Akkreditering og kliniske databaser har de løftet kvaliteten? Søren Paaske Johnsen Jan Mainz

Transkript

1 Akkreditering og kliniske databaser har de løftet kvaliteten? Søren Paaske Johnsen Jan Mainz

2 Hvad er formålet med databaserne? Faglig udvikling Ledelsesinformation til alle ledelsesmæssige niveauer Gennemsigtighed og gennemskuelighed for borgerne Producere data til forskning i kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Kilde: 1. Mainz J. Kvalitetsudviklingsprocessen. Kvalitetsudvikling og dokumentation. Nyt Nordisk Forlag, Mainz J., Bek T., Bartels P., Rhode P., Pedersen K. M. og Krøll V. Hvad er kvalitet og kvalitetsudvikling? s I: Mainz J., Bartels P.D., Pedersen K.M., Rohde P., Krøll V. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard. København, Mainz, J., Johnsen, S. P. & Bartels, P. D. På vej mod evidensbaseret kvalitetsudvikling. Ugeskrift for Læger ; 172(10):790-4.

3 Hvorfor kan vi ikke undvære de kliniske databaser? De kliniske kvalitetsdatabaser repræsenterer kronjuvelerne i dansk kvalitetsudvikling Fokuserer på kerneydelserne: Forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering i sundhedsvæsenet Indikatorer udviklet af sundhedsprofessionerne

4 Kliniske kvalitetsdatabaser Hvad har vi opnået?

5

6 Lung cancer survival rates year survival 36,6 42,7 % 2 years survival 19,8 24,3 % 5 years survival 9,8 12,0 %

7 Lung cancer survival rates after surgery 30 days survival 95,0 98,6% 1 year survival 72,0 88,6% 2 years survival 56,0 75,5% 5 years survival 4,0-48,1%

8 Udvikling i behandling af patienter med akut stroke i DK Andelen af patienter som får opfyldt alle procesindikatorer er mere end 3-doblet på 10 år Ref: Dansk Apopleksiregister

9 Udvikling i behandling af patienter med hjertesvigt Nakano et al. BMC Health Serv Res 2013;13:391

10 Udvikling i 1 års mortalitet blandt patienter med hjertesvigt Nakano et al. BMC Health Serv Res 2013;13:391

11 Den nationale skizofrenidatabase Udredes for psykopatologi Interview m. diag. inst. Udredes for kognitiv funk. Udredes for støttebehov Udredes for VUP Får antipsykotisk behandl. Amb. mere end ét antipsyk. Amb. som får benzodiazepin Neurologiske bivirkninger Søvn- og sedationsbivirkn. Incidente haft vægtøgning Seksuelle bivirkninger Forhøjet BMI Forøget taljeomfang Forhøjet blodsukker Forhøjede triglyc./lav HDL Forhøjet blodtryk Incid. m. pårørendekontakt Præv. m. pårørendekontakt Incid. modt. Psykoedukation Udskr. med støtte i bolig Psyk. efterbeh. v. udskr. Inden for ½ år i amb. Vurderet selvmordsrisiko

12 Resultater individuelle indikatorer skizofrenidatabasen Psychopathology; specialist Psychopathology; interview Cognitive function Social worker Proportion 0 1 Proportion 0 1 Proportion 0 1 Proportion 0 1 Year Year Year Year Antipsychotic treatment Contact with relatives Psychoeducation Professional support Proportion 0 1 Proportion 0 1 Proportion 0 1 Proportion 0 1 Year Year Year Year Psychiatric aftercare Ongoing contact Suicide risk assessment Overall quality of care Proportion 0 1 Proportion 0 1 Proportion 0 1 Proportion 0 1 Year Year Year Year

13 Overall quality of care Proportion 0 1 Year Kilde: 1. Mette Jørgensen. Søren Påske Johnsen. Jan Mainz SQuality of care for medical comorbidities among patients with schizophrenia. 2015: ISubmitted

14 Stadig plads til forbedring Departments

15 Stroke: Sammenhæng mellem opfyldelses af proces indikatorer og 30 dages mortalitet (Med Care 2008;46:63-69)

16 Sammenhængen mellem patientvolumen og kvalitet: Skizofreni

17 Sammenhængen mellem kvalitet og kriminel adfærd Total received processes of care, % All criminal offences Nonviolent Violent HR 95 CI HR 95 CI HR 95 CI < 50 Reference Reference Reference >= Kilde: 1. Charlotte Gjørup Pedersen, Signe Olrik Wallenstein Jensen, Søren Paaske Johnsen, Merete Nordentoft, Jan Mainz. Processes of in-hospital psychiatric care and subsequent criminal behaviour among patients with schizophrenia: A national population-based follow-up study, The Canadian Journal of Psychiatry. Sep

18 Kliniske kvalitetsdatabaser Hvad kan vi konkludere? Resultater fra de kliniske kvalitetsdatabaser dokumenterer, at kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser er blevet signifikant forbedret.

19 Hvad kan vi konkludere? Der er signifikante forbedringer af kvaliteten over tid i hovedparten af de kliniske kvalitetsdatabaser Men betydelige variationer i kvaliteten mellem databaserne Fortsat betydelige variationer i kvaliteten mellem de kliniske enheder indenfor mange sygdomsområder

20 Hvad er der behov for? Inddragelse af patientperspektivet (PROM) Indikatormonitorering af hele patientforløbet Registreringslette indikatorer Udvikling af compositte indikatorer, der giver et samlet billede af kvaliteten i en database Forbedrede rapporteringssystemer til både klinik og ledelseslag

21 Hvilke udfordringer oplever vi med de kliniske databaser? Vekslende kliniske ejerskab og reelt engagement Manglende overensstemmelse mellem nationale kliniske retningslinjer/pakkeforløb og kvalitetsmåling Er der legale problemer i forbindelse med tilvejebringelse og anvendelse af data? Der er et stort uudnyttet forsknings- og læringspotentiale i de indsamlede data

22 Hvad ved vi om effekten af akkreditering? Globalt udbredt metode til kvalitetsudvikling Systematiske reviews har identificeret et betydeligt antal studier Men.. Metodologiske begrænsninger: Ikke kontrollerede observationelle studier Kontrollerede studier typisk akkrditerede vs. ikke akkrediterede institutioner Selekterede insitutioner Fokus på meget afgrænsede områder Meget få kvantitative studier vedr. kliniske outcomes Greenfield et al. Int J Quality Health Care 2008;20: Hinchcliff et al. BMJ quality & safety 2012;21: Alkhenizan et al. Ann Saudi Med 2011;31: Al-Awa et al. Research J Medical Sciences 2011;5: Flodgren et al. Cochrane database of systematic reviews (11):CD

23 DDKM

24 24 Eksempler på igangværende studier Anne Mette Falstie Jensen Søren Bie Bogh

25 25 Forskningstemaer Compliance med akkrediteringsstandarder Udvikling i klinisk proces kvalitet før, under og efter DDKM

26 26 Compliance med akkreditering Fuld compliance Delvis compliance Tilbudt opfølgende aktivitet: Indsendelse af yderligere dokumentation Genbesøg af survey team

27 27 Population Patienter inkluderet med én af følgende sygdomstilstande Akut stroke, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Diabetes Hjertesvigt Hoftenær fraktur Blødende og perforeret ulcus

28 28 Proceskvalitet Defineret som opfyldelse af 48 forskellige proces indikatorer, som afspejlede anbefalinger fra nationale kliniske retningslinjer Opgjort som: Opfyldelse af de individuelle proces indikatorer All-or-none kombineret mål I alt: indikatormålinger fra patientforløb

29 29 Resultat : Proceskvalitet Compliance with accreditation Clinical pathways at partially accredited hospitals Clinical pathways at fully accredited hospitals Quality of hospital care Individual measure All-or-none score % fulfilled (95% CI) Adjusted OR 1 % fulfilled (95% CI) Adjusted OR ( ) ( ) ( ) 1.20 ( ) 67.2 ( ) 1.27 ( ) 1 Odds ratio adjusted according to medical condition

30 30 Resultat: Proceskvalitet

31 Resultat: 30 dages mortalitet 30-day mortality Compliance with accreditation OR (95% CI) % (95%CI) Crude Adjusted 1 Patients at partially accredited hospitals 4.28 ( ) Patients at fully accredited hospitals 4.14 ( ) 0.97 ( ) 0.83 ( ) 1 Adjusted for age, gender, comorbidity, primary diagnosis, time of admission, and marital status

32 32 Resultater: Indlæggelseslængde

33 33 Resultater: Akut genindlæggelse

34 Udvikling i klinisk proces kvalitet før, under og efter DDKM Af Søren Bie Bogh Ph.d.-studerende, cand.scient.san og fysioterapeut

35 Formål: Formål og hypoteser At undersøge ændringer i klinisk proces-kvalitet på danske sygehuse i relation til DDKM version 1.

36 Materiale Sygdomsområder Apopleksi Hjertesvigt Voksen Diabetes Mavesår Lungekræft Brystkraft Data: patienter 1.6 million kliniske processer

37

38 Resultater Klinisk Proces kvalitet 100 % 80 % Trend : % pr uge p < Ændring i trend: % pr uge p = 0.45 Ændring i trend: % pr uge p = % 6 mdr. 0 % Før Under Efter Ekstern survy Tid

39

40 Konklusion Compliance med akkrediteringsstandarderne i version 1 af DDKM for sygehuse var associeret med øget proceskvalitet, lavere 30 dages mortalitet, kortere indlæggelsestid og uændret genindlæggelsesrisiko Akkreditering i henhold til version 1 af DDKM for sygehuse har tilsyneladende bidraget til en øget kliniske proceskvalitet

41 Sammenfatning Både de kliniske databaser og akkreditering har tilsyneladende haft positiv effekt på behandlingskvalitet og patient outcomes Manglen på systematisk og prospektiv evaluering af kvalitetsudviklingstrategier i DK såvel som internationalt er tankevækkende.

42