Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA"

Transkript

1 Roskilde Universitet Erhvervsøkonomi, HA Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA År: 2015 Semester: 4. Semester Dansk projekttitel: Vestas og Micon Fusionsprocesser og andet godt Engelsk projekttitel: Vestas and Micon The process of a merger and other good stuff Projektvejleder: Hans Beck Gruppe nummer: 8 Studerende: Navn Camilla Maegaard Dahl Helena Skræpgaard Flinthøj Morten Paaske Studienummer Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UNDERSPØRGSMÅL OPERATIONALISERING PROJEKTDESIGN BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING METODE VALG AF EMPIRI CASESTUDIE KVANTITATIV VALG AF TEORI VALG AF MODELLER VIDENSKABSTEORI KRITISK REALISME TEORI FUSIONSPROCESSER FORANDRINGSLEDELSE Lewin Kotter DEN KRITISKE STI ORGANISATIONSTEORI Klassiske organisationsdesigns Mintzbergs organisationsformer REDEGØRELSE FUSION Motiver VESTAS MICON FUSIONEN MELLEM VESTAS OG MICON ANALYSESTRATEGI ORGANISATIONSDESIGN OG FORANDRINGSLEDELSE Organisation Forandring NØGLETAL Dupont modellen Indtægt og omkostningstilpasning Kapitaltilpasning OMVERDENEN Empiri PEST Political Economical Social Technological Porters Five Forces Trussel fra leverandørerne Truslen fra Substituerende produkter

3 Truslen fra kunderne Truslen fra nye konkurrenter Kritik af Porters Five Forces ANALYSE ORGANISATIONSDESIGN OG FORANDRINGSLEDELSE Organisation Forandring DELKONKLUSION NØGLETAL EBIT-Margin EGENKAPITALENS FORRENTNING RENTABILITETSANALYSE Netto arbejdskapital DELKONKLUSION OMVERDENEN Global markedsandel PEST Political USA Economical Social Technology Porters Five Forces Trussel fra leverandørerne Truslen fra Substituerende produkter Truslen fra kunderne Truslen fra nye konkurrenter Rivalisering på markedet DELKONKLUSION DISKUSSION VESTAS MÅLSÆTNINGER TEORI KONTRA PRAKSIS KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG Indledning Med dette projekt er vi interesserede i at undersøge hvilke kriterier der har været med til at gøre fusionen mellem Vesta og Micon til en succes. Vores hypotese er, at fusionen mellem Vestas og NEG Micon var succesfuld, hvor vi herefter ønsker at belyse fusionsprocessen mellem de to virksomheder, for at vurdere hvorvidt den beskriver virksomhedernes ageren i praksis. Vi finder det interessant at undersøge 3

4 sammenhængen mellem den sammenlagte koncerns mål med fusionen og kvaliteten af disse mål, samt til hvilken grad målene blev opfyldt. Vores udgangspunkt for undersøgelsen, er at se denne fusion som et projekt der indeholder følgende dele: planlægningen af fusionen, udførelsen af fusionen og afslutningsvis evaluering af projektet, for at vurdere hvorvidt det var vellykket og levede op til projektets målsætninger. 1.1 Problemfelt Penge er ikke alt, men det gør tilværelsen en del lettere dette ordsprog beskriver meget godt den situation vi i det moderne samfund er underlagt. Hvad enten det er privatøkonomi eller samfundsøkonomi, har økonomien en afgørende betydning for politik, magt og velfærd. Derfor er det ikke en overraskelse, at en velfungerende økonomi er at foretrække. Nøgleordet for dette er konkurrencedygtighed. Det gælder både globalt, nationalt og privat. Desto mere konkurrencedygtig en virksomhed er, desto bedre kriterier har den for at klare sig på længere sigt. For virksomheder er det af stor betydning for konkurrencedygtigheden, hvorvidt de mestrer at aflæse sit afsætningsmarked. Endvidere er dynamikken virksomhederne imellem på det specifikke marked de agerer indenfor af betydning.. Den globale tidsalder vi lever i har medført, at man nu også bliver truet af konkurrenter internationalt. Virksomheder har forskellige muligheder for at øge deres konkurrencedygtighed, og der findes et utal af strategier for at opnå dette. En mulighed for at øge konkurrenceevnen, der for os virker spændende, er en fusion mellem to virksomheder. Inden for fusioner findes to overordnede strategier: en overdragelsesfusion og en stiftelsesfusion. En overdragelsesfusion involverer, at en virksomhed overdrages til en anden, hvor en stiftelsesfusion involverer, at to virksomheder sammenlægges og skaber en ny virksomhed (Madsen & Øhlenschlæger 1982: 20). Der er flere mulige scenarier der gør det muligt at opnå en øget konkurrencedygtighed gennem fusioner. Desuden er der en lang række mulige motiver for at fusionere med en anden virksomhed. Et sådant motiv kunne være, at man ønsker at udkonkurrere andre stærke konkurrenter ved at opkøbe dem, eller man ved at opkøbe mindre umiddelbart harmløse konkurrenter får en stærkere plads på markedet. En mulig 4

5 begrundelse kan endvidere være, at virksomhederne slår sig sammen for at opnå en større markedsandel. Uanset hvilke motiver der ligger til baggrund for en virksomhedsfusion, er det helt op til 50-60% af fusionerne, hvor virksomhederne ikke opnår deres fremsatte mål på baggrund af fusionen (Hauge 2004:17). Til at undersøge problemstillingrne omkring fusioner har vi i dette projekt valgt at tage udgangspunkt i en vellykket fusion, hvor vi som case vælger fusionen af Vestas A/S og NEG Micon A/S. To store danske vindmølleproducenter der gennem en overdragelsesfusion fusionerede i år 2004 efter opkøb fra Vestas side, på baggrund af et ombytningstilbud fremsat i 2003 (Tilbudsdokument 2003). Vi mener, der er meget at erfare ud fra en positiv problemstilling, og derfor vælger vi dette som projektets fokus. Vi vil undersøge hvilke underliggende faktorer der i samspil med hinanden gjorde fusionen til en succes, idet Vestas A/S opnåede to ud af sin tre fremsatte mål. Hertil vil vi gøre brug af blandt andet teoretiske modeller for hvordan man som virksomhed kommer vellykket igennem fusionsprocessen, opnår det optimale organisationsdesign og foretager en analyse af de eksterne faktorer, der har en indflydelse. 1.2 Problemformulering! Hvilke faktore havde indvirkning på, at fusionen mellem Vestas og NEG Micon lykkedes, og hvorvidt formåede Vestas at indfri deres mål med fusionen? 1.3 Underspørgsmål " Redegør for begrebet fusion og hvilke motiver der kan ligge bag. " Analysér organisationsændringen og den dertilhørende forandringsproces. " Analysér hvorvidt Vestas har været i stand til at opnå de regnskabstekniske mål. " Analysér hvorledes de eksterne faktorer har påvirket Vestas evner til at opnå de fremsatte mål for fusionen. " Diskuter om Vestas opnåelse eller manglende opnåelse af de fremsatte mål kan anskues anderledes. 5

6 " Diskuter hvorvidt de anvendte teorier fungerer i praksis. 1.4 Operationalisering Vores problemformulering lægger op til at der skal undersøges hvordan udvalgte faktorer har påvirket Vestas evner til at opfylde deres mål med fusionen. Til at hjælpe os med denne undersøgelse har vi udarbejdet seks arbejdsspørgsmål, der har til formål at bidrage til udformningen af rapporten. Arbejdsspørgsmålene fungerer endvidere som bidrag til den røde tråd i projektet, og skaber overskuelighed for læseren. Vi har i vores analyse valgt at undersøge de interne faktorer først, da vi mener, at det er nødvendigt at skabe en viden om virksomheden inden vi begynder at undersøge hvordan den bliver påvirket af eksterne faktorer. I første underspørgsmål søger vi at redegøre for begrebet fusion og fusionsmotiver. Dette sker gennem Ingvar Jacobsens fortolkninger. I andet underspørgsmål søger vi at føre en deskriptiv analyse af Vestas organisationsdesign ud fra Mintzbergs teori og forandringsprocessen ud fra Kotters teori. I tredje underspørgsmål søger vi at analyse om Vestas har formået at opnå deres regnskabstekniske mål gennem en analyse af virksomhedens årsrapport fra perioden 2004 til 2008 i henhold til Dupont-modellen. I fjerde underspørgsmål søger vi at analyse hvorledes Vestas omverden har påvirket virksomhedens evner til at opfylde deres mål med fusionen. Dette gør vi primært gennem en PEST-analyse, som vil blive suppleret af en Porters five forces analyse. I femte underspørgsmål søger vi at diskutere hvorvidt opnåelsen eller manglende opnåelse af Vestas mål kan anskues anderledes Dette vil blive gjort gennem inddragelse af flere eksterne faktorer, herunder udviklingen i bl.a. Kina og USA, samt vil vi diskutere hvad en længere tidsperiode vil kunne have af betydning for opgaven. I sjette underspørgsmål søger vi at diskutere om der er en sammenhæng mellem teorierne og Vestas ageren i praksis, og hvad dette betyder for teorierne. Dette gøres gennem en kort sammenligning mellem de optimale valg ifølge teorierne og hvad Vestas har foretaget sig. 6

7 1.5 Projektdesign Figur Projektdesign 1.6 Begrebsafklaring NEG Micon: Omtales som Micon i projektet. Vestas Wind Systems A/S: Omtales som Vestas i projektet. Fusion: Hentyder til den juridiske sammenlægning af Vestas og NEG Micon. EBIT-margin: omtales også som overskudsgraden i projektet. AOH: Aktivernes Omsætningshastighed. MW: Megawatt. En måleenhed for effekt. 2. Afgrænsning I dette projekt er vi interesserede i at undersøge succeskriterierne for en fusion. Vi tager udgangspunkt i Vestas/Micon fusionen som case, og fokuserer udelukkende på denne overdragelsesfusion. Vi anskuer fusionen som et projekt, med start år i 2004 og 7

8 slut år i 2008, hvor vi lægger fokus på at konkludere hvorvidt projektet var succesfuldt eller reelt mislykkedes. Dette vil vi gøre ved hjælp af John Kotters otte trin til forandringsledelse, Lewins model for forandringsledelse samt Mintzberg, der giver os grundlag for at undersøge om teoriernes kriterier for en vellykket forandringsproces er blevet gennemført i fusionsprojektet. Derudover benytter vi Dupont modellen, hvor vi går i dybden med de nøgletal vi finder mest relevante for casen, og afgrænser os her for overskuelighedens skyld, fra en komplet regnskabsanalyse. Samtidig holder vi os til analyse af det europæiske og amerikanske marked, og ser på tidsperioden mellem år 2004 og Dog inddrager vi i redegørelsen og første analysedel informationer fra 2003, da disse skal hjælpe med at skabe overblik over tilstanden før fusionen og hvorfor denne var nødvendig. Vi undersøger ikke begivenheder i årene efter projektet sluttede. Ved at have fokus på virksomhedernes fusionsproces og succeskriterierne for denne, vælger vi ikke at have fokus på projektet fra et medarbejder synspunkt, hvor udgangspunktet eksempelvis kunne være kultur og værdier i koncernen. Vi vælger i stedet at se fusionsprocessen som et projekt som helhed. 3. Metode I det følgende afsnit vil vi redegøre for de metodiske valg vi har foretaget til udarbejdelsen af denne rapport. Afsnittet vil vise hvorledes vi har besvaret de forskellige dele af problemformuleringen, og bidrager samtidig til at sikre den røde tråd projektet igennem. Dette betyder, at afsnittet vil forklare hvilke metodiske valg vi løbende har foretaget for at undersøge vores problemformulering bedst muligt, og hvorfor disse valg er truffet. Først vil vi præsentere vores valgte empiri efterfulgt af de valgte teorier og modeller samt en introduktion til vores valg af case. Derefter vil vi præsentere projektets videnskabsteori og dennes epistemologi og ontologi. 3.1 Valg af empiri 8

9 Vi vil i følgende afsnit afklare vores valg af empiri samt vurdere gyldigheden af denne. I opgaven benytter vi os af flere officielle dokumenter og årsrapporter. Det vigtigste dokument til at beskrive fusionen og dens formål er Vestas Tilbudsdokument. Dokumentet er essentiel for vores rapport, og vil blive inddraget gennem hele opgaven. Dokumentet blev sendt ud til aktionærerne i Micon i 2003 som et forslag til at de kunne få byttet deres nuværende aktier i Micon til nye i Vestas. Dokumentet er vigtigt for opgaven da den samtidig gennemgår baggrunden for fusionen samt hvilken vision man har for fusionen. Informationerne omkring organisationernes design, økonomiske tal og deres planlægning er grundlaget for vores analyse. Vi har vurderet tilbudsdokumentet til at være troværdigt. Dette hænger sammen med at Vestas som børsnoteret virksomhed er omfattet af en række lovgivninger når det kommer til rapportering af virksomhedens ageren. Dokumentet har til formål at forklare fusionen overfor både Vestas og Micons interessenter og det vil derfor ikke være fordelagtigt at skjule informationer. Desuden har både Nordea Securities og Dresdner Kleinwort Wasserstein gennemgået dokumentet og godkendt det. Til anden og tredje del af analysen har vi benyttet os af Vestas egne årsrapporter fra perioden 2004 til Vi må af samme grund som ovenstående anse regnskaberne for at være troværdige, da Vestas er omfattet af regnskabslovgivningen i forhold til rapporteringer. Der er anvendt enkelte artikler i opgaven der har til formål at bidrage med informationer omkring udviklingen indenfor markeder eller udviklingen i Vestas. Det er klart, for at disse artikler skal have en værdi for opgaven, skal informationerne kunne verificeres ud fra de officielle dokumenter. Hver artikel som er benyttet er blevet vurderet og vi benytter os ikke af artikler som er blevet fundet utroværdige. Validitet Validiteten i opgaven skal ses ud fra vores teori og empiri afsnit der danner basis for vores besvarelse af problemformuleringen. I den første del af analysen ønsker vi at undersøge organisationsændringerne for den sammenlagte koncern, og hvorledes disse ændringer foretages. Her er organisationsformen, samt hvilke tiltag Vestas har 9

10 foretaget i forbindelse med organisationsændringen, taget ud fra Vestas tilbudsdokument. Det skal dog nævnes at denne del af analysen må anses for at være subjektiv, da de anvendte modeller bidrager med rammen for analysen, og ikke konkrete konklusioner hertil. Til anden og tredje del af analysen vil vi via en regnskabsanalyse undersøge hvorvidt de fremsatte målsætninger er opnået. Denne del tager udgangspunkt i nøgletal fra Vestas årsrapporter fra perioden 2004 til Vi skal dog være opmærksomme på at visse aspekter af regnskaberne er påvirket af ledelsens forventninger og er derfor ikke faktuelle tal. Som tidligere nævnt mener vi, at regnskaberne bringer validitet til projektet, da de grundet regnskabslovgivningen er den bedste kilde til at analysere virksomhedens situation. Til at se nærmere på Vestas omverden benytter vi os af flere teorier der skal være behjælpelige i at analysere de underliggende strukturer der påvirker de observerbare fænomener i regnskabet. Disse teorier set i sammenhæng med den udvalgte empiri må anses for at have en høj grad af gyldighed. Reliabilitet Vi har i dette projekt valgt ikke at benytte os af egen indsamlet empiri, da vi vurderer at det ikke ville bidrage yderligere til undersøgelsen af projektets problemstillinger. Det er svært at give et endegyldigt svar på hvorvidt andre med samme teori og metodevalg ville drage de samme konklusioner i et lignende projekt. Der er blandt andet dele af analysen der må anses for at være subjektiv, da analysemodellerne ikke i sig selv tolker på informationerne, men udelukkende bidrager til at kunne fremstille disse informationer så overskueligt som muligt. Dog mener vi, at både vi og et uafhængigt forskerhold ville komme frem til de samme resultater ved brug af Dupont modellen og dens analysemetode. Dette skyldtes i høj grad at Dupont modellen giver mulighed for at være objektiv i analysen, da man gennem en statistisk opstilling af de udvalgte nøgletal ikke selv analysere men blot rapportere udviklingen. De anvendte modeller i analysen af Vestas omverden bidrager til, at vores forskerrolle bliver mere fortolkende, da det er os der vælger hvilke eksterne elementer analysen skal indeholde, og hvilke der ikke undersøges. Dette valg og fravalg vil uden 10

11 tvivl påvirke vores konklusion og denne vil derfor ikke nødvendigvis kunne repliceres. 3.2 Casestudie Et casestudie kan beskrives som en metode hvorpå vi kan udføre en detaljeret undersøgelse af et enkelt eksempel. Sociologer benytter casestudiet til en analyse af en enkelt person eller en gruppe i forhold til en given social situation eller proces (Voxted 2006:41). Denne metode er velegnet til udvikling og afprøvning af hypoteser, men begrænses ikke hertil. Vi ønsker dybdegående information om den valgte case, og derfor baseret valget på informationsorienteret udvælgelse. Det er i vores interesse at belyse den succesfulde fusionsproces og forklare hvorledes dette finder sted. Derfor udvælges casen ud fra en forventning om dens informationsindhold (Tanggaard & Brinkmann 2010:472ff), hvor vi forventer at fusionen mellem Vestas og Micon var succesfuld. Hvis casestudiet kun indeholder en enkelt person eller gruppe, kaldes det en single case. Dette står i modsætning til et multiple casestudie, der som ordet antyder indeholder flere personer eller grupper (Voxted 2006:41). I dette projekt arbejdes med et single casestudie, da vi undersøger succeskriterierne for fusionen mellem Vestas og Micon, med Vestas som case. De typiske former for dataindsamling i et casestudie er dokumentanalyse, observationer og interviews. Dokumentanalysen kan for eksempel være analyse af årsberetninger, lovtekster og mødereferater. Eksempelvis kan man undersøge sammenhængen mellem indholdet i de skrevne dokumenter og de handlinger der finder sted (Voxted 2006:42). Vestas som enkeltstående case, finder vi interessant til netop at sammenligne kriterierne for en fusion af tilfredsstillende karakter med hvad der rent faktisk fandt sted i fusionsprocessen mellem Vestas og Micon. 3.3 Kvantitativ For bedre at kunne skabe et overblik over vores udvalgte nøgletal i første og anden del af analysen, har vi valgt at benytte os af kvantitative metoder i form af statistik over udviklingen af nøgletal repræsenteret af grafer. Kvantitative data benyttes når 11

12 der arbejdes med målbare data, der kan anskues statistisk for at skabe et overblik over sammenhængen mellem disse målbare numeriske informationer (Olsen & Pedersen 2003:152). Det er nøgletallene EBIT-margin, arbejdskapital, egenkapitalens forrentning og Vestas markedsandel vi har valgt at opstille i grafer. Først bliver de præsenteret hver for sig og sidenhen sammen for at kunne vise hvorledes udviklingen i ét nøgletal påvirker de andre. I forhold til indsamlingen af data benyttet til graferne, er vi objektive, da vi udover udvælgelsen af de valgte nøgletal, ikke påvirker denne. 3.4 Valg af teori Vi vil i følgende afsnit redegøre for hvilke teorier vi har udvalgt og hvorfor. Desuden redegøres for disse teoriers formål i projektet. Da projektet overordnet omhandler gennemførelsen af et projekt, er det relevant at afgrænse teorierne til teorier omhandlende projektledelse: Tidsestimering, kortsigtede forandringer med mere. For at besvare problemformuleringen, har vi valgt følgende teorier. Fusionsprocesser For at analysere hvilke kriterier Vestas skulle opfylde for at komme succesfuldt igennem en fusionsproces har det været nødvendigt at opstille rammerne for sådan en proces. Til dette formål har vi benyttet Dag Ingvar Jacobsens fortolkning af forandringsprocesser til en beskrivelse af en overordnet forståelse af hvorledes en virksomhed planlægger og gennemfører en sådan forandring. Kotter Som supplering til Jacobsens teori om forandringsprocessen, har vi valgt at benytte John Kotters otte trin til forandringsledelse. Denne teori vil tillade os at gå i dybden med specifikke trin en virksomhed må gennemføre for at opnå en vellykket forandringsproces. Teorien er valgt på baggrund af dens nemme forståelse samt muligheden for visuelt at kunne præsentere de ovennævnte trin. Vi finder denne teori yderst relevant til gennemgangen af en sådan forandringsproces som en fusion kan beskrives som. 12

13 Lewin Vi har valgt at inddrage Lewins teori om forandringsledelse, da vi undersøger hvorledes Vestas organisationsform ændrer sig efter fusionen. Lewins teori bidrager til forklaringen af hvilken indstilling og tankemønster der er nødvendigt for at foretage ændringer i eksempelvis en organisation. Lewins tre trins model er kort og åben for fortolkning. Dette stemmer overens med vores ønske om at kigge på de underliggende faktorer for fusionen, da vi med en længere og mere forklarende model ville være begrænset af hvilke elementer der ifølge modellen skulle inddrages. Tidsestimat Som tidligere nævnt vælger vi at fokusere på tidsperioden mellem år 2004 og Vestas beskriver i årsrapporten fra 2005, at de tre fremsatte mål for fusionen skal være nået senest ved udgangen af For at skabe en forståelse af hvordan Vestas er kommet frem til denne tidsperiode vil vi se nærmere på den kritiske sti. Organisationsteori For at være i stand til at analysere den organisatoriske ændring efter en fusion, er det nødvendigt at inddrage en teori der kan bidrage til forståelsen af hvilken organisationsform en virksomhed bør have. Gennem vores studie i Virksomhedens organisation og Projektledelse har vi ved flere lejligheder benyttet Mintzberg, og finder hans organisationsdesign teori relevant, da den ikke blot giver en grafisk fremstilling af organisationen, men samtidig beskriver fordele og ulemper ved designet. 3.5 Valg af modeller Da en stor del af vores empiri er af kvantitativ natur kan empirien virke uoverskuelig. Vores modeller er derfor valgt på baggrund af ønsket om at skabe overskuelighed for læseren. I første analysedel benyttes flere modeller til at analysere både organisationsformen og forandringsprocessen i Vestas. Anden analysedel indeholder regnskabsmæssige modeller, der har til formål at analysere sammenhængen mellem de præsenterede 13

14 nøgletal på en overskuelig facon. I tredje analysedel bruges modellerne især til at guide os igennem udvælgelsesprocessen af de eksterne faktorer, der påvirker Vestas og deres incitament til at gennemfører denne fusion. 4. Videnskabsteori Videnskabsteori danner rammen for den videnskabelige tilgang og de overordnede metoder der gøres brug af i det videnskabelige projekt. Videnskabsteorien dikterer ikke projektets emne, men beskæftiger sig med retningslinjer for hvordan man tilegner sig viden. Udvælgelsen af videnskabsteori, og dermed rammen for måden man griber en undersøgelse an, bunder i hvilke forhold man ønsker at belyse og analysere i sin undersøgelse. Vi finder kritisk realisme relevant for dette projekt, da denne videnskabsteori interesserer sig for at gå bag om det umiddelbart observerbare, og på denne baggrund forklare det samfundsrelevante fænomen, for at skabe en bedre forståelse af det samfund, der leves i. Formålet med at inddrage videnskabsteori i projektet er, at man på denne måde skaber gennemsigtighed og validitet i projektet. Den valgte videnskabsteori angiver en metode for hvordan man i undersøgelsen eller projektet vælger at anskue virkeligheden, og måden hvorpå man tilegner sig viden. I det følgende præsenteres Kritisk realisme, dens virkelighedsopfattelse, erfaringsverden og hvorfor netop denne retning er den optimale for dette projekt (Juul & Pedersen 2012: 9ff). 4.1 Kritisk Realisme Kritisk realisme udspringer sent i 1970 erne af positivismens problematikker, med dennes stringente antagelser om et stabilt verdensbillede af lukkede systemer, der kan opstilles universelle love ud fra. Problematikkerne for positivismen opstod i kølvandet på den voksende interesse for samfundsvidenskaben med differentieringen fra naturvidenskaben. Befolkningens udvikling mod en mere selvstændig tanke, satte i større omfang spørgsmålstegn ved de udsagn samfundet blev præsenteret for. Også placeringen af samfundsvidenskab, mellem filosofi og videnskabsteori og på den anden side politik og værdier, gjorde det relevant at tænke i nye retninger med hensyn til vidensproduktion (Juul & Pedersen 2012: 278ff). 14

15 Med samfundsvidenskaben som accepteret videnskab blev det blotlagt, at positivismens lukkede systemer og teorier om universelle love ikke havde den samme styrke, når der var tale om det foranderlige samfund. Positivismen fik med andre ord forklaringsproblemer. Hertil gjorde kritisk realisme op med de fem positivistiske antagelser, således at 1. Den sociale virkelighed er et åbent system og derfor nærmest umulig at skabe et billede af uden indvirkning fra andre faktorer. 2. Universelle love eksisterer ikke i samfundsvidenskaben. 3. Naturvidenskaben og samfundsvidenskaben har to forskellige forudsætninger og mål, og skal derfor ikke bruge samme metoder til erkendelse. 4. Målet med samfundsvidenskaben er ikke at forudsige begivenheder, men at skabe et tilstandsbillede og på baggrund af dette forsøge at estimere noget om en lignende situation i fremtiden. 5. Der kan ikke indsamles objektiv data, da der altid vil være holdninger, følelser og andre menneskelige kvaliteter indblandet i den data der udledes af diverse forsøg og undersøgelser. Dette kræver derfor også et kritisk syn fra forskeren, både hvad angår indsamlet data og observationer, men også egen indvirkning og forforståelser under hele forskningen (Juul & Pedersen 2012:278f). Alle videnskabsteoretiske retninger har en ontologi og en epistemologi. Disse to beskriver henholdsvis opfattelsen af virkeligheden og den måde man tilegner sig viden. I afsnittene herunder gennemgås de to dimensioner for kritisk realisme. Ontologi Ontologien, også kaldet den intransitive dimension, beskæftiger sig som sagt med virkelighedsopfattelsen. Modsat positivismen og empirisk realisme, men i ledtog med den marxistiske tanke, er overbevisningen indenfor kritisk realisme, at der er flere lag eller niveauer i den virkelige verden. Positivismen og empirisk realisme beskæftiger sig alene med det der lader sig observere, med ønsket om at opstille lovmæssigheder på denne baggrund. Hvorimod marxisme og kritisk realisme har fokus på de bagvedliggende grunde til, at en observation fremkommer som den gør. Der er tale om tre niveauer: det empiriske domæne, det faktiske domæne og det dybe domæne. Det empiriske domæne er det niveau, hvor man observerer og analyserer begivenheden, for herefter at danne sig en erfaring, man kan tage med videre i livet. Det faktiske domæne er det niveau, hvor en hændelse eller begivenhed finder sted, mens det dybe domæne udgør det niveau, hvor interne eller eksterne faktorer spiller 15

16 ind på udfaldet af den reelle begivenhed, og er dermed det der fremkommer på det faktiske niveau. Figur Kritisk realisme og positivisme (Juul & Pedersen 2012: 282). Figur illustrerer de kausale forhold der eksisterer både for kritiske realisme og for positivisme og empirisk realisme. Det er det faktiske domæne, både positivisme og empirisk realisme forholder sig til og negligerer betydningen af, både fra det empiriske og det dybe domæne. Kritisk realisme har omvendt et øget fokus på det dybe domæne. Baggrunden for dette fokus er, at det er her et fænomen eller en begivenhed skabes. Det er også dette domæne der er årsag til at man ikke kan skabe lovmæssigheder for et fænomen, da der sjældent vil foreligge de samme underliggende strukturer, mekanismer og generelle betingelser for at et fænomen vil opstå igen. Det empiriske domæne er også af afgørende betydning, da der her er mulighed for at stille sig kritisk over for begivenheden. Både i forlængelse af om man har blotlagt alt underliggende, eller om der er vigtige dele, der er overset, men også forskerens egen indvirkning på forskningen (Juul & Pedersen 2012:281ff). Det skal dog nævnes at kritisk realisme opererer med kausale potentialer. Dette betyder, at objekter har bestemte kapaciteter, hvilket i et vist omfang gør det muligt at komme med forudsigelser. Det giver en differentieret virkelighed, hvor forskellige objekter har forskellige kausale potentialer, som for eksempel ild der varmer. Det er dog ikke altid at disse potentialer aktiveres, da dette kræver at de underliggende 16

17 faktorer på det dybe domæne aktiverer dem. Derfor er disse kausale potentialer som tendenser nærmere end lovmæssigheder og differentierer endnu engang kritisk realisme fra positivismen (Juul & Pedersen 2012: 283). Epistemologi Epistemologien, også kaldet den transitive dimension, handler om erfaringsverdenen. Positivismen der arbejder med lukkede systemer gør det muligt at forudsige fremtiden gennem observerede lovmæssigheder, men da kritisk realisme arbejder i åbne systemer og med en virkelighedsopfattelse der bunder i, at begivenheder er baseret på et væld af sammentræf på det dybe domæne, vil det ikke give nogen mening at komme med forudsigelser inden for denne retning. På trods af at videnskab forsøger at skabe viden til brug i fremtiden, må man i kritisk realisme fortolke og forklare allerede eksisterende fænomener. Vil man komme med en estimation omkring fremtidige fænomener gennem kritisk realisme, må man basere sit gætværk på den samfundsmæssige forståelse der er frembragt gennem analyse af tidligere fænomener og deres dybere domæner. Med andre ord er det årsagerne til fænomenerne i samfundet, der giver en forståelse af de samfundsmæssige forhold der leves under (Juul & Pedersen 2012: 284). For kritiske realister er viden fejlbarlig og historisk betinget, hvilket i sidste ende betyder, at der er en forældelsesfrist på viden. Det hænger sammen med, at man hos kritisk realisme mener, at ny viden er baseret på allerede eksisterende viden. Man har derfor en viden baseret på tidligere erfaringer, som man løbende retter til og udvider i takt med at man gør sig nye erfaringer (Juul & Pedersen 2012:284f). I forlængelse heraf ser man den morfogenetiske tilgang i aktør-struktur spørgsmålet om hvilken der yder en indflydelse på den anden. For kritisk realisme er det en vekselvirkning mellem aktører og strukturer, der indebærer strukturelle betingelser, social interaktion og strukturel udvikling, uden et egentligt sted at starte og slutte. Cyklussen starter med de strukturelle betingelser, at der foreligger nogle strukturelle betingelser for aktøren som denne må underligge sig, hvad enten de er ønsket, uønsket eller endog slet ikke opfattet. Herefter gennemgår aktøren næste trin i cyklussen, den sociale interaktion, som indebærer at aktøren i samspil med andre aktører udvikler ny erfaring og meninger om den kontekst aktøren er i. Sidste trin i cyklussen er den strukturelle udvikling. Dette er en udvikling mod nye strukturer, der er fundet nødvendige 17

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS,

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, 2007 Formål med fællesmøde nr. 5 At få indblik i: Hvad er forandringsledelse for en størrelse?. Hvordan en forandringsproces kan gribes an?. En forandringsproces fra det virkelige

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Konsekvenser ved den internationale fusion

Konsekvenser ved den internationale fusion Konsekvenser ved den internationale fusion Dansk Vindkrafts kommende fusion med Japansk Industri medfører en organisationsforandring, der har strukturelle og kulturelle konsekvenser for virksomheden og

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Få succes med forandringer

Få succes med forandringer Få succes med forandringer - Inspiration og værktøjer til mellemlederens rolle som forandringsagent 1 6. - 1 7. m a r t s 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Potentialer, ressourcer

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Dagens program 27.8.12

Dagens program 27.8.12 Dagens program 27.8.12 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/ Kort gennemgang af semestret (plan for undervisningsgangene)

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori

Læs mere

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Navn: Studienummer: Anders Wraae Nielsen 49123 Bertram Nikolai Voss 49264 Michael Fini Henriques

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Organisationers form og funktion

Organisationers form og funktion Side 1 af 13 Organisationers form og funktion Niels Bo Sørensen Fag: Organisation Indholdsfortegnelse: Forord...1 1. Indledning...2 2. Mintzbergs udgangspunkter...3 3. Koordinationsformer...4 4: Organisationens

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere