikundervisningen at gøre. Vi har været optaget af, hvordan Ole er (med-)skaber af den foranderlige virkelighed han sammen med sine klassekammerater, lærere og forældre er indlejret i og som bliver normsættende for hvordan man fx kan være dreng og pige i en given matematik- og NTtime. Når Sofie i et af vores interviews giver udtryk for, at det er drengene i klassen der er bedst til matematik, mens pigerne er bedst til de kreative fag, så har vi været optaget af analytisk at udfordre og nuancere dette billede samt at forsøge at forstå den meningsproduktion, der har ført til denne helt typiske citering af en grundlæggende forskel på drenge og piger i lyset af deres interesser, præferencer og kompetencer. Hvordan gør man køn i naturfagene og hvordan undersøger man overhovedet sådanne gørelser? 11

13 Design Projektet skriver sig op i mod en kvalitativ tradition, den kompleksitetsanalyserende tradition (Søndergaard 2005:264) Kundskabsambitionen rettet i mod undersøgelsen og forståelsen af, hvordan køn og kønnede positioner konstrueres i lyset af matematik- og natur & teknikundervisningen og med hvilke konsekvenser. Undersøgelsen af den konkrete praksis er nysgerrig på subjektet i konteksten og på den meningsproduktion, der ligger til grund for de kønnede konstruktioner, for kønsnormativer, for hvilke sociale kategorier der overhovedet er ude at gå i vore informanters narrativer og med hvilke konsekvenser for den overordnede kønskonstruktion. Datakonstruktionen har foregået på foregå på fem forskellige folkeskoler: Tre i Silkeborg, en i Stilling og en i Hørning. Blikket på forskellige praksisser giver mulighed for at arbejde komparativt. Det har ikke været en bestræbelse, at disse skoler skulle være karakteriseret ved forskellighed hvad angår området/bydelen de ligger i, ej heller i forhold til den kønsrelaterede sammensætning i elevpopulationen. Det kvalitative design giver os de data vi har brug for, for at kunne frembringe den nødvendige viden til besvarelsen af forskningsspørgsmålet Metode Projektets metoder indbefatter interviews samt observationer. Opmærksomhedsfelterne er overordnet set, i tråd med projektets metaoptikker, hvordan den lokale praksis i hhv. matematik og natur & teknikundervisningen frembringer kønnede subjekter og hvordan vi skal forstå disse konstruktioner. Metodisk kigger vi efter rodet, bruddene, det foranderlige og præmisserne for subjektiveringerne (Søndergaard 2000). Vores observationer har i nogle tilfælde dannet grundlag for, hvem vi har ønsket at interviewe. Endvidere har observationerne skærpet vores opmærksomhedsfelter; det kunne fx være, at vi under observationerne fik øje på noget, vi ikke selv på forhånd havde været rettet i mod. Observationerne har endvidere givet os mulighed for at spørge de medvirkende børn om helt konkrete fænomener i deres skolehverdag, som vi, i fællesskab med dem, havde adgang til. Andenæs (1991) betegner en sådan tilgang for livsformsintervju, på dansk livsverdensinterview. Fordelen ved at lade interviewet dreje sig om det 12

14 nære og det konkrete er den, at den opgave barnet stilles overfor i interviewsituationen således ikke er løsrevet fra dagligdagen, fra barnets livsverden. Tilgangen til de gennemførte interviews er også beslægtet med en narrativ tilgang (Josselson & Lieblich 1995). Den narrative tilgang giver os indblik i det Geertz kalder for lokal viden eller lokal sandhed (ibid.). Vi er engageret i at afdække disse lokale sandheder og diskurser, som tilsammen udstikker rammerne for kønsgørelserne, hvilket er helt i tråd med kundskabsambitionen, som er den, at vi er optaget af de konkrete kønsgørelser på de deltagende skoler, af normativer og positioner, og de måder hvorpå de kategorier skabes og vedligeholdes og med hvilke konsekvenser for subjektet. Alt sammen i en lokal forankring. Datamateriale (Mads Lund Andersen) Delanalyserne i denne afrapportering er baserede på 13 interviews på fem forskellige skoler. Der er foretaget syv fokusgruppeinterviews, tre solo interviews og fire lærerinterviews. Tre interviews blev brugt som test til at finjustere metode samt spørgsmålene, der blev stillet. Disse blev foretaget på Højboskolen i Hørning. Derudover er der foretaget interviews på henholdsvis; Sølystskolen, Stilling skole, Hvinningdalskolen og Funder skole. Interviews er foretaget i fjerde og femte klasser. Vi valgte først og fremmest mellemtrinnet, da det var her vi fandt samarbejdsvilje blandt underviserne. Herudover ville indskolingsklasser ikke kunne give os de svar vi søgte (se forskningsspørgsmål i Thomas Dams afsnit), mens elever fra syvende klassetrin og op, ofte vil gruppere sig efter andre parametre end køn(se fx Staunæs 2004 eller Kofoed 2004). Derfor ville de kønnede forskelle fremstå tydeligere på mellemtrinnet frem for overbygningen, og det udgjorde altså det logiske valg. I alt har vi talt med 20 elever. Vores sammenlagte databaseindeholder tilsammen 305 minutters lydfiler, og af disse er der indsamlet 76 siders transskriptioner fra dele af de interviews, vi fandt mest relevante. Hvert interview er foretaget af to personer, hvor den ene fungerede som observant, mens den anden interviewede, hvorfor vi også i så høj grad valgte at benytte fokusgruppeinterviews, da disse gav eleverne mulighed for at have en 'støtte' i en anden klassekammerat. Vi udvalgte metodisk aktører ud fra et kvalitativt standpunkt, hvor vi observerede en enkelt lektion og på baggrund af denne valgte den eller de elever ud, som vi mente, havde noget at sige. 13

15 Parametrene for denne udvælgelse var elevens deltagelse i undervisningen og dennes engagement. Vi valgte denne fremgangsmåde, for at give os selv de bedst mulige kort på hånden i interviewsituationen, hvor interviewets relative succes til dels kan afhænge af, hvor meget interviewpersonen kan eller tør sige. Endvidere udarbejdede vi interviewguiden på en sådan måde, i tråd med Andenæs overvejelser om rammerne for livsverdensinterview (1991), at denne bl.a. tog afsæt i de konkrete gørelser og rørelser i klasserummet og i undervisningen. Vi var derfor interesserede i at selektere interviewpersoner, som var deltagende og aktive. Det analytiske afsæt (Thomas Dam) Grundlaget for analyserne har været, hvad jeg ovenfor har benævnt, en virkelighedsreflekterende tilgang. Metodisk har vi ledt i materialet efter de kønskonstruktioner, som vore informanter; lærere og elever, har åbenbaret for os i interviewene. Analytisk er det en pointe, at vi leder efter kønsnormativer, kønshierarkier etc. i materialet, men at vi også kigger efter brud, sprækker og undtagelser. Bruddene, sprækkerne og undtagelserne er altid tilstede i enhver konstruktion: intet fremstilles endeligt eller entydigt, ingen bestemt figur (dreng, pige, mand eller kvinde) kan endeligt afgrænses, ej heller føres tilbage til noget oprindeligt. Med Derrida kan man sige, at der ikke findes nogen endelig referent (Simonsen 1996). Den analytiske implikation ved dette er således, at vi som undersøgere må være sensitive overfor den virkelighed og de kønsrelaterede fænomener som opstår i interviewene. Vi må analytisk invitere det divergerende perspektiv ind i teksten, skulle et sådant eksistere. Vores fokus har i det analytiske arbejde været rettet mod, hvordan de to køn har optrådt for os i vore informanters narrativer og med hvilke konsekvenser i naturfagsundervisningen. Hvis der i informanternes narrativer skabes inferiøre eller privilegerede positioner for fx pigerne, så er det analytiske fokus at forstå, hvordan der skabes mening i et sådant narrativ og hvad konsekvenserne ved dette kan være. På den måde er afsættet hver gang fuldstændigt at tage informantens narrativ for gode varer. Vi forsøger således ikke at se bagom narrativet, heller ikke at søge at gennemskue løgnen, overdrivelsen eller ironien. Det analytiske arbejde baserer sig på undersøgelsen af det sagte, på det sagtes virkelighedsskabende potentialitet og på konsekvenserne i et kønnet perspektiv. 14

16 Analyserne er udarbejdet af de deltagende studentermedhjælpere i sparring med mig og hinanden. Arbejdsgangen har været, at vi indledningsvist har kodet interviewene (Kvale 1994), dvs. at vi har lyttet interviewene igennem med vores nøgletemaer og begreber for øje og har på den måde sorteret i datamaterialet ved at inddele forskellige passager i interviewene i kategorier. Delanalyserne afspejler på den måde et livtag med materialet, hvor vi, så meget vi kunne og skønnede det relevant, har bestræbt os på, at få undersøgt alle de væsentligste kategorier og områder, for bedst muligt at kunne få svar på forskningsspørgsmålene og de beslægtede hypoteser. Delanalyserne har visse idiosynkratiske præg, da de jo er udarbejdet af fem forskellige mennesker. Samtidig har vi, for læsevenlighedens skyld, tilstræbt en metodisk overensstemmelse, dog uden at vi på forhånd har opstillet en skabelon for arbejdet. Kvaliteterne ved en sådan organisering er, at hver delanalyse har sine egne forcer og sin egen logik. Samtidig understøtter denne fremgangsmåde også vores ambition om at etablere et ikke-entydigt eller endeligt afgrænset syn på køn i naturfagene; fem par øjne får øje på forskellige elementer, ser forskelligt på disse og vil på forskellig vis kunne analytisk udfordre den virkelighed, som er blevet skabt under interviewene. 15

17 Litteratur Andenæs, A. (1991) Fra undersøgelsesobjekt til medforsker? Livsformsinterview med 4-5 åringer. Nordisk psykologi 43 (4). Bundgaard, H. (2006) Et antropologisk blik på kultur. I: Karrebæk, M.S. (red.) Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag Fogh Jensen, A. (2009) Projektsamfundet. Aarhus Universitetsforlag Grønbæk Hansen, K. (2011) Kønnede fællesskaber i skolen. I: Jensen, E. & Brinkmann, S. (red.) Fællesskaber i skolen. Udfordringer og muligheder. Akademisk Forlag Josselson, R. & Lieblich, A. (ed.) (1995) Interpreting Experience. The narrative Study of Lives vol.3. Sage Kofoed, J. (2004) Elevpli. Inklusion-eksklusionsprocesser blandt børn i skolen (Ph.D. afhandling). Danmarks Pædagogiske Universitet. Kvale, S. (1994) Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag Simonsen, D.G. (1996) Som et vådt stykke sæbe mellem fedtede fingre. I: Kvinder, Køn & Forskning nr.3. Syddansk Universitetsforlag Staunæs, D. & Petersen, E.B. (2000) Indledning. Overskridende metoder. I: Kvinder, Køn & Forskning nr.4. Syddansk Universitetsforlag Søndergaard, D.M. (2000) Tegnet på kroppen. Køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia. Museum Tusculanum Søndergaard, D.M. & Staunæs, D. (2005) Interview i en tangotid. I: Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red.) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag Søndergaard, D.M. (2005) At forske i komplekse tilblivelser. I: Bechmann, T.B. & Christensen, G. (red.) Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsforlag 16

18 Søndergaard, D.M. (2011) Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I: Jensen, E. & Brinkmann, S. (red.) Fællesskaber i skolen. Udfordringer og muligheder. Akademisk Forlag Link: PISA-Undersøgelsen (2009) hx.ashx 17

19 Delanalyser: Pigerne mod drengene? (Preben Flyckt Bjørnsen) Resume I det følgende afsnit præsenteres en analyse af kønnenes betydning for undervisningen i naturfag i den danske folkeskole. Det gælder både elevernes køn, men også lærerens. Kort fortalt kan man sige, at samfundets traditionelle opfattelser af køn bliver bragt ind i klasserummet af læreren og overført til dennes elever, også selvom en elevs køn ikke altid er lig med elevens opførsel og væremåde. Dette skaber nogle problemer for de elever, der bryder med de traditionelle mønstre, og opfører sig anderledes. Dette er en af årsagerne til at tesen om, at drenge er bedre til naturfag, langt hen ad vejen er sandfærdig. Pigerne får ikke plads og lov til at gøre det til deres fag. På den måde holder læreren fast i gamle mønstre, som man egentlig sagtens kan bryde. Indledning Mit udgangspunkt for dette afsnit i analysen er en række interviews foretaget på Funder skole i Silkeborg, og vil fokusere på et gruppeinterview med en dreng og en pige fra 4. klasse. Interviewene er foretaget af undertegnede (Preben) og Jesper, og interviewpersonerne har jeg kaldt Martin og Sofie. Per er deres lærer, og optræder enkelte steder i teksten i uddrag fra et interview foretaget på et andet tidspunkt. Fokuspunkterne i det følgende vil især være på kønsnormativer/socialt konstruerede kønsroller og nogle opstillede hypoteser med fokus på, at belyse det almindeligt eksisterende billede af drenge og piger i folkeskolen. Hypoteserne kan findes i formålsbeskrivelsen af genusperspektivet i SMIL(E), som vil være vedlagt analysen som bilag. Det er blandt andet disse hypoteser, der vil blive belyst i det følgende afsnit. Med kønsnormativer menes de stereotype fortolkninger der opstilles som eksempler i Grønbæk Hansen For eksempel: Det forskellige, man gik ud fra, at de tændte på, var for pigernes vedkommende noget med æstetik og noget med omsorg, mens det for drengenes vedkommende var noget med konkurrence og noget med bevægelse. (Grønbæk Hansen 2011, s. 93). 18

20 Det er altså de formodninger man gør sig om, hvordan drenge og piger opfører sig i skolen, og hvilke forskellige tiltag der skal til for at fange de to køns interesse. Socialt konstruerede kønsroller skal her forstås som en proces hvor et individ i det moderne samfund brutalt uddrives af ikke-identitetens lykkelige ingenmandsland og underkastes en subjektiveringsproces, der fastnagler det til dets sande, stivnede identitet i dette tilfælde dets sande køn. (Heede 2002, s. 31). Den voldsomme formulering til trods så er processen den samme, som den jeg tager udgangspunkt i. Børnene der bliver tvunget til at tage stilling til deres køn, gennem de processer der foregår i skolen og i samfundet som helhed. Desuden baseres det på Søndergaards definition på social konstruktion (Søndergaard 1996, s. 87) som i grove træk lyder på, at aktører ikke løbende skaber virkeligheden for sig selv og sine nærmeste omgivelser, men at det er en mere omfattende og historisk forankret proces, der skaber nogle rammer at leve indenfor. Køn i skolen Hypotesen om at drenge er bedre til naturfagene kan være opstået i forbindelse med, at eksempelvis natur og teknik i højere grad overlapper drengenes interesser end pigernes. Når drengene går hjem er mange af dem interesserede i de ting de lærer i fysik, N/T og så videre, mens pigerne langt hen ad vejen tager andre fag som eksempelvis dansk med sig hjem. Denne tese er jeg stødt på i forbindelse med vores interviews. Dette ses blandt andet også i ROSE-rapporten, hvor der står: der er en tendens til, at drenge har interesse for naturfagene uanset skoleundervisningen (Troelsen og Sølberg 2008, s.49). Desuden viser øvrige svar fra samme rapport, at drengene generelt er mere interesserede i ny teknologi og i, hvordan ting fungerer. Børnene siger også selv, at det langt hen ad vejen forholder sig sådan, at drengene gerne vil lege og eksperimentere med de ting de lærer i fysik, N/T osv. Mens pigerne i større grad lægger det fra sig, når de forlader skolerummet. Et eksempel fra interviewet: 19

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere 79 Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Matematik er noget man bruger til at lave

Læs mere

En bedre skole for drenge

En bedre skole for drenge En bedre skole for drenge Niels Egelund Mens kønsdebatten siden midten af 1800-tallet næsten udelukkende har drejet sig om pigers og kvinders dårligere stilling end mænds, har den gennem de sidste 30-40

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere