1. Baggrund. NOTAT: Ny organisering af modtagelsestilbud til flygtningebørn m.fl.

Transkript

1 Velfærdssekretariatet Ref. JAHS Dir. tlf NOTAT: Ny organisering af modtagelsestilbud til flygtningebørn m.fl. Den 17. maj 2016 Som opfølgning på Skole- og Børneudvalgets beslutning d. 5. april præsenterer dette notat et forslag til en mere fleksibel organisering af kommunens modtagelsestilbud for flygtningebørn m.fl. Indledningsvis skitseres den aktuelle organisering samt de overordnede mål og rammer for kommunens modtagelsestilbud. Derefter beskrives forslaget til ny organisering, herunder forudsætninger og økonomi, samt den videre proces for afprøvning af ny organisering. 1. Baggrund 1.1 Aktuel organisering af modtagelsestilbud for flygtningebørn m.fl. Kort efter ankomst til kommunen inviteres forældre og børn med flygtningebaggrund mv. til en visitationssamtale, hvor der laves en grovkornet kortlægning af barnets skolemæssige kompetencer, og der snakkes om evt. læringsmæssige og sociale udfordringer. Børn og unge i skolealderen henvises derefter til en af kommunens modtagelsestilbud, der i øjeblikket organiseret så elever fra klasse går i modtagelsesklasser på Hedegårdenes skole eller Østervangsskolen. Elever på 9. og 10. klassetrin er i modtagelsestilbud på CLAVIS Sprog og Kompetence. D. 17. maj 2016 var 67 elever i klasse henvist til modtagelsestilbud på Hedegårdenes skole og Østervangsskolen, mens 37 elever på 9. og 10. klassetrin var henvist til CLAVIS. Efter 3 måneder i modtagelsesklasse opstartes en gradvis overgang til almentilbud. Det er meget forskelligt, hvornår det enkelte barn vurderes at kunne overgå fuldt til almentilbud. Dog er der en generel tendens til, at jo yngre børnene er ved opstart i modtagelsesklasse, desto bedre er mulighederne for hurtig overgang til almentilbud. Elever i indskoling og på mellemtrin, som i 2014 og 2015 blev henvist til modtagelsesklasse, er overgået fuldt til almentilbud efter 6-18 måneder, og den gennemsnitlige henvisningstid har været 11 måneder for disse elever. 1.2 Mål og rammer for kommunens modtagelsestilbud Roskilde Kommunes modtagelsestilbud for børn og unge skal understøtte de politiske målsætninger på integrations- og skoleområdet, og skal bl.a. bidrage til, at alle børn og unge i Roskilde Kommune oplever sig som en del af et fællesskab. Samtidig skal kommunens modtagelsestilbud gøre det muligt for det enkelte barn at indgå i almentilbud og udvikle sin faglige og sociale kompetencer på lige fod med andre børn. Organiseringen af modtagelsestilbud er reguleret i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. 1 I marts 2016 har KL og regeringen aftalt en række tiltag, der bl.a. skal sikre en større grad af fleksibilitet i bl.a. kommunernes organisering af modtagelsestilbud til flygtningebørn m.fl. Aftalen har dog endnu ikke ført til egentlige regelændringer. 1 BEK nr. 690 af 20/06/2014, særligt 3 og 4.

2 Side2/7 Det store flertal af danske kommuner har ligesom Roskilde Kommune valgt en organisering med modtagelsesklasser på en eller flere folkeskoler. I takt med stigningen i antallet af flygtningebørn har en række danske kommuner afprøvet alternative organiseringsformer i modtagelsestilbud. Erfaringer fra andre kommuners forsøg med alternative organiseringsformer i modtagelsestilbud er dog sparsomme, og der er meget begrænset viden om faglige og økonomiske konsekvenser af de alternative organiseringsformer. I starten af 2016 har Undervisningsministeriet offentliggjort en rapport pba. et omfattende litteraturstudie gennemført af Rambøll vedrørende organisering og tilrettelæggelse af modtagelsestilbud. 2 Nedenstående forslag til ny organisering af modtagelsestilbud i Roskilde Kommune bygger bl.a. på anbefalingerne i denne rapport. Boligplacering af flygtninge Flygtningefamilier, der ankommer til kommunen fra fx asylcentre, indlogeres i en af kommunens midlertidige boliger. Herefter arbejdes der på at finde en permanent bolig til familierne, hvilket oftest sker inden for de første måneder eller det første halve år. Kun i sjældne tilfælde forløber opholdet i midlertidig bolig sig i op til et år. Det stigende antal flygtninge er dog med til at øge presset på permanente boliger, kommunen råder over, og som det er muligt at betale for nytilkomne flygtninge. Geografisk set er der midlertidige og permanente boliger til flygtninge i det meste af kommunen, og der er i øjeblikket ikke noget systematisk sammenfald mellem beliggenheden af hhv. den midlertidige og den permanente bolig. Desuden kan den enkelte familie skifte bopæl af egen drift og efter egne ønsker, hvis deres ressourcer tillader det. De i alt 67 elever i klasse, der pr. 17. maj 2016 er i modtagelsesklasse på Hedegårdenes Skole eller Østervangsskolen, er bosiddende i skoledistrikter i hele kommunen, jf. tabel 1. Af vedlagte bilag 2 fremgår antallet af elever med permanent bolig i klasse i kommunens forskellige skoledistrikter på oversigtskort. Tabel 1: Geografisk fordeling af elever i modtagelsesklasse i klasse opdelt efter bopælsskoledistrikt (17. maj 2016) NB! Bopælsskoledistrikt angiver alene, hvilket skoledistrikt eleverne har bopæl i. Bopælsskoledistriktet siger ikke noget om, hvor eleverne går i skole til hverdag. Bopælsskoledistrikt Antal elever i permanent bolig henvist til modtagelsesklasse Absalon 2 Baunehøj 5 Daastrup 2 Gadstrup 0 Hedegårdene 3 Himmelev 0 Jyllinge 0 Klostermarken 4 Lindebjerg 0 Lynghøj 2 Margrethe 5 2 Rambøll Management Consulting: Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever

3 Side3/7 Peder Syv 7 Sct. Jørgen 9 Tjørnegården 4 Trekroner 5 Vindinge 0 Vor Frue 0 Østervang 6 Antal elever i modtagelsesklasse 54 i alt med permanent bolig Antal elever i modtagelsesklasse 13 med midlertidig bolig I alt 67 Tabel 1 og bilag 2 giver alene et øjebliksbillede over den geografiske fordeling af elever i modtagelsesklasse, og der er betydelig variation i den geografiske fordeling fra måned til måned. Variationen skyldes dels, at den gennemsnitlige elev er under et år i modtagelsesklasse, og dels at flertallet af eleverne flytter skoledistrikt (fra midlertidig til permanent bolig), mens eleven går i modtagelsesklasse. For at styrke tilknytningen til nærmiljøet er det derfor ikke hensigtsmæssigt at lade en midlertidig boligplacering afgøre valg af modtagelsestilbud for den enkelte elev. 2. Ny organisering af modtagelsestilbud Forslaget til ny organisering skal ses i forlængelse af de politiske mål, lovgivningsmæssige rammer samt aktuel forskning på området, jf. afsnit 1.2. Samtidig bygger forslaget videre på de erfaringer og ressourcer, der findes i den aktuelle organisering af kommunens modtagelsestilbud, samt på erfaringer fra Viborg Kommune og Malmö. Forslaget til afprøvning af en mere fleksibel organisering af modtagelsestilbud retter sig alene mod organiseringen af modtagelsestilbud for elever i klasse, mens der ikke lægges op til ændringer for elever på 9. og 10. klassetrin, der er henvist til modtagelsestilbud på CLAVIS Sprog og Kompetence. Forslaget tager udgangspunkt i følgende principper: Styrket kortlægning af nyankomne elevers faglige og sociale forudsætninger Modtagelsestilbud og fritidstilbud målrettet den enkeltes faglige, sociale og boligmæssige udgangspunkt Styrket tilknytning til nærområdet Hurtigere overgang til almentilbud for elever med rette forudsætninger Sikring af nødvendige kompetencer hos relevant personale Robusthed og fleksibilitet til at imødegå løbende ændringer i elevgrundlag og boligforhold Ambitiøs opfølgning på kvaliteten af modtagelsestilbud og på den samlede organisering Konkret foreslås afprøvning af en to-faset organisering af kommunens modtagelsestilbud for elever i klasse. Af bilag 3 er forslaget til organisering fremstillet grafisk. 2.1 Første fase: Kortlægning af alle nyankomne elevers forudsætninger De første 12 uger efter nyankomne elevers ankomst til Roskilde Kommune kortlægges hver enkelt elevs faglige og sociale forudsætninger. Kortlægningsfasen foretages af et nyt Læringscenter for dansk som andetsprog og finder

4 Side4/7 sted på en skole. Kortlægningsfasen vil være børnenes første møde med det danske skolevæsen og omfatter indledende basisundervisning i dansk som andetsprog og afdækning af kompetencer inden for flere fagområder. Kortlægningsfasen kan ses som en investering, der skal sikre eleverne et individuelt tilpasset forløb i modtagelsestilbud og overgang til almentilbud. Kortlægningsfasen skal bl.a. understøtte, at elever med rette forudsætninger hurtigere kan overgå til almentilbud. Modellen for kortlægningsfasen er udarbejdet med inspiration fra Sofielundsskolan i Malmö og den svenske Skolestyrelses kortlægningsmateriale, som er obligatorisk at anvende for svenske folkeskoler m.fl Anden fase: Individuelt tilpasset modtagelsestilbud og gradvis overgang til almentilbud Efter kortlægningsfasen opstartes et individuelt tilpasset forløb. Afhængig af den enkelte elevs faglige, sociale og boligmæssige udgangspunkt kan dette forløb udfolde sig i fire overordnede forløbstyper, jf. bilag 3. Visitation til de forskellige modtagelsestilbud forestås af læringscenteret. A. Enkeltintegration og overgang til almentilbud med støtte på distriktsskole Målgruppe: Elever med stærke faglige og sociale forudsætninger, der bor i eller har umiddelbar udsigt til en permanent bolig. Forløbstypen forventes primært at være egnet for indskolingsbørn i klasse, og særligt i starten kan en mindre del af undervisningen efter behov være adskilt fra almentilbuddet. B. Modtagelseshold og overgang til almentilbud med støtte på distriktsskole Målgruppe: Elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog, der bor i eller har umiddelbar udsigt til en permanent bolig i et skoledistrikt. Der kræves tilstrækkeligt elevgrundlag på 4-5 elever i skoledistriktet, før der oprettes hold. C. Modtagelsesklasse på anden skole end distriktsskole og overgang til almentilbud med støtte på distriktsskole Målgruppe: Elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog, der bor i en midlertidig bolig eller i en permanent bolig i et skoledistrikt uden tilstrækkeligt elevgrundlag til oprettelse af modtagelseshold. Forløbstypen minder om aktuel praksis og forventes at være aktuel for en betydelig del af eleverne. D. Udvidet modtagelsesklasse på anden skole end distriktsskole Målgruppe: Elever, der er særligt sårbare (fx uledsagede børn/unge) eller elever med meget mangelfuld eller slet ingen tidligere skolegang (fx analfabeter). Organiseringen i fase to skal gøres så dynamisk, at elever, der som følge af fx styrkelse af sociale og faglige forudsætninger, flytning til permanent bolig eller ændringer i skoledistrikters elevgrundlag, kan overgå fra en forløbstype til en anden. 3. Forudsætninger for ny organisering af modtagelsestilbud Forslag til ny organisering kræver ændringer af den aktuelle praksis og hviler på en række forudsætninger for at kunne blive realiseret succesfuldt. 3 Skolverket: Kartläggning av nyanlända elevers kunskaper

5 Side5/7 3.1 Oprettelse af Læringscenter for dansk som andetsprog Læringscenteret vil have to overordnede funktioner: 1. Kortlægningsfunktion Læringscenteret vil over 12 uger kortlægge den enkelte elevs forudsætninger og sideløbende undervise i basisdansk mv. Kortlægningen omfatter både børnenes faglige kompetencer og sociale/psykiske forhold. Som led i kortlægningsfunktionen skal læringscenteret også løse visitationsopgaver og fungere som bindeled i overgangen til det det videre modtagelsesforløb. Kortlægningsfunktionen omfatter også assistance til afklarende sprogstøttearbejde for nyankomne børn i dagtilbud. 2. Udgående funktion Læringscenteret har desuden udgående funktioner i form af rådgivning, vejledning og sparring til skoleledelser, vejledere og undervisende personale på skoler, der skal enkeltintegrere elever og etablere decentrale modtagelseshold, samt til relevant personale i dagtilbud. Læringscentreret skal sikre, at der oparbejdes den nødvendige kompetence til at kunne tilbyde elever i modtagelsestilbud og børn i dagtilbud tilpassede forløb af høj kvalitet. Læringscentret vil skulle varetage bl.a. følgende opgaver: Kortlægge børnenes faglige og sociale forudsætninger Visitere elever til egnede modtagelsestilbud pba. kortlægningsfase, boligforhold mv. Understøtte overgang til modtagelsestilbud og til almentilbud samt mellem dagtilbud og skole Bistå med kompetenceudvikling på skoler, i fritidstilbud samt i dagtilbud Læringscenteret foreslås fysisk placeret på en skole, hvor der skabes et stærk fagligt miljø og samles nødvendige kompetencer inden for centerets opgaveområder. Opgaverne vil i væsentlighed skulle varetages af specialister med nødvendig efteruddannelse. Det vil skulle afklares nærmere, hvilke dele af opgaverne, der kan varetages af eksisterende ressourcer som fx tilknytning af psykologbistand fra kommunens Inklusionscenter. 3.2 Udarbejdelse af koncept for kompetenceudvikling for skoler med modtagelsestilbud For at sikre et tilstrækkeligt fagligt niveau skal der opbygges et koncept for kompetenceudvikling for relevant personale. På skoler med enkeltintegration eller modtagelseshold bør kompetenceudviklingen rumme tilbud til følgende personalegrupper: Undervisende personale, der forestår basisundervisning (betydeligt omfang) Samlet medarbejdergruppe i skole og SFO/klub (begrænset omfang) Skolernes vejledere Skoleledelse Læringscenteret skal bistå med kompetenceudvikling i samarbejde med de tosprogsvejledere, der allerede er på de enkelte skoler med over 5 pct. tosprogede, samt evt. øvrige vejledere på skolerne. Desuden skal ikke mindst det undervisende personale, der forestår basisundervisningen på skolerne, have mulighed for at sparre med hinanden og udveksle erfaringer. Dette kan med fordel faciliteres af læringscenteret. 3.3 Udarbejdelse af klare procedurer mv. for modtagelsestilbud Modtagelsestilbuddene vil med den nye organisering variere fra skole til skole. Dog skal det sikres, at modtagelsestilbuddene alle bygger på høj faglighed, og at der kan ske en hurtig overgang til almentilbud for elever

6 Side6/7 med rette forudsætninger. Bl.a. derfor skal der udarbejdes klare procedurer angående arbejdet med enkeltintegration, holdoprettelse, fritidstilbud mv. Procedurerne skal have et stærkt fokus på overgangen til almentilbud samt på relationer og snitflader mellem hhv. forvaltning, læringscenter, Inklusionscenter, de enkelte skoler, fritidstilbud og dagtilbud. 3.4 Modtagelsestilbud som en prioriteret opgave på de enkelte skoler For at sikre kvaliteten af modtagelsestilbud skal de enkelte skoler prioriterer opgaven med bl.a. enkeltintegration og modtagelseshold. Opgaven må ikke ende som en afkoblet og nedprioriteret opgave i skolens samlede portefølje. Derfor skal bl.a. skolernes tosprogsvejleder og skoleledelsen samarbejde med læringscenteret omkring etablering og drift af modtagelsestilbud. Skolernes psykolog skal også have kompetencer og afsat timer til at løfte evt. opgaver omkring børnene i modtagelsestilbud, herunder vedrørende problematikker hos flygtningebørn som fx traumer eller andre sociale udfordringer. Desuden skal skolernes pædagogiske læringscentre (PLC-team) bidrage med vejlederkompetencer og rammesætning af løbende systematisk vurdering af den enkelte elevs udvikling. 3.5 Aktiv bistand fra Inklusionscenter til læringscenter og alle skoler med modtagelsestilbud Inklusionscenteret skal betjene læringscenter og alle skoler med modtagelsestilbud. Fx vil der være behov for psykologisk bistand til at udrede elever med særlige behov og supervisere lærere og andet personale, der arbejder med børnene. Inklusionscenterets bistand vil forudsætte kompetencer til håndtering af traumer eller andre sociale udfordringer. 3.6 Tæt samarbejde med Integrationsafsnit om boligplacering For at kunne give den enkelte nytilkomne elev så få og så hensigtsmæssige overgange som muligt skal der sikres et tæt samarbejde mellem bl.a. læringscenter og Integrationsafsnittet, der varetager arbejdet med boligplacering af nytilkomne flygtninge og flytninger fra midlertidige til permanente boliger. Samarbejdet skal bl.a. gøre det lettere at planlægge og forberede holdoprettelse på distriktsskoler. 4. Økonomi Der er afsat en samlet økonomisk ramme på 8,1 mio. kr. i 2016 til at dække udgifter til modtagelsesklasser og CLAVIS. Siden den økonomiske ramme for modtagelsestilbud i kommunen blev fastlagt, er der udmeldt en større kommunekvote af flygtninge til Roskilde Kommune, og med den aktuelle organisering forventes alene modtagelsesklasserne for elever på klassetrin at føre til udgifter på ca. 11,3 mio. kr. i Omkostninger til den foreslåede nye organisering skønnes ved fastholdelse af aktuelt antal elever i modtagelsestilbud at være på samme niveau som omkostningerne til den aktuelle organisering. I estimatet medgår bl.a. overslag omkostninger til oprettelse og drift af nyt læringscenter samt besparelser på befordring for elever på modtagelseshold/enkeltintegration på distriktsskoler. Som følge af bl.a. ændringer i regler for familiesammenføring er der betydelig usikkerhed knyttet til udviklingen i antal flygtninge i år og kommende år. Dertil kommer usikkerhed om kommende ændringer i relevant lovgivning vedr. bl.a. organisering af modtagelsestilbud, jf. afsnit 1.2. De økonomiske overslag for både aktuel organisering og forslag til ny organisering bør derfor betragtes som forsigtige skøn.

7 Side7/7 5. Videre proces Forslaget til ny organisering afprøves fra senest d. 1. januar 2017, hvor der igangsættes lokal enkeltintegration for elever med rette forudsætninger og oprettes modtagelseshold på 1-2 skoler med tilstrækkeligt elevgrundlag. Perioden frem til senest d. 1. januar 2017 anvendes til planlægning og opbygning af nødvendig kapacitet og kompetencer i læringscenter og lokalt på distriktsskoler. I perioden frem til 1. januar 2017 fortsætter den aktuelle praksis. Udvikling og konsekvenser af den nye organisering skal følges tæt, og der bør foretages en grundig evaluering af såvel læringscenter som de decentrale modtagelsestilbud. Koncept for evaluering udarbejdes forud for afprøvning af ny organisering.