Brug af mobiltelefoner på hospitaler bringer ikke patientsikkerheden i fare

Transkript

1 2 Brug af mobiltelefoner på hospitaler bringer ikke patientsikkerheden i fare Hans-Christian Pommergaard, Jakob Burcharth & Jacob Rosenberg STATUSARTIKEL Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Center for Perioperativ Optimering, Herlev Hospital TABEL 1 Frekvens og effekt for forskellige apparater, der udsender elektromagnetisk stråling. Modificeret efter [6, 7]. Apparat Frekvens, MHz Effekt, W Tovejsradio (walkie-talkie) DECT-telefon ,01 Mobiltelefon (GSM) ,06-2 Mobiltelefon (3G) ,25 Trådløst netværk (802.11) ,01-0,1 Bluetooth ,001-0,01 Den tiltagende udbredelse af mobiltelefoner har medført, at der såvel i Danmark som på internationalt plan er indført restriktioner for brug af disse på hospitaler. Dette skyldes erfaringer med, at elektromagnetiske bølger fra mobiltelefoner kan forstyrre funktionen af livsvigtigt elektronisk apparatur som eksempelvis, infusionspumper og monitorer [1]. Restriktionerne på de danske hospitaler er ikke entydige og spænder fra forbud på alle kliniske hospitalsafdelinger, men tilladt i fællesområder [2], til mere lempelige regler, der fokuserer på etiske regler for telefonbrug frem for på teknisk argumentation [3]. Denne manglende konsensus genfindes internationalt [4, 5]. Der findes i Danmark ingen centralt eller regionalt udstedte retningslinjer, hvorfor de enkelte hospitalsledelser har frie hænder til at definere deres egen politik på området. De divergerende og ofte manglende evidensbaserede retningslinjer for brug af mobiltelefoner på de danske hospitaler er et problem. Hvad enten det er udtryk for manglende respekt for de eksisterende retningslinjerne eller dårlig oplysning om dem, er det en kendsgerning, at de mange steder ikke overholdes, hvilket potentielt kan være en risiko for patientsikkerheden. Oplysninger om, hvorfor restriktionerne findes, mangler ofte, og overskridelse af dem har sjældent konsekvenser, hvilket forværrer tilliden til og respekten for dem. Vi ønsker med denne artikel at præsentere evidensen for restriktioner om mobiltelefonbrug på hospitaler for på denne måde at bidrage til debatten om en mulig national konsensus på området. MOBILTEKNOLOGI Mobiltelefoner fungerer ved udsendelse af elektromagnetiske bølger [4]. Samme stråling udsendes af tovejsradioer (walkie-talkier), DECT-telefoner, trådløst internet (Wi-Fi) og Bluetooth, dog med forskellige bølgelængder. Uønsket opfangelse af disse bølger kan påvirke elektronisk med det resultat, at det kan fungere dårligt i form af forkert opgivelse af resultater eller i værste fald afbrydelse af transmission. Dette fænomen kaldes elektromagnetisk interferens (EMI). Flere faktorer spiller ind, når man taler om sværhedsgraden af EMI: de tekniske egenskaber i den afsendende enhed (frekvens og effekt (watt)), den fysiske afstand mellem afsender og modtager og modtageligheden for EMI i det påvirkede apparatur. Frekvenser beliggende mellem 10 khz og 1 GHz er de mest problematiske i forhold til [6], og mobiltelefoni virker i dette frekvensbånd (Tabel 1). Den danske standard for mobiltelefoni er den samme som for resten af Europa og har længe været baseret på global system for mobile communication (GSM). Den nyeste teknologi har de fleste steder medført en ændring fra GSM til 3G-netværk universal mobile telecommunications system (UMTS) og 4G-netværket er på vej. EVIDENS PÅ OMRÅDET Studierne, som gennemgås her, er udvalgt ved en fokuseret litteratursøgning i MEDLINE. Udvælgelsen har dog ikke fulgt de formaliserede retningslinjer, som kendes fra systematiske litteraturgennemgange. I de fundne studier har man undersøgt påvirkningen af fra forskellige typer mobiltelefoner og tovejsradioer (Tabel 2). Studierne er generelt heterogene i design og fokus, og effekten af mobiltelefoni er undersøgt på et stort antal forskellige medicinske apparater, hvilket besværliggør sammenligning af resultaterne. Generelt er der forskel på både, hvilken slags mobilteknologi der er anvendt, og hvilket slags apparatur der påvirkes. Det lader til, at der er en sammenhæng mellem effekten (watt) og påvirkning af apparaturet (EMI). Jo højere wattoutput,

2 3 des større apparatur. Som hovedregel yder nyere mobiltelefoner relativt få watt sammenlignet med ældre mobiltelefoner, og de nyeste 3G-mobiltelefoner yder endnu færre. Dette afspejler sig i, at 3G-telefoner giver mindre EMI end de ældre modeller [1]. Ligeledes yder de hyppigt anvendte DECT-telefoner meget få watt (Tabel 1). Tovejsradioer påvirker i højere grad end mobiltelefoner, og ældre mobiltelefoner påvirker i højere grad medicinsk apparatur end nyere mobiltelefoner [8-10]. Ligeledes påvirkes ældre medicinsk apparatur i højere grad end nyere apparatur [11]. Fælles for studierne er, at påvirkning fra mobiltelefoner kun ses på afstande < 1 meter. Denne afstand kan dog være større for tovejsradioer (op til tre meters sikkerhedsafstand) [8]. Det er dog væsentligt at bemærke, at ved normal brug af mobiltelefoner i en klinisk realistisk situation, hvor ansatte taler i telefon, mens der udføres normale opgaver, påvirkes medicinsk udstyr ikke [12]. I flere studier har man fundet, at mobiltelefoner kan påvirke til at alarmere unødigt og opgive forkerte skærmmeddelelser [1, 8-14]. En afstand > 1 meter fra mobiltelefonen til respiratoren eliminerer dog denne risiko [1, 10, 17]. Mobiltelefoner kan påvirke pacemakere, dog kun på meget kort afstand (0-10 cm) og uden at medføre permanente eller livstruende funktionsændringer [15]. Ydermere påvirkes funktionen af automatisk ekstern defibrillator (AED) hverken af mobiltelefoner eller tovejsradioer [16]. Eksempel på restriktion for mobiltelefoni på en klinisk afdeling. DISKUSSION I litteraturen er der generel enighed om, at hvis mobiltelefoner skal bruges på hospitaler, skal de holdes i en afstand af minimum en meter fra vigtigt apparatur. Generelt har ældre mobiltelefontyper større effekt på apparater end nyere typer (især 3G-telefoner), og ældre apparatur er mere modtageligt for påvirkning end nyere. Det er essentielt for vagtbærende og akutpersonale at kunne etablere øjeblikkelig kontakt til andre instanser. Det er påvist, at der sker flere fejl, når akutpersonalet oplever forsinkelser i den indbyrdes kommunikation [18]. De fleste akutte funktioner på et hospital, såsom kirurgi og anæstesiologi, er naturligt mobile, hvilket betyder, at der ikke altid findes fikserede arbejdsstationer på hospitalet. Mobilkommunikation er derfor essentiel for at kunne udføre arbejdet uden unødig forsinkelse [19]. Det er tidligere rapporteret, at kommunikationsfejl kan være en vigtig årsag til fejlbehandlinger og utilsigtede hændelser, hvilket kan kompromittere patientsikkerheden [19, 20]. Dog har man trods de nævnte fordele ved mobilkommunikation i den daglige klinik ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem brug af mobiltelefoni og forekomst af komplikationer hos patienterne [21]. Mobilteknologi spiller en stadig vigtigere rolle for både personale, pårørende og patienter. Udviklingen af klinisk anvendeligt software til telefoner sker hurtigt, og der er derfor mulighed for, at denne (f.eks. apps til iphone) i fremtiden kan bruges som stuegangsredskab, til diagnostik (f.eks. ultralydskanning), som opslagsværk og paraklinisk redskab (f.eks. til at se røntgenbilleder og svar på blodprøver) samt udgøre en potentiel platform for fremtidig brug af elektronisk patientjournal [22, 23]. Visse personalegrupper kan af naturlige årsager have svært ved at overholde en eventuel enmetersregel for brug af mobiltelefoner. F.eks. vil vagthavende personale i lægeambulancer uundgåeligt have tæt kontakt med apparatur (pga. de trange pladsvilkår i ambulancen), samtidig med at de skal kunne foretage opkald. Man skal som sundhedsansat derfor anvende mobiltelefon med omtanke dette gælder specielt ved transport af