AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA HÅBET OM ET BEDRE LIV? LÆRERVEJLEDNING DIIS DANSK INSTTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA HÅBET OM ET BEDRE LIV? LÆRERVEJLEDNING DIIS DANSK INSTTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER"

Transkript

1 DIIS DANSK INSTTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA HÅBET OM ET BEDRE LIV? LÆRERVEJLEDNING Et forskningsbaseret undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne Fag: Samfundsfag, Historie, AT-forløb, samt inspiration til sprogfag Niveau: STX, HHX, HTX, HF

2 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 2 Indhold Introduktion 3 Forslag til undervisningsforløb 3 Tema 1: Flugten fra fattigdom og krig 5 Tema 2: Migration på kanten af loven 8 Tema 3: BRISTEDE DRØMME 12 Perspektiverende spørgsmål og inspiration til AT-FORLØB, HISTORIE, engelsk OG fransk 15 Konkrete eksempler på lektionsforløb 18 Samfundsfag, 2G A niveau 18 Historie, 3g A NIVEAU 24 AT-forløb, 2g 30 Om lærervejledningen 35 Forside: Afrikanske migranter i Athen står i kø for at søge om asyl. Foto: Alberto Campi.

3 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 3 Introduktion Hvorfor undervise i afrikansk migration? Migration er et velkendt fænomen, især når fokus er på indvandring til Danmark og andre europæiske lande. Kigger vi ud over Danmarks grænser, er det især Middelhavets migranter, der optræder i medierne. Når fokus rettes mod irregulære migranter altså mod indvandrere, der ikke legalt har ret til at bo og arbejde i de europæiske lande kommer det lovbrydende aspekt let til at overskygge, hvordan den enkelte migrant er kommet til Europa og hvorfor. Dette undervisningsmateriale søger med dets fokus på vestafrikanske migranter at menneskeliggøre irregulære migranter og at sætte migration fra Afrika i et større perspektiv. Det giver mulighed for at diskutere og analysere en række vigtige spørgsmål: Hvorfor og hvordan tager afrikanere fra deres hjemlande? Hvad betyder fattigdom og globalisering for migration? Hvordan tackler de europæiske og andre modtagerlande migration? Og hvordan opfatter migranterne selv deres situation? Undervisningsmaterialet fokuserer særligt på undervisningsforløb i samfundsfag og historie eller i forbindelse med AT-forløb. Ligeledes kan det indgå i engelsk, fransk og mediefag, suppleret med andet undervisningsmateriale. Fokus er på vestafrikansk migration mod Europa, Nordafrika og Latinamerika. Målet er at give unge mennesker i Danmark et fagligt fundament til migrationsspørgsmål og ruste dem til kritisk at deltage i debatter om mobilitet, globalisering, indvandringspolitik og ulighed. Om undervisningsmaterialet Denne lærervejledning er tilknyttet undervisningspakken Afrikansk Migration på hjemmesiden for medieorganisationen Fjerne Naboer. Undervisningspakken er webbaseret og består af ti migrantfortællinger og fire dokumentarfilm, som giver et levende førstehåndsindtryk af livet som migrant og de omstændigheder, der kan føre til migration. Et bredere baggrundsmateriale med fire temaer om årsager, Vestafrika, rejsen og EU hjælper med at sætte den enkelte migrants valg i perspektiv. Hvert tema er forsynet med en indledende tekst, der giver et overblik over teksterne. Desuden indeholder de tematiske tekster links til kortere dokumentarmateriale, relevante hjemmesider og supplerende litteratur. De giver derved faktuelle oplysninger og hjælper eleverne til at tænke over, hvordan migration omtales i medierne, politik og hverdagssamtaler. Begrebet irregulær migration går igen i materialet. Det er en mindre normativ måde at tale om de migranter, der ikke har ret til at rejse igennem, leve eller arbejde i et land eller område. Irregulære migranter omtales også som illegale eller papirløse migranter. Disse betegnelser tager imidlertid ikke højde for, at mange migranter har papirer (men ikke nødvendigvis de påkrævede), eller at lovgivning kan være diskriminerende eller i strid med internationale konventioner. Derudover ønsker vi at undgå at betegne mennesker som illegale, samt at det lovbrydende aspekt kommer til at oveskygge, hvorfor den enkelte migrant er taget afsted og dettes konsekvenser. Afslutningsvis vil vi understrege, at undervisningsmaterialet ikke er dækkende for afrikansk migration generelt, i og med at migration mellem lande syd for Sahara ikke er medtaget, og højtuddannedes migration kun diskuteres i detaljer under siden hjerneflugt.

4 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 4 Lærervejledningens opbygning Lærervejledningen er bygget op omkring tre overordnede tematikker, der giver indblik i internationale samfundsforhold, globale sammenhænge og udviklingsproblematikker. Hvert tema angiver forberedelsesmateriale, arbejdsspørgsmål og anviser hvilke større debatter materialet kan kobles til i klasselokalet. Efterfølgende præsenteres inspiration til perspektiverende diskussioner samt til tværfagligt arbejde i samfundsfag, historie, engelsk, fransk og mediekundskab. Tema 1: Flugten fra fattigdom og krig tager afsæt i migranthistorierne og tegner et nuanceret billede af, hvad fattigdom er, hvordan migranter og deres familier forholder sig til manglende muligheder, og hvorfor nogle vælger at migrere på trods af store risici og høje omkostninger. Tema 2: Migration på kanten af loven handler om de risikable rejser, som nogle migranter begiver sig ud på, og om de forhold irregulære migranter lever under samt de forskellige former for usikkerhed, der styrer deres livsforløb. Afsluttende indeholder vejledningen tre konkrete eksempler på, hvordan materialet kan bruges i forbindelse med samfundsfag, historie og AT-forløb. Referencer til specifikke undersider på hjemmesiden er markeret med fed i lærervejledningen for at skabe overblik over undervisningspakkens indhold. Tema 3: Bristede drømme undersøger afrikansk migration til Europa i forhold til globale uligheder, grænsekontrol og migranters fremtidsdrømme og opfattelser af det gode liv. Ligeledes lægger det op til at diskutere casestudier som metode.

5 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 5 Tema 1 Flugten fra fattigdom og krig Kernestofområde: Sociologi og Økonomi Når vi møder afrikansk migration i de danske medier, er det ofte billeder af overfyldte både eller døde kroppe på strande ved Europas ydre grænse i Syd, der toner frem. Formålet med dette temaforløb er at træde et skridt tilbage og forstå de bagvedliggende årsager, personlige bevæggrunde og effekter af migration i afsenderlandende i et kritisk perspektiv. Kernebegreber som migrant vs. flygtning, fattigdom, remitter, hjerneflugt og trafficking vil blive introduceret for eleverne. Det specifikke fokus på Vestafrika giver et godt indblik i, hvordan afrikanske og europæiske økonomier er kædet sammen, ikke blot som en følge af kolonialisme men også af nuværende multi- og bilaterale samarbejdsaftaler mellem EU og de afrikanske stater. I dette temaforløb anbefaler vi at følgende materiale inddrages i undervisningen: Migrantfortællinger Migranternes individuelle historier om fattigdom og manglende muligheder for at komme op ad den sociale rangstige giver eleverne indblik i de komplekse bevæggrunde, afrikanske mænd og kvinder har for at forlade familie og venner. Eleverne kan arbejde med alle fortællingerne men særligt Kojo, Mussa, Constance, Issa og Johns historier illustrerer forskellige grunde til migration. Hjemmesiden Vi anbefaler, at eleverne arbejder med følgende dele af hjemmesiden: Årsager: introducerer nogle af de vigtigste begreber for forståelsen af afrikansk migration. Eleverne sættes ind i væsentlige diskussioner om, hvem der er flygtning og hvem der er migrant, hvad fattigdom og ulighed er, samt i de historiske begivenheder, der har mærket det afrikanske kontinent. Eleverne kan med fordel deles op i grupper, der arbejder med konsekvenserne af migration i form af: remitter, mobile hjerner og trafficking og efterfølgende præsenterer deres arbejde for klassen. Vestafrikansk migration: sætter fokus på afsenderlandende samt årsagerne og konsekvenserne af migration for landende i Syd. Elevene kan med fordel deles op i grupper, der hver især arbejder med et af de tre vestafrikanske lande: Ghana, Senegal og Côte d Ivoire (Elfenbenskysten). Som supplerende stof kan især siderne om EU s Afrikastrategi og fiskeriaftaler inddrages. De giver et godt indblik i de generelle tendenser i migrationsproblematikken, især i forhold til filmen Havet Græder. Filmen indfører eleverne i postkoloniale problematikker og kan perspektiveres til en bredere vifte af globale interesser i udvindingen af naturressourcer.

6 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 6 Senegalesisk fisker. Stilbillede fra dokumentarfilmen Havet Græder. Foto: Cafi Mohamud og Luca Cusani. Film Hvornår er det godt at vise film? Havet Græder og Bab Septa giver indblik i glo- Filmene kan med fordel vises i midten af under- baliseringens skyggeside set fra lokalbefolk- visningsforløbet, hvor eleverne har opnået en ningens og migranternes perspektiv. Mangel på grundlæggende faglig forståelse af afrikansk muligheder og ressourcer, samt drømmen om migration og de problematikker og nuancer, der at skabe et liv uden disse mangler er styrende i er på spil. Filmene kan dog også vises i star- begge film. ten af et undervisningsforløb for at engagere I Havet Græder følger vi senegalesiske fiskeres forsøg på at opretholde et erhverv, som tidligere brødfødte kystbefolkningen langs hele Vestafrikas kyst. De fortrænges gradvist af europæiske trawlere med overlegent udstyr, der udvider deres fiskeri længere mod syd på grund af begrænsende fiskekvoter i europæiske farvande. Konsekvensen er klar: arbejdsløshed og fattigdom, som udløser migration til Europa. Bab Septa beskriver livet på Mauretaniens kyst. Her er mange forskellige skæbner samlet. Nogle prøver at tjene penge ved at fiske eller sælge skrot fra de strandede skibe, andre drømmer om at komme til Europa. eleverne ved at præsentere mennesker med ansigter og deres historier. Ligeledes vil underviseren kunne trække tråde til undervisningen gennem de kommende lektioner. Overvej eventuelt at starte med migrantfortællinger for at engagere eleverne i emnet.

7 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 7 Arbejdsspørgsmål til forløbet Som en del af introduktionen til forløbet kan I med fordel starte med en associationsøvelse, der sporer eleverne ind på emnet. Skriv for eksempel følgende ord op på tavlen og giv eleverne fem minutter til at skrive deres associationer ned: Migration Afrika Europa Grænser Ulighed Efterfølgende skrives elevernes associationer op på tavlen, så læreren løbende kan vende tilbage til deres kognitive udgangspunkt. Eleverne kan derefter arbejde med migrantfortællingerne i mindre grupper: Hvilke ord og billeder bruger migranterne selv om ovenstående begreber, og hvordan forklarer de deres migration? Ved timens afslutning kan associationerne på tavlen diskuteres og problematiseres med afsæt i den fælles introduktion, baggrundsteksterne, migrantfortællingerne, og elevernes refleksioner. SPØRGSMÅL Eleverne kan i løbet af forløbet forholde sig skriftligt eller i mindre grupper til de følgende spørgsmål: Hvilke forhold har betydning for migranternes beslutning om at tage afsted eller tage tilbage til deres hjemland igen? Hvordan påvirker migration både positivt og negativt de afrikanske landes udvikling? Hvilken rolle spiller familieforhold i unges migration? Hvordan støtter migranter deres familier og omvendt? Hvilken rolle har Europa spillet i Afrika historisk set? Og hvilken rolle spiller de europæiske lande i dag? I forlængelse heraf, hvordan ser de vestafrikanere, som I møder i migrantfortællingerne og filmene, på Europa og den behandling de får i Europa? Hvordan italesættes fattigdom i Vestafrika? Er der forskelle på, hvordan man taler om fattigdom der og i Danmark? Taler man i Danmark om fattigdom på den samme måde, når man taler om danskere og om afrikanere? Hvorfor er der en tendens til at se fattigdomsmigration som noget negativt? Hvilke problematikker drejer det sig om?

8 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 8 Tema 2 Migration på kanten af loven Kernestofområde: Sociologi og International Politik. Dette undervisningsforløb sætter fokus på indvandring, grænsekontrol og staters suverænitet. Eleverne vil få indblik i de forskellige måder afrikanske migranter forsøger at komme ind i Europa på, de udfordringer, der er forbundet med at krydse grænser, og det liv der venter dem, der klarer rejsen. Fokus på rejsens forløb igennem Sahara ørkenen og i skrøbelige både over havet giver eleverne indblik i, hvilke strabadser migranter går igennem for at komme til Europa. Det vil blive klart, at ikke kun rejsen men også migranternes velfærd, levevilkår og integrationsmuligheder i høj grad er formet af de indvandringspolitikker, der føres i EU generelt og i de lande i Europa, der modtager flest migranter/flygtninge. Et interessant perspektiv til diskussion i klassen kan være kontrasten mellem ideer omkring staters ret til selvbestemmelse og grænsekontrol i forhold til international og global ulighed. Asylcenter i Italien. Stilbillede fra filmen Under Den Samme Himmel. Foto: Minka Jakerson

9 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 9 I dette temaforløb anbefaler vi at følgende materiale inddrages i undervisningen: Migrantfortællinger De individuelle historier vidner om, at mange unge mennesker i lande uden et statsligt socialt og økonomisk sikkerhedsnet udviser stort initiativ og mod, når det gælder om at forbedre deres egne og familiens levevilkår. Historierne viser også at staten og dens regler ofte er fraværende i deres beslutningsprocesser. Vi anbefaler at eleverne i dette temaforløb arbejder med følgende fortællinger: Kwesi, John, Mussa, og Abdous fortællinger, da de giver et godt indblik i de udfordringer migranterne møder på rejsen. Pauline og Jeromes fortællinger viser, hvordan livet mellem hjemlandet og Europa former sig i transitzoner. Og endelig eksemplificerer Kwame og Johns fortællinger de personlige konsekvenser af udvisning. Hjemmesiden Vi anbefaler, at eleverne arbejder med følgende dele af hjemmesiden: Rejsen: De enkelte undersider viser, at rejsen sjældent går direkte fra A til B. Ofte er den delt op i etaper, og migranten må blive i transitzoner for at or-ganisere den videre rejse bl.a. med assistance af mellemmænd. Eleverne kan med fordel opdeles i grupper, der arbejder med de udfordringer migranterne henholdsvis møder på rejsen gennem ørkenen, rejsen over havet, i nye destinationer udenfor EU, i transitzoner. ved udvisning og hjemsendelse. Dette kan lede til en fælles diskussion i klassen om ligheder og forskelle i de forskellige dele af rejsen, samt i hvordan immigrationspolitiker former migranternes oplevelser. For at kende begreberne og forstå årsagerne til migration anbefales det, at eleverne inden gruppearbejdet har læst migrant eller flygtning? og fattigdom og ulighed på siden Årsager. EU: På undersiderne får eleverne et godt indblik i EU s forskellige migrationsrelaterede politikområder, der danner rammerne for de udfordringer, migranter møder på rejsen, og de muligheder de har i Europa. Her kan eleverne læse undersiderne EU s migrationspolitik, Afrikastrategi samt siden om samarbejde med nabolandene. Dilemmaer omkring manglende arbejdskraft og ønsket om at holde fattige migranter udenfor Europa bliver taget op. På siden EU s papirløse kan eleverne få et indblik i nogle af de udfordringer, der møder irregulære migranter i Europa. Endelig kan eleverne med fordel deles op i grupper og arbejde med et af fire europæiske lande, der modtager mange afrikanske migranter: Grækenland, Italien, Spanien og Frankrig. Siderne skaber desuden et godt udgangspunkt for at diskutere og reflektere over den politiske baggrund for de to film.

10 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 10 Film Under Den Samme Himmel viser effekten af grænsekontrol, og især hvordan den øgede kontrol har resulteret i mere risikable og omkostningsfulde rejser. I filmen følger vi nogle af de afrikanere, der hvert år efterlader deres familier og sætter livet på spil i håbet om en bedre tilværelse i Europa. Dokumentaren går tæt på de følelsesmæssige udfordringer, der er knyttet til migranternes søgen efter et mere værdigt liv. På rejsen fra deres hjemland gennem ørkenen, over havet, og over landegrænserne, møder migranterne mange problemer og forhindringer. Både i løbet at rejsen og når de er nået til Europa, må deres forhåbninger og forestillinger ofte vige pladsen for realiteterne og en daglig kamp for at få mad på bordet, tag over hovedet og ordentligt betalt arbejde. El Ejido beskriver immigranternes liv i det sydlige Spanien før finanskrisen. De arbejder i graders varme i de drivhuse, som forsyner hele Europa med grøntsager. De bor i skure lavet af plastic, uden vand og sanitet, og den lokale befolkning betragter dem med foragt og mistro. Hvornår er det godt at vise filmene? Filmene kan med fordel vises i midten af undervisningsforløbet, hvor eleverne har opnået en grundlæggende faglig forståelse af afrikansk migration og de problematikker og nuancer, der er på spil. Filmene kan dog også vises i starten af et undervisningsforløb for at engagere eleverne ved at præsentere mennesker med ansigter og deres historier. Ligeledes vil underviseren kunne trække tråde til undervisningen gennem de kommende lektioner. Overvej eventuelt at starte med migrantfortællinger for at engagere eleverne i emnet.

11 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 11 Arbejdsspørgsmål til forløbet Som en del af introduktionen til forløbet kan I med fordel starte med en associationsøvelse, der sporer eleverne ind på emnet. Skriv for eksempel følgende ord op på tavlen og giv eleverne fem minutter til at skrive deres associationer ned: Indvandringspolitik Rejse Afrika Europa Grænser Integration Efterfølgende skrives elevernes associationer op på tavlen, så læreren løbende kan vende tilbage til deres kognitive udgangspunkt. Eleverne kan derefter arbejde med migrantfortællingerne i mindre grupper: Hvilke ord og billeder bruger migranterne selv om ovenstående begreber, og hvordan forklarer de deres migration? Ved timens afslutning kan ordene på tavlen diskuteres og problematiseres med afsæt i den fælles introduktion, baggrundsteksterne, migrantfortællingerne og elevernes refleksioner. SPØRGSMÅL Eleverne kan i løbet af forløbet forholde sig skriftligt eller i mindre grupper til de følgende spørgsmål: Hvilke problemer risikerer irregulære migranter at møde på vejen mod Europa og i de europæiske lande? Hvad viser fortællingerne om migranternes syn på grænsekontrol? Hvilke konsekvenser har den øgede kontrol af Europas grænser? Kan grænser lukkes? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke bekymringer har de europæiske politikere i forhold til afrikansk immigration? Er det acceptabelt, at prisen for at migrere er så høj, økonomisk såvel som menneskeligt? Hvorfor/hvorfor ikke? Og fra hvilken synsvinkel afrikanernes? Europæernes? Har Europa et ansvar udenfor sine grænser? Hvorfor?/hvorfor ikke? Hvis Europa har et ansvar, hvordan skal EU så forholde sig til negative konsekvenser af dets politikker? Og til positive konsekvenser? Hvad kunne man gøre for at ændre situationen?

12 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 12 Tema 3 Bristede drømme? Kernestofområde: Sociologi og Metode Afrikansk indvandring til Europa sætter fokus på globale uligheder, der giver forskellige muligheder for velfærd og økonomisk tryghed i forhold til indvandringspolitikker og grænsekontrol. For vestafrikanske familier kan et enkelt familiemedlems migration være et forsøg på at sikre resten af familien såvel som den enkelte migrants håb og drømme om en bedre fremtid. Dette undervisningsforløb sætter særligt fokus på migranters oplevelser af migration og belyser, hvordan globalisering har ændret folks opfattelse af, hvad et godt liv indebærer på det materielle og sociale plan. I den forbindelse kan diskussionen om fattigdomsmigranter og flygtninge tages op. I dette temaforløb anbefaler vi at følgende materiale inddrages i undervisningen: Migrantfortællinger Migranternes fortællinger illustrerer, hvordan deres beslutninger om migration ofte er et samspil mellem deres egne og deres familiers ambitioner. Når først de er rejst ud, er beslutningen om at vende om eller tilbage ofte svær på trods af farlige rejser og vanskelige levevilkår. Nogle af migranterne har tidligere været i Europa eller Nordamerika men er blevet udvist og sendt tilbage til deres hjemland. Fortællingerne viser således også effekten af grænsekontrol på migranternes livsforløb. Casene fra Ghana handler alle om hjemvendte migranter som følge af udvisning eller evakuering fra borgerkrig mens fortællingerne fra Argentina og Marokko sætter fokus på de svære beslutninger om at blive, fortsætte til en ny destination eller vende hjem. Eleverne kan bl.a. arbejde med fortællingerne om Mussa, Pauline, Issa, Abdou, Kwame og John. Hjemmesiden Vi anbefaler, at eleverne arbejder med følgende dele af hjemmesiden: Årsager: Migrationens årsager sættes i større perspektiv i forhold til fattigdom, håbet om et bedre liv og remitter. Eleverne kan diskutere, hvordan strukturelle økonomiske og politiske forhold påvirker migrationsforhold såvel som kulturelle aspekter af familieforhold. Rejsen: Teksterne om nye destinationer, transitzoner og udvisning giver et indblik i nogle af de udfordringer, migranter oplever, når de er nået frem til måske midlertidige destinationer eller efter hjemsendelse. De svære beslutninger om at tage tilbage sættes i perspektiv af de forhindringer, nogle migranter møder undervejs. Del eleverne op i grupper og lad dem diskutere forhindringer og udfordringer på forskellige dele af rejsen i forhold til migranternes fortællinger. Cases: I forhold til metodeovervejelser kan migrantfortællingerne anvendes som eksempler på subjektive cases, der har den enkeltes oplevelse af hans eller hendes situation og historie i fokus. Lad eleverne diskutere fordele og ulemper ved migrantfortællingernes metode, fx i forhold til identifikation, fortællingernes repræsentativitet, og om nye aspekter og sammenhænge kommer frem i lyset ved de personlige fortællinger. Implikationer af at interviewe på fremmedsprog og brug af oversættelse kan også diskuteres.

13 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 13 Film Under Den Samme Himmel viser effekten af grænsekontrol, og især hvordan den øgede kontrol har resulteret i mere risikable og omkostningsfulde rejser. I filmen følger vi nogle af de afrikanere, der hvert år efterlader deres familier og sætter livet på spil i håbet om en bedre tilværelse i Europa. Dokumentaren går tæt på de følelsesmæssige udfordringer, der er knyttet til migranternes søgen efter et mere værdigt liv. På rejsen fra deres hjemland gennem ørkenen, over havet, og over landegrænserne møder migranterne mange problemer og forhindringer. Både i løbet af rejsen og når de er nået til Europa, må deres forhåbninger og forestillinger ofte vige pladsen for realiteterne og en daglig kamp for at få mad på bordet, tag over hovedet og ordentligt betalt arbejde. Hvornår er det godt at vise filmene? Filmene kan med fordel vises i midten af undervisningsforløbet, hvor eleverne har opnået en grundlæggende faglig forståelse af afrikansk migration og de problematikker og nuancer, der er på spil. Filmene kan dog også vises i starten af et undervisningsforløb for at engagere eleverne ved at præsentere mennesker med ansigter og deres historier. Ligeledes vil underviseren kunne trække tråde til undervisningen gennem de kommende lektioner. Overvej eventuelt at starte med migrantfortællinger for at engagere eleverne i emnet. Bab Septa beskriver livet på Mauretaniens kyst blandt vestafrikanske migranter. Her er mange forskellige skæbner samlet. Nogle prøver at tjene penge ved at fiske eller sælge skrot fra de strandede skibe, andre drømmer om at komme til Europa. El Ejido beskriver immigranternes liv i det sydlige Spanien før finanskrisen. De arbejder i 4050 graders varme i de drivhuse, som forsyner hele Europa med grøntsager. De bor i skure lavet af plastic, uden vand og sanitet, og den lokale befolkning betragter dem med foragt og mistro.

14 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 14 Arbejdsspørgsmål til forløbet Som en del af introduktionen til forløbet kan I med fordel starte med en associationsøvelse, der sporer eleverne ind på emnet. Skriv for eksempel følgende ord op på tavlen og giv eleverne fem minutter til at skrive deres associationer ned: Migration Rejse Afrika Europa Grænser Fremtidsdrømme Efterfølgende skrives elevernes associationer op på tavlen, så læreren løbende kan vende tilbage til deres kognitive udgangspunkt. Eleverne kan derefter arbejde med migrantfortællingerne i mindre grupper: Hvilke ord og billeder bruger migranterne selv om ovenstående begreber, og hvordan forklarer de deres migration? Ved timens afslutning kan ordene på tavlen diskuteres og problematiseres med afsæt i den fælles introduktion, baggrundsteksterne, migrantfortællingerne, og elevernes refleksioner. SPØRGSMÅL Eleverne kan i løbet af forløbet forholde sig skriftligt eller i mindre grupper til de følgende spørgsmål: Hvordan forklarer migranterne deres migration? Hvilke ansvar, drømme og forventninger giver de udtryk for? Hvordan ligner eller adskiller de sig fra danske unge? Hvordan forstår og reagerer migranterne på vanskelige eller udfordrende forhold i Europa eller under rejsen? Hvad er deres overvejelser om at vende hjem, fortsætte eller blive? Hvordan kan det forklares? Hvordan oplever de at vende tilbage til deres oprindelseslande? Hvordan påvirker forestillinger om Europa og andre destinationer vestafrikaneres opfattelser af det gode liv? Hvor kommer disse forestillinger fra? Hvilke betydninger har de for migration? Hvordan kan man skelne mellem fattigdomsmigranter og flygtninge? Er det altid let at skelne? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvilke fordele og begrænsninger er der ved at anvende individuelle fortællinger og dokumentarfilm som illustration af migration? Skriv din egen families (migrations)historie hvilke steder og begivenheder har haft betydning?

15 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 15 Perspektiverende spørgsmål og inspiration til AT-forløb, historie, engelsk og fransk Perspektiverende spørgsmål De tre undervisningsforløb kan give anledning til en række perspektiverende diskussioner. Der kan sammenlignes med migrationssystemer i andre verdensdele, fx mellem USA og Mellemamerika. Globalisering og ulighed: Diskuter betydningen af globalisering, det internationale samfund, og national selvforståelse i europæiske modtagerlande. Spørgsmål om retfærdighed, ulighed og lighed mellem forskellige grupper og verdensdele kan inddrages i forhold til effekterne af udviklingsbistand versus migrationslovgivning. AT-forløb International migration fra Afrika mod Europa er en central tematik i forbindelse med spørgsmål om globalisering, ændrede samfundsforhold i Danmark og i Europa, fattigdom og global ulighed. Ligeledes sætter det fokus på spørgsmål om national identitet, Europas rolle i verden, diversitet og fordomme. Undervisningsmaterialet er derved et godt udgangspunkt for et AT-forløb, hvor samfundsfag kombineres med historie, engelsk, eller fransk, som skitseret nedenfor. Overvej også at inddrage mediefag i forbindelse med analyse af dokumentarfilmene. Er det retfærdigt at Europa holder migranter ude efter at have koloniseret deres hjemlande? Hvordan hænger udviklingsbistand sammen med migration og indvandringspolitik? Bør alle have samme muligheder for at realisere deres drømme? Hvorfor eller hvorfor ikke? Rettigheder: Irregulær afrikansk migration rejser spørgsmål om menneskerettigheder versus national lovgivning og grænsekontrol. Hvad betyder eksternaliseringen af grænsekontrol for muligheden for migration og for at søge asyl? Hvilke menneskerettighedsbrud er almindelige, i hvilke sammenhænge, og i hvilke lande? Er udvisninger på grund af irregulær arbejdsmigration rimelig? Bryder udvisning med migranternes rettigheder? Må migranter uden arbejdspapirer udnyttes på arbejdsmarkedet?

16 AFRIKANSK MIGRATION TIL EUROPA 16 Historie den europæiske kolonisering af Afrika I supplement til andet materiale kan eleverne arbejde med den europæiske kolonisering af Afrika, selvstændigheden, og forbindelser mellem afrikanske lande og resten af verden. Hvordan koloniserede de europæiske kolonimagter det afrikanske kontinent? Hvad har kolonisering betydet for nuværende migrationsmønstre? Hvordan har ændringer i Europas politik påvirket migrationsmønstre i Vestafrika? Hvilke andre faktorer har haft betydning? Hvilke omkostninger har det for vestafrikanere? Har Europa et ansvar udenfor sine grænser som følge af kolonisering og fortsatte globale uligheder? Materialer til forløbet Ebbe Kühle: Danmarks Historie i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008 s Kristian Hvidt: Flugten til Amerika eller driv - kræfterne i den oversøiske udvandring fra Dan - mark , Jysk Selskab for Historie Kristian Hvidt: Danske veje vestpå, Politikens forlag Karsten Kjer Michaelsen: Danskerne på Prærien, Odense universitetsforlag 1997 Historie afrikansk migration i dag og udvandringen til Amerika Sammenlign afrikansk migration til Europa i dag med den danske udvandring til Amerika mellem 1870 og frem til Inddrag breve, avisartikler/medierepræsentationer og billeder fra datidens og nutidens migrationer. Sammenlign fx følgende forhold: De historiske, politiske og sociale vilkår lokalt, nationalt og globalt. Migranters håb, ambitioner, udfordringer og skuffelser. Hvem tager afsted og hvem bliver tilbage? Familiens rolle. Migrationens organisering. Betydningen af datidens og nutidens nye transport og kommunikationsteknologier. Engelsk Eleverne kan arbejde med de engelsktalende lande i Vestafrika, deres kolonihistorie, selvstændighed og nyere forbindelser mellem Storbritannien og Ghana, fx i forhold til indvandringspolitik, udviklingsbistand, kulturel påvirkning mv. Derudover kan eleverne arbejde med temaerne angivet under samfundsfag med særlig fokus på de historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold. Forløbet kan også inkludere uddrag fra engelsksproget skønlitteratur: Ghana Must Go (2013) af den ghanesisk-nigerianskamerikanske forfatter Tayi Selasi. Romanen handler om en nigeriansk-ghanesisk familie i USA og hvordan de håndterer at vende tilbage til Ghana. Americanah (2013) af den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie, der handler om irregulære og regulære migranters liv i USA, London og tilbage i Nigeria. The Go-Between (2009) af den skotske forfatter Ali Smith. Novellen er inspireret af artikel 13 i FN s Menneskerettighedserklæring og handler om retten til fri bevægelighed.

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Lena

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jens

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hf/hfe Fag og niveau Samfundsfag B Lærer(e)

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 10/11 Handelsskolen Silkeborg HHX Samfundsfag

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Samfundsfag C-B Kirstine Riiber

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag C>B Jacob

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse Fagansvarlig: SRI/RRE Indhold Undervisningen vil foruden temaerne i skemaet indeholde: - Tur til Christiansborg med rundvisning og besøg på tilhørerpladserne. - Månedlige quizzer, hvori spørgsmål om den

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre

Læs mere

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin November 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau DIO Studieområdet del 3 Lærer(e)

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 VUF stx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Danmark en del af den globale verden

Danmark en del af den globale verden Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Skive-Viborg HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag C Tina Brunsgaard Bjerregaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie b Henrik

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Københavns

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Søren

Læs mere