Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi"

Transkript

1 plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling af byg, de kan fobede fosfokedsløbet i landbuget. Af Inge Bæksted Holme, Henik BinchPedesen, Giuseppe Dionisio og Peben Bach Holm, Det Jodbugsvidenskabelige Fakultet, Aahus Univesitet Gensplejsede plante e isæ i Euopa blevet mødt med en betydelig skepsis. En af de væsentligste åsage synes at væe, at man med denne foædlingsteknologi ofte oveføe genetisk mateiale mellem fjent elle ubeslægtede ate, de nomalt ikke kan kydses med hinanden. En ække undesøgelse vise, at mange menneske se dette som væende unatuligt og fobundet med en mulig sundheds og miljømæssig isiko. En anden ofte femføt indvending e en skepsis ovefo gensplejsede plantes nyttevædi. Fo at imødekomme disse indvendinge e vi nu i gang med at udvikle afgødeplante efte et nyt koncept fo genetisk tansfomation. Konceptet kaldes cisgenese, og det gå ud på at efteleve et konket egelsæt fo, hvodan de bioteknologiske metode må buges, og hvilket genetisk mateiale, de må intoducees i nye afgødesote. Ved hjælp af cisgenese e vi i gang med at udvikle bygplante med højee fytaseaktivitet. Bygplante med denne egenskab kan bidage til at mindske tabet af fosfo fa dykede aeale. Konventionel plantefoædling elle GMO I dag definees en ny afgødesot enten som en konventionelt foædlet sot elle som en genetisk modificeet sot. Imidletid omfatte begge foædlingsstategie et bedt spektum af teknologie og metode. Konventionel foædling omfatte meget andet end taditionel kydsning og selektion (Figu 1), og genetisk modifikation indebæe ikke nødvendigvis indsættelse af atsfemmede gene. Foskellen mellem afgøde, som e et esultat af avanceede fome fo konventionel plantefoædling, og genetisk modificeede afgøde, som e udviklet på gundlag af ny foskning, blive således minde og minde. Defo e de behov fo et mee nuanceet syn på nutidens foædlingsteknologi samt egle og love, som i højee gad afspejle vikeligheden, end tilfældet e i dag. Figu 1. Kydsning af byg Støvknappene fjenes (emaskuleing) fa alle blomste i et aks, inden de ha bestøvet hunblomstene. Hunblomstene bestøves med pollen fa en anden bygplante 34 dage efte emaskuleing. Foto: Henny asmussen. 1 Decembe 2009

2 plantefoskning.dk Nyee metode i Plantefoædlingen Inden fo de sidste 6070 å e en ække teknikke taget i anvendelse til foædling af afgødeplante fo at få en støe genetisk vaiation at vælge imellem. Plantefoædling e stadig i meget høj gad baseet på at kombinee de gene, som aten ha i fovejen, på en ny og mee gunstig måde, men siden midten af 1900tallet ha det væet muligt at manipulee med antallet af komosome samt mindske kydsningsbaieene mellem nætstående ate (Figu 2). Hele genome elle fagmente af komosome kan således oveføes mellem ate, som nomalt ikke få fetilt afkom ved almindelig kydsning. Unde domesticeing af en at passees en genetisk flaskehals, og en sto del af den genetiske vaiation i afgødeatens vilde fofæde gå tabt. Det ske, nå de igennem mange geneatione udvælges individe med specifikke egenskabe, som f.eks. støelse på kene og aks. Ved hjælp af kydsninge med den dykede ats fofæde, kan noget af den genetiske vaiation genskabes. De kan også skabes ny genetisk vaiation ved at kydse ate, som høe til foskellige slægte. Det e ikke let at få levedygtige plante ud af det, men i nogle tilfælde ha man ment, at det va anstengelsene væd at byde atsbaieene. Fo eksempel besidde ug (Secale ceeale) flee egenskabe, som kunne beige hveden (Titicum astivum). ugen ha på nogle omåde bede fodevædi i føet end hvede (højee enzymaktivitet, bede aminosyesammensætning og højee indhold af mikonæingsstoffe) og besidde esistens mod en ække sygdomsfemkaldende mikooganisme (patogene), som ha både ug og hvede som væt. På den anden side ha det høje indhold af opløselige fibe i ug en negativ indflydelse på poteinfodøjeligheden. Kydsninge mellem hvede og ug ha med hjælp fa, hvad kan kaldes tidlige bioteknologiske metode, således esulteet i en ny konat ved navn titicale, som besidde en højee fodevædi (Figu 3). Ligeledes ha ca. halvdelen af de hvedesote, de dykes i Danmak, fået udskiftet en komosomam med en tilsvaende komosomam fa ug en såkaldt tanslokation. På komosomamen fa ug sidde de flee sygdomsesistensgene, de vike godt i hvede. På samme ugkomosomam sidde de imidletid også gene, de gø hveden minde egnet til bagning, fodi bødet hæve dåligee. Det e vanskeligt at slippe af med de uønskede gene, fodi komosomstykket fa ug som egel nedaves samlet. Sote og foædlingslinie Landace Hodeum vulgae ssp. spontaneum Hodeum bulbosum Ande vilde ate fa slægten Hodeum Figu 2. Genpulje til foædling af byg, atshybidiseinge og femstilling af dobbelthaploide plante Ved konventionel foædling af byg benyttes oftes gene fa den pimæe genpulje, som bestå af modene højtydende sote og foædlingslinie, landace, og den vildtvoksende fofade, Hodeum vulgae ssp. spontaneum. Indenfo den pimæe genpulje kan plantene kydses og få fetilt afkom. Den sekundæe genpulje til foædling af byg omfatte den næt beslægtede at Hodeum bulbosum. Kydsninge mellem Hodeum vulgae og Hodeum bulbosum laves som egel med henblik på at femstille foædlingslinie af Hodeum vulgae, som e 100 % homozygotiske. Kydsning mellem de to ate esultee ofte i, at alle komosomene fa Hodeum bulbosum tabes, så afkomsplante kun indeholde de 7 komosome fa byg. Disse haploide plante ha altså kun ét sæt komosome ligesom kønscellen fa den diploide foældeplante. En haploid plante e ikke fetil, men ved hjælp af spontan elle induceet komosomfodobling kan planten blive diploid og homozygotisk fo alle genpa. Komosomfodoblede haploide plante betegnes også dobbelthaploide. En ny sot af byg skal væe stot set 100% homozygotisk fo at kunne godkendes. Ved at femstille dobbelthaploide plante kan foædleen få en ny sot på makedet flee å tidligee, end hvis plantene skal gøes homozygotiske ved at selvbestøve i flee geneatione. I nogle tilfælde integees dele af genomet fa Hodeum bulbosum i genomet fa Hodeum vulgae. Ligeledes kan de i visse tilfælde kydses gene ind i byg fa ande vilde ate indenfo slægten Hodeum (den tetiæe genpulje), men det e meget vanskeligt at få levedygtigt afkom. 2 Decembe 2009

3 plantefoskning.dk Figu 3. Ny konat ved hjælp af atskydsning Titicale kan væe tetaploid (28 komosome), hexaploid (42 komosome) elle octoploid (56 komosome). Komosomtallet afhænge af, om det e diploid hvede (14 komosome), tetaploid hvede (28 komosome) elle hexaploid hvede (42 komosome), de e kydset med ug (14 komosome). De hexaploide sote af titicale ha de bedste agonomiske egenskabe og anvendes defo oftest. Foto: Henny asmussen. Genetisk modificeede afgøde Stot set alle de genetisk modificeede afgøde, som dykes i dag, indeholde DNA fa oganisme, hvofa det ikke kan oveføes til afgødeaten unde natulige fohold. Da de blev lavet, va de ikke plantegene til ådighed i tilstækkeligt omfang. Man kendte endnu ikke DNAsekvensen af de gene, som stye ønskede egenskabe hos plante, og defo benyttede man som egel mikobielle gene med tilsvaende funktion. Sekventeing af en ække planteate og analyse af funktion og ekspessionsmønste fo tusindvis af piantegene, samt udvikling af mee avanceede metode til tansfomation af plante ha ændet disse fohold. Det e nu muligt at femstille genetisk modificeede afgødeplante, de slet ikke indeholde DNA fa ubeslægtede oganisme. Demed educees foskellen mellem konventionelt foædlede plante og plante, som e en genetisk modificeede, til et spøgsmål om, hvovidt et stykke af plantens DNA ha væet isoleet udenfo en levende celle på et tidspunkt i foædlingspocessen. Et bioteknologisk egelsæt Nye afgødesote definees i dag enten som konventionelt foædlet elle som GMO, men det kan væe hensigtsmæssigt at definee flee kategoie, ligesom det kendes fa poduktionsledet. He kategoisees poduktionsfomene som konventionel, integeet (IP), økologisk elle biodynamisk, og fo hve kategoi e de et egelsæt. Fo økologisk poduktion fo eksempel e de indføt et egelsæt fo, hvilke hjælpestoffe de må buges. Det e ikke tilladt at buge syntetiske pesticide mod ukudt, sygdomme og skadedy, og det e ikke tilladt at buge kunstgødning. Den økologiske poduktionsfom e meget populæ i stoe dele af befolkningen, i høj gad som følge af utyghed ved og utilfedshed med konventionel poduktion. Utygheden og utilfedsheden med fobuget af pesticide og kunstgødning bygge på fygt fo negative effekte på helbedet og skade på miljøet. Nogle af de samme agumente e i spil med hensyn til gensplejsede afgøde. Mange menneske ha en angst fo, om podukte fa disse afgøde kan skade helbedet, og en angst fo, at plantene kan have negative effekte på natuen. De e nu tale om at opdele gensplejsede plante i foskellige kategoie på baggund af både etiske og biologiske kiteie. Nogle foskee, de abejde med genetisk modifikation af afgødeate, foeslå, at de skelnes mellem tansgene og cisgene plante, og at de indføes et diffeentieet egelsæt fo gensplejsede plante, hvo godkendelsespoceduene bl.a. afhænge af de indsatte genes opindelse. Ved udvikling af cisgene plante kan en modene teknologi som tansfomation benyttes, men de lægges faste egle fo, hvodan afgødeplantene må modificees. Cisgenese Fo cisgene plante abejdes efte et egelsæt, hvo de ikke må indsættes DNA fa ubeslægtede ate. Cisgenese kan sammenlignes med integeet poduktion en foædlingsstategi, hvo de bedste metode kombinees. Cisgenese konceptet og det foeslåede egelsæt blev udabejdet og offentliggjot i 1999 af den hollandske foske Henk Schouten fa Plant eseach Intenational i Wageningen. Inteessegenets opindelse Til femstilling af tansgene plante kan man i pincippet indsætte gene fa alle oganisme og ofte stamme pomote og teminato fa helt ande oganisme end inteessegenet. I modsætning til det e cisgenese e baseet på anvendelse af inteessegene fa samme planteat, som genet skal sættes ind i elle fa næt beslægtede ate. Ved cisgenese e de defo maginal foskel mellem den genpulje, som anvendes til tansfomation og den som anvendes til konventionel foædling. Desuden må cisgene plante ikke indeholde ande indsatte gene elle DNAfagmente end inteessegenet. De må således ikke væe makøgene elle este af det plasmid, hvoi inteessegenet e klonet. Genomisk DNA fem fo cdna I Cisgene plante skal inteessegenet, som sættes ind, væe en kopi af det genomiske DNA, og det 3 Decembe 2009

