Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen"

Transkript

1 Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015

2 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel?

3 Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer SiO 2 i mange forskellige modifikationer

4 SiO 2 = silica (eng) Krystallinsk Mikrokrystallinsk/ Kryptokrystallinsk Amorft Kvarts Kvartspolymorfer Opal CT Flint Chert Chalcedon Opal A Fused quartz Tektitter

5 Krystallinsk kvarts

6 Kvarts polymorfer

7 Amorft SiO 2 Opal A Smeltet kvarts Meget formfast ved temp-ændringer Lader uv-stråler passere 6-10% vand (3-21) Tektiter

8 Mikrokrystallinsk kvarts Struktureret Chalcedon 1. Samlebetegnelse for alle typer mikrokrystallinsk kvarts 2. Aggregater af parallelt voksede (fibrøse) kvartskrystaller Ustruktureret Opal CT Sfærer af cristobalit og tridymit Chert Fladeformede marine, (biogene) SiO 2 -aflejringer Flint Biogene SiO 2 -aflejringer i hulrum i kridtaflejringer

9 Chalcedon er halvgennemsigtig, har glasglans, hårdheden er ca. 7 og massefylden ca. 2,6 g/cm 3 Aflejres i hulrum i vulkanske bjergarter og sprækker i alle typer bjergarter

10 Chalcedon dannes ved udfældning af SiO 2 fra vandige opløsninger

11 Chalcedon er ofte grålig til blålig, men kan have mange forskellige farver. Rød Chalcedon kaldes carneol, mørkebrun Chalcedon kaldes sard. Der findes også hvid Chalcedon. Mineralet anvendes som smykkesten, og den mest værdifulde varietet er den æblegrønne chrysopras, hvor farven skyldes et lille indhold af nikkel. Agat og onyx består af vekslende tynde lag af Chalcedon, hvor hvert lag kan have sin egen farve.

12 Chert er SiO 2, som er aflejret i havet (sj. søer) og siden omdannet til fast bjergart Chert danner kontinuerlige, 1-10 cm tykke, let uregelmæssige lag i andre sedimentære bjergarter. Lagene kan bevare træk fra den oprindelige aflejring så som krydslejring Chert er en hård bjergart med muslet brud. Farven er hvid/hvidgrå, hvis der er få urenheder. Eller kan chert være brunlig/rødlig (jern), grønlig (chlorit) eller mørkegrå/sort (organiske urenheder) Jaspis er chert med smykkestenskvalitet oftest rød

13 Prækambrisk chert er formentlig dannet ved kemisk udfældning. Ses som bånd i båndet jernmalm.

14 Fra Kambrium dannes chert af døde organismer med SiO 2 -skaller (radiolarer) eller SiO 2 -skelet (kiselsvampe). Fra Kridt desuden af kiselalger (diatoméer). Disse organismer kan være bevaret som fossiler i cherten.

15 Når yderligere sedimenter lægges oven på vil opal A først omdannes til mikrokrystallinsk opal = opal CT. Det sker i en dybde på m På endnu større dybde omdannes opal CT til mikrokrystallinsk kvarts = chert

16 Flint er en speciel form for chert. Flint udmærker sig ved at være dannet i kridt eller kalk og ved oftest at være nodulær (knoldet)

17

18 d =10µ Kridthavets bund var et slamlag, som består af døde organismer, som er sunket til bunds. Hovedparten var coccolithophorider alger med en overflade af små kalkflager (coccolither).

19 I det varme og fugtige klima i Kridt dannedes laterit og bauxit ved forvitringsprocesser Disse jordarter er rige på jern og aluminium men fattige på silicium, som derfor førtes ud i havet Siliciumindholdet i havvand var formentlig op til 10 gange højere end i dag

20 Det høje siliciumindhold gav mulighed for opblomstring af organismer med skal eller skelet af SiO 2 Det drejer sig om de pelagiske radiolarer (protister) og diatoméer (kiselalger) samt de bundlevende kiselsvampe

21 Kiselsvampes skelet er et SiO 2 -netværk - såkaldte spiculae. SiO 2 i flint stammer overvejende fra kiselsvampe, men diatoméer og radiolarer kan også bidrage

22 I, på og over bunden fandtes et virvar af forskellige organismer, som levede af de organiske rester i sedimentet. Der var mørkt på bunden og derfor ingen primærproduktion. Billedet til venstre illustrerer forholdene i Perm, men det adskiller sig ikke meget fra Kridt. Det er taget med, fordi det viser en gruppe kiselalger, som er vigtige i sammenhængen.

23 Når kiselholdige organismer dør (radiolarer, diatoméer og kiselsvampe) vil det SiO 2, som indgår i deres skelet i form af opal A normalt hurtigt blive opløst i havvand igen Under særlige omstændigheder kan der imidlertid ske en udfældning af SiO 2, så den bliver fanget i bundslamlaget og sidenhen evt. omdannet til flint.

24 I den øverste del af slamlaget vil der være ilt til stede (aerobe forhold) Under et vist niveau er der ingen ilt (anaerobe forhold) Grænsen mellem disse lag kaldes redox-fronten

25 Under redox-fronten vil organisk materiale blive nedbrudt af sulfatreducerende bakterier under dannelse af H 2 S - den ildelugtende og giftige gasart svovlbrinte Svovlbrinten stiger op, og når den kommer over redox-fronten iltes den til svovlsyre, som reagerer med calcit, som opløses SiO 2 er mindre opløseligt i surt miljø, og hvis koncentrationen er tilstrækkelig høj, udfældes det derfor i gravegange o. l. og kan også erstatte den opløste calcit Udfældningen sker som det mikrokrystallinske opal CT

26 Opal CT-udfældningen vil bl. a. ske i præformerede hulrum fx gravegange fra Thalassinoides suevicus, som dannes ca. 30 cm under havbunden Da der også opløses kalk under processen er opaludfælningen ikke nødvendigvis begrænset til de præformerede hulrum (gravegange) men kan brede sig uden for, så større knolde kan dannes

27 Undertiden vil flintdannelse være mest perfekt omkring den organisme eller det spor, som har været den oprindelige støbeform, mens det centrale område smuldrer. Herved kan fx. dannes såkaldt paramoudra-flint eller flintkrukker. Det er op til 9 m høje segmenterede rør kan ligne en rygsøjle

28 SiO 2 i form af opal CT udfældes i første omgang som en grødet masse, som først senere på større dybde og under større tryk afgiver vand og omdannes til kaotisk opbygget mikrokrystallinsk kvarts: Flint Forholdene kan være sådan, at der i den mikrokrystalline flint er områder, hvor der er dannet chalcedon og/eller makrokrystallinsk kvarts kan ses i hulrum i flinten Der kan også være bevarede fossile organismer i flinten (billede: radiolar)

29 Når man ser på virkeligheden her i form af hhv. Møns Klint og Stevns Klint kan man se, at flinten forekommer i meget vekslende mængder i de forskellige lag. Der synes at være en sammenhæng mellem klimacykler og disse lag bestemt af Milankovitch-perioder på ca , og år

30 For at forklare det vekslende flintindhold i kridtlagene må man se på, hvilke forhold der har positiv og negativ betydning for flintdannelsen Den forklaring, der gives af danske geologer, er, at i perioder med nedsat kalksedimentation vil det samme lag igennem længere tid blive gennemgravet (bioturbiditation), og det giver anledning til dannelsen af vidtstrakte sammenhængende lag (horisonter) af flintknolde Andre forklaringer kunne være Ændringer af SiO 2 -indholdet i havvand Ændring af havstrømme Niveauforskydning af redox-fronten i slamlaget Sandheden er nok, at rigtig mange faktorer skal passe sammen, for at flintdannelsen finder sted. Sammenhængen med Milankovitch-perioderne tyder på, at klimamæssige forhold spiller den største rolle

31

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

Udvalgte mineraler fra de danske jordlag

Udvalgte mineraler fra de danske jordlag Udvalgte mineraler fra de danske jordlag af Bo Pagh Schultz Cementsten med kalsit krystaller. Disse er de største danske krystaller, og på verdensplan er de indenfor kalsit pseudomorfer, absolut de største.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Tommy Fossiler i flint

Tommy Fossiler i flint Tommy Fossiler i flint Flint er mikrokrystallin sten dannet af genudfældet kiselsyre. Sedimentær bjergart. Meget almindelig og lokal sten. Udfældningen af flint er sket i kridt og kalk dybt nede under

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Nyhedsbrev #82. ye Varer:

Nyhedsbrev #82. ye Varer: Oktober 2011 Nyhedsbrev #82 ye Varer: www.nettedesign.dk 71235 71244 71236 71233 Rå små nugget. ca. 4 x 6 mm. Rå nugget. ca. 8-10 mm. Terning 4 mm. 71234 71232 71242 71243 Vedhæng Irregulær facon. 15 x

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Sur-Tech A/S Surface Technology

Sur-Tech A/S Surface Technology Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse Rekvirent: NN Sag: 070000 Dato: 20. marts 2007 Rapport nr.: R070000 Side 1 af 9 RAPPORT Bygværk: Kirke Prøve(r) mærket: Prøve 1: Indvendig puds Undersøgelser: Tyndslibsanalyse: Farve- og pudsanalyse Oplæg...

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER

KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER Seniorforsker, geolog Peter Frykman Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME I Danmark er vi

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Generelt om Kvarts. Kvarts som smykkesten:

Generelt om Kvarts. Kvarts som smykkesten: Generelt om Kvarts. Kvarts som smykkesten: Indledning: I Danmark kender vi især kvarts som strandsand og som en af bestanddel i granit. Kvarts er et mineral med utallige anvendelser, adskillige typer kvarts

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER

INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER Stevns Klint. Øverst ses bryozokalk, hvor undersiden bølger svagt; i lavningerne mellem bølgetoppene findes visse steder et tyndt lag ler, "fiskeleret". Fiskeleret vidner om betydeligt ændrede geologiske

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m.

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m. DANSK FJERNVARME Glykol systemer korrosion m.m. OVERSIGT Korrosion Betingelser for korrosion Korrosionsformer Glycol Nedbrydning Inhibitorer Analyser Hvad analyseres der for Tolkning af analyser VANDKVALITETSKRAV

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015

Læs mere

Iltsvind og bundvending

Iltsvind og bundvending Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609.

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609. Badevandsprofil Badevandsprofil for Risemark, Rise Ansvarlig myndighed: Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Virkningen bevist på Aalborg Universitet Hvad gør kalkknuseren? www.amtech.dk Om AMTech Aqua Miljø www.amtech.dk www.facebook.

Virkningen bevist på Aalborg Universitet Hvad gør kalkknuseren? www.amtech.dk Om AMTech Aqua Miljø www.amtech.dk www.facebook. Kalkknuseren virker Virkningen bevist på Aalborg Universitet Et netop afsluttet studie på Aalborg Universitet, beviser virkningen af AMTech Aqua Miljøs system til knusning af kalk i vandet både på vandværksniveau

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

TEMA-rapport fra DMU 42/2002 19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Lund Havn, Lund. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Lund Havn, Lund. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Lund Havn, Lund Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres

Læs mere

FORTIDENS DRIVHUSVERDEN. Indsigt for fremtiden

FORTIDENS DRIVHUSVERDEN. Indsigt for fremtiden FORTIDENS DRIVHUSVERDEN Indsigt for fremtiden Fortidens drivhusverden Igennem de sidste ca. 550 millioner år har klimaet på jorden vekslet mellem lange kølige perioder med frysehusklima som nutidens, hvor

Læs mere

De ældste sten det ældste liv

De ældste sten det ældste liv De ældste sten det ældste liv Peter W. U. Appel Figur 2a. Støv og sten samledes og dannede jorden. De ældste sten, der blev dannet på jordens overflade, findes i Isukasia ca. 150 km nordøst for Nuuk i

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 245.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 245. Badevandsprofil Badevandsprofil for Sallingsund Camping Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Temadag om vandbehandling og korrosion

Temadag om vandbehandling og korrosion Korrosionsformer Korrosion generelt Våd korrosion Korrosion typer i fjernvarmesystemer Materiale typer og korrosion Temadag om vandbehandling og korrosion Lea Korcakova, Bioenergy and Thermal Power, COWI

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Hvordan er de forbundet?

Hvordan er de forbundet? Hvordan er de forbundet? Plade Tectoniske Rock Cycle Sedimentære og vulkanske processer foregår på Jordens overflade Plutonske og metamorfe processer foregår under Jordens overflade Magmatiske, sedimentære

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil Hotel Fakkelgården

Badevandsprofil Hotel Fakkelgården Badevandsprofil Hotel Fakkelgården Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Badevandsprofil Uge Fiskesø

Badevandsprofil Uge Fiskesø Badevandsprofil Uge Fiskesø Version 2o15 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere