Årsrapport 2013 for Statsbiblioteket

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2013

2 VICTOR ALBECKS VEJ AARHUS C sb@statsbiblioteket.dk Danske Bank CVR/SE EAN Årsrapport 2013 for Statsbiblioteket Marts

3 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERSIGT OVER TABELLER, NOTER OG BILAG PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB BERETNING Præsentation af Statsbiblioteket Statsbibliotekets omfang Årets resultater Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Målrapportering Målrapporteringens første del: Skematisk oversigt Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger Redegørelse for reservation Forventninger til kommende år REGNSKAB Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Resultatdisponering Forklaring af tilbageførte hensættelser Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskab BILAG TIL ÅRSRAPPORTEN

4 OVERSIGT OVER TABELLER, NOTER OG BILAG Beretning og Målrapportering Tabel 1: Statsbibliotekets samlede aktivitet Tabel 2: Belysning af udvikling Tabel 3: Statsbibliotekets økonomiske hoved- og nøgletal Tabel 4: Sammenfatning af økonomi for Statsbibliotekets opgaver Tabel 5A: Årets resultatopfyldelse Tabel 6: Reservation Regnskabstabeller Tabel 7: Resultatopgørelse Tabel 8: Resultatdisponering Tabel 9: Balancen Tabel 10: Egenkapitalforklaring Tabel 11: Udnyttelse af låneramme Tabel 12: Opfølgning på lønsumsloft Tabel 13: Bevillingsregnskab Obligatoriske noter Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Note 2: Materielle anlægsaktiver Note 3: Hensatte forpligtelser Obligatoriske bilag Bilag 3a: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (underkonto 95) Bilag 3b: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (underkonto 97) Øvrige tabeller Bilag 4: Anvendt regnskabspraksis Bilag 5: Opgavehierarki Bilag 6: Nøgletal 4

5 1. PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB Årsrapporten omfatter Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Statsbiblioteket (CVR-nr ) er ansvarlig for: Statsbiblioteket og Statens Avissamling i Aarhus. Herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse bevillingskontrollen for Påtegning Der tilkendegives her: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse delte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåelse af aftaler og sædvanlig praksis. 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Sted, dato Sted, dato Underskrift Underskrift Direktør Svend Larsen Departementschef Marie Hansen 5

6 2. BERETNING 2.1. Præsentation af Statsbiblioteket Statsbiblioteket er en del af Kulturministeriet, og for perioden er der indgået rammeaftale mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Statsbiblioteket i Aarhus på den anden. Statsbiblioteket er oprettet ved lov i 1897 som et alment forskningsbibliotek det overordnede formål at opbygge samlinger af informations- og dokumentationsmateriale og stille det til rådighed for den danske offentlighed. Lovgrundlaget er lov nr (oprettelse), lov nr (oprettelse af Statens Avissamling), lov nr (lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer mv.), lov nr (lov om biblioteksvirksomhed), lov nr (lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale). Mission Statsbiblioteket skaber adgang til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og tilgængeliggøre kulturarven. Vision Som universitetsbibliotek for Aarhus Universitet udvikler og leverer Statsbiblioteket service afsæt i universitetets strategi for forskning, uddannelse og videnspredning. Som overcentral for danske folkebiblioteker udvikler og leverer Statsbiblioteket ydelser, som supplerer folkebibliotekernes servicetilbud til borgerne. Statsbiblioteket fungerer som centralt depotbibliotek og lånecenter samt understøtter betjeningen af etniske minoriteter og indvandrere. Som nationalbibliotek indsamler, bevarer og tilgængeliggør Statsbiblioteket danske aviser og audiovisuelle ier, danske internetsider samt danske bøger og tidsskrifter. Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og ier. Statsbiblioteket skaber attraktive rum for forskning, uddannelse og oplevelse Statsbiblioteket udfolder informationsteknologien, så brugerne hurtigt og smart kan skaffe alt relevant indhold Statsbiblioteket stiller alt indhold til rådighed online i Opgaver Statsbiblioteket opfylder sin mission ved at udføre følgende opgaver: Biblioteksservice baseret på fysiske materialer Biblioteksservice baseret på digitale materialer Vejledning og anden formidling Forskning. Årsrapporten vedrører hovedkonto : Statsbiblioteket og Statens Avissamling i Aarhus (driftsbevilling). 6

7 2.2. Statsbibliotekets omfang Tabel 1 giver et samlet overblik over bibliotekets samlede økonomiske aktiviteter. Biblioteket administrerer en driftsbevilling og tabellen viser bruttoudgifter og -indtægter. Tabel 1: Statsbibliotekets samlede aktivitet. (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Drift Udgifter 203,0 201,9 Indtægter 24,7 29,2 Administrerede ordninver mv. Udgifter - - Indtægter - - Anlæg Udgifter - - Indtægter Årets resultater Af afsnit fremgår det, at Statsbibliotekets faglige resultater for året 2013 vurderes som værende tilfredsstillende. I afsnit beskrives det økonomiske resultat som værende tilfredsstillende. På denne baggrund vurderes det samlede resultat for 2013 som tilfredsstillende Årets faglige resultater Som det fremgår af afsnittet om målrapportering, har Statsbiblioteket leveret resultater på alle de udpegede målområder. Resultaterne virker til, at biblioteket lever op til missionen, og de bidrager til virkeliggørelse af visionen og peger fremad. Biblioteksservice baseret på fysiske materialer efterspørges fortsat, men udlån effektueres i stigende omfang ved on demand digitalisering. Udlån af fysiske materialer er en del af Statsbibliotekets opgaver som nationalt lånecenter og aktivitetsniveauet er stabilt. Det gælder såvel indlemmelse af materialer som udlån. Efter lang forberedelse blev der startet på digitalisering af 32 millioner avissider. Projektet vil vare flere år, men de første digitaliserede aviser planlægges tilgængeliggjort i Benyttelsen af biblioteksservice baseret på digitale materialer er steget, og en ny kanal digitale radio- og tv-udsendelser ( Mediestream ) blev lanceret og markedsført succes. Rammerne om varetagelse af universitetsbiblioteksopgaven blev fornyet, idet Statsbiblioteket indgik en rammeaftale Aarhus Universitet til erstatning for aftalen fra Med afsæt i den nye rammeaftale er der arbejdet både effektivisering og serviceudvikling på flere områder. Aftalen sikrer, at Aarhus Universitet fortsat bidrager til finansieringen af den samlede universitetsbiblioteksservice. Biblioteksservicen til det store sundhedsfaglige område blev udvidet og styrket overførsel af Psykiatrisk Forskningsbibliotek fra Region Midt til Statsbiblioteket. Brugen af det fysiske bibliotek er vokset øget antal besøgende, som giver udtryk for, at Statsbiblioteket tilbyder et godt studiemiljø. Der er også arbejdet det digitale læringsrum. Det gælder det netbårne lektiehjælpstilbud Lektier Online, som har udvidet aktiviteterne. Aktiviteterne vedrørende forskningsdata og forskningsinfrastruktur er øget. Der er sideløbende arbejdet ressourceoptimering, blandt andet indsats for at reducere sygefravær (gennemsnit pr. arbejder reduceret fra 8,3 dage i 2012 til 6,4 dage i 2013). 7

8 Produktivitetsudviklingen er tilfredsstillende, idet procesomkostningerne er faldet som forudsat, jfr. nøgletalssoversigten (bilag 6, punkterne 5 og 6). De faglige resultater vurderes som tilfredsstillende. Tabel 2: Belysning af udvikling. Type Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Note Udlån (fysiske) Interurbane indlån (fjernlån) Bøger, antal købte til AU Tidsskriftsabonnementer, antal købte til AU E-bøger, antal tilgængelige til AU E-bøger, antal download E-tidsskrifter, antal tilgængelige til AU E-tidsskrifter, antal download Databaser, antal tilgængelige til AU Databaser, logins/søgninger til AU Radio, antal tilgængelige timer TV, antal tilgængelige timer Kommuner, antal tilsluttede BibZoom Besøgende/brugere, antal BibZoom Download, antal BibZoom Streaming, antal BibZoom (opstart 1. juli 2010) Besøgende, antal Statsbiblioteket Stigningen i 2013 skyldes, at antallet af fornyelser er steget drastisk, da der nu er mulighed for nemt at forny alt materiale på én gang. 2. Stigningen i 2013 skyldes indkøb af nye titler (enkelt titler+pakker), samt forøgelse af antal titler i pakkerne/databaserne. I 2011 er der indkøbt nye e-bogspakker inkl. tidligere års udgivelser. 3. Faldet for 2013 skyldes blandt andet opsigelser og tilgang/afgang i de enkelte pakker. Faldet for 2010 skyldes først og fremmest en ændring i tællemåde i to licenser, hvor antal titler der faldt fra hhv titler til titler og fra til Af antallet i 2013 udgør Børsen Dette er en kraftig stigning i forhold til 2012, hvor tallet for Børsen var Grunden til den kraftige stigning skyldes, at der i 2012 manglede statistik for 4 mdr. p.g.a skift af statistikmodul midt i året. Årsagen til at Børsen udgør en så stor del af antal downloads, er fordi Børsen opgør tallet som antal sidevisninger, hvorimod andre udgivere ofte opgør tallet som antal fuldtekstdownload (antal PDF/HTML). Tallet var meget højt i 2010 på grund af benyttelse af en bestemt database i et forskningsprojekt (ved Business and Social Sciences, Aarhus Universitet). 5. Stigningen fra 2011 til 2012 på 11 % forklares dels ved nytilkomne radiokanaler og dels ved arkivering af knapt 100 lokalradiostationer via streaming i uge Tallet på 71 i 2013 dækker 68 traditionelle kommuner og tre institutioner (Statsbiblioteket, Det Jyske Musikkonservatorium og Grønland). De 68 kommunebiblioteker dækker 64 % af befolkningen. 7. Faldet i både download og streaming skyldes, at befolkningsdækningen er gået ned ca. 20 % fra 2012 til 2013 (de tilsluttede kommuner i 2013 er mindre befolkningsmæssigt end de tilsluttede kommuner i 2012). 8. Besøgstallet er kun for Victor Albecksvej 1. 8

9 Årets økonomiske resultat I årarapport for 2012 opstillede Statsbiblioteket et grundbudget for 2013, der udviste et underskud på 5,4 mio. kr. i forhold til bevillingen. Årets realiserede resultat er belyst i nedenstående tabel økonomiske hoved- og nøgletal for Som det fremgår, har biblioteket i 2013 haft et merforbrug på 1,0 mio. kr. i forhold til den indtægtsførte bevilling og de eksterne indtægter. Sammenholdt det forventede merforbrug på 5,4 mio. kr. i grundbudgettet er der tale om en afvigelse på 4,4 mio. kr. Afvigelsen skal ses i sammenhæng en større tilgang af indtægter. Nedenfor er det beskrevet, hvordan årets økonomiske resultat er opnået, herunder særlig væsentlige begivenheder, der har haft indflydelse herpå. Årets resultat vurderes i forhold til det forventede, herunder forventningerne i årsrapporten fra 2012, samt forventninger til det kommende år. Tabel 3: Statsbibliotekets økonomiske hoved- og nøgletal. Mio. kr., løbende priser RESULTATOPGØRELSE Ordinære driftsindtægter -192,7-187,6-198,7 - Heraf indtægtsført bevilling -169,3-165,3-171,7 - Heraf eksterne indtægter -23,4-22,3-27,0 Ordinære driftsomkostninger 176,4 174,2 185,8 - Heraf løn 87,0 86,6 88,5 - Heraf afskrivninger 13,0 13,5 12,7 - Heraf øvrige omkostninger 73,3 72,2 82,3 Resultat af ordinær drift -16,3-13,4-12,9 Resultat før finansielle poster -16,4-10,9-8,9 Årets resultat -7,2-1,5 1,0 BALANCE Anlægsaktiver 192,5 200,6 202,7 Omsætningsaktiver 58,7 61,7 73,9 Egenkapital 22,4 23,9 22,9 Langfristet gæld 188,2 191,6 198,9 Kortfristet gæld 39,7 44,4 52,5 Lånerammen 226,4 226,4 226,4 Træk på lånerammen 187,5 197,4 199,4 FINANSIELLE NØGLETAL Udnyttelsesgrad af lånerammen 82,8 % 87,2 % 88,1 % Negativ udsvingsrate 584,0 % 629,9 % 599,5 % Overskudsgrad 3,8 % 0,8 % -0,5 % Bevillingsandel 87,9 % 88,1 % 86,4 % PERSONALEOPLYSNINGER Antal årsværk 224,3 208,6 211,7 Årsværkspris 0,4 0,4 0,4 Lønomkostningsandel 45,2 % 46,1 % 44,5 % Lønsumsloft 87,2 87,5 86,4 Lønforbrug 81,3 81,0 81,1 Med virkning fra 2012 opgøres træk på lånerammen som summen af immaterielle og materielle anlægsaktiver (undtaget donation) og ikke som tidligere som saldoen på FF4. Det er derfor ikke muligt at sammenligne tal vedrørende træk på lånerammen tidligere år. Fra 2012 danner SKS grundlag for antal årsværk, og der er foretaget tilretning af dette for

10 Samlet set er det økonomiske resultat vurderet tilfredsstillende. Statsbiblioteket har i 2013 realiseret et underskud på 1,0 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 5,4 mio. kr. i bibliotekets grundbudget. Statsbiblioteket måtte i starten af 2013 påbegynde et nyt avisudbud. Primo 2013 forventede Statsbiblioteket at kunne forbruge 3,3 mio. kr. til digitalisering af aviserne, men der blev først underskrevet en aftale digitaliseringsfirmaet Ninestars i august, og selve digitaliseringen blev påbegyndt sidst på året. Derfor blev der realiseret færre udgifter, som resulterende i et mindre træk på tidligere års reserverede bevillinger. De fremadrettede budgetter er tilpasset, og Kulturministeriet har givet Statsbiblioteket adgang til i 2014 at forbruge 3,9 mio. kr. af reserveret bevilling. Statsbiblioteket afholder årligt to budgetrunder. Første budgetrunde i 2013, for perioden 1. januar til 30. april, blev gennemført, og der blev konstateret et forventet mindre forbrug på lønbudgettet samt forventede merindtægter. På lønbudgettet var der tale om et overskud på ca. 3,6 mio. kr., som primært skyldtes ledige stillinger som er helt nedlagt eller hvor besættelsen er udskudt. På indtægtssiden forventedes en samlet merindtægt på 3,3 mio. kr. Biblioteket har regelsættet God Økonomistyring søgt og opnået et større kendskab til forventede indtægter. Sammenhængen mellem bibliotekets delregnskaber blev gennemgået, og herved blev der skabt et bedre grundlag for den fremadrettede budget- og regnskabsopfølgning på tværs af bibliotekets delregnskaber. Efter biblioteket fik kendskab til de nævnte besparelser og merindtægter opstod muligheden for fremrykning af udgifter, der var budgetteret til efterfølgende år. Derfor blev der igangsat forskellige projekter heriblandt: Indkøb af digitaliserede ældre årgange af tidsskrifter ( backfiles ) Digitalisering af bogværket De danske aviser , 1-3 som baggrundsmateriale til de digitaliserede aviser Sikringsopgave (Låsesystem) Indkøb af materiale til chipning af bøger for at imødekomme folkebibliotekernes ønske om at kunne udlåne Statsbibliotekets bøger via chipning (i stedet for stregkoder) Retrospektivt indkøb af metadata for dansk materiale for at øge synligheden af dette materiale ved søgning i Statsbibliotekets database Lyddæmpning i publikumsarealet for at imødekomme brugerønske herom. Der er tale om fagligt velbegrundede og prioriterede projekter, som det var muligt at fremrykke. Med en forventning om gennemførsel af disse projekter blev Kulturministeriet i forbindelse 2. budgetopfølgning delt, at biblioteket forventede at realisere et underskud i 2013 på 2,7 mio. kr. Statsbiblioteket blev i 2012 ramt af en vandskade. Vandskaden viste sig desværre at være mere omfangsfuld end først antaget. Skaden skyldes forkert monterede sikringspladser fra stilladset, som blev brugt til tagrenovering, hvilket førte, at afledt tagvand trængte gennem facedevæggen efterfølgende fugt og skimmelsvamp. Skaden blev anmeldt i 2012, og efter diverse omfangsrapporter til skadevolders forsikringsselskab kunne udbedringsarbjedet begynde 1. december Erstatningssummen for første del af udbedringen er på 3,9 mio. kr. ex. moms, som blev udbetalt til Statsbiblioteket primo Statsbibliotekets læsesal vil udgøre anden del af udbedringsarbejdet, men denne del er endnu ikke udredt, og forsikringssummen er derfor endnu ikke fastsat. Forsikringssummen for første del af af udbedringen dækker forbedring til det nivaeu, som der var før vandskaden indtraf. På grund af vandskaden har det ikke kunne lade sig gøre at foretage den budgetterede vedligeholdelse. Derfor hensatte biblioteket 1,0 mio. kr. ultimo 2012 og 0,5 mio. kr. ultimo 2013 til vandskaden. 10

11 Nøgletalsanalyse Ser man på de finansielle nøgletal i tabel 3, kan det konstateres, at biblioteket har overholdt sin låneramme i 2013, idet udnyttelsesgraden er opgjort til 88,1 %. Den negative udsvingsrate måler det overførte overskuds størrelse sat i forhold til bibliotekets maksimalt tilladte negative videreførelse i henhold til finansloven. Denne negative udsvingsmargin (den såkaldte statsforskrivning) er for bibliotekets vedkommende på 3,27 mio. kr. Som følge af det negative resultat har der været en mindre forringelse i den negative udsvingsrate, så den i 2013 udgør 599,5 % mod 629,9 % i 2012 (overført overskud ultimo på 19,6 mio. kr. i forhold til startkapitalen 3,27 mio. kr.). Overskudsgraden udtrykker udnyttelsen af det økonomiske råderum, som biblioteket har gennem sine driftsindtægter. I 2013 udnyttede biblioteket 100,5 % af det bevillingsmæssige råderum. Overskudsgraden på -0,5 % er udtryk for årets underskud, der kan beskrives som beskedent i forhold til udgiftsniveauet. Dette afspejler en stram styring, prioritering og opfølgning inden for de bevillingsmæssige rammer, som biblioteket har til rådighed. Bevillingsandelen, der opgøres som andelen af den indtægtsførte bevilling i forhold til de samlede ordinære driftsindtægter, ligger i den oplyste periode på et fast højt niveau. Dette viser, at biblioteket overvejende er finansieret af bevillingen på finansloven. Andelen i 2013 er dog den laveste i oplyste periode, hvilket underbygger førnævnte forklaring om flere indtægter i 2013 end forventet. Årsværksprisen er fastholdt på 0,4 mio. kr. som i de øvrige år. Overtagelsen af Psykiatrisk Forskningsbibliotek pr. 1. april 2013 har ført en stigning i antal årsværk fra 208,6 i 2012 til 211,7 i Årets reservation Statsbiblioteket har ultimo 2013 reserveret 5,5 mio. kr. til forbrug i senere år. Til aktivitet Avisbibliotek Danmark blev der reserveret 5,5 mio. kr. Som nævnt på forrige side blev aktiviteten ramt af udskudt udbud, og aktiviteten kom senere i gang end forventet, hvorfor der blev reserveret 5,5 mio. kr Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Statsbiblioteket skal levere information, viden og oplevelse samt bevaring for eftertiden. Det er den tilsigtede effekt (jfr. Opgavehierakiet; bilag 5). For at opnå denne effekt udføres fire hovedopgaver: Biblioteksservice baseret på fysiske materialer, Biblioteksservice baseret på digitale materialer, Vejledning og anden formidling samt Forskning. Ressourceforbruget til disse hovedopgaver er angivet i tabel 4. Statsbiblioteket havde i 2013 indtægter for i alt 200,9 mio. kr. og omkostninger for 201,9 mio. kr. Andel af de samlede omkostninger er beregnet på baggrund af de faktiske omkostninger gået til de enkelte opgaver. Denne andel er brugt til at opgøre indtægtsført bevilling og andel af årets resultat. 11

12 Tabel 4: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver. Mio. kr., løbende priser Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Andel af årets overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration -59,8-4,8 70,4 34 % 5,8 Biblioteksservice baseret på fysiske materialer -39,1-2,8 46,0 22 % 4,1 Biblioteksservice baseret på digitale materialer -51,7-12,8 60,8 31 % -3,7 Vejledning og formidling -16,4-5,7 19,3 10 % -2,8 Forskning -4,6-3,2 5,4 3 % -2,4 I ALT -171,7-29,2 201,9 100 % 1,0 Opgaven Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration udgør 35 % af bibliotekets samlede omkostninger. Andelen er faldet fra 36 % i 2012 til 35 % i Omkostninger til ufordelt it-drift og udvikling (netværk, servere m.m.) belaster opgaven 19,8 mio. kr. (i niveau 2012). For opgaven Biblioteksservice baseret på fysiske materialer er andelen af omkostninger faldet fra en andel i 2009 på 29 % til en andel i 2013 på 22 %, mens Biblioteksservice baseret på digitale materialer er steget fra en andel i 2009 på 24 % til en andel i 2013 på 31 %. Det afspejler det strategiske mål om at kunne give flere adgang til mere ved at prioritere digitalt materiale frem for analogt. Det afspejler også en ieudvikling, hvor udgivelse af trykte tidsskrifter er faldende. I 2006 håndterede Statsbiblioteket danske tidsskrifttitler i pligtaflevering; i 2013 var tallet Et tilsvarende kraftigt fald gør sig ikke gældende for bøger (monografier): i 2006 håndteredes pligtafleverede bøger, i 2013 var tallet Udgiften til Vejledning og formidling er øget, og det afspejler de strategiske mål om at øge synligheden af bibliotekets serviceydelser og at hjælpe brugerne til at kunne navigere i en voksende mængde information. 12

13 2.5 Målrapportering Årets resultat på de aftalte målområder præsenteres nedenfor i skemaform for at lette overblikket. Uddybning og vurdering af mål og resultater følger efter skemaet Målrapporteringens første del: Skematisk oversigt Tabel 5A: Årets resultatopfyldelse. Opgaver Mål Resultater 2013 Biblioteksservice baseret på fysiske materialer 1) Statsbiblioteket vil øge benyttelsen af de fysiske materialer ved at intensivere arbejdet at digitalisere den trykte og den analoge kulturarv. Digitalisering on demand er øget (digital levering af kopier fra trykte tidsskrifter). Digitalisering af 32 mio. avissider er påbegyndt. 2) Statsbiblioteket vil videreføre funktionen som nationalt lånecenter. Udlån til andre biblioteker ligger fortsat på et højt niveau og er steget 14,3 %. Biblioteksservice baseret på digitale materialer 3) Statsbiblioteket vil øge udnyttelsen af de digitale ressourcer ved at synliggøre dem og lette brugen af dem. Der er arbejdet synliggørelse af de digitale ressourcer blandt andet via nye køb af metadata. Benyttelsen er øget. Der er gjort en særlig indsats for at synliggøre materialerne i Netarkivet. 4) Statsbiblioteket vil udnytte internettets muligheder til at øge servicen til borgere i hele landet. Statsbiblioteket lancerede en ny kanal Mediestream, som er biblioteksbrugernes direkte adgang til streaming af digitale samlinger, som hidtil har været svært tilgængelige. Statsbiblioteket er forretningsansvarlig for nettjenesten Bibzoom, som drives i et samarbejde mellem en række folkebiblioteker. Bibzooms mission er at sikre et professionelt og økonomisk attraktivt musiktilbud til de danske borgere via folkebibliotekerne. 68 kommuner købte adgang til tjenesten. 5) Statsbiblioteket vil bidrage til udvikling af værktøjer til indeksering, søgning og langtidsbevaring af store mængder data. Langtidsbevaring sikres via Bitmagasinet. Det skal sikre bit-integritet over tid. Statsbiblioteket indgik seks aftaler arkiver og museer om langtidsbevaring af digitale data. Statsbiblioteket deltager i udformning af national strategi for datamanagement. 13

14 Opgaver Mål Resultater 2013 Vejledning og anden formidling 6) Statsbiblioteket vil hjælpe brugerne til at kunne navigere i en voksende mængde information. Der er gennemført en omfattende omlægning af den grundlæggende database, så brugerne nemmere kan lave informationssøgninger på flere enheder. Der anvendes responsive web design, og det vil gøre det nemmere for brugeren at læse og navigere på tværs af enheder (pc, tablet, mobiltelefon). Brugerne vil få adgang til det nye design i Efterspørgslen efter kurser i informations- og litteratursøgning er steget 7,9 %. 7) Statsbiblioteket vil øge kendskabet til bibliotekets serviceydelser gennem intensiveret markedsføring. Der er gennemført markedsføringsaktiviteter for udvalgte services. Det gælder for den nye service Mediestream og for Bibzoom og Lektier Online. 8) Statsbiblioteket vil fortsat udvikle biblioteksrummet som studiemiljø. Antal besøgende er steget 2,1 %. Der er arbejdet nyindretning i det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek. Ud over det fysiske biblioteksrum er der også arbejdet det digitale læringsrum. Lektier Online er et sådant digitalt læringsrum. Lektier Online er udvidet flere nye aktiviteter. 9) Statsbiblioteket vil bidrage til spredning af forskningsresultater. Statsbiblioteket tilbyder tidsskrifter fra Aarhus Universitet til at udkomme på bibliotekets Open Journal Systems (OJS) server. Benyttelsen af disse tidsskrifter er steget 43,8 %. Der er lavet forberedelser til at åbne en tilsvarende service for monografier i Forskning 10) Statsbiblioteket vil fokusere dets forsknings- og udviklingsaktiviteter på bevaring og formidling af digitale ier. Statsbiblioteket finansierer to ph.d.-projekter og et forskningsprojekt om tværial kommunikation samt deltager i forskningsinfrastrukturprojekterne DigHumLab, LARM og CoSound. Tværgående mål Resultat 2013 Statsbiblioteket bidrager til den nationale udvikling af biblioteksservice på nettet, bl.a. gennem samarbejde i DEFF og koordinering folkebibliotekerne. En række af bibliotekets projekter bidrager til den nationale udvikling af biblioteksservice på nettet. Det gør de på to måder: Fordi der er tale om landsdækkende serviceydelser, og fordi de ofte gennemføres i et samarbejde et eller flere biblioteker. Statsbiblioteket har deltaget i flere DEFF-projekter og har en række folkebiblioteker samarbejdet om udviklingsprojekter. Målet er nået. 14

15 Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger Biblioteksservice baseret på fysiske materialer 1. Statsbiblioteket vil øge benyttelsen af de fysiske materialer ved at intensivere arbejdet at digitalisere den trykte og den analoge kulturarv Benyttelsen af de fysiske materialer er øget 33,7 % fra 2012 til 2013, og det forventede resultat er nået. Det samlede udlån (ekskl. brug af digitale ressourcer) er steget fra 1,4 mio. i 2012 til 1,8 mio. i Stigningen skyldes to ting: Antallet af fornyelser og antallet af kopileveringer som erstatter udlån. Hvad angår fornyelser af lån er det blevet nemmere at foretage fornyelser (fornyelse en bloc i stedet for enkeltvis). Kopileveringer som erstatter udlån omfatter blandt andet digitalisering af artikler fra trykte tidsskrifter, hvor den digitaliserede artikel leveres via internettet. Der er altså tale om digitalisering on demand. Der blev i 2013 leveret artikler på denne måde. Efter en kompliceret udbudsproces indgik Statsbiblioteket i august 2013 aftale firmaet Ninestars om digitalisering af trykte, danske aviser. Med digitalisering af 32 millioner avissider er det et meget stort projekt et af de største af sin art, også internationalt og forberedelsesarbejdet har derfor været omfattende. Statsbiblioteket modtog 30. december de første filer digitaliserede aviser. Det er planen at tilgængeliggøre de digitaliserede aviser løbende, start i Som opfølgning på udredningsarbejdet om digitalisering af kulturarven har Statsbiblioteket digitaliseret 662 fonografvalser for perioden Der er tale om private indspilninger optaget hjemme hos datidens borgerskab og kulturpersonligheder. Digitaliseringen er gennemført som bevaringsforanstaltning. De digitale lydoptagelser vil senere blive tilgængeliggjort. 2. Statsbiblioteket vil videreføre funktionen som nationalt lånecenter Udlån til andre biblioteker ligger fortsat på et højt niveau. Aktiviteten er steget fra i 2012 til i Dette skyldes en stigning i antal fornyelser samt antal leveringer af kopi som erstatning for udlån. Udlån af fysiske materialer udviser et mindre fald fra 2012, men tallet for 2013 ( ) ligger lidt over gennemsnittet for årsaktiviteten for perioden Som en landsdækkende service leverer Statsbiblioteket kopier af artikler fra e-tidsskrifter til danske borgere. Det sker via fællesportalen bibliotek.dk, hvor borgerne kan søge i 65 millioner videnskabelige artikler. Artiklerne leveres som papirkopier til afhentning på lånerens lokale bibliotek. I en digital verden kan det ikke betragtes som en optimal løsning, men det er betinget af rettighedssituationen. Løsningen papirkopier af videnskabelige artikler sikrer dog, at borgere over hele landet ikke er afskåret fra at få adgang til bibliotekets e-ressourcer. I 2013 blev artikler leveret på denne måde. Funktionen som nationalt lånecenter hviler blandt andet på, at Statsbiblioteket modtager relevant materiale som udskilles fra folkebibliotekerne. Depotbiblioteksfunktionen sikrer, at materiale, der er marginalt benyttet i et enkelt bibliotek, fortsat er til rådighed for brugerne via Statsbiblioteket. Funktionen er automatiseret ved brug af en e-depot-klient, hvor et folkebibliotek kan forespørge om Statsbiblioteket vil modtage det materiale, folkebiblioteket ønsker at udskille. Forespørgslen sammenholdes på forhånd fastlagte kriterier om materialetype, sprog, eksemplartal mv. Der var forespørgsler i e-depot-klienten i 2013, og enheder blev indlemmet i Statsbibliotekets samlinger. 15

16 Biblioteksservice baseret på digitale materialer 3. Statsbiblioteket vil øge udnyttelsen af de digitale ressourcer ved at synliggøre dem og lette brugen af dem Benyttelsen af de digitale ressourcer er steget fra 2012 til Tallene viser en stigning på 43,5 % (4,3 mio. downloads i 2012 til 6,2 mio. i 2013). En omlægning af den grundlæggende database har ført hurtigere responstider i søgesystemet og mere præcis rankering af søgeresultaterne. For at synliggøre bibliotekets materialer indkøber Statsbiblioteket løbende flest mulige relevante metadata for bibliotekets materialer. Der er i 2013 indkøbt yderligere metadata, og det øger synligheden af materialerne ved søgning i bibliotekets database. Netarkivet dansk internetmateriale er en væsentlig kilde til forskning i den digitale kulturarv. Adgang til materialet er reguleret af ophavsretslov og persondatalov og brugen har været begrænset. I 2013 er der taget initiativer til at øge synligheden og brugen af det danske internetmateriale i Netarkivet. Sammen ieforskere gennemførte Statsbiblioteket en forskningsworkshop for specialestuderende, hvor materialet og dets brugsmuligheder blev behandlet. For at øge udnyttelsen af denne del af de digitale ressourcer er det ønskeligt, at studerende (og ikke udelukkende forskere) kan bruge disse ressourcer. Målet er at etablere et undervisningskorpus en afgrænset og screenet del af Netarkivet, som de studerende kan bruge via nettet inden for persondatalovens rammer. Der er i 2013 gennemført et pilotprojekt som viste, at det er muligt at gennemføre den nødvendige sortering og screening. 4. Statsbiblioteket vil udnytte internettets muligheder til at øge servicen til borgere i hele landet I juni 2013 lancerede Statsbiblioteket Mediestream for publikum som en del af implementeringen af bibliotekets kanalstrategi. Mediestream (statsbiblioteket.dk/iestream) er bibliotekets nye og direkte adgang til streaming af digitale samlinger, som hidtil har været svært tilgængelige. Mediestream indeholder pt. ca tv-udsendelser fra 23 kanaler, ca radioudsendelser fra 27 kanaler samt ca reklamefilm (biograf og tv). I 2. halvår af 2013 blev der streamet udsendelser fra Mediestream samlingen. Alle borgere kan søge på Mediestream og se hvad der findes. Her og nu har alle borgere dog kun adgang til av-materialet på de tre pligtafleveringsinstitutioner (DFI, KB og SB). Men samlinger uden ophavsretsbegrænsninger vil blive tilgængelige for alle borgere via Mediestream. Det gælder blandt andet ældre digitaliserede aviser. Der pågår undersøgelse af om det er muligt at etablere en løsning, hvor borgernes adgang til materialerne udvides, så den også omfatter rettighedsbelagt materiale. Det kan fx ske via folkebibliotekerne. Forskere og studerende ved universiteterne har netadgang til hele materialet, hvis universiteterne har købt Mediestream licens. Denne licens er baseret på en aftale mellem Copydan og Statsbiblioteket Statsbiblioteket som aftalepartner for universiteterne. Vedrørende salg af Mediestream licensen se under punkt 7. Statsbiblioteket er forretningsansvarlig for nettjenesten Bibzoom, som drives i et samarbejde mellem en række folkebiblioteker. Bibzooms mission er at sikre et professionelt og økonomisk attraktivt musiktilbud til de danske borgere via folkebibliotekerne, omfattende et digitalt sammenhæn- 16

17 gende univers af formidling og musik, der også kobles på formidlingen i det fysiske biblioteksrum. Der er særligt fokus på dansk materiale og smalt upcoming musik. Der var 68 kommuner tilsluttet servicen i Det svarer til 3,6 mio. borgere. Det samme antal er tilsluttet i Formidlingsaktiviteterne er steget. Således er læsningen af de artikler, der produceres og publiceres i Bibzoom regi fordoblet til artikellæsninger i Samarbejdet musikfestivalerne om formidling af musik er udbygget og omfatter de større festivaler (Roskilde, Copenhagen Jazz Festival, Smukfest/Skanderborg, Tønder). Der er etableret samarbejde DR og musikmagasinet Gaffa om en ny lytterklub P6 Beat. I begge tilfælde bidrager Bibzoom artikler til lytterguides. Statsbiblioteket har i flere år drevet en service digital levering til borgere i hele landet af kopier af artikler i trykte videnskabelige tidsskrifter (jfr. pkt. 1 ovenfor). Denne service blev udvidet i 2012 en ny e-kopi-service: Digital levering af kopier fra mere populære trykte tidsskrifter. Borgerne afgiver bestilling på kopier via deres lokale folkebibliotek. Denne service blev startet som forsøg en begrænset gruppe deltagende folkebiblioteker. Ordningen blev evalueret i På baggrund af evalueringen blev det besluttet at arbejde på at skabe aftalegrundlag og forretningsmodel for en landsdækkende service. Dette arbejde planlægges afsluttet i Statsbiblioteket vil bidrage til udvikling af værktøjer til indeksering, søgning og langtidsbevaring af store mængder data Statsbiblioteket var leder af projekt Fælles Bitmagasin, som startede som et samarbejdsprojekt Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkiver. Bitmagasinet skal sikre bit-integritet over tid. I 2012 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem de tre parter om udvikling og vedligeholdelse af open source-software til understøttelse af den fysiske langtidsbevaring af digitaliseret eller digitalt skabt materiale. Formålet samarbejdsaftalen er, at partnerne sikkert og omkostningseffektivt kan sikre langtidsbevaring af deres egne digitale samlinger og samtidig tilbyde dette til andre institutioner. Bitmagasinet er nu i driftsfase, og Statsbiblioteket indgik i 2013 seks aftaler arkiver og museer om digital bevaring. Statsbiblioteket deltager i det store EU-projekt SCAPE om håndtering af store mængder digitale data og arbejder her blandt andet, hvordan man automatiserede metoder kan katalogisere sådanne data. I SCAPE-regi er der udviklet et lydanalyseværktøj, som gør det muligt at sammenligne lydfiler. Analyseværktøjet er ved at blive udviklet til et salgbart produkt, og det er et eksempel på de kommercielle muligheder i projekter som SCAPE. Datamanagement er et emne, som globalt set er sat på dagsordenen af universiteter og andre forskningsinstitutioner. Datamanagement drejer sig om håndtering af digitale forskningsdata (indsamling, synliggørelse og bevaring) det formål at sikre både forskningsintegritet og øget genbrug af forskningsdata. I Danmark har DeiC (Danish e-infrastructure Cooperation) taget initiativ til udformning af en national strategi på området, og Statsbiblioteket er lem af den i november 2013 nedsatte styregruppe for dette arbejde, som skal afsluttes io Statsbiblioteket arbejder allerede i feltet via deltagelse i flere forskningsinfrastrukturprojekter (jf. punkt 10 nedenfor). 17

18 Vejledning og anden formidling 6. Statsbiblioteket vil hjælpe brugerne til at kunne navigere i en voksende mængde information Statsbiblioteket giver brugerne mulighed for at søge i et stigende antal metadata for materiale, som biblioteket har eller giver adgang til. Det stiller store krav til bibliotekets søgesystem, og der arbejdes løbende på at optimere systemet. I 2013 er der lavet en gennemgribende omlægning af den grundlæggende database, så brugerne nemmere kan lave informationssøgninger på flere enheder. Der anvendes responsive web design, og det vil gøre det nemmere for brugeren at læse og navigere på tværs af enheder (pc, tablet, mobiltelefon). Brugerne vil få adgang til det nye design i Ud over den teknologiske hjælp til navigation i et voksende udbud af informationsressourcer tilbyder Statsbiblioteket en række kurser til brugerne: Kurser i informations- og litteratursøgning og i referencehåndtering. Efterspørgslen på disse kurser er steget, jfr. Nøgletalsoversigten (bilag 6, punkt 20). De nævnte kurser kræver tilmelding, og i tillæg til disse kurser tilbyder Statsbiblioteket en række korte lynkurser, som ikke kræver tilmelding. 7. Statsbiblioteket vil øge kendskabet til bibliotekets serviceydelser gennem intensiveret markedsføring Der er i andet halvår af 2013 gennemført markedsføringsaktiviteter om bibliotekets kanal for den audio-visuelle kulturarv, Mediestream (se punkt 4 ovenfor). Universiteterne blev tilbudt prøveadgang i august og september, og der blev udarbejdet markedsføringsmateriale til de universiteter, der indgik aftale om benyttelse af Mediestream. Materialet er brugt dels på universiteters storskærme information (Syddansk Universitet), dels på universitetsbibliotekernes hjemmeside (Aalborg Universitet, CBS, Roskilde Universitet). I relation til Aarhus Universitet har Statsbiblioteket markedsført servicen (flyers, storskærm, hjemmeside). Salget af Mediestream licenser til universiteterne blev gennemført i september 2013, og for årets sidste tre måneder viste brugstallene, at 56 % af benyttelsen stammer fra Aarhus Universitet, 30 % fra Syddansk Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og resten fra Aalborg Universitet, CBS og Roskilde Universitet. Disse benyttelsestal betragtes som en indikator for effekten af markedsføringsindsatsen. Det er forventningen, at brugstallet vil stige, og fordelingen af det vil ændre sig i 2014, hvor også Københavns Universitet vil købe adgang til Mediestream. Der er gennemført nye markedsføringsaktiviteter vedrørende musiktjenesten Bibzoom. De er gennemført i relation til køberne af servicen (folkebibliotekerne). Det er sket ved forskellige møder og konferencer (fx Folkemødet på Bornholm) og ved egentlige salgsaktiviteter. Der udarbejdes løbende PR-materiale, som de deltagende biblioteker kan anvende i relation til brugerne. Der er også lavet markedsføring over for slutbrugerne (således ved flere musikfestivaler). 18

19 8. Statsbiblioteket vil fortsat udvikle biblioteksrummet som studiemiljø Besøgstallet er øget fra i 2012 til i Statsbiblioteket indsamler løbende data for benyttelse af publikumsfaciliteterne henblik på at justere indretningen, så den matcher brugerbehov. Også i 2013 blev der gennemført gå-hjem-interview, og de viste blandt andet, at 33 % af bibliotekets brugere opholder sig en halv dag eller mere i biblioteket pr. besøg. Interviewene viser generel tilfredshed Statsbibliotekets tilbud på dette område. I samarbejde Aarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet har Statsbiblioteket i 2013 gennemført en renovering af studiefaciliteterne i det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek (Victor Albeck Bygningen). Adgang til kopi- og printfaciliteter har høj prioritet i de studerendes vurdering af studiemiljøet. Der er i 2013 etableret en fælles løsning på tværs af universitetsbibliotekets betjeningssteder ensartet service og ens betalingsregler. Den fælles løsning bygger på Statsbibliotekets eksisterende løsning, og den administreres af Statsbiblioteket. Ud over det fysiske biblioteksrum er der også et digitalt læringsrum. Lektier Online er et sådant digitalt læringsrum. Lektier Online er et tilbud om lektiehjælp via nettet en målgruppe bestående af unge fra 6. til 10. klasse bosat i udsatte boligområder. Udviklingsprojektet er finansieret af Satspuljemidler (til og 2014), og styres af repræsentanter fra Ministeriet for Børn og Undervisning, Kulturstyrelsen og Statsbiblioteket. Projektet startede i juni 2009 og er organisatorisk forankret på Statsbiblioteket. Lektier Online-aktiviteterne blev i 2013 udvidet flere nye aktiviteter: Det Kongelige Bibliotek satte et call center i drift, og der er ført forhandlinger Aalborg Universitetsbibliotek og Syddansk Universitetsbibliotek om etablering af call centre. Med DEFF-midler blev der startet på pilotforsøg lektiehjælp til gymnasieelever. Elever fra seks gymnasier deltager. Med Frederiksberg Kommune blev der indgået aftale om støtte til etablering af lektiehjælpstilbud til alle kommunens skoleelever. Mod dækning af udgifterne sikrer Lektier Online opstart, rekruttering og fastholdelse af frivillige i pilotperioden, som løber Med Kriminalforsorgen som opdragsgiver blev der iværksat pilotforsøg lektiehjælp til en målgruppe bestående af indsatte fra Sdr. Omme Statsfængsel. 9. Statsbiblioteket vil bidrage til spredning af forskningsresultater Statsbiblioteket tilbyder tidsskrifter fra Aarhus Universitet og Kulturministeriets område at udkomme på bibliotekets Open Journal Systems server (OJS-server). Tidsskrifterne får her mulighed for at udkomme digitalt, hvilket fremmer synlighed via optagelse i indekser og søgemaskiner. Tilbuddet gælder blandt andet hjælp til opsætning og løbende support. Statsbibliotekets OJS-server er pt. blandt de to største i Norden målt efter antal tidsskrifttitler, og benyttelsen af tidsskrifterne er steget 78,0 % fra downloads i 2012 til downloads i 2013 (jfr. bilag 6, punkt 11). I 2013 startede Statsbiblioteket på opsætningen af en bogparallel til tidsskriftplatformen OJS. Der er tale om en platform til publicering af monografier eller monografilignende arbejder, fx arbejdspapirer og konferencebidrag. Platformen hedder OMP Open Monograph Press. Etablering af denne platform efterkommer et ønske fra forskere ved Aarhus Universitet. Servicen lanceres i

20 Forskning 10. Statsbiblioteket vil fokusere dets forsknings- og udviklingsaktiviteter på bevaring og formidling af digitale ier Statsbiblioteket finansierer to ph.d.-projekter inden for området: Et ph.d.-projekt Science, Aarhus Universitet om bevaring af store mængder digitale data ( ) og Arts, Aarhus Universitet, et iehistorisk projekt, som vil bidrage til at synliggøre forskningspotentialet i Statsbibliotekets digitale kulturarvsmateriale. Med bidrag fra Kulturministeriets Forskningspulje finansierer Statsbiblioteket i 2013 et forskningsprojekt om tværial produktion og kommunikation. Statsbiblioteket har i 2013 deltaget i tre forskningsinfrastrukturprojekter, som alle har modtaget bevilling fra de statslige forskningsråd. En del af Statsbibliotekets bidrag er at stille materiale til rådighed, mens andre af de aktiviteter, Statsbiblioteket bidrager i disse projekter, er kategoriseret som forsknings- og udviklingsarbejde. Det drejer sig om følgende projekter: DigHumLab ( ) vil bidrage til at forny humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsfelter gennem bred adgang til digitale kilder og forskningsdata. Statsbibliotekets opgaver er at stille indhold til rådighed og udvikle forskerværktøjer. I projektet deltager universiteterne i Aalborg, Aarhus og København samt Syddansk Universitet. Statsbiblioteket blev i 2013 (sammen Det Kongelige Bibliotek) lem af DigHumLabs styregruppe. CoSound Kognitive systemer til interaktiv berigelse af lyd ( ). Statsbiblioteket bidrager lydfiler (radio) og teknisk platform. LARM ( ). LARM Audio Research Archive er et tværvidenskabeligt projekt, hvis mål er at opbygge en digital infrastruktur, som skal lette forskningsadgangen til den radiofoniske kulturarv i Danmark. Statsbiblioteket bidrager blandt andet automatisk generering af metadata. Statsbiblioteket har derudover arbejdet at sikre fortsat adgang til forskningsdata efter projektperiodens udløb. Tværgående mål Statsbiblioteket bidrager til den nationale udvikling af biblioteksservice på nettet En række af de projekter, der er nævnt i det foregående, bidrager til den nationale udvikling af biblioteksservice på nettet. Det gør de på to måder: Fordi der er tale om landsdækkende serviceydelser og fordi de ofte gennemføres i et samarbejde et eller flere biblioteker. Digital kopiservice, Lektier Online og Bibzoom er eksempler på sådanne projekter. Den nye service Mediestream leveres af Statsbiblioteket alene, men målgruppen er forskere og studerende ved alle landets universiteter. Statsbiblioteket har i 2013 deltaget i og/eller ledet flere projekter, der finansieres af Kulturministeriets udviklingspulje for folkebiblioteker. Det gælder projekterne Del din stemme (formål: At få frivillige flersprogede borgere inddraget i formidlingen af primært litteratur, film og musik); Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne og Læs dansk på bibliotekerne. 20

21 Endvidere har Statsbiblioteket i 2013 deltaget i en række DEFF-projekter. Nævnes kan projekt Differentieret adgang til e-ressourcer (formål: At styre og synliggøre adgange og adgangskriterier allerede i brugerens søgeresultat, så brugeren nemt kan vælge en fungerende adgang og ikke går forgæves); projekt Udbredelse af Persistent Identifiers og videreudvikling af den danske infrastruktur (et resultat er hjemmesiden (infopid.dk) samt projekt Fælles Infrastruktur for Forskningsdata (formål: At give et større afkast af de danske forskningsresultater ved at opsamle, dele, formidle, videreudnytte, videreudbygge, citere, kontrollere og bevare forskningsdata) Redegørelse for reservation Tabel 6: Reservation, hovedkonto [ ]. Mio. kr., løbende priser Reserveret år Reservation primo Forbrug i 2013 Ny reservation i året Reservation ultimo FORMIDLING AF FYSISKE MATERIALER 11,0 1,5 5,5 14,9 Forventet afslutning Avisbibliotek Danmark ,0 1,5 5,5 14, FORMIDLING AF DIGITALE MATERIALER 1,3 1,3 0,0 0,0 Indgåelse af licensaftale ,3 1,3 0,0 0, I ALT 12,2 2,8 5,5 14,9 Avisbibliotek Danmark drejer sig om massedigitalisering og tilgængeliggørelse af danske aviser fra perioden (fra 1990 er danske aviser tilgængelige i digital form via en kommerciel service, ejet af Berlingske og JP/Politiken). I perioden er bevillingen tilført 5,5 mio. kr. pr. år til avisdigitalisering. Statsbibliotekets samlede reservation var 2013 primo på 12,2 mio. kr. og udgjorde 2013 ultimo 14,9 mio. kr. efter korrektion af årets forbrug af tidligere års reserverede bevillinger samt årets reservation af indeværende års bevilling. Der er som nævnt i afsnit foretaget reservation af årets bevilling på 5,5 mio. kr. til aktivitet Avisbibliotek Danmark. Efter gennemført pilot-/ og implementeringsfase er digitaliseringen ultimo 2013 påbegyndt. De fremadrettede budgetter er tilpasset, og der er givet adgang til i 2014 at forbruge 3,9 mio. kr. af tidligere års reserveret bevilling Forventninger til kommende år Det er Statsbibliotekets vurdering, at den strategi, der blev fastlagt for perioden , har været et relevant og et godt grundlag for styringen af bibliotekets aktiviteter. Den overordnede strategi mere digitalt, større synlighed og bedre navigation opleves fortsat som relevant. Men samtidig er der dukket nye temaer og problemstillinger op, som biblioteket skal forholde sig til, og der har vist sig nye muligheder. Det vil naturligvis få indflydelse på strategien for de kommende år. Der skal laves en ny rammeaftale for perioden , og Statsbiblioteket er i gang den omverdensanalyse og de strategiovervejelser, der skal danne grundlag for en ny rammeaftale. Der arbejdes i tre spor: Sporet Medie- og teknologiudvikling Digitalisering og anskaffelse af materialer i digital form giver gode muligheder for både at forbedre og effektivisere opgaven informationsforsyning. Mere og mere materiale udgives udelukkende i digital form, og der kommer nye materialetyper til, som er mere åbne og fly- 21

22 dende end de hidtil kendte velafgrænsede og faste værker. Det giver nye udfordringer, også hvad angår indsamling og bevaring af kulturarven. Teknologien har gjort det muligt at indsamle og bearbejde stadig større mængder data, og der er stigende fokus på at anvende disse data i forskning og udvikling på nye måder, bl.a. i form af datamining Sporet Læring og uddannelse Uddannelsesparadigmer bevæger sig i retning af at omfatte mere online læring i forskellige kombinationer og flere kollaborative modeller. Uddannelsessøgende bruger meget af deres fritid på internettet for at lære og udveksle ny information. Det giver bibliotekerne nye udfordringer. Det er ikke nok at stille noget til rådighed, bibliotekets tilbud skal i højere grad kobles på og integreres i læring og uddannelse. Der vil være behov for udvikling af nye serviceydelser i samarbejde de faglige miljøer. Sporet Forretningsudvikling Statsbibliotekets sammensætning af opgaver giver en bredde i kompetence, som gør det muligt for biblioteket at levere ny service og løse nye opgaver i det digitale Danmark. Udfordringerne er at identificere den relevante offentlige service, som giver merværdi for borgerne, og som samtidig ikke er konkurrenceforvridende. Her er dialogen bibliotekets interessenter og brugere af stor vigtighed sammen evnen til hurtig omstilling for at udnytte muligheder og for at afvikle det, som ikke længere giver værdi. En række af de igangværende aktiviteter danner et godt udgangspunkt for at videreudvikle Statsbibliotekets serviceydelser som universitetsbibliotek, som national kulturarvsinstitution og som del af den statslige overbygning på folkebibliotekerne. Der tegner sig en indsats på følgende områder: Videreudbygning af det store univers af informationsmaterialer biblioteket stiller til rådighed og samtidig videreudvikling af værktøjer, som hjælper brugerne i at navigere i et ekspanderende univers Fortsat udvikling af det fysiske og det digitale rum som læringsrum Udvikling af service som understøtter brug af ny teknologi i undervisning Udvikling af service som understøtter brug og genbrug af digitale data i forskning Fortsat indsamling af den digitale kulturarv og digitalisering af den analoge kulturarv og formidling af denne i samarbejde fagfolk og andre interesserede. Statsbiblioteket har fagligt set gode muligheder for at leve op til den grundlæggende mission: At skabe adgang til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og tilgængeliggøre kulturarven. Ressourcemæssigt vil der være behov for en indsats på flere felter: Fortsat effektivisering via digital forvaltning, skarpere prioritering i dialog interessenter og brugere (fx flere brugerdrevne anskaffelser) og udvikling af forretningsmodeller, som sikrer finansiering af de dele af aktiviteterne, der ikke er bevillingsdækkede. 22