Graphic: Jens Burau/Photo: Nurali. Kursus i køkkenhygiejne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Graphic: Jens Burau/Photo: Nurali. Kursus i køkkenhygiejne"

Transkript

1 Graphic: Jens Burau/Photo: Nurali Kursus i køkkenhygiejne

2 Kursus i grundlæggende køkkenhygiejne Indholdsfortegnelse Kursusoversigt:... side 2 Undervisningsmateriale til dag 1:... side 3 Undervisningsmateriale til dag 2:... side 6 Undervisningsmateriale til dag 3:... side 9 Undervisningsmateriale til dag 4:...side 12 Undervisningsmateriale til dag 5:...side 15 Undervisningsmateriale til dag 6:...side 18 Undervisningsmateriale til dag 7:...side 19 Undervisningsmateriale til dag 8:...side 22 Opgaver til kurset og opgavevejledning:...side 24 Opgaver til dag 1:...side 27 Opgaver til dag 2:...side 28 Opgaver til dag 3:...side 32 Opgaver til dag 4:...side 34 Opgaver til dag 5:...side 36 Opgaver til dag 6:...side 37 Opgaver til dag 7:...side 38 Opgaver til dag 8:...side 39 Dansk-Engelsk gloseliste:...side 43 1 Danish Red Cross, asylum department

3 2 ugers kursus i køkkenhygiejne 1.uge Mandag Tirsdag Onsdag Fredag Introduktion til køkkenhygiejne Velkommen og introduktion til kurset Hvorfor er det vigtigt med køkkenhygiejne? Bakterier og bakterievækst Håndtering af råvarer - kød - fisk - fjerkræ - grøntsager Rene og urene processer Opgaver med fisk, kylling, æg og hakket oksekød Håndtering af færdige madvarer - afkøling - nedfrysning - opbevaring - optøning - genopvarmning Temperaturer Opgaver Mikroorganismer og sygdomsfremkaldende bakterier Temperatur og mikroorganismer Skema med bakterier Termometer Opgaver 2.uge Mandag Tirsdag Onsdag Fredag Personlig hygiejne og introduktion til egenkontrol Besøg i et storkøkken Forberede spørgsmål til ekskursion Opsamling fra ekskursion Rengøring og fødevarekontrol Opsamling og afrunding Repetitionsark Tip en 13 er Håndvask Egenkontrollens 5 trin Ekskursion til Bystævneparkens storkøkken Stærke rengøringsmidler Smiley-ordning Case arbejde Smiley-ark 2 Danish Red Cross, asylum department

4 Dag 1 - Introduktion til køkkenhygiejne Mål: At byde velkommen og introducere kursets indhold. At diskutere hvorfor det er vigtigt med god køkkenhygiejne ud fra kursisternes forforståelse og erfaringer. At give en kort introduktion til forurening af fødevarer og bakteriers vækstforhold. Metode: fælles diskussion, summemøde med sidemanden, tavlegennemgang, opgaveløsning Dagens program Velkommen Navne- og erfaringsrunde Navn Hvor kommer du fra? Hvor lang tid har du boet i Danmark? Har du erfaring med at arbejde i et køkken? Introduktion til kurset Emnerne for kurset gennemgås Arbejdsmetoderne for kurset gennemgås Hvad er god køkkenhygiejne? Fælles diskussion munder ud i mindmap på tavlen Hvorfor er det vigtigt med god køkkenhygiejne? Mindmappen suppleres med punkter, der beskriver, hvorfor det er vigtigt med god køkkenhygiejne. Forurening af fødevarer 1) Fra fysiske ting Småsten i rugbrød, æggeskaller i kager, splinter fra redskaber, hår, cigaretskod, spor fra skadedyr (mus og rotter) - bid eller afføring. 3 Danish Red Cross, asylum department

5 2) Fra kemiske stoffer Rester fra sprøjtemidler og tungmetaller, rester fra rengøringsmidler f.eks. fra bordet, rester fra plastik, der ikke er godkendt til fødevarer 3) Fra mikroorganismer (bakterier, virus, skimmelsvamp) Bakterier er usynlige fjender, som findes overalt i jorden, luften, havet, på planter, dyr, mennesker og fødevarer. De kan ikke ses på f.eks. spækkebrættet, karkluden, kniven eller i maden. Mange af dem er gode i naturens kredsløb til at nedbrydning. Nogle er helt uskadelige, mens andre gør mennesker syge med f.eks. kvalme, opkast, mavekramper, diarre, hovedpine, udslæt. Nogle kan medføre døden. Hvordan kommer bakterierne i maden? Fra naturen forurening, jord Fra husdyr hår, bakterier fra spyt Fra mennesker dig selv Du kan selv være skyld i, at bakterierne flyttes fra f.eks. råt kød til salat eller omvendt fra salaten til det rå kød ved at bruge samme spækkebræt eller kniv eller ikke vaske hænder. Derfor er det vigtigt at vaske hænder ofte Hvornår? Der kan også komme bakterier i maden, hvis du hoster eller nyser Smittede fødevarer Smittet ~ forurenet af bakterier eller svampe Krydssmittet ~ forurening overført fra den ene fødevare til den anden Eftersmittet ~ forurening tilført af nye bakterier efter tilberedning Hvordan lever bakterierne? Bakterierne formerer sig ved deling. Mange bakterier kaldes en koloni. Med gode betingelser formerer bakterierne sig fra 1 til 1 million på 6 timer (formeringshastighed) Bakterierne skal være sygdomsfremkaldende for, at man bliver syg. Kender I nogle bakterier? Temperatur Temperaturen er vigtig for, hvordan bakterierne lever, og hvor hurtigt de formerer sig. Hvis maden skal gemmes, skal den afkøles hurtigt. Sygdomsfremkaldende bakterier formerer sig i temperaturområde 5-65 grader. Hurtigst formering sker i temperaturområdet grader. Bakteriedrab sker ved 75 grader i centrum af retten. Retten kan godt boble i siderne og se ud til at koge uden, at den er varm i midten. 4 Danish Red Cross, asylum department

6 Tid Tiden, før afkøling af maden sker, er afgørende for, hvor meget bakterierne formerer sig. Afkølingen skal ske så hurtigt som muligt, hvorefter maden opbevares i køleskab på 5 grader eller derunder. Maden må højst være 3 timer i temperaturområdet 5-65 grader. Hvis maden skal holdes varm i længere tid, skal temperaturen være over 65 grader. Skal maden nedkøles, skal temperaturen sænkes til og bevares på under 5 grader. Det er bedst at tilberede maden kort tid før, den skal serveres eller i så god tid, at den kan nå at blive kølet helt ned for igen at blive genopvarmet tilstrækkeligt. Opgaver 5 Danish Red Cross, asylum department

7 Dag 2 - Håndtering af råvarer Mål: At kursisterne får kendskab til, hvordan man arbejder hensigtsmæssigt i køkkenet med de mest almindelige råvarer som kød, fjerkræ, fisk og æg Metode: Fælles diskussion, tavlegennemgang, opgaveløsning Dagens program Hvad er vigtigt i arbejdet med rå varer? Som vi snakkede om i går, indeholder det rå kød millioner af bakterier. De fleste er ufarlige, men der kan være sygdomsfremkaldende bakterier imellem. Da vi ikke kan se dem, er vi nødt til altid at behandle råvarerne, som om bakterierne er der. Det gøres bl.a. ved at adskille urene og rene processer: Urene processer - Udskæring af råt kød, fjerkræ, fisk - Rengøring af grøntsager Rene processer - Udskæring af færdigt kød - Snitte grøntsager til salat - Smøre madder Generelt er det vigtigt at sørge for at holde alle processer adskilte. Det er særlig vigtigt ikke at overføre bakterier fra de rå varer til de varer, der skal spises uden at steges eller koges. Bakterierne kan overføres via hænder, spækkebræt, knive, andre redskaber emballage fra rå madvarer. Køkkenredskaber Det er også vigtigt at undersøge køkkenredskaberne. For det første skal de selvfølgelig være rene, men man skal også være opmærksom på revner f.eks. på knivenes håndtag og i spækkebrætter eller skår i skåle og fade. Der kan gemme sig mange bakterier i revnerne, så derfor er det vigtigt at udskifte køkkenredskaber, der er gået i stykker. Spækkebrætter skal vaskes med almindelig opvaskemiddel, og hvis det er muligt overhældes med kogende vand, så de bliver desinficeret. 6 Danish Red Cross, asylum department

8 Kogning og stegning Næsten alle bakterier dræbes ved 75 grader. Når et stykke kød er gennemstegt, kan du være sikker på, at denne temperatur er nået. Store stykker kød som f.eks. tyndsteg, culottesteg og svinekam er for det meste sterile i midten, og alle bakterierne lever på overfladen. Derfor kan man godt tilberede stege, som ikke er helt gennemstegte. Hakket kød, fjerkræ og fisk skal derimod altid gennemsteges. Kød På overfladen af råt kød vil der altid findes mange bakterier. Overfladen er fugtig og næringsrig og giver de bedste betingelser for bakterier. Kød skal altid opbevares i køleskab og tilberedes hurtigt efter, at det er indkøbt. Hele kødstykker: Hakket fars: Fjerkræ: Fisk og skaldyr: Hele kødstykker må gerne være rosa indeni, fordi de som regel er sterile indeni, og bakterierne kun lever på overfladen. Overfladebakterierne dræbes ved tilberedningen. Det er svært at se, hvornår et stykke kød er tilberedt. Derfor er det en god hjælp at bruge et stegetermometer, hvor kødets centrumtemperatur kan aflæses. For at være på den helt sikre side set fra et hygiejnisk synspunkt, bør centrumtemperaturen mindst være 60 grader, når stegen tages ud af ovnen. Derefter skal den hvile i ca. 20 min., hvor temperaturen stiger et par grader mere, og saften fordeler sig til hele kødet. Hakket kød er særligt udsat for bakterier, da det har en stor overflade, der fordeles rundt i hele blandingen. Derfor skal hakket kød altid gennemsteges, så kødsaften er helt klar. Hakket kød skal sælges inden for 24 timer efter, at det er hakket og bør tilberedes eller fryses samme dag, det er købt. 2-3 % af slagtekyllinger er smittet med Salmonella. Du kan ikke se, om der er Salmonella i kødet, og derfor bliver du nødt til at behandle alt kyllingekød, som om der er Salmonella i. Fjerkræ skal altid gennemsteges eller gennemkoges Fisk og skaldyr kan indeholde bakterier og virus, der kan give sygdom hos mennesker. Fisk der er gennemstegt udgør normalt ingen risiko. Fiskeprodukter har meget begrænset holdbarhed og skal opbevares koldt. I køleskab kan rå fisk kun holde sig fra dag til dag, hvor tilberedte fisk kan holde sig nogle dage. 7 Danish Red Cross, asylum department

9 Æg: Mælk: Bakterierne findes oftest uden på skallen, men æggene kan også være inficeret indeni. Skoldning af æg dræber kun bakterier på skallen og ikke indeni. Derfor kan de stadig udgøre en smittekilde. I 10 % af de salmonella inficerede æg, er salmonellaen inden i ægget. Når en ret varmebehandles til op på 75 grader, dør bakterierne. I kolde retter skal man bruge pasteuriserede æg. Skal opbevares i køleskab. Sæt hurtigt mælken tilbage i køleskabet efter brug. Opgaver 8 Danish Red Cross, asylum department

10 Dag 3 - Håndtering af færdige madvarer Mål: At kursisterne får kendskab til, hvordan man håndterer tilberedte madvarer mht. afkøling, genopvarmning, optøning samt opbevaring i køleskab og fryser. Metode: Fælles diskussion, tavlegennemgang, opgaveløsning. Dagens program Hvad er vigtigt, når maden er tilberedt? Afkøling: Hvis maden ikke skal spises straks, skal den afkøles hurtigt. Bakterier formerer sig hurtigt i temperaturområdet mellem 20 og 40 grader. Derfor er det vigtigt, at maden køles ned og ikke har denne temperatur længere end højest nødvendigt. Større retter afkøles ved at putte gryden ned i koldt vand, før den kommer i køleskabet. Vandet skiftes, når det er blevet varmt. Hvis man rører i retten, sker afkølingen hurtigere, hvorefter den sættes i køleskabet. Man kan også dele retten i mindre portioner, så den hurtigere bliver kold. Mad til mange: Tilbered maden så kort tid før servering som muligt. Jo længere tid maden står og venter på bordet, jo flere bakterier når at formere sig. Hvis maden skal laves i forvejen, skal den laves i så god tid, at den kan nå at køle af og sættes i køleskabet. Maden skal igen gennemvarmes inden servering. Det er bedre at genopvarme maden end at holde den varm til senere. Genopvarmning: Retten skal varmes ordentlig igennem. Rør rundt i retten, så varmen fordeler sig og retten bliver gennemvarm og ikke lunken i midten. Opbevaring i køleskab: Temperaturen i køleskabet skal maksimalt være +5 grader. Jo lavere temperaturen er i køleskabet, jo mindre er risikoen for bakterievækst. 9 Danish Red Cross, asylum department

11 Kold luft er tungere end varm luft. Derfor vil der være køligst på de nederste hylder i køleskabet. Opbevar maden i plastbeholdere eller dækket med plastfilm og sølvpapir for at undgå udtørring, og at der overføres smag eller lugt fra en fødevare til en anden. Opbevaring i fryser: Temperaturen i fryseren skal være 18 grader eller derunder. Nogle bakterier dør ved frysning, men de fleste ligger blot i dvale. Derfor er det vigtigt, at maden gennemvarmes efter optøning. Hvis fryseren er blevet slukket eller er gået i stykker, skal du undersøge, hvilken temperatur, der er i fryseren. Hvis temperaturen ikke er nået over +5 grader, kan du tænde for fryseren igen, uden at madvarerne tager skade. Det tager op til 2 døgn, før temperaturen i en fyldt fryser stiger til +5 grader. Kød: Ompakning af kødet inden frysning skal ske, hvis kødet er pakket i pvc-film (blødgørere), bakker af skumplast og luftpakket kød (hindrer hurtig indfrysning). Kød, som er købt frosset, er som regel pakket hensigtsmæssigt. Ønsker du at fryse i mindre portioner, skal kødet lægges i køleskabet og skæres ud så snart det er blødt, hvorefter det skal fryses igen. Holdbarhed: Okse- og lammekød: Fjerkræ: Røget kød: Hakket kød: 10 måneder 8-10 måneder 4-6 måneder 4 måneder Fisk: Fisk skal være friske, når de fryses og helst rå, da konsistensen i tilberedt fisk ændrer sig meget under frysning. Fiskekød forringes hurtigt i fryseren. Magre fisk bliver tørre og mister smag, og fede fisk bliver harske. Holdbarhed: Mager fisk (torsk, gedde): Fed fisk (sild, makrel): 3-6 måneder 2-3 måneder Optøning: Frosset kød, fisk eller fjerkræ skal tøs op i køleskab både for hygiejnens og for kvalitetens skyld. Læg madvarerne i et fad eller en skål, så de ikke drypper på de andre varer i køleskabet. Hvis optøningen skal gå hurtigt, kan det frosne kød lægges i en skål med koldt vand. Optøningen foregår hurtigere end på køkkenbordet, og 10 Danish Red Cross, asylum department

12 samtidig holder man overfladen kold, så bakterierne ikke formerer sig alt for meget. Optøning af frugt og grøntsager, som skal koges, sker bedst direkte fra fryseren i en gryde. Derved bevarer de bedst smag og næringsværdi. Man kan uden risiko genindfryse frosne varer, som har ligget i køleskabet og kun lige er blevet bløde. Hvis varerne ligget til optøning på køkkenbordet (varm overflade) og alligevel ikke skal bruges med det samme, skal maden tilberedes og hurtigt køles af og derefter fryses igen. Optøningstid i køleskab Hakket kød 1 døgn Oksehøjreb 2-3 døgn Kylling 1 døgn And 2 døgn Stor kalkun 3 døgn Opgaver 11 Danish Red Cross, asylum department

13 Dag 4 - Mikroorganismer og sygdomsfremkaldende bakterier Mål: At kursisterne får kendskab til mikroorganismers funktioner og vækstbetingelser. At præsentere nogle af de mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier. Metode: Fælles diskussion, tavlegennemgang, opgaveløsning Dagens program Hvad er mikroorganismer? Mikroorganismer findes overalt i vandet, i jorden, i luften, på dyrene og på os selv. De er så små, at de kun kan ses i et mikroskop, og der findes uendeligt mange. Mikroorganismer er en fællesbetegnelse for bl.a.: Bakterier Gærsvampe Skimmelsvampe Virus De fleste mikroorganismer gør gavn, fordi de indgår i naturens kredsløb f.eks. kan bakterierne nedbryde døde dyr og planter. Mikroorganismer deles op i tre grupper: 1) Nyttige 2) Fordærvende (ødelægger maden) 3) Sygdomsfremkaldende Ad. 1) Eksempler på nyttige mikroorganismer Mælkesyrebakterier surmælksprodukter, ost Gærsvampe hævemiddel i brød, omdanner kulhydraterne i brødet til luft, smag vin og øl, omdanner kulhydrat i vindruer og korn til alkohol 12 Danish Red Cross, asylum department

14 Ad. 2) Fordærvende og ødelæggende mikroorganismer De fordærvende bakterier ødelægger maden, så den bliver uspiselig. Det er som regel til at se eller lugte, når maden er fordærvet (muggen, sur, rådden). Fisk og skaldyr, kød og mælk fordærves hurtigt, især hvis de opbevares for varmt. Ad. 3) Sygdomsfremkaldende mikroorganismer Man kan hverken se, lugte eller smage, om der er sygdomsfremkaldende bakterier i maden. Bakterierne kommer fra afføringen fra mennesker og dyr, fra jorden, fra forurenet vand eller fra mennesker, der har en infektionssygdom og overfører bakterier til maden f.eks. halsbetændelse eller et betændt sår. Madforgiftning: Man kan få en madforgiftning, hvis maden indeholder bakterier eller bakteriesporer, der enten vokser og formerer sig i maden eller i menneskets tarmkanal f.eks. Staphylococcus aureus, Bacillus cereus, Clostridium botulinum Madinfektion: Man kan få en madinfektion, hvis maden indeholder bakterier, der i sig selv kan fremkalde en sygdom. F.eks. Salmonella, Campylobacter, Yersinia, Listeria, E.coli. Hvis du har et stærkt immunforsvar, vil kroppens antistoffer selv begynde at bekæmpe bakterierne. Børn, syge og gamle med et svagere immunforsvar kan have brug for penicillin og andre antibiotika til at blive raske. Hvad betyder temperaturen for mikroorganismernes vækst? Varmebehandling: Alle mikroorganismer dør ved høj varme De sygdomsfremkaldende dør ved 75 grader i centrum. Her er det vigtigt, at der ikke sker en gensmitte, da de nye mikroorganismer vil have ekstra gode livsbetingelser, da de er de eneste til stede. Nedkøling: Bakterieudviklingen går i stå, når madvarerne opbevares i køleskab. Jo koldere temperatur, jo mindre vækst og formering. Frysning: Ved frysning går bakterierne i dvale, men der dræbes stort set ingen. Formeringen starter igen ved optøning. Derfor er det vigtigt, at maden tøs op i køleskab. Termometeropgave Smittede fødevarer Smittet ~ forurenet af bakterier eller svampe 13 Danish Red Cross, asylum department

15 Krydssmittet ~ forurening overført fra den ene fødevare til den anden Eftersmittet ~ forurening tilført af nye bakterier efter tilberedning De mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier Salmonella: Findes i naturen og i tarmkanalen hos dyr, især svin, fjerkræ og æg. Symptomer: kvalme, opkast, diarre, mavesmerter. Formerer sig mellem 6 og 45 grader og dør ved 75 grader. Ses mest: hvor maden ikke er opvarmet til 75 grader, hvor der er brugt rå æg eller fjerkræ, ved dårlig rengøring. Campylobacter: Findes i naturen og i tarmkanalen hos dyr, især svin og kylling. Symptomer: feber, hovedpine, diarre, kvalme. Formerer sig mellem 30 og 42 grader og dør ved 75 grader. Ses mest: hvor maden ikke er opvarmet til 75 grader eller ved kryds- eller eftersmitte. E. coli O 157: Findes i oksekød og grøntsager. De fleste andre colibakterier er uskadelige Symptomer: mavekrampe, diarre, blodig diarre, opkast, akut nyresvigt Formerer sig mellem 7 og 46 grader og dør ved 75 grader. Ses meget sjældent, men da mest i oksekød, der ikke er gennemstegt. Staphylococcus aureus: Findes i næse, svælg, på hud, især på betændte steder Symptomer: stærk kvalme, diarre, mavekramper, forgiftningstilfælde Forekommer meget hyppigt. Formerer sig mellem 8 og 45 grader og dør ved 75 grader. Ses mest: hvor smitte kommer fra mennesker f.eks. i færdigretter, fjerkræ, fiskeprodukter. Opgaver 14 Danish Red Cross, asylum department

16 Dag 5 - Personlig hygiejne og introduktion til egenkontrol Mål: At kursisterne forstår, hvor vigtigt det er med god personlig hygiejne i køkkenet. At introducere egenkontrol og programmets 5 trin Metode: fælles diskussion, tavlegennemgang, casearbejde Dagens program Personlig hygiejne Mennesker har bakterier over hele kroppen. De største koncentrationer af bakterier findes dér, hvor man sveder samt i hals og i mund. Afføringen indeholder flest og ofte meget farlige bakterier. Bakterierne gør sjældent skade på selve personen, men hvis de overføres til maden, kan der her udvikles farlige sygdomsfremkaldende bakterier. Bakterierne i maden kan komme fra dig selv. Hænderne er tit årsagen til, at bakterierne bliver spredt, og derfor er det vigtigt at vaske hænder ofte. Hvornår skal du vaske hænder? Før du begynder at lave mad Når du har rørt ved rå madvarer eller beskidte grøntsager Når du går fra den ene råvare til den anden Når du skifter fra arbejdet med råvarer til færdigvarer Når du har pudset næse Når du har rørt ved dit ansigt eller dit hår Efter du har været på toilettet Når du har båret skrald ud Hvis du har rørt ved et sår Når du har været udenfor 15 Danish Red Cross, asylum department

17 Hvis du bruger handsker, skal de vaskes lige så tit som hænderne. Smykker og ure: Der kan gemme sig mange bakterier i smykker og ure, og derfor skal de tages af under arbejdet i køkkenet Arbejdstøj: Tøjet skal være behageligt at arbejde i og passe i størrelsen. Forklæde/sidestykke kan man bruge til mange formål f.eks. tørre hænder i, tørre redskaber, holde varme ting med m.m. Det kan derfor være en stor bakteriespreder og skal vaskes ofte. I nogle virksomheder er det et krav med hovedbeklædning, der dækker håret. Syge mennesker: Man må ikke arbejde med mad, hvis man har en sygdom, der kan smitte gennem maden f.eks. smitsomme mave/halssygdomme, leverbetændelse, salmonellose m.fl. Man må heller ikke arbejde med mad, hvis man har åbne sår, rifter eller bylder, da der findes mange sygdomsfremkaldende bakterier i betændelse. Man har pligt til at oplyse sin leder, hvis man ved, at man har en smitsom sygdom. Casearbejde 16 Danish Red Cross, asylum department

18 Hvad er egenkontrol? Grundlaget for egenkontrol findes i et amerikansk kvalitetssikringssystem HACCP: Hazard Analyses Critical Control Points ~ Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter Egenkontrol er lovpligtige, systematiske handlinger, som virksomhederne skal udføre for at sikre, at produkterne ikke udgør en sundhedsmæssig risiko, og at fødevarelovgivningen overholdes. Egenkontrollen skal tage udgangspunkt i den enkeltes virksomheds egne lokaler, eget personale og egne tilvirkningsprocesser. Egenkontrollens 5 trin: 1) Kritiske punkter / critical points Gennemgå og vurdere de risici, der kan være forbundet med virksomhedens produktion. Eksempler på kritiske punkter: Et sted, hvor der er fare for formering af mikroorganismer i maden Et sted, hvor der er fare for at tilføre nye mikroorganismer til maden Et sted, hvor der kan ske fysisk eller kemisk forurening 2) Kritiske kontrolpunkter / critical control points Udpege de steder i produktionen, hvor det er muligt at føre kontrol med de kritiske punkter. 3) Fastlægge procedurer for overvågning af de kritiske kontrolpunkter. Medarbejderne skal overvåge kontrolpunkterne med bestemte mellemrum eller i bestemte situationer og dokumentere overvågningen. 4) Afgøre, hvad der skal ske, hvis der opstår en fejl. Virksomheden skal fastsætte grænser for, hvad der er acceptable fejl. 5) Revision Virksomheden skal sørge for, at der sker en løbende udvikling/fornyelse af egenkontrollen. * Bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. BEK nr. 795 af 18/09/2003 (gældende) 17 Danish Red Cross, asylum department

19 Dag 6 Besøg i et storkøkken Mål: At give kursisterne et indblik i, hvordan det er at arbejde i et storkøkken og samtidig forbinde teorien fra undervisningen med praktiske eksempler i køkkenet. Metode: Rundtur i Bystævneparkens Centralkøkken, samtaler med driftchefen og køkkenets hygiejneansvarlig. Dagens program Besøg i Bystævneparkens Centralkøkken. 18 Danish Red Cross, asylum department

20 Dag 7 - Rengøring og fødevarekontrol Mål: At kursisterne får kendskab til grundlæggende rengøringsprincipper og bliver gjort opmærksomme på risici ved at arbejde med stærke rengøringsmidler. At kursisterne får kendskab til fødevarekontrol og Smileyordningen Metode: Fælles diskussion, tavlegennemgang, opgaveløsning Dagens program Rengøring Rengøringen i køkkenet er vigtig for at sikre madens hygiejniske kvalitet. Mikroorganismerne kan formere sig, hvis der ligger madrester eller snavs på bordfladerne, maskinerne, redskaberne eller gulvene. Derfor skal varerne på lageret og maskinerne være placeret i køkkenet, så det er nemt at gøre rent under og rundt om dem. Når der købes nyt udstyr, er det vigtigt at sikre, at det er rengøringsvenligt. Vand Vand er det vigtigste i rengøringen. Men vand er ikke altid nok alene, f.eks. kan det ikke opløse fedt. Rengøringsmidler Rengøringsmidler er meget forskellige i indhold og styrke og bliver fremstillet til mange formål. De stærkeste midler fjerner snavset nemt og hurtigt, men de er skadelige for miljøet og for de personer, der arbejder med dem. Det kan give problemer at indånde dampe fra rengøringsmidlerne, og de kan affedte huden. For at mindske arbejdet med de stærke rengøringsmidler, skal man bruge et middel, der passer til den pågældende opgave og aldrig bruge et stærkere middel, end det er nødvendigt. Et svagt rengøringsmiddel kan kræve længere virketid og mere knofedt. Det er vigtigt at skylle efter med rent vand på de flader, der kommer i kontakt med maden, så der ikke ligger rester af rengøringsmidler. Hvad skal man være opmærksom på i arbejdet med stærke rengøringsmidler? farligt at indånde affedter huden 19 Danish Red Cross, asylum department

21 vigtigt med aftørring vigtigt med frisk luft vigtigt med rigtig dosering ødelægger miljøet Dosering Det er vigtigt at bruge den rigtige mængde rengøringsmiddel. At bruge for meget rengøringsmiddel (overdosere) er uøkonomisk og samtidig er det ødelæggende for miljø og inventar. På brugsanvisningen står hvor meget middel, der skal doseres til en bestemt mængde vand. Hvis der er angivet en øvre og en nedre grænse, bruges den største mængde til vand med et højt kalkindhold og den mindste mængde til vand med et lavt kalkindhold. Mængden af rengøringsmiddel afhænger ligeledes af, hvor snavset der er. Metoder Nogle virksomheder kører med et 2-spandssystem. Én spand med rengøringsvand og én spand med rent vand. Rengøringsvandet bruges til at løsne snavset, og det rene vand er beregnet til at skylle efter med. Under rengøringen er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke bliver ført mikroorganismer fra et sted til et andet. Derfor skal klude, skuresvampe, og hvad man ellers bruger til rengøring, være rene. Man kan f.eks. bruge forskellige farver til klude og redskaber, så der er rødt til toiletområdet, blåt til områder med jordbakterier og hvidt, hvor der arbejdes med fisk og kød. Aftørring Aftørring kan ske med en ren klud eller viskestykke. Det er ikke nødvendigt ud fra et hygiejnisk synspunkt, men gøres for at mindske dannelsen af kalk. Fødevarekontrol (opgaveark udleveres) Kontrol af maden Smiley 11 fødevareregioner i Danmark - Kontrollerer om virksomhederne overholder fødevarereglerne - Kommer typisk på uanmeldt besøg - Tager prøver af råvarer, emballage eller tilsætningsstoffer, som sendes til analyse i laboratoriet - Tjekker kun få regler pr. besøg ligesom færdselspolitiet, som f.eks. kun tjekker lygter - Detailvirksomheder med direkte salg til forbrugerne F.eks. supermarkeder, restauranter, kiosker, kantiner, pizzeria, købmænd m.fl. - Det er alene virksomhedens ansvar om fødevarelovgivningen overholdes 20 Danish Red Cross, asylum department

22 - Fødevarekontrollen afleverer efter besøg en kontrolrapport med smiley er, som skal hænges, så den er synlig for forbrugerne - Smiley-hjemmeside fra januar 2004 Hvis man ønsker at starte en fødevarevirksomhed i Danmark, skal man sende en ansøgning til den lokale fødevareregion. Man må aldrig begynde at producere eller sælge fødevarer, før man har fået accept fra fødevareregionen. Stort smil ~ tilsynet havde ikke nogen anmærkning til det, der blev kontrolleret. Mindre smil ~ virksomheden har fået en eller flere indskærpelser. Den har f.eks. fået besked om, at nogle bestemte regler skal overholdes. Lige mund ~ virksomheden har fået et skriftligt påbud eller forbud. Det kan f.eks. være et forbud mod at sælge varer, som har været håndteret på en uforsvarlig måde. Sur mund ~ virksomheden har fået et bødeforlæg, er anmeldt til politiet af fødevareregionen eller har fået inddraget sin godkendelse til at forhandle f.eks. økologiske varer. 21 Danish Red Cross, asylum department

23 Dag 8 - Repetition og afrunding Mål: At kursisterne får repeteret de mest grundlæggende emner inden for køkkenhygiejne. At kursisterne får afprøvet deres viden omkring køkkenhygiejne. Metode: Fælles diskussion og repetition, udfyldning af repetitionsark, tip en 13 er Dagens program Hvad er god køkkenhygiejne? Fælles diskussion munder ud i mindmap på tavlen. Sammenlign evt. med mindmappen fra første dag. Udfyld herefter repetitionsarkene i fællesskab. Mikroorganismer Mikroorganismer opdeles i tre grupper 1) Nyttige f.eks. mælkesyrebakterier (surmælksprodukter), gærsvampe (brød, vin og øl) 2) Fordærvende (ødelægger maden, så den bliver uspiselig) 3) Sygdomsfremkaldende (salmonella, campylobacter, E.coli) Forurening af fødevarer 1) Fra fysiske ting Småsten i rugbrød, æggeskaller i kager, splinter fra redskaber, hår, cigaretskod, spor fra Skadedyr (mus og rotter), bid eller afføring 2) Fra kemiske stoffer Rester fra sprøjtemidler og tungmetaller, rester fra rengøringsmidler, rester fra emballage, der ikke er godkendt til fødevarer 3) Fra mikroorganismer (bakterier, virus, skimmelsvamp) Usynlige fjender på f.eks. spækkebræt, karklud, kniv, i mad Nogle er helt uskadelige. Andre er sygdomsfremkaldende Adskilte processer Urene og rene processer Eksempler. 22 Danish Red Cross, asylum department

24 Temperatur Sygdomsfremkaldende bakterier formerer sig i temperaturområdet 5-65 grader. Hurtigst formering sker mellem grader. Bakteriedrab sker ved 75 grader i centrum af retten. Bakterier og temperaturer Varmebehandling : Alle bakterier dør ved høj varme grader Sygdomsfremkaldende bakterier dør ved 75 grader Nedkøling: Bakterieudviklingen går i stå Frysning: Bakterierne går i dvale men dræbes ikke. Personlig hygiejne Rengøring Tip en 13 er 23 Danish Red Cross, asylum department

25 Opgaver til kursus I køkkenhygiejne 24 Danish Red Cross, asylum department

26 Opgavevejledning Dag 1: Dag 2: Dag 3: Dag 4: Dag 5: Dag 6: Emne: Introduktion til køkkenhygiejne. Opgaveark: Spørgsmålene kan løses af kursisterne i samarbejde med sidemanden, eller de kan løses i fællesskab som klassediskussion alt efter ønske og behov. Emne: Håndtering af råvarer. Holdbarhed i køleskab udleveres. De fire opgaveark diskuteres enkeltvis i forhold til, hvad der indtil videre er blevet gennemgået om de pågældende råvarer (håndtering, opbevaring, holdbarhed m.m.) Emne: Håndtering af færdige madvarer. Holdbarhed i fryser udleveres. Opgavearkene fra dag 2 suppleres med nye oplysninger om de pågældende råvarer (tilberedning, opbevaring i fryser m.m.). Opgaveark: Spørgsmålene kan løses af kursisterne i samarbejde med sidemanden, eller de kan løses i fællesskab som klassediskussion alt efter ønske og behov. Emne: Mikroorganismer og sygdomsfremkaldende bakterier. Termometeropgave: De vigtige temperaturer diskuteres og linierne udfyldes. Bakterieopgave: Skemaet udfyldes i fællesskab og diskuteres. Emne: Personlig hygiejne og egenkontrol. Opgaveark: Casen læses højt, og problemstillingerne diskuteres i fællesskab. Emne: Besøg i Bystævneparkens centralkøkken. Opgavearket bruges som opsamling og diskussion efter storkøkkenbesøget og udfyldes umiddelbart efter besøget eller næste kursusdag. 25 Danish Red Cross, asylum department

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE 6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

Fødevarekontrol. Hvad tjekkes

Fødevarekontrol. Hvad tjekkes Fødevarekontrol Virksomhederne har ansvar for maden. *Fødevareregionerne har ansvar for at kontrollere, at virksomhederne lever op til ansvaret. Landet er inddelt i to fødevareregioner. Fødevareregionen

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist 1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,

Læs mere

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Bilag 1, Støttedokumentet til 1.2.3.03 Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK 1

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Unge. Overvej: Opgave:

Unge. Overvej: Opgave: Unge Flytte hjemmefra Peter er 18 år, og han vil gerne være pædagog. Peter går på grundforløbet. Han har lige fået tilbudt et kollegieværelse, som han har sagt ja til. Peter har hele sit liv boet hjemme

Læs mere

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ?

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

KOLONIMAD. Ida List Larsen og Ole Poulsen

KOLONIMAD. Ida List Larsen og Ole Poulsen KOLONIMAD Ida List Larsen og Ole Poulsen 1 Københavns Lærerforenings Kolonier Kære alle kolonibrugere Her er den længe ventede nye kolonikogebog: KOLONIMAD. Vi har sammen med Ida og Ole bestræbt os på

Læs mere

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus guide MARTS 2012 Se flere guider på bt.dk/plus Har du farlige køkkenvaner? TEST DIG SELV HÅNDTERING AF MADVARER GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? 16 sider Denne guide er lavet i samarbejde med Morten

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Medarbejder i en madbod... - hva' så?