svært syge patienter. Ulempen ved kommunikation på hospitaler via tovejsradioer, som fortsat anvendes på nogle danske hospitalsafdelinger, er, at disse pga. deres høje wattoutput forstyrrer teknisk hospitalsudstyr i langt højere grad end mobiltelefoner. Derimod har DECT-telefoner, som bruges i stor udstrækning på danske hospitaler, kun meget lavt wattoutput og må antages ikke at kunne forstyrre apparaturet (Tabel 1). Ud fra amerikanske retningslinjer [18, 21] sammenholdt med den tilgængelige litteratur har vi tilladt os at give forslag til retningslinjer for brug af mobiltelefoner på hospitaler (Figur 1). Hvis man på et hospital forbyder brug af mobiltelefoni, kan det medføre, at hospitalet potentielt mister muligheden for vigtig kommunikation blandt de ansatte og muligheden for kommunikation for indlagte og pårørende. I et studie konkluderede man, at

3 4 Studier, hvori man har undersøgt mobilteknologis medicinsk apparatur. Reference TABEL : mobiltelefoners [14] 2004: mobiltelefoners respiratorfunktion på intensiv afdeling [13] 2004: mobiltelefoners AED-funktion [16] 2005: mobiltelefoners [11] 2005: 2 forskellige mobiltelefoners pacemakere [15] 2005: Tovejsradio og mobiltelefoners respirator funktion [9] 2007: Tovejsradio og mobiltelefoners på virkning af respiratorfunktion [10] 2007: 3G-mobiltelefoners påvirkning af medicinsk udstyr [1] 2007: mobiltelefoners på sengeafdelinger (ikke operationsafsnit og intensivafsnit) [12] Teknologi 6 forskellige mobiltele foner (Motorola M75A, Motorola M70A, Nokia 2160, Ericsson DH318, Motorola MicroTAC/ Piper, Motorola MicroTAC DPC550) Nokia 6120 GSM mobiltelefon Frekvens: 828,750 MHz Power: 16, 40, 100, 250, 600 mw 1 mobiltelefon, 1 tovejsradio. Frekvens: 906,2 MHz Power: 2 W, 8 W 6 mobiltelefoner (Nokia 5165, Sanyo SCP-4900, Nokia 3585, Motorola 205, Motorola V60, Nokia 3585) Frekvens: ikke specifikt angivet 2 forskellige GSM-mobiltelefoner (Nokia 6150, Nokia 6110) Frekvens: 900 MHz Power: 2 W Tovejsradio (Simoco 8020) Frekvens: MHz Power: 1-5 W Mobiltelefoner (Nokia 7210, Nokia 6230) Frekvenstelefoner: MHz Power: ikke angivet Tovejsradio (MRK Ericsson GE) Frekvens: MHz Power: 3 W Mobiltelefon (Motorola v300) Frekvens: ikke angivet Power: 2 W Samsung 680 (TDMA system) Frekvens: ikke angivet Power: 0,2 W Signalgenerator GRPS og UMTS Frekvens: 900 MHz Power: GRPS 2 W UMTS: 0,2 W 2 forskellige mobiltelefoner (Nokia 3587i, Nokia 3120) Afstand til apparatur Apparatur Fund Konklusion 17 forskellige slags (monitorer, pulsoximetre, blodtryksmålere, telemetri, ventilatorer, EKG) cm 14 forskellige 7 ud af 17 apparaturer (43%) havde malfunktion 100 cm: ingen malfunktioner 30 cm: 1/14 apparatfejl (alvorlig) < 15 cm: 4/14 apparatfejl (2 mindre alvorlige, 2 alvorlige) < 3 cm: 5/14 apparatfejl (3 mindre, 2 alvorlige) cm 12 forskellige AED Ingen malfunktioner ud af EKG- rytmeanalyse-test Så tæt som muligt på apparaturet. Afstand initialt vurderet ved, at tovejsradio gav udslag 16 forskellige slags (monitorer, pulsoximetre, infusionspumper, ventilatorer) 0-50 cm 679 patienter med permanente pacemakere (implanteret ) cm 5 forskellige 3 til brug på intensivafdeling og 2 til brug under transport cm 4 forskellige cm 61 forskellige apparaturer i 17 kategorier Mobiltelefoner brugt normalt af ansatte Tætteste afstand bedside Længste afstand fra døren 23 forskellige slags medicinsk udstyr (bl.a. tæppevarmere, EEG-apparatur, infusionspumper, pulsoximetri, ultralyd, epiduralpumper, ventilatorer, EKG, pacemakere) 7 ud af 16 apparater (44%) havde malfunktion De afficerede var ældre modeller Nyere modeller blev ikke påvirket af mobiltelefoner 37 malfunktioner (5,5%) ved afstand 0-10 cm fra pacemaker Ingen malfunktioner var livstruende eller permanente 4 af de 5 havde malfunktioner (6 fejl i alt) Simoco 8020 radio: 1 letal fejl (100 cm), 3 alvorlige fejl (20 cm, 20 cm, 40 cm) Nokia 7210: 1 alvorlig fejl (80 cm) Nokia 6230: 1 alvorlig fejl (40 cm) Bluetooth: ingen effekt på 1 ældre respirator malfungerede alvorligt (og permanent) ved 50/ 100 cm (MRK Ericsson radio) og alvorligt (ikkepermanent) ved 0 cm (Motorola v300) 3 nyere malfungerede alvorligt (og permanent) ved MRK Ericsson radio ved 0 cm Ingen påvirkning ved mobiltelefon 43% af de 61 apparaturer medførte fejl (48 fejl i alt) ved median afstand på 3,5 cm (range: cm) Af fejlene var 16 (33%) alvorlige fejl og 20 signifikante fejl (42%) Flest fejl ved, akutmonitorer og infusionspumper 192 medicinske apparaturer testet i alt 300 gange uden nogen registrerede interaktioner eller malfunktioner Man bør udvise sikkerhed ved brug af mobiltelefon omkring, men flere studier kræves før retningslinjer kan formuleres Mobiltelefoner tættere ved end 30 cm kan medføre alvorlige fejl Mobiltelefoner med 900 MHz påvirker ikke AED-EKG-analyse Nyere påvirkedes ikke af mobiltelefonbrug, og mobiltelefonen skal i helt tæt kontakt med det medicinske udstyr for at give interferens Mobiltelefoner kan påvirke pacemakerfunktioner ved afstand 0-10 cm Ældre pacemakere er i større risiko for malfunktion end nyere Tovejsradioer kan afbryde ved brug < 100 cm fra maskinen Mobiltelefoner kan ved brug < 100 cm ændre på funktionen af, men ikke afbryde dem Mobiltelefoner påvirker ikke nyere Tovejsradioer bør som minimum holdes 1 m fra Ingen påvirkning ved anvendelse af mobiltelefon Der bør oprettes en enmetersregel, således at mobiltelefoner ikke bør anvendes tættere ved livsvigtigt medicinsk udstyr end 1 m Mobiltelefoner brugt normalt påvirkede ikke, og institutioner med restriktive regler bør revidere disse for at få fuld udnyttelse af teknologien

4 5 TABEL 2 FORTSAT Reference Teknologi 2007: mobiltelefon Mobiltelefon GSM900 og tovejsradioers Power: 2 W Mobiltelefon GSM 1800 Power: 1 W [8] Tovejsradio TETRA Power: 3 W Afstand til apparatur Apparatur Fund Konklusion cm 11 forskellige slags apparaturer (21 apparaturer i alt) AED = automatisk ekstern defibrillator; EEG = elektroencefalogram; EKG = elektrokardiogram. GSM900: sikker over 70 cm afstand GSM1800: sikker over 5 cm afstand TETRA: sikker over 3 m afstand GSM1800 er sikker at bruge på hospitaler, de andre teknologier er forbundet med risiko for malfunktioner, dog afhængig af afstanden restriktive regler burde revideres, fordi gevinsten overstiger risikoen ved brug af teknologien [12]. En anden måde at mindske dette problem på er, hvis det medicinske apparatur i fremtiden i højere grad bliver i stand til at tåle EMI. Alternativer til brug af GSM- og 3G-telefoni som kommunikationsredskab er internetbaseret telefoni. Ved denne teknologi kommunikerer man via det trådløse netværk, der i forvejen er tilgængeligt på de fleste hospitaler, og der bliver derfor ikke udledt yderligere elektromagnetisk stråling. Et andet alternativ er brug af microcell-teknologi, som er en teknik, der kan øge den lokale netværksdækning på hospitalet ved hjælp af mindre sendestationer. Dette minimerer effekten af signalet fra mobiltelefoner og dermed risikoen for påvirkning af. Det er vigtigt at bemærke, at ændringen fra GSM til 3G-teknologi (UMTS) har mindsket wattoutput fra telefonerne betydeligt (Tabel 1), hvilket også reducerer risikoen for EMI [1]. KONKLUSION Mobiltelefoner er en naturlig del af den daglige kommunikation både for patienter og personale. Derfor er det nødvendigt, at der opnås generel konsensus om implementering af evidensbaserede og realistiske retningslinjer for brug af mobiltelefoner på danske FIGUR 1 Forslag til retningslinjer for brug af mobiltelefoner på hospitaler. Mobiltelefoner kan generelt være tilladt overalt. Mobiltelefon bør i områder med vigtige instrumenter så som intensivafdelinger, opvågningsafdelinger og operationsstuer kun anvendes mere end en meter fra det medicotekniske apparatur. Da brug af tovejsradioer medfører en markant øget risiko for apparatur, bør man overveje at afskaffe disse. hospitaler. Ifølge litteraturen er det rimeligt at praktisere enmetersreglen, hvilket vil sige, at mobiltelefoner kan bruges, såfremt man sikrer en afstand af en meter eller mere til livsvigtigt elektronisk hospitalsudstyr. Ved overholdelse af denne regel og oplysning om følgerne ved manglende overholdelse kan mobiltelefoner bruges overalt på et hospital af patienter, pårørende og personale. SUMMARY Hans-Christian Pommergaard, Jakob Burcharth & Jacob Rosenberg: Use of mobile phones in hospitals do not jeopardise the safety of the patients Ugeskr Laeger 2012 Sep 10 [Epub ahead of print] Cellular telephones are increasingly used in hospitals both among employees, patients and visiting relatives. The feared medical equipment malfunctions due to electromagnetic interference have resulted in restrictions in the use of mobile phones in hospitals. However, these restrictions are not consistent between different hospitals, and not based on solid evidence. This article presents the evidence in this field and concludes that by maintaining a distance of one metre to sensitive medical equipment, mobile phones can be used safely in all hospital areas. KORRESPONDANCE: Hans-Christian Pommergaard, Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Center For Perioperativ optimering, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. HCPommergaard@gmail.com ANTAGET: 11. juli 2012 FØRST PÅ NETTET: 10. september 2012 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. van Lieshout EJ, van der Veer SN, Hensbroek R et al. Interference by new-generation mobile phones on critical care medical equipment. Crit Care 2007;11: R Rigshospitalet/Mobiler+skyld+i+alvorlige+fejl.htm (24. mar 2012) (24. mar 2012). 4. Ettelt S, Nolte E, McKee M et al. Evidence-based policy? The use of mobile phones in hospital. J Public Health (Oxf) 2006;28: Morrissey JJ. Mobile phones in the hospital: improved mobile communication and mitigation of EMI concerns can lead to an overall benefit to healthcare. Health Phys 2004;87: Lapinsky SE, Easty AC. Electromagnetic interference in critical care. J Crit Care 2006;21: (24. mar 2012).

5 6 8. Hietanen M, Sibakov V. Electromagnetic interference from GSM and TETRA phones with life-support medical devices. Ann Ist Super Sanità 2007;43: Jones RP, Conway DH. The effect of electromagnetic interference from mobile communication on the performance of intensive care ventilators. Eur J Anaesthesiol 2005;22: Dang BP, Nel PR, Gjevre JA. Mobile communication devices causing interference in invasive and noninvasive ventilators. J Crit Care 2007;22: Tri JL, Severson RP, Firl AR et al. Cellular telephone interference with medical equipment. Mayo Clin Proc 2005;80: Tri JL, Severson RP, Hyberger LK et al. Use of cellular telephones in the hospital environment. Mayo Clin Proc 2007;82: Shaw CI, Kacmarek RM, Hampton RL et al. Cellular phone interference with the operation of mechanical ventilators. Crit Care Med 2004;32: Tri JL, Hayes DL, Smith TT et al. Cellular phone interference with external cardiopulmonary monitoring devices. Mayo Clin Proc 2001;76: Tandogan I, Temizhan A, Yetkin E et al. The effects of mobile phones on pacemaker function. Int J Cardiol 2005;103: Kanz KG, Kay MV, Biberthaler P et al. Effect of digital cellular phones on tachyarrhythmia analysis of automated external defibrillators. Eur J Emerg Med 2004;11: Wallin MKEB, Marve T, Hakansson PK. Modern wireless telecommunication technologies and their electromagnetic compatibility with life-supporting equipment. Anesth Analg 2005;101: Cell phones and electromagnetic interference revisited. Health Devices 2006;35: Ruskin KJ. Communication devices in the operating room. Curr Opin Anaesthesiol 2006;19: Kluger MT, Bullock MFM. Recovery room incidents: a review of 419 reports from the Anaesthetic Incident Monitoring Study (AIMS). Anaesthesia 2002;57: ECRI Institute. Cell phones and electromagnetic interference revisited. Healthc Hazard Manage Monit 2007;20: (12. jun 2012) (12. jun 2012).