Spektrum allokering. BA-projekt. Spectrum allocation. Niels Juul Steengaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spektrum allokering. BA-projekt. Spectrum allocation. Niels Juul Steengaard"

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Ø k o n o m i s k I n s t i t u t K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T BA-projekt Niels Juul Steengaard Spektrum allokering Spectrum allocation Vejleder: John Frederiksen Studieordning 2008, 15 ECTS Afleveret den: 03/05/2013

2 Abstract The government has struggled to strike a balance with the private sector on the allocation of the spectrum rights and their social responsibility to provide the highest overall social utility from what is seen to be a common scarce resource. The challenge of properly and responsibly allocating these rights forces the government to balance both the administrative and market based method. This paper investigates the way that governments handle the allocation and assignment of spectrum rights using these two methods. The procedure of beauty contests to assign spectrum rights as an efficient method fails in many ways, predominantly due to the asymmetric information problem between the principal and the agent. The market based method is analyzed using the fundamental revenue equivalence theorem by W. Vickrey (1961). It is shown that the assumptions of the theorem do not hold for the specific sector because of common value uncertainty and asymmetries between bidders. This paper finds no unique result to solve the spectrum assignment procedure. The solution is conditional on the government s success criteria at that point in time and the current market structure. There have been tendencies towards market based solutions combined with coverage obligations. The most recent Danish 4G auction is an example of this balanced approach using a combinatorial clock auction which incorporates both the spectrum rights together with transparent performance offerings.

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING RADIOSPEKTRUM SOM EN KNAP RESSOURCE DET ELEKTROMAGNETISKE SPEKTRUM OG DETS EGENSKABER KNAPHED OG EFFICIENS STATENS POSITION OG ROLLE SPEKTRUM ALLOKERING OG UDDELEGERING TO-TRINS PROCEDURE BEAUTY CONTEST AUKTIONER Åbne og lukkede auktioner Værdiansættelse af objekter Single og multiple auktioner Revenue equivalence thorem DISKUSSION AF UDDELEGERINGSPROCEDURERNE BEAUTY CONTEST AUKTIONER Independent private value Symmetri Risikoneutralitet Ingen kreditbegrænsninger SAMMENLIGNING AF BEAUTY CONTEST VERSUS AUKTION AUKTIONSTYPER MHZ AUKTIONEN I DANMARK DEN DANSKE 800 MHZ AUKTION COMBINATORIAL CLOCK AUCTION DISKUSSION OG RESULTAT KONKLUSION LITTERATURLISTE... 21

4 1. Indledning Udviklingen inden for mobilteknologien har de seneste år udviklet sig med en enorm hastighed. Denne opgave ser på radiospektrum som en værdifuld ressource for samfundet, en ressource der har udviklet sig i takt med teknologiudviklingen. Radiospektrum er et nødvendigt bindeled for de slutbrugerprodukter vi benytter. I denne opgave er der fokus på uddelegeringen af frekvenskanaler til levering af mobilbredbånd. De første år var statens opgave blot administrativt at undgå interferens mellem brugerne af det elektromagnetiske bånd. Siden begyndelsen er der med udviklingen og den stigende forbrugerefterspørgsel sket betydelige ændringer i metoden og teorien omkring denne regulation af radiospektrummet. En dårlig uddelegeringsproces kan forsinke introduktionen af ny teknologi på markedet og dermed bremse væksten i samfundet. Opgavens formål er at undersøge hvordan radiospektrum allokeres og uddelegeres mest efficient. Radiospektrummet defineres som en knap ressource og problemstillingen er, hvordan man ud fra økonomisk teori kan opnå størst mulig efficiens af denne knappe ressource. Opgaven analyserer hvilke metoder staten bruger for at uddelegere radiospektrum, herunder sammenlignes den administrative og markedsbaserede løsningsmetode. Problemstillingen belyses ud fra auktionsteori, hvor der tages udgangspunkt i Vickreys (1961) fundamentale Revenue Equivalence Theorem og dets antagelser. Opgaven viser, at antagelserne ikke holder for radiospektrumauktioner hvilket gør, at den markedsbaserede løsningsmetode ikke nødvendigvis giver et efficient resultat. Teorien benyttes sluttelig til at give en indsigt i og diskussion af den danske radiospektrumauktion for 4G mobilbredbånd fra sommeren Opgaven er struktureret på følgende måde: I næste afsnit redegøres der for radiospektrummet som knap ressource for samfundet. Dette gøres ved at forklare egenskaberne ved spektrum, specielt inden for telekommunikationssektoren, samt hvilke problemstillinger disse egenskaber medfører. I afsnit 3 opstilles løsningsmetoden til problemstillingen, herunder hvilke uddelegeringsprocedurer staten har mulighed for at benytte med fokus på beauty contest og auktion. Afsnit 4 diskuterer uddelegeringsprocedurerne. Afsnit 5 gennemgår den seneste 800 MHz auktion i Danmark fra sommeren 2012 og afsnit 6 konkluderer. 2. Radiospektrum som en knap ressource Dette afsnit præsenterer problemstillingen ved spektrum allokering. Dette sker ved en gennemgang af de tekniske egenskaber for det elektromagnetiske bånd samt hvordan disse egenskaber medfører at radiospektrummet er en knap ressource. Til sidst forklares statens rolle i forhold til problemstillingen. 1

5 2.1. Det elektromagnetiske spektrum og dets egenskaber Radiospektrummet er en unik ressource og har nogle udsædvanlige egenskaber, der adskiller sig fra alle andre ressourcer og er derfor ikke et substituerbart gode. Radiospektrummet defineres som et elektromagnetisk spektrum der strækker sig i et bånd, der kan opdeles i bølgelængder (frekvenser) og afgrænses fra 3000 Hz til 3000 GHz. Generelt gælder det, at radiospektrummet er ikke-homogent således at forskellige dele af spektrummet egner sig bedst til forskellige formål. Radiospektrummet er en uudtømmelig ressource, der konstant er til rådighed i samme form uden at ændre karakteristika. Ligeledes gælder det at radiospektrummet ikke kan lagres til senere brug. Det elektromagnetiske spektrum bruges til en lang række servicer: Kommunikation for private og offentlige, herunder sikkerhedsmæssige opgaver for det offentlig som for eksempel forsvar, politi, nødkald og fly kontrol i lufthavne, samt broadcasting servicer som AM- og FM Radio og satellit TV. Forskellige servicer skal benytte forskellige frekvenser for at undgå elektromagnetisk interferens. Ved at benytte samme frekvens kan en service påføre en negativ eksternalitet på en anden service i form af støj. Det vil sige at radiospektrummet er en fælles ressource 1. Det gælder at forskellige frekvenser har forskellige egenskaber, således at høje frekvenser har en kort rækkevidde, men kan bære meget information, det vil sige stor kapacitet. Omvendt gælder det at lave frekvenser har en lang rækkevidde og en god gennembrydningskraft til for eksempel at kunne give en indendørs dækning, men en lav kapacitet. Med andre ord gælder der et trade-off mellem rækkevidde og kapacitet for signaler inden for det elektromagnetiske spektrum Knaphed og efficiens Radiospektrummet er en knap ressource på to måder. For det første er båndet i sig selv defineret og afgrænset fra 3000 Hz til 3000 GHz. For det andet og i højere grad er kun visse dele af spektrummet egnet til bestemte formål. På den måde er der kun en afgrænset del af radiospektrummet der er egnet til netværk inden for mobiltelefoni, hvorfor mobilnetværk betegnes som en knap ressource. Ud fra økonomisk teori gælder det om at udnytte denne knappe ressource mest efficient. Som ressource har radiospektrummet både en teknisk og økonomisk dimension og det er muligt at skelne mellem teknisk efficiens og økonomisk efficiens (Blackman and Strivastava, 1 En fælles ressource er karakteriseret ved, at man ikke kan udelukke nogen fra at forbruge den (ikke ekskluderbar), men at dette forbrug begrænser andres forbrug af godet (rivaliserende). 2

6 2011, p. 95). Teknisk efficient brug af spektrummet implicerer fuld udnyttelse af den tilgængelige mængde spektrum, der kan måles ud fra belægningstid eller dataforbrug. Altså enten hvor konstant brugen af spektrum er over tid eller hvor meget data og information der overføres indenfor et givent mængde spektrum. Økonomisk efficient brug af spektrummet nyttemaksimerer outputtet genereret ud fra den tilgængelige mængde spektrum. Der er problemer ved de to tekniske metoder til at måle efficiensen af radiospektrummet. Ved dataforbrug ser man på udnyttelse af en given mængde spektrum, ved at se på hvor meget data der bliver flyttet. Problemet er, at metoden ikke tager højde for værdien af det indhold af informationen der flyttes har. Således er det inefficient at have en given uddelegeret mængde spektrum der flytter en stor mængde information, hvis den information har ligegyldigt indhold og altså ingen nytte for slutbrugeren. Ligeledes giver det et inefficient brug af spektrum, at se på belægningstiden af brugen inden for en given mængde spektrum, eftersom at en del samfundsmæssig, essentiel, brug af spektrum kun benyttes lejlighedsvis. For eksempel kommunikation i lufthavne mellem fly og kontroltårn, hvor belægningstiden ikke er konstant, det vil sige der er tid med ikke-brugt spektrum, men denne tid er ikke spildt, da den lejlighedsvise brug har en utrolig høj værdi. Det antages her, at det ikke er muligt at dele det givne frekvensområde med en anden service i den ikke-brugte tid, for at fastholde en interferens fri frekvens og dermed have en sikker forbindelse. Dette medfører at tekniske metoder til at måle efficient brug af radiospektrummet giver mindre mening, da de ikke knytter sig til værdien af brugen. Løsningen for at opdele den knappe ressource bliver således efficient i det øjeblik, hvor marginalnytten af radiospektrummet er ens inden for hver service i hele det elektromagnetiske bånd Statens position og rolle Som udgangspunkt råder staten over luftrummet og derfor også over radiospektrummet inden for det geografisk definerede Danmark, hvorfor radiospektrummet er offentligt ejet. Det er en fælles knap ressource og statens opgave er at varetage denne knappe ressource således at radiospektrummet allokeres på bedste vis for at opnå størst samfundsnytte. Som tidligere nævnt er der en lang række servicer som er offentlige for eksempel militær, forskning, nødkald osv. Her er statens rolle at allokere spektrummet, så disse offentlige ydelser kan fungere gnidningsfrit. Telekommunikationssektoren er privatiseret og eftersom radiospektrummet initialt er offentligt ejet, har staten til opgave at allokere båndpakker og uddelegere disse til private aktører. Spektrumpolitik skal muliggøre anvendelsen af nye teknologiske servicer og være med til at fremme innovation inden for telekommunikationssektoren. 3

7 På grund af de eksternaliteter brugen af spektrummet kan medføre i form af interferens mellem frekvenser, er statens rolle derfor konkret at koordinere frekvenserne nationalt og i forhold til udlandet i grænseområderne. For uddelegeringsprocessen af radiospektrummet kan staten opstille forskellige succeskriterier, herunder to hovedsucceskriterier, at sikre konkurrence mellem mobiloperatører og efficient uddelegering, så brugsrettigheder gives til de mobiloperatører som værdiansætter rettigheden højst. Konkurrence mellem mobiloperatører er vigtig, da konkurrence mellem flere operatører vil skabe kamp om kunderne på parametre som pris og kvalitet af service, hvilket gavner forbrugerne. Et tredje succeskriterium kan være dækningsgrad; hvor stort et område af landet er servicen tilgængelig. Da mobiloperatører som udgangspunkt typisk vil have lille indtjening i tyndt befolkede områder, eller ingen indtjening, og derfor muligvis undlade at dække disse landområder. Staternes succeskriterier varierer fra stat til stat. Nogle stater vil for eksempel have som målsætning at skabe størst mulig indtjening til statskassen ved uddelegeringen af spektrum, som det vigtigste succeskriterium. Eftersom der ikke er et dødvægstab ved licensindtægter sammenlignet med almindelig skatteopkrævning, vil der være et incitament for at tjene penge på radiospektrum til finansiering af andre offentlige udgifter. Indtægter fra licenser er lumpsum betalinger og har derfor ikke en forvridende effekt som almindelige progressive skatteindtægter. Ved nøje at vælge den rigtige uddelegeringsproces vil staterne kunne forbedre sandsynligheden for at opnå et resultat der opfylder deres succeskriterier. Sluttelig har staten til opgave at varetage kontrol og overvåge at alle institutioner og virksomheder der benytter radiospektrummet ikke bevæger sig uden for deres licensrettigheder. 3. Spektrum allokering og uddelegering Dette afsnit har fokus på statens allokerings og uddelegerings problemstilling. Først forklares hvorfor der er tale om en to-trins proces ved privatisering af spektrumrettigheder. Herefter præsenteres de to mest benyttede uddelegeringsprocedurer beauty contest og auktion To-trins procedure Der skelnes generelt imellem en allokeringsproces og en uddelegeringsproces. Først og fremmest er det fra statens side nødvendigt, for at øge efficiensen i brugen af radiospektrummet, at allokere radiospektrummet i frekvensbånd, der refereres til som kanaler eller frekvensblokke. Således at man definerer bestemte frekvensområder til bestemte servicer, da forskellige servicer egner sig bedst til bestemte frekvenser. Ydermere skal der tages beslut- 4

8 ninger om størrelsen, hvor stor en mængde spektrum en type service skal benytte. Endvidere stopper radiobølger ikke automatisk ved landegrænser, så der er ligeledes behov for international koordinering af hvilke type servicer der skal knyttes til en bestemt båndpakke. Dette udgør staternes allokeringsopgave. Når staten har besluttet en allokering af en bestemt frekvenspakke til en service, findes der flere uddelegeringsprocedurer at vælge imellem. Der skelnes i praksis mellem administrative procedurer og markedsbaserede procedurer. Inden for administrative procedurer er der igennem tiderne blevet brugt tre forskellige tilgange; først-til-mølle princippet, lotteri og beauty contest. De to første uddelegeringsprocesser har meget små administrationsomkostninger og er hurtige at gennemføre for staten. Dog er de alt for tilfældige og eftersom radiospektrummet har udviklet sig til at være en yderst værdifuld ressource for samfundet, vil licenserne kunne ende i hænderne på inefficente operatører, hvorfor de to første ikke længere benyttes. Den markedsbaserede uddelegeringsprocedure er auktionsformen, hvorunder der er en række forskellige måder at designe auktioner på. Overdragelse af spektrum til de private aktører kan ses som en to-trins proces: 1. Allokering; staten bestemmer hvilket og hvor meget spektrum der skal allokeres til en bestemt type service. 2. Uddelegering; staten skal benytte enten en administrativ eller markedsbaseret uddelegeringsproces. Hvor allokeringsstadiet, som nævnt, må koordineres og løses internationalt og hvor uddelegeringsprocessen er et national anlæggende (Gruber, 2005, p ) Beauty contest Den administrative uddelegering ved en beauty contest er ofte blevet benyttet og specielt blevet brugt i de tidlige uddelegeringer af spektrumlicenser, for eksempel til uddelegering af 2G licenser i Europa og til uddelegering af 3G licenser i flere store lande som eksempelvis Sverige, Spanien og Frankrig (Gruber, 2007). Fremgangsmetoden er som følger: Statens enhed for spektrum management (regulator) allokerer og offentliggør de frekvenspakker som der ønskes uddelegeret. Desuden defineres licensrettighederne specifikt; hvor mange år licensen gælder, geografiske rettighedsområder og tekniske detaljer. Det observeres af de private aktører og de kan efterfølgende indlevere en businessplan med deres argumenter for, hvorfor rettighederne netop skal tilfalde dem og hvorfor de skal vælges som licensholdere. Inden mobiloperatørerne indleverer en businessplan, offentliggøres der typisk flere kvalifikationskriterier og vinderkriterier sammen med offentliggørelsen af hvilke frekvensbånd der ønskes 5

9 uddelegeret. Kvalifikationskriterier såsom finansielle kriterier, har virksomheden kapital, og tekniske kriterier der skal sikre at det ønskede netværksservice efterfølgende er mulig for mobiloperatøren at udrulle. Der kan opstilles mange forskellige vinderkriterier; typisk er disse parametre servicens territoriale udstrækning og kvaliteten af servicen. Derefter vælger komiteen de vindere der ud fra deres vurdering har indleveret den bedste businessplan. For at give bedre gennemsigtighed i udvælgelsesprocessen kan komiteen vælge at give en pointscore, hvor de ansøgende operatører får point inden for de forskellige kriterier, og eventuelt også ud fra yderligere samfundsnyttende parametre for eksempel, hvor mange arbejdspladser deres businessplan vil skabe i landet. Der er desuden typisk en lumpsum betaling involveret ved en beauty contest, som skal betales ved overdragelsen af spektrumrettighederne (Majumdar, Vogelsang and Cave, 2005, p. 251) Auktioner Auktionsformen er den markedsbaserede uddelegeringsproces. Efter at staten har allokeret hvilke frekvenspakker der ønskes videregivet, offentliggøres det sammen med hvilke kvalifikationskriterier der gælder for at kunne byde i aktionen. Den generelle idé ved en auktion er, at retten gives til den som værdiansætter brugsmuligheden højest og derfor bruger den mest efficient Åbne og lukkede auktioner Der findes mange forskellige typer og variationer i måden at afholde en auktion på, som udgangspunkt skelnes der mellem lukkede og åbne auktioner. Den klassiske stigende english auction eller den alternative nedadgående dutch auction er åbne auktioner. Den åbne engelske auktion er kendt af de fleste, hvor auktionarius begynder ved at udråbe en lav begyndelsespris, hvorefter prisen bydes op, typisk i små spring, indtil der kun er én budgiver tilbage der så vinder auktionen. Den måske mindre benyttede dutch åbne auktion er omvendt i forhold til den engelske auktion. Her starter auktionarius med at udråbe en ekstrem høj begyndelsespris, hvor ingen budgiver er villig til at betale den høje pris. Herefter sænkes prisen gradvist og aktionen stopper så snart en budgiver signalerer til auktionarius og budgiver betaler prisen hvor auktionen stoppes. De to mest benyttede lukkede auktioner er first-price sealed bid og second-price sealed bid. Ved first-price sealed bid indgiver budgiverne deres bud i en lukket konvolut og vinderen er den budgiver med højeste budte pris og som betaler det beløb der er indgivet til auktionarius. Ved second-price sealed bid indgiver budgiverne ligeledes deres bud i en lukket 6

10 konvolut til auktionarius og vinderen er den med det højeste bud, der efterfølgende ikke betaler sit eget højeste bud, men auktionens næsthøjeste bud (Krishna, 2010, p. 2). Der er sammenhæng mellem åbne og lukkede auktioner, da strategierne for budgiverne ligner hinanden. First-price sealed bid auktionen er ækvivalent med den åbne dutch auktion. Så for hver strategi i first-price sealed bid auktionen er der en ækvivalent strategi i den åbne dutch auktion som giver det samme resultat. Selvom dutch auktionen er åben bidrager den ikke med nogen nyttig information til budgiverne. Første gang en budgiver fremviser et signal er ved at acceptere den udbudte pris og herved slutter auktionen. Dermed svarer den åbne dutch auktion overens med first-price sealed bid auktionen. Under antagelsen om independent private values (forklares i næste afsnit) er den åbne engelske auktion ækvivalent med second-price sealed bid auktionen. For en budgiver, i en engelsk åben auktion, er det aldrig optimalt at blive i auktionen når prisen overstiger ens betalingsvillighed, da det vil give et netto tab. Ligeledes vil det aldrig være optimalt at forlade auktionen når prisen er under ens betalingsvillighed, da der potentielt er en mulig gevinst for budgiveren. I en second-price sealed bid auktion er det optimale bud at byde sin egen betalingsvillighed. Således er den optimale strategi i de to auktioner ens, enten ved at byde sin betalingsvillighed i den lukkede auktion eller at blive i den åbne auktion indtil prisen når ens betalingsvillighed. Disse to auktionsformer er baseret på en second-price regel, der illustreres nedenfor i figur 1. Vinderen betaler ikke sit eget vindende bud, men betaler alternativomkostningen 2 svarende til det bedste alternativ der er lig med det næsthøjeste bud i auktionen, der igen er lig med betalingsvilligheden for den tabende budgiver. Den optimale strategi for budgiverne er at byde sin sande betalingsvillighed uanset hvad andre budgivere byder, hvilket betegnes som Vickrey priser. Resultatet af auktioner med en second-price regel er, at hverken taber eller vinder er utilfredse. Vinderen betaler en pris under sin egen betalingsvillighed og taberen ser auktionen gå til vinderen til en pris der er lig sin egen betalingsvillighed, således misunder taberen ikke vinderen. Figur 1 viser to budgivere med en vurdering på henholdsvis 80 og 100 mio. kr. Taberen vil misunde vinderen af auktionen så frem prisen er under 80 mio. kr. Ved en auktionspris der er lig eller større end taberens betalingsvillighed vil taberen ikke klage over resultat, hvilket gør at både taberen og vinderen af auktionen er glade (Maldoom, 2012). 2 Alternativomkostning = værdien af det bedste alternativ, som man må afgive for at gennemføre en handling. 7

11 Figur 1: Alternativomkostning. Gengivet efter Maldoom (2012) p. 11. Ud over de fire nævnte standard auktionsformer, findes der adskillige variationer og hybrider inden for auktionsteori (Krishna, 2010, p. 4) Værdiansættelse af objekter Auktioner benyttes til at sælge objekter, typisk eftersom at sælger er usikker omkring værdien af objektet. Men det er heller ikke altid tilfældet at køber er sikker på sin vurdering af værdien for objektet. Neden for præsenteres to forskellige begreber der beskriver budgivers værdiansættelse af et objekt. Independent private value bruges hvis værdien af objektet er kendt for budgiver. Således at hver budgiver kender deres egen værdi af objektet på auktionen, men er usikker på værdien de andre budgivere tillægger objektet. De andre budgiveres bud har ikke indflydelse på budgiverens egen værdiansættelse. Eksempelvis har en budgiver en vurdering af et maleri sat til salg på en åben auktion. Hvis andre budgiver finder maleriet attraktivt og begynder at byde højt, vil det ikke ændre budgiverens initiale vurdering af maleriet. Med andre ord ændres værdiansættelsen under auktionen ikke af, at budgiveren modtager information fra andre budgivere. Common value uncertainty bruges når værdien af objektet er ukendt for alle budgivere når auktionen starter. Eksempelvis hvis rettigheden til en ædelstensmine sættes på auktion, så vil budgiverne kunne have forskellige estimater af hvad minen er værd, men den endelige sande værdi er ukendt og kan først vides efter hvor mange ædelstene der senere udvindes fra minen. 8

12 Single og multiple auktioner Der skelnes mellem single og multiple auktioner, altså om der auktioneres ét objekt eller flere relaterede objekter i kombination. Ved multiple relaterede objekter er der forskellige sammenhænge imellem objekterne. Objekterne kan være komplementer eller substitutter. Ved komplementære objekter er værdien af to relaterede objekter højere end værdien af objekterne enkeltvis, eksempelvis en højre og venstre sko. Ved substitutter falder marginalnytten ved at have yderligere et relateret objekt, summen af værdierne for de to objekter er større hver for sig end værdien ved at have begge objekter. Der er mange måder at auktionere relaterede objekter på fra sælgers side. Hvert objekt kan auktioneres enkeltvis, hvor der er en separat auktion for hvert objekt og de sælges sekventielt efter hinanden. Eller objekterne kan auktioneres samlet i en enkelt auktion, og sælges simultant Revenue equivalence thorem En auktion siges at være standard, når reglerne for aktionen medfører at den budgiver der byder højest vinder auktionen. Vickreys (1961) Revenue Equivalence Theorem siger at alle auktionsformer (både for single- og multiple relaterede objekter) giver samme højest mulige indtjening uanset auktionsformen, givet at en auktion er standard og givet at payoff til tabende budgivere er nul samt disse fire nøgle antagelser: 1. Independent private value 2. Symmetri 3. Risikoneutralitet 4. Ingen kreditbegrænsninger Dette implicerer, at enhver auktion giver et efficient resultat, eftersom auktionen vindes af den budgiver der giver den højest mulige indtjening, altså den budgiver med den højeste vurdering. Første antagelse, er tidligere beskrevet, som siger, at en budgiver kender værdien af objektet og at denne værdiansættelse er uafhængig af andre budgiveres bud. Anden antagelse om symmetri siger, at værdiansættelserne af alle bud er trukket fra den samme tæthedsfunktion, der er kendt for alle budgiverne. Tredje antagelse om risikoneutralitet siger at alle budgivere ønsker at maksimere deres forventede profit. Sidste antagelse om ingen kreditbegrænsninger siger, at budgiverne har tilstrækkelig kapital til at betale bud op til deres værdiansættelse (Krishna, 2010, p. 26, 37, 206). Som udgangspunkt kan det virke overraskende at alle auktionsformer vil give samme resultat, da auktionsformerne varierer meget fra hinanden. I en first-price sealed bid auktion skal budgiver afgive ét bud, buddet er strengt under budgivers betalingsvillighed, for 9

13 potentielt at kunne opnå profit ved deltagelse i auktionen. Der er for budgiver således et tradeoff mellem at sænke det optimale bud i forhold til betalingsvilligheden, for dermed at opnå en større indtjening og holde det optimale bud tæt opad sin betalingsvillighed for at opnå en større sandsynlighed for at vinde auktionen. Graden af denne skygge mellem det optimale bud og budgivers betalingsvillighed afhænger af antallet af konkurrerende budgivere samt budgiverens betragtning af de konkurrerende budgiveres betalingsvilligheder. I en åben engelsk auktion betaler den vindende budgiver prisen svarende til betalingsvilligheden for den anden stærkeste budgiver i auktionen. I gennemsnit er denne pris lig med det vindende optimale bud i en first-price sealed bid auktion, således er indtjeningen fra begge auktioner den samme givet antagelserne (Maldoom, 2012). 4. Diskussion af uddelegeringsprocedurerne Dette afsnit diskuterer de to uddelegeringsprocedurers risiko for et inefficient resultat. Herefter sammenlignes fordele og ulemper ved de to procedurer og afslutningsvis diskuteres forskellige auktionstyper Beauty Contest For at diskutere hvilke af de to uddelegeringsprocedurer der overordnet performer bedst ses der på de to metoders ulemper. Ved en beauty contest er det sandsynligt at regulator vælger de forkerte kandidater, hvilket giver et inefficient resultat. Det er sandsynligt, at komitéen ikke har høje nok kompetencer til, gennem en administrativ proces, at skelne hvilke kandidater der vil bruge frekvensrettighederne mest efficient. Derudover hviler der et kæmpe pres på de offentlige personer der træffer den endelige beslutning omkring hvilke operatører der skal vinde beauty contest en. Konsekvensen for de tabende parter kan have fatale følger, muligvis om virksomheden vil overleve eller ej. Dette gør tilsammen at der fra virksomhedernes side vil være et stort incitament til lobbyisme og sågar bestikkelse for at påvirke beslutningen. Ved en beauty contest vil der således for den tabende part blive krævet en forklaring på udfaldet af skønhedskonkurrencen. Eftersom der ved en beauty contest typisk vil være meget lille gennemsigtighed, er det svært for den tabende part at forstå hvorfor de netop ikke blev valgt. Her kan det for regulators side være en fordel, at uddele point i kategorier, der kan fremme gennemsigtigheden for hvad der ligger til grund for den afgørende beslutning. Endvidere kan selve afgørelsen være en langsommelig proces, da regulator skal læse alle indsendte forslag igennem og efterfølgende diskutere hvilke mobiloperatører der skal have rettighederne, hvilket kan medføre forsinkelse i udrulningen af nye services og dermed bremse væksten i samfundet. 10

14 Den største ulempe ved at vælge en beauty contest relateres til den asymmetriske information imellem budgiver og regulator. Beauty contest kan ses i lyset af principal-agent problemstillingen ved ugunstig udvælgelse (adverse selection) idet varens kvalitet er ukendt. Det er svært for principalen (regulator) at vide om fremsendte businessplan fra agenten (kandidaten) er troværdig, da der kan være en skjult egenskab og den ene part har bedre information end den anden part. For at opnå troværdighed kan kandidaten understøtte sin ansøgning ved at vedlægge dokumentation fra tidligere opnåede resultater, men kan ikke på nogen måde dokumentere estimater for fremtiden i sin businessplan. Med andre ord kan en mobiloperatør love godt om fremtiden uden at regulator på nogen måde kan vide om dette er troværdigt eller ej på grund af den asymmetriske information Auktioner Auktionsteorien bygger grundlæggende på, at den virksomhed som kan udnytte spektrumrettighederne bedst muligt vil have den højeste værdiansættelse og dermed afgive det højeste bud. Givet auktionen er standard, siger revunue equivalence teoremet at dette vil give højeste mulig indtjening uanset auktionsform og dermed også et efficient resultat. Med udgangspunkt i spektrumauktioner diskuteres teoremets antagelser nedenfor Independent private value Første antagelse om independent private value er ikke realistisk, da det for virksomhederne er svært at vide hvad den sande værdi af licenserne er. Licensværdien for mobiloperatøren afhænger i høj grad af den fremtidige forbrugerefterspørgsel på de produkter de ville kunne tilbyde ud fra de vundne spektrumrettigheder. Hvilket er svært at kalkulere, eftersom der kan ske pludselige teknologiske ændringer og ændringer i konkurrencen på markedet. Hvordan konkurrenterne responderer, er alt sammen påvirket af efterspørgslen. Det vil sige at budgiver ikke kender den sande værdi og derfor vil værdiansættelsen af spektrumlicensen være et estimat af den sande værdi. Dermed er det ikke sikkert, at den højest bydende der vinder auktionen er den virksomhed med højeste sande værdi, men at virksomheden har overestimeret og dermed giver auktionen et inefficient resultat. Ved auktioner med stor usikkerhed omkring objektets værdi og ved en auktionsform som first-price sealed bid, hvor vinderen betaler sit eget højeste bud, er det derfor nødvendigvis ikke en god nyhed at vinde auktionen. Hvis auktionen vindes på grund af at budgiveren har overestimeret værdien, betegnes som winners curse fænomenet, er den estimerede værdi større end den faktiske værdi, hvorved auktionen er en omkostning for den vindende budgiver. 11

15 Ydermere er værdiansættelsen formentlig ikke uafhængig, men derimod korreleret med konkurrenternes bud. Der er således inden for denne sektor tale om en ukendt common value vurdering frem for independent private value vurdering Symmetri Symmetri mellem budgivere er når budgiverne er lige stærke aktører i en auktion. Antagelsen om symmetri siger, at hvis der er to virksomheder som konkurrerer om en licens i en auktion, så kender hver budgiver ikke rivalens vurdering af licensen, men antager vurderingen er trukket fra samme tæthedsfunktion der er kendt for begge budgivere. I en symmetrisk auktion vil en budgiver antage, at det er ligeså sandsynligt at have en højere vurdering end sin rival, end som at have en lavere vurdering. En tredje part, som ikke kender de to virksomheders vurderinger, vil sige at de to virksomhederne er lige stærke. På mobiloperatørmarkedet er det således ikke sådan at alle mobiloperatørerne står lige stærkt på markedet og der vil derfor typisk være asymmetri mellem budgiverne i en auktion. Stærke etablerede spillere på mobilmarkedet (incumbents), vil typisk have en højere værdiansættelse af en licens ved en auktion end nye spillere på markedet (entrents). Lad os antage at to mobiloperatører skal afgive bud i en first price sealed bid auktion, hvor hver budgiver simultant annoncerer et bud. Her er der et trade-off mellem sandsynligheden for at vinde der stiger med størrelsen på buddet og indtjeningen virksomheden opnår ved at vinde. Lad os antage der er symmetri i vurderingerne mellem de to budgivere, således er de optimale bud givet vurderingerne ens for begge virksomheder og det er således den virksomhed med den højeste vurdering der vinder auktionen, der skaber et efficient resultat. Lad os nu antage, at der er en stærk og en svag budgiver, således at den svage budgivers vurdering er mindre end den stærke budgivers. Da den svage budgiver er klar over dette, vil den svage budgiver øge sandsynligheden for at vinde auktionen ved at øge det optimale bud tættere på dens vurdering. Omvendt vil den stærke spiller være klar over sin position og vide at rivalen har en lavere vurdering, den stærke spiller vil sætte sit optimale bud længere fra sin vurdering for at drage fordel heraf og vinde auktionen til en mindre pris og derved opnå større indtjening. Dermed er der to forskellige forhold mellem budgivernes vurderinger og deres optimale bud. Hvor den svage spiller vil byde tæt på sin vurdering for at øge chancen for at slå den stærke spiller og hvor den stærke spiller vil sænke sit optimale bud, da den stærke spiller ved, at sin vurdering er højere end rivalens og prøve at drage fordel af sin position ved at byde mindre og opnå større indtjening. Hvis disse optimale bud krydser hinanden vil det give et inefficient resultat. I en åben auktion vil resultatet stadig være efficient med asym- 12

16 metri, da den stærke spiller kan blive ved med at hæve sit bud op til sin betalingsvillighed (Maldoom, 2012) Risikoneutralitet Når der skal træffes valg under usikkerhed, benyttes begreberne risikoneutrale agenter og risikoaverse agenter. Hvor der sondres mellem middelværdien af pengepræmiebeløbet og middelværdien af nytten. En agent er risikoneutral når der er en lineær sammenhæng mellem nytte og indtjening, det vil sige at middelværdien af nytten er lig med middelværdien af pengepræmiebeløbet. En risikoavers agent vil have en aftagende marginalnytte af større pengepræmiebeløb. Hovedegenskaben ved en auktion med risikoneutrale budgivere er, at de bud budgiverne meddeler i monetære enheder stemmer overens med deres underlæggende præferencer. Og budgiverne maksimerer således deres profit ved at maksimere forskellen mellem den forventede værdi og den forventede betaling. Risikoaverse agenter maksimerer deres profit ved at maksimere den forventede nytte af forskellen mellem den forventede værdi og den forventede betaling. Risikoaverse agenter har en aftagende marginalnytte (konkav nyttefunktion), hvorfor der ikke er en lineær sammenhæng mellem bud og profit. En risikoavers budgiver vil byde højere i en first-price sealed bid auktion end en risikoneutral budgiver, da han køber forsikring for ikke at tabe auktionen. Den eventuelle højere profit han vil modtage ved at sænke sit optimale bud vil være lavere end profitten hos en risikoneutral budgiver, eftersom at marginalnytten af hans større indtjening er lavere end marginalnytten ved en risikoneutral budgiver (Krishna, 2010, p.38). I en second-price sealed bid auktion er den optimale strategi stadig at byde sin sande værdi uanset om agenter er risikoaverse eller neutrale. Inden for radiospektrum kan antagelsen om, at budgiverne ikke bekymrer sig om risiko ses som plausibel på grund af, at virksomhederne har spredte aktionærer og virksomheden søger at maksimere den forventede profit. Det er dog tidligere observeret ved sekventielle auktioner af identiske licenser, at prisen for licenserne ved de første auktioner er højere, det tyder på risikoaverse budgivere, der gerne vil betale en risikopræmie ved at sikre sig en licens i en af de første auktioner. Det tyder således på at selskaberne til en vis grad har risikoaversion (Gruber, 2005, p. 228). 13

17 Ingen kreditbegrænsninger Antagelsen om ingen budgetbegrænsninger betyder, at budgiverne har kapital til at byde op til deres respektive værdiansættelser. Det er en nødvendig betingelse for at opnå et efficient resultat, at den budgiver med den højeste vurdering har mulighed for at betale beløbet og dermed få tildelt licensen. Kapitalstrukturen inden for mobiloperatørerne er kompliceret, det kan ikke udelukkes, at der er nogle virksomheder som vil ramme en kapitalbegrænsning når prisen på licenser går højt op i en auktion. Der vil typisk i et kvalifikationsstadie inden en auktion være et likviditetskrav der skal opfyldes for virksomhederne før de kan få lov at deltage i auktionen. Men dette krav sættes moderat og det kan derfor ikke sikrer, at virksomhederne senere i en auktion vil kunne byde op til deres værdiansættelser Sammenligning af beauty contest versus auktion Beauty contest og auktioner har unikke fordele hvilket lægger op til en hybrid af de to procedurer (den danske 800 MHz auktion er et eksempel herpå), men der er også ulemper ved begge procedurer som man samtidigt må afveje. Det er muligt at sammenligne begge på en lang række parameter: Fleksibilitet: Den største fordel ved en beauty contest er fleksibiliteten i de kriterier regulator kan sætte forud, der kan opsættes en bred variation af kriterier de konkurrerende virksomheder vil blive bedømt på. Det er i en auktion begrænset hvor mange krav man kan inkorporere og flere krav gør auktionsformen signifikant mere kompliceret at designe og at forstå for budgiverne. Transparens: En auktion har fuld transparens, hvor en beauty contest har en meget dårlig grad af transparens, der dog kan afhjælpes ved at vægte de forskellige bedømmelseskriterier og på den måde offentliggøre resultat ud fra et scorekort. Behandlingstid og omkostning for procedure: En administrativ proces kræver stor kapacitet hvis der er mange ansøgere og mange licenser der skal uddelegeres. Licenser der skal uddelegeres på regionalt niveau kræver derfor enorm kapacitet ved en beauty contest, hvorimod en auktion er både billigere og hurtigere at gennemføre. Markeds efficiens: Det er muligt at vælge en auktionstype der giver markeds efficiens, så licensen tildeles til den budgiver der værdiansætter den højst, hvor beauty contest lider af asymmetrisk information. Principal-agent problemet med asymmetrisk information i en beauty contest gør, at virksomhedernes estimater om fremtidig udnyttelse af radiospektrum ikke kan verificeres af regulator. Ved en auktion afslører virksomhedernes bud deres estimater for udnyttelsen af radiospektrum for fremtiden, det taler for at benytte auktioner. 14

18 Desuden er det gældende at prisen for licenser ved en auktion er større end prisen ved en beauty contest (Gruber, 2007). Auktionsprisen overstiger langt de omkostninger regulator har ved at implementere uddelegeringsproceduren og andre udgifter forbundet med efterfølgende kontrol og overvågning af brugen af rettighederne. De store indtjeninger en auktion medfører til staten trækker eventuel economic rent (optjent profit ved monopolistisk markedsstruktur) ud af virksomhederne. Det kan diskuteres om dette er på bekostning af højere slutbruger priser (derved en skjult skat) eller om det er virksomhedernes aktionærer der betaler licenserne. Ud fra økonomisk teori er prisen for licenserne sunk cost for virksomhederne og påvirker derfor ikke slutbruger priserne (Bauer, 2003). Endvidere er den lave lumpsum betaling ved en beauty contest under de tabende parters betalingsvilligheder, således at de tabende parter vil misunde vinderen. For at resultatet af en udelegeringsproces både giver tilfredse vindere og tabere skal der således være en betaling af en betydelig størrelse involveret for vinderen, der er lig eller højere end den tabendes parts betalingsvillighed, hvilket er umuligt at fremtvinge ud fra en administrativ tilgang. Det betyder ligeledes at en stor indtjening til staten er nødvendig for ikke have misundelige tabere af auktionen der ville være villige til at betale den vindendes pris Auktionstyper Eftersom at revenue equivalence teoremets antagelser ikke holder for spektrumauktioner, er det naturligt at diskutere de forskellige auktionstyper. Generelt har åbne auktioner den fordel frem for lukkede auktioner at de mindsker common value uncertainty, budgiverne kan gennem en opadgående åben auktion modtage information fra andre budgivere og dermed gennem auktionen justere deres estimerede vurdering. Det fjerner risikoen for winner s curse, altså risikoen for at overestimere. Ydermere kan common value uncertainty give et inefficient resultat, da en budgiver kan vinde ved at have det højeste estimeret bud og ikke nødvendigvis den højeste sande værdi. Der er også negative egenskaber ved at have transparente åbne auktioner, det åbne forum muliggør tacit collusion (hemmelig karteldannelse) mellem budgiverne. Således kan det i en åben multiple auktion være at virksomhederne bliver enige om et split og derfor deler licensblokkene imellem sig til en meget lav pris og altså ikke byder prisen op mod hinanden. Det gælder derfor for regulator om at designe auktionen således at der er konkurrence for frekvensblokkene ved at fremme entry af nye virksomhederne, undgå predatory behavior og karteldannelse blandt eksisterende virksomheder. 15

19 Hvis der er stor asymmetri mellem virksomheder og på den måde enkelte stærke eksisterende virksomheder, vil en åben auktionsform afskrække entrents, da stærke budgivere vil kunne byde op til deres værdiansættelser. Stærke budgivere vil have mulighed for at følge en predator strategi, ved at opbygge et renommé for aggressivitet, ved at byde aggressivt tidligt i auktionen, der forstærker deres fordel. Tilsammen blokerer åbne auktioner for entry af svage budgivere og tilskynder muligheden for stiltiende samarbejde mellem stærke budgivere (Klemperer, 2002a). En lukket auktion har den fordel, at det er umuligt at samarbejde for virksomhederne, derfor ses en lukket auktion som en løsning i tilfælde af der er lille konkurrence om licenserne 3. Den største ulempe ved sealed bid auktionen er den afledte effekt af dens fordel, da auktionen fremmer vindersandsynligheden for svage budgivere og dermed tiltrækker entrents med lav vurdering, øges sandsynligheden for et inefficient resultat. Svage budgivere vil således have interesse i, at regulator vælger et sealed bid format. Stærke budgivere vil have en interesse i et åbent auktionsformat med stor transparens, det kan give anledning til lobbyisme. For spektrumauktioner hvor multiple frekvensblokke auktioneres er en simultan auktion at foretrække frem for flere sekventielle auktioner. Det er en fordel at auktionere frekvensblokkene simultant, eftersom budgiverne kan udtrykke værdien for sammenhængen mellem pakker, sammenhængen mellem frekvensblokkene kan have forskellig værdi alt efter om frekvensblokkene er komplementære eller substitutter til hinanden MHz auktionen i Danmark I dette afsnit præsenteres den danske 800 MHz auktion fra sommeren 2012, herefter diskuteres valget af auktionstype samt auktionens resultat Den Danske 800 MHz auktion 800 MHz auktionen i juni 2012 var en auktion over frekvenserne i frekvensbåndene MHz (downlink), parret med MHz (uplink), med varighed gældende fra 1. januar 2013 til 31. december Det danske telekommunikationsmarked reguleres af Erhvervsstyrelsen, hvor to eksterne konsulentvirksomheder DotEcon Ltd. og Analysys Mason har fungeret som rådgivere i forbindelsen med designet af 800 MHz auktionen. 800 MHz auktionen i Danmark skal ses i lyset af en EU-regulering, hvor Europa-Kommissionen i 2010 traf en afgørelse om harmoniserede 3 Den danske 3G auktion (2001) er et kendt eksempel på at bruge sealed bid auktion i et tilfælde med lille konkurrence (der var 4 licensblokke til 4 eksisterende operatører på markedet). Hvor det lykkedes at tiltrække en ny operatør og skræmme eksisterende operatører til at byde højere, resulterende i efterfølgende større konkurrence på 3G markedet (Klemperer, 2002b). 16

20 tekniske vilkår for anvendelse af MHz frekvensbåndet til landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Den Europæiske Union, herunder mobilt bredbånd (Erhvervsstyrelsen, 2012, p. 31). Frigivelsen af frekvensområdet omkring 800 MHz båndet og 2,6 GHz båndet er kommet fra den såkaldte Digital Dividend hvor analoge TV- og radiosignaler er blevet digitaliseret. Ved overgangen til digitale signaler reduceres den anvendte frekvensmængde for TV- og radiokanaler markant, det har givet plads til nye mobilbredbåndstjenester, kendt som 4G. De korte bølgelængder i frekvensområde omkring 800 MHz har den fordel at kunne række langt og har god gennembrudsstyrke til indendørs dækning. Det højere 2,6 GHz område er ideelt til storbyer hvor der er mange simultane brugere på netværket og der derfor kræves en stor kapacitet. Fra 2010 var 4G allerede en tilgængelig service i store danske byer fordelt på 1800 MHz og 2,6 GHz frekvenser, men hvor 800 MHz frekvenser har andre egenskaber og derfor for virksomhederne en højere værdi (DotEcon, 2012). For 800 MHz auktionen opdeles frekvensbåndet MHz i to kategorier; kategori A og B (Erhvervsstyrelsen, 2012, p.7). Der udbydes én kategori A frekvensblok på 2x10 MHz, kategori A blokken ligger nederst placeret i frekvensbåndet og er nabo til Digital Terrestrial TV (DTT), der ligger i frekvensområdet MHz. For at undgå interferens har der været pålagt en sendestyrkebegrænsning på A-blokken, hvilket har betydet at A-blokken har været mindre værd for budgiverne end tilsvarende B-blok. Der udbydes 4 B-blokke af 2x5 MHz i området MHz, de 4 B-blokke antages at have identisk værdi. Auktionen var designet sådan at der til hver licens indebar et specifik dækningsområdekrav, som vindende operatører forpligter sig til at skulle dække (Erhvervsstyrelsen, 2012, p. 12). Dækningskrav sikrer at vindende operatører forpligter sig til at udbyde service også i tyndt befolkede områder. Det var muligt under auktionen at byde på undtagelser til dækningskrav, dog sikrede auktionens design mindst én tilladelsesindehaver uden dækningskravundtagelse i hvert dækningsområde. Således er 800 MHz auktionen et eksempel på hvordan man kan inkorporere specifikke krav i en auktion. Auktionen startede med en mindstepris pr. blok på 50 mio. kr. og en mindstepris pr. dækningsundtagelse på 10 mio. kr. Desuden blev der sat et frekvensloft, en tilladelsesindehaver kunne højst samlet vinde 2x20 MHz frekvensbånd. I 2010 var der fire operatører der kæmpede om danske 4G licenser, i juni 2012 kun 3 operatører; Hi3G, TDC og TTnetværket eftersom Telia og Telenor har fusioneret. 17

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda Hi3G Denmark ApS Tel +45 3333 0135 Arne Jacobsens Allé 17 Fax +45 3333 0155 DK-2300 København S www.3.dk Danmark IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø København den, 6. september 2006

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Mobildækning i Danmark

Mobildækning i Danmark Mobildækning i Danmark 26. april 2012 Jakob Willer Direktør jw@teleindu.dk Mobil +45 2010 2365 Mobilmarkedet 4 operatører med frekvenstilladelser Mere end 35 selskaber der sælger mobiltelefoni Stærk konkurrence

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

MOBILMASTER OG -ANTENNER

MOBILMASTER OG -ANTENNER MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET brochure1.0.indd 1 18-06-2013 14:34:45 MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET TELEINDUSTRIEN 2013 brochure1.0.indd 2 18-06-2013 14:34:45 GOD

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Model til beskrivelse af markedet for lægemidler

Model til beskrivelse af markedet for lægemidler 1 af 7 21-08-2013 12:52 Model til beskrivelse af markedet for lægemidler Juni 2005 Af Peder Kongsted CHRISTIANSEN* Abstract Using a simple model we study the effects from deregulating the Danish market

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk I nærværende dokument

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Titel: Mulighederne for anvendelse af auktioner i den offentlige sektor 1

Titel: Mulighederne for anvendelse af auktioner i den offentlige sektor 1 Arbejdspapir nr.: 8/2002 Titel: Mulighederne for anvendelse af auktioner i den offentlige sektor 1 Forfatter: Casper Borch (cbo@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret diskuteres mulighederne for anvendelse af

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

INDICATA giver dig et effektivt markedsoverblik i en hverdag, hvor udbud og efterspørgsel skifter hurtigere end nogensinde.

INDICATA giver dig et effektivt markedsoverblik i en hverdag, hvor udbud og efterspørgsel skifter hurtigere end nogensinde. INDICATA giver dig et effektivt markedsoverblik i en hverdag, hvor udbud og efterspørgsel skifter hurtigere end nogensinde. Med INDICATA ved hånden får du en nem og overskuelig adgang til viden om det

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

Ingen garati for den danske model

Ingen garati for den danske model Vejlegårdssagen: Ingen garati for den danske model Investering Sådan tjener daytrader en million om året Nu vil jeg kun lave en million om året Et aktiemarked i modvind er ingen hindring for at tjene en

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Da det er besluttet, at målbeskrivelsen skal være en del af rette vejledningen til alle fag ved Økonomisk Institut, så indledes med målbeskrivelsen

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Drop generel ligevægts-teori

Drop generel ligevægts-teori Debatseminar om lærebøger og pensum på økonomistudierne Netværk for politisk økonomi Drop generel ligevægts-teori Christian Gormsen Økonom, Cevea Hvad er generel ligevægtsteori? Motivation. Markeder er

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

FDA-sagen indtil videre. Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, advokat, Bech-Bruun

FDA-sagen indtil videre. Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, advokat, Bech-Bruun Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, advokat, Bech-Bruun Faktum: Sagen angår Viasats Vilkår med kabel-tv distributører og Antenneforeninger: Placeringsvilkåret indebærer, at den pågældende distributør kun må

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 1 Kap 7. Profits, entry and exit: The Basis for the invisible hand Torben M. Andersen 2 Begreber Profitbegreber

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK Mie Wittenburg, Smith Innovation Målgrupper HVORFOR INNOVATIONSRADAR.DK? Et Realdania initiativ sat i verden for at øge byggeriets andel af offentlige og private fondsmidler.

Læs mere

Overvejelser omkring udbytter og aktietilbagekøb

Overvejelser omkring udbytter og aktietilbagekøb Overvejelser omkring udbytter og aktietilbagekøb 1 KEN L. BECHMANN CBS DIRF/SIMCORP 17. APRIL 2013 Agenda 1. Indledende bemærkninger 2 2. Hvad bør bestemme samlet udlodning? 3. Udbytter versus aktietilbagekøb

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s RADIO- OG TV-NÆVNET Tilladelse til programvirksomhed på sendemulighed Y med en kapacitet på 128 kbit/s (kaldet DAB

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Da de indkomne indsigelser er af fælles indhold og karakter, er disse inddelt i kategorier og besvaret samlet.

Da de indkomne indsigelser er af fælles indhold og karakter, er disse inddelt i kategorier og besvaret samlet. Middelfart Kommune Plan og Bygningsafdelingen Østergade 21 5580 Nørre Aaby Att.: Peter Kaalund KM Telecom Danmark A/S Erritsø Møllebanke 11 DK-7000 Fredericia Cvr-nr: 33 64 43 37 Kenneth Grønborg Project

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i)

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i) Indhold Forskning og udvikling Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Introduktion Struktur, opførsel og

Læs mere

Kort sagt: vil du lave den fede Rejseplanen, skal du være med i vores konkurrence!

Kort sagt: vil du lave den fede Rejseplanen, skal du være med i vores konkurrence! Rejseplanen A/S afholder konkurrencen: Ideudvikling af Rejseplanen 1. Beskrivelse af opgaven Den overordnede opgave er at komme med bud på ideudvikling af Rejseplanen. Har du den fede ide til at nyskabe

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag A: Definitioner og ordliste. Marts 2012

Informationsmemorandum. Bilag A: Definitioner og ordliste. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 MHz Informationsmemorandum Bilag A: Definitioner og ordliste Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering 26.05.2011 Bjørn Nedergaard Jensen Berlingske Media 2 En af Danmarks største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Koncernen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-00013316 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Ole Bajda Nielsen) 14. april 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-00013316 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Ole Bajda Nielsen) 14. april 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-00013316 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Ole Bajda Nielsen) 14. april 2008 K E N D E L S E Damm Cellular Systems A/S (advokat Camilla Bonde, København) mod Økonomistyrelsen

Læs mere

NOTAT. Kommenteret høringsnotat om MUX 8

NOTAT. Kommenteret høringsnotat om MUX 8 NOTAT Medier 28. maj 2014 Kommenteret høringsnotat om MUX 8 Det følger af medieaftalen for 2012-2014, at det ottende digitale tvsendenet skal udbydes til en kommerciel distributør til mere digitalt tv,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

UDBUD AF KAPITALFORVALTNINGSMANDATER, HIGH YIELD OBLIGATIONER OG BANKLÅN

UDBUD AF KAPITALFORVALTNINGSMANDATER, HIGH YIELD OBLIGATIONER OG BANKLÅN UDBUD AF KAPITALFORVALTNINGSMANDATER, HIGH YIELD OBLIGATIONER OG BANKLÅN 1. UDBUD Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse har besluttet at udbyde forvaltningen af 2 porteføljer til eksterne kapitalforvaltere,

Læs mere

Overblik over de. for onlinespil. Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009. MAG Marts 2010

Overblik over de. for onlinespil. Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009. MAG Marts 2010 Skatteudvalget 2009-10 L 202 Bilag 4 Offentligt 2010 Overblik over de italienske for onlinespil rammevilkår Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009 MAG Marts 2010 Sammenfatning

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:94645-2015:text:da:html Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:281336-2011:text:da:html DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

REGLER FOR DANMARKSRANGLISTEN 2010

REGLER FOR DANMARKSRANGLISTEN 2010 REGLER FOR DANMARKSRANGLISTEN 2010 1. Licens a. For at være omfattet af Danmarksranglisten skal en spiller være registreret med licensnummer hos DSqF. b. Tegning af licens: Alle spillere, der er medlem

Læs mere