Motivation i. erhvervsuddannelserne. Med eleverne ind i undervisningsrummet til faget, pædagogikken, lærerne og praktikpladsmanglen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation i. erhvervsuddannelserne. Med eleverne ind i undervisningsrummet til faget, pædagogikken, lærerne og praktikpladsmanglen."

Transkript

1 Motivation i erhvervsuddannelserne Med eleverne ind i undervisningsrummet til faget, pædagogikken, lærerne og praktikpladsmanglen Anden delrapport Rikke Brown Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Erhvervsskolernes Forlag

2 Motivation i erhvervsuddannelserne Anden delrapport 1. udgave, 1. oplag 2011 Erhvervsskolernes Forlag 2011 Dtp: Dorthe Møller Tryk: Clausen Grafisk ISBN: Bestillingsnummer: Bogen er sat med ITC Legacy Bogen er trykt på 115 g Silk Fotos: Thomas Knoop Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer: højst 20 sider af en bog til samme hold/klasse pr. elev pr. undervisningsår. Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag. Se mere på Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Tlf Fax Forskningsprojektet er gennemført af Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet i samarbejde med Danske Erhvervsskoler - Lederne. Undervisningsministeriet samt følgende 37 erhvervsskoler har bidraget til finansieringen af forskningsprojektet: Business College Syd, Erhvervsskolen Nordsjælland, EUC Nord, EUC Nordvest, EUC Nordvestsjælland, EUC Ringsted, EUC Sjælland, EUC Syd, Frederikshavn Handelsskole, Grindsted Erhvervsskole, Handelsskolen København Nord, Handelsskolen Minerva, HANSENBERG, Herningsholm Erhvervsskole, International Business College, Kold College, Københavns Tekniske Skole, Mercantec, Niels Brock, Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium, Roskilde Tekniske Skole, Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse, Skive Handelsskole, Svendborg Erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole, TECH College Aalborg, TietgenSkolen, Tradium, Uddannelsescenter Holstebro (tidligere Holstebro Handelsskole og Holstebro Tekniske Skole), Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen, Vejle Handelsskole, VIA University College, Zealand Business College, Aalborg Handelsskole, Århus Købmandsskole, AARHUS TECH. Der har været tilknyttet en følgegruppe til projektet. Foruden forskerteamet ved CeFU og Ulla Eriksen bestod følgegruppen af direktør A. Neil Jacobsen, EUC Nord, direktør Ann K. Østergaard, Skive Tekniske Skole, direktør Annette Ernst Lauridsen, Aarhus Tech, vicedirektør Bente Vibeke Lauridsen, Århus Købmandsskole, vicedirektør Bente Lyck-Damgaard, EUC Syd, direktør Birger Hørning, HANSENBERG, vicedirektør Carl V. Korup, Vejle Handelsskole, direktør Finn Arvid Olsson, Erhvervsskolen Nordsjælland, direktør Finn Karlsen, EUC Syd, afdelingschef Frede Holmstedt Kruse, Syddansk Erhvervsskole, konsulent Jens Juul, Danske Erhvervsskoler Lederne, områdedirektør Jens Kronborg, EUC Nordvestsjælland, direktør Lars Mahler, Tech College Aalborg, vicedirektør Mette Tram Pedersen, Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse, direktør Per Skovgaard Andersen, Erhvervsskolernes Forlag, vicedirektør Peter Christensen, CPH WEST, direktør Peter Kristoffersen, Silkeborg Tekniske Skole, direktør Steen Sørensen, Zealand Business College, uddannelseskonsulent Stine Sund Christensen, Danske Erhvervsskoler Lederne, direktør Svend Ørgaard, Uddannelsescenter Holstebro, uddannelsesdirektør Søren Vikkelsø, CELF.

3 Forord Denne rapport handler om de mange unge, der befolker erhvervsuddannelserne i Danmark. Den sætter fokus på, hvad der motiverer disse unge til at være på uddannelserne og på den hverdag, de har på skolerne. Rapporten giver et indblik i, hvordan de unge oplever mødet med faget, pædagogikken og lærerne, men også mødet med manglen på praktikpladser, som spiller en overset rolle for de unges deltagelse i uddannelsernes grundforløb. Rapporten er den anden delrapport fra et større forskningsprojekt, som vi har gennemført i Center for Ungdomsforskning i samarbejde med en række erhvervsskoler. Første rapport i undersøgelsen var: Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber af Rikke Brown, Arnt Louw Vestergaard og Noemi Katznelson (2011). Både denne og den rapport, du sidder med i hånden, er skrevet på baggrund af en omfattende kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. I den kvantitative del har godt elever besvaret et omfattende spørgeskema, og i den kvalitative del er der gennemført talrige interviews med elever, lærere og ledere samt observationer fra konkrete undervisningssammenhænge. Undersøgelsen er blevet muliggjort af en umådelig stor velvilje og et ønske om samarbejde fra mange erhvervsskolers side. I alt har 37 skoler således sammen med Undervisningsministeriet finansieret undersøgelsen og har stillet op til seminarer og følgegruppemøder. Det har vi i Center for Ungdomsforskning været meget glade for, da det har været en enestående kilde til viden om feltet. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Danske Erhvervsskoler

4 Lederne gennem projektkoordinator Ulla Eriksen. Projektets forskerteam har bestået af videnskabelig medarbejder Rikke Brown, ph.d.-studerende Arnt Louw Vestergaard og lektor Noemi Katznelson, som også har været projektleder. Sidst skal der lyde en stor tak til de unge, der har indvilget i at fortælle om deres uddannelsesliv til særligt Rikke og Arnt, samt til de lærere, ledere og ressourcepersoner, som har stillet deres viden og oplevelser til rådighed for undersøgelsen. Det har været en fornøjelse! Og tak til Birgitte Simonsen for redigering i slutspurten. God læselyst. Noemi Katznelson Centerleder i Center for Ungdomsforskning Aarhus Universitet November 2011 Center for Ungdomsforskning er et forskningscenter på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Vi påtager os mange slags opgaver og modtager gerne henvendelser fra alle, der interesserer sig for ungdomsforskning. Hvis det passer ind i vores profil, kan vi igangsætte både smalle målrettede undersøgelser og større undersøgelser af almen interesse. Man kan som institution, organisation eller forening også blive medlem af Foreningen Center for Ungdomsforskning og dermed indgå i et samarbejde og netværk med centrets forskere og støtte centrets eksistens. Hvis du er interesseret i at vide mere om Center for Ungdomsforskning, så find os på 4

5 Indhold 1 Resultater og anbefalinger... 7 Udvalgte resultater fra 1. delrapport... 7 Resultater fra denne rapport Anbefalinger fra den samlede undersøgelse Indledning motivationskrise? Undersøgelsens udgangspunkt Undersøgelsens design Rapportens opbygning Eleverne på EUD de afklarede, de kritiske, de usikre og de fraværende Hvilke forudsætninger kommer de forskellige elever med? Mødet med praktikpladssituationen En mester der venter dem med læreplads har skyndt sig at blive færdige Oplevelsen af at stå alene med praktiksøgningen måske er vi heldige Hvad så med skolepraktik? du får så meget mere ud af at komme ud i en virksomhed Mødet med faget Faglig passion jeg kan godt lide lugten af nyt træ En ny verden jeg blev lidt overrasket Stolthed jeg har sgu lavet det Anvendelighed det er mere virkeligt Mødet med pædagogikken og lærerne Selvforvaltning det er op til en selv, hvad man vil have ud af det Differentiering de kan jo ikke bare stå og vente Kompetencebevidstehed så må vi se, om jeg skal læse noget andet Litteratur... 76

6 6

7 1. Resultater og anbefalinger Dette kapitel opsummerer undersøgelsens resultater om eudelevernes motivation fra både den første delrapport Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber (Brown, Vestergaard & Katznelson 2011) og denne rapport. Sidst i kapitlet præsenteres 22 anbefalinger, som bygger på den samlede undersøgelse. 7 Udvalgte resultater fra 1. delrapport I kapitlet Valget af en erhvervsuddannelse i den første rapport fra projektet så vi blandt andet på elevernes motivation for at vælge deres grundforløb. Flertallet af de unge på eud har valgt deres uddannelse for at komme til at beskæftige sig med det, der interesser dem mest, og lave det, de er bedst til. Mange af de unge på eud er optaget af, hvordan de kan bruge deres uddannelse i fremtiden. For to ud af tre elever er det vigtigt, at uddannelsen fører til, at de på sigt kan blive selvstændigt erhvervsdrivende. Og for halvdelen af eleverne er det vigtigt, at de kan bruge deres uddannelse til at læse videre bagefter. Omkring en tredjedel af eleverne var i tvivl, da de skulle vælge uddannelse, og størstedelen var i tvivl indtil relativt kort før, de senest skulle træffe et valg og begynde på en uddannelse. Kun hver sjette vidste, hvad de ville inden 9. klasse. Forældre, vejledere og venner spiller en vigtig rolle for eud-elevernes uddannelsesvalg. Sammenlignet med elever på blandt andet hhx og htx har eud-

8 elevernes forældre ifølge de unge selv spillet en større rolle i forbindelse med deres valg af uddannelse. Dette kan hænge sammen med et større behov for støtte, idet valget af eud ofte indebærer, at de unge står over for at skulle træffe et egentligt erhvervsvalg. Kapitlet Læring og ansvar i den praktiske undervisning fokuserede på undervisningen i værkstedet, køkkenet, ved computeren osv. Med andre ord der, hvor eleverne praktiserer faget. 8 Den praktiske undervisning er central for eud-elevernes glæde ved eud. I forhold til den teori, eleverne skal bruge i praksis, foretrækker de fleste elever enten at blive præsenteret for teorien først og herefter prøve sig frem eller, at teorien forklares sammen med en konkret opgave. Kun en mindre gruppe elever foretrækker først at prøve sig frem og derefter få teorien fortalt. Læreren spiller en helt central rolle i forhold til elevernes læring, engagement og motivation i den praktiske undervisning. Når læreren er til stede, tilgængelig og giver sig tid til grundige demonstrationer, er læringsmulighederne for eleverne rigtig gode. Muligheden for at skabe sådanne frugtbare læringsrum, der er rettet mod konkrete praktiske opgaver og aktiviteter, er en stor styrke ved eud. Imidlertid efterlyser eleverne flere af disse gode læringsoplevelser, for spørger man eleverne, kan lærerne være svært tilgængelige, og der kan være megen ventetid. Ventetiden er en kilde til frustration og tab af motivation hos eleverne. Lige under halvdelen af eleverne oplever, at det er svært at vide, hvad lærerne forventer af dem, og eleverne har meget forskellige forudsætninger og motivationer for

9 at deltage og forstå lærernes introduktion og anvisninger. Det er en af udfordringerne for eud at favne og rumme de til tider meget forskellige elever, hvilket de fire elevprofiler, som præsenteres i rapporten samt i denne rapport kapitel 3, også illustrerer. Fx er der en stor andel især blandt de fraværende, men også blandt de usikre og de kritiske, som ikke oplever, at lærerne giver gode tilbagemeldinger på deres arbejde. I kapitlet Fællesskaber og forskelligheder blandt eleverne så vi på det sociale læringsmiljø på eud. 9 Næsten to tredjedele af eud-eleverne synes, der er gode sociale aktiviteter som fx fester og caféer på deres grundforløb. Der er også rigtig god plads til det sociale i eud s praktiske undervisning, da eleverne typisk har rig mulighed for at snakke sammen i de forskellige værksteder, i køkkenet eller, når de sidder ved computerne. 60 % af eleverne bruger hinanden, hvis de synes, noget i undervisningen er svært. For de fleste elever på de tekniske grundforløb handler uddannelsen om at få adgang til et fag og et arbejdsfællesskab snarere end at få adgang til et ungdoms- eller uddannelsesfællesskab. Hg adskiller sig fra de øvrige uddannelser ved i højere grad at være præget af en ungdoms- og uddannelseskultur frem for en arbejdspladskultur. Det fagligt sociale, der bygger på og styrker elevernes engagement og interesse i faget, kan være mere eller mindre organiseret fra fælles lektielæsning og ad hoc sparring mellem eleverne i undervisningen til gruppearbejde, fælles udflugter og brug af eleverne som med-lærere i undervisningen.

10 Mange af de usikre og de fraværende elever oplever at være uden for fællesskabet på selve uddannelsen, og undersøgelsen peger på, at det i høj grad hænger sammen med, at de udelukkes af de andre elevtyper. Det er således også sociale dynamikker mellem eleverne, der er medvirkende til, at de mere udsatte unge ikke bliver integreret fagligt og socialt.

11 Resultater fra denne rapport I kapitlet Eleverne på eud præsenteres de fire elevprofiler de afklarede, de kritiske, de usikre og de fraværende, som vi har dannet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. De fire elevprofiler er en typologi, som i høj grad handler om elevernes motivation, men der er også en anden vigtig dimension på spil, nemlig elevernes faglige selvsikkerhed eller usikkerhed, om man vil. I forhold til elevernes forudsætninger har vi ikke fundet markante signifikante forskelle mellem de fire elevprofilers sociale baggrunde, og for alle fire elevprofiler er det omkring hver fjerde, der ikke syntes godt om grundskolen. Årsagerne til det sidstnævnte ser dog ud til at være forskellige. De usikre synes således især ikke, at de var gode til forskellige udadvendte aktiviteter i grundskolen (som at udtrykke sig mundtligt og at få venner), mens det for de kritiske og især de fraværende derimod typisk var det at lave lektier, de havde svært ved. 11 I Mødet med praktikpladssituationen peger vi på, at det at kunne se et perspektiv med uddannelsen ved at have en praktikplads synes at spille afgørende ind på den daglige motivation og lyst til at engagere sig i uddannelsen. De elever, der har fundet en praktikplads, er generelt mere tilfredse med deres grundforløb, glæder sig oftere til at komme i skole og opgiver sjældnere at følge med, hvis noget i undervisningen er svært. Men det at få en praktikplads er ikke muligt for alle de unge på eud. Mange af eleverne fortæller om, at de oplever det som et udskilningsløb, og en overvejende del er bekymrede eller bange for, at de ikke kan få en praktikplads. Selv om den største udfordring ubetinget kommer udefra det vil sige fra manglen på praktik-

12 12 pladser på arbejdsmarkedet så oplever de unge også en udfordring i forhold til skolernes håndtering af praktikpladssøgningen. Her oplever en del elever, at skolerne svigter ved ikke at opleve det som deres medansvar, at eleverne får en praktikplads. I forbindelse med praktikpladssøgningen er det også svært for eleverne at bruge hinanden, idet mange jo også er hinandens konkurrenter. De pålægges et ansvar for at skaffe sig en praktikplads, som mange slet ikke kan løfte det gælder især de usikre og de fraværende, men for alle fire elevtyper kan udfordringen være helt urimelig, da den kan være umulig at honorere. De unge kan føle sig helt magtesløse, da det afhænger af forhold, som de ikke er herrer over. Der skal meget mere lærerstøtte til på den ene eller den anden måde. Det forhold, at der opstår et skel mellem de elever på et grundforløb, der har en praktikplads, og dem, der ikke har, er med til at skabe en push out mekanisme eleverne imellem, da de elever, der har en praktikplads, oplever, at de har mere travlt, er nødt til at være mere seriøse og derfor ikke ønsker at spilde tid på elever, der ikke er motiveret i samme omfang. Dette forhold skaber en ond cirkel, da det vanskeliggør skolernes arbejde med inklusion af ikke mindst de usikre og de fraværende. I relation til spørgsmålet om skolepraktik tegner der sig et noget mudret billede. I spørgeskemaet svarer mange ved ikke og nej på, om de kunne tænke sig at komme i skolepraktik. Men der er også unge, som godt kunne tænke sig det. Størstedelen af de unge, der er positive over for skolepraktikken, synes, at det er en tryghed og sikkerhed at vide, at man kan falde tilbage på en skolepraktikplads, hvis ikke andet lykkes. Men der hersker stor usikkerhed om, hvad skolepraktik egentlig

13 er betyder det fx, at der slet ikke er kontakt til arbejdsmarkedet? I kapitlet Mødet med faget viser vi, at elevernes motivation ved det faglige har forskellige aspekter, som kan være mere eller mindre fremtrædende hos forskellige elever. For mange elever bliver mødet med eud starten på en proces, hvor de for første gang oplever, at uddannelse ikke alene er en abstrakt proces, men også en konkret proces, der fører til opbygningen af en fagidentitet. For nogle elever er en stærk fagidentitet noget, de oplever er i dem i form af en særlig passion eller et særligt talent for et bestemt fag. Det gælder især mange af de afklarede. Fagidentiteten kan endda være kropsliggjort fx i form af glæden ved lugten af træ. Disse elever identificerer sig meget med faget allerede inden, de kommer på grundforløbet, og hos dem er der således i udgangspunktet i høj grad en indre drevet motivation for at lære. Eud-eleverne kan imidlertid også opleve at blive motiveret af, at erhvervsskolen er en ny verden for dem. Dels ved, at de møder fagligt indhold på grundforløbet, som de ikke havde forventet, dels kan det motivere at opleve personlig udvikling og, at man gennem erhvervsuddannelsen er på vej ind i en voksenverden. Mange elever oplever en stolthed i forbindelse med deres fag en glæde ved det at skabe noget, at de i stigende grad opbygger en viden og opnår anerkendelse. I den forbindelse er det i høj grad oplevelsen af, at der sker en progression i grundforløbet, hvor man udvikler sig og kommer til at mestre sit fag, der motiverer. Oplevelsen af, at man i et fremtidigt arbejde vil kunne anvende det, man lærer på grundforløbet, er også noget, der i høj grad motiverer på eud. Nogle gange ved, 13

14 at fagene opleves som mere spændende, fordi de kan anvendes, men andre gange fordi det, man lærer, opleves som nødvendigt i forhold til ens kommende erhverv og på den måde giver mening for eleverne. Der findes også elever på eud, der ikke er særligt motiverede for at være der. De kan være henvist af sociale myndigheder eller følge sig anbragt tilfældigt, fordi de jo skal være i gang med en eller anden uddannelse. Det er en meget stor udfordring for eud-systemet, men grænsen mellem de motiverede og de umotiverede er naturligvis i høj grad flydende, og netop gennem de ovennævnte motivationsfaktorer er eud i stand til at få motiveret også en del af de elever, som helt var stået af uddannelsesræset, da de kom. I Mødet med pædagogikken og lærerne viser vi, at man også kan udpege forskellige aspekter ved pædagogikken og lærerne på grundforløbet, som motiverer forskellige elever. 14 Eleverne sætter i høj grad temaet selvforvaltning på dagsordenen, og mange elever får lyst til læring af, at der er høje forventninger om selvforvaltning. Fælles for eud-eleverne er det, at den selvdisciplin, som selvforvaltning kræver, i deres optik skal komme, fordi de har lyst til deres uddannelse. Det er der dog en del elever, som har svært ved at leve op til, og når motivationen mangler, har de brug for, at læreren træder til og styrer mere. Det er en markant konklusion, at eleverne gennemgående efterlyser, at lærerne skal spille en mere central rolle. De ønsker mere hjælp og styring til deres selvforvaltning. Det paradoks, der træder frem, er, at den lærerstyring, som mange af eleverne efterspørger, er de individualiserede unges råb om hjælp. De ved godt, at de har ansvaret for sig selv og skal køre deres eget løb, men de

15 vil gerne have meget mere hjælp, end de oplever, at de får. Fx hjælp til at få tiden skåret i mindre bidder, hvor de ved ret konkret, hvad de forventes at arbejde med. Et andet tema i elevernes fortællinger om deres grundforløb er differentiering. Eleverne på eud opererer med en skarp sondring mellem de motiverede og de umotiverede, som spiller ind på deres holdninger til differentiering. Mange af eleverne oplever, at det er nødvendigt, at lærerne differentierer ikke mindst de elever, som opfatter sig som motiverede netop fordi, de oplever, at der er elever på deres grundforløb, som er umotiverede. Men der er også elever, som føler sig uretfærdigt behandlet, når lærere giver udsatte elever positiv særbehandling, hvilket sætter læreren i et dilemma. Det, mange elever efterspørger, er dog, at læreren laver en individuel læsning af eleverne og differentierer derefter, og for mange af eleverne er det derfor centralt, at læreren kender dem. Dette kræver andre kompetencer hos lærerne end tidligere, og lærerne, må støttes og videreuddannes i at vurdere, hvad den enkelte elev har brug for. Her er brug for metodeudvikling. Et tredje tema er elevernes kompetencebevidsthed. I dag er alle unge meget opmærksomme på, at de skal have en uddannelse også eud-eleverne, hvilket giver motivation i sig selv. Men eud-eleverne har også mulighed for at uddanne sig videre efter deres erhvervsuddannelse, og erhvervsskolerne indretter sig mere og mere på at give deres elever lyst og kompetencer til at gøre det. Dette er med til både at rekruttere og fastholde elever til eud, men et dilemma ved denne strategi som fremhæver, at erhvervsuddannelserne ikke skal ses som endestationen i uddannelsessystemet kan være, at man herved skubber nogle elever fra sig. Nemlig de elever, som har 15 I dag er alle unge meget opmærksomme på, at de skal have en uddannelse også eud-eleverne, hvilket giver motivation i sig selv

16 16 valgt uddannelse for at tilegne sig en faglighed med henblik på at komme hurtigt ud i arbejde. 50 % af eleverne har valgt eud på grund af mulighederne for videreuddannelse, men omvendt havde det kun lille eller ingen betydning for den anden halvdel. En anden overvejelse i forbindelse med, at man indretter erhvervsuddannelserne mod videreuddannelse, er, hvordan man herved bedst holder de dygtige elever i faget.

17 Anbefalinger fra den samlede undersøgelse Om praktikplads 1. Barriererne i forhold til praktikpladser ligger primært på arbejdsmarkedet, men ikke alene. Barriererne er også i uddannelserne. Det anbefales, at skolerne går endnu mere aktivt ind i elevernes praktikpladssøgning. Der bør arbejdes mere målrettet på at ruste og støtte eleverne til at søge en praktikplads. Dette vil også være af stor betydning for elevernes motivation i grundforløbet. De forskellige elever har forskellige behov, men særligt de mere usikre unge har brug for, at skolerne i højere grad kommer ind over ansøgningsprocessen, det at kontakte praktikpladsstederne, udarbejdelse af CV er osv. Lærerne skal mere på banen og understøtte de unge, der har brug for mere støtte, end der p.t. er til rådighed på uddannelserne generelt set. 2. En anbefaling til arbejdsgiverne er at tegne kontrakt med eleverne tidligt for det giver motivation også i grundforløbet. 3. Det anbefales, at de unge får sikkerhed for gennemført uddannelse, uanset om de selv er i stand til at få en praktikplads, da netop usikkerheden spiller ind på den i forvejen vigende søgning til erhvervsuddannelserne. I øjeblikket opleves det af de unge som mere sikkert at gå efter en gymnasial uddannelse, hvor man ikke risikerer at komme i en situation, hvor man ikke kan færdiggøre uddannelsen. 4. Virksomhederne skal have bedre muligheder for at have eleverne i kortere perioder og ikke nødvendigvis i hele hovedforløbet. 17

18 Om skolepraktik 5. Med henblik på sikkerhed for gennemført uddannelse anbefales det, at der arbejdes mere målrettet med at udvikle og kvalificere skolepraktikken, så den bliver mere attraktiv ikke mindst i elevernes øjne. Det er vigtigt, at alle parter undgår at tale skolepraktikken ned og tildele den en lavere status. 6. De unges forestillinger omkring skolepraktikken bærer præg af, at de forstår det som noget, der udelukkende foregår på skolerne og ikke involverer arbejdsmarkedet. Det bør derfor konsolideres, at skolepraktik altid indbefatter, at man også kommer ud i nogle virksomheder. Det kan overvejes at kalde skolepraktikken noget andet end skolepraktik, så den ikke så entydigt signalerer, at alt her foregår i skoleregi. Grænserne mellem skolepraktik og egentlig praktik er ofte mere slørede. 7. Systemet skal være sådan, at alle eud-elever ligesom gymnasieelever kan tage en hel uddannelse. Dette indebærer, at alle kan fortsætte direkte i hovedforløbet uafhængigt af, hvilken form for praktik de skal i. 18 Om de uafklarede 8. I lyset af at mange unge betragter deres valg af indgang og uddannelse som led i en afsøgningsproces, anbefales det såvel skoler som det politisk-administrative niveau at arbejde med en nuanceret forståelse af frafald, hvor der skelnes mellem frafald til anden uddannelse og frafald til andet end uddannelse. 9. Det, at valget af uddannelse for en relativt stor andel af de unge i høj grad er en afsøgningsproces, og at en del træffer deres valg af uddannelse og indgang meget sent, giver også anledning til at anbefale det

19 politiske niveau at overveje, om man kunne gøre de uafklarede elever mere afklarede gennem et andet forløb, inden de starter på et eud-grundforløb. I denne forbindelse er de politiske visioner om fleksuddannelse særdeles interessante, men kræver naturligvis konkretisering. Om faglighed som motivationsfaktor 10. Undersøgelsen viser, at en del elever brænder for et bestemt fag, og at fagidentiteten tidligt er stærk hos disse unge. Det er en styrke men det kan nemt blive det modsatte, hvis det så ikke kan lade sig gøre for de unge at få adgang til netop det fag, de drømmer om. Derfor er det vigtigt at afdramatisere valget og prøve at få de unge til at forstå, at man kan blive glad for mange ting. 11. Som erhvervsskole og som lærer på eud er det vigtigt at være opmærksom på, at elevernes motivation i forhold til det faglige kan have forskellige aspekter. Man kan fx ikke forvente, at alle eleverne i udgangspunktet identificerer sig med faget og har den stærke indre motivation, som en sådan fagidentitet giver. Det er for en del elever noget, der skal bygges op. 12. Men som skole eller lærer kan man arbejde med at opbygge, udvikle og udfordre elevernes fagidentitet ved at anerkende og forsøge at appellere til alle de forskellige aspekter af elevernes motivation ved det faglige. Både til den helt særlige passion for faget og til oplevelsen af, at eud er en ny spændende voksenverden, samt til elevernes stolthed ved faglig progression og deres glæde ved, at det, de lærer, kan anvendes i deres fremtidige arbejde. 13. Det er dog centralt ikke blot at appellere til elevernes motivation for det direkte anvendelsesorienterede, 19

20 men også at arbejde med at motivere eleverne til at tilegne sig mere generelle kompetencer inden for deres fag. 20 Om selvforvaltning 14. Når undervisningen er lagt an på selvforvaltning, er det centralt, at de elever, som har svært ved at finde den motivation, dette kræver, får hjælp ved, at læreren styrer mere og gør forventningerne til eleverne klare og konkrete. Det er især vigtigt i forhold til de kritiske og de fraværende. 15. Lærerne spiller en helt central rolle i forbindelse med netop spørgsmålet om selvforvaltning. Eleverne efterlyser gennemgående, at lærerne støtter op, når den enkelte ikke formår at løfte sig selv. Det er de individualiserede unges råb om hjælp. De oplever, at de ikke magter eller har modenheden til at løfte ansvaret for deres egen uddannelse alene. Derfor anbefales det kraftigt, at lærerne går mere aktivt ind og tager et medansvar for elevernes deltagelse. De skal holde en hånd under de elever, der ikke selv magter at forvalte deres egen uddannelse. De skal hjælpe til at styre de unges læreprocesser, fx ved at tilrettelægge flere korte og mere overskuelige forløb med klare opgaver. 16. Det anbefales generelt at reducere elevernes oplevelse af ventetid i den praktiske undervisning. Her kan forskellige metoder supplere hinanden som fx, at eleverne hjælper hinanden, brug af undervisningsassistenter og flere lærertimer, organiseringer af læringsrummet, så nye former for teknologi er integreret i undervisningen (fx filmoptagelser af en konkret opgave eller detaljerede instruktioner, der indeholder billeder og lyd).

21 Om differentiering 17. Lærerne må være i stand til at tildele forskellige elever passende ansvar for egen læring. At håndtere de forskellige elever i samme undervisningssituation kræver andre kompetencer hos lærerne, end mange er vant til. Derfor må skolerne sørge for, at lærerne opkvalificeres til at vurdere, hvad den enkelte elev har brug for, og dermed kan håndtere at arbejde med forskellige elever. 18. Det anbefales lærerne at have fokus på kommunikationen med eleverne og så vidt som overhovedet muligt sikre sig, at alle eleverne er bevidste om, hvad deres rolle i læringsaktiviteterne er, og hvad de forventes at skulle præstere og producere. Det er vigtigt at gøre introduktioner og anvisninger forståelige for den enkelte elev ud fra hans eller hendes forudsætninger, samt at læreren har ekstra opmærksomhed på de elever, som ikke af sig selv er opsøgende, og som ikke har et forhåndskendskab til eud. Især for disse elever kan bl.a. fagsproget udgøre en væsentlig barriere for at kunne følge med og føle sig hjemme og velkommen på uddannelsen. 21

22 Om kompetenceudvikling 19. Det er vigtigt for både rekruttering og fastholdelse af eleverne, at erhvervsskolerne giver muligheder for videreuddannelse. Disse muligheder skal således være der og tydeliggøres for eleverne men på måder, hvor der fortsat er plads til elever, som vælger eud, fordi det netop tænder dem at tilegne sig en faglighed med henblik på at komme hurtigt ud i arbejde. 22 Om fællesskaber 20. Det anbefales, at lærere og skoler i deres arbejde med det sociale miljø på uddannelserne forsøger at skabe og dyrke et fællesskab blandt eleverne, der går på tværs af de forskellige elevgrupper. Det er vigtigt, at der arbejdes på at skabe en mere rummelig kultur på uddannelserne. Det sociale og kammeraterne er afgørende for motivationen. Derfor bør det være en central del af det pædagogiske arbejde at være med til at skabe et godt socialt klima både i og uden for undervisningen. 21. I forlængelse heraf anbefales det skolerne at overveje, om det er hensigtsmæssigt at adskille forskellige elevgrupper, som det bl.a. sker gennem grundforløbspakker. Vi anbefaler at begrænse opdelingen af eleverne mest muligt for dermed at bidrage til at begrænse de mere udsatte unges eksklusion fra uddannelserne. 22. Det anbefales lærere og skoler at overveje, hvordan man kan planlægge og organisere læringsrummet på måder, hvor eleverne i højere grad tilskyndes til at trække på hinandens kompetencer som en form for med-lærere på tværs af elevgrupperne.

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

danske ERHVERVSSKOLER i. rrjerwr

danske ERHVERVSSKOLER i. rrjerwr Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 134 Offentligt Mk VHP danske ERHVERVSSKOLER i. rrjerwr Februar 2010 Handelsgymnasiet - kvaliteter og udfordringer Dette hæfte indeholder de indtil nu vigtigste

Læs mere

Status på projektet:

Status på projektet: Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Rikke Brown Arnt Louw Vestergaard Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Erhvervsskolernes

Læs mere

Aalborg Universitet. Ungdom på erhvervsuddannelserne Brown, Rikke; Louw, Arnt Vestergaard; Katznelson, Noemi. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Ungdom på erhvervsuddannelserne Brown, Rikke; Louw, Arnt Vestergaard; Katznelson, Noemi. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Ungdom på erhvervsuddannelserne Brown, Rikke; Louw, Arnt Vestergaard; Katznelson, Noemi Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i morgen

Jeg kommer heller ikke i morgen Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Midtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Midtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Midtvejsseminar Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Man kan være lidt herre over sine egne ting om arbejdsprocesser,

Læs mere

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd. Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Fravær på erhvervsskoler og VUC

Fravær på erhvervsskoler og VUC Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkrapport for EUD ekskl. SOSU Svarprocent: % (30088/40281) Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen, datagrundlag og sammenfatning af undersøgelsens

Læs mere

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 %

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 % Den 20. maj 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUPDUWVIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på praktikpladstal for marts måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne

Læs mere

Antal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 %

Antal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 % Den 22. juni 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUDSULOIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på tal for perioden april måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne

Læs mere

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL FKB Administration AMU-Djursland 15 0,0 BEC Business Education College (Ballerup EUC) 1.180 1,8 2.099 3,9 2.677 2,8 Bornholms Erhvervsskole 5 0,0 Business College Horsens 704 1,1 975 1,8 2.238 2,3 1.965

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014 Vejledning om udarbejdelse af Målrappering 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Erhvervsrettede uddannelser (med undtagelse af Social- og Sundhedsskoler) Kvalitets-

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Elevtrivselsundersøgelsen 11 EUD ekskl. SOSU, SOSU og HTX/HHX Anders Filtenborg, Afdelingschef, Ennova Odense, 25. januar Ennova A/S Datagrundlag EUD ekskl. SOSU 21.616 svar (1:13.632) SOSU 6.6 svar (1:

Læs mere

ETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016

ETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016 ETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Rapporten er baseret på 251 svar Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Resultater for Elevtrivsel på institutionsniveau

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

Erhvervsskolerne: EUD-reformen er en blød mellemvare

Erhvervsskolerne: EUD-reformen er en blød mellemvare Erhvervsskolerne: EUD-reformen er en blød mellemvare Af Per Bang Thomsen og Camilla Kongsted 18. marts 2014 kl. 5:00 REFORM: Reformen af erhvervsuddannelserne får en lunken modtagelse fra landets erhvervsskoledirektører.

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 34.1 elever Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til

Læs mere

Tabel 2 - hele 2011 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2011 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Tabel 2 - hele - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 0,00 621402 IBC International

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

NCE og PRAXIS Konference om EUD reformen. Workshop session. GF1. Differentiering, ungemiljø (og IT) De største udfordringer

NCE og PRAXIS Konference om EUD reformen. Workshop session. GF1. Differentiering, ungemiljø (og IT) De største udfordringer NCE og PRAXIS Konference om EUD reformen Workshop session. GF1. Differentiering, ungemiljø (og IT) De største udfordringer Tilbage til ungdomsuddannelse vi skal genlærer det. Differentiering (målrettede/tvivlende)

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer pr. 31/3. 2016 CELF 11 22 40 Den jydske Haandværkerskole 22 22 Erhvervsskolen Nordsjælland 12 20 32 EUC Nord 18 27 45 EUC Nordvest 10 11 21 EUC Nordvestsjælland 14 29 44 EUC Sjælland 10 5 39 55 EUC Syd

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

2013 Elevtrivselsundersøgelsen

2013 Elevtrivselsundersøgelsen 13 Elevtrivselsundersøgelsen Januar 14 ESB - EUD ekskl. SOSU Svarprocent: Ikke oplyst (21715 besvarelser) Benchmarking rapport - ESB Netværket Fortroligt Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Forskningstilknytning PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Præsentation Teknisk Skole Silkeborg Præsentation Charlotte og Louise Skolens overvejelser

Læs mere

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

DE TOPMOTIVEREDE UNGE DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer pr. 31/01. 2015 CELF 14 11 30 Den jydske Haandværkerskole 14 14 Erhvervsskolen Nordsjælland 17 20 EUC Nord 20 21 43 EUC Nordvest 10 5 15 EUC Nordvestsjælland 12 28 41 EUC Sjælland 9 6 39 56 EUC Syd 8 12

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Månedsstatistik januar 2012

Månedsstatistik januar 2012 Månedsstatistik januar 2012 EL Statistikken er baseret på de seneste tal fra UNI-C, offentliggjort medio januar og dækkende aktivitet til og med november. Næste statistik offentliggøres medio februar.

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet set har et positivt syn på kvaliteten af

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport for HTX og HHX Svarprocent: 85% (28832/33985) Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen, sammenfatning af undersøgelsens resultater

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik på dele af centerets forskning Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2013 og 2014. Bilaget indeholder 15 tabeller. Tabel

Læs mere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Områderapport. Svarprocent: 56% (10/18)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Områderapport. Svarprocent: 56% (10/18) VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Områderapport Social- og sundhedsassistentuddannelsen Svarprocent: 56% (10/18) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation,

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. De lokale uddannelsesudvalg summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. De lokale uddannelsesudvalg summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 De lokale uddannelsesudvalg summary De lokale uddannelsesudvalg skal bygge bro mellem erhvervslivet og erhvervsskolerne, og derfor omfatter undersøgelsen

Læs mere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger pr. 31/01. 2015 AMU Nordjylland 57 36 94 Campus Bornholm 30 31 CELF 26 34 7 69 139 Den jydske Haandværkerskole 211 214 Erhvervsskolen Nordsjælland 68 216 286 Erhvervsskolerne Aars 5 5 EUC Nord 50 141 191

Læs mere

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Skolerapport. Svarprocent: 52% (34/66)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Skolerapport. Svarprocent: 52% (34/66) VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Svarprocent: 52% (34/66) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation,

Læs mere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Pædagogisk assistent. Områderapport. Svarprocent: 77% (10/13)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Pædagogisk assistent. Områderapport. Svarprocent: 77% (10/13) VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Områderapport Svarprocent: 77% (10/13) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Tabel 1 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere

Tabel 1 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere Godkendt institution 2205 Finansiel rådgivning og forsikring Geografisk dækningsområde Minimumsaktivitet (årselever) Total aktivitet 2010 (årselever) Difference (årslever) % af minimumsaktivitet CPH WEST

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle?

Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle? Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle? Forsker-praktiker netværksmøde torsdag d. 29. september 2011 Lena Lippke Baggrund Del af det nationale forskningsprojekt Frafald og fastholdelse

Læs mere