bilag Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bilag Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige"

Transkript

1 bilag Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige 2012

2 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Bilag 1: Metode AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT Denne analyse baserer sig på såvel kvalitative og kvantitative metoder. Nedenfor oplistes, hvilke elementer datagrundlaget for analysen består af. I parentes angives, i hvilke dele af analysen, det enkelte data har været anvendt. Til brug for udarbejdelse af analysen har sekretariatet gennemført: Desk studier af relevante litteratur og hjemmesider på området (kapitel 2 og 4) Interview med relevante svenske interessenter (kapitel 2 og 4) Analyse af data fra Europa-Kommissionens Tenders Electronic Daily, TED. Derudover har Anvendt KommunalForskning, AKF, for Udbudsrådets sekretariat gennemført: Spørgeskemaundersøgelse blandt danske og svenske offentlige indkøbere, jf. bilag 2. (kapitel 2 og 4) Analyse af danske og svenske kommunale kontoplaner og regnskaber med henblik på udarbejdelse af en privatleverandørgrad, jf. bilag 3. (kapitel 3) Litteraturstudie af relevante studier af effekterne af konkurrence om offentlige opgaver på socialområdet i Danmark og Sverige, jf. bilag 4a-d. (kapitel 5) AKF s bidrag til kapitel 2, 3 og 4 består alene af data og ikke tekstbidrag eller tolkningsbidrag. Tekst og tolkning i kapitel 5 er derimod leveret af AKF. I dette bilag beskrives den gennemførte desk research og interviewrække. I bilag 2 præsenteres spørgeskemaundersøgelsen, i bilag 3 præsenteres udarbejdelsen af 1

3 UDBUDSRÅDET oversigten over privatleverandørgrad i Danmark og Sverige og i bilag 4a-d præsenteres litteraturstudiet. 1.1 DESK STUDIE Der er foretaget litteraturstudier og informationsindsamling fra danske og svenske kilder, særligt offentlig myndigheders hjemmesider, fx Konkurrensverkets hjemmeside og nyhedsmedier, fx Endvidere har den svenske udbudslov været gennemgået. 1.2 INTERVIEWRÆKKE Der er gennemført en række interviews i Stockholm i november Interviewene blev gennemført med repræsentanter fra myndigheder eller institutioner. Nedenfor oplistes de myndigheder eller institutioner, der er interviewet: Konkurrensverket Upphandlingstöd Socialstyrelsen Ulrika Winblad, Associate Professor ved Health Services Research, Uppsala Universitet Sveriges Kommuner och Landsting, SKL Svensk Næringsliv Foreningen Sveriges Offentliga Inköpare (SOI) 2

4 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT Anvendt KommunalForskning, AKF, har for Udbudsrådets sekretariat i oktober og november 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Foreningen af Offentlige Indkøbere (IKA) og Sveriges Offentliga Inköpare (SOI). 1 Spørgeskemaet baserer sig til dels på en række spørgeskemaundersøgelser, der er omtalt i Udbudsrådets barriereanalyse fra Spørgeskemaet består af to hoveddele. Den første del udgøres af 7 11 spørgsmål, der både omfatter baggrundsspørgsmål om bl.a. ansættelsessted og strategisk anvendelse af udbud, herunder brug af funktionsudbud. I den anden del af spørgeskemaet spørges der til de fem typer af barrierer: lovgivningsmæssige, organisatoriske og styringsmæssige, holdningsmæssige, økonomiske og markedsmæssige barrierer. Skabelonen for barriere-spørgsmålene er: Er der lovgivningsmæssige forhold, der vanskeliggør brugen af udbud i forhold til de opgaver, du udbyder? For hver barriere er der stillet mellem fire og seks underspørgsmål til forskellige barrierer. Til de holdningsmæssige barrierer er der også spurgt til respondenternes opfattelse af, hvad tilbageholdenheden hos de forskellige aktører kan skyldes. Undersøgelsen er rundsendt til i alt 308 danske indkøbere og svenske indkøbere. Svarprocenten blandt de danske og de svenske indkøbere er henholdsvis 66,9 pct. og 49, 3 pct. 3 I det nedenstående vises figurerne af de resultater, der er omtalt i analysen og samtidig ikke er belyst via figurerne i de enkelte kapitler. 69 pct. af de danske indkøbere, der har besvaret spørgeskemaet, er ansat i kommuner. De resterende respondenter er ansat i stat, regioner, andre offentlige virk- 1 Udbudsrådet sekretariat har i forbindelse med gennemførsel af spørgeskemaundersøgelsen i Sverige fået nyttige input fra forsker Max Rolfstam, Syddansk Universitet, i forbindelse med oversættelse af spørgeskemaet fra dansk til svensk. 2 Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor, Udbudsrådet Svarprocenterne er både hele og delvise besvarelser. 3

5 UDBUDSRÅDET somheder såsom uddannelsesinstitutioner eller boligselskaber eller andre steder. Blandt de svenske indkøbere er 53,8 pct. af respondenterne ansat i kommuner. Næsten alle danske indkøbere (96,1 pct.) udbyder vareindkøb, mens dette gør sig gældende for 80,8 pct. af de svenske indkøbere. Omkring 80 pct. af indkøberne i undersøgelsen i både Danmark og Sverige udbyder tjenesteydelser af teknisk karakter, mens cirka halvdelen af de danske indkøbere og knap 40 pct. af de svenske indkøbere udbyder tjenesteydelser af direkte, borgernær karakter. Dobbelt så mange svenske indkøbere (40,3 pct.) som danske indkøbere (21,4 pct.) udbyder bygge- og anlægsopgaver. Spørgeskemaerne blev rundsendt til de danske og svenske indkøbere i oktober og november Figur 2.1: Lovgivningsmæssige forhold, der vanskeliggør brugen af udbud Forhandlingsforbudet gør dialog besværlig 54% 62% Utilstrækkelige muligheder for vejledning 18% 25% Andre barrierer 7% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 4 De svenske indkøberes besvarelser, særligt spørgsmålene om kvalitet hos private leverandører, kan være påvirket af den såkaldte Carema-sag, som netop i efteråret 2011 var på sit højeste i Sverige. Sagen afslørede et lavt plejeniveau på flere plejecentre drevet af Carema Care, som samtidig trak overskud ud af plejecenterdriften uden at betale skat. Sagen medførte en stor politisk diskussion i Sverige om inddragelse af private leverandører i levering af offentlig service, og flere politiske initiativer er fulgt i kølvandet på skandalen. 4

6 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 2.2: Organisatoriske eller styringsmæssige forhold, der vanskeliggør brugen af udbud Opgaverne er ikke egnet til længere kontraktindgåelse 28% 24% Opgaver er komplekse og vanskelige at beskrive 41% 52% Manglende rutine og erfaring i at gennemføre udbud 16% 30% Frygt for at miste indflydelse på opgaven 30% 45% Efterfølgende kontrol med udførelse er vanskelig 41% 41% Andre barrierer 6% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 5

7 UDBUDSRÅDET Figur 2.3: Økonomiske forhold der vanskeliggør brugen af udbud Omkostningerne ved udbud overstiger gevinster 34% 40% Risiko for klageomkostninger overstiger gevinster 40% 38% Efterfølgende kontrol med opgaven er omkostningsfuld 25% 37% Private leverandører sætter en for høj pris for opgaven 8% 10% Andre barrierer 7% 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 6

8 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 2.4: Markedsmæssige forhold vedrørende de private leverandører, der vanskeliggør brugen af udbud For få eller ingen leverendører på markedet 27% 44% Opgaven er for lille for eksterne leverandører 17% 30% Opgaven er for stor for eksterne leverandører 13% 21% For høje kvalitetskrav for eksterne leverandører 15% 29% Eksterne leverandører kan ikke levere tilstrækkelig kvalitet Andre barrierer 7% 7% 9% 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet Figur 2.5: Tilbageholdenhed fra politikere Opgaver bør løses af det offentlige selv 48% 51% Manglende økonomiske gevinster ved at bruge private 33% 36% Manglende kvalitetsmæssige gevinster ved at bruge private 35% 47% Frygt for utryghed blandt nuværende personale 42% 49% Eksterne leverandører fokuserer mere på profit end faglighed 46% 52% Andre årsager 23% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 7

9 UDBUDSRÅDET Figur 2.6: Tilbageholdenhed fra ledere Opgaver bør løses af det offentlige selv 26% 48% Manglende økonomiske gevinster ved at bruge private 33% 47% Manglende kvalitetsmæssige gevinster ved at bruge private 35% 56% Frygt for utryghed blandt nuværende personale 49% 52% Eksterne leverandører fokuserer mere på profit end faglighed 46% 49% Andre årsager 22% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 8

10 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 2.7: Tilbageholdenhed fra medarbejdere Opgaver bør løses af det offentlige selv 33% 40% Manglende økonomiske gevinster ved at bruge private 34% 46% Manglende kvalitetsmæssige gevinster ved at bruge private 43% 57% Frygt for utryghed blandt nuværende personale 47% 45% Eksterne leverandører fokuserer mere på profit end faglighed 35% 57% Andre årsager 24% 37% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Sverige Danmark Kilde: Anvendt KommunalForskning, AKF for Udbudsrådet 9

11 UDBUDSRÅDET Bilag 3: Opgørelse af privatleverandørgrad AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT Anvendt KommunalForskning, AKF, har udviklet en indikator for inddragelse af private leverandører i den kommunale opgaveløsning. Indikatoren gør det muligt at sammenligne anvendelsen af private leverandører i Danmark og Sverige. Privatleverandørgraden udtrykker, hvor stor en andel af kommunernes samlede opgaveportefølje, der varetages af private leverandører. Visse kommunale opgaver, eksempelvis på beskæftigelsesområdet, er ikke beskrevet i nedenstående, fordi datakvaliteten i enten Danmark eller Sverige har været for dårlig. Indikatoren benyttes både til at sammenligne privatleverandørgraden på aggregeret niveau og på udvalgte serviceområder. Det bemærkes, at der på særligt daginstitutions- og ældreområdet i Danmark er mange selvejende institutioner, hvilke er inkluderet i opgørelsen af privatleverandørgrad. Driften af selvejende daginstitutioner har ikke været konkurrenceudsat, hvorfor en høj leverandørgrad på området ikke er ensbetydende med en høj grad af konkurrence om opgaveløsningen. For yderligere oplysninger omkring indikatoren privatleverandørgrad henvises til notatet Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 5 Privatleverandørgrad på dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet omfatter dagtilbud til folkeskolebørn, fritidshjem og klubber for børn i folkeskolealderen. Hovedparten af udgifterne ligger placeret inden for dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Nedenstående tabel viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark. 5 Notatet med metoden bag beregningen af privatleverandørgrad kan findes på Udbudsrådets hjemmeside, og AKF s hjemmeside: 10

12 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE 11

13 UDBUDSRÅDET Tabel 3.1: Kontoplansdefinition af dagtilbudsområdet Sverige, virksomhedsarter 400 öppen förskola 407 förskola 412 familjedaghem 0-12 år (fra 2009: pedagogisk omsorg i skollagen) 415 öppen fritidsverksamhet 425 fritidshem Danmark, funktioner DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE (25) Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud ( Særlige dagtilbud og særlige klubber) Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for de specialiserede tilbud. Tal fra før 2007 er derfor ikke medtaget i beregningen af privatleverandørgrad i Danmark. Nedenstående graf viser privatleverandørgraden på dagtilbudsområdet i perioden fra Som det fremgår af grafen har Sverige i hele perioden haft en højere privatleverandørgrad end Danmark. I perioden fra er den svenske privatleverandørgrad steget fra 12,3 til 16,7 pct., mens den danske privatleverandør grad blot er steget med 0,1 pct. i samme periode. 12

14 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 3.1: Privatleverandørgrad på dagtilbudsområdet 25% 20% 15% 10% 12,3% 10,6% 16,7% 15,9% 14,8% 11,0% 10,8% 10,7% 5% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. At erfaringerne med private leverandører på dagtilbudsområdet er begrænset blev dokumenteret i Udbudsrådets analyse af konkurrence på daginstitutionsområdet. Analysen viste, at kun få kommuner har brugt udbud på daginstitutionsområdet. Analysen viste endvidere, at der er et stort potentiale for de danske kommuner, eftersom der i 2009 blev konkurrenceudsat opgaver for ca. 3,5 mia. kr., mens det er muligt at skabe konkurrence for ca. 27 mia. kr. årligt. I Sverige er privatleverandørgraden som beskrevet højere end i Danmark og kapitel 5 undersøger, hvorfor de svenske kommuner er bedre til at inddrage de private aktører i opgaveløsningen på daginstitutionsområdet. Privatleverandørgrad på folkeskoleområdet Folkeskoleområdet dækker over udgifter til både almindelig undervisning, specialundervisning, befordring samt en række andre områder. Hovedparten af udgifterne er dog placeret indenfor almindelig undervisning og udgifter der knytter sig til specialundervisning. Nedenstående tabel viser hvilken kontoplansdefinition 6, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på folkeskoleområdet. 13

15 UDBUDSRÅDET Tabel 9.2: Kontoplansdefinition af folkeskoleområdet Sverige, virksomhedsarter 435 förskoleklasser 440 grundskola 443 obligatorisk särskola 475 högskoleutbildning 476 svenska för invandrare 478 uppdragsutbildning Der ses bort fra følgende udgifter, da disse i Danmark er en statslig opgave: 450 Gymnasieskola 453 Gymnasiesärskola 470 Grundläggande vuxenutbildning 472 Gymnasial vuxenutb. o påbyggnadsutb. 474 Särvux Danmark, funktioner FOLKESKOLEN M.M. (22) Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning mv Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Idrætsfaciliteter for børn og unge Størstedelen af folkeskoleområdet er kendetegnet ved, at det ikke er tilladt at skabe konkurrence om kerneydelsen altså undervisningen fordi undervisning i folkeskolen er en lovbunden opgave, som skal varetages af kommunerne. De områder, hvor det er muligt at benytte private leverandører, er således hjælpefunktionerne som fx kantinedrift, skolebusser, rengøring og bygningsdrift/vedligeholdelse. Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på folkeskoleområdet i perioden fra for Danmark og Sverige. Som det fremgår af ovenstående graf, havde Danmark i 2007 en privatleverandørgrad på 11 pct., mens Sverige havde en privatleverandørgrad på 10 pct. I perioden fra er den svenske 14

16 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE privatleverandørgrad steget til 13,5 pct., mens den danske privatleverandørgrad er steget 0,3 pct. til 11,3 pct. i samme periode. Figur 3.2: Privatleverandørgrad på folkeskoleområdet 25% 20% 15% 10% 11,0% 10,0% 13,5% 12,8% 11,8% 11,1% 11,4% 11,3% 5% 0% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. Ældre- og handicapområdet Ældre- og handicapområdet dækker over udgifter til ældre- og handicappede på vidt forskellige områder. En stor del af udgifterne er placeret indenfor hjemmepleje og botilbud til ældre- og handicappede, mens en mindre del af udgifterne vedrører hjælpemidler og den forebyggende indsats. Den danske kontoplan ikke muliggør en opsplitning mellem udgifter til ældre og til handicappede på ovennævnte områder, vil ældre- og handicapområdet i det følgende blive behandlet under et. Udgifter til bo- og aktivitetstilbud til handicappede bliver behandlet i det kommende afsnit udsatte børn og voksne. 15

17 UDBUDSRÅDET Tabellen nedenfor viser, hvilken kontoplansdefinition 7, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på ældre- og handicapområdet. Tabel 3.3: Kontoplansdefinition af ældre- og handicapområdet Sverige, virksomhedsarter 510 vård och omsorg 513 insatser enl. LSS färdtjänst/riksfärdtjänst 535 förebyggande verksamhet Danmark, funktioner TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDI- CAPPEDE (32) ( Ældreboliger) Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem. Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på ældre- og handicapområdet i perioden fra for Danmark og Sverige. Som det fremgår af grafen, har Danmark i hele perioden haft en højere privatleverandørgrad end Sverige. I 2007 var forskellen på privatleverandørgraden 7,1 pct. mens den i 2010 kun var 1,9 pct. Det skyldes, at den svenske privatleverandørgrad er steget 3,5 pct., samtidig med at den danske privatleverandørgrad er faldet med 1,7 pct. i samme periode. 7 I Sverige bliver kommunernes bidrag til privatskoler registeret som køb hos private virksomheder og indgår dermed i privatleverandørgraden. For at øge sammenligneligheden til Danmark opgøres en supplerende indikator, hvor kommunernes betaling til staten af bidrag til statslige og private skoler indregnes i både tæller og nævner. Dette er beskrevet meget indgående på side i Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 16

18 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 3.3: Privatleverandørgrad på ældre- og handicapområdet 25% 20% 15% 18,5% 18,7% 11,4% 12,1% 17,3% 13,7% 16,8% 14,9% 10% 5% 0% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. Udsatte børn og voksne Området udsatte børn og voksne dækker over tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov. Som det fremgår af nedenstående kontoplansdefinition, omfatter områder både forebyggende foranstaltninger, plejefamilier, døgninstitutioner og forskellige former for botilbud. Tabellen nedenfor viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på udsatte og voksne. 17

19 UDBUDSRÅDET Tabel 3.4: Kontoplansdefinition af området for udsatte børn og voksne Sverige, virksomhedsarter 552 institutionsvård vuxna missbrukare 554 institutionsvård för barn och unga 556 familjehemsvård för vuxna missbrukare 557 familjehemsvård för barn och unga 558 övriga öppna insatser för vuxna missbrukare 568 öppna insatser för barn och unga 569 barn och ungdomsvård Eksklusive virksomhedsarter med høje transfere-ringsgrader: 571 övrig vuxenvård Ekonomisk bistånd skal ikke med pga. høj transfereringsgrad 585 Familjerätt Danmark, funktioner TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BE-HOV (28) Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV (38) Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på området for udsatte børn og voksne i perioden fra for Danmark og Sverige. Som det fremgår af nedenstående graf, har Danmark i hele perioden haft en højere privatleverandørgrad end Sverige på området for udsatte børn og voksne. I 2007 var forskellen i privatleverandørgrad 1,3 pct. mens den i 2010 var vokset til 4,5 pct. Som det fremgår af nedenstående graf, skyldes den stigende forskel i privatleverandørgrad 18

20 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE mellem Danmark og Sverige primært en stigning i den danske privatleverandørgrad. Figur 3.4: Privatleverandørgrad på udsatte børn og voksenområdet 50% 40% 30% 28,6% 30,7% 31,2% 31,4% 27,3% 27,6% 27,2% 26,9% 20% 10% 0% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 19

21 UDBUDSRÅDET Veje og parker Udgiftsområdet veje og parker dækker over grønne områder, parkering og udgifter forbundet til vejdrift og vejvedligeholdelse. Nedenstående tabel viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på området for veje og parker. Tabel 3.5: Kontoplansdefinition af veje og parker Sverige, virksomhedsarter 249 Gator och vägar samt parkering 250 Parker Danmark, funktioner Grønne områder og naturpladser Fælles formål (Trafik og Infrastruktur) Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og -pladser Parkering Vejvedligeholdelse mv Belægninger mv Vintertjeneste Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på området for veje og parker i perioden fra for Danmark og Sverige. Som det fremgår af nedenstående graf, har Danmark i hele perioden haft en markant højere privatleverandørgrad end Sverige. I 2007 var den danske privatleverandørgrad på 33,1 pct. hvilket er mere end tre gange så højt som den svenske privatleverandørgrad. I 2010 var forskellen i privatleverandørgrad mellem Danmark og Sverige mindre, men stadig markant. 20

22 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 3.5: Privatleverandørgrad på veje og parker-området 50% 40% 33,1% 33,1% 34,4% 35,3% 30% 20% 15,0% 10% 9,8% 10,1% 10,4% 0% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. Byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling Byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling dækker over en bred vifte af forskelligartede kommunale opgaver. Grundet aggregeringsniveauet i specificeringen af det svenske driftsregnskab er det ikke muligt at opdele området i mere opgavehomogene udgiftsområder 8. Tabellen nedenfor viser hvilken kontoplansdefinition, der er benyttet i udarbejdelsen af privatleverandørgraden for Sverige og Danmark på området for byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling. 8 For nærmere beskrivelse se side i Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 21

23 UDBUDSRÅDET Tabel 3.6: Kontoplansdefinition af byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling Sverige, virksomhedsarter 215 Fysisk och teknisk planering och bostads-förbättring 220 Näringslivsfrämjande åtgärder 225 Konsument- och energirådgivning 230 Turistverksamhet 261 Miljö- och hälsoskydd, myndighetsutöv-ning 263 Miljö, hälsa och hållbar utveckling 267 Alkoholtillstånd m.m. 270 Räddningstjänst 275 Totalförsvar och samhällsskydd Danmark, funktioner Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig og miljøforan-staltninger, eksklusive funktionerne Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter ERHVERVSUDVIKLING, TURISME OG LANDDI-STRIKTER (48): Vækstfora Turisme Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Nedenstående graf viser udviklingen i privatleverandørgrad på området for byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling i perioden fra for Danmark og Sverige. Som det fremgår af nedenstående graf, har Danmark i hele perioden haft en markant højere privatleverandørgrad end Sverige. 22

24 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Figur 0.6: Privatleverandørgrad på byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudviklingsområdet 50% 40% 36,4% 38,2% 39,0% 37,1% 30% 20% 10% 0% 3,5% 3,8% 4,0% 4,4% Danmark Sverige Kilde: Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF. 23

25 UDBUDSRÅDET Bilag 4: Litteraturstudie Bilag 4a-4e er udarbejdet af Anvendt KommunalForskning og udgør datagrundlaget for kapitel 5. Bilag 4a redegør for den metodiske tilgang og de anvendte begreber. Bilag 4b præsenterer relevante effektindikatorer ved konkurrenceudsættelse. Effektindikatorer er udarbejdet i maj 2011 af AKF. som grundlag for Udbudsrådets arbejde med effektanalyser. Indikatorerne er yderligere beskrevet i Helby Petersen, O. & L. Olsen (2011): Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Bilag 4c udgøres af den kvalitetsprotokol, som alle relevante studier er gennemgået efter. Bilag 4d består af kvalitetsprotokollen for alle relevante danske studier, som SKF har gennemgået i forbindelse med analysearbejdet. Bilag 4e indeholder kvalitetsprotokollen for alle relevante svenske studier. 24

26 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE BILAG 4.A: METODISK TILGANG OG BEGREBSAFKLA- RING Begrebet effekter af konkurrenceudsættelse kan defineres og operationaliseres på en række bredere og smallere måder. Den australske professor Graeme Hodge anvender i en international forskningsoversigt fem relativt brede typer af effekter, som udlicitering og konkurrenceudsættelse kan vurderes i forhold til: Økonomiske, sociale, demokratiske, juridiske og politiske (Hodge, 1998). Andre forskningsoversigter anvender mere afgrænsede tilgange, hvor effekter primært opgøres i forhold til økonomi (inkl. transaktionsomkostninger) og kvalitet (se fx Domberger & Jensen, 1997; Boyne 1998). Det er derfor i høj grad et afgrænsningsmæssigt spørgsmål, hvor bredt eller smalt forskellige undersøgelser definerer og belyser effekterne af konkurrenceudsættelse. Tilgangen i nærværende undersøgelse lægger sig et sted i midten og bygger på et notat om indikatorer ved effektanalyser af konkurrenceudsættelse, som AKF tidligere har udarbejdet for Udbudsrådet (Helby Petersen & Olsen 2011). Typer af relevante indikatorer for effekter af konkurrenceudsættelse, som indgår i denne forskningsoversigt, omfatter følgende effektmål: Økonomiske effekter Kvalitetsmæssige effekter Brugertilfredshed Medarbejderforhold Øvrige effekter (fx forsyningssikkerhed, videnoverførsel, innovation mv.). Forskningsoversigten har en overvægt af studier, som belyser effekter for økonomien, mens færre studier belyser kvalitetsaspekter, brugertilfredshed og medarbejdertilfredshed. Øvrige, relevante effekter som forsyningssikkerhed, vidensoverførsel, innovation mv. belyses generelt sjældent i de eksisterende effektstudier på ældre- og daginstitutionsområdet. Metodisk tilgang En forskningsbaseret dokumentation af effekterne af konkurrenceudsættelse afdækker systematisk den tilgængelige viden om et helt litteraturområde og er derfor egnet til at foretage en gennemgang og vurdering af de dokumenterede effekter på 25

27 UDBUDSRÅDET området. Styrken ved en sådan analyse er, at der kan opnås et mere sikkert og validt grundlag for en tværgående og samlet effektvurdering, end det er tilfældet for enkeltstudier, hvor en række unikke forhold kan spille ind og dermed kritiseres for ikke at være repræsentative. Opnåelse af et samlet overblik over et litteraturfelt forudsætter, at en forskningsoversigt gør brug af eksplicitte og anerkendte metoder, så det derved kan vurderes, om det er de rette litteratursøgningsmetoder og de rette kvalitetskriterier, som er anvendt i gennemgangen af de indsamlede studier. I dette notat anvendes en metodisk fremgangsmåde, som er inspireret af EPPI-centrets metodologi (se fx Gough 2004). EPPI-centret er et britisk forskningscenter, som har udviklet en måde at lave forskningsoversigter på, som er bredere i sit sigte, end tilfældet er for mere traditionelle forskningsoversigter (metoden gennemgås i flere detaljer i Petersen m.fl. 2011). Denne tilgang indebærer, at videnskabelig forskning såvel som ikke-videnskabelige studier (fx rapporter, casesamlinger og øvrige analyser) indgår i forskningsoversigten, ligesom både kvantitative og kvalitative undersøgelser er indsamlet og gennemgået. For at indsamle alle relevante undersøgelser på området har AKF i perioden november 2011 til januar 2012 gennemført en omfattende indsamling af dansk og svensk litteratur, som belyser effekter af konkurrenceudsættelse inden for områderne hjemmehjælp, plejeboliger og daginstitutioner. Formålet med litteraturindsamlingen har dels været at etablere et samlet overblik over studiernes hovedkonklusioner men også at gennemføre en indholdsmæssig kvalitetsvurdering af hver enkelt undersøgelse. Litteraturgennemgangen inkluderer alle studier offentliggjort i tidsrummet og er afgrænset til effektstudier gennemført i Danmark og Sverige på ældreområdet (hjemmehjælp og plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv.) og daginstitutionsområdet. Der er gennemført litteratursøgninger i danske og svenske biblioteks- og forskningsdatabaser (se boks 1). For at sikre at søgningen er fuldstændig og dækker al relevant litteratur, har AKF i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rettet henvendelse (pr. mail og/eller telefon) til danske og svenske ministerier og styrelser, forskningsmiljøer, fagforeninger, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, øvrige interesseorganisationer mv., som dermed har haft mulighed for at supplere med relevant litteratur. Desuden har AKF gennemgået publikationslister for en række danske og svenske forskere på de relevante områder. Boks 0.1: Anvendte database og søgeord Beskrivelse af databaser DanBib: Fælles bibliografisk database over den danske nationalbibliografi (publikationer 26

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Nøgletal på økonomiområdet

Nøgletal på økonomiområdet 1-2 3-4 5 6 7-8 9-10 11-12 13-14 15 16 17 18 Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område pr. indbygger (opgøres både inkl. og ekskl. jordforsyning) Gns. Skattefinansieret bruttoanlægsniveau over

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Konkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger

Konkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 1 UDBUDSRÅDET Oplag 300 stk. Udbudsrådet Nyropsgade

Læs mere

Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet

Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet Ole Helby Petersen & Ulf Hjelmar Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet Rapportbidrag Ole Helby Petersen & Ulf Hjelmar Effekter af konkurrence

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 MIDDELFART Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015 Dok. nr. 166294-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget vurderer

Læs mere

Effects of contracting out public sector tasks

Effects of contracting out public sector tasks Ole Helby Petersen, Ulf Hjelmar, Karsten Vrangbæk & Lisa la Cour Effects of contracting out public sector tasks A research-based review of Danish and international studies from 2000-2011 Appendix to main

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedoversigt til regnskab 1-2. Regnskabssammendrag.. 3-14. Generelle bemærkninger 1-20. Sektorområderne kort fortalt..

Indholdsfortegnelse. Hovedoversigt til regnskab 1-2. Regnskabssammendrag.. 3-14. Generelle bemærkninger 1-20. Sektorområderne kort fortalt.. Indholdsfortegnelse Regnskab Bemærkning Hovedoversigt til regnskab 1-2 Regnskabssammendrag.. 3-14 Generelle bemærkninger 1-20 Sektorområderne kort fortalt.. 21-36 Regnskabsoversigt: 00 Byudvikling, bolig-

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Budgetsammendrag i Hovedsekvens

Budgetsammendrag i Hovedsekvens 1 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 01 Fælles formål 1.456.800 0 1.447.800 0 2.143.900 0 2.143.900 0 02 Boligformål 0 0 0 0 25.000 0 25.000 0 03 Erhvervsformål 0 0

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN 26,0 PCT.

RINGKØBING-SKJERN 26,0 PCT. RINGKØBING-SKJERN 40,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune HØJE-TAASTRUP 38,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VIBORG 70,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERICIA 38,4 MIO. KR.

FREDERICIA 38,4 MIO. KR. FREDERICIA 38,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: BALLERUP 41,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: KOLDING 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HJØRRING 54,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FAVRSKOV 29,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Byudvikling Natur og Miljø Veje og Trafik Forsyning

Byudvikling Natur og Miljø Veje og Trafik Forsyning Byudvikling Planlægning Planstrategi og kommuneplanlægning Lokalplanlægning Jordforsyning Byggemodning Grundsalg Ejendomme Byfornyelse Byggesagsbehandling Støttet boligbyggeri Bilag B Natur og Miljø Naturforvaltning

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: DRAGØR 10,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT. SORØ 21,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT. KØGE 29,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Ole Helby Petersen og Leif Olsen. Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver

Ole Helby Petersen og Leif Olsen. Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver Ole Helby Petersen og Leif Olsen Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver Publikationen Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HERNING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem, inkontinenshjælpemidler samt hjælpemidler

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi Opfølgning på Bæredygtighedsstrategi Marts 2011 Introduktion Som optakt til budgetlægningen for 2011 og overslagsårene 2012-14 vedtog byrådet den 26. april 2010 en bæredygtighedsstrategi. I bæredygtighedsstrategien

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet.

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet. NEDSKÆRING Varighed: 6 lektioner Klassetrin: 8.- gymnasiale uddannelser Kan med fordel spilles på tværs af klasser SYNOPSIS er et rollespil, hvor spillerne udgør et byråd. Kommunens budget er overskredet,

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET... 1 SAMMENDRAG AF BUDGET... 5 BEVILLINGSOVERSIGT... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET... 1 SAMMENDRAG AF BUDGET... 5 BEVILLINGSOVERSIGT... 13 0185 TÅRNBY INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET... 1 SAMMENDRAG AF BUDGET... 5 BEVILLINGSOVERSIGT... 13 BUDGETOVERSIGT PÅ SERVICEOMRÅDE: Økonomiudvalg... 36 Ejendomme og administrationsbygninger...

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde og prie aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver, som i Danmark løses både offt, pri og

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Budgetsammendrag - Politisk organisation

Budgetsammendrag - Politisk organisation Økonomiudvalget 884.818-5.283.082 883.767-5.298.331 883.766-5.375.111 867.654-5.478.147 Fælles område -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 1 Drift -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 06 Fællesudgifter og administration

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015 November 2015 BILAG Titel Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015_Bilag Udgiver

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. marts 2007 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2006-2553-5 Sagsbeh.: mb Fil-navn: Høringbek-30.03.07 Udkast til Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Læs mere