Medarbejder i en madbod... - hva' så? Medarbejder i en madbod... - hva' så? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles fryses med henblik

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 7 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og holder dem varme indtil salg eller servering. F.eks. sovse, varme retter

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Uddannelse i fødevarehygiejne

Uddannelse i fødevarehygiejne Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA 1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø

Læs mere

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009 HYGIEJNE INSTRUKS v/anna Høgberg Onsdag d. 17/6 2009 Dagens Program Instruks og videre formidling Forureningsformer Mikroorganismer Hygiejne Sygdom Egenkontrolprogram Viden Den ansvarlige for et midlertidigt/lejlighedsvis

Læs mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) roskilde festival Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol Kapitel 4 side 37 Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol Fødevaresikkerhed handler om, at maden ikke må være sundhedsskadelig eller sygdomsfremkaldende. Fisk og skaldyr bør ligesom andre fødevarer

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Medarbejder i en madbod... -hva' så?

Medarbejder i en madbod... -hva' så? Medarbejder i en madbod... -hva' så? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer Egenkontrolprogram Hvad er egenkontrolprogram? Egenkontrol er et overvågningsprogram af forskellige procedurer, som du selv udfører i din levnedsmiddelvirksomhed. Overvågningen sker ved at du efter at

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Lynkursus i kabyshygiejne på MSSM - Hvordan opfylder vi kravene?

Lynkursus i kabyshygiejne på MSSM - Hvordan opfylder vi kravene? Lynkursus i kabyshygiejne på MSSM - Hvordan opfylder vi kravene? Af Carsten Gydahl-Jensen, M.Sc. Søfartens Arbejdsmiljøråd God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre for at

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

KEND KRAVENE TIL EGEN-

KEND KRAVENE TIL EGEN- KEND KRAVENE TIL EGEN- KONTROL Ledere af fødevarevirksomheder skal ifølge Hygiejneforordningen indføre, iværksætte og følge en fast procedure eller faste procedurer, der er baseret på HACCP-principperne.

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY :

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY : EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og Skib: MM / YYYY : Opbevaringen Hyppighed Rengøringsmiddel Dørk fejes og Sæbevand (også hvor Grundig vask når nødvendigt der opbevares friske råvarer

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sundere. Sådan griller du. sider

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sundere. Sådan griller du. sider Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan griller du 18 sundere Masser af tips og tricks til grillsæsonen sider Grillmad INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sådan griller du sundere...

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Indhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF:

Indhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF: Indhold 1. Beskrivelse af Børnehuset 2. Varemodtagelse. 3. Opbevaring. 4. Produktion. 5. Rengøringsplan. 6. Personlig hygiejne. 7. Diverse skemaer. 8. Skemaer over mikroorganismer. 8. Skemaer med sygdomsfremkaldende

Læs mere

TEAM LONGWOOD ROBOTECH

TEAM LONGWOOD ROBOTECH TEAM LONGWOOD ROBOTECH V i er et top-motiveret, arbejdsomt og dygtigt valgfagshold på Langeskov Skole, der for andet år i træk arbejder med naturvidenskab og robotter. Vores mission er at deltage i konkurrencen

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 0-7 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Hygiejne: bh. kl. - 3. klasse Side 5 Oversigt over materialer til Hygiejne...

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne 2009. inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T +45 3321 1421 F +45 3321 1431 E inco@inco.

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne 2009. inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T +45 3321 1421 F +45 3321 1431 E inco@inco. Egenkontrolprogram DGI Landsstævne 2009 Indhold Rengøring og desinfektion side 2 Personlig hygiejne side 3 Rengøringsplan side 4 Opbevaring side 5 Varmholdt mad side 5 Produktion, adskillelse side 6 Produktion,

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Guide til madlavning på dit Aduro udekøkken

Guide til madlavning på dit Aduro udekøkken Guide til madlavning på dit Aduro udekøkken På de følgende sider kan du finde forskellige tips og opskrifter til madlavning på din Aduro kuglegasgrill. Grillens patenterede tragtsystem muliggør, at du

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) roskilde festival Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. februar 2013 1 Mejeriingeniør Per R. Hansen pha@fvst.dk Fødevarestyrelsen DANMARK KONTROLSTYRING 2 Risikoværktøjet

Læs mere

RØGEGRILL 3I1 BRUGERVEJLEDNING. HN 3966 Model AA248-CA0042. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference.

RØGEGRILL 3I1 BRUGERVEJLEDNING. HN 3966 Model AA248-CA0042. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. RØGEGRILL 3I1 HN 3966 Model AA248-CA0042 BRUGERVEJLEDNING Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. Vigtige forholdsregler Læs de følgende forholdsregler grundigt

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center

Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center Sydvestjysk Sygehus INFEKTIONSHYGIEJNISK ENHED Indholdsfortegnelse Egenkontrol... 3 Ansvarsplacering... 3 Eksternt tilsyn... 3 Fødevarestyrelsens

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Medarbejderne i boden skal kende folderen Medarbejder i en madbod - hva så?, der ligeledes fremsendes af Roskilde Festival.

Medarbejderne i boden skal kende folderen Medarbejder i en madbod - hva så?, der ligeledes fremsendes af Roskilde Festival. roskilde festival Roskilde Festival har udarbejdet denne folder til personer, der beskæftiger sig med madhandel på Roskilde Festival. I folderen kan du læse regler og retningslinier for, hvilke krav fødevaredirektoratet

Læs mere

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud - 1 - Med henblik på, at alle børn i dagtilbuddet skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt, vil vi udvikle mål og handlingsplaner

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken Vælg Madjyden og smag Madjydens lækre menuer. Oplev Madjydens chauffører, de er i særklasse de leverer med et smil, og er altid hjælp somme, når de

Læs mere