guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus"

Transkript

1 guide MARTS 2012 Se flere guider på bt.dk/plus Har du farlige køkkenvaner? TEST DIG SELV HÅNDTERING AF MADVARER GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? 16 sider

2 Denne guide er lavet i samarbejde med Morten Lisby, der er udbrudskoordinator i Fødevarestyrelsen. Morten Lisby er chef for det team, som finder årsagen, når mennesker er blevet syge af mad efter for eksempel et restaurantbesøg. Vil du vide mere om fødevarer og hygiejne, så har Fødevarestyrelsen laver følgende udgivelser, som kan hentes gratis på nettet: Fakta om fødevarehygiejne: Pub/ /rapport.pdf Hygiejne og madlavning: rapport.pdf Se også Fødevarestyrelsens site Clean eller klam : Vi gør vores familie syg Af Lykke Wiborg Christensen Hvert år bliver tusindvis af mennesker syge af mad. Mange af disse sygdomstilfælde kunne have været undgået, hvis vi hjemme overholdt Fødevarestyrelsens anbefalinger for god fødevarehygiejne i et køkken. Som private forbrugere har vi taget Fødevarestyrelsens smiley-ordning til os, og vi bliver forargede, når en restaurant eller fødevarebutik bliver taget i ikke at overholde reglerne for god hygiejne. Og det er også grund til at blive forarget. Men hvordan er vi så selv hjemme i vores eget køkken, når vi laver mad til vores familie og venner. De fleste måltider bliver indtaget hjemme eller hos venner og familie, og her hænger ingen smiley-rapport på væggen, der kan advare os om, at vi løber en sundhedsrisiko ved at spise her. Men forestil dig, at Fødevarekontrollen kom forbi hos alle danske husstande for at uddele smiley er. Ville dine køkkenvaner så kaste en sur eller en glad smiley af sig? Det kan du teste her i guiden, hvor vi sammen med udbrudskoordinator Morten Lisby fra Fødevarestyrelsen har udarbejdet en test, så du kan lave egenkontrol af dit køkken, og se B.T. Plus udgives af Berlingske Media. Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktionschef: Anders-Peter Landert. Redaktion og layout: Thomas Stærmose. Tekst: Lykke Wiborg Christensen. Foto: Bax Lindhardt, Iris/Scanpix. hvilken smiley Fødevarekontrollen ville have givet dig. Morten Lisby er chef for det team, som finder årsagen, når mennesker er blevet syge af mad efter for eksempel et restaurantbesøg. Få dråber er nok For hvor godt har vi egentlig selv styr på alle reglerne for, hvordan man tilbereder mad, uden at maden udgør en sundhedsrisiko. Og hvor mange dårlige vaner har vi ikke tilegnet os, selvom vi godt inderst inde ved, hvad der er rigtigt. I en snæver vending, kan man hurtigt komme til at gøre noget forkert. Som for eksempel når grill-sæsonen går i gang. Om sommeren stiger antallet af folk, der bliver syge af campylobacter, fordi grill-mesteren kun har taget en tang med udenfor, og derfor bruger den samme tang til de rå og de stegte bøffer eller det samme fad. Der skal kun få dråber rå kødsaft til at gøre en hel familie syg. Så læs guiden, og ændr dine og din families køkkenvaner, hvor der måtte være behov for det. 2-3

3 Selvom man opbevarer og håndterer madvarer korrekt, så hjælper det ikke meget, hvis køleskabet og køkkenet generelt er en stor bakteriebombe. Sørg derfor for at holde dit køkken rent. God hygiejne Hold køkkenet og redskaberne rene bakterier fra gulvet må aldrig komme op på køkkenbordet. Pas på hvor du sætter dine hænder Når du rører ved råt kød, kylling og æg, skal du være opmærksom på altid at holde en hånd ren eller at kunne komme til at vaske hænderne, inden du rører ved håndtaget til køleskabet eller til skabet med skraldespanden. Du kan meget let komme til at sprede bakterier rundt andre steder i køkkenet, som du så får på dine rene hænder, næste gang du åbner køleskabet eller en skuffe. Så vær opmærksom på, hvor du sætter dine hænder. Har du været syg Lav ikke mad til familie og venner, hvis du har været syg med diarré og/eller opkast. Du bør, hvis det overhovedet er muligt, have været symptomfri i to dage, inden du igen laver mad i køkkenet. Karklud og viskestykker En typisk kilde til at sprede bakterier i køkkenet er karkluden. Skift karklud mindst hver dag og vask dem ved minimum 60 grader. Også viskestykker bør skiftes hver dag, og man skal aldrig bruge et viskestykke til at tørre hænder i. Hav altid et håndklæde hængende. Karklud og kødsaft Brug aldrig karkluden til kødsaft og mælk eller til at tørre op på gulvet. Tør kødsaft og mælk op med køkkenrulle. Hvis der er campylobacter i kødsaften, skal der meget få dråber saft til at gøre hele familien syg. Mælk gør hurtigt kluden sur. Og Køleskab De fleste er gode til at holde køkkenbordene rene, men hylderne i køleskabet får ofte lov til at blive meget beskidte, inden der bliver gjort rent. Et køleskab bør blive gjort rent en gang om måneden. Vask hænder Vask hænderne grundig i sekunder, lige inden du begynder at lave mad. Vask hænderne grundigt igen, hvis du under madlavningen har rørt ved æg, råt kød, fisk og grøntsager med jord på. Og hvis du har været på toilettet, har nyst og hostet eller pillet dig i øjne, ører eller næse. Man kan dog godt vælge at gøre en-to hylder rent hver uge, så man på den måde når hele køleskabet igennem på en måned. En gang imellem bør man dog tage alt ud, afrime køleskabet og gøre det grundigt rent. Køkkenvask, kogeplader og køkkenborde Vaskes dagligt af med opvaskemiddel og vand. Rengøring af skærebræt brugt til råt kød Da råt kød kan indeholde bakterier som campylobakter og samonella, bør man altid straks efter man har brugt en kniv og et skærebræt til råt kød tørrer eventuelle kødrester af med køkkenrulle og så hælde kogende vand over kniv og bræt, inden man vasker det op med børste og sæbe eller kommer det i opvaskemaskinen. 4-5

4 Når man tilbereder mad, er det meget vigtigt, at man ikke overføre bakterier fra den ene type råvarer til den anden. Og at man ikke fremmer væksten af bakterier ved at behandle fødevarerne forkert. Madvarer Sikker håndtering af fødevarer Hold fødevarerne adskilt Svinekød, fjerkræ, oksekød, fisk, æg og grønsager skal tilberedes og behandles hver for sig, så der ikke overføres mikroorganismer mellem de forskellige råvarer. Saft fra råt kød og fjerkræ må under ingen omstændigheder komme i kontakt med spiseklare madvarer som salat, brød og allerede tilberedte retter. Hav derfor forskellige skærebrætter til forskellige typer fødevarer som kød, fisk, grøntsager og den tilberedte mad (pålæg, brød, færdige stege). Råt kød og rå grønsager skal altid holdes adskilt fra færdigvarer som pålæg, færdiglavede retter og salat eller andre retter som spises rå. Knive, maskiner og skærebrætter skal altid være rene og skal rengøres grundigt efter brug. Redskaber, der har været anvendt til kød, fjerkræ, fisk, æg og grønsager, skal rengøres straks efter anvendelsen, så de ikke kommer i kontakt med andre fødevarer. Redskaberne skal også rengøres mellem behandlingen af forskellige kødtyper. Når man steger eller griller, er det vigtigt, at man ikke bruger den samme tang eller paletkniv til det rå kød, som til det stegte/grillede. Og det er meget vigtigt, at det stegte kød bliver lagt over på rene fade og tallerkener. Skyl frugt og grønt Virus og bakterier kan overføres fra frugt og grønt, når der for eksempel er brugt beskidt vand til at dyrke eller skylle grøntsagerne med. Bakterier og virus kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos de mennesker, der høster. Derfor er det vigtigt at skylle frugt, salat, spirer, krydderurter og gnavegrønt, inden man spiser det råt. Babymajs og sukkerærter skal have et kort opkog, inden de spises som snack eller i en salat. Opvarm maden korrekt For at være sikker på at alle sygdomsfremkaldende mikroorganismer i kød, fjerkræ og æg dræbes, skal maden gennemvarmes til mindst 75 grader. Kød til gryderetter, hakket kød, mekanisk mørnet kød, fjerkræ og retter med rå æg skal altid gennemsteges. En hakkebøf, der er to cm tyk, skal som hovedregel steges i minutter. Brug gerne stegetermometer i både sammenkogte retter og farsretter. Der er ikke altid nok, at se den sammenkogte ret boble, da temperaturen ikke nødvendigvis er tilstrækkelig høj af den grund. Steger eller koger du hele stykker oksekød, behøver det ikke blive gennemstegt, da mikroorganismerne ikke findes i midten af kødet men på overfladen. Kog frosne hindbær Udenlandske frosne hindbær har adskillige gange været årsag til norovirus - altså roskildesyge. Frosne hindbær skal derfor koges i et minut, inden de bruges i desserter. Fortsættes side 8 Æg i køkkenet Æg er en af grundene til, at mange danskere hvert år bliver syge af Salmonella enteritidis, som overvejende findes i æg. Fem køkkenråd om æg Hold øje med holdbarhedsdatoen. Brug kun friske æg uden revner. Opbevar æg og retter med æg i køleskab. Det gælder også retter med pasteuriserede æg. Brug pasteuriserede ægprodukter til retter, som ikke varmes op, for eksempel koldskål, is, fromage, mousse, råcreme, kiksekage og ostelagkage. Brug gerne almindelige æg til retter, som gennemvarmes, for eksempel farsretter, kager og gratin. Undgå at spilde æg på køkkenbordet, og smid skallerne direkte i skraldespanden. Vask hænder, når du har rørt ved æg. Kilde: Fødevarestyrelsen: Fakta om Fødevarehygiejne 6-7

5 Hold maden rigtig varm Skal maden ikke spises straks men holdes varm, må temperaturen ikke komme under 65 grader. Nedkøling af maden Vil du gemme aftensmaden til næste dag, så skal den hurtigt køles ned. Temperaturen skal falder fra 65 til 10 grader på under tre timer. For at det kan nås, skal maden ikke stå på et slukket komfur eller på spisebordet ret længe. Maden skal på køl straks efter at man har spist, og højst stå i 30 minutter ved stuetemperatur. Efter nedkøling skal retten opbevares ved 5 grader. Hvis der er tale om store portioner, bør man opdele portionen i mindre portioner, så det hurtigere bliver koldt. Beholderne skal højst være otte cm i højden. Man skal ikke nedkøle maden i gryden, det tager for lang tid, fordi gryden er varm. Genopvarm maden ordentligt Skal du spise rester fra aftensmaden dagen før eller have en lun frikadelle til frokost, skal maden genopvarmes til 75 grader. Også frikadellen, som man egentlig gerne bare vil have skal være lun. De hyppigste grunde til, at man bliver syg af fødevarer, er: At fødevarerne ikke er blevet nedkølet hurtigt nok, eller ikke bliver opbevaret koldt nok. At maden ikke er blevet varmet nok igennem ved tilberedningen eller ved genopvarmningen. At mad, som venter, ikke holdes tilstrækkelig varmt. At man spiser rå fødevarer. At færdiglavede retter eller fødevarer, som spises rå, er blevet forurenet med bakterier fra andre råvarer. At fødevarer under tilberedningen forurenes af redskaber, som har været i kontakt med æg, råt kød eller jord. At fødevarer forurenes af personer med sygdomme eller sår. Mikroorganismer Mikroorganismer kan groft opdeles i tre grupper: de nyttige mikroorganismer, de fordærvende mikroorganismer og de patogene (sygdomsfremkaldende) mikroorganismer. Nyttige mikroorganismer Nogle mikroorganismer er nyttige og ufarlige. Det kan være ufarlige bakterier, som mælkesyrebakterier, der tilsættes ved produktion af forskellige fødevarer som syrnede mælkeprodukter, smør, ost, rugbrød og visse kødvarer, for eksempel fermenterede pølser og skinke. Velkendte kulturer af mælkesyrebakterier, er visse arter af lactobacillus, streptococcus og leuconostoc, visse arter af mikrokokker og stafylokokker og visse gær- og skimmelsvampe. Fordærvende mikroorganismer Fordærvende mikroorganismer nedbryder næringsstoffer i fødevaren, sådan at dens udseende, lugt og smag bliver uacceptabel. Fødevaren kan misfarves, mugne eller bliver slimet. Eller den kan blive sur, harsk eller rådden. Eksempler på fordærvende mikroorganismer: Pseudomonas, alcaligenes, shewanella, acinetobacter, aeromonas, mikrokokker, enterokokker, visse arter af bacillus og clostridier, visse gær- og skimmelsvampe. Patogene (sygdomsfremkaldende) mikroorganismer Patogene mikroorganismer fordærver ikke fødevarerne, og man kan derfor ofte hverken se, lugte eller smage, at en fødevare er forurenet med patogene mikroorganismer. Eksempler på sygdomsfremkaldende mikroorganismer: Campylobacter, salmonella, yersinia, listeria monocytogenes, verotoksinproducerende eschericia coli, clostridium perfringens, staphylococcus aureus, bacillus cereus, patogene virus. Kilde: Fødevarestyrelsen: Fakta om Fødevarehygiejne 8-9

6 Opbevaring af fisk og råt kød Fisk Fisk skal opbevares ved højst 2 grader. Da der typisk er 5 grader i et køleskab, kan fisken ikke holde sig frisk ret længe hjemme. Man skal derfor ikke købe fisk og have det liggende hjemme på køl i flere dage. Er man nødt til at købe fisken dagen før, den skal spises, så kan man lægge kølelegemer eller isterningeposer over og under fisken. Læg fisk og skaldyr på et fad, så det ikke kan dryppe på andre madvarer. Opbevaring Sådan opbevarer du bedst dine fødevarer Råt kød Råt kød skal lægges på et fad eller en tallerken i køleskabet, så man ikke risikerer, at der kan dryppe kødsaft ned på andre madvarer, eller at der kommer kødsaft på hylden i køleskabet. Optøning af fisk og råt kød Optøning af frosne kød-, fiske- og fjerkræprodukter bør ske i køleskab. Årsagen er, at væksten af mikroorganismer sker langsommere, når de frosne produkter opbevares ved højst 5 grader i stedet for ved stuetemperatur. Fødevarer, der har været frosset, er ofte letfordærvelige, og mikroorganismerne har gode vækstmuligheder i det dryp, der siver fra kødet, og i overfladen, hvor fødevaren hurtigere tør op. Opbevaring af frugt og grønt Grøntsager Pak dem ind. Grøntsagerne bliver kedelige, fordi de (taber væske eller taber vand) tørrer ud. Når det sker, bliver de slatne og gummiagtige. Opbevar derfor grøntsagerne i plastikposer, der kan holde på fugten. Følgende grøntsager opbevares bedst i poser i køleskabet: Kål porrer salat pastinak jordskokker gulerødder rødbeder persillerod knoldselleri skorzenerrod, fennikel bladselleri spinat persille rosenkål grønne bønner sommersquash majs og blomkål. De mest ethylenfølsomme grøntsager er: Broccoli rosenkål hvidkål savoykål spidskål blomkål gulerod agurk forårsløg salat spinat og baby-leaf salater. Broccoli er særligt ethylen-følsom, så køb den og spis den straks, og hold den væk fra frugt. De mest ethylenfølsomme krydderurter: Purløg, dild, persille og koriander. Grøntsager uden for køleskab: Peberfrugt: 7-10 grader Tomater: grader Auberginer: grader Agurk: grader Kartofler skal stå mørkt (ellers bliver de grønne) og køligt. Bedst ved 6-8 grader. ikke få den til at modne. Når frugten er moden, kan man lægge frugten i køleskab, så kan den holde sig uden at blive overmoden. Banan kan dog ikke tåle at komme i køleskab. Den opbevares bedst ved grader. Klimakterie-frugter (skal modne inden køl): Æbler pærer avokado ferskener nektariner bananer kiwi blommer og abrikoser. Frugter, som ikke er klimakterie-frugter, kan ikke modne og udvikle deres aroma og smag, efter de er blevet plukket. De skal opbevares på køl og gerne sammen med klimakteriefrugterne. Ikke-klimakterie-frugter (direkte på køl): Citroner appelsiner vandmeloner bær (blåbær, hindbær, jordbær, brombær) og vindruer Citron og vandmelon holder dog længst ved grader. Hvedebrød og rugbrød Opbevar hvedebrød og rugbrød ved stuetemperatur (ca. 20 grader) i en tæt lukket pose. Frugt og grønt i hver sin skuffe Opbevar frugt og grøntsager i hver deres skuffe i køleskabet. Nogle frugter udskiller nemlig ethylen, som kan få grøntsager til at aldres og blive gule hurtigere. Har du kun en skuffe, så læg frugten i skuffen og opbevar dine grøntsager i plastposer på en hylde. Frugt Nogle frugter er klimakterie-frugter. Det betyder, at de kan modnes efter de er blevet plukket. Klimakterie-frugter skal modnes på køkkenbordet, inden de eventuelt lægges på køl. Hvis en klimakteriefrugt først har haft det for koldt, kan man 10-11

7 Tjek holdbarhedsdatoen. Tjek holdbarhedsdatoen, på det du har i køleskabet, en gang om ugen. Og tjek råvarerne, hver gang du tager dem frem for at bruge dem. Opbevaring Er din mad for gammel? Kortere holdbarhed Holbarhedsdatoen gælder, så længe emballagen ikke er åbnet. Når madvarer som pålæg åbnes, kan det kun holde sig i 2-3 dage. Man skal altid kun bruge rene skeer i syltetøjsglasset, ellers kommer der skimmelsvampe i glasset, og syltetøjet mugner hurtigt. Åbner du en pakke langtidsholdbart hakket kød skal det bruges straks. Det skal steges eller fryses ned inden for 24 timer. Pas på med at lade maden stå ude Tag ikke leverpostejbakken ud for gang på gang at lade den stå i en halv time på spisebordet. Skær et stykke af og server det på en tallerken, og stil straks leverpostejen eller anden pålæg tilbage i køleskabet straks. Hvis ikke al leverpostejen på tallerkenen blive spist, så dæk det til og server der igen. Men det bør ikke komme på bordet mere end de to gange. Så er det ud. Smid fordærvet mad ud Når mad bliver dårlig på grund af fordærvende mikroorganismer, har den været opbevaret forkert eller den er blevet for gammel. Det betyder, at sygdomsbakterier som for eksempel listeria og bacillus også kan have haft mulighed for vækst. Derfor skal man smide fordærvet mad ud. Mug De fleste skimmelsvampe er så store, at de kan ses uden mikroskop for eksempel som mug. Skimmelsvampe kan vokse langt ind i maden. Selvom der kun er en lille mugplet på en fersken, kan det godt være spredt langt ind i frugten. Derfor bør al mad med mug smides ud. Man skal altså smide hele rugbrødet ud, selvom man kun kan se mug på den første skive

8 Vi har som forbrugere taget smileyordningen til os. Hvem har lyst til at spise på en restaurant, eller købe brød fra en bager, der har fået en sur smiley? Men hvordan står det til med hygiejnen i dit eget køkken? Opbevarer og behandler du dine fødevarer korrekt? Og har du styr på hygiejnen? B.T. har sammen med Fødevarekontrollen lavet denne test, der kan vise, om dine køkkenvaner hjemme ville udløse en glad smiley, hvis nu Fødevarekontrollen kom forbi og tjekkede dig, eller om du måske står til at få en bøde. Tør du tage testen? Det er trods alt hjemme, man spiser de fleste måltider... Test dig selv Ville dit køkken få en glad smiley? Vasker du hænder, lige inden du begynder at lave mad? A) Nej, kun hvis jeg synes, de virker beskidte. B) Ja, jeg vasker dem hurtigt (under 15 sek) C) Ja, jeg vasker dem grundigt i sek. Mål temperaturen i dit køleskab, både øverst og nederst. A) Er der steder hvor der er 7-9 grader? (Kun køleskab ikke svaleskab) B) Er der steder, hvor der er mellem 5 og 7 grader? (Kun køleskab ikke svaleskab) C) Er der 5 grader eller mindre i hele køleskabet? (Også grøntsagsskuffen) Hvor stiller du madvarerne i køleskabet? A) Jeg stiller dem, hvor der er plads. B) Jeg lægger oftest grøntsager i grøntsagsskuffen. Og jeg stiller pakker med kød på en anden hylde. Men jeg lægger ikke (altid) pakken med kød på et fad eller en tallerken. C) Jeg lægger altid grøntsagerne i grøntsagsskuffen og pakker med råt kød stiller jeg altid på et fad eller en tallerken, så jeg er sikker på, at de ikke drypper ned på andre madvarer. Bruger du forskellige skærebrætter til råt kød, grøntsager og tilberedt mad? A) Jeg skelner ikke, men tager det første og bedste. Og jeg skifter ikke altid bræt, når jeg skifter mellem at skære kød og grøntsager. B) Jeg tager altid et nyt rent bræt, når jeg skifter mellem at skære kød og grøntsager. Men jeg har ikke et skærebræt, jeg kun bruger til råt kød, og et jeg kun bruger til grøntsager. C) Jeg tager altid et nyt rent bræt, når jeg skifter mellem at skære kød og grøntsager. Og jeg har et skærebræt, jeg altid kun bruger til råt kød, og et jeg kun bruger til grøntsager. Hvad gør du, når du skal bruge æg i en kold ret eller til en dessert? A) Jeg bruger almindelige friske æg. B) Jeg bruger almindelige friske æg, men skolder æggeskallen med kogende vand, inden jeg slår ægget ud. C) Jeg bruger altid pasteuriserede æg til kolde retter og desserter. Hvor hurtigt kommer du aftensmaden på køl, hvis du vil spise resterne næste dag? A) Jeg lader maden stå og køle på bordet/ komfuret i 2-3 timer eller mere, inden jeg stiller det i køleskab. B) Jeg lader det stå ude i stuetemperatur i cirka en time, inden jeg stiller det i køleskab. C) Jeg lader det kun lige dampe af. Det kommer på køl straks, efter jeg har spist og står maks 30 minutter i stuetemperatur. Se dommen på bagsiden Hvor varm skal maden minimum være, når man tilbereder fjerkræ, gryderetter og farsretter? A) 65 grader i centrum. B) 70 grader i centrum. C) 75 grader i centrum. Hvor varm skal maden minimum være, hvis man genopvarmer middagsmaden fra dagen før? A) Den skal være 55 grader i centrum. Det er dog ok bare at lune en frikadelle. B) Den skal være 65 grader i centrum. Det gælder også for en lun frikadelle. C) Den skal være minimum 75 grader i centrum. Vil man have en lun frikadelle, skal den også varmes op til 75 grader. Hvor ofte skifter du karklud og viskestykker? A) Når de virker beskidte. Ca. en gang om ugen. B) Ca. hver dag. C) Hver dag. Du har spildt mælk eller kødsaft. Hvad tørrer du op med? A) Viskestykke. B) Karkluden. C) Køkkenrulle. Hvor tit tjekker du holdbarheden på dine madvarer i køleskabet? A) Jeg tjekker sjældent datoer, men smider ud, når jeg kan se, at det er blevet dårligt. B) Jeg tjekker datoen for mindst holdbar til og den dato retter jeg mig efter, også når produktet er blevet åbent. C) Jeg tjekker datoen på alle varer mindst en gang om ugen, men er opmærksom på, at varer, der er blevet åbnet, kan have en kortere holdbarhed end datoen for mindst holdbar til viser. Hvad gør du, hvis der er mug på en madvare som rugbrød, leverpostej eller en citron? A) Jeg fjerner det område, der er muggent, og spiser resten. B) Jeg fjerner væsentligt mere, end lige det område, der er muggent. Jeg smider for eksempel 2-3 skiver brød ud, hvis der er mug på den første skive. Så jeg skærer noget af det fra, som der ikke er mug på, inden jeg spiser resten. C) Jeg smider hele madvaren ud, hvis der er mug. Hele rugbrødet, hele leverpostejen og hele citronen. Laver du mad til familie/venner, selvom du er syg med diarré og/eller opkast? A) Ja, hvis jeg overhovedet kan. B) Ikke mens jeg har det værst, men så snart jeg er i bedring. C) Ikke før to dage efter, at symptomerne er stoppet. Hvordan gør du et skærebræt rent, som du har brugt til råt kød? A) Jeg vasker det sammen med den almindelige opvask og tager ingen særlige hensyn. B) Jeg vasker det straks for sig selv med opvaskemiddel og opvaskerbørste. Nogle gange skolder jeg opvaskebørsten bagefter. C) Jeg tørrer straks eventuelle kødrester af med køkkenrulle og overhælder både kniv og skærebræt med kogende vand, inden jeg vasker det op med opvaskemiddel og opvaskerbørste eller kommer det i opvaskemaskinen.. Hvor tit gør du dit køleskab rent? A) Hver 4. måned eller sjældnere. Det når at blive ret beskidt, inden jeg gør det rent. B) Hver måned. C) Hver måned. Enten tager jeg alt ud en gang om måneden og gør alt rent, eller jeg tager en-to hylder hver uge, så jeg i løbet af en måned, har gjort hele køleskabet rent

9 Resultatet af test side Tæl dine A er, B er og C er sammen. 6 A er eller flere: Bøde. Du er ikke bare en gris, du er også farlig for dine omgivelser. Du står til et få en bøde for uansvarlig hygiejne i køkkenet. Du bør ikke lave mere mad, før du har fået styr på det. Læs denne guide grundigt fra ende til anden, ryd op og gør grundigt rent i dit køkken, og tjek dig selv og dine nye køkkenvaner igen om 14 dage. Højst 5 A er og 10 B er : Påbud eller forbud Du er en gris i et køkken. Du får et påbud om at bringe de ting i orden, hvor du har svaret B og/ eller A. Læs denne guide grundigt fra ende til anden og tjek dig selv og dit køkken igen om 14 dage. Ingen A er. Og max 5 B er. Indskærpelse Det går godt, men du mangler lige det sidste for at få en rigtig glad smiley. Tjek de punkter, hvor du har svaret B og læs om de emner i guiden, så du kan få helt styr på det sidste. Svarede C til alle spørgsmålingen anmærkninger Du har styr på hygiejnen, og kan roligt invitere gæster til middag. Tillykke! Men gem denne guide for en sikkerheds skyld. Det er altid godt, at holde sin viden ved lige. Lave testen hvert halve år. Får du en glad smiley fire gange i træk kan du give dig selv en elite-smiley. Men så må du heller aldrig snyde eller springe over... Få adgang til alle vores guides 16 guide FEBRUAR 2012 Flere guider på bt.dk/plus MPV SMÅ BILER STATIONCAR MELLEMKLASSE sider De bedste bilkøb FÆRREST FEJL BEDSTE GARANTI BEDSTE TOTALØKONOMI Se listerne: 202 modeller kun 29 kroner pr. måned - meget mere indhold på bt.dk/plus 16 -

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Opbevaring og holdbarhed

Opbevaring og holdbarhed Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Miniguide: Undgå mavepine i julen Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Grøntsager og kostfibre

Grøntsager og kostfibre Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Hvad er optimal opbevaring? FORMÅL OG FORUDSÆTNING Hvad er optimal opbevaring? Er folk i tvivl om opbevaring af deres fødevarer? FORMÅL OG FORUDSÆTNING

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

MADSPILD hos dig og din familie

MADSPILD hos dig og din familie T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist 1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.

Læs mere

Side 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. Kolde facts for friskere fødevarer. siemens-home.dk Siemens. Fremtiden flytter ind. Hold hovedet koldt og sænk dine energiudgifter. Det var med stor forbløffelse, at folk kiggede ind i det første køleskab

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Hygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring

Hygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring Hygiejne 5 Fredag 14/11 Program Opsamling Opgave Korrekt køleopbevaring Film En farlig mundfuld Opgave til En farlig mundfuld Nedkøling Varmholdelse Anretning og servering Vedligeholdelse Opgaver Opsamling

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

Kostplan 2. Trimester, Dag 1

Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.

Læs mere

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Opbevaringsguide til frugt & grønt Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som frivillig er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden. Roskilde Festivals

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE 6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sundere. Sådan griller du. sider

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sundere. Sådan griller du. sider Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan griller du 18 sundere Masser af tips og tricks til grillsæsonen sider Grillmad INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sådan griller du sundere...

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Opskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens

Opskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens Sommerfrikadeller 600 g hakket skinkekød 1 tsk salt ¼ tsk. peber 1 æg 1 lille løg 2 dl mælk eller vand 1 dl hvedemel 2 spsk. purløg 2 spsk. dild ¼- ½ rød peberfrugt 1 fed hvidløg evt. lidt Tabascosauce

Læs mere

Spansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber

Spansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Her får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød.

Her får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød. KlimaKøkken Her får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet. Her

Læs mere

DEN SUNDE MORGENMAD. Æg med spinat. Appetit. på livet

DEN SUNDE MORGENMAD. Æg med spinat. Appetit. på livet DEN SUNDE MORGENMAD Æg med spinat DEN SUNDE MORGENMAD Æg med spinat 2 personer Flere sunde veje Der er mange veje til det sunde morgenmåltid. Det er nemt at lave grød med frugt. Rugbrød og brød med kerner

Læs mere

Madlavningsaften

Madlavningsaften Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Gode Råd til kost & eksempler på måltider

Gode Råd til kost & eksempler på måltider Gode råd (l kost & eksempler på mål(der 2016 Gode Råd til kost & eksempler på måltider Udarbejdet af: Prof. Bachelor i ernæring & sundhed & personlig træner & Pia Skovhøj personlig træner Indhold: Hvad

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt

Kartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Kartoffelmad Kartoffelmad 6 nye kartofler Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Det kan I vælge imellem: Løg: Karse Forårsløg Alm. løg Purløg Sprødt: Hakkede hasselnødder

Læs mere

Bagt sej i tomatsovs og grøntsager med ris

Bagt sej i tomatsovs og grøntsager med ris Bagt sej i tomatsovs og grøntsager med ris 22+20+58 22+17+61 58% 22% 20% 61% 22% 1457 kj 1111 kj Stil grøntsagsgullasch til optøning i køleskabet natten over. Fiskefad: Læg den frosne fisk i den optøede

Læs mere

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet Bilag 1 Egenkontrolsprogram for FLEXkøkkenet Indhold: 1. Overordnet beskrivelse af delekøkkenet 2. Virksomhedens aktiviteter 3. Varemodtagelse 4. Opbevaring

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere hver dag.

Læs mere

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

madspild kræver en fælles indsats

madspild kræver en fælles indsats madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce

Læs mere

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber

Læs mere

Madværkstedets. Madplan Sept. 1. Forloren hare med flerfarvet råkost. Thaisalat med ananasmelonsalsa. Stegte ris med æg og ananas

Madværkstedets. Madplan Sept. 1. Forloren hare med flerfarvet råkost. Thaisalat med ananasmelonsalsa. Stegte ris med æg og ananas Madværkstedets Sept. 1 Forloren hare med flerfarvet råkost Thaisalat med ananasmelonsalsa Stegte ris med æg og ananas september 1 Dag 1 Forloren hare med flerfarvet råkost Dag 2 Thaisalat med ananas-melonsalsa

Læs mere

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

til 4 elever Sådan gør du

til 4 elever Sådan gør du Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter varmebehandling kan opbevares ved rumtemperatur i mere

Læs mere

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat

Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat Madværkstedets Juni 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling Kokospande med appelsinmarinerede svinekoteletter Juni 1 Dag 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ?

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES

Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES 8_copp_amba_brochure.indd - Hvad er fermentering? FERMENTERING ER EN METODE, DER

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017 Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det

Læs mere

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5 viden vækst balance Æg i køkkenet 1/5 Fakta om æg og hygiejne se hvordan ægget bliver dannet inde i hønen. den lille film er på engelsk: How an egg is made : http://www.youtube.com/watch?v=l_d1qtndyjc

Læs mere

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Claus Bech Guide Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 8 36 sider Alle i sund og slank version 16 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund: Skøn varm

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Skinketortilla med sennepscreme

Skinketortilla med sennepscreme Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere