Materialet viser også, hvor man støder på bakterier i fødevarer, og hvad man kan gøre for ikke at blive smittet af de skadelige bakterier.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Materialet viser også, hvor man støder på bakterier i fødevarer, og hvad man kan gøre for ikke at blive smittet af de skadelige bakterier."

Transkript

1 Lærervejledning

2 Forord Dansk Slagtefjerkræ har med faglig bistand fra Fødevarestyrelsen udviklet materialet Bakterier i din hverdag for at sætte fokus på bakterier i fødevarer, og samtidig belyse diskussionen om Salmonella og Campylobacter i kyllingeproduktionen. Det er et undervisningsmateriale, der giver et indblik i bakteriernes verden, og på en interessant måde beskriver bakterierne, så eleverne lærer om de gode, de onde og de grusomme bakterier og hvad forskellen er på dem. Materialet viser også, hvor man støder på bakterier i fødevarer, og hvad man kan gøre for ikke at blive smittet af de skadelige bakterier. Kyllingeproduktionen er et godt eksempel på, hvad der gøres for at undgå bakterier i fødevarer, og hvor galt det kan gå, hvis man ikke overholder alle hygiejneregler fra jord til bord. For fjerkræbranchen er det derfor væsentligt at give eleverne en opfattelse af hvilke risici, der er forbundet med indtagelse af fjerkræ samtidig med at fortælle, hvordan man kan begrænse mængden af bakterier generelt. Uanset om bakterier kommer fra kyllinger eller andre kilder, er det også nødvendigt, at man som forbruger er opmærksom på hygiejnen i sit eget køkken. Vi håber, at I fi nder materialet godt og inspirerende. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen Per Pedersen Formand for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Slagtefjerkræ er brancheorganisation for produktionen af slagtefjerkræ. Organisationens opgave er at fremme produktion og afsætning af dansk fjerkræ og forarbejdede produkter heraf, samt at varetage medlemmernes fælles interesser. Udarbejdelse af tekst og opgaver: Filip Madsen. Illustrationer: Emil Landgreen 2

3 Målgruppe for materialet Materialet Bakterier i din hverdag er udarbejdet til faget natur/teknik for folkeskolens elever i klasse. Materialet: Undervisningsmaterialet består af Elevhæftet Bakterier i din hverdag, på 24 sider med illustrationer Lærervejledning med baggrundsviden og opgaver Kopisider med opgaver og forsøg Faktahjul til arbejdet i klassen og i hjemmet Hjemmesiden, hvor der er mulighed for at arbejde videre med emnet. Til undervisningen i natur/teknik i klasse er der mulighed for at arbejde med materialet Ida og de kyllinger. Formål med materialet Formålet med materialet Bakterier i din hverdag er gennem arbejdet med tekster, aktiviteter og undersøgelser at give eleverne viden om bakterier og de processer og forholdsregler, som man kan tage i brug for at be grænse mængden af sygdomsfremkaldende bakterier i kødet fra slagtefjerkræ, både i produktionen og i behandlingen af fødevarerne i hjemmet. Materialet giver mulighed for at arbejde med et tema om mikroorganismer og deres livsbetingelser. Elev erne får gennem dette arbejde en forståelse af, at bakterier er naturligt forekommende. Det er bl.a. vores viden om dette og vores adfærd, der kan begrænse og fremme tilstedeværelsen af mikro organismer i vores fødevarer. Undervisningen om mikroorganismer og deres krav til omgivelserne tager i dette materiale afsæt i arbejdet med kyllinger, produktion af fødevarer og arbejdet i køkkenet. De fl este elever vil have oplysninger og viden fra medierne om infektioner og fordærvede fødevarer. Dette materiale sætter problemstillingen ind i en faglig sammenhæng og viser, hvad der gøres for at undgå smitte i kyllingeproduktionen, og hvad den enkelte forbruger kan gøre for at undgå infektioner. Bakterier i din hverdag giver en generel viden om mikroorganismer og deres livsbetingelser, om menneskets samspil med naturen, introducerer og konkretiserer en naturvidenskabelig måde at arbejde på, nemlig undersøgelse og registrering, dataindsamling og bearbejdning. Mål: at eleverne får viden om forskellige bakterier de nyttige, de fordærvende, de sygdomsfremkaldende og deres krav til det miljø, de lever i. at eleverne får kendskab til god hygiejne ved håndtering, tilberedning og opbevaring af fødevarer. at eleverne gennem viden om bakterier og deres rolle i naturen kan anvende rådene for god hygiejne, og se betydningen af dette i forhold til fødevarers kvalitet og egen sundhed. 3

4 Grundlæggende viden Der er bakterier næsten overalt i naturen, også i den mad vi spiser. Nogle bakterier er nyttige ved forskellige processer i produktionen af fødevarer, andre nedbryder og ødelægger mad, og nogle kan være direkte sygdomsfremkaldende. Da bakterier kan overføres til fødevarer på utallige måder fra produktionsstedet, i slagteprocessen og i køkkenet, kan det være meget svært at undgå helt. Men det er arten og antallet af bakterier i et bestemt produkt, der afgør, om det kan være sundhedsskadeligt. Bakterier stiller bestemte krav til deres miljø i forhold til temperatur, fugtighed, PH og O2. Ved optimale forhold kan en bakterie gennem celledeling hurtig opformeres til et meget stort antal. I materialet anvendes både betegnelsen bakterie og fællesbetegnelsen mikroorganismer, der omfatter både bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe. Sidstnævnte omtales ikke i materialet. Didaktiske overvejelser De centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget natur/teknik er: Den nære omverden Den fjerne omverden Menneskets samspil med naturen Arbejdsmåder og tankegange De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: undre sig og bruge deres forestillinger og nysgerrighed som udgangspunkt for oplevelser, undersøgelser og eksperimenter i deres nære og fjerne omverden forstå og opleve, hvorledes naturfaglig viden fremkommer som et samspil mellem menneskers iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker og eksperimenter udvikle sprog, faglige begreber og evne til at argumentere, vurdere og refl ektere. Fagets læreplan er delt i 3 faser med vægt på den faglige progression. Se For 3. fase, klasse lægges der bl.a. vægt på at: eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden eleverne på baggrund af egne idéer og hypoteser designer og udfører eksperimenter, forsøg og undersøgelser miljøproblemer især belyses gennem arbejdet med interessemodsætninger ved udnyttelsen af natur og naturressourcer elevernes handlemuligheder står mere centralt, sammen med etiske og samfundsmæssige overvejelser eleverne behandler og formidler deres resultater, erfaringer, synspunkter og holdninger på varieret og kreativ måde. Materialet er overordnet planlagt ud fra fagets læreplan i arbejdet frem mod udvalgte trinmål for faget natur/teknik efter 6. klasse. 4

5 Trinmål efter 6. klasse Den nære omverden beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed Den fjerne omverden forholde sig til mediernes fremstilling om naturfaglige forhold ud fra egen viden Menneskets samspil med naturen kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. Arbejdsmåder og tankegange stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter bruge relevante hjælpemidler, som mikroskop og indikatorer opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafi sk fremstilling, foredrag og dramatisering opsamle, ordne og formidle data og informationer. Side for side baggrund og ideer til undervisningen Lejrskole på tønden. Side 4-5 Indledningen med den fi ktive avisartikel og elevteksten med Ida introducerer problemstillingen vedr. bakterier og infektioner. Afsnittet skaber afsættet for de følgende kapitler, der skal vise, at viden om bakterier og smitteveje kan være pejlemærker for en hensigtsmæssig adfærd, og at personlige valg spiller en rolle for krop og sundhed. Avisartiklen Lejrskole på tønden skal med den lidt humoristiske overskrift spore eleverne ind på sammenhængen mellem mad, bakterier og sygdom gennem en historie fra en skole. Avisartiklen og Idas kommentarer vil kunne være udgangspunkt for en samtale om sammenhængen mellem mad og infektioner med inddragelse af elevernes egne erfaringer og oplevelser fra udlandsrejser, lejrskoler, ferier i Danmark og i familien. Samtalen vil kunne afklare elevernes viden om problemstillingen, motivere til spørgsmål og skærpe interessen for det videre arbejde. Links: Naturfaglig viden bygger på iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og naturvidenskabsfolk har gennem tiden indsamlet og bearbejdet data som baggrund for at opstille regler for processer og sammenhænge i naturen. Bakterier hvad er det? Side 6-7 Mikroorganismer er opbygget meget enkelt. De fl este består kun af én celle, som både kan optage næringsstoffer, udskille affaldsstoffer og formere sig. Mikroorganismer har ligesom dyr og planter brug for at optage næring, som de bl.a. skal bruge til formering. Mikroorganismer lever af organisk materiale, dvs. af planter og dyr. Derfor trives de også i vores fødevarer. Mikroorganismerne blev opdaget med opfi ndelsen af mikroskopet. Dette instrument gav videnskabsfolk mulighed for at arbejde med iagttagelse af mikroorganismerne og deres virkning på dyr og mennesker. Læs højt: Der var en gang en mand, der hed Leeuwenhoek. Print PDF fra Gennem forsøg og eksperimenter blev mikroorganismerne undersøgt og beskrevet, herunder deres krav til miljøet. Denne viden kunne, og kan bruges til at begrænse eller befordre mikroorganismernes vækst. Hygiejnerådene er f.eks. udledt af denne viden, og er et godt eksempel på naturvidenskab i anvendelse. Opgave 1: Vi kikker i mikroskop I natur/teknik er det vigtigt, at få erfaringer med at bruge redskaber og udstyr. Denne opgave træner anvendelsen af stereolup og/eller mikroskop og eleverne får derved også mulighed for at skærpe deres opmærksomhed. Første opgave er forholdsvis fri iagttag salt, sukker, et 5

6 hår eller andet som eleverne selv fi nder på Herefter tegner eleverne, det de ser. Anden opgave er mere bunden og lidt sværere. Her skal der anvendes mikroskop. Eleverne får mulighed for at se og iagttage gærceller, der formerer sig ved knopskydning. Tilsæt evt. en smule sukker til gæropløsningen. Opgave 2: Hvor lille er lille? Om størrelsesforhold. Kopisiden er et forsøg på at anskueliggøre størrelsesforhold. Bakterier er meget små 1/1000 mm er en størrelse, som det er svært, for ikke at sige umuligt, at forestille sig eller forholde sig til. Opgaven er et forsøg på at anskueliggøre størrelsesforholdet gennem sammenligning. Bakterien gøres 1000 gange større dvs. 1 mm. Hvordan ser andre dyr eller ting ud i samme forstørrelse, altså 1000 gange større? En bænkebider optræder nu som et uhyre på ca. 10 meters længde. I arbejdet med denne opgave, kan der med fordel samarbejdes med matematiklæreren omkring målestoksforhold, måleenheder og omskrivning. Opgave 3: Vismanden Mikroorganismer og vækst Bakterier vokser under optimale forhold eksponentielt, og denne vækst er et svært område at anskueliggøre. Kopisiden skal helt håndgribeligt vise, hvor hurtigt det kan gå, og dermed vise, at hygiejnerådene skal tages meget alvorligt. Læs højt som oplæg til arbejdet med opgave 3: Der var engang en indisk Maharaja, der var så heldig at have en vismand i sin tjeneste. Han brugte hyppigt hans råd, og det gik ham og hans rige rigtig godt. Selvfølgelig var Maharajaen taknemmelig for hjælpen, og ville gerne give vismanden gaver som tak. Men vismanden var en meget beskeden mand. Han ville bare have et riskorn. I første felt på skatbrættet skal der lægges et riskorn, i næste felt to, i næste fi re. Fortsæt selv på skakbrættet. Var han beskeden? Eleverne fuldfører næppe aktiviteten men opdager i løbet af meget få felter, hvor uoverskueligt det bliver. Efterfølgende kan denne oplevelse sættes i sammenhæng med bakterievækst. Opgave 4: Kan de li det. Mikroorganismer og vækst Gær er et godt eksempel på en mikroorganisme der trives, hvis der er gode betingelser f.eks. en god temperatur og noget at leve af (sukker). Den gode, den onde og den grusomme. Side 8-11 Opgave 5: Fordærvede fødevarer Undersøgelse og iagttagelse af synlige tegn på bakteriers og svampes aktivitet i fødevarer. Andre aktiviteter: Læs eller fortæl om nogle af de store opdagelser i forhold til mikroorganismer. Tyskeren Robert Kock og franskmanden Louis Pasteur var banebrydende i deres arbejde. (se biblioteket) Find og hæng op i klassen: Udklip fra aviser om bakterier, mad, hygiejne i sammenhæng med sygdomme. Links: Kyllinger og bakterier. Side Et af de allervigtigste led i forhold til at forhindre, eller begrænse tilstedeværelsen af bakterier i fødevarer som kyllinger, er i primærproduktionen. Historien om Ida viser nogle af de forskellige forholdsregler, der støtter denne intention. Hvis kyllingerne allerede hos landmanden kan holdes bakteriefrie, er chancen for succes i hele produktionsforløbet meget stor. Kyllingernes bedsteforældre bliver opdrættet Salmonellafrie i Sverige og herefter transporteres deres æg til Danmark. Æggene bliver til forældredyr til de danske kyllinger, som holdes Salmonellafrie gennem en meget streng hygiejne og løbende testes for Salmonella. Finder man Salmonella i en forældredyrsfl ok bliver alle dyrene slået ned. Dermed sikrer man, at alle kyllinger i danske kyllingestalde er Salmonellafrie, når de bliver sat ind i stalden. For at sikre, at kyllingerne forbliver Salmonellafrie, skal landmanden også have en meget streng hygiejne med skift af tøj og fodtøj samt håndvask hver gang, han går ind til kyllingerne. Derudover varmebehandles foderet til kyllingerne for at slå Salmonellabakterierne ihjel. 14 dage før slagtning bliver kyllingerne testet, og fi nder man Salmonella her, bliver den fl ok kyllinger slagtet som det sidste hold, for ikke at smitte de øvrige dyr på slagteriet den dag. Fjerkræbranchen er meget opmærksom på at kunne spore hvilken produktion, eller hvilket slagteri den enkelte kylling kommer fra, så der er mulighed for at spore 6

7 evt. sygdomme det kalder man også Sporbarhed fra Jord til Bord. På kan du undersøge hvor din kylling kommer fra, via det påførte EØF nummer på emballagen. Links: Bakterier på slagteriet. Side I dag produceres de fl este madvarer på store fabrikker i meget store mængder. Varerne kan på den måde produceres mere effektivt og dermed billigere. Producenterne er meget bevidste om at deres produkter når ud til rigtig mange mennesker, og at fejl derfor kan have store konsekvenser ikke kun for menneskers sundhed og helbred, men også for en vares omdømme. Derfor følges produktionen nøje for at undgå fejl, og fordi virksomhederne er effektivt organiseret, er det lettere at overvåge produktionen. Myndighederne og fjerkræbranchen har lavet en plan med regler og aftaler for at bekæmpe problemerne med Salmonella og Campylobacter. Det har betydet et meget kraftigt fald i smittede dyr i slagtekyllingefl okkene. Links: Mennesker og bakterier. Side Opgave 6: Køkkenhygiejne Natur/teknik handler også om at iagttage og indsamle, registrere, og tolke data. Denne opgave handler om at undersøge forholdene, der hvor der laves mad. I undersøgelsen indgår anvendelse af termometer, som sikkert er kendt værktøj fra f.eks. klassens vejrundersøgelser i tidligere emner. Opgaven træner elevernes iagttagelsesevne, men samtidig er de udvalgte undersøgelsesområder med til at skærpe elevernes opmærksomhed på de vigtigste områder indenfor forebyggelse af bakterievækst f.eks. opbevaring af fødevarer ved bestemte temperaturer. Eleverne kan ud fra de indsamlede data overveje om de efterfølgende har data nok til at vurdere hygiejneforholdene på det sted, de har undersøgt eller om der skal andre og fl ere undersøgelser til (f.eks. dyrkning af bakteriekulturer). Opgave 7: Hvad kan bakterier ikke lide? Siden er en evaluering af elevernes viden om bakterier og deres krav til omgivelserne. Andre aktiviteter: Smiley: Alle virksomheder, der har med forarbejdning og salg af fødevarer at gøre, bliver kontrolleret for at sikre en høj grad af sikkerhed. Lad eleverne selv lave en undersøgelse og give en Smiley J. Tjek med syn, næse og et termometer. På jagt efter de usynlige Bakterieforekomst som et tegn på dårlig hygiejne behøver ikke være synlig. Det skal denne aktivitet vise. Man kan afsætte mikroorganismer på en agarplade og se kolonier af bakterier vokse frem og blive synlige. Petriskåle af plastik er meget billige, og kan købes i pakker a 20 stk. Kødpeptonagar til dyrkning af bakterier og anden agar til dyrkning af svampe, kan købes i ruller f.eks. hos fi rmaet Frederiksen, Viaduktvej 35, 6870 Ølgod. Eleverne kan skaffe aftryk af forskellige dele af køkkenet eller klasseværelset. Brug f.eks. et stykke tape og overfør aftrykket til petriskålen med agar, eller afsæt et mærke direkte f.eks. en fi nger før og efter grundig vask og aftørring. Lad eleverne selv eksperimentere med metoder og få ideer til steder i omgivelserne, de vil undersøge. VIGTIGT: Petriskåle skal holdes forsvarligt lukkede og bortskaffes efter brug. Der kan være en vis risiko forbundet med at dyrke bakterier. Sikkerhedsregler for omgang med biologisk materiale: Vask hænder Undgå direkte berøring med forsøgsorganismer og ikke-kendte mikroorganismer. Indsaml brugt materiale i kraftig plastpose og placer i affald til forbrænding Berør aldrig ansigtet, især ikke næse og mund. Mundsug ved pipettering er ikke tilladt. Brug i stedet pipetter med gummi- eller plastikbold. VIGTIGT: LÆS Når klokken ringer. Kan downloades på Når klokken ringer er en omfattende arbejdsmiljøhåndbog, der samler alle kendte arbejdsmiljøregler inden for grundskoleområdet. Udgivet af BAR Undervisning & Forskning. 144 sider,

8 Lav en flot plakat Med udgangspunkt i notaterne fra opgave 7, arbejdes der i grupper med fremstilling af en fl ot plakat med vigtige regler for god hygiejne. Kan hænges op forskellige steder på skolen Bakterier på forsiden. Side Fødevarer, bakterier og hygiejne i sammenhæng med sygdom er godt stof i medierne. Næsten hver uge vil der være artikler i aviser og andre medier om svigtende hygiejne et eller andet sted i fødevarekæden. På kan der downloades en avisforside til produktion af skolens egen BakterieNyt. Hvis ikke der allerede har været indsamlet avisudklip i forløbet, kan eleverne lede efter eksempler i aviser nu og fi nde forskellige udsagn om og vinkler på problemet. Se desuden de enkelte dagblades websider, hvor der er mulighed for at søge i tidligere bragte artikler. Gennemgå, hvordan en avisartikel oftest er opbygget Overskrift (skal være informativ og gerne fængende) Kort resume af, hvad det handler om Selve teksten artiklen. Lad eleverne nedskrive ideer og indfald som start. Digitale billeder fra skolen og lokalområdet kan indgå i artiklen. På er det muligt at fi nde statistik, grafer og billeder, der kan indgå i arbejdet. Alle mennesker er interesseret i, at de fødevarer der købes og/eller tilberedes, ikke medfører risiko for sygdomme. Hygiejnen i fødevareproduktionen, detail handelen, restaurationsbranchen og i hjemmet er vigtig for vores sundhed, og dermed godt og interessant mediestof. Opgave 8: Lav en forside Dette afsluttende opslag korresponderer med ind ledningsafsnittet og de samtaler, der evt. har fundet sted om egne oplevelser og erfaringer med problem stillingen. Supplerende litteratur 63 Fødevaresikkerhed og landbrug af Andrea Claire Harte Smith. - Holte: Flachs, sider: ill. i farver. Med litteraturhenvisninger og internetadresser. Indhold: En fødevarerevolution; Øget vækst; Dyreproduktion; Tilbage til naturen; Det globale supermarked; Bakterier og hygiejne; Gale køer; Masseproduktion; Mad til verden; Frankensteins fødevarer; Slut på sulten; Ingen løsning; Fremtidsplaner Mad, hygiejne og mikroorganismer. Fødevaredirektoratet; Kbh.: købes hos Statens Information, bind: ill. Med litteraturhenvisninger og Internetadresser. [Bind 1] udgave, 1. oplag pjecer + 54 plakater + 24 ark klistermærker. Undervisningsmappe for bh. kl.-7. kl. indeholdende undervisningsmateriale for kl. med historien Søndagsmiddagen, opgaveark, plakat og klistermærker, u.v. mat. for kl. og kl. Begge materialer indeholdende faktaark, opgaveark, plakat samt overheads, endelig lærervejledning til undervisning for bh. kl.-7. kl. 8

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 0-7 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Hygiejne: bh. kl. - 3. klasse Side 5 Oversigt over materialer til Hygiejne...

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til

Læs mere

Forord. Med venlig hilsen Jesper Andersen

Forord. Med venlig hilsen Jesper Andersen Lærervejledning Forord Undervisningsmaterialet Ida og de 40.000 kyllinger er et kig ind i en moderne slagtekyllingeproduktion, hvor børnene får mulighed for at blive konfronteret med mange af de problemstillinger,

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser. Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Uddannelse i fødevarehygiejne

Uddannelse i fødevarehygiejne Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 12-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet. Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2. Undervisningens

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget BIOLOGI Indholdsfortegnelse: Biologi 1. Generelt for faget biologi..... 3 2. Formål for faget biologi...... 4 3. Slutmål.. De levende

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Unge. Overvej: Opgave:

Unge. Overvej: Opgave: Unge Flytte hjemmefra Peter er 18 år, og han vil gerne være pædagog. Peter går på grundforløbet. Han har lige fået tilbudt et kollegieværelse, som han har sagt ja til. Peter har hele sit liv boet hjemme

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

TEAM LONGWOOD ROBOTECH

TEAM LONGWOOD ROBOTECH TEAM LONGWOOD ROBOTECH V i er et top-motiveret, arbejdsomt og dygtigt valgfagshold på Langeskov Skole, der for andet år i træk arbejder med naturvidenskab og robotter. Vores mission er at deltage i konkurrencen

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Lærervejledning til skoleavisen.com: Astma og allergi i skolen

Lærervejledning til skoleavisen.com: Astma og allergi i skolen Lærervejledning til skoleavisen.com: Astma og allergi i skolen I denne lærervejledning beskrives undervisningsmaterialet, skoleavisen»astma og allergi i skolen«, inklusive en gennemgang af de enkelte opslag

Læs mere

Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen

Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Formål, målgruppe og hovedbudskaber... 3 Fagrelatering og forældreinformation...

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste 3.1 Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At udføre korrekt håndvask med lunkent/varmt vand og sæbe - At identificere steder på deres hænder, de ikke får vasket tilstrækkeligt f.eks. ved neglene eller

Læs mere

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns

Læs mere

Dyrkning af svampe fra ost

Dyrkning af svampe fra ost Dyrkning af svampe fra ost Forord Velkommen til øvelsen Dyrkning af svampe fra ost der hører til undervisningsmaterialet Svampe laver din ost. Øvelsen er udarbejdet af Julie Mahler Nilsson med uundværlig

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere