Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri"

Transkript

1 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri Kaare Møller, AMI, September 2001

2 Indhold Forord... 1 Feltmålinger - måling af personeksponering og rumkoncentrationer under halmbyggeri... 2 Materialer og metoder... 2 Måleudstyr... 2 Målebetingelser og arbejdsprocesser... 3 Tromleforsøg... 3 Laboratorieundersøgelser... 4 Resultater... 5 Uspecifikt, organisk støv - gravimetri... 5 Mikrobielt støv... 6 Arbejdsprocessernes indflydelse på støvgenerering Støv- og materialekarakteristik Risikovurdering og anbefalinger Litteraturredegørelse Sammensætning af organisk støv fra halm Helbredspåvirkning fra støvende komponenter i halm Helbredseffekter af endotoksiner og glukaner Mykotoksiner og mykoser Allergiske lidelser forårsaget af organisk støv Allergisk alveolitis Udviklingsforløb af AA Allergisk astma og rhinitis Mikroorganismer som årsag til allergisk astma og rhinitis Mider som årsag til allergisk astma og rhinitis Astma-allergener af planteoprindelse - halm, korn, og hø Kronisk obstruktiv lungesygdom og bronkitis Toksisk lidelse - ODTS - Organic Dust Toxic Syndrome Litteratur:... 29

3 Forord Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling Planteprodukter som halm og korn afgiver ved håndtering organisk støv, der dels udgøres af materiale-partikler af støvkilden selv, dels af levende mikroorganismer og korn- og støvmider, af midefæces, samt af døde mikroorganismer og mider i alle stadier af disintegration. Eksponering af luftvejene for disse støvbestanddele kan resultere i udvikling af luftvejssygdomme, hvilket er velkendt fra arbejdsmiljø, hvor der arbejdes med plantematerialer, jævnfør denne rapports litteraturafsnit, der refererer nogle af de væsentligste bidrag, der har kunnet findes i litteraturen til belysning af, hvilke helbredseffekter støv fra halm og dertil knyttede mikroorganismer kan have. Håndtering af halm resulterer i støvfrigørelse til luften, og for at kunne få en indikation af omfanget af støvudvikling ved halmhusbyggeri og af de dermed forbundne helbredsrisici, har AMI for Statens Byggeforsknings Institut, (nu By og Byg), udført målinger af rumkoncentrationer og personeksponeringer for mikrobielt og organisk, inhalerbart støv under eksperiment elt halmhusbyggeri, i forbindelse med SBIs projekt Halmballer og muslingeskaller som isoleringsmateriale. Prøver af det til byggeriet anvendte halm blev endvidere undersøgt i tromlefo rsøg på AMI med henblik på en vurdering af materialets evne til afgivelse af mikrobielt og organisk støv. Tak til Niels O. Breum, Arbejdstilsynet og Thomas Schneider, AMI for nyttig vejledning undervejs. 1

4 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling Feltmålinger - måling af personeksponering og rumkoncentrationer under halmbyggeri Materialer og metoder Personeksponering, dvs. støvkoncentrationer i bygningsarbejdernes indåndings-zone, nær mund og næse, blev målt med personbårent udstyr under arbejdet. Rumkoncentration af støv under byggearbejdet blev målt gennem arbejdsdagen med en stationær opstilling, og til sammenligning blev rumkoncentrationen i et nærliggende område, der ikke eksponeredes for støv fra byggeriet, målt med en stationær reference-opstilling. Både personbårent og stationært udstyr registrerede:! Koncentration af organisk støv (mg m -3 )! Koncentration af dyrkbare ( levende) sporer af skimmel- og gærsvampe, samt af bakterier, herunder aktinomyceter (dyrkbare sporer m -3 )! Koncentration af den samlede mængde døde og levende sporer af skimmel- og gærsvampe, samt af bakterier, herunder aktinomyceter (totalt antal sporer m -3 ) (resultater herfra præsenteres ikke i detaljer p.g.a. for stor usikkerhed, forårsaget af de generelt meget høje støvkoncentrationer, der vanskeliggjorde totaltælling).! Koncentration af endotoksin (E.U. eller masse m -3 ) Måleudstyr Til måling af personeksponering benyttedes to bælter med måleudstyr (figur 1 og 2), hvoraf arbejder 1 bar sit udstyr dagen igennem, mens det andet deltes mellem to andre arbejdere ( arbejder 2/3 ), da der også forekom arbejdsopgaver uden for byggerummet. En stationær opstilling var placeret nær byggearbejdet (figur 2), og en anden stationær opstilling, der fungerede som reference, placeredes andetsteds i kælderen, i god afstand fra byggerummet, ca 50 m borte (figur 3). Figur 1. Personbårent udstyr monteret i bælte Figur 2. Personbårent udstyr (sonder placeret i åndingszonen på siddende arbejder) og stationær opstilling bagerst. Figur 3. Stationær referenceopstilling i baggrunds-eksponeret område. 2

5 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling Såvel de 2 stationære opstillinger som de 2 personbårne målesæt var hver udstyret med 1 CISsonde med et på forhånd indvejet 37 mm 1 m teflonfilter til gravimetrisk analyse samt 1 CISsonde udstyret med 37 mm 1 m polycarbonat-filter til mikrobiologisk analyse efter CAMNEAmetoden. Endvidere var én bygningsarbejder udstyret med 3-trins Respicon, med indvejede 1 m teflon-filtre, samt data-logger til registrering af tidsvariation i koncentrationer af respirabelt, thorakalt og inhalerbart støv. På samme vis var den stationære opstilling i byggerummet udstyret med Respicon-udstyr, og var yderligere udstyret med en Grimm-partikeltæller (model 1.105) koblet til PC, der med 6 sekunders interval registrerede koncentrationen af 8 størrelseskategorier af inhalerbare partikler (partikler større end 0,75, 1, 2, 3,5, 5, 7,5, 10, henholdsvis 15 µm). Volumenstrøm for CIS-sonder var 3,5 l min -1 (drevet med Casella Vortex PowerPluspumper), og for Respiconer 3,1 l min -1 (drevet med DuPont Alpha1-pumper). Grimmpartikeltællerens indbyggede pumpe leverede en volumenstrøm på 1,2 l min -1. Start- og stoptider blev noteret for hver enkelt pumpe og den samlede pumpetid beregnet. Korrekt volumenstrøm sikredes ved jævnlig kontrol. Målebetingelser og arbejdsprocesser Byggearbejdet foregik i et kælderrum med et gulvareal på ca 20 m 2 og en loftshøjde på ca 2,5 m. Rummet ventileredes via en åben dør, samt med en udsugningsventilator i væg modstående døren. Stationært måleudstyr startedes ca kl , samtidig med halmballer til byggeriet (småballer) blev båret ind i det rum, hvor byggeriet skulle foregå. Mekanisk rumventilering startedes ca Personbårent udstyr startedes ved byggeprocessens påbegyndelse, kl ca Arbejdet pågik frem til ca kl 15 00, hvorefter alt måleudstyr blev standset. Samlet prøvetagningstid registreredes for hver enkelt sonde. Byggeriet blev afbrudt af en spisepause, hvor pumper til alle CIS-sonder samt til personbåren Respicon blev standset (dens datalogger blev ikke afbrudt), og personbårent udstyr forblev i byggerummet. Grimm-partikeltæller og stationær Respicon var i drift dagen igennem. Varighed og karakter af følgende arbejdsprocesser blev registreret under byggeriet, således at variation af støvkoncentrationer kunne sættes i sammenhæng med de enkelte arbejdsprocessers karakter:! Indbringning af halmballer! Deling af halmballer (med kniv)! Tilretning af halmballe-ender (med kniv)! Byggeproces (placering af baller, nedspænding m.v.)! Afglatning af vægflader under brug af 1) elektrisk vinkelsliber og 2) benzindrevet kratrydder! Pause Tromleforsøg Der blev foretaget en undersøgelse af byggematerialets evne til støvafgivelse. En 10 kg halmprøve, sammensat af delprøver taget fra overfladen af alle de til byggeriet anvendte baller, undersøgtes i triplikat tromleforsøg, idet prøven opdeltes i 3 prøver à ca 3 kg. Formålet med denne undersøgelse var at opnå en vurdering af byggematerialets støvpotentiale - dvs hvor store 3

6 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling støvkoncentrationer en standardmængde af materialet kan give anledning til under de standardbetingelser, der benyttes ved tromleforsøg. Metoden er tidligere dokumenteret og beskrevet af Breum et al. (1997) samt Breum og Nielsen (1999), og er en standardprocedure i anvendelse på AMI. I korte træk består undersøgelsen i, at prøvematerialet anbringes i en cylindrisk ståltromle forsynet med koniske ender, der roteres om sin vandret liggende akse med 7 rotationer per minut i 5 minuttter. 6 flanger i cylinderens længderetning bringer prøven med op indtil det falder ned fra flangen, hvorved støv frigives. Tromlen gennemblæses med filtreret luft forsynet fra den ene, koniske ende, og støv opsamles via 6 udtag i den anden koniske ende på 25 mm, 3 m teflonfiltre i 4 Millipore-sonder henholdsvis på 25 mm, 0,4 m polycarbonatfiltre i 2 Nuclepore-sonder. Volumenstrøm over Millipore-sonder var 1,9 l min -1 og over Nuclepore-sonde 1,0 l min -1. Støv opsamlet i Millipore-sonder anvendtes til gravimetrisk bestemmelse af det opsamlede støv samt til bestemmelse af støvets endotoksin-indhold. Støv i Nuclepore-sonder anvendtes til bestemmelse af koncentrationer af dyrkbare sporer af svampe og bakterier og af den totale koncentration af døde og levende sporer af svampe og bakt erier ved tælling af sporer udvasket fra støv i mikroskopi. Støv opsamledes endvidere på et 140 mm, 5 m celluloseacetat-membranfilter, anbragt på en holder i et udtag, centralt placeret i tromlens koniske låg. Flow over dette filter var ca. 430 l min -1. Også støv på dette filter anvendtes til gravimetrisk bestemmelse og påfølgende beregning af byggematerialets potentiale til afgivelse af organisk og mikrobielt støv. Gennem et udtag foran dette filter udtoges prøveluft til måling af partikelkoncentration-variation over tid ved hjælp af Grimm-partikeltæller og PC. Laboratorieundersøgelser Filtre til gravimetri fra feltmåling og tromleforsøg ind- og udvejedes efter akklimatisering ved 20 C og 50% Rf i ca 18 timer. Pladespredning og dyrkning af mikroorganismer opsamlet på polycarbonatfiltre indledtes ligeledes ca 18 timer efter afsluttet feltmåling, og 3-4 timer efter afslutning af tromleforsøg. CAMNEAmetoden (Palmgren et al., 1986) fulgtes ved de mikrobiologiske undersøgelser som nærmere angivet ved AMIs standardforskrift MS-501. Efter af dyrkning (pladespredning) af mikroorganismer udvasket i støv fra polycarbonatfiltre på substrater, selektive for svampe henholdsvis bakterier, observeredes for meso- (dyrkning ved 25 C) og termofile (dyrkning ved 45 og 55 C) bakterier, aktinomyceter og skimmelsvampe, samt for gærsvampe. Dertil foretoges tælling i mikroskopi af forekomster af kokkoide og stavformede bakterier, og af gær- og skimmelsvampesporer i udvaskninger af støv fra polycarbonatfiltre ( totaltælling ). Der foretoges endvidere endotoksin-analyse i støv opsamlet på teflonfiltre (LAL-test, BioWhittaker, Walkersville, Maryland, USA og AMI-standardforskrift MS-509). 4

7 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling Kontrol: Der anvendtes triplikate sæt af ueksponerede blindfiltre til gravimetriske undersøgelser. Et enkelt, ueksponeret polycarbonatfilter var reference for mikrobiologiske undersøgelser. Resultater Uspecifikt, organisk støv - gravimetri Varighed af prøvetagning for de enkelte sæt måleudstyr og beregnede gennemsnitlige støvkoncentrationer over byggeperioden fremgår af Tabel 1, og i overskrift kan det siges, at de fundne støvniveauer omkring halmhusbyggeriet var høje. De beregnede koncentrationer af organisk støv kan ikke direkte sammenlignes med Arbejdstilsynets grænseværdi på 3 mg m -3, idet denne værdi er fastsat udfra prøvetagning med sonder, der ikke effektivt opsamler støv med større aerodynamisk diameter end ca 20 m ( totalstøv-norm ), mens de her benyttede CIS-sonder såvel som Respiconer er effektive op til ca 100 m partikeldiameter (inhalerbart støv). Respicon-måling opsamler det inhalerbare støv i 3 fraktioner, efter partikelstørrelse, omtrent som følger: 1) 0-4 µm (respirabelt støv), 2) 4-10 µm (øvrigt thorakalt deponerbart støv) og 3) µm (øvrigt, inhalerbart støv). Det er derfor muligt at konkludere fra Respicon-målingerne, at da den thorakale støvkoncentration alene ( 10 µm) nåede 4,15 mg m -3, målt som personeksponering under arbejder 2/3"s arbejde (Tabel 1), var også den gældende grænseværdi klart overskredet, i og med partikelfraktionen fra 10 til 20 µm ikke er indeholdt i koncentrationen. Der er i Danmark ikke fastsat nogen grænseværdi for respirabelt, organisk støv, men i Norge er fastsat en værdi på 0,2 mg m -3, og denne værdi blev overskredet 3 og 5 gange i stationær henholdsvis førnævnte personbårne Respicon-måling. Det fremgår af Tabel 1, at de thorakale støvfraktioner i Respiconmålinger udgjorde knap en tredjedel af det inhalerbare støv, hvorfor det kan antages, at også arbejder 1"s eksponering (9,06 mg m -3 ) har været tæt på eller over den gældende grænseværdi. Som venteligt oversteg personeksponeringerne for inhalerbart, organisk støv den målte rumkoncentration, der dog stadig var høj (Tabel 1). Det bemærkes, at rumkoncentrationen ved byggeriet, målt med stationær opstilling, er lavere i Respicon-måling end ved CIS-måling, hvilket skyldes, at den sidste kun var aktiv, mens arbejde pågik, og der dermed genereredes støv og desuden sattes igang noget før Respiconen af praktiske årsager, hvor imod Respiconen også var aktiv under arbejdernes pause for at tillade en tidsregistrering af koncentrationsvariation over hele byggedagen (se nedenfor). Den gennemsnitlige rumkoncentration over den samlede byggeperiode er således registreret med Respiconmåling, og er lavere end koncentrationen målt med CIS-sonde i den arbejdsaktive periode (Tabel 1). I al sammenligning var den målte referencekoncentration af inhalerbart, organisk støv lav, svarende til normale indeklimaniveauer (Tabel 1). 5

8 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling Tabel 1. Massekoncentration af støv opsamlet med CIS-sonder Måleposition Målevarighed, minutter Gennemsnitlig koncentration af støv, mg m -3 Stationær reference i neutralt område Inhalerbart støv ( 100 µm) 207 0,12 Stationær ved halmbyggeri Respicon: Respirabelt støv ( 4 µm) Thorakalt støv ( 10 µm) Inhalerbart støv ( 100 µm) 206,25 0,62 1,64 4,54 CIS-sonde Inhalerbart støv ( 100 µm) 170 7,57 Arbejder 1 CIS-sonde Inhalerbart støv ( 100 µm) 160 9,06 Arbejder 2/ arbejder 3 Respicon: Respirabelt støv ( 4 µm) Thorakalt støv ( 10 µm) Inhalerbart støv ( 100 µm) 207,5 1,02 4,15 13,46 CIS-sonde Inhalerbart støv ( 100 µm) ,27 Mikrobielt støv Det blev fundet, at både niveauer for personeksponering og for rumkoncentration af mikrobielt støv var væsentligt højere i byggeområdet end niveauet ved referenceopstillingen. Det må dog anføres, at referenceniveauet var relativt højt, hvis det skulle vurderes i indeklimasammenhæng. De fundne koncentrationer af dyrkbare sporer af bakterier og svampe, samt af endotoksin er vist i Figur 4. Trods det relativt høje, mikrobielle referenceniveau (set i indeklimasammenhæng) var niveauerne 6

9 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling af de fleste grupper af mikroorganismer ikke desto mindre langt højere i byggeområdet. Især var niveauet af mesofile bakterier højt i sammenligning med referenceniveauet - en faktor ca gange højere - idet både personeksponeringer og rumkoncentration havde et gennemsnit på ca cfu m -3 (cfu = colony forming units / dyrkbare sporer) gennem arbejdsdagen, mens referenceniveauet var ca cfu m -3. Niveauet af skimmel- og gærsvampe var en faktor ca. 50 (ca. 2,5-5 x 10 5 cfu m -3 ) hhv gange højere ved byggepladsen (ca. 1,3-5,3 x 10 5 cfu m -3 ) end ved referenceopstillingen (ca 3000 skimmel- hhv. 800 gær-cfu m -3 ) (Figur 4). Mens rumkoncentrationen af endotoksin var beskeden ved referenceopstillingen (115,9 E.U. m -3 0,0083 µg m -3 ), var både personeksponeringer ( Arbejder 1 : E.U. m ng m -3 henholdsvis Arbejder 2/3 : E.U. m ng m -3 E.U. m -3 ) og rumkoncentration endog særdeles høj i byggeområdet (Stationær opstilling E.U. m ng m -3 ) (Figur 4). Disse høje endotoksinkoncentrationer afspejler formodentligt de tilsvarende høje niveauer af mesofile bakterier, idet endotoksiner indgår i gramnegative bakteriers vægge. Grænseværdier for endotoksineksponering er endnu ikke fastsat i Danmark eller internationalt, men en hollandsk ekspertgruppe har foreslået et niveau på 4,5 ng m -3 som grænseværdi i arbejdsmiljø, hvilket er ca. det halve af det målte referenceniveau og ca. 1/400 del af de målte koncentrationer under byggeriet. Som nævnt var referenceniveauet for mesofile aktinomyceter relativt højt - ca cfu m -3, og niveauet var kun ubetydeligt højere ved den stationære opstilling i byggerummet, men ca. en faktor 10 gange højere ved personeksponering (Figur 4). Det sidste forhold st emmer overens med den erfaring, at støvniveauer i indåndingszonen under fysisk aktivitet generelt er højere end den generelle rumkoncentration, målt i en stationær opstilling, hvilket også var tydeligt ud fra de rent gravimetriske data (Tabel 1). En lignende tendens gjorde sig gældende for niveauer af sporer af skimmel, gær og mesofile bakterier samt for endotoksin, omend ikke så udtalt som for mesofile aktinomyceter. Dette tolkes som udtryk for, at mesofile aktinomyceter primært stammede fra referencestøvet, dvs. fra kældermiljøet. Til støtte for dette viste en beregning af forekomst af de enkelte, mikrobielle støvfraktioner pr. mg opsamlet støv (cfu bakterier eller svampe pr. mg støv), at referencestøvets mikrobielle profil - dvs den procentvise fordeling af de enkelte mikrobielle støvfraktioner i forhold til samlet kimtal i de enkelte støvprøver - adskiller sig fra de mikrobielle profiler i støv opsamlet på byggestedet, samt ved tromling af byggehalm. Sammenligning af disse mikrobielle profiler ses i Figur 5. 7

10 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling Af Figur 5 fremgår det, at mens mesofile aktinomyceter og skimmelsvampe udgør ca. 17 % og ca. 24 % af den dyrkbare mikroflora i referencestøvet, er disse gruppers forekomst betydeligt lavere - mellem 0,2 og 0,5 % henholdsvis ca. 2-4 %- i øvrige prøver. Den relative forekomst af mesofile bakterier var til gengæld en del højere i alle prøver, hvor halmstøv var involveret, end i referencestøv (Figur 5). På ovennævnte baggrund kan det antages, at de målte støvniveauer i byggerummet alt overvejende stammede fra halmstøv snarere end fra ophvirvling af baggrundsstøv stammende fra bygningen. Ligesom referencestøvet adskilte sig fra byggestøvet ved den relative fordeling af grupper af mikroorganismer, kunne det ses ved beregning af absolut forekomst af de enkelte mikrobielle fraktioner pr. mg støv, at halmstøvet var langt rigere end referencestøvet på forekomster af mesofile bakterier, gær og endotoksin, mens referencestøvet var rigere end halmstøvet på mesofile aktinomyceter. Forekomsten af skimmelsvampe pr. mg støv var nogenlunde sammenligneligt i de to støvtyper. Disse forhold vises i Figur 6, der viser, hvor stor den mikrobielle belastning pr. masseenhed (mg) af støvprøver fra byggeri og tromling af byggehalm er i forhold til belastningen af en masseenhed (mg) referencestøv. Ligesom de mikrobielle profiler ses at være forskellige for bygge- henholdsvis referencestøv, er ligheden stor mellem prøver opsamlet ved byggeri og tromletests, jævnfør Figur 5 og 6. 8

11 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling Der blev kun registreret en enkelt forekomst af termofile aktinomyceter, og denne forekom i måling med det personbårne udstyr, der deltes af Arbejder 1" og Arbejder 2" (sidstnævnte overtog udstyr og arbejdsopgave, da førstnævnte påbegyndte arbejdsopgaver i et andet rum). Dette tyder på, at en enkelt halmballe har været kilde til denne forekomst, selv om der i udvælgelsen af halm til byggeriet blev foretaget frasortering af baller med tegn på mikrobiel vækst. Der observeredes, trods dette, enkelte baller i det leverede parti med sådanne, synlige tegn, men disse blev søgt frasorteret ved byggeri og prøveudtagning til tromletest. I tromletests forekom dog også også små mængder termofile aktinomyceter, ca. halvt så meget målt pr. mg støv, som fundet ved personeksponeringen (data ikke vist her). 9

12 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling Arbejdsprocessernes indflydelse på støvgenerering Respicon- og Grimm-målinger gav mulighed for at vurdere effekten af de forskellige arbejdsprocessers type og varighed på støvkoncentrationerne. Disse processer og deres varighed er registreret i Tabel 2. Tabel 2. Registrerede arbejdsprocesser og deres varighed Arbejder 1 Arbejder 2 Arbejder Indbæring af byggemateriale Deling af halm baller Pause p.g.a. stabling af halballer i andet rum og frokost Bygning af væg Tilretning af væg med benzindreven kratrydder Ophold i byggerum Fortsætter byggeri i andet rum Indbæring af byggemateriale Tilretning af halmballer m ed kniv i byggerum Pause p.g.a. stabling af halballer i andet rum og frokost Bygning af væg i byggerum. Overførsel af måleudstyr til Arbejder Indbæring af byggemateriale Arbejde i andet byggerum Tilretning af væg med dårligt fungerende vink elsliber Byggeri i andet rum Klargøring til tilretning af væg i byggerum Tilretning af væg med vinkelsli ber Målinger med Respiconer og Grimm partikeltæller viste en tydelig sammenhæng mellem støvkoncentration og de vekslende typer arbejdsprocesser og disses varighed. Byggeperioden var karakteriseret ved arbejdsprocesser, der fysisk var af ret rolig karakter i periodens første halvdel, jævnfør Tabel 2, mens der i afslutningen af perioden forekom arbejdsprocesser, der synligt resulterede i generering af store støvmængder. Denne udvikling afspejles i Figur 7, 8 og 9. Figur 7 viser hvordan antallet af respirable, thorakalt deponerbare og inhalerbare partikler m -3 varierer gennem byggeperioden (defineret som partikelstørrelser henholdvis 4 µm, 10 µm og > 10 µm, ifølge CEN-standard 481), som målt med Grimm-tæller på stationær opstilling i byggerum. Som beskrevet tidligere, skiller Grimm-tælleren ikke ved 4 µm, men ved 3,5 µm henholdsvis 5 µm, og til opgørelse af respirabel støvmængde er der her som tilnærmelse valgt tælledata for partikler op til 3,5 µm aerodynamisk diameter (se Figur 7). Af Figur 7 ses det, at det inhalerbare støv hovedsageligt udgjordes af thorakalt deponerbare partikler (96,6 % af alle 10

13 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling inhalerbare partikler), og af denne fraktion var igen hovedparten respirable (her 3,5 µm) partikler (70,8 % af alle inhalerbare partikler). Den ekstrathorakale fraktion, der kan deponeres i de øvre luftveje, udgjorde således gennemsnitligt 3,4 % af det samlede antal inhalerbare partikler. Variationen i partikeltal over arbejdsdagen var betydelig (fra nær 10 6 m -3 til 2, m -3 ), og det ses at tallet allerede ved den ret rolige indbæring af halmballer nåede ca m -3, for gradvist at stige til ca m -3 under arbejdet med tilretning af halmballer, hvilket udførtes ved hjælp af en kniv. Under byggepausen dalede niveauet til ca m -3. Fra Respicondata fremgår det, at massekoncentrationen i dette tidsrum svarede til den, der måltes ved referenceopstillingen, dvs. ca. 0,12 mg m -3 (Tabel 1), og den tilsvarende partikelkoncentration på 10 6 m -3 anses derfor for at svare til baggrundsniveauet. Byggearbejde (placering af halmballer i væg), indbæring af halm og manuel tilretning af halmballer resulterede i partikelkoncentrationer omkring m -3 (Figur 7), svarende til en rumkoncentration på ca 5 mg m -3 inhalerbart støv ifølge stationær Respicon-måling (Figur 8), hvoraf den thorakalt deponerbare fraktion udgjorde under 1 mg m -3. Det tilsvarende gennemsnitlige niveau for personeksponering under dette arbejde (ca. kl til 13.20) var ca 5 mg m -3 for den thorakale fraktion alene, og ca. 19,7 mg m -3 for den inhalerbare fraktion (sammenlign Figur 9). Mens det således ikke er givet, at den gældende grænseværdi for totalstøv blev overskredet, målt som rumkoncentration, var overskridelsen klar ved måling af personeksponering under denne form for arbejde. Bearbejdning af halmballer med elektrisk vinkelsliber og benzindreven krat rydder resulterede i en særdeles voldsom støvudvikling, med en maksimal partikelkoncentration over m -3 (Figur 7), og rumkoncentrationer på mg m -3 inhalerbart støv (Figur 8). Alene rumkoncentrationen af thorakalt deponerbart støv overskred den gældende grænseværdi på 3 mg m -3 for totalstøv (partikelstørrelse op til ca. 20 µm) væsentligt (8-10 mg m -3, Figur 8). Tilsyneladende genererede tilretning af væggen med vinkelsliber mere ekstrathorakalt støv (> 10 µm) støv end tilretning med kratrydder, at dømme efter den Respicon-målte rumkoncentration (Figur 8), idet denne var højest under brug af den velfungerende vinkelsliber (dårligt fungerende vinkelsliber var i brug samtidigt med kratrydder), trods det, at arbejde med vinkelsliber i nogen grad var afskærmet fra den stationære position af halmvæggen, i modsætning til arbejdet med kratrydderen. Personeksponeringsniveauet var gennemsnitligt fra kl til ,2 henholdsvis 56,1 mg m -3 thorakalt og inhalerbart støv,ved brug af vinkelsliber (se Figur 9). 11

14 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling 12

15 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling Støv- og materialekarakteristik Både masse- og partikelkoncentration afhang klart af arbejdsprocessernes art og varighed. Partikelkoncentrationerne af respirabelt, thracheo-bronkialt og ekstrathorakalt støv udgjorde gennemsnitligt ca. 71, 26 og 3 % af den samlede partikelkoncentration ved den stationære måling i byggerummet, med en klar dominans af respirable og trakeo-bronkiale partikler, uanset om støvniveauet var højt eller lavt. Som ovenfor angivet kunne det antages at hovedparten af støv i byggerummet stammede fra halm, og ikke fra baggrundsstøv fra kælderlokalet, ud fra en sammenligning af de mikrobiologiske støvprofiler for både byggestøv og støv genereret ved tromling af halm. En tilsvarende sammenligning blev foretaget med hensyn til støvpartiklernes fordeling på størrelseskategorier (Tabel 3), og det sås, at støvgenerering under tromletests resulterede i en anden fordeling end fundet i byggestøv ved stationær måling. I tromlestøv var den tracheobronkiale fraktion større, den respirable tilsvarende mindre, mens den ekstrathorakale stort set var uændret (3-6 %). Trods denne forskel viste beregninger, at den procentvise andel dyrkbare kim af alle talte partikler ikke var stort anderledes i byggestøv end i støv genereret under tromling. Samlet set, for alle registrerede grupper af mikroorganismer, udgjordes ca. 1/4 af alle talte partikler af dyrkbare kim i såvel byggestøv som i støv genereret i tromletests. Støvet tæt på støvkilden (halmballer under forarbejdning / transport) rummer en større andel store partikler, der sedimenterer hurtigere end små partikler på støvets vej fra kilden ved det personbårne udstyr til det stationære udstyr, hvilket måling med personbåren og stationær Respicon indirekte viser, jævnfør Tabel 1. Beregning viser, at massekoncentrationen ved 13

16 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling personeksponering udgjordes af ca. 69 % ekstrathorakalt støv og ca. 8 % respirabelt støv, mens procentdelene af ekstrathorakalt og respirabelt støv faldt til ca. 64 % henholdsvis steg til ca. 14 % af massekoncentrationen i den stationære måling, der befandt sig nogle meter fra støvkilderne (Respicon-data), jævnfør Tabel 3. Denne ændring af støvsammensætning skal ses i lyset af en stor reduktion i samlet belastning for inhalerbart støv fra personeksponeringsniveau ved kilden til det stationære målepunkt, jævnfør, Tabel 1. Tabel 3. Støvsammensætning målt med Respicon som rumkoncentration ved stationær feltmåling og som personeksponering, opgivet som procentvis fordeling af støvmasse i tre partikelstørrelsesfraktioner. Korrelationskoefficienten ( r ) angiver styrken af korrelation mellem parvise fraktioner gennem måleperioderne Målinger Partikelfr aktioner Respirable Tracheobronkiale Ekstrathorakale Stationær i byggerum: Massefordeling, % 13,7 22,5 63,9 Korrelationer r = 0,87 r = 0,73 Personeksponering Massefordeling, % 7,5 22,9 69,5 Korrelationer r = 0,83 r = 0,75 Ud fra tromletests karakteriseredes byggematerialet ved beregning af støv-, mikrobielt og endotoksinpotentialer, der angiver, hvor stor en vægtprocent halm, der aerosoliseres, samt mængde af dyrkbare kim henholdsvis enheder endotoksin, der aerosoliseres pr. gram tromlet byggemateriale. Disse værdier er angivet i Tabel 4. Tabel 4. Potentialer for frigivelse af støv, (alle) dyrkbare kim og endotoksin i halmbyggemateriale Endotoksinpotentiale. Aerosoliserede E.U. endotoksin pr.g tromlet halm Støvpotentiale, % Mikrobielt potentiale. Aerosoliserede, dyrkbare kim pr.g tromlet halm 1. tromling 0,013 1, tromling 0,016 3, tromling 0,015 2, Risikovurdering og anbefalinger De gennemførte målinger viste, at personeksponering og rumkoncentrationer langt overskred accepterede niveauer m.h.t. massekoncentrationer i forbindelse med de voldsomste håndteringsprocesser under byggeriet, men også under tilsyneladende rolig håndtering udvikledes 14

17 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling støvniveauer, der overskred disse niveauer. De mikrobielle støvniveauer kan vurderes på baggrund af erfaringer fra lignende typer arbejdsmiljø som værende middelhøje med hensyn til dyrkbare kim. Belastningen med mesofile bakterier var den mest dominerende, med kimt al omkring 10 7 cfu m -3, men samlet set nåede kimtallene ikke de niveauer, der sættes i forbindelse med anfald af ODTS (Organic Dust Toxic Syndrome). Dog skal det erindres, at udvikling af ODTS ikke kun afhænger af niveau for kimtal, men også af et samspil med niveauet af uspecifikt, organisk støv, af endotoksin m.v. Set isoleret i forhold til de øvrige støvkomponenter, må de fundne kimtalsniveauer til gengæld formodes at indebære en forhøjet risiko for udvikling af de allergiske luftvejslidelser, der er omtalt i litteraturafsnittet. Kimtal for skimmelsvampe nåede et niveau svarende til det, der nås ved håndtering af korn og hø i landbruget, selv om niveauerne her også kan antage mere ekstreme værdier. En sådan risikos størrelse kan ikke vurderes firkantet, da blandt andet forhold som individuel disponering for allergiudvikling spiller ind, og erfaring jævnfør litteraturafsnittet viser, at der forekommer allergiudvikling hos nogle, selv ved kort tids eksponering for relativt lave doser, mens andre først udvikler allergi ved eksponering gennem uger for niveauer, der er højere end de her fundne, og andre igen aldrig udvikler allergi. Endotoksinniveauet må til gengæld fremhæves som særdeles højt, hvilket dels medfører en risiko for udvikling af toksiske, irritative luftvejsreaktioner såvel som ODTS, og dels muligvis giver en øget risiko for forværring af reakt ioner påført af andre støvkomponenter gennem immunosuppression og adjuvans-effekt af endotoksin i samspil med mikrobielle allergener og uspecifikt organisk støv, jævnfør litteraturafsnit. Afhængig af arbejdets art var massekoncentrationerne af uspecifikt, organisk støv middelhøjt til særdeles højt, og dette i kombination med de særdeles høje endotoksin-niveauer og middelhøje kimtal må samlet siges at udgøre en formodentlig ret høj risiko for udvikling af toksiske og allergiske luftvejslidelser. I den aktuelle undersøgelse foregik arbejdet indendørs, hvilket må forventes at betyde en højere eksponering end der nås i arbejdssituationer, hvor halmhusbyggeri etableres på åben mark. Imidlertid vil der, efterhånden som et byggeri skrider frem, overdækning etableres m.v., fremkomme et arbejdsmiljø, der kan sammenlignes med det, hvorunder nærværende undersøgelse foregik, og dermed tilsvarende eksponeringsniveauer. Der bør derfor træffes passende foranstaltninger til nedbringelse af støveksponeringen i byggeriet senere faser, mens behovet ikke kan vurderes i den første fase ud fra nærværende undersøgelse. Mens sortering og udvalg af halmballer til byggeriet tilsyneladende har haft en po sitiv effekt, der indebar at niveauet af skimmelsvampe ikke nåede de højder, der kan findes i forbindelse med landbrugsarbejde med korn og halm med skimmelvækst, må niveauerne dog hér alligevel vurderes som høje nok til at kunne udgøre en helbredsrisiko i forbindelse med eksponering over lang tid. Udvalg af gode halmkvaliteter er givetvis vigtig for at begrænse eksponering for især v skimmelsvampe og aktinomyceter, hvis vækst ofte kan afsløres visuelt på halmen. Ikke desto mindre rummede den benyttede, pæne halmkvalitet høje niveauer af mesofile bakterier og endotoksin. Halmens indhold af mikrobielt støv er variabelt fra parti til parti, både med hensyn til diversitet af arter af de forskellige mikrobielle grupper, og med hensyn til deres kvantitet. Selv om et lavt mikrobielt indhold ikke kan garanteres ved visuel bedømmelse af halm, der udvælges til byggeri, er det som nævnt nok en fordel, at et udvalg foretages på det grundlag. Lige så vigtigt er det at søge sikret, at det benyttede halmmateriales historie er kendt, så det kan sikres, at halmen er høstet og indlagret tørt og uden skimmelangreb ved høst. Det bemærkedes, at det benyttede halmparti rummede en stor andel af hele, kernebærende 15

18 Vurdering af organisk og mikrobielt støv som helbredsrisici ved halmhusbyggeri - feltmåling aks. Kernematerialet er i sammenligning med strået en let tilgængelig næringskilde for mikrobielt liv, og bør derfor undgås i byggematerialet. Afslutningsvis bemærkes, at risikovurderingen er foretaget ud fra et begrænset antal målinger i et enkelt scenarie, og undersøgelsens resultater kan derfor ikke umiddelbart generaliseres til at gælde halmhusbyggeri i almindelighed, men peger på, at der kan være risiko for sundhedsskadelige effekter i forbindelse hermed. 16

19 Litteraturredegørelse Sammensætning af organisk støv fra halm Organisk støv fra plant emateriale som halm og korn består dels af partikler af plantematerialet selv, dels af en kompleks sammensætning af mikroorganismer, både hvad angår disses kvantitet og diversitet, og den mikrobielle fraktions sammensætnig afhænger af plantematerialets håndteringsmæssige forhistorie (vejrbetingelser før og under høst, vejring, indlagringsmetode osv). Ud over at omfatte intakte, levende og døde sporer og andre vækststrukturer, omfatter den mikrobielle støvfraktion også nedbrydningsrester af disse strukturer så som cellevægge og stofskifteprodukter. Yderligere er forekomst af lager- og støvmider almindelig i halm, idet disse blandt andet ernærer sig af skimmel- / svampevækst i halmen. Både den mikrobielle støvfraktion og mideforekomster og -efterladenskaber repræsenterer potente allergener, og udgør derfor en helbredsrisiko ved personeksponering, når de allergene partikler aerosoliseres under håndtering af plantemateriale, og også toksiske egenskaber knytter sig til den mikrobielle støvfraktion. De toksiske egenskaber hidrører særligt fra vægkomponenter i gramnegative bakterier (endotoksiner) og svampe (glukaner) samt fra mykotoksiner, og disse stoffers egenskaber gennemgås separat, nedenstående. Inhalerbart støv defineres som aerosoliserede partikler mindre end ca. 100 µm i diameter, idet aerodynamiske partikelstørrelser mellem ca. 10 og 100 µm (ekstra-thorakalt støv) ved inhalering kan afsættes på slimhinderne i de øvre luftveje (næse- og svælgregionen), mens partikler mellem ca. 4 og 10 µm (trakeo-bronkialt støv) også kan trænge dybere ned i luftvejene til luftrør og bronkier. Partikler mindre end ca. 4 µm (respirabelt støv) er i stand til at trænge helt ned i det alveolære lungevæv. Betegnelsen inhalerbart støv dækker således såvel ekstra-thorakalt, trakeobronkialt og respirabelt støv, og respirabelt og trakeo-bronkialt støv betegnes sammenfattende thorakalt støv. Respirabelt støv kan således afsættes overalt i luftvejssystemet, hvilket er værd at bemærke, da de grupper af mikroorganismer, der hyppigst nævnes som årsager til luftvejslidelser, det vil sige skimmelsvampe, aktinomyceter og bakterier, generelt aerosoliseres som sporer af respirabel størrelse. Helbredspåvirkning fra støvende komponenter i halm De helbredseffekter, der i litteraturen knyttes til arbejde med halm og lignende plantematerialer er altovervejende effekter forårsaget af eksponering af luftvejene for aerosoliseret støv fra disse materialer. De fleste sygdomme, der kan relateres til eksponering for organisk støv, er allergiske lidelser, der ofte udvikler sig til kroniske tilstande af handicappende art, men også toksiske og forbigående reaktioner forekommer. Da støvkomponenter bag udvikling af såvel de allergiske lidelser som de toksiske findes i såvel halm som i andre typer biomasse, er der til belysning af udvikling m.v. af allergiske lidelser forårsaget af organisk støv også hentet eksempler fra litteratur, der vedrører andre typer biomasse end halm, idet litteratur specifikt vedrørende halm i mange sammenhænge er sparsom. 17

20 Helbredseffekter af endotoksiner og glukaner Hyppigt diskuterede risikofaktorer, der sættes i forbindelse med eksponering for mikrobielt støv, er endotoksiner og glukanpolymerer ((1 3)- -D-glukaner), som er komponenter i cellevægge i gramnegative bakterier, henholdsvis svampe. Dutkiewiczet al. (1992) fandt i elektronmikroskopi, at endotoksin, der er et lipopolysakkarid, der dannes i gramnegat ive bakteriers ydermembran, er vesikulære kugle- til nøddeskal -formede makromolekyle-strukturer med en diameter på ca 35 nm, og fandt det sandsynligt, at sådanne afstødte, frie partikler udgør en væsentlig del af støv- og aerosolbårent endotoksin. (1 3)- -D-glukaner forekommer som både vandopløselige og - uopløselige glukanpolymerer i forskellige forgrenede og ugrenede, helikale strukturer, og blandt andet makrofager i lungerne har receptor-sites, der genkender (1 3)- -D-glukaner (Williams, 1997). Eksponering for endo toksiner er blevet studeret i mange forskellige typer arbejdsmiljø i flere årtier, og der foreligger nu en væsentlig datamængde, der viser en dosisresponssammenhæng mellem eksponering for endotoksin og forskellige respiratoriske symptomer og sygdomme (Douwes & Heederik, 1997a; Douwes & Heederik, 1997b; Haglind & Rylander, 1984; Heederik & Douwes, 1997; Rylander, 1997; Thelin et al., 1984). Tilsvarende er der voksende vidnesbyrd om, at glukaneksponering kan relateres til respiratoriske respons (Rylander, 1999; Rylander & Fogelmark, 1994; Thorn et al., 1998), og der er tegn på, at både endotoksin og glukan kan have en forstærkende (adjuvant) effekt på respiratoriske sygdomme. Således fandt Kraft et al. (1998) en sådan adjuvant virkning af endotoksin hos forsøgspersoner med KOL eller astma, når deres sygdom provokeredes af allergener, og Edwards antydede allerede i 1981, at en tilsvarende effekt forekom i AA-patienter. Fogelmark et al. (1992; 1994) og Fogelmark & Rylander (1993) underbyggede dette, idet de i dyreforsøg fandt at endotoksin og glukan havde synergistisk effekt, og tilsammen kunne udløse en AA-lignende tilstand. De antog derfor, at disse forbindelser kan spille med i udviklingen af AA. Eksponering af luftvejene for endotoksin og glukan udløser en række inflammatoriske reaktioner, kendetegnede ved blandt andet frigivelse af interleukiner fra makrofager og epitel i lungerne, herunder IL-1, IL-6, IL-8 og Tumor Necrosis Factor (TNF) (Dahlqvist et al., 1996; Grob et al., 1990; Kline et al., 2000; Richerson, 1990; Wang et al., 1997). I et review angiver Malmberg (1991) at endotoksiner af forskellig oprindelse kan have forskellig grad af toksicitet, hvilket siden er blevet bekræftet (Hansen et al., 1997; 1999). Kraus-Filarska et al. (1998) fandt at endotoksin forstærkede det luftvejs-inflammatoriske respons hos patienter med astma eller KOL. I en omfattende undersøgelse af helbredstilstand med hensyn til bronkitis, halsirritation, hyppig hovedpine, hvæsende åndedræt, slimproduktion, trykken for brystet, øjenirritation, ørebetændelse og åndenød hos 159 arbejdere udsat for træstøv og mikroorganismer på to skovningssteder, fire savværker, et flisværk og fem snedkerværksteder påviste Alwis et al. (1999) en dosis-respons-sammenhæng mellem eksponering for endotoksin og glukan og de nævnte sygdomme og symptomer. Endvidere fandtes signifikant korrelation mellem endotoksin- og glukanniveauer og henholdsvis eksponeringsniveauer for bakterier og svampe. Endotoksiner og glukaner kan således være relevante indikatorer for helbredsrisici i arbejdsmiljøer, hvor materialer, der indeholder gramnegative bakterier og svampe, håndteres eller behandles. Imidlertid er mængden af information om dosis-respons-sammenhænge specifikt i forbindelse med anvendelse af biobrændsler endnu begrænset, primært fordi den omhandlede 18

Biomasseteknologi - Effektivisering og godt arbejdsmiljø (PSO 4774)

Biomasseteknologi - Effektivisering og godt arbejdsmiljø (PSO 4774) Biomasseteknologi - Effektivisering og godt arbejdsmiljø (PSO 4774) Anne Mette Madsen, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

BIOMASSE TEKNOLOGI- EFFEKTIVISERING OG

BIOMASSE TEKNOLOGI- EFFEKTIVISERING OG BIOMASSE TEKNOLOGI- EFFEKTIVISERING OG GODT ARBEJDSMILJØ (PSO 4774) Anne Mette Madsen Vivi Schlünssen Torben Sigsgaard Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (CVR 15413700), København 2007 Afdeling

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 30. januar 2014 437198_FFM12_151 10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet 3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

afindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup

afindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup Måling af PCB afindeluftindeluften Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Sagsbehandler Jytte V. Jensen Mobil: 2726 4584 Mail: jvj@obh-gruppen.dk Godkendt af Mads Peacock

Læs mere

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Professor Torben Sigsgaard Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon 87 40 50 00 Telefax 87 40 50 10 Indhold Sammendrag og konklusion... 3 Indledning...

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Skimmelsvampe i bygninger

Skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampe i bygninger Kolle giebyggeri i Nuuk, Peter Barfoed Sommerhus i Ålborg, Poul Erik Birgitte Andersen Center for Mikrobiel Bioteknologi Institut for Systembiologi Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5. Rekvirent: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Mandrup Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.2015 Mandrup Tlf.: 86 60 15 88 Randersvej 12 www.jensmandrup.dk

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Skimmelsvampe Syge huse = syge mennesker Steen Rønborg 2008 Skimmelsvampe i hjemmet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Erbitux 5 mg/ml infusionsvæske, opløsning Cetuximab

Indlægsseddel: Information til brugeren. Erbitux 5 mg/ml infusionsvæske, opløsning Cetuximab Indlægsseddel: Information til brugeren Erbitux 5 mg/ml infusionsvæske, opløsning Cetuximab Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen

Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital Peter Jacobsen Log koncentration Sammenhæng mellem eksponering og antal eksponerede Ulykker/selvmord Arbejdsmiljø Generelle miljø

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

BYGNINGSUNDERSØGELSE. 3. rapport. Askov-Malt Skole Maltvej 86, Askov 6600 Vejen. Sagsnr. B-8245 Juli 2010

BYGNINGSUNDERSØGELSE. 3. rapport. Askov-Malt Skole Maltvej 86, Askov 6600 Vejen. Sagsnr. B-8245 Juli 2010 Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 75 50 83 10 Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 93 17 40 CVR-nr. 14350330

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Kontinuerlig filament glasfiberprodukter

Kontinuerlig filament glasfiberprodukter AFSNIT 0. GENEREL INFORMATION Disse produkter er artikler, der overholder bestemmelserne i artikel 3.3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Funktionen Efter utallige forsøg er det nu lykkedes i en speciel proces, at coate og forsegle Led-hygiejne lampen med titanoxid og nanopartikler. Den coatede overflade

Læs mere

BYGNINGSUNDERSØGELSE. Lønningen 13 og 44 9990 Skagen. Sagsnr. B-9912 December 2012

BYGNINGSUNDERSØGELSE. Lønningen 13 og 44 9990 Skagen. Sagsnr. B-9912 December 2012 Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 75 50 83 10 Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 45 93 17 40 CVR-nr. 14350330

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER Clean air solutions CITY M LUFTRENSER VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil dig,

Læs mere

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune.. Anmeldelse af byggeaffald Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes, hvis byggearbejdet vil medføre mere end 1 tons affald, eller hvis renoveringen eller nedrivningen berører en bygning eller et anlæg på et

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag den 26. januar 2015. Brovejen 5, 1. tv, 5900 Rudkøbing, matrikelnr. 363a Rudkøbing Bygrunde

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag den 26. januar 2015. Brovejen 5, 1. tv, 5900 Rudkøbing, matrikelnr. 363a Rudkøbing Bygrunde Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag den 26. januar 2015 Brovejen 5, 1. tv, 5900 Rudkøbing, matrikelnr. 363a Rudkøbing Bygrunde Udført for Langeland Kommune Indledning - formål med besigtigelsen A.1.

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Notat. SAG: Teestrup Demens Center SAG NR.: 10064 VEDR.: Skimmelundersøgelser DATO: 2010-07-06 INIT.: MBJ. Baggrund

Notat. SAG: Teestrup Demens Center SAG NR.: 10064 VEDR.: Skimmelundersøgelser DATO: 2010-07-06 INIT.: MBJ. Baggrund Notat SAG: Teestrup Demens Center SAG NR.: 10064 VEDR.: Skimmelundersøgelser DATO: 2010-07-06 INIT.: MBJ Baggrund Lyngkilde a/s er af Faxe Kommunale ejendomme, Karsten Møller blevet bedt om at besigtige

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

1. TITEL GES 19: PRODUKTION AF SØLVNIKKELBASEREDE KONTAKTMATERIALER

1. TITEL GES 19: PRODUKTION AF SØLVNIKKELBASEREDE KONTAKTMATERIALER 1. TITEL GES 19: PRODUKTION AF SØLVNIKKELBASEREDE KONTAKTMATERIALER Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal r Systematisk titel baseret på Use Descriptor SU: SU15 Fremstilling af forarbejdede

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere