Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker
|
|
- Christian Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker en undersøgelse af kønskonstruktioner i naturfagene på mellemtrinnet Thomas Dam Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie Beckley Preben Flyckt Bjørnsen Vicky Nørtoft Jesper Mougaard Læreruddannelsen i Silkeborg April 2013
2 Indholdsfortegnelse Indledning (Thomas Dam)... 4 Introduktion... 4 Afgrænsning og læsevejledning... 4 Når køn forstås som en konstruktion... 6 Baggrund, forskningsspørgsmål og hypoteser... 8 Forskningsspørgsmål Hypoteser Design Metode Datamateriale (Mads Lund Andersen) Det analytiske afsæt (Thomas Dam) Litteratur Delanalyser: Pigerne mod drengene? (Preben Flyckt Bjørnsen) Resume Indledning Køn i skolen Opsummering Litteratur Mænd er natur og kvinder er indenfor (Vicky Nørtoft) Resumé Indledning Første læsning: En diskursiv tilgang Anden læsning: Citeringer Tredje læsning: Første- og andethed Opsummering Litteratur Den nørdede prinsesse og Bulderbassen (Mads Lund Andersen) Indledning En N/T time i fjerde klasse Begrebsafklaring Når diskurserne konflikter: Lava eller mikroskoper? Uddrag
3 Nørden Hvorledes påvirker køn drenge og pigers adfærd uddrag Konstruktionernes paradoksalitet: Prinsesser, bulderbasser og det midtimellem Opsummering Litteratur Hvordan er man pige? (Jesper Mougaard) Resume Fremgangsmåde Position Kønsdiskurs Eller sådan skal de opføre sig Første- og andenpladsen Grænsefigurer: At opføre sig forkert Når piger er drenge og omvendt Opsummering Litteraturliste Privilegerede positioner (Kristina Helen Marie Beckley) Indledning Hierarki i naturfagene og matematik Interview med lærer, Lisa: Binære hierarkier og deres betydning i naturfag og matematik Hegemonisk diskurs og dens betydning i naturfag og matematik Interview med elev, Nanna: Opsummering Litteratur Afslutning: Implikationer og konsekvenser (Thomas Dam) Hypotese 1. Drengene klarer sig som kategori bedre end pigerne i naturfagene Hypotese 2. Det er mere ok at være interesseret i naturfag som dreng end som pige Hypotese 3. Der findes en social risiko forbundet med at man som pige udviser for stort engagement i undervisningen i naturfag Hypotese 4. Lærerne er vigtige aktører, når det handler om at være konstruktører af de kønnede normativiteter i lyset af naturfagene Modeller: Hvordan reguleres køn på lærer- og elevniveau. (Preben Flyckt Bjørnsen)
4 Første og andethed (Mads Lund Andersen) Hvilke kategorier er i spil i den kønnede konstruktion? (Jesper Mougaard) Veje videre, perspektiv: Køn reartikuleret (Kristina Helen Marie Beckley &Vicky Nørtoft) Indledning Lærernes forestillinger Elevernes forestillinger Læreren og ikke eleven som variablen Læreren der (ikke) ser sine elever Føler du selv, at du gør en forskel? Eleverne om læreren Eleverne om faget Eleverne om arbejdsmetoderne Alt det der ikke siges Køn reartikuleret en afrunding Litteratur
5 Indledning (Thomas Dam) Introduktion SMIL(E) (Skandinaviske Metoder for Innovation Læring Europa) er et treårigt projekt, ( ) som grundlæggende arbejder hen mod det mål at øge rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser. SMIL(E) er den overordnede ramme for tre delprojekter: Kreative/ innovative læringsmiljøer i natur/teknik, naturvidenskabelige arbejdsmetoder ved brug af Lego og IT i kommunikation i matematikundervisningen. Derudover indeholder projektet også en tværgående undersøgelsestråd, der handler om køn, i projektet benævnt Genus. Den kønsrelaterede følgeforskning er afsættet for nærværende afrapportering. Afgrænsning og læsevejledning Nærværende afrapportering er resultatet af det undersøgende arbejde under SMIL(E), som, med en bred overskrift, har været rettet i mod køn i naturfagene. Forskningsspørgsmålene kan læseren finde nedenfor. Inden videre læsning lige nogle bemærkninger om begrebsbrug og om disponeringen af afrapporteringen. Vi har i denne afrapportering valgt at bruge samlebetegnelsen naturfag for de fag i folkeskolen, som er rundet af en naturvidenskabelig tradition. Vi sondrer derfor ikke mellem matematik eller natur & teknik, når vi samlet set kigger på kønskonstruktioner i disse fag. Begrundelsen for dette valg er overvejende funktionelt: dels har vores spørgsmål ikke trukket grundlæggende forskelle op mellem fx matematik og natur & teknik, og dels har en sådan sondring ikke haft en egentlig analytisk relevans for os. Der forekommer dog visse steder i delanalyserne en sondring, fx hvis eleverne eller lærerne beskriver konkrete forløb eller hændelser i eksempelvis natur & teknik. I disse tilfælde bruges betegnelsen som interviewpersonen har brugt. Men samlet set har vi beskæftiget os med naturfagsundervisningen som genstandsfelt. Afrapporteringen er udfærdiget således, at der efter indledende og afklarende afsnit først præsenteres fem individuelle delanalyser, alle udarbejdet af projektets studentermedhjælpere. Disse fem delanalyser kan læses uafhængigt af hinanden. Delanalyserne falder ikke i nogen form for kronologi. De introduceres med et resume og afsluttes med en opsummering. 4
6 Det vil på den måde være nemt for læseren at orientere sig såvel i helheden som i enkeltdelene. Afslutningen består af en kort diskussion af projektets fund i lyset af de opstillede hypoteser. Denne korte diskussion går på tværs af delanalyserne, og søger dermed at kaste lys på den helhed, som enkeltdelene tilsammen udgør. For at give den mest dækkende diskussion af fund knyttes der i denne del an til spørgsmålet om reartikulationen af køn i naturfagene. Dette gøres velvidende, at netop afsnittet om reartikulationen af køn i naturfagene markerer slutningen på afrapporteringen, dvs. at læseren møder pointerne fra afslutningen først og den egentlige afslutning til sidst. Dernæst følger fire modeller, som har til sigte at illustrere sammenhængen mellem projektets forskningsspørgsmål og projektets fund. Vi har valgt at introducere modellerne, fordi vi mener at disse på en anden måde end en sammenskrivning kan pointere de sammenhænge, tyngdepunkter, relationer, konsekvenser og implikationer, som delanalyserne har udpeget. Modellerne giver, med andre ord, enkle overblik. Afrapporteringen afsluttes med et livtag på analytisk at undersøge, hvordan køn kan reartikuleres i naturfagene: Er der åbninger i vores materiale, der muliggør, at køn kan tænkes på nye måder? Når vi i afrapporteringen forholder os til dette spørgsmål, så er det fordi at delanalyserne udpeger ulige vilkår for gruppen af piger og gruppen af drenge, som vi har undersøgt dem i naturfagene. Reartikulationen af kønnene i naturfagene skal derfor ses i lyset af SMIL(E)s overordnede målsætning om at gøre interessen for naturfagene større og at øge rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser. Delanalyserne peger implicit på nødvendigheden af at gøre visse ting i naturfagsundervisningen anderledes, og uden at det har været nærværende projekts eksplicitte fokus at udpege didaktiske udfordringer eller at tegne konturerne for en anderledes og måske bedre didaktik, så kommer vi i dette sidste afsnit tættest på at (sand-)synliggøre mulige nye veje at bevæge sig ad. Helt præcist kan det siges om afgrænsningen af genus-projektet, at vores fokus har været at undersøge vilkår og konsekvenser forbundet med den kønnede praksis i naturfagene, det, vi med andre ord kalder for konstruktionen af køn. 5
7 Men når dette er sagt, så har det også været en implicit ambition for vores arbejde, at man efter endt læsning er blevet klogere på, hvilke konsekvenser det kan have i naturfagsundervisningen, hvis man fortsætter ad de samme veje, som vi har fået dem beskrevet i vore interviews. Når køn forstås som en konstruktion Under overskriften Nu danser Eila Neergaard, som hun vil oprulles i Dagbladet Information 24.sep en historie om, hvordan Ejler Neergaard i en alder af 71 træffer en beslutning om at blive til den, hun altid har følt sig som, selvom staten og myndighederne insisterede på, at han var en anden. Ejler blev til Eila. Køn er typisk opfattet som en binær kategori: Du kan enten være hankøn eller hunkøn. Den binære kønslogik er allestedsnærværende og har fx i forhold til virkelighedspatentet på folkeskolen en ret stærk position: Neurobølgen eller den kønsrelaterede hjerneforskning står i dag stærkt som dagsordenssætter for, hvordan vi skal forstå børn, deres lærings- og udviklingspotentiale, deres (køns-)specifikke udfordringer etc. (se fx Grønbæk Hansen 2011). Tidligere socialminister Benedikte Kjær siger 31.juli 2011 i et interview med Kristeligt Dagblad (viderebragt af DR) følgende: Danske daginstitutioner skal give drenge mulighed for at være drenge og undgå, at for meget tid i børnehaven bruges på stillesiddende aktiviteter med perleplader og dukker. Pointen synes at være den, at der i drengene (i deres DNA, deres hormonbalance, deres genetik, deres hjerne etc.) grundlæggende ligger indbygget, at de skal aktiveres på en anden måde, end ved hjælp af aktiviteter der kræver at man sidder. Hvorfor, kunne man jo spørge. Søndergaard (2000) ville kalde en sådan selvfølgelig kulturel fortælling for en storyline: Drengen der har ild i røven, er en genkendelig figur, det er forventeligt, at han har svært ved at tackle længere tids stillesiddende arbejde, han løser uoverensstemmelser med en kontant afregning, for derefter hurtigt at komme videre. Han er aktivitetsrettet, hvor pigen er relationsrettet. Pigen er på sin side bedre til stillesiddende aktiviteter, hun er i de tidlige institutionsår et til to år mere moden end de jævnaldrene drenge, hun kan fnidre (Søndergaard 2011) og uoverensstemmelser i pigeflokken løses ved komplekse markeringer af hvem, der er ude eller inde, eller ved bagtalelse, marginalisering el. lign. og ofte skal en voksen inddrages, for at det kan blive helt godt. Alt sammen bygger dette på et normativt og selvfølgeligt grundlag. 6
8 Udgangspunktet for vores arbejde har været forståelsen af at køn, måske kan bo i biologien, men mest af alt bor i de daglige indstiftelser af selvfølgelighed, som vi alle tager del i. Det selvfølgelige og det naturlige skal gentages hver dag, for at det kan blive selvfølgeligt og naturligt, det bliver med andre ord en slags usynlig præmis. Vi har i vores arbejdet forladt tanken om, at vi med vore forskningsspørgsmål, vore metoder og vore data kan afdække den virkelige virkelighed (Staunæs & Petersen 2000:9). Virkeligheden er en konstruktion; den er et kulturelt produkt, som vi, som subjekter, er medskabere af. På et helt konkret niveau reguleres kønnet i samfundet, og derfor også i skolen. Ovenstående beskrivelse af Ejler er et eksempel på en sådan regulering. Kofoed (2004) indstifter i sit arbejde en sondring mellem det passende og det upassende i forhold til, hvordan man er elev. Grønbæk Hansen (2011) toner dette begreb yderligere ved at sondre mellem passende pigeelev og passende drengeelev. Forskellen med det passende og det upassende er en grænseovergang, der fx i skoleregi bevogtes af hele elev- og lærergrundlaget: dvs. at det upassende; det kan være påklædning, vennegrupper, måden at være på, måden at tale på, fritidsinteresser, musiksmag, måder at deltage i undervisningen på etc. reguleres. Det upassende søges afrettet. Vi har i vores arbejde været optaget af, bl.a. at afsøge grænserne mellem det passende og det upassende i forhold til kønnet og til kønsnormativerne. I forskningstermer har vi benævnt dette første- og andethed; altså hvem er norm, og hvem er afvigelse? Betegnelserne første og andethed peger på det forhold, at privilegerede positioner er sociokulturelle indstiftelser, de er menneskeskabte og menneskevedligeholdte. Det er bl.a. derfor, vi i vores interview har spurgt børnene og deres lærere til, hvem de anser for at være dygtige til matematik og natur & teknik. Vores optagethed er således ikke rettet mod om de dygtige er drenge eller piger, men mod hvordan den passende pigeelev og den passende drengeelev (Grønbæk Hansen 2011) er blevet tonet eller blevet til i informantens narrativ og med hvilke konsekvenser. Hvordan vil børnene opfatte Sara, hvis vi leger med tanken om, at hun er klassens bedste til matematik eller Bjørn, hvis han er klassens bedste til perleplader? Vores blik har med andre ord været rettet mod forståelsen af, hvordan køn lokalt er blevet gjort i lyset af matematik og natur & teknikundervisningen. Køn er ikke en essens, vi kan ikke kun forstå køn som biologi, køn er derimod en kategori på linje med højde, indkomst, øjenfarve, handicap, skostørrelse, alder. 7
9 Ambitionen har i arbejdet været at forsøge at skrive kategorien køn frem på en ikkekønsstereotyp måde, på en ikke-blind måde (Fogh Jensen 2009), hvilket er i tråd med et af forskningsspørgsmålene, som vedrører vores ambition om at reformulere de kønnede positioner i naturfagene: Kan vi forstå drengeelever og pigeelever på en anden måde, end vi aktuelt gør? Kan et sådant ændret syn åbne op for, at interessen for fx matematik og natur & teknik bliver større? Kan et reformuleret syn understøtte ændringen af de kønnede magtpositioner i naturfagene og dermed vende første og andethed på hovedet? Baggrund, forskningsspørgsmål og hypoteser Baggrunden for nærværende arbejde er tilknytningen til SMIL(E). Kønsdimensionen i naturfagene er et af SMIL(E)s overordnede foki. Men dette står ikke alene som baggrund. Afsættet for vores arbejde har bl.a. været den danske ROSE-undersøgelse fra 2008 (Troelsen & Sølberg) (The Relavance of Sience Education), udført, for den danske dels vedkommende, af forskere fra DPU, Århus Universitet. Undersøgelsen har haft som sit formål at undersøge relevans: I ROSE-projektet handler det om at skabe et nuanceret billede af hvilke aspekter af naturvidenskab, teknologi og naturfagsundervisning, der er (og ikke er) af betydning for de 15- årige og i hvilke sammenhænge (ibid.:4). I modsætning til fx PISA undersøgelserne har ROSEundersøgelsen handlet om de unges interesser og holdninger, heri benævnt som affektive faktorer (ibid.:4). ROSE-undersøgelsen er baseret på store mængder kvantitative data og alene derfor er kundskabstilbuddet af en helt anden kapacitet end det arbejde, vi har lavet. I modsætning til vores arbejde er udgangspunktet i ROSE-undersøgelsen, at der helt grundlæggende eksisterer forskelle mellem drenge og piger. Det samme gør sig fx gældende i Troelsen (2005), hvor der trækkes på den samme biologisk/kønsessentialistiske forståelse som i ROSE. Troelsen (ibid.) foreslår, at der i fremtiden bør laves kvalitative undersøgelser, som kan afdække årsagerne til den vigende interesse for naturfag i den danske folkeskole. Vores primære interesse har været at forsøge at forstå kønskonstruktioner i naturfagene, og vi kan derfor ikke helt eksplicit sige noget om denne vigende interesse, men vi har delvist taget Troelsens opfordring op, da vi med vores arbejde kan være med til at kaste (nyt)lys på hhv. drengenes og pigernes optagethed af naturfagene, som denne udfolder sig i spændfeltet mellem det passende og det upassende og mellem første og andethed. 8
10 Vi har brugt ROSE-undersøgelsen som en slags bagkant, eller en mur, hvor opad vi har kunnet spille vores kønsdekonstruktioner: Når Rose-Undersøgelsen kundgør, at pigerne er mere interesserede i emner [ ] som sundhed, helse og emner, som befinder sig i udkantsområdet af, hvad man normalt ville kalde videnskab (Troelsen & Sølhøj 2008:7), så har vi været optaget at undersøge, om det overhovedet er sådan og hvorfor. Når ROSE-undersøgelsen konstaterer, at piger vil lære om sundhed, drenge om teknologi, at drenge interesse for naturfag er tilstede uafhængigt af skoleundervisningen, mens pigernes interesse for selvsamme står og falder med undervisningens kvalitet; bliver det kedeligt, falder pigerne fra, så har vi været optaget af at forstå, hvordan køn som kategori bliver til i naturfagsundervisningen og hvordan normer for kønnede forskelle reguleres børnene imellem og med læreren som aktør. Resultaterne af PISA-undersøgelserne udgør en mere implicit ramme omkring vores undersøgelse og afrapportering. De seneste resultater fra 2009 viser, at drengene som gruppe klarer sig bedre båd i naturfag og matematik. Danske pigers præstationer har i alle PISAundersøgelser været signifikant ringere end danske drenges og er i 2009 under OECDgennemsnittet (UVM 2009:8). Videre lyder det: [ ] at kønsforskellen er meget stor i forhold til de øvrige lande i undersøgelsen, hvor drengene præsterer bedre end pigerne. ( ) Resultatet tyder på, at der i naturfagsundervisningen i skolen ikke skabes en inkluderende ramme for læring og evaluering. Vi har ikke i vores projekt tænkt, at denne forskel kønnene imellem kan tilskrives biologiske faktorer, vores udgangspunkt har været et andet. Det har netop været at undersøge, hvordan ramme og vilkår for de to køn er blevet etableret i klasserummet og, som en indirekte konsekvens heraf; hvordan læring og evaluering er blevet etableret i klasserummet for gruppen af drenge og gruppen af piger. Afrapporteringen skal ikke bruges til at gå PISA-undersøgelsens ærinde: Vi vil derfor ikke løbende i det følgende forholde vore analytiske pointer og fund med den i PISA-undersøgelsens etablerede og beskrevne kønsforskel. Vores datamateriale er et andet, og vores ærinde er et andet. Alligevel kan det give mening, hvis læseren forstår både PISA-undersøgelsen og ROSE-undersøgelsen som en underliggende relevanstråd i vores arbejde, da begge undersøgelser indgå som element i de citeringer (se Vicky Nørlunds delanalyse), der er med til at etablere en forskel mellem aktører med drengenavne og aktører med pigenavne. 9
11 Afsættet for vores undersøgelse er følgende: Forskningsspørgsmål Hvordan konstrueres køn og kønnede positioner i lyset af naturfagene og med hvilke konsekvenser? Øvrige spørgsmål rejser sig: Hvordan konstrueres første- og andethed i naturfagene? Hvilke kategorier er i spil i den kønnede konstruktion? Hvordan reguleres køn på lærer- og på elevniveau? Hvilke muligheder findes der for at reformulere de kønnede positioner i lyset af naturfagene? Hypoteser Drengene klarer sig som kategori bedre end pigerne i naturfagene. Det er mere ok at være interesseret i naturfag som dreng end som pige. Der findes en social risiko forbundet med, at man som pige udviser for stort engagement i undervisningen i naturfag. Lærerne er vigtige aktører, når det handler om at være konstruktører af de kønnede normativiteter i lyset af naturfagene. Som en analogi til Clifford & Marcus kritik af kulturbegrebet (Bundgaard 2006) har vi været optaget af at kigge forbi barnets individuelle køn som forklaring på, hvorfor barnet har haft særlige kompetencer på det naturfaglige område. Clifford og Marcus (ibid.) gør op med forestillingen om, at antropologen i sit arbejde blot reproducerer virkeligheden som den er og ikke som sådan har aktier i, at vi fx forstår kulturer som homogene størrelser. Deres udgivelse fra 1986 bærer titlen Writing Culture (ibid.:136) og sigter til det forhold, at antropologer aktivt er medskabere af forestillingen om kultur som en homogen størrelse. Sammenhængen mellem det at write culture og vores projekt er den, at vi har sat os for at se på både lærerne og eleverne som aktive medskabere af (ofte homogene) forestillinger om kønnene og deres lyst til eller kompetencer indenfor naturfagene i folkeskolen. 10
12 Vi har været optaget af at undersøge hvordan lærere og elever skaber forestillinger om, hvorfor fx at drenge er bedre til matematik og hvorfor piger er bedre til dansk eller sprogfag. Fokus har været på de aktive gørelser af kønsforventninger og - normativer. Vores tilgang til genstandsfeltet, fagene matematik og natur & teknik på mellemtrinnet, har været præget af hvad Staunæs og Søndergaard (Mik-Mayer & Järvinen 2005:17) kalder for en virkelighedsreflekterende tilgang. En sådan tilgang modstiller sig den virkelighedskonstaterende tilgang [ ] hvor forskningsgenstanden bliver betragtet som et stabilt og afgrænset fænomen (ibid.). Omformuleret til vores projekt ville en virkelighedskonstaterende tilgang betyde, at vi ville forstå køn som en grundlæggende essentiel størrelse, og at det individuelle barns biologiske køn ville diktere dette barns interesser, præferencer og kompetencer. I en konstaterende optik ville vi således blot skulle ud og beskrive genstandsfeltet, som var dette en objektiv og direkte målbar størrelse. En virkelighedsreflekterende tilgang afspejler dels, at vi som undersøgere godt er klar over, at vi påvirker den virkelighed vi får øje på og står i forhold til, og dels at vi er på det rene med, at virkeligheden overhovedet ikke er ren : Den er rodet, modsætningsfuld, ustabil og under løbende opbygning og nedbrydning. Dette betyder ikke, at Ole i 4.a. ikke står til troende, når vi har interviewet ham, men det betyder, at vi har været optaget af, hvordan han skaber sammenhæng i sin fortælling, i sit narrativ, og i hvordan og på hvilken måde han indgår i den lokale meningsproduktion der har med kønsforskelle i matematik og natur & teknikundervisningen at gøre. Vi har været optaget af, hvordan Ole er (med-)skaber af den foranderlige virkelighed han sammen med sine klassekammerater, lærere og forældre er indlejret i og som bliver normsættende for hvordan man fx kan være dreng og pige i en given matematik- og NTtime. Når Sofie i et af vores interviews giver udtryk for, at det er drengene i klassen der er bedst til matematik, mens pigerne er bedst til de kreative fag, så har vi været optaget af analytisk at udfordre og nuancere dette billede samt at forsøge at forstå den meningsproduktion, der har ført til denne helt typiske citering af en grundlæggende forskel på drenge og piger i lyset af deres interesser, præferencer og kompetencer. Hvordan gør man køn i naturfagene og hvordan undersøger man overhovedet sådanne gørelser? 11
13 Design Projektet skriver sig op i mod en kvalitativ tradition, den kompleksitetsanalyserende tradition (Søndergaard 2005:264) Kundskabsambitionen rettet i mod undersøgelsen og forståelsen af, hvordan køn og kønnede positioner konstrueres i lyset af matematik- og natur & teknikundervisningen og med hvilke konsekvenser. Undersøgelsen af den konkrete praksis er nysgerrig på subjektet i konteksten og på den meningsproduktion, der ligger til grund for de kønnede konstruktioner, for kønsnormativer, for hvilke sociale kategorier der overhovedet er ude at gå i vore informanters narrativer og med hvilke konsekvenser for den overordnede kønskonstruktion. Datakonstruktionen har foregået på foregå på fem forskellige folkeskoler: Tre i Silkeborg, en i Stilling og en i Hørning. Blikket på forskellige praksisser giver mulighed for at arbejde komparativt. Det har ikke været en bestræbelse, at disse skoler skulle være karakteriseret ved forskellighed hvad angår området/bydelen de ligger i, ej heller i forhold til den kønsrelaterede sammensætning i elevpopulationen. Det kvalitative design giver os de data vi har brug for, for at kunne frembringe den nødvendige viden til besvarelsen af forskningsspørgsmålet Metode Projektets metoder indbefatter interviews samt observationer. Opmærksomhedsfelterne er overordnet set, i tråd med projektets metaoptikker, hvordan den lokale praksis i hhv. matematik og natur & teknikundervisningen frembringer kønnede subjekter og hvordan vi skal forstå disse konstruktioner. Metodisk kigger vi efter rodet, bruddene, det foranderlige og præmisserne for subjektiveringerne (Søndergaard 2000). Vores observationer har i nogle tilfælde dannet grundlag for, hvem vi har ønsket at interviewe. Endvidere har observationerne skærpet vores opmærksomhedsfelter; det kunne fx være, at vi under observationerne fik øje på noget, vi ikke selv på forhånd havde været rettet i mod. Observationerne har endvidere givet os mulighed for at spørge de medvirkende børn om helt konkrete fænomener i deres skolehverdag, som vi, i fællesskab med dem, havde adgang til. Andenæs (1991) betegner en sådan tilgang for livsformsintervju, på dansk livsverdensinterview. Fordelen ved at lade interviewet dreje sig om det 12
14 nære og det konkrete er den, at den opgave barnet stilles overfor i interviewsituationen således ikke er løsrevet fra dagligdagen, fra barnets livsverden. Tilgangen til de gennemførte interviews er også beslægtet med en narrativ tilgang (Josselson & Lieblich 1995). Den narrative tilgang giver os indblik i det Geertz kalder for lokal viden eller lokal sandhed (ibid.). Vi er engageret i at afdække disse lokale sandheder og diskurser, som tilsammen udstikker rammerne for kønsgørelserne, hvilket er helt i tråd med kundskabsambitionen, som er den, at vi er optaget af de konkrete kønsgørelser på de deltagende skoler, af normativer og positioner, og de måder hvorpå de kategorier skabes og vedligeholdes og med hvilke konsekvenser for subjektet. Alt sammen i en lokal forankring. Datamateriale (Mads Lund Andersen) Delanalyserne i denne afrapportering er baserede på 13 interviews på fem forskellige skoler. Der er foretaget syv fokusgruppeinterviews, tre solo interviews og fire lærerinterviews. Tre interviews blev brugt som test til at finjustere metode samt spørgsmålene, der blev stillet. Disse blev foretaget på Højboskolen i Hørning. Derudover er der foretaget interviews på henholdsvis; Sølystskolen, Stilling skole, Hvinningdalskolen og Funder skole. Interviews er foretaget i fjerde og femte klasser. Vi valgte først og fremmest mellemtrinnet, da det var her vi fandt samarbejdsvilje blandt underviserne. Herudover ville indskolingsklasser ikke kunne give os de svar vi søgte (se forskningsspørgsmål i Thomas Dams afsnit), mens elever fra syvende klassetrin og op, ofte vil gruppere sig efter andre parametre end køn(se fx Staunæs 2004 eller Kofoed 2004). Derfor ville de kønnede forskelle fremstå tydeligere på mellemtrinnet frem for overbygningen, og det udgjorde altså det logiske valg. I alt har vi talt med 20 elever. Vores sammenlagte databaseindeholder tilsammen 305 minutters lydfiler, og af disse er der indsamlet 76 siders transskriptioner fra dele af de interviews, vi fandt mest relevante. Hvert interview er foretaget af to personer, hvor den ene fungerede som observant, mens den anden interviewede, hvorfor vi også i så høj grad valgte at benytte fokusgruppeinterviews, da disse gav eleverne mulighed for at have en 'støtte' i en anden klassekammerat. Vi udvalgte metodisk aktører ud fra et kvalitativt standpunkt, hvor vi observerede en enkelt lektion og på baggrund af denne valgte den eller de elever ud, som vi mente, havde noget at sige. 13
15 Parametrene for denne udvælgelse var elevens deltagelse i undervisningen og dennes engagement. Vi valgte denne fremgangsmåde, for at give os selv de bedst mulige kort på hånden i interviewsituationen, hvor interviewets relative succes til dels kan afhænge af, hvor meget interviewpersonen kan eller tør sige. Endvidere udarbejdede vi interviewguiden på en sådan måde, i tråd med Andenæs overvejelser om rammerne for livsverdensinterview (1991), at denne bl.a. tog afsæt i de konkrete gørelser og rørelser i klasserummet og i undervisningen. Vi var derfor interesserede i at selektere interviewpersoner, som var deltagende og aktive. Det analytiske afsæt (Thomas Dam) Grundlaget for analyserne har været, hvad jeg ovenfor har benævnt, en virkelighedsreflekterende tilgang. Metodisk har vi ledt i materialet efter de kønskonstruktioner, som vore informanter; lærere og elever, har åbenbaret for os i interviewene. Analytisk er det en pointe, at vi leder efter kønsnormativer, kønshierarkier etc. i materialet, men at vi også kigger efter brud, sprækker og undtagelser. Bruddene, sprækkerne og undtagelserne er altid tilstede i enhver konstruktion: intet fremstilles endeligt eller entydigt, ingen bestemt figur (dreng, pige, mand eller kvinde) kan endeligt afgrænses, ej heller føres tilbage til noget oprindeligt. Med Derrida kan man sige, at der ikke findes nogen endelig referent (Simonsen 1996). Den analytiske implikation ved dette er således, at vi som undersøgere må være sensitive overfor den virkelighed og de kønsrelaterede fænomener som opstår i interviewene. Vi må analytisk invitere det divergerende perspektiv ind i teksten, skulle et sådant eksistere. Vores fokus har i det analytiske arbejde været rettet mod, hvordan de to køn har optrådt for os i vore informanters narrativer og med hvilke konsekvenser i naturfagsundervisningen. Hvis der i informanternes narrativer skabes inferiøre eller privilegerede positioner for fx pigerne, så er det analytiske fokus at forstå, hvordan der skabes mening i et sådant narrativ og hvad konsekvenserne ved dette kan være. På den måde er afsættet hver gang fuldstændigt at tage informantens narrativ for gode varer. Vi forsøger således ikke at se bagom narrativet, heller ikke at søge at gennemskue løgnen, overdrivelsen eller ironien. Det analytiske arbejde baserer sig på undersøgelsen af det sagte, på det sagtes virkelighedsskabende potentialitet og på konsekvenserne i et kønnet perspektiv. 14
16 Analyserne er udarbejdet af de deltagende studentermedhjælpere i sparring med mig og hinanden. Arbejdsgangen har været, at vi indledningsvist har kodet interviewene (Kvale 1994), dvs. at vi har lyttet interviewene igennem med vores nøgletemaer og begreber for øje og har på den måde sorteret i datamaterialet ved at inddele forskellige passager i interviewene i kategorier. Delanalyserne afspejler på den måde et livtag med materialet, hvor vi, så meget vi kunne og skønnede det relevant, har bestræbt os på, at få undersøgt alle de væsentligste kategorier og områder, for bedst muligt at kunne få svar på forskningsspørgsmålene og de beslægtede hypoteser. Delanalyserne har visse idiosynkratiske præg, da de jo er udarbejdet af fem forskellige mennesker. Samtidig har vi, for læsevenlighedens skyld, tilstræbt en metodisk overensstemmelse, dog uden at vi på forhånd har opstillet en skabelon for arbejdet. Kvaliteterne ved en sådan organisering er, at hver delanalyse har sine egne forcer og sin egen logik. Samtidig understøtter denne fremgangsmåde også vores ambition om at etablere et ikke-entydigt eller endeligt afgrænset syn på køn i naturfagene; fem par øjne får øje på forskellige elementer, ser forskelligt på disse og vil på forskellig vis kunne analytisk udfordre den virkelighed, som er blevet skabt under interviewene. 15
17 Litteratur Andenæs, A. (1991) Fra undersøgelsesobjekt til medforsker? Livsformsinterview med 4-5 åringer. Nordisk psykologi 43 (4). Bundgaard, H. (2006) Et antropologisk blik på kultur. I: Karrebæk, M.S. (red.) Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag Fogh Jensen, A. (2009) Projektsamfundet. Aarhus Universitetsforlag Grønbæk Hansen, K. (2011) Kønnede fællesskaber i skolen. I: Jensen, E. & Brinkmann, S. (red.) Fællesskaber i skolen. Udfordringer og muligheder. Akademisk Forlag Josselson, R. & Lieblich, A. (ed.) (1995) Interpreting Experience. The narrative Study of Lives vol.3. Sage Kofoed, J. (2004) Elevpli. Inklusion-eksklusionsprocesser blandt børn i skolen (Ph.D. afhandling). Danmarks Pædagogiske Universitet. Kvale, S. (1994) Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag Simonsen, D.G. (1996) Som et vådt stykke sæbe mellem fedtede fingre. I: Kvinder, Køn & Forskning nr.3. Syddansk Universitetsforlag Staunæs, D. & Petersen, E.B. (2000) Indledning. Overskridende metoder. I: Kvinder, Køn & Forskning nr.4. Syddansk Universitetsforlag Søndergaard, D.M. (2000) Tegnet på kroppen. Køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia. Museum Tusculanum Søndergaard, D.M. & Staunæs, D. (2005) Interview i en tangotid. I: Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red.) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag Søndergaard, D.M. (2005) At forske i komplekse tilblivelser. I: Bechmann, T.B. & Christensen, G. (red.) Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsforlag 16
18 Søndergaard, D.M. (2011) Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I: Jensen, E. & Brinkmann, S. (red.) Fællesskaber i skolen. Udfordringer og muligheder. Akademisk Forlag Link: PISA-Undersøgelsen (2009) hx.ashx 17
19 Delanalyser: Pigerne mod drengene? (Preben Flyckt Bjørnsen) Resume I det følgende afsnit præsenteres en analyse af kønnenes betydning for undervisningen i naturfag i den danske folkeskole. Det gælder både elevernes køn, men også lærerens. Kort fortalt kan man sige, at samfundets traditionelle opfattelser af køn bliver bragt ind i klasserummet af læreren og overført til dennes elever, også selvom en elevs køn ikke altid er lig med elevens opførsel og væremåde. Dette skaber nogle problemer for de elever, der bryder med de traditionelle mønstre, og opfører sig anderledes. Dette er en af årsagerne til at tesen om, at drenge er bedre til naturfag, langt hen ad vejen er sandfærdig. Pigerne får ikke plads og lov til at gøre det til deres fag. På den måde holder læreren fast i gamle mønstre, som man egentlig sagtens kan bryde. Indledning Mit udgangspunkt for dette afsnit i analysen er en række interviews foretaget på Funder skole i Silkeborg, og vil fokusere på et gruppeinterview med en dreng og en pige fra 4. klasse. Interviewene er foretaget af undertegnede (Preben) og Jesper, og interviewpersonerne har jeg kaldt Martin og Sofie. Per er deres lærer, og optræder enkelte steder i teksten i uddrag fra et interview foretaget på et andet tidspunkt. Fokuspunkterne i det følgende vil især være på kønsnormativer/socialt konstruerede kønsroller og nogle opstillede hypoteser med fokus på, at belyse det almindeligt eksisterende billede af drenge og piger i folkeskolen. Hypoteserne kan findes i formålsbeskrivelsen af genusperspektivet i SMIL(E), som vil være vedlagt analysen som bilag. Det er blandt andet disse hypoteser, der vil blive belyst i det følgende afsnit. Med kønsnormativer menes de stereotype fortolkninger der opstilles som eksempler i Grønbæk Hansen For eksempel: Det forskellige, man gik ud fra, at de tændte på, var for pigernes vedkommende noget med æstetik og noget med omsorg, mens det for drengenes vedkommende var noget med konkurrence og noget med bevægelse. (Grønbæk Hansen 2011, s. 93). 18
20 Det er altså de formodninger man gør sig om, hvordan drenge og piger opfører sig i skolen, og hvilke forskellige tiltag der skal til for at fange de to køns interesse. Socialt konstruerede kønsroller skal her forstås som en proces hvor et individ i det moderne samfund brutalt uddrives af ikke-identitetens lykkelige ingenmandsland og underkastes en subjektiveringsproces, der fastnagler det til dets sande, stivnede identitet i dette tilfælde dets sande køn. (Heede 2002, s. 31). Den voldsomme formulering til trods så er processen den samme, som den jeg tager udgangspunkt i. Børnene der bliver tvunget til at tage stilling til deres køn, gennem de processer der foregår i skolen og i samfundet som helhed. Desuden baseres det på Søndergaards definition på social konstruktion (Søndergaard 1996, s. 87) som i grove træk lyder på, at aktører ikke løbende skaber virkeligheden for sig selv og sine nærmeste omgivelser, men at det er en mere omfattende og historisk forankret proces, der skaber nogle rammer at leve indenfor. Køn i skolen Hypotesen om at drenge er bedre til naturfagene kan være opstået i forbindelse med, at eksempelvis natur og teknik i højere grad overlapper drengenes interesser end pigernes. Når drengene går hjem er mange af dem interesserede i de ting de lærer i fysik, N/T og så videre, mens pigerne langt hen ad vejen tager andre fag som eksempelvis dansk med sig hjem. Denne tese er jeg stødt på i forbindelse med vores interviews. Dette ses blandt andet også i ROSE-rapporten, hvor der står: der er en tendens til, at drenge har interesse for naturfagene uanset skoleundervisningen (Troelsen og Sølberg 2008, s.49). Desuden viser øvrige svar fra samme rapport, at drengene generelt er mere interesserede i ny teknologi og i, hvordan ting fungerer. Børnene siger også selv, at det langt hen ad vejen forholder sig sådan, at drengene gerne vil lege og eksperimentere med de ting de lærer i fysik, N/T osv. Mens pigerne i større grad lægger det fra sig, når de forlader skolerummet. Et eksempel fra interviewet: 19
SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER
SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie
Læs mereDanish University Colleges
Danish University Colleges Se, min lærer danser. Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker - en undersøgelse af kønskonstruktioner i naturfagene på mellemtrinnet Dam, Thomas Publication
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereInterkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?
Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereKvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereLederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.
En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG
BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereKan sundhed styrke unges interesse for naturfag?
Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Oplæg ved NTS-centerets årskonference Professionshøjskolen Metropol 8. marts 2012 Lars Ulriksen Oplæggets spørgsmål Hvad er det ved naturfag, som elever
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereUnge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)
Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereKevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereBørn, køn & identitet
Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereMin kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
Læs mereSUPERVISIONSSAMTALEN
SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereInstitutionens navn: Børnehaven Sansehuset
Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet
Læs mere