Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker"

Transkript

1 Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker en undersøgelse af kønskonstruktioner i naturfagene på mellemtrinnet Thomas Dam Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie Beckley Preben Flyckt Bjørnsen Vicky Nørtoft Jesper Mougaard Læreruddannelsen i Silkeborg April 2013

2 Indholdsfortegnelse Indledning (Thomas Dam)... 4 Introduktion... 4 Afgrænsning og læsevejledning... 4 Når køn forstås som en konstruktion... 6 Baggrund, forskningsspørgsmål og hypoteser... 8 Forskningsspørgsmål Hypoteser Design Metode Datamateriale (Mads Lund Andersen) Det analytiske afsæt (Thomas Dam) Litteratur Delanalyser: Pigerne mod drengene? (Preben Flyckt Bjørnsen) Resume Indledning Køn i skolen Opsummering Litteratur Mænd er natur og kvinder er indenfor (Vicky Nørtoft) Resumé Indledning Første læsning: En diskursiv tilgang Anden læsning: Citeringer Tredje læsning: Første- og andethed Opsummering Litteratur Den nørdede prinsesse og Bulderbassen (Mads Lund Andersen) Indledning En N/T time i fjerde klasse Begrebsafklaring Når diskurserne konflikter: Lava eller mikroskoper? Uddrag

3 Nørden Hvorledes påvirker køn drenge og pigers adfærd uddrag Konstruktionernes paradoksalitet: Prinsesser, bulderbasser og det midtimellem Opsummering Litteratur Hvordan er man pige? (Jesper Mougaard) Resume Fremgangsmåde Position Kønsdiskurs Eller sådan skal de opføre sig Første- og andenpladsen Grænsefigurer: At opføre sig forkert Når piger er drenge og omvendt Opsummering Litteraturliste Privilegerede positioner (Kristina Helen Marie Beckley) Indledning Hierarki i naturfagene og matematik Interview med lærer, Lisa: Binære hierarkier og deres betydning i naturfag og matematik Hegemonisk diskurs og dens betydning i naturfag og matematik Interview med elev, Nanna: Opsummering Litteratur Afslutning: Implikationer og konsekvenser (Thomas Dam) Hypotese 1. Drengene klarer sig som kategori bedre end pigerne i naturfagene Hypotese 2. Det er mere ok at være interesseret i naturfag som dreng end som pige Hypotese 3. Der findes en social risiko forbundet med at man som pige udviser for stort engagement i undervisningen i naturfag Hypotese 4. Lærerne er vigtige aktører, når det handler om at være konstruktører af de kønnede normativiteter i lyset af naturfagene Modeller: Hvordan reguleres køn på lærer- og elevniveau. (Preben Flyckt Bjørnsen)

4 Første og andethed (Mads Lund Andersen) Hvilke kategorier er i spil i den kønnede konstruktion? (Jesper Mougaard) Veje videre, perspektiv: Køn reartikuleret (Kristina Helen Marie Beckley &Vicky Nørtoft) Indledning Lærernes forestillinger Elevernes forestillinger Læreren og ikke eleven som variablen Læreren der (ikke) ser sine elever Føler du selv, at du gør en forskel? Eleverne om læreren Eleverne om faget Eleverne om arbejdsmetoderne Alt det der ikke siges Køn reartikuleret en afrunding Litteratur

5 Indledning (Thomas Dam) Introduktion SMIL(E) (Skandinaviske Metoder for Innovation Læring Europa) er et treårigt projekt, ( ) som grundlæggende arbejder hen mod det mål at øge rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser. SMIL(E) er den overordnede ramme for tre delprojekter: Kreative/ innovative læringsmiljøer i natur/teknik, naturvidenskabelige arbejdsmetoder ved brug af Lego og IT i kommunikation i matematikundervisningen. Derudover indeholder projektet også en tværgående undersøgelsestråd, der handler om køn, i projektet benævnt Genus. Den kønsrelaterede følgeforskning er afsættet for nærværende afrapportering. Afgrænsning og læsevejledning Nærværende afrapportering er resultatet af det undersøgende arbejde under SMIL(E), som, med en bred overskrift, har været rettet i mod køn i naturfagene. Forskningsspørgsmålene kan læseren finde nedenfor. Inden videre læsning lige nogle bemærkninger om begrebsbrug og om disponeringen af afrapporteringen. Vi har i denne afrapportering valgt at bruge samlebetegnelsen naturfag for de fag i folkeskolen, som er rundet af en naturvidenskabelig tradition. Vi sondrer derfor ikke mellem matematik eller natur & teknik, når vi samlet set kigger på kønskonstruktioner i disse fag. Begrundelsen for dette valg er overvejende funktionelt: dels har vores spørgsmål ikke trukket grundlæggende forskelle op mellem fx matematik og natur & teknik, og dels har en sådan sondring ikke haft en egentlig analytisk relevans for os. Der forekommer dog visse steder i delanalyserne en sondring, fx hvis eleverne eller lærerne beskriver konkrete forløb eller hændelser i eksempelvis natur & teknik. I disse tilfælde bruges betegnelsen som interviewpersonen har brugt. Men samlet set har vi beskæftiget os med naturfagsundervisningen som genstandsfelt. Afrapporteringen er udfærdiget således, at der efter indledende og afklarende afsnit først præsenteres fem individuelle delanalyser, alle udarbejdet af projektets studentermedhjælpere. Disse fem delanalyser kan læses uafhængigt af hinanden. Delanalyserne falder ikke i nogen form for kronologi. De introduceres med et resume og afsluttes med en opsummering. 4

6 Det vil på den måde være nemt for læseren at orientere sig såvel i helheden som i enkeltdelene. Afslutningen består af en kort diskussion af projektets fund i lyset af de opstillede hypoteser. Denne korte diskussion går på tværs af delanalyserne, og søger dermed at kaste lys på den helhed, som enkeltdelene tilsammen udgør. For at give den mest dækkende diskussion af fund knyttes der i denne del an til spørgsmålet om reartikulationen af køn i naturfagene. Dette gøres velvidende, at netop afsnittet om reartikulationen af køn i naturfagene markerer slutningen på afrapporteringen, dvs. at læseren møder pointerne fra afslutningen først og den egentlige afslutning til sidst. Dernæst følger fire modeller, som har til sigte at illustrere sammenhængen mellem projektets forskningsspørgsmål og projektets fund. Vi har valgt at introducere modellerne, fordi vi mener at disse på en anden måde end en sammenskrivning kan pointere de sammenhænge, tyngdepunkter, relationer, konsekvenser og implikationer, som delanalyserne har udpeget. Modellerne giver, med andre ord, enkle overblik. Afrapporteringen afsluttes med et livtag på analytisk at undersøge, hvordan køn kan reartikuleres i naturfagene: Er der åbninger i vores materiale, der muliggør, at køn kan tænkes på nye måder? Når vi i afrapporteringen forholder os til dette spørgsmål, så er det fordi at delanalyserne udpeger ulige vilkår for gruppen af piger og gruppen af drenge, som vi har undersøgt dem i naturfagene. Reartikulationen af kønnene i naturfagene skal derfor ses i lyset af SMIL(E)s overordnede målsætning om at gøre interessen for naturfagene større og at øge rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser. Delanalyserne peger implicit på nødvendigheden af at gøre visse ting i naturfagsundervisningen anderledes, og uden at det har været nærværende projekts eksplicitte fokus at udpege didaktiske udfordringer eller at tegne konturerne for en anderledes og måske bedre didaktik, så kommer vi i dette sidste afsnit tættest på at (sand-)synliggøre mulige nye veje at bevæge sig ad. Helt præcist kan det siges om afgrænsningen af genus-projektet, at vores fokus har været at undersøge vilkår og konsekvenser forbundet med den kønnede praksis i naturfagene, det, vi med andre ord kalder for konstruktionen af køn. 5

7 Men når dette er sagt, så har det også været en implicit ambition for vores arbejde, at man efter endt læsning er blevet klogere på, hvilke konsekvenser det kan have i naturfagsundervisningen, hvis man fortsætter ad de samme veje, som vi har fået dem beskrevet i vore interviews. Når køn forstås som en konstruktion Under overskriften Nu danser Eila Neergaard, som hun vil oprulles i Dagbladet Information 24.sep en historie om, hvordan Ejler Neergaard i en alder af 71 træffer en beslutning om at blive til den, hun altid har følt sig som, selvom staten og myndighederne insisterede på, at han var en anden. Ejler blev til Eila. Køn er typisk opfattet som en binær kategori: Du kan enten være hankøn eller hunkøn. Den binære kønslogik er allestedsnærværende og har fx i forhold til virkelighedspatentet på folkeskolen en ret stærk position: Neurobølgen eller den kønsrelaterede hjerneforskning står i dag stærkt som dagsordenssætter for, hvordan vi skal forstå børn, deres lærings- og udviklingspotentiale, deres (køns-)specifikke udfordringer etc. (se fx Grønbæk Hansen 2011). Tidligere socialminister Benedikte Kjær siger 31.juli 2011 i et interview med Kristeligt Dagblad (viderebragt af DR) følgende: Danske daginstitutioner skal give drenge mulighed for at være drenge og undgå, at for meget tid i børnehaven bruges på stillesiddende aktiviteter med perleplader og dukker. Pointen synes at være den, at der i drengene (i deres DNA, deres hormonbalance, deres genetik, deres hjerne etc.) grundlæggende ligger indbygget, at de skal aktiveres på en anden måde, end ved hjælp af aktiviteter der kræver at man sidder. Hvorfor, kunne man jo spørge. Søndergaard (2000) ville kalde en sådan selvfølgelig kulturel fortælling for en storyline: Drengen der har ild i røven, er en genkendelig figur, det er forventeligt, at han har svært ved at tackle længere tids stillesiddende arbejde, han løser uoverensstemmelser med en kontant afregning, for derefter hurtigt at komme videre. Han er aktivitetsrettet, hvor pigen er relationsrettet. Pigen er på sin side bedre til stillesiddende aktiviteter, hun er i de tidlige institutionsår et til to år mere moden end de jævnaldrene drenge, hun kan fnidre (Søndergaard 2011) og uoverensstemmelser i pigeflokken løses ved komplekse markeringer af hvem, der er ude eller inde, eller ved bagtalelse, marginalisering el. lign. og ofte skal en voksen inddrages, for at det kan blive helt godt. Alt sammen bygger dette på et normativt og selvfølgeligt grundlag. 6

8 Udgangspunktet for vores arbejde har været forståelsen af at køn, måske kan bo i biologien, men mest af alt bor i de daglige indstiftelser af selvfølgelighed, som vi alle tager del i. Det selvfølgelige og det naturlige skal gentages hver dag, for at det kan blive selvfølgeligt og naturligt, det bliver med andre ord en slags usynlig præmis. Vi har i vores arbejdet forladt tanken om, at vi med vore forskningsspørgsmål, vore metoder og vore data kan afdække den virkelige virkelighed (Staunæs & Petersen 2000:9). Virkeligheden er en konstruktion; den er et kulturelt produkt, som vi, som subjekter, er medskabere af. På et helt konkret niveau reguleres kønnet i samfundet, og derfor også i skolen. Ovenstående beskrivelse af Ejler er et eksempel på en sådan regulering. Kofoed (2004) indstifter i sit arbejde en sondring mellem det passende og det upassende i forhold til, hvordan man er elev. Grønbæk Hansen (2011) toner dette begreb yderligere ved at sondre mellem passende pigeelev og passende drengeelev. Forskellen med det passende og det upassende er en grænseovergang, der fx i skoleregi bevogtes af hele elev- og lærergrundlaget: dvs. at det upassende; det kan være påklædning, vennegrupper, måden at være på, måden at tale på, fritidsinteresser, musiksmag, måder at deltage i undervisningen på etc. reguleres. Det upassende søges afrettet. Vi har i vores arbejde været optaget af, bl.a. at afsøge grænserne mellem det passende og det upassende i forhold til kønnet og til kønsnormativerne. I forskningstermer har vi benævnt dette første- og andethed; altså hvem er norm, og hvem er afvigelse? Betegnelserne første og andethed peger på det forhold, at privilegerede positioner er sociokulturelle indstiftelser, de er menneskeskabte og menneskevedligeholdte. Det er bl.a. derfor, vi i vores interview har spurgt børnene og deres lærere til, hvem de anser for at være dygtige til matematik og natur & teknik. Vores optagethed er således ikke rettet mod om de dygtige er drenge eller piger, men mod hvordan den passende pigeelev og den passende drengeelev (Grønbæk Hansen 2011) er blevet tonet eller blevet til i informantens narrativ og med hvilke konsekvenser. Hvordan vil børnene opfatte Sara, hvis vi leger med tanken om, at hun er klassens bedste til matematik eller Bjørn, hvis han er klassens bedste til perleplader? Vores blik har med andre ord været rettet mod forståelsen af, hvordan køn lokalt er blevet gjort i lyset af matematik og natur & teknikundervisningen. Køn er ikke en essens, vi kan ikke kun forstå køn som biologi, køn er derimod en kategori på linje med højde, indkomst, øjenfarve, handicap, skostørrelse, alder. 7

9 Ambitionen har i arbejdet været at forsøge at skrive kategorien køn frem på en ikkekønsstereotyp måde, på en ikke-blind måde (Fogh Jensen 2009), hvilket er i tråd med et af forskningsspørgsmålene, som vedrører vores ambition om at reformulere de kønnede positioner i naturfagene: Kan vi forstå drengeelever og pigeelever på en anden måde, end vi aktuelt gør? Kan et sådant ændret syn åbne op for, at interessen for fx matematik og natur & teknik bliver større? Kan et reformuleret syn understøtte ændringen af de kønnede magtpositioner i naturfagene og dermed vende første og andethed på hovedet? Baggrund, forskningsspørgsmål og hypoteser Baggrunden for nærværende arbejde er tilknytningen til SMIL(E). Kønsdimensionen i naturfagene er et af SMIL(E)s overordnede foki. Men dette står ikke alene som baggrund. Afsættet for vores arbejde har bl.a. været den danske ROSE-undersøgelse fra 2008 (Troelsen & Sølberg) (The Relavance of Sience Education), udført, for den danske dels vedkommende, af forskere fra DPU, Århus Universitet. Undersøgelsen har haft som sit formål at undersøge relevans: I ROSE-projektet handler det om at skabe et nuanceret billede af hvilke aspekter af naturvidenskab, teknologi og naturfagsundervisning, der er (og ikke er) af betydning for de 15- årige og i hvilke sammenhænge (ibid.:4). I modsætning til fx PISA undersøgelserne har ROSEundersøgelsen handlet om de unges interesser og holdninger, heri benævnt som affektive faktorer (ibid.:4). ROSE-undersøgelsen er baseret på store mængder kvantitative data og alene derfor er kundskabstilbuddet af en helt anden kapacitet end det arbejde, vi har lavet. I modsætning til vores arbejde er udgangspunktet i ROSE-undersøgelsen, at der helt grundlæggende eksisterer forskelle mellem drenge og piger. Det samme gør sig fx gældende i Troelsen (2005), hvor der trækkes på den samme biologisk/kønsessentialistiske forståelse som i ROSE. Troelsen (ibid.) foreslår, at der i fremtiden bør laves kvalitative undersøgelser, som kan afdække årsagerne til den vigende interesse for naturfag i den danske folkeskole. Vores primære interesse har været at forsøge at forstå kønskonstruktioner i naturfagene, og vi kan derfor ikke helt eksplicit sige noget om denne vigende interesse, men vi har delvist taget Troelsens opfordring op, da vi med vores arbejde kan være med til at kaste (nyt)lys på hhv. drengenes og pigernes optagethed af naturfagene, som denne udfolder sig i spændfeltet mellem det passende og det upassende og mellem første og andethed. 8

10 Vi har brugt ROSE-undersøgelsen som en slags bagkant, eller en mur, hvor opad vi har kunnet spille vores kønsdekonstruktioner: Når Rose-Undersøgelsen kundgør, at pigerne er mere interesserede i emner [ ] som sundhed, helse og emner, som befinder sig i udkantsområdet af, hvad man normalt ville kalde videnskab (Troelsen & Sølhøj 2008:7), så har vi været optaget at undersøge, om det overhovedet er sådan og hvorfor. Når ROSE-undersøgelsen konstaterer, at piger vil lære om sundhed, drenge om teknologi, at drenge interesse for naturfag er tilstede uafhængigt af skoleundervisningen, mens pigernes interesse for selvsamme står og falder med undervisningens kvalitet; bliver det kedeligt, falder pigerne fra, så har vi været optaget af at forstå, hvordan køn som kategori bliver til i naturfagsundervisningen og hvordan normer for kønnede forskelle reguleres børnene imellem og med læreren som aktør. Resultaterne af PISA-undersøgelserne udgør en mere implicit ramme omkring vores undersøgelse og afrapportering. De seneste resultater fra 2009 viser, at drengene som gruppe klarer sig bedre båd i naturfag og matematik. Danske pigers præstationer har i alle PISAundersøgelser været signifikant ringere end danske drenges og er i 2009 under OECDgennemsnittet (UVM 2009:8). Videre lyder det: [ ] at kønsforskellen er meget stor i forhold til de øvrige lande i undersøgelsen, hvor drengene præsterer bedre end pigerne. ( ) Resultatet tyder på, at der i naturfagsundervisningen i skolen ikke skabes en inkluderende ramme for læring og evaluering. Vi har ikke i vores projekt tænkt, at denne forskel kønnene imellem kan tilskrives biologiske faktorer, vores udgangspunkt har været et andet. Det har netop været at undersøge, hvordan ramme og vilkår for de to køn er blevet etableret i klasserummet og, som en indirekte konsekvens heraf; hvordan læring og evaluering er blevet etableret i klasserummet for gruppen af drenge og gruppen af piger. Afrapporteringen skal ikke bruges til at gå PISA-undersøgelsens ærinde: Vi vil derfor ikke løbende i det følgende forholde vore analytiske pointer og fund med den i PISA-undersøgelsens etablerede og beskrevne kønsforskel. Vores datamateriale er et andet, og vores ærinde er et andet. Alligevel kan det give mening, hvis læseren forstår både PISA-undersøgelsen og ROSE-undersøgelsen som en underliggende relevanstråd i vores arbejde, da begge undersøgelser indgå som element i de citeringer (se Vicky Nørlunds delanalyse), der er med til at etablere en forskel mellem aktører med drengenavne og aktører med pigenavne. 9

11 Afsættet for vores undersøgelse er følgende: Forskningsspørgsmål Hvordan konstrueres køn og kønnede positioner i lyset af naturfagene og med hvilke konsekvenser? Øvrige spørgsmål rejser sig: Hvordan konstrueres første- og andethed i naturfagene? Hvilke kategorier er i spil i den kønnede konstruktion? Hvordan reguleres køn på lærer- og på elevniveau? Hvilke muligheder findes der for at reformulere de kønnede positioner i lyset af naturfagene? Hypoteser Drengene klarer sig som kategori bedre end pigerne i naturfagene. Det er mere ok at være interesseret i naturfag som dreng end som pige. Der findes en social risiko forbundet med, at man som pige udviser for stort engagement i undervisningen i naturfag. Lærerne er vigtige aktører, når det handler om at være konstruktører af de kønnede normativiteter i lyset af naturfagene. Som en analogi til Clifford & Marcus kritik af kulturbegrebet (Bundgaard 2006) har vi været optaget af at kigge forbi barnets individuelle køn som forklaring på, hvorfor barnet har haft særlige kompetencer på det naturfaglige område. Clifford og Marcus (ibid.) gør op med forestillingen om, at antropologen i sit arbejde blot reproducerer virkeligheden som den er og ikke som sådan har aktier i, at vi fx forstår kulturer som homogene størrelser. Deres udgivelse fra 1986 bærer titlen Writing Culture (ibid.:136) og sigter til det forhold, at antropologer aktivt er medskabere af forestillingen om kultur som en homogen størrelse. Sammenhængen mellem det at write culture og vores projekt er den, at vi har sat os for at se på både lærerne og eleverne som aktive medskabere af (ofte homogene) forestillinger om kønnene og deres lyst til eller kompetencer indenfor naturfagene i folkeskolen. 10

12 Vi har været optaget af at undersøge hvordan lærere og elever skaber forestillinger om, hvorfor fx at drenge er bedre til matematik og hvorfor piger er bedre til dansk eller sprogfag. Fokus har været på de aktive gørelser af kønsforventninger og - normativer. Vores tilgang til genstandsfeltet, fagene matematik og natur & teknik på mellemtrinnet, har været præget af hvad Staunæs og Søndergaard (Mik-Mayer & Järvinen 2005:17) kalder for en virkelighedsreflekterende tilgang. En sådan tilgang modstiller sig den virkelighedskonstaterende tilgang [ ] hvor forskningsgenstanden bliver betragtet som et stabilt og afgrænset fænomen (ibid.). Omformuleret til vores projekt ville en virkelighedskonstaterende tilgang betyde, at vi ville forstå køn som en grundlæggende essentiel størrelse, og at det individuelle barns biologiske køn ville diktere dette barns interesser, præferencer og kompetencer. I en konstaterende optik ville vi således blot skulle ud og beskrive genstandsfeltet, som var dette en objektiv og direkte målbar størrelse. En virkelighedsreflekterende tilgang afspejler dels, at vi som undersøgere godt er klar over, at vi påvirker den virkelighed vi får øje på og står i forhold til, og dels at vi er på det rene med, at virkeligheden overhovedet ikke er ren : Den er rodet, modsætningsfuld, ustabil og under løbende opbygning og nedbrydning. Dette betyder ikke, at Ole i 4.a. ikke står til troende, når vi har interviewet ham, men det betyder, at vi har været optaget af, hvordan han skaber sammenhæng i sin fortælling, i sit narrativ, og i hvordan og på hvilken måde han indgår i den lokale meningsproduktion der har med kønsforskelle i matematik og natur & teknikundervisningen at gøre. Vi har været optaget af, hvordan Ole er (med-)skaber af den foranderlige virkelighed han sammen med sine klassekammerater, lærere og forældre er indlejret i og som bliver normsættende for hvordan man fx kan være dreng og pige i en given matematik- og NTtime. Når Sofie i et af vores interviews giver udtryk for, at det er drengene i klassen der er bedst til matematik, mens pigerne er bedst til de kreative fag, så har vi været optaget af analytisk at udfordre og nuancere dette billede samt at forsøge at forstå den meningsproduktion, der har ført til denne helt typiske citering af en grundlæggende forskel på drenge og piger i lyset af deres interesser, præferencer og kompetencer. Hvordan gør man køn i naturfagene og hvordan undersøger man overhovedet sådanne gørelser? 11

13 Design Projektet skriver sig op i mod en kvalitativ tradition, den kompleksitetsanalyserende tradition (Søndergaard 2005:264) Kundskabsambitionen rettet i mod undersøgelsen og forståelsen af, hvordan køn og kønnede positioner konstrueres i lyset af matematik- og natur & teknikundervisningen og med hvilke konsekvenser. Undersøgelsen af den konkrete praksis er nysgerrig på subjektet i konteksten og på den meningsproduktion, der ligger til grund for de kønnede konstruktioner, for kønsnormativer, for hvilke sociale kategorier der overhovedet er ude at gå i vore informanters narrativer og med hvilke konsekvenser for den overordnede kønskonstruktion. Datakonstruktionen har foregået på foregå på fem forskellige folkeskoler: Tre i Silkeborg, en i Stilling og en i Hørning. Blikket på forskellige praksisser giver mulighed for at arbejde komparativt. Det har ikke været en bestræbelse, at disse skoler skulle være karakteriseret ved forskellighed hvad angår området/bydelen de ligger i, ej heller i forhold til den kønsrelaterede sammensætning i elevpopulationen. Det kvalitative design giver os de data vi har brug for, for at kunne frembringe den nødvendige viden til besvarelsen af forskningsspørgsmålet Metode Projektets metoder indbefatter interviews samt observationer. Opmærksomhedsfelterne er overordnet set, i tråd med projektets metaoptikker, hvordan den lokale praksis i hhv. matematik og natur & teknikundervisningen frembringer kønnede subjekter og hvordan vi skal forstå disse konstruktioner. Metodisk kigger vi efter rodet, bruddene, det foranderlige og præmisserne for subjektiveringerne (Søndergaard 2000). Vores observationer har i nogle tilfælde dannet grundlag for, hvem vi har ønsket at interviewe. Endvidere har observationerne skærpet vores opmærksomhedsfelter; det kunne fx være, at vi under observationerne fik øje på noget, vi ikke selv på forhånd havde været rettet i mod. Observationerne har endvidere givet os mulighed for at spørge de medvirkende børn om helt konkrete fænomener i deres skolehverdag, som vi, i fællesskab med dem, havde adgang til. Andenæs (1991) betegner en sådan tilgang for livsformsintervju, på dansk livsverdensinterview. Fordelen ved at lade interviewet dreje sig om det 12

14 nære og det konkrete er den, at den opgave barnet stilles overfor i interviewsituationen således ikke er løsrevet fra dagligdagen, fra barnets livsverden. Tilgangen til de gennemførte interviews er også beslægtet med en narrativ tilgang (Josselson & Lieblich 1995). Den narrative tilgang giver os indblik i det Geertz kalder for lokal viden eller lokal sandhed (ibid.). Vi er engageret i at afdække disse lokale sandheder og diskurser, som tilsammen udstikker rammerne for kønsgørelserne, hvilket er helt i tråd med kundskabsambitionen, som er den, at vi er optaget af de konkrete kønsgørelser på de deltagende skoler, af normativer og positioner, og de måder hvorpå de kategorier skabes og vedligeholdes og med hvilke konsekvenser for subjektet. Alt sammen i en lokal forankring. Datamateriale (Mads Lund Andersen) Delanalyserne i denne afrapportering er baserede på 13 interviews på fem forskellige skoler. Der er foretaget syv fokusgruppeinterviews, tre solo interviews og fire lærerinterviews. Tre interviews blev brugt som test til at finjustere metode samt spørgsmålene, der blev stillet. Disse blev foretaget på Højboskolen i Hørning. Derudover er der foretaget interviews på henholdsvis; Sølystskolen, Stilling skole, Hvinningdalskolen og Funder skole. Interviews er foretaget i fjerde og femte klasser. Vi valgte først og fremmest mellemtrinnet, da det var her vi fandt samarbejdsvilje blandt underviserne. Herudover ville indskolingsklasser ikke kunne give os de svar vi søgte (se forskningsspørgsmål i Thomas Dams afsnit), mens elever fra syvende klassetrin og op, ofte vil gruppere sig efter andre parametre end køn(se fx Staunæs 2004 eller Kofoed 2004). Derfor ville de kønnede forskelle fremstå tydeligere på mellemtrinnet frem for overbygningen, og det udgjorde altså det logiske valg. I alt har vi talt med 20 elever. Vores sammenlagte databaseindeholder tilsammen 305 minutters lydfiler, og af disse er der indsamlet 76 siders transskriptioner fra dele af de interviews, vi fandt mest relevante. Hvert interview er foretaget af to personer, hvor den ene fungerede som observant, mens den anden interviewede, hvorfor vi også i så høj grad valgte at benytte fokusgruppeinterviews, da disse gav eleverne mulighed for at have en 'støtte' i en anden klassekammerat. Vi udvalgte metodisk aktører ud fra et kvalitativt standpunkt, hvor vi observerede en enkelt lektion og på baggrund af denne valgte den eller de elever ud, som vi mente, havde noget at sige. 13

15 Parametrene for denne udvælgelse var elevens deltagelse i undervisningen og dennes engagement. Vi valgte denne fremgangsmåde, for at give os selv de bedst mulige kort på hånden i interviewsituationen, hvor interviewets relative succes til dels kan afhænge af, hvor meget interviewpersonen kan eller tør sige. Endvidere udarbejdede vi interviewguiden på en sådan måde, i tråd med Andenæs overvejelser om rammerne for livsverdensinterview (1991), at denne bl.a. tog afsæt i de konkrete gørelser og rørelser i klasserummet og i undervisningen. Vi var derfor interesserede i at selektere interviewpersoner, som var deltagende og aktive. Det analytiske afsæt (Thomas Dam) Grundlaget for analyserne har været, hvad jeg ovenfor har benævnt, en virkelighedsreflekterende tilgang. Metodisk har vi ledt i materialet efter de kønskonstruktioner, som vore informanter; lærere og elever, har åbenbaret for os i interviewene. Analytisk er det en pointe, at vi leder efter kønsnormativer, kønshierarkier etc. i materialet, men at vi også kigger efter brud, sprækker og undtagelser. Bruddene, sprækkerne og undtagelserne er altid tilstede i enhver konstruktion: intet fremstilles endeligt eller entydigt, ingen bestemt figur (dreng, pige, mand eller kvinde) kan endeligt afgrænses, ej heller føres tilbage til noget oprindeligt. Med Derrida kan man sige, at der ikke findes nogen endelig referent (Simonsen 1996). Den analytiske implikation ved dette er således, at vi som undersøgere må være sensitive overfor den virkelighed og de kønsrelaterede fænomener som opstår i interviewene. Vi må analytisk invitere det divergerende perspektiv ind i teksten, skulle et sådant eksistere. Vores fokus har i det analytiske arbejde været rettet mod, hvordan de to køn har optrådt for os i vore informanters narrativer og med hvilke konsekvenser i naturfagsundervisningen. Hvis der i informanternes narrativer skabes inferiøre eller privilegerede positioner for fx pigerne, så er det analytiske fokus at forstå, hvordan der skabes mening i et sådant narrativ og hvad konsekvenserne ved dette kan være. På den måde er afsættet hver gang fuldstændigt at tage informantens narrativ for gode varer. Vi forsøger således ikke at se bagom narrativet, heller ikke at søge at gennemskue løgnen, overdrivelsen eller ironien. Det analytiske arbejde baserer sig på undersøgelsen af det sagte, på det sagtes virkelighedsskabende potentialitet og på konsekvenserne i et kønnet perspektiv. 14

16 Analyserne er udarbejdet af de deltagende studentermedhjælpere i sparring med mig og hinanden. Arbejdsgangen har været, at vi indledningsvist har kodet interviewene (Kvale 1994), dvs. at vi har lyttet interviewene igennem med vores nøgletemaer og begreber for øje og har på den måde sorteret i datamaterialet ved at inddele forskellige passager i interviewene i kategorier. Delanalyserne afspejler på den måde et livtag med materialet, hvor vi, så meget vi kunne og skønnede det relevant, har bestræbt os på, at få undersøgt alle de væsentligste kategorier og områder, for bedst muligt at kunne få svar på forskningsspørgsmålene og de beslægtede hypoteser. Delanalyserne har visse idiosynkratiske præg, da de jo er udarbejdet af fem forskellige mennesker. Samtidig har vi, for læsevenlighedens skyld, tilstræbt en metodisk overensstemmelse, dog uden at vi på forhånd har opstillet en skabelon for arbejdet. Kvaliteterne ved en sådan organisering er, at hver delanalyse har sine egne forcer og sin egen logik. Samtidig understøtter denne fremgangsmåde også vores ambition om at etablere et ikke-entydigt eller endeligt afgrænset syn på køn i naturfagene; fem par øjne får øje på forskellige elementer, ser forskelligt på disse og vil på forskellig vis kunne analytisk udfordre den virkelighed, som er blevet skabt under interviewene. 15

17 Litteratur Andenæs, A. (1991) Fra undersøgelsesobjekt til medforsker? Livsformsinterview med 4-5 åringer. Nordisk psykologi 43 (4). Bundgaard, H. (2006) Et antropologisk blik på kultur. I: Karrebæk, M.S. (red.) Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag Fogh Jensen, A. (2009) Projektsamfundet. Aarhus Universitetsforlag Grønbæk Hansen, K. (2011) Kønnede fællesskaber i skolen. I: Jensen, E. & Brinkmann, S. (red.) Fællesskaber i skolen. Udfordringer og muligheder. Akademisk Forlag Josselson, R. & Lieblich, A. (ed.) (1995) Interpreting Experience. The narrative Study of Lives vol.3. Sage Kofoed, J. (2004) Elevpli. Inklusion-eksklusionsprocesser blandt børn i skolen (Ph.D. afhandling). Danmarks Pædagogiske Universitet. Kvale, S. (1994) Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag Simonsen, D.G. (1996) Som et vådt stykke sæbe mellem fedtede fingre. I: Kvinder, Køn & Forskning nr.3. Syddansk Universitetsforlag Staunæs, D. & Petersen, E.B. (2000) Indledning. Overskridende metoder. I: Kvinder, Køn & Forskning nr.4. Syddansk Universitetsforlag Søndergaard, D.M. (2000) Tegnet på kroppen. Køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia. Museum Tusculanum Søndergaard, D.M. & Staunæs, D. (2005) Interview i en tangotid. I: Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red.) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag Søndergaard, D.M. (2005) At forske i komplekse tilblivelser. I: Bechmann, T.B. & Christensen, G. (red.) Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsforlag 16

18 Søndergaard, D.M. (2011) Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I: Jensen, E. & Brinkmann, S. (red.) Fællesskaber i skolen. Udfordringer og muligheder. Akademisk Forlag Link: PISA-Undersøgelsen (2009) hx.ashx 17

19 Delanalyser: Pigerne mod drengene? (Preben Flyckt Bjørnsen) Resume I det følgende afsnit præsenteres en analyse af kønnenes betydning for undervisningen i naturfag i den danske folkeskole. Det gælder både elevernes køn, men også lærerens. Kort fortalt kan man sige, at samfundets traditionelle opfattelser af køn bliver bragt ind i klasserummet af læreren og overført til dennes elever, også selvom en elevs køn ikke altid er lig med elevens opførsel og væremåde. Dette skaber nogle problemer for de elever, der bryder med de traditionelle mønstre, og opfører sig anderledes. Dette er en af årsagerne til at tesen om, at drenge er bedre til naturfag, langt hen ad vejen er sandfærdig. Pigerne får ikke plads og lov til at gøre det til deres fag. På den måde holder læreren fast i gamle mønstre, som man egentlig sagtens kan bryde. Indledning Mit udgangspunkt for dette afsnit i analysen er en række interviews foretaget på Funder skole i Silkeborg, og vil fokusere på et gruppeinterview med en dreng og en pige fra 4. klasse. Interviewene er foretaget af undertegnede (Preben) og Jesper, og interviewpersonerne har jeg kaldt Martin og Sofie. Per er deres lærer, og optræder enkelte steder i teksten i uddrag fra et interview foretaget på et andet tidspunkt. Fokuspunkterne i det følgende vil især være på kønsnormativer/socialt konstruerede kønsroller og nogle opstillede hypoteser med fokus på, at belyse det almindeligt eksisterende billede af drenge og piger i folkeskolen. Hypoteserne kan findes i formålsbeskrivelsen af genusperspektivet i SMIL(E), som vil være vedlagt analysen som bilag. Det er blandt andet disse hypoteser, der vil blive belyst i det følgende afsnit. Med kønsnormativer menes de stereotype fortolkninger der opstilles som eksempler i Grønbæk Hansen For eksempel: Det forskellige, man gik ud fra, at de tændte på, var for pigernes vedkommende noget med æstetik og noget med omsorg, mens det for drengenes vedkommende var noget med konkurrence og noget med bevægelse. (Grønbæk Hansen 2011, s. 93). 18

20 Det er altså de formodninger man gør sig om, hvordan drenge og piger opfører sig i skolen, og hvilke forskellige tiltag der skal til for at fange de to køns interesse. Socialt konstruerede kønsroller skal her forstås som en proces hvor et individ i det moderne samfund brutalt uddrives af ikke-identitetens lykkelige ingenmandsland og underkastes en subjektiveringsproces, der fastnagler det til dets sande, stivnede identitet i dette tilfælde dets sande køn. (Heede 2002, s. 31). Den voldsomme formulering til trods så er processen den samme, som den jeg tager udgangspunkt i. Børnene der bliver tvunget til at tage stilling til deres køn, gennem de processer der foregår i skolen og i samfundet som helhed. Desuden baseres det på Søndergaards definition på social konstruktion (Søndergaard 1996, s. 87) som i grove træk lyder på, at aktører ikke løbende skaber virkeligheden for sig selv og sine nærmeste omgivelser, men at det er en mere omfattende og historisk forankret proces, der skaber nogle rammer at leve indenfor. Køn i skolen Hypotesen om at drenge er bedre til naturfagene kan være opstået i forbindelse med, at eksempelvis natur og teknik i højere grad overlapper drengenes interesser end pigernes. Når drengene går hjem er mange af dem interesserede i de ting de lærer i fysik, N/T og så videre, mens pigerne langt hen ad vejen tager andre fag som eksempelvis dansk med sig hjem. Denne tese er jeg stødt på i forbindelse med vores interviews. Dette ses blandt andet også i ROSE-rapporten, hvor der står: der er en tendens til, at drenge har interesse for naturfagene uanset skoleundervisningen (Troelsen og Sølberg 2008, s.49). Desuden viser øvrige svar fra samme rapport, at drengene generelt er mere interesserede i ny teknologi og i, hvordan ting fungerer. Børnene siger også selv, at det langt hen ad vejen forholder sig sådan, at drengene gerne vil lege og eksperimentere med de ting de lærer i fysik, N/T osv. Mens pigerne i større grad lægger det fra sig, når de forlader skolerummet. Et eksempel fra interviewet: 19

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Se, min lærer danser. Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker - en undersøgelse af kønskonstruktioner i naturfagene på mellemtrinnet Dam, Thomas Publication

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag?

Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Oplæg ved NTS-centerets årskonference Professionshøjskolen Metropol 8. marts 2012 Lars Ulriksen Oplæggets spørgsmål Hvad er det ved naturfag, som elever

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

En rigtig dreng kan også være en pige

En rigtig dreng kan også være en pige En rigtig dreng kan også være en pige tema køn 30 BAKSPEJLET 09 Der er snævre rammer for hvordan drenge kan være drenge og piger kan være piger i de danske børnehaver. Det betyder at de børn der står lidt

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

SUPERVISIONSSAMTALEN

SUPERVISIONSSAMTALEN SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere