Danske børn med cochlear implant. - Undersøgelse af medvindsfaktorer for børnenes hørelse, talesprog og trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske børn med cochlear implant. - Undersøgelse af medvindsfaktorer for børnenes hørelse, talesprog og trivsel"

Transkript

1 Danske børn med cochlear implant - Undersøgelse af medvindsfaktorer for børnenes hørelse, talesprog og trivsel Lone Percy-Smith København 26

2 Forord Som indledning til denne omfattende rapport om de første 2 børn i Danmark opereret med et cochlear implantat vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker, som har været med til at muliggøre dette store studie. Tak til alle deltagere i referencegruppen, og en særlig tak til Anne Haven og Kirsten Fruensgaard for jeres store arbejde med testning og interviews af alle børn og forældre i Vestdanmark. Ligeledes særlig tak til Jesper Andersen for den store indsats med udvikling af databasen. Tak til alle kollegaer på Videnscentret samt Øst- og Vestdansk CI-center for jeres deltagelse i faglige diskussioner samt jeres støtte og opmuntring. Tak til Sonic Innovation og Advanced Bionics for økonomisk støtte til tryk af rapport. Stor tak til Danaflex for økonomisk støtte, som gjorde det muligt at få data statistisk bearbejdet af en uvildig instans. Ydermere tak for produktion af DVD, som bidrager til en konstruktiv formidling af projektets resultater. Den allerstørste tak skal gå til de mange forældre og børn, som har deltaget i undersøgelsen. Det har været en stor glæde og fornøjelse at møde jer alle. Uden jeres interesse og velvilje til at medvirke ville projektet ikke have været muligt at gennemføre. Virum, juli 26 Lone Percy-Smith Danske børn med cochlear implant - Undersøgelse af medvindsfaktorer for børnenes hørelse, talesprog og trivsel Lone Percy-Smith Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede - 26 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Tryk: Layout: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 4PLUS4 Rapporten er udgivet af: Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede Kongevejen 256 B 283 Virum Telefon Website ISBN

3 Indhold Resumé 7 2 Summary 9 3 Formål og baggrund 4 Materiale 2 4. Bruttomateriale Bortfald Nettomateriale Baggrundsvariable 2 5 Metode 3 5. Definitioner Aldersvariable Hørealderskategorier Dataindsamlingen Dataindsamlingsredskaber Auditive og sproglige tests De auditive tests De kommunikative samt impressive og ekspressive sprogtests Testprotokol Trivselsundersøgelse Dataindsamlingsredskaber og hørealderskategorier Databearbejdning 5 6 Populationens fordeling i forhold til baggrundsvariable 6 6. Fordeling på køn Fordeling på aldersvariable Testalder Hørealder Operationsalder Fordeling på implantationsøre Fordeling på diagnose Fordeling på CI-centre Fordeling på implantatmodeller Fordeling på processortyper Fordeling på dynamikområde Fordeling på institutionsplacering 8 6. Fordeling på institutionsvalg 9 6. Fordeling på sprogkode(r) i hjemmet 2 7 Krydstabellering af baggrundsvariable 2 7. Sprogkode vs. hørealder Sprogkode i hjemmet v.s operationsalder Sprogkode i hjemmet vs. institutionsplacering CI-center vs. øvrige baggrundsvariable Køn vs. øvrige baggrundsvariable MAP/dynamikområde vs. øvrige baggrundsvariable 22 8 Resultater: Auditive tests Ling-test Capacity of Auditory Performance, CAP CAP-forståelsesniveauer CAP vs. køn, operationsøre og CI-center CAP vs. hørealder CAP vs. operationsalder CAP vs. sprogkode i hjemmet CAP vs. institutionsplacering 26 9 Resultater: Kommunikative samt impressive og ekspressive sprogtests Tait Videoanalyse Vokalisering Tegn, mimik, gestus No response Autonomi Vocal Non-looking-vocal-tur Non-looking-vocal-tur vs. køn, implantationsøre og CI-center Non-looking-vocal-tur vs. hørealder Non-looking-vocal-tur vs. operationsalder Non-looking-vocal-tur vs. sprogkoden i hjemmet Non-looking-vocal-tur vs. institutionsplacering Speech Intelligibility Rating, SIR SIR vs. køn, implantationsøre og CI-center SIR vs. hørealder SIR vs. operationsalder SIR vs. sprogkode i hjemmet SIR vs. institutionsplacering Reynell impressiv sprogforståelse Reynell vs. køn, implantationsøre og CI-center Reynell vs. hørealder og operationsalder Reynell vs. sprogkode i hjemmet Reynell vs. institutionsplacering Viborgmaterialet Aktivt ordforråd Viborgmaterialet vs. køn, implantationsøre og CI-center Viborgmaterialet vs. høre- og operationsalder Viborgmaterialet vs. sprogkode i hjemmet Viborgmaterialet vs. institutionsplacering Sproglydstesten - fonologisk test Sproglydstesten vs. køn, implantationsøre og CI-center Sproglydstesten vs. høre- og operationsalder Sproglydstesten vs. sprogkode hjemme Sproglydstesten vs. institution 4 Resultater: Vurdering af CI-børnenes generelle trivsel 42. CI-børnenes trivsel 42.. Generel trivsel vs. køn, implantationsøre og CI-center Generel trivsel vs. hørealder og operationsalder Generel trivsel vs. sprogkode i hjemmet Generel trivsel vs. institutionsplacering Venner

4 .2 CI-børnenes trivsel vs. normalthørende børns trivsel Trivsel i institution Skolearbejde Mobning Selvfølelse Højt trivselsniveau 52 Indbyrdes sammenligning af testresultater 53. Tait Videoanalyse vs. testresultater 53.. Videoanalyse vs. generel trivselsindikator Videoanalyse vs. Viborgmaterialet Videoanalyse vs. Sproglydstesten Videoanalyse vs. Reynell Videoanalyse vs. Capacity of Auditory Performance, CAP Videoanalyse vs. Speech Intelligibility Rating, SIR CAP vs. testresultater CAP vs. Viborgmaterialet CAP vs. Sproglydstesten 55.3 Reynell vs. testresultater Reynell vs. Viborgmaterialet Reynell vs. Sproglydstesten Reynell vs. SIR Reynell vs. CAP 56.4 SIR vs. testresultater SIR vs. Viborgmaterialet SIR vs. Sproglydstesten 57.5 Viborgmaterialet vs. Sproglydstesten 57.6 Generel trivsel vs. testresultater Trivsel vs. Viborgmaterialet Trivsel vs. Sproglydstesten Trivsel vs. Reynell Trivsel vs. CAP Trivsel vs. SIR 59 2 Opsummering af datafordeling 6 3 Statistisk bearbejdning af data Statistiske metoder Signifikante sammenhænge mellem tests og trivselsvurderinger Signifikante sammenhænge mellem test/trivselsresultater og baggrundsvariablene Auditive tests Kommunikative og ekspressive/impressive sprogtests Tait Videoanalyse Reynell Sproglydstesten Viborgmaterialet Speech Intelligibility Rating, SIR Trivsel 68 Bilag : Brev til forældre 69 Bilag 2: Anbefaling fra læger 7 Bilag 3: Spørgeskema 72 Bilag 4: Kvalitative kommentarer fra CI-børn og forældre 74 Referencer 76 Resumé Det primære formål med nærværende studie har været at identificere hvilke fakorer, der har effekt på danske CI-børns auditive niveau, talesprogsniveau samt trivselsniveau. I den eksplorative statistiske analyse påvises stærk effekt af faktoren sprogkode i hjemmet i forhold til CI-børnenes præstation i de strukturelle tests og ligeledes i forhold til forældrevurderinger af trivsel, auditivt niveau og taleforståelighed. For samtlige resultater ses klar forbedring af både den auditive funktion samt af det kommunikative og impressive/ekspressive talesprogsniveau samt trivselsniveau, såfremt der anvendes dansk i hjemmet frem for støttetegn og tegnsprog. For nogle resultater (Tait Videoanalyse og SIR) blev der påvist signifikant effekt af hørealder, hvor jo højere hørealder jo bedre score i forhold til integration af den auditive sans i kommunikationen samt jo bedre score i forhold til taleforståelighed. Der blev ligeledes påvist en signifikant effekt ved variablen køn for nogle resultater (Reynell-testen, Sproglydstesten, trivsels-vurderingen), hvor piger klarer sig bedre end drenge i forhold til dansk talesprogsforståelse, udtale af danske talesprogslyde samt trivselsparametre som at være selvstændig, aktiv, ikke-ensom, rolig, glad og tryg. Der blev fundet en effekt ved CI-center for dynamikområdet/map, hvor børn fra Vestdansk CI-center har et større dynamik område og for CAP-forståelsesniveauer, hvor børn fra Østdansk CI-center har en bedre score i forhold til det auditive niveau. I forhold til CI-børnenes trivsel findes resultatet, at størstedelen af CI-børnene (7) trives godt. For de 6 børn, som placeres i gruppen med dårlig trivsel, ses det overordnede mønster, at de er sent opererede, scorer dårligt på de sproglige tests, har støttetegn og/eller tegnsprog i hjemmet og er placeret i en specialpædagogisk foranstaltning. Når CI-populationen sammenholdes med en normalthørende population, ses det resultat, at CI-børn generelt er vurderet til, at trives bedre eller svarende til en normalthørende population. Der gælder samme mønster for de to populationer, at piger trives bedre end drenge i forhold til spørgsmål om mobning, selvfølelse og skolearbejde. CI-børnenes auditive niveau blev afdækket med resultatet fra Ling-testen og CAP-vurderingen. 67 ud af 68 CI-børn hører alle fonemer henover hele talespektret og demonstrerer dermed et auditivt niveau med mulighed for perception af talelyde i hele talespektret. CAP-vurderingen af CI-børnenes auditive niveau viser ydermere, at 8% af CI-børnene scorer i den bedre ende af CAP-skalaen og som minimum forstår velkendte dagligdagssætninger uden mundaflæsning. Alle de kommunikative og impressive/ekspressive sprogtests (Tait Videoanalyse, Reynell-testen, Viborgmaterialet og Sproglydstesten) er positivt og signifikant korrelerede. Forældrenes vurderinger af auditivt niveau og taleforståelighed påviser positive og signifikante sammenhænge mellem auditiv integration i kommunikationen, impressiv sprogforståelse, fonologi/udtale og ordforråd. Det er et markant resultat, at forældrevurderinger af auditivt niveau og taleforståelighed er positivt og signifikant korrelerede med de strukturelle tests. Det kan derfor konkluderes, at forældrevurderinger af deres barns auditive og sproglige niveau er en valid dataindsamlingskilde. Tait Videoanalyse, CAP og SIR viser ikke positiv og signifikant korrelation med trivsel. Trivsel har derimod positiv og signifikant korrelation med Reynell-testen, Sproglydstesten og Viborgmaterialet. Der er altså sammenhæng mellem høj trivsel og højt sprogligt niveau i forhold til forståelse, fonologi/udtale og ordforråd. De stærke positive sammenhænge mellem testresultaterne og trivselsvurderingerne påviser konsistens i det observerede datasæt og de anvendte tests. 6 7

5 2 Summary For visse resultater blev der ikke påvist signifikante effekter med baggrundsvariablene, og i denne sammenhæng er det afgørende at understrege, at dette ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der ikke er sammenhæng mellem testsresultaterne og de øvrige baggrundsvariable. I dette studie har sprogkoden i hjemmet imidlertid haft så stærk og positiv effekt, at det ikke har været muligt at påvise signifikans for visse af de andre variable. Såfremt sprogkoden i hjemmet blev elimineret fra datamaterialet ville den anden mest vigtige variabel i forhold til effekt på udbyttet kunne træde frem. Den altovervejende konklusion for nærværende studie er, at forældrenes valg af sprogkode i hjemmet har afgørende og signifikant sammenhæng med børnenes høremæssige og sproglige niveau samt signifikant sammenhæng med børnenes trivsel. Dette resultat understreger vigtigheden af forældrenes bevidsthed om valg af sprogkode til deres CI-barn. The main purpose of the present study is to identify which factors effect the outcome of Danish CI children s auditory level, speech/language level and the level of social well-being. From the exploratory analysis a strong effect of the communication mode of the parents is derived. With a clear improvement of the auditory process and speech/ language development for those children who were exposed to spoken Danish rather than children exposed to Danish with supportive signs or Danish with some degree of Sign Language. The statistical models suggest a clear benefit of talking Danish to the CI children, instead of using Sign Language. A significant effect of hearing age with CI was observed for the test responses of the Tait Video Analysis and SIR, mainly by better performance for older hearing age children as regards to integrating the auditory sense in the communication and as regards to speech intelligibility. A gender effect was found for some of the test responses (Reynell, phonological test, social well-being), with better performance by girls as regards to speech/language understanding, phonology and social well-being parameters such as being independent, active, not lone ly, calm, happy and secure. An effect related to the Danish CI centres was found for the dynamic range and a larger dynamic range was found for children from the west Danish CI centre. For the CAP test a better performance was found by children from the East Danish CI centre. A positive result with regard to the social well-being of the CI children, is found in this study. 7 CI children out of a total of 68 are assessed by the parents to have a high level of social well-being. For the 6 children in this study who have been assessed to have a low level of social well-being the data show the following picture: the children are operated late, i.e. when they are older than 36 months; they show a poor performance in the speech and language tests; the communication mode at home is Danish with sign support or Danish with some degree of Sign Language and the majority of the children (42) is placed in special educational settings, i.e. schools/kindergartens for the deaf. When comparing the CI population to a large population of normally hearing children a positive result is found. The CI children are generally assessed to have a higher or equal level of social well-being as compared to normally hearing children. The same pattern is seen for the two populations as regards to questions such as self-esteem, bullying and the level of schoolwork. In both populations girls are reported to have a higher level of social well-being than boys. The CI children in this study demonstrate an auditory level that enables them to hear speech sounds in the whole speech spectrum.67 children out of a total of 68 children could discriminate all the Ling sounds. 8% of the CI children in the present study furthermore show an auditory level where as a minimum short sentences are heard and understood without lipreading. All of the communicative and speech/language tests such as Tait Video Analysis, Reynell test, vocabulary test and phonological test, are positively and significantly associated with each other. The parents assessments of their child s auditory level (CAP) and speech intelligibility (SIR) show significant, positive associations with the level of auditory integration in the communication, the level of language understanding, the level of phonology and the level of vocabulary. It can be concluded that parent reporting of auditory level and speech intelligibility has positive and significant association with the structured tests and this result points to the fact that parent reporting of their child s hearing and speech/language level is a valid way of gathering such data. The Tait Video Analysis, CAP and SIR do not show significant, positive associations with the level of social well-being. Significant, positive association is, how- 8 9

6 3 Formål og baggrund ever, shown between the level of social well-being and the structured tests (the Reynell test, the phonological test and the vocabulary test). The results point to the fact that a high level of social well-being is significantly associated to a high level of speech/language understanding, a high level of correct phoneme production as well as a large vocabulary. The strong and positive associations between test results give consistency to the observed data and the applied test. For some test responses, no significant effects of the co-variates were found but it is important to stress that this does not necessarily mean that there is no association between some of the test responses and the covariates. In this study, however, communication mode at home has had such a strong effect on all responses that it has not been possible to reveal other significant effects. If communication mode at home were eliminated from the set of data, it might be possible to point to some other significant association between the covariates and the responses. The most important conclusion to be drawn from this study is that the parents mode of communication has a strong and significant effect on the children s auditory level, speech and language level and the level of social well-being. This result stresses the importance of the need for parents to be conscious of their choice of communication. Cochlear implanterede børn udgør en stadig voksende børnegruppe. I 993 blev det første døve barn i Danmark tilbudt ensidig operation med et cochlear implant (CI). I perioden fra 993 til 2 var antallet af operationer af døvfødte og døvblevne børn stigende, og fra 2 er der ved de to pædiatriske CI-centre i Øst- og Vestdanmark sket en markant stigning i antallet af pædiatriske CI-operationer. I takt med at antallet af børn med CI (CI-børn) er steget, er behovet for videnskabelig dokumentation om denne forholdsvise nye børnegruppe ligeledes steget. Talrige internationale studier (Moog, 22; Moog & Geers, 23; Tait et al, 2; Waltzman et al, 22; Waltzman et al, 23; Wie, 25 m.fl.) har dokumenteret høremæssige og talesproglige udviklingsmuligheder, som aldrig har været dokumenteret for døve børn før introduktionen af cochlear implant som behandlingstilbud til denne målgruppe. Cochlear implant som behandlingstilbud til børn, der enten er født døve eller blevet døve, implicerer ud over forældrene flere fagpersoner. Medicinske audiologer, øre-næse-halskirurger, teknikere, audiologopæder/talehørepædagoger, pædagoger og lærere er alle samarbejdspartnere for forældrene ligesom de er indbyrdes samarbejdspartnere. CI udfordrer derfor forskellige faggrupper til tværfagligt samarbejde (Thoutenhoofd et al, 25). Der har indtil nu ikke foreligget dokumentation for, hvordan det går danske CI-børn auditivt, kommunikativt, talesprogligt samt trivselsmæssigt. Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede (vcddh) har fundet det relevant at gennemføre en landsdækkende undersøgelse af de første 2 børn i Danmark opereret med et CI. Undersøgelsens primære formål er at identificere, hvilke faktorer der har effekt på danske CI-børns auditive niveau, danske talesprogsniveau samt trivselsniveau. For at opnå dette mål afdækkes ved hjælp af et fast defineret testbatteri CI-børnenes auditive niveau, danske talesprogsniveau samt trivselsniveau. Når døve, døvblevne og svært hørehæmmede børn i Danmark tilbydes operation med CI, er det som udgangspunkt med det formål, at CI-barnet udvikler en hørelse, som giver barnet mulighed for at udvikle et fuldt talesprog (Østdansk og Vestdansk Center for CI, 24). Udvikling af en høresans og et talesprog forventes ligeledes at øge livskvaliteten og den generelle trivsel for det enkelte barn og familien. Vcddh har fundet det relevant at undersøge, hvorvidt den danske population af CI-børn opnår disse mål samt undersøge og indkredse mulige forklaringer til, hvordan CIbørnene opnår disse mål. Der opstilles en række af faktorer/baggrundsvariable, og formålet er at undersøge, hvorvidt det er muligt at udpege en overordnet variabel som afgørende for børnenes udbytte af deres CI. De anvendte baggrundsvariable i nærværende studie er udvalgt på baggrund af de variable, som i internationale studier er beskrevet til at have effekt på udbyttet af CI. Barnets alder ved operationen er beskrevet som en variabel med stor effekt på udbyttet (Harrison et al, 2; Kral et al, 22; Lenarz et al, 24; Tait & Nikolopoulos, 24; Waltzman et al, 23). Den periode, barnet har anvendt CI, er ligeledes beskrevet som en vigtig variabel for udbyttet (Geers & Brenner, 23; Geers, Brenner & Davidson, 23). Den sprogkode, som anvendes i hjemmet og institutionen, dokumenteres ydermere til at have effekt på udbyttet (Chute & Nevins, 23; Geers & Brenner, 23; Geers, Brenner & Davidson, 23; Geers, Nicholas & Sedey, 23; Archbold et al, 2). Indstillingen af processoren er dokumenteret til at have effekt på udbyttet (Geers, Brenner & Davidson, 23; Moore, 23), og det er i litteraturen også beskrevet, at udbyttet kan være afhængigt af, hvilket øre der er implanteret (Springer & Deutsch, 998). Barnets køn er beskrevet til at have effekt på udbyttet (Geers, Nicholas & Sedey, 23; Tobey et al, 23). Endelig er CI-børn ligeledes beskrevet til generelt at trives godt med deres CI (Wie, 25). Hensigten med at generere viden om de danske CIbørn via en systematisk dataindsamling og databehandling er at tilvejebringe et fælles videnskabeligt grundlag for at kvalificere og/eller udvikle den medicinske/tekniske behandling, re-/habiliteringen, de pædagogiske tilbud samt den vejledning/rådgivning af forældre til døve/cochlearimplanterede børn, som tilbydes i Danmark.

7 4 Materiale 5 Metode Målet er at gennemføre en undersøgelse blandt hele populationen af cochlearimplanterede børn i Danmark. 4. Bruttomateriale I august 24, hvor dataindsamlingen påbegyndtes, var der i alt 98 børn med cochlear implant i alderen -8 år med en hørealder på minimum 6 måneder. Samtlige forældre til disse 98 børn modtog brev fra Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede (bilag ). Brevet indeholdt information om projektet samt opfordring fra de to audiologiske overlæger fra Vest- og Østdansk CI-center til deltagelse i projektet (bilag 2). Brevene udgik fra de tre teststeder: Ålborgskolen, Vestdansk CI-center og Østdansk CI-center. Forældrene blev senere kontaktet telefonisk eller skriftligt med henblik på aftale af tidspunkt for testning og interview. Af de 98 børn og forældre, som blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, deltog 7 børn, hvilket giver en deltagelsesprocent på Bortfald Af 98 mulige deltog 3 børn og deres familier ikke. To børn måtte udgå af undersøgelsen, da de på grund af andre vanskeligheder (kraftig synsnedsættelse) ikke kunne gennemføre testbatteriet. Af de resterende 28 børn, som ikke deltog, ses der ikke et generelt mønster. familier ønskede ikke deltagelse, hvoraf de fem familier havde et barn med andre vanskeligheder udover høretabet. 7 familier udeblev på selve testdagen eller var ikke til at kontakte telefonisk i forhold til aftale om testdato. Af de 7 familier, som udeblev eller ikke var mulige at kontakte, havde 2 familier anden etnisk baggrund. De 28 børn udviste ikke noget fælles mønster i forhold til variablene køn, operationsalder og hørealder. 4.3 Nettomateriale Undersøgelsesmaterialet er således baseret på 68 CIbørns testresultater og forældreinterviews. Af de 68 børn var 9 piger og 77 drenge. I nogle tilfælde deltog begge forældre ved testning af barnet samt interviewet. I andre tilfælde deltog kun den ene forælder. Deltagelse af begge forældre var ikke defineret som et krav for deltagelse, men var udelukkende op til den enkelte familie. Af de 68 familier var der to familier, hvor forældrene enten var høreapparatbruger eller CI-bruger. I alle øvrige familier var forældrene normalthørende. 4.4 Baggrundsvariable Fra CI-børnenes audiologiske journal er hentet information om følgende variable: diagnose, hørealder med CI, operationsalder, alder på testdag, køn, im plantationsøre(r), implantatmodel, processortype, MAP/ indstilling i processor samt tilknytning til CI-center. Fra forældreinterviews er hentet information om sprogkode(r) i hjemmet, institutionsplacering og institutionsvalg. Forældrene har afkrydset ud fra fast definerede svarkategorier (bilag 3). Undersøgelsen af populationen af CI-børn i Danmark har tre fokusområder: CI-børnenes auditive niveau CI-børnenes dansksproglige niveau CI-børnenes trivsel. Afdækningen, analysen og rapporten er lavet på baggrund af tests af CI-børnene, strukturerede (spørgeskemabaserede) interviews af CI-børnenes forældre samt data fra CI-børnenes audiologiske journal. 5. Definitioner 5.. Aldersvariable Populationen karakteriseres ved tre forskellige aldersvariable: Hørealder defineres som perioden fra switch-on til testdag Operationsalder defineres som den kronologiske alder på operationstidspunktet Testalder defineres som den kronologiske alder på testdagen 5..2 Hørealderskategorier Populationen defineres i forhold til tre hørealderskategorier: Hørealder 6-23 mdr. Hørealder mdr. Hørealder >36 mdr. 5.2 Dataindsamlingen Dataindsamlingsperioden forløb fra august 24 til februar 25. Testningerne af CI-børnene og de strukturerede forældreinterviews er gennemført på tre teststeder; Ålborgskolen, Vest- og Østdansk CI-center. Alle testninger er foretaget i et rum med almindelig dagligstueakustik. Til hvert teststed har været knyttet én tester/interview er. De tre testere/interviewere har talehørepædagogisk/ audiologopædisk baggrund, erfaringer med sprogtestning af børn, kendskab til tegn/tegnsprog, kendskab til og erfaring med CI-børn. Testerne/interviewerne har fulgt samme testprotokol, og alle tests er foregået på dansk uden anvendelse af støttetegn. Om nødvendigt er forklaringer til testene gennemgået på dansk med støttetegn. Én af testerne/interviewerne, cand. mag. i audiologopædi og projektleder Lone Percy-Smith har herefter scoret/opgjort og indtastet alle undersøgelsesdata i en database, som efterfølgende blev overdraget Center for Biostatistik, Københavns Universitet, der stod for statistisk bearbejdning af dataene og udarbejdelse af statistiske rapporter. Analysen af det statistiske materiale og udarbejdelse af nærværende rapport er herefter foretaget af Lone Percy-Smith. 5.3 Dataindsamlingsredskaber De anvendte tests til afdækning af CI-børnenes auditive og dansksproglige niveau samt generelle trivsel er udvalgt på følgende præmisser:. International og/eller dansk standardisering 2. Internationalt anvendte tests og spørgeskemaer 3. Forældrespørgeskema vedrørende trivsel afprøvet på et stort datamateriale 4. Velafprøvet fonologisk test af hyppigt anvendte danske fonemer og fonemkonstellationer Auditive og sproglige tests De auditive tests Ling-test afdækker hørbarhed for talelyde i hele talespektret Capacity of Auditory Performance (CAP) afdækker auditiv funktion i hverdagssituationer ud fra forældrenes vurdering De kommunikative samt impressive og ekspressive sprogtests Tait Videoanalyse afdækker graden af auditiv integration i kommunikationen Reynell-test afdækker impressiv sprogforståelse Sproglydstest afdækker udtale af 9 hyppigt anvendte fonemer og fonemkonstellationer i det danske talesprog Viborgmaterialet afdækker aktivt ordforråd Speech Intelligibility Rating (SIR) afdækker taleforståelighed i hverdagssituationer udfra forældrenes vurdering 2 3

8 Testprotokol For at sikre et validt sammenligningsgrundlag har alle tre testere fulgt følgende testprotokol: MAP: Print af MAP i processor anvendt på testdagen. Det anvendte MAP måtte ikke have været radikalt ændret inden for den sidste måned. Ling-test: m, a, u, i, sss, sh Uden mundaflæsning Børnene udpegede genstand, imiterede lydene eller udpegede evt. billede. Videoanalyse: Indhold, dvs. legetøj, bøger, valgtes efter alder. Testeren sad ved siden af barnet, helst på implantsiden I testsituationen skulle tegn og pegninger undgåes Reynell-testen + Viborgmaterialet: Testedes på dansk, barnet blev forinden informeret om dette eventuelt med tegnstøtte Sproglydstesten: Testedes på dansk Blev optaget på minidisks Trivselsundersøgelse Trivselsvurderingerne er baseret på Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse af børn og børnefamiliers sundhed og velfærd (Nielsen et al, 2). Forældrene vurderer barnets trivsel ud fra faste svarkategorier. Børnenes trivsel vurderes i forhold til: Barnets trivsel i institution eller skole Barnets selvfølelse Hvordan barnet klarer eventuelt skolearbejde Mobning Venner Indsamling af trivselsdata gennemføres via strukturerede interviews. Spørgsmålene stilles efter rækkefølge på registreringsark (bilag 3). Der sættes kun ét kryds. Forældre og/eller større CI-børn har mulighed for kommentarer (bilag 4). De større børn har ligeledes deltaget i besvarelsen af trivselsspørgsmålene, men det er forældrenes vurdering, der har afgjort scoren. Denne metodefremgang er fulgt for at kunne sammenligne direkte med data fra undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed, som udelukkende er baseret på forældrevurderinger af deres barns trivsel Dataindsamlingsredskaber og hørealderskategorier Afhængigt af hørealderen har CI-børnene gennemgået forskellige testbatterier. Børnene med den længste hørealder har gennemgået flest sproglige tests. Hørealderskategorierne er defineret på baggrund af sprog testenes anvendelsesområde i forhold til en standardisering på normalthørende børn. Af oversigten nederst på denne side ses hvilke tests og vurderinger, der er anvendt i de tre hørealderskategorier. Sprogtestene scores ud fra barnets hørealder. Således er det også barnets hørealder, der anvendes, når trivselsundersøgelsens data sammenholdes med score fra sprogtests. Til gengæld er det barnets kronologiske alder, som anvendes, når trivselsundersøgelsens data sammenholdes med data fra normalpopulationen. 5.4 Databearbejdning Alle baggrundsvariable, scoringer, afkrydsninger, MAPs og kommentarer er tastet ind i en Access-database udarbejdet specifikt til dette projekt. Data er derefter afleveret til videre statistisk opgørelse og bearbejdning til Center for Biostatistik, Københavns Universitet. Data er analyseret med det formål at afdække baggrundsvariablenes effekt på CI-børnenes udbytte i forhold til auditivt og dansksprogligt niveau samt generelle trivsel. Baggrundsvariablene sammenlignes med hinanden for at afdække eventuelle sammenhænge mellem disse variable. Ligeledes sammenlignes testresultaterne indbyrdes for at afdække, hvorvidt der er signifikante sammenhænge mellem scorene fra de respektive tests og forældrevurder in g- erne. For alle spørgsmål er der udarbejdet frekvenstabeller for at få overblik over, hvordan datamaterialet fordeler sig. For flere variable redefineredes diskret variable i form af kategoriseringer, og krydstabellering er foretaget til afdækning af parvise sammenhænge mellem baggrundsvariablene og diskret variablene fra de auditive og sproglige tests samt trivselsvurderingerne. Der er ydermere foretaget krydstabellering for testresultater og trivselsvurderinger indbyrdes. For dichotome diskret variable er anvendt Fisher Exact-test. For ordinale diskret variable er anvendt gammatest. Endelig er der anvendt Wilcoxon-test for kontinuerlige variable. Der er foretaget statistiske analyser på niveau 5 %, dvs. over 5 % viser ikke signifikans og under 5 % viser signifikans. Der er endvidere beregnet gammakoefficienter med konfidensintervaller på niveau 95 %. Gammakoefficeinter tæt på indikerer høj grad af positiv sammenhæng, dvs. når én variabel øges, så øges den anden variabel også. Der er foretaget multivariansanalyse i form af logistisk regressionsanalyse i SAS-software for at afdække, hvorvidt der kan peges på en særlig vigtig og afgørende variabel i forhold til CI-børns auditive, talesproglige og sociale niveau. For at afdække mulige sammenhænge mellem hvert enkelt testresultat og baggrundsvariablene blev data bearbejdet ud fra forskellige lineære statistiske modeller. Bagudgående elimination blev anvendt for at beslutte den endelige model. Først sammenholdes alle variable og testresultater, og såfremt der ikke opnås signifikante sammenhænge fjernes/elimineres variablen. Dette gentages til der sluttelig kun ses signifikante sammenhænge mellem variablene i modellen. Derved foreligger der mulighed for at udpege en eller flere afgørende variabler for udbyttet af CI. Ved regressionsanalysen påvises signifikante sammenhænge mellem test- og trivselsresultater og baggrundsvariablene. For yderligere at beskrive disse sammenhænge anvendes eksplorativ analyse med estimering af oddsratio. Ved oddsratio-estimering kan man f.eks. belyse, hvad sandsynligheden er for at score højt i en given test, hvis barnet har en hørealder mellem 6-23 måneder frem for en hørealder over 36 måneder. Hørealder 6-23 mdr. Hørealder mdr. Hørealder >36 mdr. Ling-test Tait Videoanalyse CAP SIR MAP Forældreinterview Ling-test Reynell-testen Tait Videoanalyse CAP SIR MAP Forældreinterview Ling-test Viborgmaterialet Sproglydstesten Tait Videoanalyse Reynell-testen CAP SIR MAP Forældreinterview 4 5

9 6 Populationens for deling i forhold til baggrundsvariable For hele populationen er følgende information fra de audiologiske journaler tilgængelig: køn, hørealder med CI, operationsalder, alder på testdag, implantationsøre, diagnose, CI-centertilknytning, implantatmodeller, processortyper samt MAP/dynamikområde. Fra forældreinterviewene er følgende informationer tilgængelige: institutionsplacering, institutionsvalg og sprogkode(r) i hjemmet. Det primære formål er at identificere disse baggrundsvariables effekt på CI-børnenes auditive og dansksproglige udbytte samt identificere en mulig effekt på CI-børnenes trivsel. 6. Fordeling på køn Kønsfordelingen for de 68 børn med CI er nogenlunde ligelig fordelt mellem piger og drenge. 9 piger og 77 drenge. 6.2 Fordeling på aldersvariable Som beskrevet i foregående kapitel er populationen karakteriseret ved tre forskellige aldersvariable: hørealder, operationsalder og testalder. I forbindelse med aldersvariablene er det vigtigt at understrege forskellen mellem hørealder og operationsalder. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem lav operationsalder og lav hørealder. I nærværende population kan der være børn opereret under 8 måneder gamle med en hørealder på mere end tre år, og børn opereret år gamle med en hørealder på under tre år. Dette er afgørende at holde sig i erindring ved læsning af rapporten Testalder Testalder defineres som den kronologiske alder på testdagen. Denne variabel anvendes kun til beskrivelse af materialet, og vil ikke blive anvendt i en nærmere analyse af data. Den gennemsnitlige testalder er 7, år. Spredningen i populationens testalder er fra år til 8 år Hørealder Hørealder defineres som perioden fra switch-on til testdag. Poulationen inddeles i tre hørealderskategorier: 6-23 måneder måneder > 36 måneder Bemærk at hørealder definerer hvilket testbatteri barnet gennemgår. Figur 6. viser fordeling af populationen ud fra de tre hørealderskategorier Figur 6. Hørealder 74 børn (44 %) har en hørealder mellem 6-23 måneder, 3 børn (8 %) har en hørealder mellem måneder og 64 børn (38 %) har en hørealder >36 måneder. > 36 m m Operationsalder Operationsalder 6-23 m defineres som den kronologiske alder på operationstidspunktet. Gennemsnitlig operationsalder er 4, år med en laveste operationsalder under et år og en højeste operationsalder på 7 år. Figur 6.2 viser fordelingen børn (44 %) har en hørealder mellem 6-23 måneder, 3 børn (8 %) har en hørealder mellem måneder og 64 børn (38 %) har en hørealder > 36 måneder Operationsalder Operationsalder defineres som den kronologiske alder på operationstidspunktet. Gennemsnitlig operationsalder er 4, år med en laveste operationsalder under et år og en højeste operationsalder på 7 år. Figur 6.2 viser fordelingen. Figur 6.2 Operationsalder Mean = 4 år N = I forhold til videre analyse og for at vurdere en mulig effekt af operationsalderen på CI-børnenes År testresultater og trivsel inddeles materialet i tre kategorier: <8 måneder, 8-36 måneder og >36 måneder. Figur 6.3 viser fordelingen af populationen i forhold til operationsalderskategorierne. Tal i parentes angiver antal børn i hver kategori. I forhold til videre analyse og for at vurdere en mulig effekt af operationsalderen på CI-børnenes testresultater og trivsel inddeles materialet i tre kategorier: <8 måneder, 8-36 måneder og >36 måneder. Figur 6.3 viser fordelingen af populationen i forhold til operationsalderskategorierne. Tal i parentes angiver antal børn i hver kategori. Kun 5 børn er opereret under 8 måneder. Majoriteten af CI-børnene (94) er opereret, da de var 36 måneder eller ældre. 6.3 Fordeling på implantationsøre 65 børn er unilateralt implanterede. Kun tre børn er bilateralt implanterede, hvorfor den mulige fordel ved at have to CI er ikke kan belyses i nærværende studie. Majoriteten af CI-børnene (6) er implanteret på det højre øre. Ud fra en neurolingvistisk betragtning vælges i Danmark højre øre, såfremt der ikke er noget, der taler for operation af venstre øre. Figur 6.2 Operationsalder Figur 6. Hørealder Figur 6. Hørealder Figur 6.3 Operationsalderskategorier 8 Figur 6.3 Operationsalderskategorier > 36 m m 6-23 m N = 68 <8 mdr. (5) 8-36mdr. (59) >36mdr. (94) Kun 5 børn er opereret under 8 måneder. Majoriteten af CI-børnene (94) er opereret, da de var 36 måneder eller ældre. 74 børn (44 %) har en hørealder mellem 6-23 måneder, 3 børn (8 %) har en hørealder mellem måneder og 64 børn (38 %) har en hørealder > 36 måneder Operationsalder 6.3 Fordeling på implantationsøre 65 børn er unilateralt implanterede. Kun tre børn er bilateralt implanterede, hvorfor den mulige fordel

10 6.4 Fordeling på diagnose Knap børn har diagnosen DLA congenita non specificata (medfødt døvhed uden kendt årsag). På grund af den høje forekomst af samme diagnose vil diagnose ikke blive anvendt som en baggrundsvariabel i den videre bearbejdning af data. Udover den audiologiske diagnose døvhed/svær hørenedsættelse er kun meget få børn diagnosticeret til at have yderligere handicaps. Ét barn har Downs syndrom og generelle indlæringsvanskeligheder. Ét barn har en hjerneskade på grund af meningitis. Ét barn har cerebral parese på grund af meningitis. Nogle børn kan ud over høretabet have generelle indlæringsvanskeligheder eller specifikke funktionsnedsættelser som dysfasi/dysleksi/ dyspraksi/dysartri, men disse er ikke fremgået af den audiologiske journal. Figur 6.4 er en oversigt over CI-børnenes diagnoser, således som den er angivet i den audiologiske journal. 6.5 Fordeling på CI-centre Alle CI-børn i undersøgelsen er opereret i Danmark på henholdsvis Vestdansk CI-center eller Østdansk CIcenter. Populationen er fordelt næsten ligeligt på de to centre. 9 børn fra Øst og 78 børn fra Vest. 6.6 Fordeling på implantatmodeller Alle børn er opereret med et Cochlear-produkt, derfor kan populationen beskrives som særdeles homogen i forhold til implantprodukt. Figur 6.5 viser fordelingen af implantmodeller. 6.7 Fordeling på processortyper Flest børn anvender CI24M eller CI24R (CS) contour. I forhold til anvendelse af processorer ses, at flest børn anvender Esprit 3G eller den kropsbårne Sprint. Ni børn anvender Esprit 3G 22. De tre børn, som er bilateralt opereret, anvender alle Sprint. Figur 6.6 viser fordelingen. 6.8 Fordeling på dynamikområde Information om indstilling af processor i forhold til dynamikområdet er tilgængelig for hele populationen. Dynamikområdet omregnes til db på baggrund af forskellen mellem T-levels og C-levels samt Pulsewidth. Figur 6.7 viser distributionen. Det gennemsnitlige dynamikområde er 9.7 db. 5 % af børnene har et dynamikområde mellem 8.3 og.5 db. I den videre statistiske analyse anvendes en kontinuerlig version frem for en kategorisk, da der ikke er en egentlig standard for et godt/dårligt eller stort/lille dynamikområde. 6.9 Fordeling på institutionsplacering Information om institutionsplacering indhentes fra forældreinterview. Forældrene afkrydser ud fra 3 fast definerede institutionskategorier. Figur 6.8 viser fordeling af materialet i forhold til institutionsplacering. På førskoleniveau ses, at flest CI-børn (45) er placeret i et alment pædagogisk tilbud (dagpleje, passes hjemme, Figur 6.6 Processorer Figur 6.6 Processorer A n ta l Figur 6.7 Dynamikområde Figur 6.7 Dynamikområde N = 68 ESPrit 3G ESPrit 3G 22 SPrint Bilateral 6.8 Fordeling på dynamikområde N = 68 Mean = 9,7 db db Unilateral Information om indstilling af processor i forhold til dynamikområdet er tilgængelig for hele populationen. Dynamikområdet omregnes til db på baggrund af forskellen mellem T-levels og C-levels samt Pulsewidth. Figur 6.7 viser distributionen. 22 Det gennemsnitlige dynamikområde er 9.7 db. 5 % af børnene har et dynamikområde mellem 8.3 og.5 db. I den videre statistiske analyse anvendes en kontinuerlig version frem for en kategorisk, da der ikke er en egentlig standard for et godt/dårligt eller stort/lille dynamikområde. vuggestue, enkeltintegreret børnehave med/uden støtte eller udslusningsordning). På skoleniveau ses at flest CI-børn (7) er placeret i et specialpædagogisk tilbud (døveskole, centerskole). Majoriteten af CIbørn, som er enkeltintegreret på både førskole- og skoleniveau, har støtte i et eller andet omfang. For at vurdere en mulig effekt af institutionsplaceringen i forhold til testresultater og trivsel inddeles populationen i to kategorier:. CI-børn placeret i et alment pædagogisk tilbud på førskole og skoleniveau (dagpleje, passes hjemme, privat børnehave/vuggestue, enkeltintegration med/uden støtte børnehave/vuggestue, udslusningsordning børnehave, enkeltintegration med/uden støtte skole eller privat skole). 2. CI-børn placeret i et specialpædagogisk tilbud på førskole og skoleniveau (basisinstitution, døveskole eller centerskole). Figur 6.9 viser fordelingen af populationen i forhold til de to institutionskategorier. 67 CI-børn (4 %) er placeret i et alment pædagogisk tilbud og CI-børn (6 %) er placeret i et specialpædagogisk tilbud. 6. Fordeling på institutionsvalg For at afdække forældrenes bevæggrunde for valget af institution, blev forældrene bedt om ud fra otte fast definerede kategorier at afkrydse begrundelsen for valg af institution til deres barn. Institutionsvalg vil ikke blive anvendt som en variabel i den nærmere analyse af data. Figur 6. viser fordelingen af materialet i forhold til institutionsvalg. Figur 6.4 Diagnoser Figur 6.4 Diagnoser Syndroma Wardenburg Syndroma Usher Syndroma Roger (TRMA) Syndroma Pendred Syndroma Mondini Syndroma Klippel-Feil Syndroma CHARGE Pneumococmeningitis Meningococmeningitis Meningitis (type ikke oplyst) DLA typus incertus DLA hereditaria non congenita DLA hereditaria DLA congenita postinfectiosa (CMV) DLA congenita non specificata DLA congenita hereditaria N = af NICU af diagnoser Figur 6.5 Implantatmodeller Figur 6.5 Implantatmodeller A ntal Straight: 8 Contour: 87 N = 68 CI22M CI2+2 CI24M CI24R (ST) - 24K Bilateral Unilateral CI24R (CS) - Contour CI24R (CA) - Contour Advance 6.9 Fordeling på institutionsplacering Figur 6.8 Institutionsplacering Figur 6.9 Institutionskategorier Figur 6.8 Institutionsplacering Figur 6.9 Institutionskategorier Information om institutionsplacering indhentes fra forældreinterview. Forældrene afkrydser ud fra 3 fast definerede institutionskategorier. Figur 6.8 viser fordeling af materialet i forhold til institutionsplacering. Dagpleje Passes hjemme Privat børnehave / vuggestue Basisinstitution Enkeltintegration med støtte børnehave Enkeltintegration uden støtte børnehave Udslusningsordning børnehave Privat skole Enkeltintegration med støtte skole Enkeltintegration uden støtte skole Døveskole Centerskole Enkeltintegration med støtte vuggestue N = N = 68 Almen pæd. (67) Special pæd. () 8 Knap børn har diagnosen DLA congenita non specificata (medfødt døvhed uden kendt årsag). På grund af den høje forekomst af samme diagnose vil diagnose ikke blive anvendt som en 6.7 Fordeling på processortyper baggrundsvariabel i den videre bearbejdning af data. Udover den audiologiske diagnose døvhed/svær Flest børn anvender CI24M eller CI24R (CS) contour. I forhold til anvendelse af processorer ses, at flest hørenedsættelse er kun meget få børn diagnosticeret til at have yderligere handicaps. Ét barn har Downs børn anvender Esprit 3G eller den kropsbårne Sprint. Ni børn anvender Esprit 3G 22. De tre børn, som syndrom og generelle indlæringsvanskeligheder. Ét barn har en hjerneskade på grund af meningitis. Ét er bilateralt opereret, anvender alle Sprint. Figur 6.6 viser fordelingen. barn har cerebral parese på grund af meningitis. Nogle børn kan ud over høretabet have generelle indlæringsvanskeligheder eller specifikke funktionsnedsættelser som dysfasi/dysleksi/dyspraksi/dysartri, men disse er ikke fremgået af den audiologiske journal. På førskoleniveau ses, at flest CI-børn (45) er placeret i et alment pædagogisk tilbud (dagpleje, 67 passes CI-børn (4 %) er placeret i et alment pædagogisk tilbud og CI-børn (6 %) er placeret i et hjemme, vuggestue, enkeltintegreret børnehave med/uden støtte eller udslusningsordning). På specialpædagogisk tilbud. skoleniveau ses at flest CI-børn (7) er placeret i et specialpædagogisk tilbud (døveskole, centerskole). Majoriteten af CI-børn, som er enkeltintegreret på både førskole- og skoleniveau, har støtte i et eller 9 andet omfang. 6. Fordeling på institutionsvalg For at afdække forældrenes bevæggrunde for valget af institution, blev forældrene bedt om ud fra otte For at vurdere en mulig effekt af institutionsplaceringen i forhold til testresultater og trivsel inddeles fast definerede kategorier at afkrydse begrundelsen for valg af institution til deres barn. Institutionsvalg populationen i to kategorier:. CI-børn placeret i et alment pædagogisk tilbud på førskole og

11 Majoriteten af forældre har afkrydset kategorien sprog som den væsentligste bevæggrund for valg af institution. Dette gælder for valg af institution/skole i både almene pædagogiske tilbud og i specialpædagogiske tilbud. Det er erfaringen fra alle tre testere, at det var vanskeligt for forældrene at angive én grund til valg af institution. Nogle forældre havde afkrydset i to til tre kategorier og måtte derfor efterfølgende kontaktes telefonisk for at de kunne vælge én kategori. 6. Fordeling på sprogkode(r) i hjemmet Information om sprogkode(r) anvendt i hjemmet indhentes fra forældreinterview. Forældrene afkrydser udfra seks fast definerede kategorier. For familier med anden etnisk baggrund var der mulighed for afkrydsning samt angivelse af hvilket andet sprog, der anvendtes. Kun 8 familier udfyldte dette felt og angav samtidig, at dansk i en eller anden kombination med tegn var det primære sprog i hjemmet. Derfor anvendes variablen Andet sprog ikke i den nærmere analyse af data. Figur 6. viser fordelingen af data i forhold til sprogkode(r) i hjemmet. 67 forældre har besvaret, hvilken sprogkode der anvendes i hjemmet. Kategorien Skiftevis dansk udelukkende og dansk med støttetegn anvendes for de fleste familier (57). 5 familier anvender Dansk udelukkende. 25 familier anvender døves tegnsprog i kombination med dansk og dansk med støttetegn. Rent tegnsprog anvendes af få familier (6). For videre statistisk analyse redefineres tre kategorier af sprogkoder:. Dansk udelukkende, 2. Tilstedeværelse af støttetegn og 3. Tilstedeværelse af tegnsprog. Figur 6.2 viser fordelingen af disse tre kategorier. Tilstedeværelse af støttetegn er gældende for 86 familier. Dansk udelukkende anvendes af 5 familier. Tilstedeværelse af døves tegnsprog er gældende for 3 familier. Figur 6. Institutionsvalg Figur 6.8 Institutionsplacering Dagpleje Passes hjemme Privat børnehave / vuggestue Basisinstitution Enkeltintegration med støtte børnehave Enkeltintegration uden støtte børnehave Udslusningsordning børnehave Privat skole Enkeltintegration med støtte skole Enkeltintegration uden støtte skole Døveskole Centerskole Enkeltintegration med støtte vuggestue N = 68 Figur kategorier. 6.2 Sprogkodekategorier På førskoleniveau ses, at flest CI-børn (45) er placeret i et alment pædagogisk tilbud (dagpleje, passes hjemme, vuggestue, enkeltintegreret børnehave med/uden støtte eller udslusningsordning). På skoleniveau ses at flest CI-børn (7) er placeret i et specialpædagogisk tilbud (døveskole, centerskole). Majoriteten af CI-børn, som er enkeltintegreret på både førskole- og skoleniveau, har støtte i et eller andet omfang. For at vurdere en mulig effekt af institutionsplaceringen i forhold til testresultater og trivsel inddeles Figur populationen 6. i to Sprogkode(r) kategorier:. CI-børn i hjemmet placeret i et alment pædagogisk tilbud på førskole og skoleniveau Figur 6. Sprogkode(r) (dagpleje, passes i hjemmet hjemme, privat børnehave/vuggestue, enkeltintegration med/uden støtte børnehave/vuggestue, udslusningsordning børnehave, enkeltintegration med/uden støtte skole eller privat skole). 2. CI-børn placeret i et specialpædagogisk tilbud på førskole og skoleniveau (basisinstitution, døveskole eller centerskole). Figur 6.9 viser fordelingen af populationen i forhold til de to institutionskategorier. N = 67 Tegnsprog Skiftevis dansk udelukkende og tegnsprog Skiftevis dansk udelukkende og dansk med støttetegn Skiftevis dansk med støttetegn og tegnsprog Dansk udelukkende Dansk med støttetegn forældre har besvaret, hvilken sprogkode der anvendes i hjemmet. Kategorien Skiftevis dansk udelukkende og dansk med støttetegn anvendes for de fleste familier (57). 5 familier anvender Dansk udelukkende. 25 familier anvender døves tegnsprog i kombination med dansk og dansk med støttetegn. Rent tegnsprog anvendes af få familier (6). For videre statistisk analyse redefineres tre kategorier af sprogkoder:. Dansk udelukkende, 2. Tilstedeværelse af støttetegn og 3. Tilstedeværelse af tegnsprog. Figur 6.2 viser fordelingen af disse tre Figur 6.2 Sprogkodekategorier N = 68 7 Krydstabellering af baggrundsvariable I dette kapitel vil de enkelte baggrundsvariable blive sammenholdt indbyrdes med henblik på at afdække fordelingen af data. 7. Sprogkode vs. hørealder Tabel 7. viser fordelingen af data i forhold til de to parametre Sprogkode i hjemmet vs. Hørealder. Tabel 7. Sprogkode i hjemmet Percent 6-23 mdr mdr >36 mdr Total Dansk Støtte Tegn Total Det ses, at et ligeligt antal børn (6) med en hørealder mellem 6-23 måneder enten har dansk udelukkende eller tegnsprog i et eller andet omfang som sprogkode i hjemmet. Ud af 5 børn som får dansk i hjemmet, er der flest børn (24) med en hørealder >36 måneder. Totalt får 52 % af børnene støttetegn i et eller andet omfang. 7.2 Sprogkode i hjemmet v.s operationsalder Tabel 7.2 viser krydstabellering mellem sproget i hjemmet og operationsalderen. Tabel 7.2 Sprogkode i hjemmet vs. operationsalder Percent <8mdr 8-36 mdr >36 mdr Total Dansk Støtte Tegn Total Det ses, at jo ældre børnene er ved operationen, jo mere anvendes støttetegn og tegnsprog i hjemmet. Kun ét barn opereret <8 måneder får tegnsprog i et eller andet omfang i hjemmet. 7.3 Sprogkode i hjemmet vs. insti tutionsplacering Krydstabellering mellem den sprogkode, som tales i hjemmet og institutionsplaceringen, viser, at 39 børn ud af 5, som får dansk i hjemmet, er placeret i et alment pædagogisk tilbud. Kun ét barn ud af 3 som får tegnsprog i et eller andet omfang i hjemmet, er placeret i et alment pædagogisk tilbud. For børn, som får støttetegn i hjemmet, er de fleste (6 børn ud af 86) placeret i et specialpædagogisk tilbud. Tabel 7.3 viser fordelingen. Dansk (5) Støttetegn (86) Tegnsprog (3) 27 Tilstedeværelse af støttetegn er gældende for 86 familier. Dansk udelukkende anvendes af 5 familier. Tilstedeværelse af døves tegnsprog er gældende for 3 familier. 2 2

12 Tabel 7.3. Sprogkode i hjemmet vs. institutionsplacering Percent Dansk Støtte Tegnsprog Total Specialpæd Almenpæd Total Ses der på fordeling af børnene i forhold til de to institutionskategorier og landsdelene Øst- og Vestdanmark, er et ligeligt antal børn placeret i et alment pædagogisk tilbud henholdsvis 33 og 34 børn. Samme forholdsmæssige fordeling ses for CI-børn placeret i specialpædagogisk tilbud. Der ses således ikke forskel mellem landsdelene i forhold til institutionsplacering. Tabel 7.5 viser fordelingen. Tabel 7.5. Institutionsplacering vs. CI-center Percent Øst Vest Total Tabel 7.6. Dynamikområde vs. CI-center Østdansk CI-center Mean Std Dev N Minimum Maximum Vestdansk CI-center Mean Std Dev N Minimum Maximum CI-center vs. øvrige baggrundsvariable Der ses ligelig fordeling mellem kønnene på de to CIcentre, og der ses ikke forskel på implantationsøre mellem centrene. Ser man på sprogkode i hjemmets fordeling mellem centrene ses, at 29 børn fra Øst får dansk mod 2 børn fra Vest. Præcis samme antal børn får dansk med støttetegn, 43 børn fra Øst og 43 børn Vest. 7 børn fra Øst får tegnsprog i et eller andet omfang i hjemmet mod 4 børn fra Vest. I forhold til operationsalder ses, at Østdansk CI-center har opereret børn <8 måneder mod 5 børn fra Vestdansk CI-center. Øst har ligeledes flest børn i kategorien operation mellem 8-36 måneder, nemlig 34 børn fra Øst mod 25 børn fra Vest. Der ses ingen forskel i antal børn i operationsalderskategorien >36 måneder, 46 børn fra Øst og 48 børn fra Vest. Tabel 7.4 viser denne fordeling. Tabel 7.4. CI-center vs. operationsalder, Percent <8mdr 8-36mdr >36mdr Total Øst Vest Specialpæd Almen-pæd Total Køn vs. øvrige baggrunds variable Der ses ingen markant fordeling af data i forhold til køn og de øvrige baggrundsvariable operationsalder, hørealder, institution, sprogkode i hjemmet og implantationsøre. 7.6 MAP/dynamikområde vs. øvrige baggrundsvariable Formålet med at analysere CI-børnenes MAP er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem indstilling af MAP i processoren, baggrundsvariablene og testresultaterne. Ser man på det gennemsnitlige dynamikområde i db i forhold til baggrundsvariablene køn, implantationsøre, institutionsplacering, sprogkode i hjemmet og høre- og operationsalder, ses ingen markant fordeling af data. Der ses en lille forskel mellem Øst- og Vestdansk CI-center i forhold til dynamikområde, hvor Øst har et gennemsnit på 9. db og Vest.3 db. Tabel 7.6 viser fordelingen. Total

13 8 Resultater: Auditive tests I det følgende vil der være en gennemgang af resultaterne fra de auditive tests med fordeling af scoren sammenholdt med baggrundsvariablene. 8. Ling-test Formålet med Ling-testen er at afdække, hvorvidt CIbørnene har hørbarhed for talelyde, der dækker hele talespektret. Alle CI-børn udførte Ling-testen. Der er positive svar fra alle børn på nær ét barn, dvs. 67 ud af 68 børn kunne diskriminere alle Ling-lydene. Resultatet fra Ling-testen demonstrerer, at CI- børnene i nærværende studie har hørbarhed for fonemer, der dækker hele talespektret. På grund af det entydige re- Tabel 8.. CAP-niveauer Kan tale i telefon med kendt person Forstår samtale uden mundaflæsning Forstår velkendte dagligdagssætninger uden mundaflæsning Kan skelne mindst to forskellige sproglyde (f.eks.: [u:], [i:], [a:], [s], [t], [f], [m]) Genkender mindst fem forskellige lyde i omgivelserne (f.eks.: dørklokke, telefon) Reagerer på talelyde (f.eks.: kommer når man kalder, kigger op under en aktivitet) Reagerer på mindst fem forskellige lyde i omgivelserne Ingen opmærksomhed over for lyde i omgivelser eller stemmer sultat vil Ling-testen ikke blive anvendt i en videre statistisk analyse. 8.2 Capacity of Auditory Performance, CAP Formålet med CAP-vurderingen er at afdække CIbørnenes auditive niveau ved hjælp af en international anerkendt vurderingsskala. CAP-vurderingen udfyldes af forældrene på en otte-punktsskala. CAP er udfyldt for hele populationen og for alle tre hørealderskategorier. Tabel 8. viser de forskellige niveauer i CAP. Figur 8. viser frekvensfordelingen for de otte auditive niveauer. 75 (45 %) af CI-børnene vurderes til at kunne høre på niveau 7, som svarer til at kunne tale i telefon med en kendt person. Generelt må det siges, at populationen i dette studie klarer sig i den bedre ende af CAP-skalaen. 8.3 CAP-forståelsesniveauer For yderligere at kunne analysere data fra CAP-vurderingen defineres en indikatorvariabel i forhold til impressivt forståelsesniveau. De første fem niveauer (-4) defineres som værende på et ikke-forståelsesniveau og de sidste tre niveauer (5, 6 og 7) defineres til at være på forståelsesniveau. Figur 8.2 viser fordelingen af data i forhold til denne kategorisering. Figur 8.2 CAP - Forståelseskategorier Figur 8.2 CAP - Forståelseskategorier N = 68 CAP -4 (32) CAP 5-7 (36) 36 (8 %) af CI-børnene har et forståelsesniveau, hvor de som minimum forstår velkendte dagligdagssætninger uden mundaflæsning. 32 (9 %) CI-børn scorer fra niveau til 4. Tabel 8.2. CAP vs. CI-center Percent Øst Vest Total CAP CAP Total CAP vs. hørealder Når hørealder sammenholdes med CAP-score ses, at 8 børn med hørealder mellem 6-23 måneder ligger på niveau børn med hørealder måneder scorer på niveau -4 og 7 børn med hørealder >36 måneder ligger på niveau -4. I gruppen af højtscorende børn (CAP 5-7) ses et ligeligt antal af børn i hørealderskategorierne og 3. Tabel 8.3 viser fordelingen. Tabel 8.3. CAP vs. hørealder Percent 6-23mdr 24-36mdr > 36mdr Total CAP Figur 8. CAP - Frekvensfordeling Figur 8. CAP - Frekvensfordeling N = CAP vs. køn, operationsøre og CI-center 36 Af de 32 (8 børn, som %) har af et forståelsesniveau CI-børnene mellem har niveau et forståelsesniveau, -4, ses en helt ligelig fordeling mellem CAP drenge (6) og piger (6). Ser man på operationsøre, ses ligeledes ingen markant forskel. Af de 32 børn hvor de som minimum forstår velkendte dagligdagssætninger på niveau -4 er 8 børn opereret på højre øre, og 4 børn er opereret på venstre øre. Ser man på fordelingen af CAP-score uden i mundaflæsning. forhold til CI-center ses, at 32 af de (9 i alt 8 %) %, som CI-børn scorer på niveau 5-7, er 46 % fra Øst og 35 % fra Vest. Tabel 8.2 viser denne fordeling. Total scorer fra niveau til 4. Tabel 8.2. CAP vs. CI-center Percent Øst Vest Total 8.3. CAP vs. køn, operationsøre og CI-center CAP Af de 32 børn, 7.4 som.9 har 9.5 et forståelsesniveau mellem niveau -4, ses en helt ligelig fordeling mellem drenge CAP (6) og piger (6). Ser man på operationsøre, ses ligeledes Total ingen markant 9 78 forskel. 68 Af de 32 børn på niveau er 8 børn opereret på højre øre, og 4 børn er opereret på venstre øre. Ser man på fordelingen af CAP-score i forhold til CI-center ses, at af de i alt 8 35 %, som scorer på niveau 5-7, er 46 % fra Øst og 35 % fra Vest. Tabel 8.2 viser denne fordeling CAP vs. operationsalder CAP-score i forhold til operationsalder viser en interessant fordeling. Alle børn ( %) opereret under 8 måneder scorer på niveau børn opereret mellem 8-36 måneder scorer på niveau børn opereret efter 36 måneder scorer på niveau 5-7. Af fordelingen ses, at jo yngre operationsalder jo højere score på CAP, hvilket giver vigtig information om, at tidlig operation er en god indikator for den auditive udvikling. Tabel 8.4 viser denne fordeling. 75 (45 %) af CI-børnene vurderes til at kunne høre på niveau 7, som svarer til at kunne tale i telefon med en kendt person. Generelt må det siges, at populationen i dette studie klarer sig i den bedre ende af CAP-skalaen CAP-forståelsesniveauer For yderligere at kunne analysere data fra CAP-vurderingen defineres en indikatorvariabel i forhold til

14 Tabel 8.4. CAP vs. operationsalder Tabel 8.6. CAP vs. institution Percent <8mdr 8-36 mdr >36 mdr Total Percent CAP -4 CAP 5-7 Total CAP Specialpæd CAP Almenpæd Total Total CAP vs. sprogkode i hjemmet I forhold til kommunikationsmåde i hjemmet ses, at alle børn, som udelukkende får dansk i hjemmet, alle scorer på niveau ud af 86 børn, som får støttetegn i hjemmet, scorer på niveau ud af 3 børn, hvor der er tilstedeværelse af tegnsprog i hjemmet, scorer på niveau -4. Fordelingen peger på, at børn med dansk i hjemmet scorer højest i CAP. Tabel 8.5 viser fordelingen. Tabel 8.5. CAP vs. sprogkode i hjemmet CAP -4 dansk støtte tegnsprog Total CAP Total CAP vs. institutionsplacering Krydstabellering mellem CAP-scoren og de to institutionskategorier viser, at for de 67 børn, som er placeret i et alment pædagogisk tilbud, scorer 62 på niveau 5-7. Mens der for CI-børn, som scorer lavt (niveau -4) ses, at 27 ud af 32 er placeret i et specialpædagogisk tilbud. Der ses således en markant fordeling af data, som påviser, at børn placeret i et alment pædagogisk tilbud scorer højest. 26

15 9 Resultater: Kommu ni kative samt impressive og ekspressive sprogtests De kommunikative og sproglige tests af både impressiv og ekspressiv art er udført afhængigt af børnenes hørealder: Tait Videoanalyse: Test til evaluering af graden af auditiv integration i den præverbale kommunikative adfærd. Udført for alle hørealdre, N = 67. Et barn ønskede ikke at blive videofilmet. Speech Intelligibility Rating, SIR: Forældrevurderinger af barnets taletydelighed. Udført for alle børn, N = 68. Reynell impressiv del: Forståelse af dansk talesprog. Udført for børn med hørealder >24 måneder, N= 94. Sproglydstesten: Fonologisk test af hyppigt anvendte fonemer og fonemkonstellationer i det danske talesprog. Udført for børn med hørealder >36 måneder, N = 64. Viborgmaterialet: Test af aktivt ordforråd. Udført for børn med hørealder >36 måneder, N = 64. Alle scoringer i forhold til standardisering er foretaget i forhold til barnets hørealder og ikke i forhold til kronologisk alder. Dette er for at sikre, at barnet har haft en reel mulighed for at udvikle såvel perception og produktion af det danske talesprog. 9. Tait Videoanalyse Formålet med Tait Videoanalyse er at afdække i hvor høj grad CI-børnene har integreret den auditive sans fra CI, og i hvor høj grad den auditive sans anvendes kommunikativt. Tait Videoanalyse består af fem analyseparametre. De fem analyseparametre opgøres i procent og angiver graden af hver parameter i en given kommunikationssituation. De fem parametre er følgende:. Vokalisering 2. Tegn, mimik og gestus 3. Autonomi vocal 4. No Response 5. Non-looking-vocal-tur 9.. Vokalisering Vokalisering angiver, i hvilken grad barnet anvender stemme i kommunikationssituationen. Figur 9. viser fordelingen for populationen. 53 børn scorer maksimalt = % og demonstrerer derved, at de anvender stemme i alle turtagninger i den givne kommunikationssituation. Majoriteten af børnene scorer over 5 %-niveauet Tegn, mimik, gestus Tegn, mimik, gestus angiver, i hvilken grad barnet udelukkende anvender tegn i kommunikationen. Tegn-ture opgøres ikke, såfremt der er tilstedeværelse af vokalisering. Figur 9.2 viser fordelingen af tegn-ture. Figur 9. Vokalisering Figur 9. Vokalisering Figur 9.2 Tegn, mimik og gestus Figur 9.2 Tegn, mimik og gestus 6 N = 67 6 N = A n ta l i % i % 53 børn scorer maksimalt = % og demonstrerer derved, at de anvender stemme i alle turtagninger Majoriteten i af børn scorer under 5 %-niveauet, hvilket stemmer overens med graden af vokal-ture. den givne kommunikationssituation. Majoriteten af børnene scorer over 5 %-niveauet No response 9..2 Tegn, mimik, gestus Analyseparameteren No response angiver, i hvilken grad barnet ikke reagerer i en turtagningssituation 27 Tegn, mimik, gestus angiver, i hvilken grad barnet udelukkende anvender tegn i kommunikationen. i den givne kommunikationssituation. Figur 9.3 viser fordelingen. Tegn-ture opgøres ikke, såfremt der er tilstedeværelse af vokalisering. Figur 9.2 viser fordelingen af tegn-ture.

16 Majoriteten af børn scorer under 5 %-niveauet, hvilket stemmer overens med graden af vokal-ture No response Analyseparameteren No response angiver, i hvilken grad barnet ikke reagerer i en turtagningssituation i den givne kommunikationssituation. Figur 9.3 viser fordelingen. Alle børn scorer under 5 %-niveauet. Majoriteten af CI-børnene scorer %, hvilket er et positivt udtryk for at CI-børnene reagerer og forstår turtagningsprincippet i en kommunikationssituation. Kun ét barn har en score på 3 % No Response Autonomi Vocal Autonomi vocal angiver graden af barnets autonomi/ initiativ i kommunikationen, og viser hvorvidt barnet kan tilføje noget nyt til kommunikationen. Figur 9.4 viser fordelingen. Majoriteten af børnene scorer under 5 %- niveauet, hvilket vidner om, at CI-børnene i dette studie ikke er meget initiativrige i kommunikationen. Der er ikke et entydigt billede af, hvorfor CI-børnene ikke viser mere autonomi i kommunikationen, og da der ikke forefindes en normaliseret standard for Tait Videoanalyse, kan data ikke perspektiveres i forhold til en norm Non-looking-vocal-tur Graden af non-looking-vocal-ture demonstrerer, hvorvidt den auditive sans fra CI et er integreret i forhold til adækvat turtagning, når der udelukkende stimuleres med tale i en given kommunikationssituation. Non-looking-vocal-tur viser, hvorvidt barnet har behov for at støtte sig til visuelle stimuli i forhold til f.eks at mundaflæse den voksne i kommunikationen. Figur 9.5 viser fordelingen. Majoriteten af CI-børnene scorer over 5 %-niveauet, og demonstrerer således en høj grad af auditiv orientering i forhold til en given kommunikationssituation. Forholdsmæssigt flest CI-børn (37) scorer maximalt = %, og demonstrerer derved, at de er i stand til at anvende den auditive sans i kommunikationen i forhold til turtagning. Non-looking-vocal-tur vil blive anvendt i den videre statistiske analyse, da det er denne parameter i Tait Videoanalyse, som tydeligst viser graden af den auditive integration i kommunikationen. I den videre statistiske analyse defineres to kategorier ud fra 5 %-niveauet, dvs. score over eller under 5 % angivet som Under eller Over i tabellerne. Figur 9.6 viser fordelingen udfra denne indikator. Tal i parentes angiver antal børn i hver kategori. 5 CI-børn scorer under 5 % og 6 scorer over 5 % Non-looking-vocal-tur vs. køn, implantationsøre og CI-center Når score-fordelingen sammenholdes med børnenes køn, ses ingen forskel mellem drenge og piger. 26 piger og 25 drenge scorer under 5 %-niveauet. Der ses heller ingen nævneværdige forskelle i forhold til implantationsøre og CI-center Non-looking-vocal-tur vs. hørealder Ser man på hørealder vs. non-looking-vocal-tur ses, at jo højere hørealder jo større tendens til at præstere over 5 %-niveauet. Det ses, at i gruppen af højtscorende børn er 55 ud af 6 børn med en hørealder over 36 måneder. Tabel 9. viser denne fordeling. Tabel 9. Non-looking-vocal-tur vs. hørealder Percent Under Over Total 6-23 mdr mdr >36mdr Total Non-looking-vocal-tur vs. operationsalder Ser man på baggrundsvariablen Operationsalder vs score på non-looking-vocal-tur ses, at jo ældre man er på operationstidspunktet jo større tendens til at score under 5 %-niveauet. Ser man på børnene opereret under 8 måneder, ses, at ud af 5 scorer over 5 %-niveauet. Det ses igen, at børn opereret tidligt har gode vilkår for auditiv udvikling. Tabel 9.2 viser denne fordeling. Tabel 9.2. Non-looking-vocal-tur vs. operationsalder Percent Under Over Total <8 mdr mdr > 36mdr Total Non-looking-vocal-tur vs. sprogkoden i hjemmet Når non-looking-vocal-tur sammenholdes med sprogkoden i hjemmet ses, at langt de fleste børn (47), som Figur 9.3 No response Figur 9.3 No response Figur 9.4 Autonomi vocal Figur 9.4 Autonomi Figur 9.5 Non-looking-vocal-tur Figur 9.5 Non-looking-vocal-tur Figur 9.6 Non-looking-vocal-tur 5 %-indikator Figur 9.6 Non-looking-vocal-tur 5 %-indikator 4 N = 67 6 N = 67 4 N = N = i % i % i % 2 Under 5% (5) Over 5% (6) Alle børn scorer under 5 %-niveauet. Majoriteten af CI-børnene scorer %, hvilket er et positivt Majoriteten af børnene scorer under 5 %- niveauet, hvilket vidner om, at CI-børnene i dette studie ikke udtryk for at CI-børnene reagerer og forstår turtagningsprincippet i en kommunikationssituation. er meget Kun ét initiativrige i kommunikationen. Der er ikke et entydigt billede af, hvorfor CI-børnene ikke barn har en score på 3 % No Response. viser mere autonomi i kommunikationen, og da der ikke forefindes en normaliseret standard for Tait 28 Videoanalyse, kan data ikke perspektiveres i forhold til en norm. kommunikationen i forhold til turtagning. Non-looking-vocal-tur vil blive anvendt i den videre Autonomi Vocal Autonomi vocal angiver graden af barnets autonomi/initiativ i kommunikationen, og viser hvorvidt 9..5 Non-looking-vocal-tur barnet kan tilføje noget nyt til kommunikationen. Figur 9.4 viser fordelingen. Graden af non-looking-vocal-ture demonstrerer, hvorvidt den auditive sans fra CI et er integreret i forhold til adækvat turtagning, når der udelukkende stimuleres med tale i en given Majoriteten af CI-børnene scorer over 5 %-niveauet, og demonstrerer således en høj grad af 5 auditiv CI-børn scorer under 5 % og 6 scorer over 5 %. orientering i forhold til en given kommunikationssituation. Forholdsmæssigt flest CI-børn (37) scorer maximalt = %, og demonstrerer derved, at de er i stand til at anvende den auditive sans i Non-looking-vocal-tur vs. køn, implantationsøre og CI-center Når score-fordelingen sammenholdes med børnenes køn, ses ingen forskel mellem drenge og piger. 26 statistiske analyse, da det er denne parameter i Tait Videoanalyse, som tydeligst viser graden piger af den og 25 drenge scorer under 5 %-niveauet. Der ses heller ingen nævneværdige forskelle i forhold til auditive integration i kommunikationen. I den videre statistiske analyse defineres to kategorier implantationsøre ud fra 5 og CI-center. %-niveauet, dvs. score over eller under 5 % angivet som Under eller Over i tabellerne. Figur 9.6 viser fordelingen udfra denne indikator. Tal i parentes angiver antal børn i hver kategori Non-looking-vocal-tur vs. hørealder

17 udelukkende får dansk i hjemmet, scorer over 5 %- niveauet, hvorimod flest børn (2), som får tegnsprog i et eller andet omfang, scorer under 5 % niveauet. Tabel 9.3 viser denne fordeling. Tabel 9.3. Sprogkode i hjemmet vs. non-looking-vocal-tur Percent Under Over Total Tegnsprog Støttetegn Dansk Total Non-looking-vocal-tur vs. institutionsplacering Ved krydstabellering mellem høj score på videoanalysen og institutionsplaceringen ses, at for CI-børn, som scorer under 5 %, er 4 ud af 5 placeret i en specialpædagogisk foranstaltning. For børn, som er placeret i en almen pædagogisk foranstaltning, scorer 56 ud af 67 over 5 %, og det ses, at forholdsmæssigt flest børn, som er placeret i et alment pædagogisk tilbud, scorer højt. Tabel 9.4. Non-looking-vocal-tur vs. institutionsplacering Percent Under Over Total Specialpæd Almenpæd Total Speech Intelligibility Rating, SIR Formålet med SIR-vurderingen er at afdække eventuelle sammenhænge mellem CI-børnenes taletydelighed i forhold til baggrundsvariablene og de øvrige testresultater. SIR er udfyldt af forældrene for hele populationen. SIR giver en vurdering af barnets ekspressive sammenhængende tale på en fempunktsskala. Tabel 9.5 viser de fem niveauer. Flest af CI-børnene (5) scorer maximalt på niveau 5, og 7 børn scorer minimalt på niveau. Figur 9.7 angiver frekvensfordelingen for de fem niveauer. Tal i parentes angiver antal af børn placeret på det pågældende niveau. Som med CAP-testen redefineres en ny indikatorvariabel i forhold til, om barnets ekspressive tale er forstå- elig eller ej. SIR-niveauerne 3, 4, og 5 defineres som forståelig tale og SIR-niveauerne og 2 som ikke-forståelig tale. Figur 9.8 viser denne kategorisering. 6 børn (69 %) vurderes til som minimum at kunne forstås af en lytter, som koncentrerer sig, mundaflæser barnet, og ved hvad der tales om. 52 børn (3 %) har enten tegnsprog som primær kommunikationsform eller har begyndende produktion af forståelige ord. Denne indikatorvariabel anvendes i den videre statistiske analyse SIR vs. køn, implantationsøre og CI-center Forholdsmæssigt vurderes flest piger til at score på et taleforståeligt niveau ud fra SIR-testen, 67 piger mod 49 drenge. Der ses ingen markant fordeling af data Figur 9.7 SIR - Frekvensfordeling for fem niveauer Figur 9.7 SIR - Frekvensfordeling for fem niveauer A ntal Figur ikke-forståelig 9.8 SIR tale. - Figur Taleforståelseskategorier 9.8 viser denne kategorisering. Figur 9.8 SIR - Taleforståelseskategorier N = 68 ( 7) 2 (35) 3 ( 22) 3 ( 49) 5 (5) Som med CAP-testen redefineres en ny indikatorvariabel i forhold til, om barnets ekspressive tale er forståelig eller ej. SIR-niveauerne 3, 4, og 5 defineres som forståelig tale og SIR-niveauerne og 2 som mellem SIR-testen og implantationsøre. Ser man på fordelingen mellem de to CI-centre ses, at et ligeligt antal børn klarer sig på et ikke-forståeligt niveau, nemlig 26 børn fra henholdsvis Øst og Vest SIR vs. hørealder Krydstabellering mellem hørealder og SIR viser, at jo længere tid barnet har hørt med CI (hørealder >36 mdr.) jo mere forståelig og tydelig vurderes talen at være. Tabel 9.6 viser denne fordeling. Tabel 9.6 SIR vs. hørealder Percent >36 Total SIR SIR Total SIR vs. operationsalder Ved krydstabellering af operationsalder vs. SIR ses ikke så tydelig en fordeling som CAP vs. operationsalder. Dog scorer 9 ud af 5 børn opereret <8 måneder på niveau 3, 4 eller 5, og flest børn (26) opereret >36 måneder gamle scorer på niveau og 2. Tabel 9.7 viser fordelingen Tabel 9.7. SIR vs. operationsalder Tabel 9.5. SIR-niveauer 5 Sammenhængende tale kan forstås af alle, der lytter til barnet, i alle dagligdags situationer. 4 Sammenhængende tale kan forstås af en lytter, der har erfaring med at lytte til døvepræget tale. 3 Sammenhængende tale kan forstås af en lytter, som koncentrerer sig, mundaflæser barnet og ved, hvad der tales om. 2 Sammenhængende tale er uforståelig. Man kan begynde at forstå enkelte ord, når man ved, A n ta l N = 68 Percent < >36 Total SIR SIR hvad der tales om, og når man kan mundaflæse barnet. Barnets primære kommunikation kan være tegnsprog. Gestus og kropssprog. Barnet anvender også lyd. SIR -2 (52) SIR 3-5 (6) Total børn (69 %) vurderes til som minimum at kunne forstås af en lytter, som koncentrerer sig, mundaflæser barnet, og ved hvad der tales om. 52 børn (3 %) har enten tegnsprog som primær kommunikationsform eller har begyndende produktion af forståelige ord. Denne indikatorvariabel anvendes i den videre statistiske analyse SIR vs. køn, implantationsøre og CI-center Forholdsmæssigt vurderes flest piger til at score på et taleforståeligt niveau ud fra SIR-testen, 67 piger mod 49 drenge. Der ses ingen markant fordeling af data mellem SIR-testen og implantationsøre. Ser man på fordelingen mellem de to CI-centre ses, at et ligeligt antal børn klarer sig på et ikke-forståeligt niveau, nemlig 26 børn fra henholdsvis Øst og Vest. 3 3

18 9.2.4 SIR vs. sprogkode i hjemmet Ser man på fordelingen af populationens score på SIR i forhold til sprogkode i hjemmet, ses igen en tydelig fordeling i forhold til, at de børn, som får dansk i hjemmet, scorer på niveau 3, 4 eller 5 i SIR-testen, og flest børn (8), som får tegnsprog i et eller andet omfang i hjemmet, scorer på niveau og børn, som får støttetegn, scorer på niveau -2. Børn, som får dansk talesprog i hjemmet, vurderes til at tale tydeligere end børn, hvor der er støttetegn eller tegnsprog. Tabel 9.8 viser fordelingen. scorer på niveau 3-5. For børn placeret i et specialpædagogisk tilbud gælder, at 35 ud af scorer lavt på niveau -2. Forholdsmæssigt flest børn i almene pædagogiske tilbud vurderes til at have en forståelig tale. Tabel 9.9 SIR vs. institutionsplacering Percent SIR -2 SIR 3-5 Total Special Linien viser standarden for normalthørende børns sprogforståelsesniveau. Således ses f.eks., at to CI-børn med hørealder på seks år scorer på et tre-årigt barns forståelsesniveau. For videre statistisk analyse defineres en diskret version i form af to kategorier i forhold til, om børnene placeres under eller over normscoren. Figur 9. viser fordelingen for populationen i forhold til denne kategorisering. Populationen deler sig i to grupper. 45 børn (48 %) placeres i gruppen under normen og 49 børn (52 %) placeres i gruppen over normen. Tabel 9.. Reynell vs. køn Percent Piger Drenge Total Under Over Total Tabel 9.8. SIR vs. sprogkode i hjemmet Percent Dansk Støtte Tegnsprog Total SIR SIR Total SIR vs. institutionsplacering Krydstabellering mellem SIR-scoren og institutionsplaceringen viser, at for 67 CI-børn, som er placeret i et alment pædagogisk tilbud, gælder det, at 5 af dem Almen Total Reynell impressiv sprogforståelse Reynell er en test til fastlæggelse af barnets impressive sprogforståelse. Reynell-testen er udført for børn med en hørealder større end 24 måneder, dvs. 94 børn. n for Reynell sammenholdes med standardiseringen fra normalthørende børn, som fastlægges fra 2 år. Aldersnormen sammenlignes med CI-børnenes hørealder. Den maximale score for Reynell-testen er 7 år. Figur 9.9 viser denne fordeling Reynell vs. køn, implantationsøre og CI-center Ser man på fordelingen af pigers og drenges score i forhold til normen ses, at flest piger scorer i kategorien over normen, 32 piger mod 7 drenge. 28 drenge scorer under normen mod 7 piger. Tabel 9. viser fordelingen. Figur 9. Reynell - Diskret version Figur 9. Reynell - Diskret version N = 94 Der ses ingen forskelle mellem implantationsøre og Reynell-scoren. Ser man på krydstabellering mellem Reynell-score og CI-centre ses, at flere CI-børn i Østdanmark (28) end i Vestdanmark (2) scorer over normen. Ligeledes ses, at 27 CI-børn fra Vest ligger under normen mod 8 CI-børn fra Øst. Tabel 9. viser denne fordeling. Tabel 9.. Reynell vs. CI-center Percent Øst Vest Total Under Over Figur 9.9 Reynell Frekvensfordeling N = 94 Figur 9.9 Reynell Frekvensfordeling Under normen (45) Over normen ( 49) Total in year Hearing age in year months: 3 >= 36 months: 64 Populationen deler sig i to grupper. 45 børn (48 %) placeres i gruppen under normen og 49 børn (52 %) placeres i gruppen over normen Reynell vs. køn, implantationsøre og CI-center Ser man på fordelingen af pigers og drenges score i forhold til normen ses, at flest piger scorer i kategorien over normen, 32 piger mod 7 drenge. 28 drenge scorer under normen mod 7 piger. Tabel 9. viser fordelingen. Tabel 9.. Reynell vs. køn piger drenge Total Percent Under Over Total Der ses ingen forskelle mellem implantationsøre og Reynell-scoren. Ser man på krydstabellering mellem Reynell-score og CI-centre ses, at flere CI-børn i Østdanmark (28) end i Vestdanmark (2) scorer over Linien viser standarden for normalthørende børns sprogforståelsesniveau. Således ses f.eks., at to CIbørn med hørealder på seks år scorer på et tre-årigt barns forståelsesniveau. For videre statistisk analyse defineres en diskret version i form af to kategorier i forhold til, om børnene placeres under eller over normscoren. Figur 9. viser fordelingen for populationen i forhold til denne kategorisering

19 9.4. Viborgmaterialet vs. køn, implantationsøre og CI-center. Når ordforrådsscoren sammenholdes med CI-børnenes køn ses, at markant flest piger klarer sig bedst og placerer sig i gruppe 3 blandt de øverste 25 %. Tabel 9.5 viser fordelingen Reynell vs. hørealder og operationsalder Hørealderskategorien 6-23 måneder er ikke indbefattet i frekvensberegningen, da Reynell-testens standardisering starter ved 2 år. Der ses ingen tydelige fordelinger af data i forhold til placering over eller under normen i forhold til hørealderskategorierne 2 og 3. 4 børn af i alt 3 med hørealder måneder placerer sig under normen, og 3 børn af i alt 64 med hørealder >36 måneder placerer sig ligeledes under normen. Populationen deler sig næsten ligeligt i forhold til normen uagtet hørealder. Ser man på frekvensfordelingen for Reynell-score i forhold til operationsalder ses, at alle børn opereret <8 måneder scorer over normen, og det ses, at flest børn opereret >36 måneder scorer under normen. For børn opereret mellem 8 og 36 måneder er fordelingen stort set ligelig. Fordelingen peger på, at jo tidligere børnene opereres med CI jo bedre ses deres impressive sprogforståelsesniveau at være. Tabel 9.2 viser fordelingen. Tabel 9.2. Reynell vs. operationsalder Percent <8 mdr 8-36mdr >36 mdr Total Under Over Total Reynell vs. sprogkode i hjemmet Når Reynell-scoren i forhold til under eller over normen sammenholdes med sprogkode i hjemmet, ses en tydelig fordeling af data i forhold til, at CI-børn, som får dansk hjemme, scorer over normen og CI-børn, som får støttetegn og tegnsprog i et eller andet omfang, scorer under normen. Der ses således en sammenhæng mellem, at de børn som får dansk hjemme, scorer højt i forhold til impressiv sprogforståelse. Tabel 9.3 viser fordelingen. Tabel 9.3. Reynell vs. sprogkode i hjemmet Percent Dansk Støtte Tegnsprog Total Under Over Total Reynell vs. institutionsplacering Ved krydstabellering mellem Reynell-scoren og institutionsplaceringen ses, at for de i alt 49 børn, som scorer over normen, er 3 placeret i et alment pædagogisk tilbud. Tilsvarende ses, at for de i alt 45 børn, som scorer under normen, er 38 placeret i et specialpædagogisk tilbud. Der ses således en markant fordeling af data i forhold til impressiv sprogforståelse og institutionsplaceringen, hvor de fleste børn, som scorer over normen, er placeret i et alment pædagogisk tilbud. Tabel 9.4. Reynell vs. institutionsplacering Percent Under Over Total Special Almen Total Viborgmaterialet Aktivt ordforråd Viborgmaterialet er en test for aktivt ordforråd med en dansk standardisering. Den er udført for CI-børn med en hørealder på mindst 36 måneder. Som ved de øvrige tests med en aldersnormsvurdering er scoren beregnet udfra barnets hørealder sammenholdt med aldersnormen. n for Viborgmaterielet inddeles i tre kategorier: = nederste 25 %, 2 = midterste 5 %, 3 = øverste 25 %. Figur 9. viser fordelingen. Det ses af figur 9., at 23 CI-børn (36 %) scorer blandt de nederste 25 %, fem CI-børn (8 %) scorer blandt de midterste 5 % og 36 CI-børn (56 %) scorer blandt de øverste 25 %. Generelt kan populationen beskrives som bestående af to grupper, en god og en dårlig gruppe i forhold til at have et ordforråd svarende til hørealder. Det er markant, at så få børn placerer sig i den midterste gruppe Viborgmaterialet vs. køn, implantationsøre og 34 ordforråd svarende til hørealder. Det er markant, at så få børn placerer sig i den midterste gruppe. 35 CI-center. Når ordforrådsscoren sammenholdes med CI-børnenes køn ses, at markant flest piger klarer sig bedst og placerer sig i gruppe 3 blandt de øverste 25 %. Tabel 9.5 viser fordelingen. Tabel 9.5. Viborgmaterialet vs. køn Percent Piger Drenge Total Neder.25% Midter.5% Øver. 25% Total Figur 9. Viborgmaterialet - Ordforrådsscore Figur 9. Viborgmaterialet - Ordforrådsscore A n tal N = 64 Nederste 25% (23) Midterste 5% (5) Øverste 25% (36) score Der ses ingen forskel på ordforrådsscoren i forhold til implantationsøre. Ser man derimod på scoren mellem de to CI-centre ses, at flest børn (8) fra Vest placeres blandt de nederste 25 % mod fem børn fra Øst. Tabel 9.6 viser fordelingen. Tabel 9.6. Viborgmaterialet vs. CI-centre Det ses af figur 9., at 23 CI-børn (36 %) scorer blandt de nederste 25 %, fem CI-børn (8 %) scorer blandt de midterste 5 % og 36 CI-børn (56 %) scorer blandt de øverste 25 %. Generelt kan populationen beskrives som bestående af to grupper, en god og en dårlig gruppe i forhold til at have et Percent Øst Vest Total Neder.25% Midter.5% Øver. 25% Total Viborgmaterialet vs. høre- og operationsalder På grund af standardiseringen for Viborgmaterialet, som starter ved tre år, er der ikke data for CI-børn med hørealder under 36 måneder. I forhold til operationsalder ses, at ingen børn opereret under 8 måneder scorer blandt de nederste 25 %. børn opereret fra 8-36 måneder og 2 børn opereret over 36 måneder placeres blandt de nederste 25 %. Dette viser en tydelig fordeling af data i forhold til lav operationsalder og god sproglig udvikling med hensyn til ordforråd. Tabel 9.7 viser fordelingen.

20 vokaler (V), konsonant + vokal (CV), vokal + konsonant (VC), konsonant + konsonant + vokal (CCV), s + konsonant (SC), s+ konsonant + konsonant (SCC), vokal + konsonant + konsonant (VCC) og Finaler/endelser. De næste otte figurer viser fordelingen af scoren for de otte fonemgrupper. Figur 9.2 Vokaler (V). Mean: 2.6 Tabel 9.7 Viborgmaterialet vs. operationsalder Percent <8 mdr 8-36mdr >36 mdr Total Neder.25% Midter.5% Øver. 25% Viborgmaterialet vs. institutionsplacering Krydstabellering mellem ordforråd og institutionsplaceringen påviser, at for de 25 børn, som er placeret i et alment pædagogisk tilbud, scorer 2 af dem blandt de øverste 25 %. Modsvarende ses, at for de 39 børn som er placeret i et specialpædagogisk tilbud, scorer 9 af dem blandt de nederste 25 %. Der ses således en markant fordeling af data mellem scoren fra Viborgmaterialet og institutionsplaceringen. Tabel 9.9 viser fordelingen N = Figur 9.2 Vokaler (V). Mean: Tabel 9.9. Institution vs. Viborgmaterialet Total Percent Neder. 25% Midter.5% Øver. 25% Total Figur 9.3 Konsonant (C) + vokal (V). Mean: Viborgmaterialet vs. sprogkode i hjemmet Ser man på fordelingen af ordforrådsscore i forhold til hvilken sprogkode, der anvendes i hjemmet, ses, at langt de fleste af de børn (2), som får dansk hjemme, placerer sig blandt de øverste 25 %. Ingen af de børn, som får tegnsprog i et eller andet omfang hjemme, scorer blandt de øverste 25 %. Otte ud af ni børn med tegnsprog hjemme placeres blandt de nederste 25 %. Fordelingen af børn, som får støttetegn, er nogenlunde ligelig, 4 børn blandt de nederste 25 % og 5 børn blandt de øverste 25 %. Tabel 9.8 viser fordelingen. Tabel 9.8. Viborgmaterialet vs. sprogkode i hjemmet Percent Dansk Støtte Tegnsprog Total Neder. 25% Midter.5% Øver. 25% Total Special Almen Total Sproglydstesten - fonologisk test Sproglydstesten er en fonologisk test af hyppigt anvendte fonemer og fonemkonstellationer i det danske talesprog. Der testes for i alt 9 forskellige fonemer og fonemkonstellationer i det danske talesprog, og der scores kun for antal af korrekt udtalte fonemer og fonemkonstellationer. Testen udføres på børn med en hørealder på mindst 36 måneder. Der scores antal af korrekt udtale af otte forskellige fonemgrupper: vokaler (V), konsonant + vokal (CV), vokal + konsonant (VC), konsonant + konsonant + vokal (CCV), s + konsonant (SC), s + konsonant + konsonant (SCC), vokal + konsonant + konsonant (VCC) og Finaler/endelser. De næste otte figurer viser fordelingen af scoren for de otte fonemgrupper. Det ses af figur 9.2, at stort set alle CI-børnene kan udtale vokalerne korrekt. CV og VC (figur 9.3 og 9.4) viser ligeledes en høj gennemsnitlig score. Finale fonemkonstellationer (figur 9.9) ser heller ikke ud til at volde store fonologiske vanskeligheder for CI-bør- Figur 9.3 Konsonant (C) + vokal (V). Mean: N = N = Figur 9.4 Vokal (V) + konsonant (C). Mean: 9.36 Figur 9.4 Vokal (V) + konsonant (C). Mean: N = N = Figur 9.3 Konsonant (C) + vokal (V). Mean: 2.9 Figur 9.4 Vokal (V) + konsonant (C). Mean: 9.36 nene. Fonemkonstellationer med dobbelt konsonant

Danske børn med cochlear implant / 2

Danske børn med cochlear implant / 2 Danske børn med cochlear implant / 2 Undersøgelse af forældres overvejelser, erfaringer og valg Udarbejdet af Anne Tortzen AtZ Kommunikation og Danske børn med cochlear implant / 2 Undersøgelse af forældres

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Svar på indlæg vedrørende kritisk læsning af artiklen Significant regional differences in

Svar på indlæg vedrørende kritisk læsning af artiklen Significant regional differences in Svar på indlæg vedrørende kritisk læsning af artiklen Significant regional differences in Denmark in outcome after cochlear implants in children. Danish Medical Journal, 59 (5), 1-5. Forfattere 1. Audiologopæd

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

TALEPÆDAGOGEN. CI-børn MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE- OG HØREPÆDAGOGER I FOLKESKOLEN. Årgang 24 September 2003 Nummer 3

TALEPÆDAGOGEN. CI-børn MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE- OG HØREPÆDAGOGER I FOLKESKOLEN. Årgang 24 September 2003 Nummer 3 MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE- OG HØREPÆDAGOGER I FOLKESKOLEN Årgang 24 September 2003 Nummer 3 CI-børn Artikel CI-børn Af Helle Aagaard og Lone Percy-Smith Monitorering af den auditive integration

Læs mere

Cochlear Implant til børn en medicinsk og pædagogisk udfordring Af Birgitte Franck

Cochlear Implant til børn en medicinsk og pædagogisk udfordring Af Birgitte Franck Cochlear Implant til børn en medicinsk og pædagogisk udfordring Af Birgitte Franck I Danish Medical Journal maj 2012 kan man læse, at der ud fra nye undersøgelser af børn med Cochlear Implant (CI), stadigvæk

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Formandens beretning 2006/2007

Formandens beretning 2006/2007 Formandens beretning 2006/2007 Af Anne Mose, formand Så står vi her igen og det er tid til at se tilbage på, hvad det sidste år har bragt. Det har været et travlt år for decibel. Vi har længe ønsket at

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Cochlear Implant Viden og fremtidsperspektiver 2008. Af Mette Røhrmann Bau

Cochlear Implant Viden og fremtidsperspektiver 2008. Af Mette Røhrmann Bau Cochlear Implant Viden og fremtidsperspektiver 2008 Af Mette Røhrmann Bau Fremlæggelse af ny forskning og viden på Cochlear Implant området er en tilbagevendende begivenhed på internationale konferencer.

Læs mere

Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU).

Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). Juni/2. oktober 2009 Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). Martin D. Munk og Peter Skov Olsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Centre for Mobility Research 1 Resumé Rapporten

Læs mere

BETYDNINGEN AF EN RÆKKE FAKTORER FOR DØVFØDTE BØRN MED CI

BETYDNINGEN AF EN RÆKKE FAKTORER FOR DØVFØDTE BØRN MED CI NOTAT BETYDNINGEN AF EN RÆKKE FAKTORER FOR DØVFØDTE BØRN MED CI STEEN BENGTSSON LENA BECH LARSEN KØBENHAVN 2014 BETYDNINGEN AF EN RÆKKE FAKTORER FOR DØVFØDTE BØRN MED CI Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 5. Nordiske

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Det Danske APD test-batteri.

Det Danske APD test-batteri. Det Danske APD test-batteri. Indholdsfortegnelse CD indhold...1 Introduktion... 2 Filtered words... 3 Figure ground...4 Competing words...5 Dichotic digits...6 Duration pattern... 7 Gaps in Noise. (GIN)...8

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Svar på spørgsmål 217 (Alm. del): 20-06-2013 I brev af 23. maj 2013 har udvalget stillet social- og integrationsministeren og mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 217 (Alm. del): 20-06-2013 I brev af 23. maj 2013 har udvalget stillet social- og integrationsministeren og mig følgende spørgsmål: Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Cochlear implant til børn

Cochlear implant til børn Gentofte Hospital Øre-næse-halskirurgisk og audiologisk Klinik Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup Cochlear implant til børn Formålet med Cochlear Implant (CI) CI er en anerkendt behandlingsform for døve og

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar:, svarprocent: 2% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

CI-unges trivsel og uddannelse. Gennemført af Rådgivende Sociologer med støtte fra Sygekassernes Helsefond 2013 (bevillingsnummer 2012A615)

CI-unges trivsel og uddannelse. Gennemført af Rådgivende Sociologer med støtte fra Sygekassernes Helsefond 2013 (bevillingsnummer 2012A615) CI-unges trivsel og uddannelse Gennemført af Rådgivende Sociologer med støtte fra Sygekassernes Helsefond 2013 (bevillingsnummer 2012A615) 2013 1 Indledning CI-unges trivsel og uddannelse Rapporten er

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE BRUGERTILFREDHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUD, SKOLE (FORÆLDRE OG ELEVER), FO, KLUB OG UNGDOMSSKOLE (ELEVER) MARTS 2015

GRIBSKOV KOMMUNE BRUGERTILFREDHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUD, SKOLE (FORÆLDRE OG ELEVER), FO, KLUB OG UNGDOMSSKOLE (ELEVER) MARTS 2015 GRIBSKOV KOMMUNE BRUGERTILFREDHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUD, SKOLE (FORÆLDRE OG ELEVER), FO, KLUB OG UNGDOMSSKOLE (ELEVER) MARTS 2015 111 INDHOLD 01. Introduktion 3 02. Svarprocent og sammenfatning 6 03.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

bel LANDSFORENINGEN FOR BØRN MED COCHLEAR IMPLANT Juni 2008 11. årgang Nummer 1

bel LANDSFORENINGEN FOR BØRN MED COCHLEAR IMPLANT Juni 2008 11. årgang Nummer 1 bel LANDSFORENINGEN FOR BØRN MED COCHLEAR IMPLANT Juni 2008 11. årgang Nummer 1 2 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL Fra formanden... Af Anne Mose Sommeren er over os og generalforsamlingen er vel overstået, en

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Vi undrer os En kommentar om det nordiske syn på børnegruppen med CI.

Vi undrer os En kommentar om det nordiske syn på børnegruppen med CI. Vi er tre forældre til børn med CI, der i arbejdssammenhæng har deltaget i NAS-konferencen på Island, juni 2008. Jesper, far til Laura på snart 11 år, der har haft CI i 8 år, uddannet audiologiassistent

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Phonic Ear A/S Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf.: 39177101 mail@phonicear.dk www.phonicear.dk. 921-35-901-00 /Rev. A 0409

Phonic Ear A/S Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf.: 39177101 mail@phonicear.dk www.phonicear.dk. 921-35-901-00 /Rev. A 0409 Phonic Ear A/S Phonic Ear er et danskejet selskab i William Demant Holding A/S. Koncernen har over 100 års erfaring inden for høre- og lydområdet og består af en række internationalt orienterede virksomheder,

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Skema En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Sarah W. Blackstone, Ph.D. Mary Hunt Berg, Ph.D. Dansk oversættelse Foto af lærer og elever

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling i forhold til

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2012

TRIVSELSRAPPORT 2012 TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Oversigt over +ng jeg tager op:

Oversigt over +ng jeg tager op: Oversigt over +ng jeg tager op: BØRN CI revolu+onen Men gruppen af børn har stadig handicap Og børnene bliver anderledes end andre børn VOKSNE To grupper: Døve og døvblevne Har ikke fysiske, men mange

Læs mere

KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET

KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET rtitel skal rsaler) og denfor de rå linjer. ælges e til itlen står i rverne når de end de rmen. KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET Billedet, de sort + en fa dække hele billedfelt. CASTBERGGÅRD

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Skolerapport Askov-Malt

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Skolerapport Askov-Malt Dagtilbud og Skole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport Askov-Malt Side 1 ud af 14 sider BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i skoler Vejen 2015 Askov-Malt Skole Antal beelser:

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere