bilag Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige
|
|
- Christoffer Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 bilag Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige 2012
2 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Bilag 1: Metode AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT Denne analyse baserer sig på såvel kvalitative og kvantitative metoder. Nedenfor oplistes, hvilke elementer datagrundlaget for analysen består af. I parentes angives, i hvilke dele af analysen, det enkelte data har været anvendt. Til brug for udarbejdelse af analysen har sekretariatet gennemført: Desk studier af relevante litteratur og hjemmesider på området (kapitel 2 og 4) Interview med relevante svenske interessenter (kapitel 2 og 4) Analyse af data fra Europa-Kommissionens Tenders Electronic Daily, TED. Derudover har Anvendt KommunalForskning, AKF, for Udbudsrådets sekretariat gennemført: Spørgeskemaundersøgelse blandt danske og svenske offentlige indkøbere, jf. bilag 2. (kapitel 2 og 4) Analyse af danske og svenske kommunale kontoplaner og regnskaber med henblik på udarbejdelse af en privatleverandørgrad, jf. bilag 3. (kapitel 3) Litteraturstudie af relevante studier af effekterne af konkurrence om offentlige opgaver på socialområdet i Danmark og Sverige, jf. bilag 4a-d. (kapitel 5) AKF s bidrag til kapitel 2, 3 og 4 består alene af data og ikke tekstbidrag eller tolkningsbidrag. Tekst og tolkning i kapitel 5 er derimod leveret af AKF. I dette bilag beskrives den gennemførte desk research og interviewrække. I bilag 2 præsenteres spørgeskemaundersøgelsen, i bilag 3 præsenteres udarbejdelsen af 1
3 UDBUDSRÅDET oversigten over privatleverandørgrad i Danmark og Sverige og i bilag 4a-d præsenteres litteraturstudiet. 1.1 DESK STUDIE Der er foretaget litteraturstudier og informationsindsamling fra danske og svenske kilder, særligt offentlig myndigheders hjemmesider, fx Konkurrensverkets hjemmeside og nyhedsmedier, fx Endvidere har den svenske udbudslov været gennemgået. 1.2 INTERVIEWRÆKKE Der er gennemført en række interviews i Stockholm i november Interviewene blev gennemført med repræsentanter fra myndigheder eller institutioner. Nedenfor oplistes de myndigheder eller institutioner, der er interviewet: Konkurrensverket Upphandlingstöd Socialstyrelsen Ulrika Winblad, Associate Professor ved Health Services Research, Uppsala Universitet Sveriges Kommuner och Landsting, SKL Svensk Næringsliv Foreningen Sveriges Offentliga Inköpare (SOI) 2
4 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT Anvendt KommunalForskning, AKF, har for Udbudsrådets sekretariat i oktober og november 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Foreningen af Offentlige Indkøbere (IKA) og Sveriges Offentliga Inköpare (SOI). 1 Spørgeskemaet baserer sig til dels på en række spørgeskemaundersøgelser, der er omtalt i Udbudsrådets barriereanalyse fra Spørgeskemaet består af to hoveddele. Den første del udgøres af 7 11 spørgsmål, der både omfatter baggrundsspørgsmål om bl.a. ansættelsessted og strategisk anvendelse af udbud, herunder brug af funktionsudbud. I den anden del af spørgeskemaet spørges der til de fem typer af barrierer: lovgivningsmæssige, organisatoriske og styringsmæssige, holdningsmæssige, økonomiske og markedsmæssige barrierer. Skabelonen for barriere-spørgsmålene er: Er der lovgivningsmæssige forhold, der vanskeliggør brugen af udbud i forhold til de opgaver, du udbyder? For hver barriere er der stillet mellem fire og seks underspørgsmål til forskellige barrierer. Til de holdningsmæssige barrierer er der også spurgt til respondenternes opfattelse af, hvad tilbageholdenheden hos de forskellige aktører kan skyldes. Undersøgelsen er rundsendt til i alt 308 danske indkøbere og svenske indkøbere. Svarprocenten blandt de danske og de svenske indkøbere er henholdsvis 66,9 pct. og 49, 3 pct. 3 I det nedenstående vises figurerne af de resultater, der er omtalt i analysen og samtidig ikke er belyst via figurerne i de enkelte kapitler. 69 pct. af de danske indkøbere, der har besvaret spørgeskemaet, er ansat i kommuner. De resterende respondenter er ansat i stat, regioner, andre offentlige virk- 1 Udbudsrådet sekretariat har i forbindelse med gennemførsel af spørgeskemaundersøgelsen i Sverige fået nyttige input fra forsker Max Rolfstam, Syddansk Universitet, i forbindelse med oversættelse af spørgeskemaet fra dansk til svensk. 2 Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor, Udbudsrådet Svarprocenterne er både hele og delvise besvarelser. 3
5 UDBUDSRÅDET somheder såsom uddannelsesinstitutioner eller boligselskaber eller andre steder. Blandt de svenske indkøbere er 53,8 pct. af respondenterne ansat i kommuner. Næsten alle danske indkøbere (96,1 pct.) udbyder vareindkøb, mens dette gør sig gældende for 80,8 pct. af de svenske indkøbere. Omkring 80 pct. af indkøberne i undersøgelsen i både Danmark og Sverige udbyder tjenesteydelser af teknisk karakter, mens cirka halvdelen af de danske indkøbere og knap 40 pct. af de svenske indkøbere udbyder tjenesteydelser af direkte, borgernær karakter. Dobbelt så mange svenske indkøbere (40,3 pct.) som danske indkøbere (21,4 pct.) udbyder bygge- og anlægsopgaver. Spørgeskemaerne blev rundsendt til de danske og svenske indkøbere i oktober og november Figur 2.1: Lovgivningsmæssige forhold, der vanskeliggør brugen af udbud Forhandlingsforbudet gør dialog besværlig 54% 62% Utilstrækkelige muligheder for vejledning 18% 25% Andre barrierer 7% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 4 De svenske indkøberes besvarelser, særligt spørgsmålene om kvalitet hos private leverandører, kan være påvirket af den såkaldte Carema-sag, som netop i efteråret 2011 var på sit højeste i Sverige. Sagen afslørede et lavt plejeniveau på flere plejecentre drevet af Carema Care, som samtidig trak overskud ud af plejecenterdriften uden at betale skat. Sagen medførte en stor politisk diskussion i Sverige om inddragelse af private leverandører i levering af offentlig service, og flere politiske initiativer er fulgt i kølvandet på skandalen. 4
6 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 2.2: Organisatoriske eller styringsmæssige forhold, der vanskeliggør brugen af udbud Opgaverne er ikke egnet til længere kontraktindgåelse 28% 24% Opgaver er komplekse og vanskelige at beskrive 41% 52% Manglende rutine og erfaring i at gennemføre udbud 16% 30% Frygt for at miste indflydelse på opgaven 30% 45% Efterfølgende kontrol med udførelse er vanskelig 41% 41% Andre barrierer 6% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 5
7 UDBUDSRÅDET Figur 2.3: Økonomiske forhold der vanskeliggør brugen af udbud Omkostningerne ved udbud overstiger gevinster 34% 40% Risiko for klageomkostninger overstiger gevinster 40% 38% Efterfølgende kontrol med opgaven er omkostningsfuld 25% 37% Private leverandører sætter en for høj pris for opgaven 8% 10% Andre barrierer 7% 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 6
8 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 2.4: Markedsmæssige forhold vedrørende de private leverandører, der vanskeliggør brugen af udbud For få eller ingen leverendører på markedet 27% 44% Opgaven er for lille for eksterne leverandører 17% 30% Opgaven er for stor for eksterne leverandører 13% 21% For høje kvalitetskrav for eksterne leverandører 15% 29% Eksterne leverandører kan ikke levere tilstrækkelig kvalitet Andre barrierer 7% 7% 9% 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet Figur 2.5: Tilbageholdenhed fra politikere Opgaver bør løses af det offentlige selv 48% 51% Manglende økonomiske gevinster ved at bruge private 33% 36% Manglende kvalitetsmæssige gevinster ved at bruge private 35% 47% Frygt for utryghed blandt nuværende personale 42% 49% Eksterne leverandører fokuserer mere på profit end faglighed 46% 52% Andre årsager 23% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 7
9 UDBUDSRÅDET Figur 2.6: Tilbageholdenhed fra ledere Opgaver bør løses af det offentlige selv 26% 48% Manglende økonomiske gevinster ved at bruge private 33% 47% Manglende kvalitetsmæssige gevinster ved at bruge private 35% 56% Frygt for utryghed blandt nuværende personale 49% 52% Eksterne leverandører fokuserer mere på profit end faglighed 46% 49% Andre årsager 22% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 8
10 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 2.7: Tilbageholdenhed fra medarbejdere Opgaver bør løses af det offentlige selv 33% 40% Manglende økonomiske gevinster ved at bruge private 34% 46% Manglende kvalitetsmæssige gevinster ved at bruge private 43% 57% Frygt for utryghed blandt nuværende personale 47% 45% Eksterne leverandører fokuserer mere på profit end faglighed 35% 57% Andre årsager 24% 37% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 9
11 UDBUDSRÅDET Bilag 3: Opgørelse af privatleverandørgrad AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT Anvendt KommunalForskning, AKF, har udviklet en indikator for inddragelse af private leverandører i den kommunale opgaveløsning. Indikatoren gør det muligt at sammenligne anvendelsen af private leverandører i Danmark og Sverige. Privatleverandørgraden udtrykker, hvor stor en andel af kommunernes samlede opgaveportefølje, der varetages af private leverandører. Visse kommunale opgaver, eksempelvis på beskæftigelsesområdet, er ikke beskrevet i nedenstående, fordi datakvaliteten i enten Danmark eller Sverige har været for dårlig. Indikatoren benyttes både til at sammenligne privatleverandørgraden på aggregeret niveau og på udvalgte serviceområder. Det bemærkes, at der på særligt daginstitutions- og ældreområdet i Danmark er mange selvejende institutioner, hvilke er inkluderet i opgørelsen af privatleverandørgrad. Driften af selvejende daginstitutioner har ikke været konkurrenceudsat, hvorfor en høj leverandørgrad på området ikke er ensbetydende med en høj grad af konkurrence om opgaveløsningen. For yderligere oplysninger omkring indikatoren privatleverandørgrad henvises til notatet Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 5 Privatleverandørgrad på dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet omfatter dagtilbud til folkeskolebørn, fritidshjem og klubber for børn i folkeskolealderen. Hovedparten af udgifterne ligger placeret inden for dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Nedenstående tabel viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark. 5 Notatet med metoden bag beregningen af privatleverandørgrad kan findes på Udbudsrådets hjemmeside, og AKF s hjemmeside: 10
12 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE 11
13 UDBUDSRÅDET Tabel 3.1: Kontoplansdefinition af dagtilbudsområdet Sverige, virksomhedsarter 400 öppen förskola 407 förskola 412 familjedaghem 0-12 år (fra 2009: pedagogisk omsorg i skollagen) 415 öppen fritidsverksamhet 425 fritidshem Danmark, funktioner DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE (25) Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud ( Særlige dagtilbud og særlige klubber) Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for de specialiserede tilbud. Tal fra før 2007 er derfor ikke medtaget i beregningen af privatleverandørgrad i Danmark. Nedenstående graf viser privatleverandørgraden på dagtilbudsområdet i perioden fra Som det fremgår af grafen har Sverige i hele perioden haft en højere privatleverandørgrad end Danmark. I perioden fra er den svenske privatleverandørgrad steget fra 12,3 til 16,7 pct., mens den danske privatleverandør grad blot er steget med 0,1 pct. i samme periode. 12
14 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 3.1: Privatleverandørgrad på dagtilbudsområdet 25% 20% 15% 10% 12,3% 10,6% 16,7% 15,9% 14,8% 11,0% 10,8% 10,7% 5% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. At erfaringerne med private leverandører på dagtilbudsområdet er begrænset blev dokumenteret i Udbudsrådets analyse af konkurrence på daginstitutionsområdet. Analysen viste, at kun få kommuner har brugt udbud på daginstitutionsområdet. Analysen viste endvidere, at der er et stort potentiale for de danske kommuner, eftersom der i 2009 blev konkurrenceudsat opgaver for ca. 3,5 mia. kr., mens det er muligt at skabe konkurrence for ca. 27 mia. kr. årligt. I Sverige er privatleverandørgraden som beskrevet højere end i Danmark og kapitel 5 undersøger, hvorfor de svenske kommuner er bedre til at inddrage de private aktører i opgaveløsningen på daginstitutionsområdet. Privatleverandørgrad på folkeskoleområdet Folkeskoleområdet dækker over udgifter til både almindelig undervisning, specialundervisning, befordring samt en række andre områder. Hovedparten af udgifterne er dog placeret indenfor almindelig undervisning og udgifter der knytter sig til specialundervisning. Nedenstående tabel viser hvilken kontoplansdefinition 6, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på folkeskoleområdet. 13
15 UDBUDSRÅDET Tabel 9.2: Kontoplansdefinition af folkeskoleområdet Sverige, virksomhedsarter 435 förskoleklasser 440 grundskola 443 obligatorisk särskola 475 högskoleutbildning 476 svenska för invandrare 478 uppdragsutbildning Der ses bort fra følgende udgifter, da disse i Danmark er en statslig opgave: 450 Gymnasieskola 453 Gymnasiesärskola 470 Grundläggande vuxenutbildning 472 Gymnasial vuxenutb. o påbyggnadsutb. 474 Särvux Danmark, funktioner FOLKESKOLEN M.M. (22) Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning mv Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Idrætsfaciliteter for børn og unge Størstedelen af folkeskoleområdet er kendetegnet ved, at det ikke er tilladt at skabe konkurrence om kerneydelsen altså undervisningen fordi undervisning i folkeskolen er en lovbunden opgave, som skal varetages af kommunerne. De områder, hvor det er muligt at benytte private leverandører, er således hjælpefunktionerne som fx kantinedrift, skolebusser, rengøring og bygningsdrift/vedligeholdelse. Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på folkeskoleområdet i perioden fra for Danmark og Sverige. Som det fremgår af ovenstående graf, havde Danmark i 2007 en privatleverandørgrad på 11 pct., mens Sverige havde en privatleverandørgrad på 10 pct. I perioden fra er den svenske 14
16 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE privatleverandørgrad steget til 13,5 pct., mens den danske privatleverandørgrad er steget 0,3 pct. til 11,3 pct. i samme periode. Figur 3.2: Privatleverandørgrad på folkeskoleområdet 25% 20% 15% 10% 11,0% 10,0% 13,5% 12,8% 11,8% 11,1% 11,4% 11,3% 5% 0% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. Ældre- og handicapområdet Ældre- og handicapområdet dækker over udgifter til ældre- og handicappede på vidt forskellige områder. En stor del af udgifterne er placeret indenfor hjemmepleje og botilbud til ældre- og handicappede, mens en mindre del af udgifterne vedrører hjælpemidler og den forebyggende indsats. Den danske kontoplan ikke muliggør en opsplitning mellem udgifter til ældre og til handicappede på ovennævnte områder, vil ældre- og handicapområdet i det følgende blive behandlet under et. Udgifter til bo- og aktivitetstilbud til handicappede bliver behandlet i det kommende afsnit udsatte børn og voksne. 15
17 UDBUDSRÅDET Tabellen nedenfor viser, hvilken kontoplansdefinition 7, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på ældre- og handicapområdet. Tabel 3.3: Kontoplansdefinition af ældre- og handicapområdet Sverige, virksomhedsarter 510 vård och omsorg 513 insatser enl. LSS färdtjänst/riksfärdtjänst 535 förebyggande verksamhet Danmark, funktioner TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDI- CAPPEDE (32) ( Ældreboliger) Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem. Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på ældre- og handicapområdet i perioden fra for Danmark og Sverige. Som det fremgår af grafen, har Danmark i hele perioden haft en højere privatleverandørgrad end Sverige. I 2007 var forskellen på privatleverandørgraden 7,1 pct. mens den i 2010 kun var 1,9 pct. Det skyldes, at den svenske privatleverandørgrad er steget 3,5 pct., samtidig med at den danske privatleverandørgrad er faldet med 1,7 pct. i samme periode. 7 I Sverige bliver kommunernes bidrag til privatskoler registeret som køb hos private virksomheder og indgår dermed i privatleverandørgraden. For at øge sammenligneligheden til Danmark opgøres en supplerende indikator, hvor kommunernes betaling til staten af bidrag til statslige og private skoler indregnes i både tæller og nævner. Dette er beskrevet meget indgående på side i Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 16
18 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 3.3: Privatleverandørgrad på ældre- og handicapområdet 25% 20% 15% 18,5% 18,7% 11,4% 12,1% 17,3% 13,7% 16,8% 14,9% 10% 5% 0% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. Udsatte børn og voksne Området udsatte børn og voksne dækker over tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov. Som det fremgår af nedenstående kontoplansdefinition, omfatter områder både forebyggende foranstaltninger, plejefamilier, døgninstitutioner og forskellige former for botilbud. Tabellen nedenfor viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på udsatte og voksne. 17
19 UDBUDSRÅDET Tabel 3.4: Kontoplansdefinition af området for udsatte børn og voksne Sverige, virksomhedsarter 552 institutionsvård vuxna missbrukare 554 institutionsvård för barn och unga 556 familjehemsvård för vuxna missbrukare 557 familjehemsvård för barn och unga 558 övriga öppna insatser för vuxna missbrukare 568 öppna insatser för barn och unga 569 barn och ungdomsvård Eksklusive virksomhedsarter med høje transfere-ringsgrader: 571 övrig vuxenvård Ekonomisk bistånd skal ikke med pga. høj transfereringsgrad 585 Familjerätt Danmark, funktioner TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BE-HOV (28) Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV (38) Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på området for udsatte børn og voksne i perioden fra for Danmark og Sverige. Som det fremgår af nedenstående graf, har Danmark i hele perioden haft en højere privatleverandørgrad end Sverige på området for udsatte børn og voksne. I 2007 var forskellen i privatleverandørgrad 1,3 pct. mens den i 2010 var vokset til 4,5 pct. Som det fremgår af nedenstående graf, skyldes den stigende forskel i privatleverandørgrad 18
20 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE mellem Danmark og Sverige primært en stigning i den danske privatleverandørgrad. Figur 3.4: Privatleverandørgrad på udsatte børn og voksenområdet 50% 40% 30% 28,6% 30,7% 31,2% 31,4% 27,3% 27,6% 27,2% 26,9% 20% 10% 0% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 19
21 UDBUDSRÅDET Veje og parker Udgiftsområdet veje og parker dækker over grønne områder, parkering og udgifter forbundet til vejdrift og vejvedligeholdelse. Nedenstående tabel viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på området for veje og parker. Tabel 3.5: Kontoplansdefinition af veje og parker Sverige, virksomhedsarter 249 Gator och vägar samt parkering 250 Parker Danmark, funktioner Grønne områder og naturpladser Fælles formål (Trafik og Infrastruktur) Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og -pladser Parkering Vejvedligeholdelse mv Belægninger mv Vintertjeneste Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på området for veje og parker i perioden fra for Danmark og Sverige. Som det fremgår af nedenstående graf, har Danmark i hele perioden haft en markant højere privatleverandørgrad end Sverige. I 2007 var den danske privatleverandørgrad på 33,1 pct. hvilket er mere end tre gange så højt som den svenske privatleverandørgrad. I 2010 var forskellen i privatleverandørgrad mellem Danmark og Sverige mindre, men stadig markant. 20
22 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 3.5: Privatleverandørgrad på veje og parker-området 50% 40% 33,1% 33,1% 34,4% 35,3% 30% 20% 15,0% 10% 9,8% 10,1% 10,4% 0% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. Byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling Byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling dækker over en bred vifte af forskelligartede kommunale opgaver. Grundet aggregeringsniveauet i specificeringen af det svenske driftsregnskab er det ikke muligt at opdele området i mere opgavehomogene udgiftsområder 8. Tabellen nedenfor viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på området for byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling. 8 For nærmere beskrivelse se side i Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 21
23 UDBUDSRÅDET Tabel 3.6: Kontoplansdefinition af byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling Sverige, virksomhedsarter 215 Fysisk och teknisk planering och bostads-förbättring 220 Näringslivsfrämjande åtgärder 225 Konsument- och energirådgivning 230 Turistverksamhet 261 Miljö- och hälsoskydd, myndighetsutöv-ning 263 Miljö, hälsa och hållbar utveckling 267 Alkoholtillstånd m.m. 270 Räddningstjänst 275 Totalförsvar och samhällsskydd Danmark, funktioner Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig og miljøforan-staltninger, eksklusive funktionerne Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter ERHVERVSUDVIKLING, TURISME OG LANDDI-STRIKTER (48): Vækstfora Turisme Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på området for byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling i perioden fra for Danmark og Sverige. Som det fremgår af nedenstående graf, har Danmark i hele perioden haft en markant højere privatleverandørgrad end Sverige. 22
24 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 0.6: Privatleverandørgrad på byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudviklingsområdet 50% 40% 36,4% 38,2% 39,0% 37,1% 30% 20% 10% 0% 3,5% 3,8% 4,0% 4,4% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 23
25 UDBUDSRÅDET Bilag 4: Litteraturstudie Bilag 4a-4e er udarbejdet af Anvendt KommunalForskning og udgør datagrundlaget for kapitel 5. Bilag 4a redegør for den metodiske tilgang og de anvendte begreber. Bilag 4b præsenterer relevante effektindikatorer ved konkurrenceudsættelse. Effektindikatorer er udarbejdet i maj 2011 af AKF. som grundlag for Udbudsrådets arbejde med effektanalyser. Indikatorerne er yderligere beskrevet i Helby Petersen, O. & L. Olsen (2011): Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Bilag 4c udgøres af den kvalitetsprotokol, som alle relevante studier er gennemgået efter. Bilag 4d består af kvalitetsprotokollen for alle relevante danske studier, som SKF har gennemgået i forbindelse med analysearbejdet. Bilag 4e indeholder kvalitetsprotokollen for alle relevante svenske studier. 24
26 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE BILAG 4.A: METODISK TILGANG OG BEGREBSAFKLA- RING Begrebet effekter af konkurrenceudsættelse kan defineres og operationaliseres på en række bredere og smallere måder. Den australske professor Graeme Hodge anvender i en international forskningsoversigt fem relativt brede typer af effekter, som udlicitering og konkurrenceudsættelse kan vurderes i forhold til: Økonomiske, sociale, demokratiske, juridiske og politiske (Hodge, 1998). Andre forskningsoversigter anvender mere afgrænsede tilgange, hvor effekter primært opgøres i forhold til økonomi (inkl. transaktionsomkostninger) og kvalitet (se fx Domberger & Jensen, 1997; Boyne 1998). Det er derfor i høj grad et afgrænsningsmæssigt spørgsmål, hvor bredt eller smalt forskellige undersøgelser definerer og belyser effekterne af konkurrenceudsættelse. Tilgangen i nærværende undersøgelse lægger sig et sted i midten og bygger på et notat om indikatorer ved effektanalyser af konkurrenceudsættelse, som AKF tidligere har udarbejdet for Udbudsrådet (Helby Petersen & Olsen 2011). Typer af relevante indikatorer for effekter af konkurrenceudsættelse, som indgår i denne forskningsoversigt, omfatter følgende effektmål: Økonomiske effekter Kvalitetsmæssige effekter Brugertilfredshed Medarbejderforhold Øvrige effekter (fx forsyningssikkerhed, videnoverførsel, innovation mv.). Forskningsoversigten har en overvægt af studier, som belyser effekter for økonomien, mens færre studier belyser kvalitetsaspekter, brugertilfredshed og medarbejdertilfredshed. Øvrige, relevante effekter som forsyningssikkerhed, vidensoverførsel, innovation mv. belyses generelt sjældent i de eksisterende effektstudier på ældre- og daginstitutionsområdet. Metodisk tilgang En forskningsbaseret dokumentation af effekterne af konkurrenceudsættelse afdækker systematisk den tilgængelige viden om et helt litteraturområde og er derfor egnet til at foretage en gennemgang og vurdering af de dokumenterede effekter på 25
27 UDBUDSRÅDET området. Styrken ved en sådan analyse er, at der kan opnås et mere sikkert og validt grundlag for en tværgående og samlet effektvurdering, end det er tilfældet for enkeltstudier, hvor en række unikke forhold kan spille ind og dermed kritiseres for ikke at være repræsentative. Opnåelse af et samlet overblik over et litteraturfelt forudsætter, at en forskningsoversigt gør brug af eksplicitte og anerkendte metoder, så det derved kan vurderes, om det er de rette litteratursøgningsmetoder og de rette kvalitetskriterier, som er anvendt i gennemgangen af de indsamlede studier. I dette notat anvendes en metodisk fremgangsmåde, som er inspireret af EPPI-centrets metodologi (se fx Gough 2004). EPPI-centret er et britisk forskningscenter, som har udviklet en måde at lave forskningsoversigter på, som er bredere i sit sigte, end tilfældet er for mere traditionelle forskningsoversigter (metoden gennemgås i flere detaljer i Petersen m.fl. 2011). Denne tilgang indebærer, at videnskabelig forskning såvel som ikke-videnskabelige studier (fx rapporter, casesamlinger og øvrige analyser) indgår i forskningsoversigten, ligesom både kvantitative og kvalitative undersøgelser er indsamlet og gennemgået. For at indsamle alle relevante undersøgelser på området har AKF i perioden november 2011 til januar 2012 gennemført en omfattende indsamling af dansk og svensk litteratur, som belyser effekter af konkurrenceudsættelse inden for områderne hjemmehjælp, plejeboliger og daginstitutioner. Formålet med litteraturindsamlingen har dels været at etablere et samlet overblik over studiernes hovedkonklusioner men også at gennemføre en indholdsmæssig kvalitetsvurdering af hver enkelt undersøgelse. Litteraturgennemgangen inkluderer alle studier offentliggjort i tidsrummet og er afgrænset til effektstudier gennemført i Danmark og Sverige på ældreområdet (hjemmehjælp og plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv.) og daginstitutionsområdet. Der er gennemført litteratursøgninger i danske og svenske biblioteks- og forskningsdatabaser (se boks 1). For at sikre at søgningen er fuldstændig og dækker al relevant litteratur, har AKF i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rettet henvendelse (pr. mail og/eller telefon) til danske og svenske ministerier og styrelser, forskningsmiljøer, fagforeninger, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, øvrige interesseorganisationer mv., som dermed har haft mulighed for at supplere med relevant litteratur. Desuden har AKF gennemgået publikationslister for en række danske og svenske forskere på de relevante områder. Boks 0.1: Anvendte database og søgeord Beskrivelse af databaser DanBib: Fælles bibliografisk database over den danske nationalbibliografi (publikationer 26
Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015
Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787
Læs mereHovedoversigt til budget Hele 1000 kroner
Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459
Læs mereErhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258
53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979
Læs mereResultatopgørelse 2012 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG
Resultatopgørelse BUDGETOPFØLGNING PR. 31.03. - ALLE UDVALG Nettotal i -priser ompl. pr. 31-3- budget pr. 31-3- Forbrug pr. 31-3- regnskab DRIFTSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget 510.795-3.931 506.864
Læs mereBilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2017 til 2018 pr. udvalg
Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler til 2018 pr. udvalg 06-04-2018 Sammendrag budget Regnskab Mindreforbrug (+ til 2018 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 301.967 306.119 283.135
Læs mereResultatopgørelse 2013 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG
Resultatopgørelse BUDGETOPFØLGNING PR. 31.03. - ALLE UDVALG Nettotal i 2012-priser ompl. budget regnskab DRIFTSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget 0 559.576 0 559.576 0 559.576 Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereSammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)
Sammendrag I hele 1.000 kr. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto A. Driftsvirksomhed (incl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Jordforsyning -11-299 -310 Faste ejendomme 6.637-5.474
Læs mereUdvalg/Bevillingsgruppe/Funktion TOTAL KR Miljø- og teknikudvalget
TOTAL Miljø- og teknikudvalget 3.364.236-811.545 2.552.691 212.494-110.573 101.920 Jordforsyning og ejendomme 21.660-13.106 8.554 002201 Fælles formål 348-2.111-1.763 002202 Boligformål 14-38 -24 002203
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNE BUDGET
Økonomiudvalget 002205 Ubestemte formål 249-1.580 299-1.662 306-1.695 306-1.695 306-1.695 306-1.695 002510 Fælles formål 9.577-584 10.174 0 9.800 0 9.803 0 9.806 0 9.806 0 002511 Beboelse 1.020-513 718-410
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26
Læs mereFællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen
Økonomiudvalget 002205 Ubestemte formål 381-1.593 292-1.634 299-1.662 299-1.662 299-1.662 299-1.662 002510 Fælles formål 2.723 0 9.980 0 10.154 0 10.154 0 10.154 0 10.154 0 002511 Beboelse 1.483-935 701-403
Læs mereKommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingsti
Økonomiudvalget 002205 Ubestemte formål 463-1.610 339-1.653 292-1.634 292-1.634 292-1.634 292-1.634 002510 Fælles formål 3.116 0 3.165 0 3.860 0 3.860 0 3.860 0 3.860 0 002511 Beboelse 897-426 193-395
Læs mereBilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2018 til 2019 pr. udvalg
Sammendrag til 2019 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 308.098 303.387 283.953 19.434 9.389 Bufferpuljen på 9,188 mio. kr. er omplaceret til Social Omsorg, som forudsat i Genopretningsplanen.
Læs mereBudgetsammendrag
Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereA. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
69 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 28.702-11.832 28.479-11.832 27.929-11.832 26.679-11.832 Heraf refusion -63-63 -63-63 Jordforsyning 0022 271-1.018-179 -1.018-629 -1.018-1.779-1.018
Læs mereBudgetsammendrag
$''$,5 Budgetsammendrag 2019-22 0022 Jordforsyning 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 0025 Faste ejendomme 18.360-25.834 18.062-25.829 18.062-25.829 18.062-25.829 0028 Fritidsområder 7.036
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder
Læs mereHeraf refusion
Hovedoversigt Tabel 12.1. Hovedoversigt Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 95.872-22.618 96.258-22.793
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereBudgetsammendrag
2018-21 Budgetsammendrag 0022 Jordforsyning 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 0025 Faste ejendomme 20.240-27.862 20.240-27.871 20.240-27.871 20.240-27.871 0028 Fritidsområder 5.503-912 5.503-912
Læs mereBilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler 2015 til 2016 pr. udvalg
Bilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler til 2016 pr. udvalg 08-04-2016 budget Regnskab Mindreforbrug (+ til 2016 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 300.374 311.156 275.864 35.292
Læs mereC. RENTER ( )
Hovedoversigt Hele 1.000 kr. Budget 2007 Udgifter Indtægter Netto A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger 45.074-8.964 36.110 Heraf refusion -211-211 1. Forsyningsvirksomheder
Læs mereResultatopgørelse 2014 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG
opfølgning pr. 30.09.2013 Resultatopgørelse BUDGETOPFØLGNING PR. 31.03.2013 - ALLE UDVALG Nettotal i -priser Forbrug Genbevillinger (B) ompl. budget regnskab DRIFTSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Læs mereResultatopgørelse 2014 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG
Resultatopgørelse BUDGETOPFØLGNING PR. 30.06.- ALLE UDVALG Nettotal i -priser ompl. budget regnskab DRIFTSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget 0 540.549 46.456 0 587.005 0 587.005 Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereBudgetrapporter. Hvidovre Kommune
Budgetrapporter Hvidovre Kommune Budget 2017 Side INDHOLDSFORTEGNELSE BUDGETRAPPORTER Økonomiudvalget 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2 Social- og Sundhedsudvalget 3 Teknik- og Miljøudvalget 5 Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereA B.
64 A. Driftsvirkomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 30.986-18.554 30.193-18.554 30.093-18.554 29.770-18.554 Heraf refusion -64-64 -64-64 Jordforsyning 0022 276-594 276-594 276-594 276-594
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 2-29 2-29 2-29 2-29 25 Faste ejendomme 6.473-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 28 Fritidsområder
Læs mereTakstanalyse 2011, regnskab region sjælland
Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) overslag Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 205-30 205-30 205-30 205-30 25 Faste ejendomme 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084
Læs mereKvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)
Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Generelle kommentarer
Læs mereBudget 2016 muligheder og begrænsninger
Budget 2016 muligheder og begrænsninger Budgetforslag 2016 Velfærd og sundhed Budget 2016 fordelt på hovedpolitikområder Politikområde 2016 priser Regnskab 2014 Korrigeret Budget 2015 Budget 2016 Borgerservice
Læs mereBevillingsspecifikation
Bevillingsspecifikation Drift 10 Teknik og Miljøudvalg 117.749.585 116.652.172 116.154.936 114.559.044 1 Skattefinansieret 117.749.585 116.652.172 116.154.936 114.559.044 01 Park og Vej 70.768.550 71.158.863
Læs mereersonaleoversigt 2016
P ersonaleoversigt Antal stillinger - sammendrag 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 85,69 73,50 2 Vejvæsen 37,04 41,58 3 Undervisning og kultur 858,34 841,42 4 Sundhedsområdet 71,55 70,08 5
Læs mereRegnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016
soversigt til halvårsregnskab Drift 2.045.695 6.995 2.052.690 976.038 2.022.849 01 Teknik- og Miljøudvalget 140.701 1.745 142.445 58.914 140.567 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 17.983 776
Læs mereIndberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde
Notat Sagsnr.: 2011/04323 Dato: 23. januar 2012 Sag: 2011 - Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde Sagsbehandler: Hanne Astrid Jørgensen Økonomi og analysekonsulent
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereKvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)
Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Generelle kommentarer
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereKommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig?
Kommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig? Hvad siger forskningen? Kurt Houlberg, KuHo@kora.dk Disposition: Hvad siger forskningen? International forskning: effekter af udlicitering Dansk forskning
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereForskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet
Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)
Læs mereUdvalgte ECO-nøgletal
Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSamlet konsekvens af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016
+ = merudgifter eller mindre indtægter - = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Samlet konsekvens af opfølgningen pr. 31. marts Aktuel måned Sidste måned Samlet resultat - serviceudgifter
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereKvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)
Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2011 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Eventuelle generelle
Læs mereOpdeling i rammebelagte områder 2016
Økonomiudvalget 877.681 170.810 0 0 Byudvikling Ubestemte formål -259 Driftsikring af boligbyggeri 2.117 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 13 Ældreboliger 575 Brand og redning Redningsberedskab
Læs mereBevillingsoversigt til Budget 2017
Funktion Bevillingsoversigt til Budget 2017 I 1.000 kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration 156.413 131.286 B 128.129 002513 Andre faste ejendomme 1.224 053230 Ældreboliger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereRegnskabsoversigt til halvårsregnskab 2017
Hele 1.000 kr. Oprindeligt Budget 2017 Tilliægsbevilling 2017 Korrigeret Budget 2017 Regnskab 1. halvår 2017 Forventet Regnskab 2017 Drift 01 Teknik- og Miljøudvalget 135.666 7.045 142.712 67.874 139.999
Læs mereSamlet konsekvens af budgetopfølgningen pr. 31. juli 2015
+ = merudgifter eller mindre indtægter - = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Samlet konsekvens af opfølgningen pr. 31. juli Aktuel måned Sidste måned Samlet resultat - serviceudgifter
Læs mereRedningsberedskab Politisk organisation
I hele kr. i 2018 P/L Køge Kommune Økonomiudvalget Serviceudgifter (ØU) Redningsberedskab 2018 2019 2020 2021 3.646.648.135 3.688.417.255 3.711.215.059 3.742.419.642 441.535.669 438.799.397 428.770.910
Læs mereBilag 3. Driftsbudgetforslag Køge Kommune. Økonomiudvalget (ØU)
Bilag 3. Driftsbudgetforslag I hele kr. i 2019 PL Køge Kommune Økonomiudvalget (ØU) Serviceområde (ØU) Redningsberedskab (ØU) 2019 2020 2021 2022 3.751.798.491 3.789.122.100 3.850.246.919 3.889.345.635
Læs mereNæstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet
BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2013 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 4043 4414 5206 3730 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereBørne- og Skoleudvalget
Børne- og Skoleudvalget Netto Børne- og Skoleudvalget 409.363 407.691-1.672-2.708 Anden undervisning og kultur 11.962 11.962 0 0 Dagtilbud til børn og unge 96.808 97.086 278 278 Folkeskolen 166.266 166.498
Læs mereHer er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne
Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 613478 MARTS 19 Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne Der er i kommunerne et stort potentiale for at sende flere opgaver i udbud. Det gælder
Læs mereForventet regnskab kr.
BUDGETOPFØLGNING 21 PR. 31.3.1 UDDANNELSE-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET 31.3.1 Politikområde 15 Uddannelse incl. SFO 145.678 37.937 149.74 3.396 16 Musik- og ungdomsskole 4.594 1.95 4.594 17 Børn og unge
Læs mereNøgletal på økonomiområdet
1-2 3-4 5 6 7-8 9-10 11-12 13-14 15 16 17 18 Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område pr. indbygger (opgøres både inkl. og ekskl. jordforsyning) Gns. Skattefinansieret bruttoanlægsniveau over
Læs mereNettodriftsudgifter Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration B
Nettodriftsudgifter Økonomi- og Erhvervsudvalget 159.172 Kommunalbestyrelse og Administration B 134.380 Rammestyring 131.377 002513 Andre faste ejendomme 1.249 002519 Ældreboliger -12.370 064240 Fælles
Læs mereNotat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet på det specialiserede socialområde, 4.
Regnskab Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/04167 Dato: 5. februar 2013 Sag: Sagsbehandler: Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet
Læs mereBudgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget
Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 56.918 56.809 56.786 56.960 10 Byudvikling 269 269 269 269 Byfornyelse 247 247 247 247 Fælles formål 2 2 2 2 Kommissioner, råd og nævn 20 20
Læs mereØkonomiudvalget DRIFT
(Samtlige beløb er i 1.000 kr.) 101 Økonomiudvalg Samlet bevilling 280.226 10 Boligpolitik 1.963 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 1.963 25 Faste ejendomme 1.963 17 Anvisningsret 18 Driftssikring
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereOpdeling i rammebelagte områder 2019
Økonomiudvalget 923.596 11.380 0 0 Byudvikling Ubestemte formål -272 Driftsikring af boligbyggeri 3.157 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 14 Ældreboliger 575 Brand og redning Redningsberedskab
Læs mereNotat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012
Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo
Læs mereSærlige skatteoplysninger 2014
Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal
Læs mereKontoplansgennemgang. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Kontoplansgennemgang Der er lavet en kontoplansgennemgang, hvor hele kommunens budget til serviceudgifter i 2019 er fordelt ud på 4 blokke: 1) Administration (budget på hovedkonto 6) 2) Det budget, som
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereSelvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde
Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både
Læs mereOpdeling i rammebelagte områder 2017
Økonomiudvalget 891.673-5.900 0 0 Byudvikling Ubestemte formål -265 Driftsikring af boligbyggeri 2.806 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 13 Ældreboliger 575 Brand og redning Redningsberedskab
Læs mereNettodriftsudgifter (1.000 kr.) Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration
Nettodriftsudgifter (1.000 kr.) Økonomi- og Erhvervsudvalget 184.782 Kommunalbestyrelse og Administration 149.348 Rammestyring B 143.738 002205 Ubestemte formål 51 002513 Andre faste ejendomme 1.243 002519
Læs mereSammendrag over udgifter til det specialiserede socialområde 4. kvartal 2011
Sammendrag over udgifter til det specialiserede socialområde Oprindeligt Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Udsatte børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubtilbud 2.590.556 1.910.000 2.195.000 285.000
Læs mereSeminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne
Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens
Læs mereBudget Bind 2
Budget 2017-2020 Bind 2 Budget 2017-2020 Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Hovedoversigt til budget... 4 Tværgående artsoversigt... 6 Bevillingsoversigt... 8 Budget 2017-2020 Aalborg Kommune 3 Hovedoversigt
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereUdvalgte ECO-nøgletal
Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget
Læs merePotentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund
Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse
Læs mereBevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling
Bevillingsoversigt Budgetforslag 2017-2020, 1. behandling 1.000 kr. (- for indtægt) 2017 2018 2019 2020 Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 59.346 59.520 59.497 59.473 10 Byudvikling
Læs mereAnalyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis
Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9
Læs mereEffekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet
Ole Helby Petersen & Ulf Hjelmar Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet Rapportbidrag Ole Helby Petersen & Ulf Hjelmar Effekter af konkurrence
Læs mereHaderslev Kommune 25. april 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295
Haderslev Kommune 25. april Det specialiserede sociale område 11/38295 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 31. marts til Byrådet lb. 9187 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation til Byrådet
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereMetodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)
Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet
Læs mereKommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS
Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt
Læs mereBevillingsoversigt til budget
Nettodriftsudgifter Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration 168.779 B 143.607 140.454 002205 Ubestemte formål 50 002513 Andre faste ejendomme 1.236 002519 Ældreboliger -12.533
Læs mereKonkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger
Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 1 UDBUDSRÅDET Oplag 300 stk. Udbudsrådet Nyropsgade
Læs merePlejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig
BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2014 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 3875 4785 5123 3770 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22
Læs mereBudget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015
Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015 Dok. nr. 166294-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget vurderer
Læs mereJAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6
JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
FURESØ 26,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SVENDBORG 45,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFREDERIKSHAVN 20,9 PCT.
FREDERIKSHAVN 63,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mere