Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i november 211 Ugens analyse Økonomisk Redegørelse: Udsigt til svag økonomisk vækst og stigende ledighed Ugens tendenser 211 bød på det 7. værste aktieår siden 1925 Internationalt OECD: Uddannelse er løsningen på den stigende ulighed Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigning i den private sektors arbejdsomkostninger på niveau med EU27 i 3. kvartal 211 Fortsat faldende forbrugertillid Fortsat et højt niveau for konkurser og tvangsauktioner Ugens tema: Lille fald i ledigheden i november 211 Bruttoledighedsprocenten var i november 211 på 6,2 pct. Både antallet af nettoledige og aktiverede steg en smule. I november 211 faldt bruttoledigheden svagt med 6 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. Det betyder, at bruttoledigheden i november 211 var på 163. personer svarende til 6,2 procent af arbejdsstyrken. Bruttoledighedsprocenten har hermed været stort set uændret fra september til november. Den stort set uændrede bruttoledighed fra september til november 211 dækker over, at både nettoledigheden og antallet af aktiverede stort set var uændret fra september til november. Nettoledigheden er nu på og antallet af aktiverede er 53. personer, jf. figur 1. Figur 1. Stort set uændret ledighed i november Nettoledighed Aktivering Personer jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt Personer

2 Anm.: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret, jan. 27 til nov Kilde: Danmarks Statistik. Bruttoledigheden er 97. personer højere end sommeren 28. Ugens analyse: Udsigt til langstrakt svag vækst i dansk økonomi Vækstskønnet for 211 og 212 er blevet nedjusteret markant Lempelig finanspolitik har betydet offentligt underskud Efter en periode med stigende ledighed siden sommeren 28, har ledigheden siden starten af 21 med få udsving - ligget nogenlunde stabilt. I forhold til sommeren 28, hvor bruttoledigheden senest var på sit laveste, er bruttoledigheden i dag knap 96. personer eller 142 pct. højere. Økonomisk Redegørelse: Udsigt til svag økonomisk vækst og stigende ledighed Der er udsigt til svag økonomisk vækst frem til 213. Det fremgår af regeringens nye økonomiske prognose, som blev fremlagt i december 211. Den økonomiske vækst har i 211 været svagere end ventet, og BNP er faldet i tre ud af de seneste fire kvartaler. Ifølge den nye prognose fra december 211 forventer regeringen, at den økonomiske aktivitet målt ved BNP vil stige med 1, pct. i 211 og 212. Hermed er regeringens vækstskøn for 211 og 212 nedjusteret med hhv.,3 procentpoint og,8 procentpoint i forhold til prognosen fra august 211. Nedjusteringen skal ses i lyset af lavere eksportvækst grundet forværrede udsigter hos Danmarks samhandelspartnere og tilbageholdenhed i det danske privatforbrug. I prognosen forventes det desuden, at BNP vil stige svagt med 1,4 pct. i 213. De dårligere konjunkturudsigter og den lempelige danske finanspolitik, herunder regeringens Kickstart og udbetalingen af efterlønsbidraget, har medvirket til en nedjustering af de offentlige finanser i forhold til augustskønnet. Regeringen forventer således et offentligt underskud på 4, pct., 5,5 pct. og 2,6 pct. af BNP i hhv. 211, 212 og 213, jf. tabel 1. Tabel 1. Svag økonomisk vækst og stigende ledighed * 212* 213* ---- Realvækst ---- BNP 1,3 1, 1, 1,4 Privatforbrug 1,9 -,8,8 2, ---- Niveau, pct. af BNP ---- Offentlig saldo -2,7-4, -5,5-2, Niveau, 1. personer ---- Bruttoledighed Beskæftigelse Arbejdsstyrke Anm.: *Tal for 211, 212 og 213 er baseret på skøn. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Økonomisk Redegørelse, december 211. Ifølge regeringens nye prognose forventes en nogenlunde uændret beskæftigelse i 212 og 213, med et lille fald i beskæftigelsen i 212 og en lille stigning i 213. Når beskæftigelsen ikke falder, skyldes det kickstarten, der isoleret bidrager med 9. flere beskæftigede i 212 og 12. flere i 213. Ledigheden forventes at stige i 212 Set i lyset af de dårligere konjunkturudsigter forventer regeringen en stigende ledighed i 212. Bruttoledigheden ventes på årsniveau at være på 163. personer i 211 for derefter at stige til 172. personer 212. I 213 ventes bruttoledigheden at falde til 163. personer. Ugens tendenser: 211 bød på det 7. værste aktieår siden 1925 Historisk fald i de danske aktiekurser i 211 C2-indekset lukkede i kurs 389,95 på sidste handelsdag i 211, hvilket betyder at det ledende danske aktieindeks er faldet med godt 15 pct. i

3 211, jf. figur 2. De danske aktiers store fald betyder, at investorerne samlet har mistet over 13 mia. kr. i 211. En række uforudsete begivenheder bidrog til det dramatiske fald Stort kursfald i sommermånederne og stigninger sidst på året Store fald for Danske Bank og Vestas De danske aktiekursers dramatiske fald er blandt de største i historien, og har især været influeret af en række uforudsete begivenheder i 211 såsom den uafklarede situation vedrørende gældskrisen i Europa, det arabiske forår, jordskælvet i Japan og det amerikanske budgetunderskud og den efterfølgende nedgradering af den amerikanske statsgæld. Det var især kursudviklingen i sommerperioden, som bidrog til de danske aktiers dramatiske fald. Fra 1. juni til 25. august, hvor årets laveste kurs blev registreret, faldt C2-indekset således med lidt over 26 pct. Efter sommerens store kursfald stabiliseredes kurserne, og årets to sidste måneder bød på kursstigninger på godt 1 pct. Blandt de største aktiefald i C2-indekset var Danske Bank og Vestas med kursfald på hhv. minus 49 pct. og 64,8 pct. Figur 2. Det danske C2-indeks kursudvikling i Kurs Anm.: C2-indeksets daglige kursudvikling i perioden 3. januar 3. december 211. Kilde: Nasdaq OMX Nordic Kurs

4 Internationalt: OECD peger på uddannelse som det mest effektive middel til at reducere indkomstforskelle Stigende økonomisk ulighed på tværs af OECD-landene OECD: Uddannelse er løsningen på den stigende ulighed Den stigende økonomiske ulighed igennem de seneste årtier er blevet et centralt politisk emne i kølvandet på den finansielle krise. OECD analyserer i en ny rapport årsagerne til den stigende økonomiske ulighed og peger i forlængelse heraf på at opkvalificering af arbejdsstyrken er det tiltag, som mest effektivt har modvirket tendensen til stigende indkomstforskelle i OECD-landene. 17 ud af 22 OECD-lande har oplevet stigende økonomisk ulighed de sene- ste 25 år. Målt ved gini-koefficienten er uligheden i OECD-landene forøget med knap 1 pct. i gennemsnit i perioden , jf. figur 3. En ud- vikling som betyder at den gennemsnitlige indkomst blandt de 1 pct. rigeste i OECD-landene i dag er cirka 9 gange den gennemsnitlige indkomst for personer i det nederste indkomstdecil. Figur 3. Gini-koefficient udvikling , udvalgte OECDlande.,5, ,5,45 Gini-koefficien t,4,35,3,25,4,35,3,25 t Gini-koefficien,2,2,15 Tyrkiet Græken land USA Storbrita nnien Italien New Ze aland Fra nkrig Japan Aust ralien Ungarn Holland Belgien Tyskland Luxemb Tj ourg ekkiet N Dan orge mark Fin Sv land erige OECD,15 Anm.: Gini-koefficienten er et indeks for ulighed som rangerer mellem og 1, hvor svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en Gini-koefficient på 1 sva- i Gini- rer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Kilde: OECD Database on Household Income Distribution and Poverty Også stigende økonomiske ulighed i Danmark og de øvrige nordiske lande Polarisering af arbejdsindkomster er hovedårsagen til den stigende ulighed Mangeartede årsager til den ulige fordeling Danmark har ligesom resten af de nordiske lande, oplevet en stigning i uligheden siden Indkomsten i det øverste indkomstdecil i Danmark er vokset godt dobbelt så meget som i det laveste indkomstdecil i perioden fra midten af 198 erne til slutningen af 2 erne. Lignende udvikling har man kunnet observere i de andre nordiske lande. Hvor de 1 pct. rigeste i de nordiske lande i 198 erne havde en indkomst, som var det femdobbelte af de 1 pct. laveste indkomster, er den i dag det seksdob- Uligheden i de nordiske lande er dog stadig blandt de laveste i belte. OECD. Den stigende økonomiske ulighed blandt husholdninger er hovedsageligt drevet af en øget polarisering af arbejdsindkomster, hvor især indkomsten blandt de rigeste 1 pct. er vokset fra middel- og lavindkomsterne. Ligeledes er andelen af fattige i arbejde steget i en række OECD-lande, hvilket har forstærket tendensen til stigende indkomstforskelle blandt beskæfti- gede. Sammenspillet mellem fire generelle trends har bidraget til denne udvikling herunder tiltagende økonomisk globalisering, omfattende teknologisk

5 af arbejdsindkomster Flere og bedre jobs er midlet til vedvarende at reducere indkomstforskelle og investering i uddannelse er forudsætningen og flere og bedre jobs OECD: Sats på uddannelse og opkvalificering udvikling, strukturelle reformer af arbejdsmarkedet og ændringer af husholdningernes struktur. Ifølge OECD er tiltag, som bidrager til at understøtte høj beskæftigelse og skabe jobs med gode løn- og arbejdsvilkår dem som mest effektivt har bidraget til at bremse den stigende ulighed de seneste årtier. Siden midten af 198 erne har investering i uddannelse og opkvalificering af ar- både bidraget til vækst i beskæftigelsen, samt sikret jobska- bejdsstyrken belse, som har givet svagere grupper på arbejdsmarkedet adgang til jobs med gode løn- og arbejdsvilkår. OECD konkluderer på den baggrund, at højere uddannelsesniveau og op- grupper arbejdsmarkedet, såsom unge, ældre, kvinder og indvandrer, kan kvalificering af arbejdsstyrken er de initiativer, som har bidraget mest effektivt til at modvirke de stigende indkomstforskelle over de seneste årtier. Investering i opkvalificering af arbejdsstyrken sikrer at udsatte opnå kompetencer til at kunne begå sig i jobs med gode løn- og arbejdsvilkår, hvilket bidrager til at mindske polariseringen af arbejdsindskomster. OECD foreslår i forlængelse heraf at der satses på initiativer, som sikrer lige adgang til uddannelse og opkvalificering igennem arbejdslivet og jobrelateret uddannelse for lavtuddannede. Rapporten Divided we stand why inequality keeps rising kan findes på

6 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,3 3. kvt. 11 Handelsbalance (mio. kr.) okt-11 Inflation 2,6 nov-11 Årlig lønstigningstakt 1) 2, 3. kvt. 11 Antal ledige 163. nov-11 Ledighedsprocent 6,2 nov-11 Beskæftigelse 2) kvt. 11 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 6 dec-11 - Bygge og anlæg -23 dec-11 - Servicesektoren -1 dec faktiske tal -- Varslede fyringer 776 nov-11 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige nov-11 - Dagpengemodtagere 91.3 nov-11 - Kontanthjælpsmodtagere 19.1 nov-11 Aktiverede 52.7 nov-11 - Dagpengemodtagere 39. nov-11 - Kontanthjælpsmodtagere 13.7 nov-11 Bruttoledighed 163. nov faktiske tal -- Starthjælp 3.8 okt-11 Introduktionsydelse 3.6 okt-11 Ikke arb.parate kth 85.4 okt-11 Revalidering 1.8 okt-11 Forrevalidering 2.3 okt-11 Sygedagpenge okt-11 Ledighedsydelse 17.2 okt-11 Fleksjob 53.1 okt-11 Førtidspension nov-11 Efterløn 1) nov-11 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet. Figur A. Stigning i den private sektors arbejdsomkostninger på niveau med EU27 i 3. kvartal Bulgarien Rumænien Slovakiet Polen Tjekkiet Estland Østrig Ungarn Spanien Lituaen Malta Letland Frankrig Tyskland Belgien Finland Danmark Italien Luxembourg Slovenien Holland Storbritannien Sverige Cypern EU27 Portugal Ireland Grækenland Anm.: Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. Tallene for landene i EU er baseret på EUharmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks. Alle lande er justeret for antallet af arbejdsdage undtagen Finland. Kilde: Eurostat Figur B. Fortsat faldende forbrugertillid jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, januar 27 - december 211. Kilde: Danmarks Statistik Figur C. Fortsat et højt niveau for konkurser og tvangsauktioner Antal jan-3 jul-3 jan-4 jul-4 jan-5 jul-5 jan-6 jul-6 Konkurser jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 Tvangsauktioner jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 Anm.: Udviklingen i konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, jan. 3 dec. 11. Kilde: Danmarks Statistik Antal