Vejledning. Indsats ved uheld med elkøretøjer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. Indsats ved uheld med elkøretøjer"

Transkript

1 Vejledning Indsats ved uheld med elkøretøjer

2 Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer Indhold Side Baggrund 3 De forskellige typer elkøretøjer 3 Elkøretøj 4 Hybridkøretøj 5 Plugin hybridkøretøj 6 Brintkøretøj 7 Den overordnede indsats 8 Ved brand 8 Ved frigørelse 9 Ved bugsering 14 Egne notater 15 Kildehenvisninger og andre materialer 16 Beredskabsstyrelsen

3 Baggrund De første masseproducerede elkøretøjer blev introduceret i Danmark i starten af 2011, og antallet af elkøretøjer på vejene forventes at stige betydeligt fra Det er nødvendigt, at redningsberedskabets personel er bekendt med elkøretøjers særlige egenskaber, så der kan gennemføres en forsvarlig indsats, når køretøjerne involveres i uheld. Denne vejledning er tænkt som en støtte til mandskabet og lederne på skadestedet i deres håndtering af denne form for uheld. De forskellige typer elkøretøjer Der findes en del forskellige typer elkøretøjer på markedet i dag. Køretøjer, som drives helt eller delvist af en elektrisk motor, kan deles op i følgende overordnede kategorier: 1. Elkøretøj 2. Hybridkøretøj 3. Plugin hybridkøretøj 4. Brintkøretøj Fælles for disse typer køretøjer er, at der er strømførende komponenter som batterier og ledninger i køretøjet, som har væsentlig større spændinger, end redningsmandskabet typisk er vant til. Mandskabet skal så vidt muligt undgå at arbejde med eller have kontakt med disse komponenter og ledninger med høje spændinger. Teknologisk Institut har anbefalet, at hvis kontakt eller arbejde med de elektriske komponenter i situationen vurderes nødvendigt, så skal mandskabet bruge isoleret værktøj, der er godkendt til spændinger på op til 1000 volt. Desuden skal der anvendes personlige værnemidler, som beskyttelsesbriller og gummihandsker ved eventuel kontakt med de elektriske komponenter i bilen. Et eksempel på et sæt isoleret værktøj til venstre med kraftige gummihandsker og beskyttelsesskærm til højre. I elkøretøjer anvendes der skiltning som advarer mandskabet mod faren for elektrisk stød. Denne skiltning er synlig alle de steder i bilen, hvor der er fare for at komme i kontakt med de høje spændinger fra driftsbatteriet. 3

4 Elfare skiltningen som advarer mod elektriske høje spændinger. 1. Elkøretøj et køretøj med et stort og kraftigt batteri og en eller flere elmotorer til fremdrift. Batteriet kan levere spænding på helt op til 700 volt. Bilen skal oplades fra en stikkontakt eller særlig ladestander, hvorefter den bruger strømmen fra batteriet til driften af køretøjet. Eksempler på elkøretøjer er: Renault Fluence, Nissan Leaf, Volvo C30 electric, Tesla og Mitsubishi i-miev / Citroën C-Zero / Peugeot ion samt Mega og Modec lastbiler. Nogle biler er ombygget fra benzinbiler, fx Citroën C1 og Fiat Micro-Vett. Kendetegn På et elkøretøj vil der typisk være logoer, som tydeligt indikerer, at bilen drives frem af elektricitet. Eksempelvis bruges logoer som: All-Electric, Full-Electric, Electric, Zero-Emission (Z.E.), Leaf, drive osv. Et elkøretøj har ingen udstødningsrør. Ladestikket vil typisk være anbragt bag et traditionelt tankdæksel. Ladestik kan også findes foran eller bag på elkøretøjet. Eksempler på logoer som anvendes på elkøretøjer her fra Peugeot ion. Instrumenteringen i et elkøretøj vil altid indeholde en måler, som på en eller anden måde indikerer reststrøm på batteriet. Måleren er typisk placeret synligt på instrumentbrættet, hvor for eksempel en omdrejningstæller eller tankmåler normalt er placeret. Den indikerer restkilometer, en procentvisning af reststrøm eller en form for spænding. 4

5 Et eksempel på instrumenteringen i et elkøretøj. Elbiler står til opladning ved en særlig ladestander eller fra stikkontakt ved hjemmet. 2. Hybridkøretøj et køretøj med et forholdsvist lille batteri og en elmotor til supplering af bilens fremdrift. Køretøjet har en forbrændingsmotor til primær fremdrift. Batteriet kan ikke oplades fra stikkontakt, men oplades af bilens generator. Bilerne har normal benzinpåfyldning og ingen ladestik. F. eks. Toyota Prius, Toyota Auris og Honda Insight. Desuden findes der enkelte hybridbusser. Toyota Auris Hybrid. Kendetegn Hybridkøretøjer kendetegnes typisk ved at have ordet hybrid i logoet bagerst eller forrest på bilen. De kan også kendes ved, at der i motorrummet ses en mindre forbrændingsmotor og en elmotor lagt ved siden af hinanden. 5

6 Logo fra hybridkøretøj. Instrumenteringen i hybridkøretøjer består ofte af en skærm eller måler, som indikerer fordelingen af, hvorfra køretøjet henter sin kraft til fremdrift. Instrumenter i hybridkøretøjer, med den store kraftfordelingsskærm typisk placeret centralt i instrumentbordet. Dette eksempel er fra en Toyota Prius. 3. Plugin hybridkøretøj et hybridkøretøj med batteri, der kan oplades fra en stikkontakt eller særlig ladestander. Batteriet er væsentligt større og kraftigere end hybridkøretøjets, men typisk mindre end elkøretøjets. Bilen kan drives frem af enten elmotor eller af forbrændingsmotor eller af begge kombineret. Eksempler på denne type køretøj er Opel Ampera og Toyota Prius Plugin. Opel Ampera plugin hybridkøretøj med ladestik lige under venstre sidespejl. 6

7 Kendetegn Udover at have de samme markeringer som for hybridkøretøjer kan plugin hybridkøretøjer genkendes på, at de også er forsynet med et ladestik foran, bagpå eller i siden af køretøjet; typisk bag et traditionelt tankdæksel. Desuden har bilen en normal benzinpåfyldning. Instrumenter i plugin hybridkøretøjer, med den store kraftfordelingsskærm typisk placeret centralt i instrumentbordet. Dette eksempel er fra plugin hybriden Opel Ampera. 4. Brintkøretøj i denne sammenhæng forstås et køretøj, hvor produktionen af el sker i en såkaldt brændselscelle, der drives af brint (også kaldet hydrogen). Køretøjet har typisk en større brinttank i bagagerummet eller i undervognen. Køretøjet kan være forsynet med et batteri som ved hybridkøretøjet. Der kører i øjeblikket (2011) kun få brintbiler som led i forsøg. Hyundai FCEV til venstre og Opel HydroGen4 til højre. Kendetegn Brintkøretøjer kan genkendes på samme måde som hybridkøretøjer. Ordet hydrogen, FC eller Fuel Cell vil typisk indgå i et logo på bilen. Ofte vil der også stå Zero emission eller lignende forskellige steder på køretøjet. 7

8 Zero emission Fuel cell H2 Gas Et eksempel på logoer på et brintkøretøj. Et eksempel på placering af brinttanke. Den overordnede indsats Den overordnede indsats ved uheld med elkøretøjer kan inddeles i tre kategorier. 1. Ved brand 2. Ved frigørelse af fastklemte 3. Ved bugsering Fælles for de tre opgaver er, at der ikke umiddelbart er fare for, at mandskabet får elektrisk stød fra køretøjets højspændingssystem, idet batteriet og de elektriske komponenter kan betragtes som et lukket system, der er uafhængigt og er adskilt fra køretøjets øvrige konstruktion. 1. Ved brand El-, hybrid- og plugin hybridkøretøjer Frakobl evt. ladning: Hvis køretøjet står til ladning skal redningsmandskabet som det første sørge for at frakoble køretøjets ladestik enten ved køretøjet eller ved ladestanderen. Begræns branden: Hvis der er brand i eller omkring batterierne kan denne køles og evt. slukkes med vand eller skum. 8

9 Litium ion batterier har en kritisk temperatur. Hvis denne overskrides vil batteriet dekomponere ved en selvaccelererende proces, der ender med, at det brænder eller eventuelt tryksprænger. Den kritiske temperatur kan være mellem 90 og 250 grader Celsius afhængig af batteritype. Der kan bruges et termisk kamera til at undersøge batteriets temperatur. Køling af batteriet kan sikre, at det ikke overopheder og kan eventuelt standse brandspredningen fra celle til celle i batteriet. Efter en eventuel slukning af branden bør mandskabet sikre sig, at temperaturen i batteriet ikke stiger igen. Det vil forårsage at dekomponeringsprocessen starter op igen. Her kan der igen bruges termisk kamera. Mandskabet bør være i en afstand af mindst 5 meter ved slukning af brand i højspændingsbatterier i elkøretøjer. Slukning: Hvis det brænder i den resterende del af bilen og ikke i batteriet, skal der slukkes på normal vis. Mandskabet skal undgå at slå hul i motorhjelmen, da man risikerer at ramme komponenter med høje spændinger. Brintkøretøjer Brintkøretøjer: Ved brand i brintkøretøjer gælder samme taktik som for elkøretøjer. Mandskabet skal være opmærksomt på ødelagte brintslanger og brinttank. Hvis der siver brint ud, kan der bruges vandtåge til at sikre området umiddelbart omkring køretøjet. Sikkerhedsventilen på brinttanken udløses normalt ved temperaturer på over 100 grader Celsius. Det kan tage op til 5 min. før tanken er tom. Brint (Hydrogen) er lettere end luft. 2. Ved frigørelse af fastklemte De fem faser: De overordnede fem faser ved frigørelse af fastklemte fra almindelige køretøjer er også gældende for elkøretøjer. De fem faser er: - Overblik og sikring - Skab adgang - Skab plads - Endelig frigørelse - Teknisk evaluering Opmærksomhedspunkter ved Indsatstaktikken i 1. fase Det skal konstateres, om det forulykkede køretøj er et elkøretøj. Tændingsfunktionen skal afbrydes, nøglen skal fjernes mindst 10m væk fra køretøjet. Dette gøres for at undgå en utilsigtet aktivering af tændingen. Nogle køretøjer har et trådløst tændingssystem, også kaldet proximity key eller keyless sytem, som gør, at bilen kan betjenes, blot nøglen er inden for en radius af 10 m. Hvis nøglen ikke findes i bilens tænding kan der være tale om et trådløst tændingssystem. Nøglen kan være hvor som helst i køretøjet eller på personen. Mandskabet skal derfor være opmærksomt på, at når 12 volts batteriet afbrydes vil denne trådløse tændingsfunktion typisk blive sat ud af drift. 9

10 Et eksempel på en proximity (nærheds) nøgle som evt. kan placeres i et aluminiumsforet etui for at standse signalerne mellem bil og nøgle. Køretøjet skal opklodses for at sikre mod pludselig igangsætning. Hvis det er muligt, så træk håndbremsen og sæt gearvælgeren i position P. Hvis elmotoren starter, må køretøjet ikke kunne bevæge sig. En elmotor skal ikke startes på samme måde som en benzin- eller dieselmotor. Den starter og flytter et ikke opklodsede køretøj blot den modtager strøm. Sikkerhedsafbrydere: Typisk vil elkøretøjer også have et eller flere normale 12 volts batterier, som skal afbrydes på samme måde som for ikke eldrevne biler. Disse batterier er placeret forskellige steder såsom i motorrummet, i bagagerummet, under bagsæderne mv. Havariblinket kan aktiveres for at vise, at der fortsat er strøm på bilen. Havariblinket slukker, når køretøjets 12 volt strømsystem er afbrudt. Strømmen fra de større og langt kraftigere fremdriftsbatterier må ikke afbrydes på samme måde, som for 12 volts batterier. Typisk vil der være en sikkerhedsafbryder indbygget i køretøjet. Hvis denne sikring eller afbryder kan findes, bør den fjernes eller slukkes for at sikre køretøjet. Disse sikkerhedsafbrydere sidder forskellige steder i bilerne alt efter fabrikat og model. De typiske placeringer er i motorrummet, bagerst i køretøjet, i bunden eller i bagagerummet. Som eksempler på sikkerhedsafbrydere er billederne herunder fra en Renault Fluence og en Opel Ampera. Renault har sikkerhedsafbryderen placeret i bunden, bagerst i højre side. Opel har sikkerhedsafbryderen placeret mellem forsæderne. 10

11 Sikkerhedsafbryder placeret bag højre baghjul på en Renault og mellem forsæderne på Opel. Afmontering af beskyttelsesdæksel til sikkerhedsafbryder. Det grønne håndtag trækkes i pilens retning Et eksempel på udtagning af sikkerhedsafbryderen i Renault til venstre og Opel til højre. Hvis en af de aktive sikkerhedsanordninger er udløst, f.eks. hvis en airbag udløses i en Renault Fluence, vil systemet selv automatisk afbryde for strømmen fra de kraftige fremdriftsbatterier. 11

12 Beskyttel seskasse 400V ledninger 400V Batteri Et eksempel på et 400 volt batteri placeret bag bagsæderne på en Renault Fluence med 400 V ledninger ført i en beskyttelseskasse. Redningsmandskabet bør så vidt muligt ikke røre ved de kraftige batterier eller ved de orangefarvede strømførende kabler. Opmærksomhedspunkter ved indsatstaktikken for 2., 3. og 4. fase Gældende for de resterende faser, hvor der eventuelt klippes og trækkes i køretøjet, er udgangspunktet, at de ledninger i elkøretøjer, som fører driftsstrømmen til elmotoren, har en kraftig orange farve. Disse ledninger er af sikkerhedsmæssige hensyn placeret inde under og i midten af køretøjet typisk gemt væk bag en beskyttelsesplade. Enkelte elkøretøjer kan have en solcelle indbygget i bilens tagkonstruktion til produktion af strøm. Lavspændingsledningerne til denne slags anlæg føres typisk i bilens c-stolpe. Der må ikke klippes eller skæres i disse ledninger, ligesom mandskabet skal være opmærksom på ikke at rive ledningerne over ved brug af f. eks. kædetræk. I motorrummet og ved batteriets placering vil højspændingsledninger være synlige og tilgængelige. Her skal redningsmandskabet være særlig opmærksom på at undgå kontakt med ledningerne og kontakterne V 12V Motorrum på et elkøretøj. De kraftige, strømførende orange ledninger og 12 volt batteriet til højre. 12

13 Forbrændings motoren Forbrændings motoren V V elmotoren elmotoren V Motorrum på et hybridkøretøj med forbrændingsmotor og el-motor V Et eksempel på orange højspændingsledninger ført under og i midten af bilen. På billedet til venstre er der påsat en beskyttende skærm indover højspændingsområdet. Batteri V Til venstre ses batteriet fra et åbent bagagerum. Til højre ses ledningsnettet bagved passagersædet i elkøretøjet. 13

14 Mindre fremdriftsbatteri 12V Et eksempel på placeringen af et mindre fremdriftsbatteri i et hybridkøretøj. 12 volts batteriet er i dette tilfælde også placeret i bagagerummet i bagerste højre hjørne. 3. Ved bugsering o Afsluttende indsats: Når redningsmandskabet har afsluttet deres indsats, bør de være opmærksomme på eventuelle særlige farer forbundet med et elkøretøj, som skal bugseres. Mandskabet bør hele tiden overvåge temperaturen i batteriet på det forulykkede køretøj. Køling iværksættes ved kritiske temperaturstigninger som nævnt under brand. o o Pludselig igangsætning: Sørg for at køretøjet er blokeret evt. ved hjælp af stopklodser indtil bugseringen påbegyndes. Et elkøretøj kan pludselig sætte i gang, hvis der fortsat er spænding i el-systemet. Fabrikanternes anvisninger: Det er vigtigt at følge fabrikanternes anvisninger ved bugsering af et el-køretøj. For nogle elkøretøjer betyder dette, at køretøjet eksempelvis ikke må slæbes efter bugseringsvognen. 14

15 Egne notater 15

16 Kildehenvisninger og andre materialer Denne vejledning er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Trafikstyrelsen og Teknologisk Institut og på baggrund af faglige input og materialer fra forskellige fabrikanter og andre interessenter. o Billederne i denne vejledning er primært hentet fra Renault Danmarks og Volvos ERG s (Emergency Rescue Guide) samt taget af Henrik Paulsen til o Du kan læse yderligere om elkøretøjer i artikler i bladet Brandvæsen (nr.9 fra november 2010) o Du kan bestille en særlig lommebog vedrørende håndteringen af elkøretøjer på Erhvervsskolernes Forlag o Du kan finde forskellige eksempler på ERG s på Beredskabsstyrelsens hjemmeside o Du kan bestille eller downloade en lærebog om frigørelse fra køretøjer på Beredskabsstyrelsens hjemmeside Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer Beredskabsstyrelsen

Lærervejledning til Er du el-tjekket?

Lærervejledning til Er du el-tjekket? Er du el-tjekket? - et undervisningsmateriale til fysik i folkeskolens 7. til 9. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Den spænding man dør

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Spørgsmål og svar. Teknisk Information

Spørgsmål og svar. Teknisk Information Spørgsmål og svar 1. Hvad er amperetimer (Ah) og reservekapacitet? Amperetimer (Ah) er måleenheden for batteriets totale strømreserve. Oftest måles denne ved 20 timers afladningstid. Batteriet belastes

Læs mere

OPEL CORSA. Instruktionsbog

OPEL CORSA. Instruktionsbog OPEL CORSA Instruktionsbog Indhold Introduktion... 2 Kort og godt... 6 Nøgler, døre og ruder... 19 Sæder, sikkerhed... 33 Opbevaring... 50 Instrumenter og betjening... 66 Lygter... 93 Klimastyring... 101

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Maj 2004 Erstatter At-anvisning

Læs mere

Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget. Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG

Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget. Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG Forord FORORD Den første udgave af L-AUS lommebogen udkom i maj 1985 og har været

Læs mere

Brugsanvisning. Læs brugsanvisningen omhyggeligt igennem og forstå indholdet, inden du bruger maskinen. FR 2216 FA FR 2218 FA 4X4

Brugsanvisning. Læs brugsanvisningen omhyggeligt igennem og forstå indholdet, inden du bruger maskinen. FR 2216 FA FR 2218 FA 4X4 8 Brugsanvisning Læs brugsanvisningen omhyggeligt igennem og forstå indholdet, inden du bruger maskinen. FR 2216 FA FR 2218 FA 44 INDHOLD Indhold INDHOLD Indhold... 2 INDLEDNING Til vore kunder... 3 Kørsel

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Er du forberedt på vinterkørsel?

Er du forberedt på vinterkørsel? Er du forberedt på vinterkørsel? Dette er en guide som du kan gå frem efter, når du forbereder dig, din familie og din bil til vinterkørsel. Jo bedre du er forberedt, jo større chance for at komme sikkert

Læs mere

Gør-det-selv el. Tag folderen med hjem til værktøjskassen

Gør-det-selv el. Tag folderen med hjem til værktøjskassen Gør-det-selv el Tag folderen med hjem til værktøjskassen Indhold Om gør-det-selv el 3 Før du går i gang Ledningstyper, fastgørelse af ledninger 4 Stikpropper og forlængerled 7 Gør-det-selv el for begyndere

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Forsøg med Energi. af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster. Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum

Forsøg med Energi. af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster. Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum Forsøg med Energi af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum Kære læser Dette materiale er tænkt som en hjælp og et

Læs mere

Kompendium til sikkerhedskursus

Kompendium til sikkerhedskursus Kompendium til sikkerhedskursus Indhold 1 Indledning 1 2 Klatring med topsikring 4 2.1 Påtagning og tilspænding af klatresele................... 5 2.2 Syning af dobbelt ottetalsknude i selen...................

Læs mere

Fodboldloven 2014/2015

Fodboldloven 2014/2015 Fodboldloven 2014/2015 Dansk Boldspil-Union Fodboldloven 65. udgave 2014/2015 Udgivet af Dansk Boldspil-Union Layout/Dtp: Bettina Emcken/bete@dbu.dk, Lise Fabricius/lise@dbu.dk, Jacob Roar Hansen/roar@dbu.dk

Læs mere

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Undgå brand - ansvaret er også dit

Undgå brand - ansvaret er også dit Undgå brand - ansvaret er også dit Forebyggelse er sund fornuft Når man bor i en lejlighed, er det ikke sikkert, man tænker over, at man selv har et ansvar for at undgå brand. På de følgende sider finder

Læs mere

gør det rigtigt guide

gør det rigtigt guide gør det rigtigt guide Vordroffsvej 26 1900 Frederiksberg C Tlf. 33 29 70 00 www.def.dk Paul Bergsøesvej 6 2600 Glostrup Tlf. 43 43 60 00 www.tekniq.dk gør det rigtigt guide Tekst Dansk El-Forbund og TEKNIQ

Læs mere

1. Installation Installation 1 2 3 4 2

1. Installation Installation 1 2 3 4 2 TomTom ONE/XL/XXL 1. Installation Installation 1 2 3 4 2 5 6 5 6 + 7 2 SEC 8 1 2 3 3 1 2 3 180 4 5 4 2. Æskens indhold Æskens indhold a TomTom ONE/XL/ XXL b EasyPort TM -holder c Biloplader d RDS-TMC-trafikmodtager*

Læs mere

Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B

Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B Rigspolitiet Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B 0-1 Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B) I medfør af 56, stk. 5, 64, stk. 5, og 134a

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Spin off - set med virksomhedens øjne

Spin off - set med virksomhedens øjne FORRETNINGSVÆRKTØJER Spin off - set med virksomhedens øjne Guide til virksomhedsejeren, der ønsker at udvikle sin virksomhed ved at igangsætte eller understøtte spin-off Spin-off - Virksomhed Side 1 FORRETNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Høreteknik til erhvervsaktive

Høreteknik til erhvervsaktive We help ideas meet the real world DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL Høreteknik til erhvervsaktive Høretekniske Hjælpemidler på arbejdspladsen 2. udgave Maj 2006 DELTA Dansk

Læs mere

Arbejde på elektriske installationer 1

Arbejde på elektriske installationer 1 Arbejde på elektriske installationer Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen Marts 2010 I 2008 registrerede Sikkerhedsstyrelsen 41 elulykker, hvor elfagfolk kom til skade i forbindelse med deres arbejde.

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Undersøgelse af forhold i det almene. nøgletalssystem

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Undersøgelse af forhold i det almene. nøgletalssystem Undersøgelse af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forhold i det Undersøgelse af forhold i det almene nøgletalssystem almene nøgletalssystem December 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere