!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Transkript

1 Projekt( Videokonferencefaciliteter((i( ambulancer(i(region(nordjylland ( Evalueringsrapport( AnnaMarieHøstgaard DanishCentreforHealthInformatics,DaCHI AalborgUniversitet September2014

2 Uddragogciteringertilladtmodtydeligkildeangivelse ISSN Projekt VideokonferencefaciliteteriambulanceriRegionNordjylland Evalueringsrapport AnnaMarieHøstgaard DanskCenterforSundhedsinformatik AalborgUniversitet Aalborg,september2014 AalborgUniversitet DanishCentreforHealthInformatics phone

3 GenereltomDaCHITechnicalReportserie Denne rapportserie, udgivet af Dansk Center for Sundhedsinformatik, formidler resultater og erfaringer fra forsknings- og udviklingsprojekter i sundhedsinformatik. Det er hensigten, at rapporterne primært skal præsentere materialet på et tidligt tidspunkt i forsknings- og udviklingsprocessen og dermed give mulighed for fagligt feed-back til forfatterne. Rapporterne kan således indgå som et væsentligt element på vejen fra forsknings- og udviklingsside til publikation i internationalt peer-reviewed tidsskrift. Rapportseriens redaktionskomite antager derfor også manuskripter, der ikke præsenterer afsluttede færdige arbejder. Man ser på manuskriptets egnethed som indlæg i en faglig diskussion og op- fordrer læserne til at kommentere og kritisere rapporterne, enten direkte til forfatterne eller gennem redaktionskomiteen. DaCHI kan, hvis redaktionskomiteen finder det relevant, udgive supplement til og reviderede versioner af allerede udsendte rapporter. Status for en given rapport og dens efterfølgende tråde vil være tilgængelig på Kun ved åben konstruktiv kollegial kritik kan vi opnå den nødvendige kvalitet i vores arbejde. Christian Nøhr Danish Centre for Health Informatics, DaCHI Aalborg Universitet 2

4 Forord DaCHIevalueringsteamet,AalborgUniversitetogPræhospitaltBeredskab,Region Nordjyllandindgikinovember2011enaftaleomevalueringafprojekt Videokon) ferencefaciliteter i ambulancer i Region Nordjylland.Formålet med evalueringen er dels at evaluere videokonferencefacilitetens kliniske værdi, dels at bedømme mulighedenforenbedrevisitationafpatienteroogendeligatlevereregionnordo jyllandetgrundlagforatkunnevurdereeneventuelbredereanvendelseafvideoo konferencefaciliteter i ambulancer. Nærværende evaluering omfatter anvendelse affacilitetenmellemfemambulancerogenmodtagestationpåaalborguniversio tetshospitalvedmistankeomapopleksi(hjerneblødningellerhjerneblodprop). VivilretteentaktildelægerpåNeurologiskafdeling,AalborgUniversitetshospiO tal,områdelederforfalckthy/morsbjarnek.nørgaardogdeambulancebehando lerefrafalckstationenithisted,somharstilletsigtilrådighedforinterviewsom gevinster og barrierer ved anvendelsen af videokonferencefaciliteten i ambulano cerne.ogsåentaktilfuldmægtigveddetpræhospitaleberedskabflemmingbøgh Jensen,somharleveretdataomanvendelsenafvideofaciliteten.Herudoverentak til vicekontorchef i det præhospitale beredskab Søren Aagaard Christiansen for informationer om den nuværende organisering af beredskabet i Region NordjylO land.endeligentaktilpostdoc.vedaalborguniversitetshospitalcharlotted.bjøro nesforgennemførelseafforundersøgelsen. AnnaMarieBallingHøstgaard DanishCentreforHealthInformatics,DaCHI AalborgUniversitet September2014 3

5 Hovedkonklusioner Der er kliniske gevinster ved anvendelsen af videokonferencefaciliteten i ambulancer i en lang række af de tilfælde, hvor der er mistanke om apoo pleksi.envisuelbedømmelseafpatientengennembrugafvideogiverneuo rologenetbedregrundlagforbådediagnoseringogvurderingafsværhedso gradendenmundtligorienteringgennemenambulancebehandler.herved kanindsatsenpåhospitaletvedmodtagelseafpatientenoptimeres. Mht.korrektvisiteringafpatientervilgevinstenværestørreforandrepatiO entgrupper indenfor det præhospitale område end apopleksipatienter, da visiteringsreglerneiforåret2014blevændretfordennegruppe,såledesat alle potentielleapopleksitilfælde nu skal køres til Aalborg UniversitetshoO spital. Nærværende evaluering er gennemført på grundlag af data fra holdende ambulancer. Videokonferencefacilitetens potentiale vil først blive fuldt udo nyttetvedanvendelseikørende ambulancer, da den præhospitale indsats hervedvilkunneerstatteenrækkeundersøgelser,deridagførstforetages vedankomsttilhospitalet.entestviseretstortpotentialefordetteallerede i dag. Yderligere undersøgelser af organisatoriske forhold i forbindelse hermedanbefalesdog. Detervigtigt,atslutbrugerne lægerne ihøjeregradinvolveresifremtio dige implementeringsprocesser, dels for at integrere deres erfaringer omo kring den kliniske hverdag, som teknologien skal understøtte, dels for at opnå medejerskab til den nye teknologi, hvilket er en væsentlig forudsæto ningforenoptimaludnyttelseafdenne. 4

6 Indholdsfortegnelse GENERELTOMDACHITECHNICALREPORTSERIE...2( FORORD...3( HOVEDKONKLUSIONER...4( INDHOLDSFORTEGNELSE...5( 1( BAGGRUND...7( 1.1( DET(PRÆHOSPITALE(BEREDSKAB(I(REGION(NORDJYLLAND(...(8( 1.2( AKUTPSYGEHUSSTRUKTUREN(I(REGION(NORDJYLLAND(...(9( 1.3( ERFARINGER(MED(ANVENDELSEN(AF(VIDEOKONFERENCE(SYSTEMER(I(UDP(OG(INDLAND(...(10( 1.3.1( Videokonferencefaciliteter22i2ambulancer2i2Region2Nordjylland ( 2( FORMÅLMEDEVALUERINGAF VIDEOKONFERENCEFACILITETERIAMBULANCERI REGIONNORDJYLLAND...16( 3( METODE...16( 3.1( DESIGN(...(16( 3.1.1( Casestudie ( 3.2( DATAINDSAMLINGSMETODER(...(18( 3.2.1( Observation2og2dokumentindsigt ( 3.2.2( Interview ( 3.3( DATAANALYSE(...(19( 4( RESULTATEROGANALYSER...19( 4.1( GRUNDINFORMATIONER(...(20( 4.2( FORUNDERSØGELSEN(...(20( 4.3( FORSKNINGSP(OG(PLANLÆGNINGSFASEN(...(21( 4.3.1( Identifikation2af2relevante2aktørgrupper2...21( 4.3.2( Udvælgelse2af2repræsentanter2for2de2identificerede2grupper2...21( 4.3.3( TeknologibærerJanalyse2...21( 4.4( IMPLEMENTERINGSP(OG(DRIFTSFASEN(...(22( 4.4.1( Viden2og2information2om2videokonferencefaciliteten2...22( 4.4.2( Anvendelse2ogoverordnetvurderingafvideokonferencefaciliteten2...23( 4.4.3( Kliniske2gevinster2ved2anvendelse2af2videokonferencefaciliteten2...23( 4.4.4( Tekniske2barrierer2ved2anvendelse2af2videokonferencefaciliteten2...25( 4.4.5( Organisatoriske2barrierer2ved2anvendelse2af2videokonferencefaciliteten2...26( 4.4.6( Anbefalinger2medhenblikpåøgetfremtidiganvendelseaf videokonferencefaciliteten2...28( 4.4.7( Resultater2af2test2af2teknisk2kvalitet2i2kørende2ambulancer2...29( 5( DISKUSSION...30( 5.1( DISKUSSION(AF(METODER(...(30( 5.1.1( Konstruktiv2teknologievalueringsmetode ( 5.1.2( Valg2af2informanter ( 5.2( DISKUSSION(AF(RESULTATER(...(31( 5.2.1( Grundinformationer ( 5.2.2( Viden2og2information2om2videokonferencefaciliteten ( 5.2.3( Anvendelse2og2overordnet2vurdering2af2videokonferencefaciliteten ( 5.2.4( Kliniske2gevinster2ved2anvendelse2af2videokonferencefaciliteten ( 5.2.5( Tekniske2barrierer2ved2anvendelse2af2videokonferencefaciliteten ( 5

7 5.2.6( Organisatoriske2barrierer2ved2anvendelse2af2videokonferencefaciliteten ( 5.2.7( Anbefalinger2med2henblik2på2øget2fremtidig2anvendelse2af2 videokonferencefaciliteten ( 5.2.8( Test2af2teknisk2kvalitet2i2kørende2ambulancer ( 6( KONKLUSION...36( 7( HENVENDELSE...37( 8( LITTERATURLISTE...38( 9( BILAG...40( 9.1( BILAG(1:(FORUNDERSØGELSE,(INTERVIEWGUIDE(LÆGER(...(40( 9.2( BILAG(2:(IMPLEMENTERINGSP(OG(DRIFTSFASEN,(INTERVIEWGUIDE(LÆGER(...(42( 9.3( BILAG(3:(IMPLEMENTERINGSP(OG(DRIFTSFASEN,(INTERVIEWGUIDE(AMBULANCEPERSONALE(...(42( 9.4( BILAG(4:(TESTPKØRSEL(I(HURUP(OMRÅDET(...(43( 9.5( BILAG(4:(TESTPKØRSEL(I(THISTED(OMRÅDET(...(44( 9.6( BILAG(6:(RESULTAT(AF(TEKNOLOGIBÆRERPANALYSEN(...(45( 6

8 1 Baggrund Vedregionsdannelsen ,blevendelafdettidligereViborgAmtindlemmeti Region Nordjylland, og sygehusene i Nykøbing og Thistedblev dermed en del af detnordjyskesygehusvæsen,deridagbeståraf(fig.1): AalborgUniversitetshospital(Aalborg,Hobro,FarsøogDronninglund) Sygehus Vendsyssel (Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Skagen Gigt ogrygcenter) SygehusThyOMors(ThistedogNykøbing) Psykiatrien(Aalborg,Brønderslev,FrederikshavnogThisted) Fig.1:SygehusstruktureniRegionNordjylland Regionsdannelsen og den deraf følgende omstrukturering af sygehusvæsenet O harmedført,atakutindsatseniregionnordjylland,dervaretagesafdetpræhospi) taleberedskab,idagskaldækkeetbrederegeografiskområdeendfør.herudover hardenmedført,atpatientermedsygdomme,derikkeerdækketafspecialerpå sygehuseneithistedognykøbing(sygehusthyomors)idagskaltransporterestil Aalborg Universitetshospital og i visse tilfælde til Århus Universitetshospital.Det forhold,atendelpatienternuskaltransportersoverstørreafstande,stillerstørre kravtilbådedenpræhospitaleindsatsogtilkorrektvisiteringafpatienterforat undgåunødvendigtransport. PådennebaggrundansøgteRegionNordjyllandi2011omatfådelidenøkonomiO skepulje densåkaldte Akutpulje Opåialt600mio.kr.,dervarafsatafdentidliO gereregeringtilatstyrkeakutindsatsenogsikretryghedenidanmarkgennemen 7

9 rækkeforskelligeprojekterindenforakutområdet.regionnordjyllandsansøgning blev imødekommet med 1.5 millioner kr. til projekt Videokonferencefaciliteter i ambulanceriregionnordjylland. 1.1 DetpræhospitaleberedskabiRegionNordjylland I Region Nordjylland erdetpræhospitale beredskab organiseretiensåkaldt pyo ramidemodel beståendeafenambulancetjeneste,akutbiler,paramedicinereogen akutlægebilsordning (fig. 2). Begrebet pyramidemodel henviser til den måde, hvorpådeenkelteenhederiberedskabetsamarbejderinternt. I toppen af pyramiden befinder regionens to akutlægebiler sig i henholdsvis AalO borgoghjørring. Beredskab i Region Nordjylland pr. 1. maj 2014 Hirtshals: 1 Hjørring: 2 Løkken: 1 Brønderslev: 2 A Skagen: 1 Byrum Læsø: 1 Frederikshavn: 2 Pandrup: 1 Fjerritslev: 1 L SMS SMS P Klar til Hjertestart 60 hjemmeplejebiler i Frederikshavn Kommune Sæby: 1 Thisted: 2 Dronninglund: 1 Vilsund: 1 Nykøbing M.: 1 Hurup: Akut Hjælpere Agger, Øster Assels, Sillerslev, Vorupør, Stenbjerg SMS SMS P P P MTE L SMS A Nr. Sundby: 1 Aalborg: 6 Nibe: 1 Støvring: 1 SMS-hjertestop Hanstholm, Sindal, Svankær SMS P Terndrup: 1 Hadsund: 1 Karup Helikopter i døgnvagt Løgstør: 1 Års: 2 Hobro.: 2 Ambulancer: reserve + 4 ekstra 2 akutlægebiler L, 5 Paramedicinerbiler P, 2 Akutbiler A, 1 Mobil Traume Enhed MTE Derudover senge- og specialambulancer + 1 ekstra til Læsø Fig.2:DetakutteberedskabiregionNordjylland Ettrinlængerenedeipyramidenerregionens5døgnbemandedeparamedicinerO bilerihenholdsvisthisted,frederikshavn,hobro,farsøogbrovst.disseerindsati områder, hvor der ikke findes akutmodtagelse af patienter, eller hvor geografien og befolkningsgrundlaget i øvrigt berettiger det. Paramedicinerbilernes funktion erimodsætningtilakutbilerne(senedenfor)ikkeatnedbringedentid,dergårfør ambulancen ankommer(responstiden), men derimod at opkvalificere behandlino genpåskadesstedet. 8

10 Næstetrinerregionens2akutbiler,dererindsatihenholdsvisHalsogSkagenfor atimødekommedenproblemstilling,atderiregionnordjyllanderenrækkegeoo grafiskeområder,hvorbefolkningstæthedenerlavogafstandetilstørrebymæssig bebyggelsestor.dettebevirker,atresponstidenforambulancernetiltiderkanvæo re uhensigtsmæssigt lang. Akutbilen er et udrykningskøretøj, bemandet med en enkeltambulancebehandler,derhartillægskompetencertilatvaretagebehandling afsygeogtilskadekomnepatienterpåegenhånd,indtilambulancennårfrem. Basisipyramidenerambulancetjenesten,derbeståraf35ambulancerplus10reO servekøretøjer, der dækker hele regionen. Region Nordjylland har indgået kono traktmedfalckdanmarka/som,atfalckfra1.april2010ogfemårfremvaretao ger ambulancetjenesten. I Region Nordjylland er ambulancetjenesten opbygget efterenresponstidsmodel,derafspejlerdetserviceniveau,somerpolitiskvedtaget iregionen.dvs.atambulanceleverandørenskalleveoptilaftalteresponstider. DanærværendeevalueringhartilformålatundersøgedenkliniskeværdiafetabO leringafvideokonferencefaciliteteriambulancer,erfokusfremefteridennerapo portudelukkendepådeenhederidetpræhospitaleberedskab,ihvilkedereretabo leretmulighedforvideokonference,hvilketvilsigeambulancetjenestenogakutlæ) gebilen. 1.2 AkutXsygehusstruktureniRegionNordjylland AkutsygehusstruktureniRegionNordjyllanderopbyggetsåledes,atAalborgUniO versitetshospital, Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Sygehus Thy/Mors i Thisted modtageralletyperafakuttepatienter dogharkunaalborguniversitetshospital traumefunktion.inærværendeevalueringvilfokusværepådetakutteberedskab påaalborguniversitetshospital,idetkundetteindgårinærværendeprojekt. PåAalborgUniversitetshospitalerdetakutteberedskabidagorganiseretienfælO les enhed: Akut og Traumecenteret (ATC). ATC består af: a) Akut Medicinsk Modtageafsnit (AMA)dermodtagerpatientermedmedicinskesygdommetilindO læggelse efter en forudgående lægelig vurdering af egen læge eller vagtlæge, b) Skadestuen/Modtagelsen forborgeremedpludseligopståetsygdomellerskader ogc) AalborgTraumecenter (ATC),derforestårdenhøjtspecialiseredebehandO lingaftilskadekomne. Langt de fleste patienter, der bliver bragt til Aalborg Universitetshospital med ambulance, bliver tilset på et af ATC s tre afsnit, hvor der træffes beslutning om den videre behandling. Kvaliteten af behandlingen på et af disse akutafsnit er afo hængig af hvilke patientdata herunder vitale data om f.eks. BT, puls og hjerteo rytmeopersonaletpåatcharadgangtil oghvornårdeharadgangtildemiforo hold til modtagelsen af patienten. Jo flere data der er tilgængelige, allerede mens ambulancen er på vej ind til sygehuset, jo større mulighed har personalet i akuto modtagelsenforatforberedemodtagelsenafpatienten.ligeledeskankvalitetenaf denpræhospitaleindsats,derforegåriambulancenunderkørslen,optimeres,hvis deriambulancenermulighedforatmodtagerådgivningomforeløbigbehandling frapersonaletiakutmodtagelsenpåsygehuset. 9

11 1.3 ErfaringermedanvendelsenafVideokonferencesystemeriudXog indland Den informationsteknologiske udvikling gennem de sidste årtier har medført, at detidagermuligtatudveksledatamellemsygehusetsakutteberedskabogambuo lancenelektronisk.iregionnordjyllanderudvekslingenafvitalepatientdata(bl.a. EKG,blodtryk,puls,temperaturogblodetsiltmætning)mellemambulanceogsyO gehusets akutmodtagelse således foregået gennem den elektronisk ambulanceo journal amphi siden2006.i2012blevamphijournalenvalgtsomfællesambuo lancejournalihele Danmark,og de øvrige regioner, der hidtil har anvendt papiro journaler,erfortidenigangmedimplementeringenafdenne.udvekslingenafdata mellemamphiojournalenogpersonaletpåsygehusetsakutmodtagelsegørdetmuo ligt at vurdere patientenstilstand under ambulancetransporten,hvilketigen gør det muligt for personalet på akutmodtagelsen at forberede modtagelse af patieno ten.ijournalenindgårogsåkørselsdata,såledesatpersonaletpåakutmodtagelsen kanfølge,hvorambulancenbefindersig. IdesenereårerderimidlertidibådeindOogudlandblevetfokuspåatsupplerede nuværendeskriftligeogauditivedata,deridagkanudvekslesmellemambulance ogakutmodtagelse,medvisuelledataoptagetvha.videoudstyr.videoudstyretkan enten være fast monteret i ambulancen og anvendes før og under kørslen O eller væremobiltoganvendespåskadesstedetelleripatientenshjem. De første erfaringer med anvendelsen videotransmission mellem ambulancer og akutmodtagelsen på et sygehus stammer fra det såkaldte HECTOR projekt, der blevstarteti1997ogforløbover3år.formåletmedprojektetvaratopsamleerfao ringeromtelemedicinsketeknologiersanvendelseindenforakutberedskabet.proo jektet blev gennemført i Blackpool i England, hvor man udstyrede en ambulance med tre fast monterede videokameraer, mens et fjerde blev monteret i en ambuo lancebehandlershjelm.datablevsendtviagsm 1 netværketmellemkørendeambuo lancer eller skadested og en modtagestation på akutmodtagelsen på hospitalet i Blackpool. Projektet genererede en række erfaringer afsåvelorganisatorisk som tekniskkarakter (2): O AtanvendelsenafdetteknologiskeudstyrikkemåforsinkedenakutteindO sats O Ateffektivanvendelseafudstyretafhængerat,atdereropnåetfuldtkendO skabtildetgennemrutinemæssiganvendelse O AtdervedanvendelseafudstyreteradgangtilhurtigogkompetentrådgivO ningfraakutmodtagelsen O At ambulancepersonalet i ambulancen skal være i stand til at gennemføre deinstrukser,dergivesfralægenpåakutmodtagelsen O Atvideokvalitetenerafhængigafmobildækningenidetområde,dersendes fra 1 GSM står for Global System for Mobile Communications og er et fælles mobilt data-netværk, der danner grundlag for mobiltelefonien, som den kendes i dag i hele Europa. 10

12 O AtvideoudstyretlejlighedsvisinterfereredemedcivilanvendelseafmobilO datanettet ResultaterneafetsenerestudiefraMassachusettsiUSAi2004afanvendelseafet mobiltvideoudstyritraumesituationerviste,atdetvarmuligtatsendebrugbare levende videosekvenser fra fjernt beliggende traumesteder (fra holdende O ikke kørendeoambulancer)tilhospitalet.denanvendteteknologivarenbærbarcomo putermedvideokamerainstalleret,hvorvideoenblevsendtviaetcdma 2 mobilt netværk (3).EtstudiemedsammeformålgennemførtiJapani2003 menpåbao sisafsatellitkommunikationogmedvideooptagelseikørendeambulancer,viste,at detveddenneteknologivarmuligtatlevereacceptablevideosekvenserfrakøreno deambulancer (4).KommunikationviasatellittererimidlertidendyrkommuniO kationsform, hvorfor de fleste studier har fokus på muligheden for videokommuo nikationmellemkørendeambulancerogsygehusvha.mobilebredbåndsforbindelo ser. ErfaringerfraetstudiegennemførtiAtheniGrækenlandi2006pågrundlagaf17 patientermedforskelligehelbredsproblemermedvideokonferencemellemkøren) deambulancerogsygehusviste,atsystemetifølgelægernehavdepotentialetilat forbedrekvalitetenafpatientbehandlingenpga.mulighedenforatstilleendiagnoo se,alleredeindenpatientenankomtilhospitalet,hvorvedmodtagelsenafpatieno ten kunne optimeres. Studiet viste, at de initiale diagnoser stillet på baggrundaf videokonferencen under kørslen, var identiske med de endelige diagnoser. Mht. dentekniskekvalitetafvideokonferencenvistestudiet,atiområdermed3gmoo bil 3 dækningvarkvalitetenaflevendebillederacceptabel,hvorimoddetteikkevar tilfældet,nårambulancenbevægedesigindiområderkundækketafgprs 4 (5). Ietstudiefra2008fraThessalonikiiGrækenlandhvormananvendteHSPA 5 teko nologi til atsendelevendevideobilleder,lydog højoopløselige billeder fra en køo rendeambulancetilethospital,blevfirescenarierundersøgt.resultaterneviste,at videokonferencen fungerede bedst tæt på HSPA sendemaster, i udkanten af byo mæssigbebyggelseogvedhastighederunder20km./t.vedkørseliområderuden HSPAdækning,hvorkommunikationenfaldttilbagepåGPRS,vardetikkemuligtat etablere videokonference, ligesom kvaliteten af videokonferencen blev formindo sket,nårambulancekørslenforegikvedhøjerehastigheder (6). Studiernevisersamstemmende,atderidennyemobilteknologieretstortpotentiO aleforatetablerevideokonferencemellemkørendeambulancerogsygehus.dette vilbidragetildelsenbedrebehandlingalleredeiambulancen,datidenunderkøro seludnyttes,delsenoptimeringafmodtagelsenafpatientenvedankomsttilhospio 2 CDMA står for CodeDivisionMultipleAccess ogeretmobiltnetværk,derhar længere rækkevidde end GSM netværket. CDMA netværket benyttes i f.eks. Japan og store dele af USA. 33Gstårfor 3.generationsmobilenetværk ogerenvidereudviklingafgsmnetværket,hvorhao stighedenersåhøj,atdetermuligtatsende/modtageliveovideodata. 4GPRSstårfor GeneralPacketRadioServices og erenvidereudviklingafgsmnetværket(2g), derliggermellemgsmoog3gnetværket.dataoverførelseshastighedenerlavsammenlignetmed 3Gnetværket. 5 HSPA star for High Speed Packed Access og er en forbedret udgave af 3G netværket. 11

13 talet. Studierne viser imidlertid også, at når kommunikationen foregår via mobilo netværk,erkvalitetenafnetværket(båndbreddeoghastighed)afgørendeforkvao litetenafvideokonferencen. IDanmarkertoprojektermedvideokonferencemellemambulancerogakutberedO skabetpåsygehusep.t.igang;delsetiregionmidtjylland,delsdetalleredenævno te projekt i Region Nordjylland, hvorsidstnævnte er genstand for evalueringen i dennerapport. ProjektetiRegionMidtjyllandbleviværksatd oghartitlen: Telemedicin) skeløsningeridetakuttepatientforløb;fordeleogulemperforpatienter,sundheds) personaleogsundhedsvæsen?.formåletmedprojekteteratbelyse,delshvorvidt detelemedicinskeløsningermedførersikkerogtrygbehandlingafflerepatienteri hjemmet frem for unødig transport til sygehus, dels hvorvidt de telemedicinske løsningermedførerhurtigerebehandlingogdiagnostikafpatientenvedmodtagelo seniakutafdelingen. I forbindelse med projektet har ambulancetjenesten i Region Midtjylland ReO sponcea/s installeretvideokonferenceudstyri6ambulancerihorsensområo det.udstyretkansendetidstrotransmissionafvitaleværdier(bl.a.ekg,blodtryk, pulsogblodetsiltmætning)fraambulancerogfrapatientenshjemtilakutlægebili Horsens,akutmedicinskkoordinationvagtcentralAarhusogAkutafdelingenHosO pitalsenheden Horsens. Videokameraet er monteret fast i ambulancen, således at mankansepatientenpåbåren.projekteter3oårigtogudføresisamarbejdemed Center for Akutforskning, Hospitalsenheden Horsens og Responce A/S.Projektet finansieresafstatsligepuljemidlerogcenterforakutforskning (7,8) Ifølge en lægeiprojektledelsen er status på projektet, at dataopsamlingen er afo sluttet,ogatanalyseafdataerigang.dataomfatterbl.a.kvantitativedataomkring anvendelsen af GIS(geografisk informations system), arbejdsgange i akutafdelino genogandrebådekvantitativeoogkvalitativedataomkringanvendelsenafvideoo faciliteten.deforeløbigeerfaringerer,atdetharværetudfordrendedelsatfåfacio litetentilatfungererentteknisk,delsatmotivereambulancepersonalettilatbeo nyttedenyetekniskeløsninger.udarbejdelseafrapportoverdeendeligeresultao terafprojektetforventesatstarteioktober VideokonferencefaciliteteriambulanceriRegionNordjylland Detnordjyskeprojekt VideokonferencefaciliteteriambulanceriRegionNordjylO land startede i efteråret 2011, hvor der blev indgået en aftale mellem det PræhospitaleBeredskabiRegionNordjyllandogViewcareA/S(leverandørafløsO ningen)om etablering af videovisitation mellem ambulancer, læge og sygehuse i RegionNordjylland.Projektetafsluttedes Formåletmedprojektetvar (9): Atkvalificeredenpræhospitaleindsatsgennemmulighedenforatsupplere mundtligeinformationermellemambulancepersonaleoghospitaletslæger 12

14 medtrådløsevideobillederiforbindelsemedulykkerellerakuttesygdomso tilfælde.mulighedenforlægenforselvatkunnesepatienten,fremforblot atlyttetilenmundtligoverleveringfraambulancebehandlerenompatieno tenstilstand,skønnessåledesatkunneforbedrebehandlingenafakuttepao tienter Herudoverharformåletogsåienvisudstrækningværetatkunneforhindre unødvendigehospitalsindlæggelsergennem bedre muligheder for korrekt visitationafpatienten Efter de oprindelige planer skulle 10 ambulancerog akutlægebilen udstyres med enmobilbatteridrevetvideoterminal(fig.3og4). Fig.3:Eksempelpåmobilvideoterminal fraviewcare (10). Fig.4:Eksempelpåbrugergrænsefladepå mobilevideoterminalfraviewcare (10) Videoterminalen skulle kunne forbinde trådløst til mobildatanetværket via en VPN 6 forbindelseforatværeuafhængigaffastebredbåndsforbindelser(bl.a.ipatio entenshjem).planenvar,atfortrinsvisambulancerplaceretiyderområderiregioo nen(thyomors,jammerbugt,vesthimmerlandogskagen)skulleforsynesmedvio deoudstyr,daambulancepersonaletsbehovforrådogvejledningfraenlægeskøno nedes størst i områder med langt til nærmeste akutmodtagelse. Videoterminalen skullekunneanvendesbådeipatientenshjem,påskadestederogundertransporo ten. DesudenskullederinstallerestvOmodtagestationer(påstationærepc er)påakuto modtagelserne i Aalborg, Thisted og Hjørring, der skulle forbindes via regionens kabledenetværkforatsikrebedstmuligforbindelseogkommunikeremedvideoo terminalerneiambulancenviaenvpnforbindelse,somnævntovenfor.projektet skulleomfattefølgendepatientgrupper:neurologiskepatienter,børn,sværttilskao 6 VPN står for Virtual Private Network og er en teknik, der gør det muligt at skabe en sikker privat forbindelse oftest krypteret fra et punkt (ambulancen) til et andet (modtagestationen) over et offentligt netværk (f.eks. internettet). 13

15 dekomne patienter og geriatriske patienter. Det betød, at der udover på akuto modtagelserneoskulleopstillesmodtagestationerpåkardiologiskoogneurologisk afdelingpåaalborguniversitetshospital.efterplanenskulleprojektetsættesidrift iforåret2012. ProjekteterimidlertidløbetindienrækkebådeorganisatoriskeogtekniskeproO blemer,derdelsharforsinketdriftsstarten,delsharbetydet,atdeoprindeligeplao nerforkonfigurationogudstyrerændret. De tekniske problemer har fortrinsvis været omkring ustabil netværksdækning O hovedsageligtiyderområderogvedkørsel.detharmedført,atprojektledelseni efteråret2012opgavdentrådløseinfrastrukturogistedetbesluttedeatpåsætte antenner pålægebilenogpå10 ambulancer i regionens yderområder.samtidig besluttedemankunatoprettemodtagestationerpåethospitaliregionen,nemlig påaalborguniversitetshospital,hvorsoftwarenblevlagtindpåetantalstationære pc erpådeinvolveredeafdelinger. Imarts2013varprojektetteknisksetparattildrift,idetfleretestshavdevisten acceptabel kvalitet af videokonferencen mellem ambulancerne og de stadionære pc erpåaalborguniversitetshospital,ogenorienteringheromblevsendtudtilalle involveredelægermedopfordringtilatbegyndeatanvendesystemet. Imaj2013visteenundersøgelseafanvendelsenafvideofaciliteten,atdenikkevar blevet anvendt i de forløbne to måneder. Baggrunden var, at lægerne ikke fandt anvendelse af systemet forenelig med den kliniske hverdag, idet det var uheno sigtsmæssigt at skulle forlade igangværende kliniske arbejde for at finde frem til enafdepc erpåsygehuset,hvorvideofacilitetenvarinstalleret,hvilketiuheldigo stetilfældekunnetageoptil15min. Projektledelsenbesluttedepådenbaggrundiefteråret2013atudvikle Videokon) ferencefaciliteteriambulanceriregionnordjylland Version2 isamarbejdemed Viewcare(leverandøren)ogmedudgangspunktideerfaringer,manhavdefåetfra version 1, hvoraf nogle var af teknisko og andre af organisatorisk natur sidsto nævnteprimærtiformafmanglendemedejerskabfralægeligside.ministerietgav iefteråret2013grøntlysforatoverføremidlernefradetoprindeligeprojekttildet nye. Iforbindelsemedprojektetsversion2,besluttedeprojektledelsen,atkunpatienter med mistanke om apopleksi (hjerneblødning eller hjerneblodprop) skulle indgå. Årsagentil,atnetopdennepatientgruppeblevvalgt,var,atdetvedmistankeom apopleksiervigtigthurtigtaffåafklaret,ompatientenerkandidattiltrombolyseo behandling (blodpropopløsendebehandling), eller om patienten skal modtages somalmindeligapopleksipatient.enkorrektdiagnosticeringherafalleredeiambuo lancenvilgøredetmuligtforakutberedskabetpåhospitaletatforberededenkoro rektebehandlingafpatientenvedankomstentilakutmodtagelsen.fordennepatio entgruppebetyderdetbl.a.,at AkutMedicinskModtageafsnit kanbyopasses,idet neurologen møder patienten allerede i ambulancegangen og følger patienten dio 14

16 Evaluering af Projekt Videokonferencefaciliteter i ambulancer i Region Nordjylland rektetilskanning.hervedsparestid,hvilketerafgørendeforpatientensprognose. Beslutningenom,atkunpatientermedmistankeomapopleksiskulleindgåiproO jektet,medførte,atkunlæger(trombolysevagter)påneurologiskafdelingpåaalo borguniversitetshospitalindgåriprojektet. Formåletmedprojektetsversion2ergrundlæggendedetsammesomiversion1 nu dog kun gældende for patienter med mistanke om apopleksi. Herudover er delmåletomkorrektvisiteringogsåændret,idetdetfraledelsesniveauerbesluto tet, at alle patienter med symptomer på apopleksi fra optageområderne for AalO borguniversitetshospital,sygehushimmerlandogsygehusthy/morsfra skal visiteres til Apopleksiafsnittet på Aalborg Universitetshospital, mens det tilo svarende gælder for patienter fra optageområdet for Sygehus Vendsyssel fra Det betyder, at delmålet om korrekt visitering af apopleksipatienter til enten Aalborg Universitetshospital eller lokalt sygehus ikke længere er relevant. Korrektvisitationiforholdtil,hvorvidtpt.erapopleksipatienternaturligvisstadig relevant.deterligeledesrelevantatkunneafgøre,hvorvidtpatientenevt.skalvisio terestilaarhusuniversitetshospitalvedbehovforspecielbehandling. Iforbindelsemeddetnyeprojektblev5ambulancer(2iThisted,2iNykøbingog1 ihurup)samtlægeambulancenforsynetmedetfastmonteretvideokameraibåreo rummetiløbetafefteråret2013ogforåret2014(fig.5).herudoverblevder udo over de stationære modtagestationer på Aalborg Universitetshospital O suppleret medenmini)i)pad,somdenvagtbærendelægeefterplanenskullebæreilommen underdetkliniskearbejdeoggivevidereeftervagttilnæstevagtbærendelæge. Fig.5: Placering af videokameraet i ambulancen vist vha. pil (eget foto fra Falck-stationen i Thisted) 15

17 PlanenvaratanvenderegionenswifitilvideokonferencevedbrugafminiOiPaden. Istartenafjanuar2014vistedetsigimidlertid,atregionenswifiikkevarstærkt noktilatlevereetforneurologernetilfredsstillenderesultatafvideokonferencen vedbrugafipaden.projektledelsenbesluttedederforistedetatbenytte3gpåipao denogderudoveratgøredetmuligtforneurologerneattilgåvideokonferencenpå alleregionenspc erviaetlink( 8.0ogetpassword.Fleretestviste,atdenneløsningteknisksetvirker.ProjektleO delsen meddelte dette til lægerne på neurologisk afdeling d og opforo dredesamtidigtlægernetilattageløsningenianvendelse. Evaluering af projekt Videokonferencefaciliteter i ambulancer i Region NordjylO land startedepådettetidspunktogbliverpræsenteretidefølgendeafsnit. 2 Formålmedevalueringaf Videokonferencefaciliteter iambulanceriregionnordjylland Evalueringen af projekt Videokonferencefaciliteter i ambulancer i Region NordO jylland version2hartilformål: O At undersøge brugernes (trombolysevagternes) vurdering af videokonfeo rencefacilitetenskliniskeværdi O Atbedømmemulighedenforenbedrevisitationafpatientermedmistanke omapopleksi O AtlevereRegionNordjyllandetgrundlagforatkunnevurdereeneventuel bredereanvendelseaftelemedicinskudstyriambulancer 3 Metode 3.1 Design Casestudie Casestudietervalgtsomoverordnetforskningsdesign.EtvæsentligtkarakteriO stikumforetcaseostudiumer,atdeterenempiriskanalyse,derbenyttestilat undersøgeenhistoriskellersamtidighændelseidensocialekontekst,hvoriden udspilles.formåletmedensådananalyseeratopnåendybdegåendeindsigti detgenstandsfelt,hvorihændelsenudspilles (11,12). 16

18 Konstruktiv teknologievaluering Inærværendeprojekterderendvidereanvendtendelvis Konstruktivteknolo) gievaluering, der er en fremadrettede teknologivurderingsmetode 7. Formålet medfremadrettetteknologivurderingeratsikremulighedenforat ændrekurs undervejsietprojekt,hvisdetvisersignødvendigt(ofteafententekniskeeller organisatoriskeårsager).detteskerpågrundlagafløbendefeedbackmellemde involveredeaktørgrupperigennemheledenteknologiskeudviklingsproces,der er inddelt i følgende faser: forsknings) og planlægnings), design), udviklings) og implementeringsogdriftsfasen.deterevaluatorsopgaveatfacilitererfeedbacko en mellem de forskellige aktørgrupper i alle faserne. Herved opnås den bedst muligesikkerhedfor,atdenfærdigudvikledeteknologiopfylderden/demål,der er med at udvikle den.læring er således et nøgleord i fremadrettet teknologio vurdering. Foruden de nævnte karakteristika er den anvendte fremadrettede teknologivurderingsmetode, Konstruktiv teknologievaluering, kendetegnet ved,atderievalueringsprocesseneretspecieltfokuspåslutbrugerneogderes behov og krav til en ny teknologi. Baggrunden for fokus på dette aspekt er, at forskningviser,atforatopnåensuccesfuldimplementeringafnyteknologi,er detvigtigt,atslutbrugernesvidenomdekliniskearbejdsgangeinddragesmest muligtidenteknologiskeudviklingsproces (13). IforbindelsemedkonstruktivteknologievalueringanvendesfølgendeanalyserO amme (13): Forundersøgelse 1. ForskningsOogplanlægningsfase: a) Identifikationafrelevanteaktørgrupper b) Udvælgelseafrepræsentanterfordeidentificeredegrupper c) Evt.TeknologibærerOanalyse 2. Designfase a) Identifikationafbehov b) Kravspecifikation 3. Udviklingsfase 4. ImplementeringsOogdriftsfase 5. Summativevaluering(evt.)ogafrapportering Danærværendeprojektgikfraversion1tilversion2,blevdenoprindeligeevaO lueringsplan revideret pga. de i baggrundsafsnittes omtalte ændringer i proo jektplanen.iforbindelsehermedblevdertruffetaftalemedprojektledelsenom atanvendekonstruktivteknologievalueringsommetode.dennebeslutningvar delsbaseretpå,atnærværendeprojekteretitoudviklingsprojekt,hvorformålet læggeroptilatanvendekonstruktiv teknologievaluering,delsaterfaringerne fraprojektetsversion1viste,atproblemerneherprimærtskyldtesmanglende 7 En fremadrettet teknologivurderingsmetode gennemføres undervejs i teknologiudviklingsprocessen i modsætning til en bagudrettet teknologivurderingsmetode (f.eks. Medicinsk Teknologivurdering), der gennemføres, når teknologien er fuldt udviklet og i drift. Anvendelse af sidstnævnte metode har ofte som konsekvens, at kun mindre væsentlige funktionaliteter mv. kan ændres, hvis evalueringen viser, at teknologien ikke lever op til de på forhånd opstillede mål. 17

19 medejerskab fra lægelig side forhold, der specielt er fokus på i konstruktiv teknologievaluering.baggrundenfor,atderbenyttesendelviskonstruktivteko nologievaluering,er,atbeslutningenomatanvendemetodenførstblevtruffet, dadeførstefaseridenteknologiskeudviklingsprocesvarafsluttet,hvorforikke allefaserneiprocesseneromfattetafevalueringen.dogharevalueringsteamet repræsenteret ved en evaluator fra Danish Centre for Health Informatics (DaO CHI) fulgt projektet løbende gennem hele den teknologiske udviklingsproces, hvilketvilsigefranovember2011tilseptember2014. Test af teknisk kvalitet i kørende ambulancer DaderiprojektperiodenikkevareksemplerpåanvendelseafvideokonferencefaciO litetenikørendeambulancer menkuniholdende blevevalueringensuppleret medentestafdentekniskekvalitetafvideokommunikationmellemkørendeamo bulancerogenmodtagestationpåneurologiskafdelingpåaalborguniversitetshoo spital d (umiddelbart før projektperiodens afslutning). ModtagestatioO nenblevbetjentafendefireinformanter(neurologer)nævntovenfor.itestendelo togtoambulancer,hvorafdenenekørteihurupområdet(bilag4),mensdenano denkørteithistedområdet(bilag5).testenforegikibeggeambulancerudenen patient påbåren men med en ambulancebehandler, som agerede patient.de to ambulancebehandlere var i kontakt med neurologen på Neurologisk afdeling på AalborgUniversitetshospitalviaheadsæt.NeurologengavviaheadsættetambuO lancebehandlerene instrukser om at foretage fysiske og verbale øvelser svarende til dem, der indgår i den præhospitale vurdering af patienter ved mistanke om apopleksi.beggeambulancerbevægedesigudiområder,dererfaringsmæssigthar ringemobildækningoingenafdemnåededogudenfor3gdækketområde,hvilket ambulancepersonaletløbendekunnekontrollerepådisplayetpåderesmobilteleo foner. Begge ambulancer kørte med hastigheder mellem km./t. på de to ruter. 3.2 Dataindsamlingsmetoder Observationogdokumentindsigt I forskningso og planlægningsfasen (december 2011) er der opsamlet observatio onsdatavedmødermellemprojektledelsenogleverandøren.dererligeledesindo samletdatagennemindsigtiforskelligerelevantedokumenter.dissedataudgør endelafgrundlagetforbaggrundsafsnittet,ligesomdeindgåriresultatafsnittet Interview IforskningsOogplanlægningsfasen(december2011)erdergennemførtinterview med 7 læger repræsenterende de afdelinger, der på det tidspunkt var planlagt at skulledeltageiprojektet(akutmodtagelsen,kardiologiskoogneurologiskafdeling). Interviewene blev gennemført før implementering af videokonferencefaciliteten foratafdækkelægernesforventningertilogvidenomprojektet.interviewguiden blevudarbejdetudfrateorienbagen TeknologibærerOanalyse.Gennemensådan analyseafdækkesihvilketomfangfølgendeseksbetingelser:interesse,magt,orga) nisation,information,adgangogvideneropfyldtforlægerne.dissebetingelserskal 18

20 alleoifølgeteknologibærerteorienoværeopfyldt,foratennyteknologiblivertaget ibrug.deterdogspecieltvigtigt,atinteresseoogmagtaspekteteropfyldt.detano sessombetydningsfuldtforprojektledelsenathaveoverblikover,ihvilkengrad disseaspektereropfyldtfordeinvolveredelæger,daderesinteresseforoogaccept af videokonferencefaciliteten erfaringsmæssigt er afgørende for, hvordan og hvorvidt denbliverbragtianvendelseidenkliniskehverdag.projektledelsenhar såledesgennemresultatetafanalysenenmulighedforatunderstøtte,atdenævnte betingelseropfyldesforlægerne (14,15)(bilag1). IimplementeringsOogdriftsfasen(foråretogsommeren2014)erdergennemført semiostrukturerede interviews med fire læger på neurologisk afdeling i tre runo der (primoapril,ultimoaprilogmedioaugust)forløbendeatopsamleerfaringer omkringanvendelsenafdennyeteknologiogvidereformidledissetilprojektledelo sen. Herudover er der gennemført interview med to ambulancebehandlere på FalckOstationeniThistedforatopnåvidenomdereserfaringermedanvendelsen afteknologien.temaertilinterviewguidetilhenholdsvislægerogambulancepero sonaleerudarbejdetudfradenviden,somlitteraturenharbidragetmed,ogsom erpræsenteretibaggrundsafsnittet(bilag2og3). Valget af informanter er for de tre lægers vedkommende foretaget ud fra enkelt tilfældig udvælgelse blandtde ni trombolysevagter i dagvagten påneurologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Den fjerde læge er valgt, fordi han er medlemafprojektledelsenogdermedformodesathaveensærligvidenomvideoo konferencefaciliteten (16). Undertestend (ikørendeambulancer)kommenteredeneurologenløO bendesinholdningtildentekniskekvalitetafvideofacilitetenogbesvaredeuddyo bendespørgsmålfraevaluator. 3.3 Dataanalyse Analysen afinterviewdata er foretaget ad modum Kvale (17). Alle interviews er transskriberede.vedhjælpafkodning,hvorkodeordeneervalgtmedfokuspåteo maerneopstilletiinterviewoguiderne,erderderpåforetagetenmeningskategorio seringogokondenseringafdata.kodningenerderudoverforetagetmedet åbent sind for ikke at udelukke relevante kodeord, der er fremkommet under intero viewene. 4 ResultaterogAnalyser I resultatafsnittet præsenteres henholdsvis grundinformationer, resultater af foro undersøgelsen,forskningsoogplanlægningsfasenogresultaterafimplementerings ogdriftsfasen,daevalueringsteametsopgaveidemellemliggendefaser(designoog udviklingsfaserne)udelukkendeharværetatholdesigajourmedprojektetsfremo driftsomnævntimetodeafsnittet.daresultaternefraimplementeringsoogdriftso fasen belyser de involveredes lægers(brugernes) holdning til den kliniske værdi 19