4 plantefoskning.dk skal indeholde genets egen pomoto og teminato egione samt intons. Dette e i modsætning til femstilling af tansgene plante, hvo inteessegenet nomalt e cdna, som e en DNAkopi af mna tansskiptet og defo ikke indeholde intons (Figu 4). Pomote ATG Pomote ATG Exon Inton cdna Exon Inton Makøgene Ved gensplejsning indsættes ofte et makøgen også kaldet et selektionsgen elle en selektionsmakø, som buges til at selektee tansfomeede celle (Figu 5). De hyppigst anvendte selektionsgene gø plantecellene esistente ovefo et antibiotikum elle et ukudtsmiddel. Nå man buge et selektionsgen, gøes hele tansfomationspocessen meget mee effektiv, idet de tansfomeede celle kan dykes på et dykningsmedium, de indeholde det tilsvaende antibiotikum elle ukudtsmiddel. Demed hæmmes væksten af de ikketansfomeede celle, så de tansfomeede celle få en konkuencefodel. Cisgenese kan udføes med elle uden bug af et selektionssystem, men hvis de indsættes et elle flee selektionsgene elle ande fome fo Figu 4. Genomisk DNA elle cdna Gene fa plante indeholde som egel intons. I det mna, som ovesættes til potein, e disse intons klippet ud. Fo nogle gene e intons betydeligt længee end de dele af genet, som kode fo aminosye, og plantegene kan væe flee tusinde basepa lange. Det give meget stoe udfodinge at klone plantegene i dees fulde længde. Defo indsættes oftest en cdnaudgave af inteessegenet i tansgene plante. Ofte buges også en anden pomote end den, som høe til det opindelige gen. makøgene, skal disse gene væe fjenet i den fædige cisgene plante. Selektionsgenet kan fjenes ved hjælp af selvbestøvning og udvælgelse af afkomsplante, som ha inteessegenet men ikke selektionsgenet. Det foudsætte at de to gene sidde på foskellige komosome elle langt fa hinanden på samme komosom. Nå man anvende Agobacteium A. Udsnit af plasmid til femstilling af tansgene plante med Agobacteiumtansfomation Inteessegen A Selektionsgen B. Udsnit af plasmide til femstilling af cisgene plante med Agobacteiumtansfomation Inteessegen B Selektionsgen Bodesekvens DNA sekvens fa plante DNA sekvens fa plante, dy elle mikooganisme DNA sekvens fa svamp, bakteie elle vius Figu 5. TDNA fa plasmide til tansfomation Til Agobacteiumtansfomation placees de genkonstuktione, som skal ind i planten, imellem såkaldte bodesekvense i et plasmid, som e afledt af et Tiplasmid, som findes i natuligt foekommende Agobacteium tumefaciens. DNAfagmentet mellem bodesekvensene kaldes TDNA (TansfeDNA), da bakteien kan oveføe dette fagment til en plantecelles komosom. I det opindelige Tiplasmid sidde de bl.a. tumoinduceende gene mellem bodesekvensene, men disse gene skiftes ud med inteessegenet. Fouden inteessegenet indsættes som egel et selektionsgen fo at øge succesaten fo tansfomationen. Ved femstilling af tansgene plante placees inteessegen og selektionsgen ofte på samme TDNA (A), men ved femstilling af cisgene plante, placees inteessegen og selektionsgen på to foskellige plasmide (B). Det øge sandsynligheden fo at inteessegen og selektionsgen integees foskellige stede i plantecellens genom. Hvis TDNAet ha to kopie af den bodesekvens, som følge efte inteessegenet, educees sandsynligheden fo at de integees et stykke af den del af plasmidet, som ligge udenfo TDNA et. 4 Decembe 2009

5 plantefoskning.dk til tansfomation placees inteessegenet og selektionsgenet på selvstændige TDNA e, fodi de så e en et sto chance fo, at inteessegen og selektionsgen vil blive integeet hve sit sted i plantens genom (Figu 6). Inteessegen og selektionsgen kan deefte adskilles, nå de udspalte i foskellige afkom i den næste geneation. Afkom, som kun indeholde inteessegenet kan defo udvælges (Figu 7). este af plasmid Ofte integees også et stykke af vektoen udenfo TDNA egionen. Dette DNA stamme fa bakteie og må defo ikke væe til stede i den cisgene plante. Integation af hele elle dele of vektostuktuen ske i ca. 50 % af de tansgene plante. Alle tansfomeede plante skal defo undesøges fo este af vektostuktuen og tansfomante, som ha fået integeet et stykke af vektoen skal kassees. Fodele ved cisgenese sammenlignet med konventionel plantefoædling Cisgenese give mulighed fo at tilføe nye gene f.eks. sygdomsesistensgene fa beslægtede ate elle fo at fostæke sælige egenskabe hos en plante ved indsættelse af eksta eksemplae af det elle de gene, som stye egenskaben. A B C Inteessegen Selektionsgen Et pa homologe komosome Figu 6. Cisgen afkomsplante efte selvbestøvning Hvis de benyttes et selektionsgen, nå et intessegen sættes ind i en plantes genom, skal selektionsgenet fjenes, fo at planten kan kaldes cisgen. Den pimæe tansfomant, dvs. den plante, som e egeneeet efte tansfomation, vil væe heteozygotisk med hensyn til både inteessegen og selektionsgen. Hvis de to indsatte gene sidde på hve sit komosom, som illusteet (A), vil de efte selvbestøvning kunne udvælges afkom, som kun indeholde inteessegenet (B og C). + Figu 7. Udspaltningsfohold Hvis selektionsgen og inteessegen sidde på hve sit komosom, vil udspaltningsfoholdet efte selvbestøvning af en plante med to uafhængigt nedavede gene væe 9 : 3 : 3 : 1. Plante, som kun indeholde intessegenet, kan udvælges efte PCtest. Hvis udspaltningsfoholdet afvige fa det foventede, kan det skyldes at de e indsat flee kopie af genene, elle at genene e sat ind samme sted elle tæt på hinanden. Hvis de(t) valgte plante() e heteozygot(e), udvælges et homozygotisk individ efte endnu en selvbestøvning, så de ikke ske udspaltning i de senee geneatione. Dette kan også lade sig gøe med konventionel plantefoædling vha. tilbagekydsninge, men det tage længee tid og e meget minde pæcist (Figu 8). En af de væsentligste fodele ved at anvende genetisk modifikation i stedet fo konventionelt plantefoædling e, at kun de ønskede gene oveføes til planten. Ved konventionel plantefoædling vil uønskede gene, som sidde så tæt på det ønskede gene, at de ikke kan udspalte i afkommet, også oveføes, og de e ingen mulighed fo at slippe af med de uønskede gene (Figu 8). Cisgene bygplante med høj fytaseaktivitet Ved Det Jodbugsvidenskabelige Fakultet på Aahus Univesitet ha vi påbegyndt udviklingen af cisgene bygplante med høj fytaseaktivitet (Boks 1). Voes mål e at udvikle cisgene afgøde, som kan bidage til fobeding af fosfokedsløbet i poduktionen af fode og fødevae. Med disse afgøde vil det væe muligt at fovalte anvendelsen af natuessoucene af uoganisk fosfat bede. Hvis den nuvæende poduktionsfom og det umådeholdne fobug af åfosfat fotsættes, vil fosfatessoucene væe udtømt om få åtie, med voldsom nedgang i vedens fødevaepoduktion til følge. Støstedelen (7080 %) af konatenes fosfo i føene e bundet i fytinsye. Dette fosfo kan figives enzymatisk af fytase, men selvom plantens fø indeholde fytase, dvs. enzyme, de kan spalte fytinsye, e fytaseaktiviteten meget lav i de modne fø. Det betyde, at kun cika 30 % af fosfoindholdet i føene optages af dy, som e fodet med kon, mens esten udskilles som fytinsye i afføingen. Fosfoet i føene blive defo føst figjot fa fytinsyen, nå 5 Decembe 2009

6 plantefoskning.dk x Foædlet sot Vild slægtning x Hybid Figu 8. Oveføsel af esistensgen ved cisgenese Ved hjælp af cisgenese kan de oveføes esistensgene og ande elevante gene fa vilde slægtninge, uden at de komme uønskede gene med fa den plante, som esistensgenet stamme fa. Efte tansfomation selvbestøves planten og homozygotiske afkomsplante udvælges. Det e muligt at indsætte flee foskellige esistensgene i samme plante ved hjælp af cisgenese. Det e en sto fodel, da sygdomsfemkaldende mikooganisme ofte hutigt tilpasse sig, hvis en sot kun ha et enkelt esistensgen. husdygødningen e spedt ud på makene, hvofa det fouene vandmiljøet. Desuden vil dy, de alene fodes med et konbaseet fode, få fosfomangel. Fodeet skal defo tilsættes eksta fosfo, hvilket bidage til åfosfat fobuget. Cisgenesis give mulighed fo at fostæke sælige egenskabe hos en plante ved indsættelse af eksta eksemplae af det elle de gene, som stye en egenskab. Vi ha defo tansfomeet byg med eksta kopie af de fytasegene, som findes i byg i fovejen, fo at hæve fytaseaktiviteten i kenene. De føste data ha vist, at stategien fungee, og at fytaseaktiviteten i byg kan øges via cisgenese. Ande cisgenese afgøde på vej Fouden bygplante med foøget fytaseaktivitet e flee cisgene afgøde på vej. Fo eksempel abejde voes samabejdspatnee ved Københavns Univesitet med at udvikle cisgene afgøde, som kan bidage til fobeding af kvælstofkedsløbet i poduk Ny foædlet sot Figu 9. Oveføsel af esistensgen ved kydsning Vilde slægtninge til de dykede ate e en vigtig kilde til esistens ovefo plantesygdomme, men de indeholde mange uønskede egenskabe. Det e defo nødvendigt at kydse tilbage til den foædlede foældeplante. I føste geneation efte kydsning (F1) vil halvdelen af avemassen hos afkomsplantene stamme fa den vilde plante. Deefte ske de udspaltning. Ved tilbagekydsning til den foædlede sot educees andelen af DNA fa den vilde plante med halvdelen fo hve geneation til 25%, 12,5%, 6,25% osv. I hvet afkomshold udvælges plante, som indeholde esistensgenet. Efte 7 geneatione vil de i teoien væe unde 1 % af den vilde plantes DNA tilbage. I paksis vil det stykke DNA, som sidde tæt på esistensgenet, dog stamme fa donoplanten uanset, hvo mange gange man tilbagekydse. Dette stykke DNA kan indeholde uønskede gene, men det e ikke muligt at fjene dem. 6 Decembe 2009

7 plantefoskning.dk tionen af fode og fødevae (Boks 1). Også flee udenlandske foskeguppe udvikle afgøde efte cisgenesekonceptet. I to hollandske pojekte abejdes de med esistens mod alvolige plantesygdomme. Det ene pojekt handle om æbleskuv. Mange af de eftetagtede æblesote e modtagelige ovefo denne sygdom, og de skal spøjtes med fungicide flee gange i løbet af vækstsæsonen, hvis man vil undgå at æblene få plettte elle blive misdannede. De e isoleet esistensgene fa paadisæble (Malus floibunda). Udviklingen af cisgene æbletæe, de e esistente ovefo æbleskuv, e godt i gang, og de e lovende esultate. Et andet hollandsk cisgenesepojekt, som e langt femme, e DuPhpojektet, hvo man udviklinge cisgene katoffelplante med esistens mod katoffelskimmel. Phytophtea infestans, som e åsag til katoffelskimmel, e sædeles tilpasningsdygtig og kan hutigt ænde sig, så den kan angibe en katoffelsot, som kun indeholde ét specifikt esistensgen. Hvis en sot ha flee esistensgene med foskellige vikningsmekanisme, gå de længee tid, fø genene miste dees effekt, men ved konventionel foædling e det sædeles vanskeligt at kydse flee specifikke esistensgene ind i samme sot. De e nu isoleet adskillige esistensgene fa vilde ate af katoffel, og udvalgte esistensgene kombinees i cisgene katoffelsote med henblik på bedst mulig bevaelse af esistensgenenes effekt. Cisgene katoffelplante med esistens mod skimmel afpøves nu i makfosøg. Fobugenes accept Æbleskuv og katoffelskimmel e alvolige og meget tabsgivende plantesygdomme, og fo at begænse skadene e de et stot fobug af spøjtemidle i æbleplantage og katoffelmake. Som følge af, at fosfat e bundet i fytinsye i plantes fø, fovaltes de begænsede essouce af fosfat uhensigtsmæssigt, og mangel på uoganisk fosfat fygtes at medføe en voldsom og pemanent fødevaekise indenfo få åtie. Kvælstof e de masse af i atmosfæen i fom af N 2, men poduktion af kvælstofgødning e enten meget enegikævende (kunstgødning), elle kæve dykning af meget stoe aeale med kvælstoffikseende plante. Cisgene afgøde med esistens mod sygdomme, fobedet biotilgængelighed af fosfat elle fobedet kvælstofudnyttelse kan mindske fobuget af spøjtemidle og gødning i jodbuget. De vil således have meget sto nyttevædi, ikke bae fo landmændene, men også fo samfundet som helhed. De e femstillet ved hjælp af gensplejsning, men i modsætning til de tansgene afgøde, f.eks. hebicidtoleant soja, som e på makedet i dag, indeholde de cisgene afgøde kun gene fa samme at elle nætbeslægtede ate. Håbet e at fobugene vil fostå, hvilke udfodinge vedens fødevaepoducente stå ovefo, og acceptee cisgene plante som en del af løsningen. efeence og videe læsning BinchPedesen H (2005) Fosfo i plante essouce og miljøfakto. Plantefoskning.dk Holme IB, BinchPedesen H, Lange M, Holm, PB, Bach IC (2008) Gensplejsning af byg uden bug af selektionsgene. Plantefoskning.dk. Katoffelpojektet DuPH. Æblepojekt mm. Boks 1. elateet foskning Cisgen byg og hvede til dyefode Dette foskningspojekt ha to oveodnede mål: 1. At udvikle nye type af gensplejsede byg og hvedeplante baseet på Cisgenese konceptet, hvo man kun anvende plantens egne gene elle gene fa nætstående slægtninge. 2. At vudee om sådanne afgøde give miljømæssige og økonomiske fodele, og hvovidt de af danske bogee vil blive opfattet som væende etisk acceptable og nyttige. Fo at gennemføe disse undesøgelse ha vi etableet et foskningskonsotium, de kombinee ekspetise indenfo molekylæbiologi, gensplejsning af plante, håndteing af GMO i jodbuget, økonomi, sociologi og etik. Pojektet e fieåigt ( ) og støttes økonomisk af FødevaeEhvev, Ministeiet fo Fødevae, Landbug og Fiskei unde pogammet Fødevaefoskningspogammet Foskningspofesso Peben Bach Holm, Det Jodbugsvidenskabelige Fakultet, Aahus Univesitet e ansvalig fo det oveodnede pojekt, som e inddelt i seks delpojekte: Foøgelse af fytase indholdet i byg. Dette delpojekt udføes på Institut fo Genetik og (Foskningscente Flakkebjeg), Det Jodbugsvidenskabelige Fakultet, Aahus Univesitet. Ansvalig: Foskningspofesso Peben Bach Holm. Fobeding af kvælstofanvendelsen i byg. Dette delpoject udføes på Institut fo Jodbug og Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Univesitet. Ansvalig: Pofesso Jan K. Schjøing. Etiske spøgsmål og befolkningens holdning til Cisgenese. Dette delpojekt udføes på Institut fo Poduktionsdy og Heste samt Institut fo Human Enæing Københavns Univesitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Univesitet. Ansvalig: Pofesso Pete Sandøe. Spobahed af cisgene fø. Dette delpojekt udføes på Dansk Landbugsådgivning, Landscentet og på AgoTech. Ansvalige: Moten Haastup og Kathine Hauge Madsen. Økonomisk vudeing af cisgent bygfode. Dette delpojekt udføes på Fødevaeøkomonisk Institut, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Univesitet. Ansvalig: Senioådgive Moten Gylling. Fodevædianalyse af cisgent byg. Dette delpojekt udføes på Sejet Plantefoædling. Ansvalig: Diektø Kut Hjotsholm. Se også 7 Decembe 2009

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffe Jodfouening - Offentlig høing Foslag til nye foueningsundesøgelse og opensninge 2016 Decembe 2015 Food En jodfouening kan skade voes fælles gundvand, voes sundhed

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år. 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis side 06 fysioteapeuten n. 06 apil 2008 AF: FYSIOTERAPEUT, PH.D.-STUDERENDE JEANETTE PRÆSTEGAARD j.paestegaad@oncable.dk Foto: GITTE SKOV fafo.fysio.dk Etiske dilemmae i fysioteapeutisk paksis Hvis vi ikke

Læs mere

Praksis om miljøvurdering

Praksis om miljøvurdering Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012

Læs mere

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud TC A/S Nøegade 21 0900 København C Afgøelse om fastsættelse af WACC i fobindelse med omkostningsdokumentation af pisene i TC s standadtilbud Sagsfemstilling en 29. juni 2006 modtog TC s notat om den beegningsmæssige

Læs mere

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE NÆSTVEDVEJ N ALGADE MARIENBERGVEJ LOKALPLAN NR. C-2.2 Banegådsomådet, Vodingbog By Vodingbog august 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt

Læs mere

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

p o drama vesterdal idræt musik kunst design musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE N VOLDGADE ALGADE BAISSTRÆDE LOKALPLAN NR. C-16.1 Centeomåde mellem Algade og Voldgade, Vodingbog Vodingbog juni 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets

Læs mere

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser. Betonø ha den støste vandføingskapacitet Et afløbssystems opgave e at lede vand samt uenhede til ensningsanlæg elle ecipient. Evnen til at gøe dette afhænge af systemets hydauliske egenskabe næmee betegnet

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber. - 4 - Kap. : Logaitme-, eksponential- og potensfunktione. Gundlæggende egenskabe... Logaitmefunktione. Definition... Ved en logaitmefunktion fostå vi en funktion f, som opfylde følgende te kav: ) Dm(f)

Læs mere

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE VORDINGBORG KOMMUNE N BØDKERVÆNGET VÆVERGANGEN BRYGGERVANGEN VALDEMARSGADE LOKALPLAN NR. C-15.2 Butiksomåde ved Byggevangen Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet magasin om det ummelige abejdsmaked N. 14 decembe 2010 4. ågang lige mulighede fo alle altid Hidsig debat om fleksjobefom Sygemeldte følges tæt i Jammebugt Nå stess ødelægge helbedet Indhold Fleksicuity

Læs mere

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig

Læs mere

K o. Belgien 120 Frankrig 9 000 Østrig 350. Danmark 120 Irland 5 000 Portugal 3 600. Tyskland 2 000 Italien 11 000 Finland 70

K o. Belgien 120 Frankrig 9 000 Østrig 350. Danmark 120 Irland 5 000 Portugal 3 600. Tyskland 2 000 Italien 11 000 Finland 70 61 Få Anal få (udyk i usind) Belgien 120 Fankig 9 000 Øsig 350 Danmak 120 Iland 5 000 Pougal 3 600 Tyskland 2 000 Ialien 11 000 Finland 70 Gækenland 9 000 Luxemboug 7 Sveige 440 Spanien 24 000 Nedelandene

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING - E N M E T O D E, D E R V I R K E R I P R A K S I S HVAD ER PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING? Pædagogisk Kvalitetsevalueing gø det attaktivt fo ledelse og pesonale at gå pædagogikken

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde "Falunparken" LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde Falunparken LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ VORDINGBORG KOMMUNE N PRINS JØRGENS ALLÈ FALUNVEJ KØBENHAVNSVEJ LOKALPLAN NR. B-25.2 Boligomåde "Falunpaken" Vodingbog mats 2005 20 k. Rettelsesblad til Lokalplan B-25.2 Lokalplan C.17.24.01 Vaehus ved

Læs mere

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder Miljøpojekt N. 812 2003 Fivillige dykningsaftale i indsatsomåde Gundlag og mulighede belyst ud fa kvælstofpoblematikken Egon Noe og Andes Højlund Nielsen Danmaks JodbugsFoskning Helene Simoni Thoup og

Læs mere

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone

Læs mere

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?

Læs mere

Forløb om annuitetslån

Forløb om annuitetslån Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej VORDINGBORG KOMMUNE N Fægegådsvej Bogøvej Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2 Boligomåde ved Kalvøvej Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt til at

Læs mere

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

Projekt 1.8 Design en optimal flaske ISBN 978-87-7066-9- Pojekte: Kapitel Vaiabelsammenænge. Pojekt.8 Design en optimal flaske Pojekt.8 Design en optimal flaske Fimaet PatyKids ønske at elancee dees enegidik Enegize. Den skal ave et nyt navn

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi

Læs mere

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...

Læs mere

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2001 Vejledning En lokalplan fastlægge bestemmelse fo, hvodan aeale, nye bygninge, beplantning,

Læs mere

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer www.ikast-bande.dk Septembe 2015 Robuste idée Fitid, oplevelse og en håndsækning til kultuen En en mandeguppe ha sat sig på opgaven som scenemeste og lysfolk i Bakkehuset Skulle Ikasts kultuhus, Bakkehuset,

Læs mere

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering CoCo-obligatione i matematisk modelpespektiveing CoCo bonds in a mathematical modeling pespective af JENS PRIERGAARD NIELSEN ######-#### THESIS fo the degee of MSc in Business Administation and Management

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod 7.-. august 006 Hold Emil Stüup-Toft, s060480 Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334 Rettelsesblad til tykt

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

KICK- START STANDE FORÅRETS SALG ENTRÉ GRATIS. Endnu ledige FOR JERES MESSEGÆSTER. - mød over 20.000 købedygtige nordjyder!

KICK- START STANDE FORÅRETS SALG ENTRÉ GRATIS. Endnu ledige FOR JERES MESSEGÆSTER. - mød over 20.000 købedygtige nordjyder! DET NYE KICK- START FORÅRETS SALG - mød ove 20.000 købedygtige nodjyde! Eksklusive moms Nodjysk Ivæksætte Netvæk indbyde igen til Se side 4 GRATIS ENTRÉ FOR JERES MESSEGÆSTER Endnu ledige STANDE - SE STANDPLAN

Læs mere

VI SEJREDE! Vi kom, vi så,

VI SEJREDE! Vi kom, vi så, Vi kom, vi så, VI SEJREDE! Pojekt JCI Julehjælp Svendbog Hjælp os med at hjælpe ande 2011 afsluttede indsamlingen til tængte bønefamilie i Svendbog med sto succes! Søndag d. 18. dec. va sidste indsamlingsdag

Læs mere

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion Julestjene af katon Julestjene af katon Design Beegning Konstuktion Et vilkåligt antal takke En vilkålig afstand fa entum ud til spidsene En vilkålig afstand fa entum ud til toppunktene i "indakkene" En

Læs mere

Arealet af en sfærisk trekant m.m.

Arealet af en sfærisk trekant m.m. ealet af en sfæisk tekant m.m. Tillæg til side 103 104 i Matematik højniveau 1 fa TRI, af Eik Vestegaad. Sfæisk tokant Givet en kugle. En plan, de passee igennem kuglens centum, skæe kuglen i en såkaldt

Læs mere

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen, ekommandation ovespændingsafledee til højspændingsnet Udabejdet af: Enst Boye Nielsen & Pete Mathiasen, DESITEK A/S Denne publikation e en ekommandation fo valg af ovespændingsafledee til højspændingsnet

Læs mere

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning)

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) Fagstudieodning fo tilvalgsuddannelsen i Ehvevsøkonomi (2012-odning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieodning knytte sig også Rammestudieodning fo Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj

Læs mere

Fra udsat til ansat. Medieinfo. Socialrådgiveren. job til udsatte unge. dgmedia.dk. ds advarer mod at spare i psykiatrien

Fra udsat til ansat. Medieinfo. Socialrådgiveren. job til udsatte unge. dgmedia.dk. ds advarer mod at spare i psykiatrien Socialådgiveen Medieinfo 2015 socialådgiveen 11/14 Læs mee om voes mange ande medie på Fa udsat til ansat viksomhedspaktik skaffe job til udsatte unge dgmedia.dk ds advae mod at spae i psykiatien Kommunalt

Læs mere

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale ...when motos must be contolled Om Gea fa Technoinganaggi Riduttoi Tilføjelse til TR s katalogmateiale ISO 9 cetificeing: Technoinganaggi Riduttoi følge ISO 9 pincippene i dees kvalitetsstying. Alle dele

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden Danmaks Tekniske Museum O P T I K & L Det kunstige øje - om mikoskopet og dets veden Y S Til læeen At bille både e fysik og kultuhistoie, e fo mange bøn en velbevaet hemmelighed. Dette til tods fo at alle

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Tivselsundesøgelse, byggeteknike, kot-og landmålingseknike, psteknolog og bygni (Intenatal) Pinsesse Chalottes Gade 8 København N T: Indhold Indledning... Metode... Tivselsanalyse fo bygni... Styke og

Læs mere

LØSNINGER FRA OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER

LØSNINGER FRA OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER MASKIN- LØSNINGER FRA He finde du voes sotiment f mskine OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER 94 Omsnøingsmskine og stækfilmsomviklee

Læs mere

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det

Læs mere

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00 1 Fomål 1. At bestemme acceleationen fo et legeme med et kendt inetimoment, nå det ulle ned ad et skåplan - i teoi og paksis.. I teoi og paksis at bestemme acceleationen fo et legeme med kendt inetimoment,

Læs mere

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.0 Røbeegninge 3.1 Røbeegningens foudsætninge 3. Tyktabsbeegning geneelt 3.3 Paktiske hjælpeidle 3.4 Beegningspincip fo tostengsanlæg

Læs mere

150-året for. medarbejdermagasin. Nyheder fra det årlige møde i det Europæiske Samarbejdsudvalg

150-året for. medarbejdermagasin. Nyheder fra det årlige møde i det Europæiske Samarbejdsudvalg Help goup human elations and copoate cultue medabejdemagasin Sophus Falck blev født fo 150 å siden, og hele Falcks Goup Management va samlet fo at besøge hans gav. Hvofo? Koncenchefen svae på næste side.

Læs mere

MuligHeden. www.ikast-brande.dk. Vær med!

MuligHeden. www.ikast-brande.dk. Vær med! www.ikast-bande.dk Væ med! Vi vil godt væe med I te månede ha bogee i Nøe Snede taget skald og skidt i eg hånd. Det e histoi om by, de også e ved at tage ejeskab fo at tage sig godt ud. Skald på bys offtlige

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE CHR RICHARDTSVEJ N KØBENHAVNSVEJ LOKALPLAN NR. B-16.2 Boligomåde vest fo Solbakkevej, Vodingbog By Vodingbog septembe 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

Appendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere

Appendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere Appendiks B: Koosion og esleveid fo ådbindee I de følgende omales koosionspocessene fo ådbindee og hvodan man beegne esleveiden fo en koodee ådbinde. Tådbindee ha i idens løb væe udfø af: messing (en legeing

Læs mere

Geografi 8. klasse 2011/2012

Geografi 8. klasse 2011/2012 Geogafi 8. klasse 2011/2012 Ca. 75 lektione Åsplanen tage udgangspunkt i fælles mål fo faget geogafi. Det femgå af afkydsningslisten på de følgende side, hilke tinmål de il blie behandlet i de enkelte

Læs mere

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets

Læs mere

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND 1 LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Langs Kægade i Vop Lokalplanen omfatte et ca. 4,13 ha stot omåde fodelt på 4 pivate ejendomme beliggende fo foden af Tebbestp Bakke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen HTX Næstved Matematik A 8 2 Indholdsfotegnelse Indholdsfotegnelse... 2 Indledning... 3 Poblemstilling... 4 Teoi... 5 Vektoe i planet... 5 Vektobestemmelse... 5 Vinkel mellem to vektoe... 6 Vektokoodinate...

Læs mere

Honeywell Hometronic

Honeywell Hometronic Honeywell Hometonic Komfot + Spa enegi Gulvvame Lysstying Lys Sikkehed Sikkehed Andet Andet Radiato Insight Building Automation 1 MANAGER Hometonic Manageen HCM200d e familiens oveodnede buge-inteface.

Læs mere

Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne

Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Science and Technology, Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Plantekongres

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeet infomation om cookies Website: http://mbbl.dk/ Kontoldato: 2015-11-07 Kontolleet af: Cookie Repots Limited http://www.cookieepots.com/ Dette dokument e udabejdet så "Ministeiet fo By, Bolig og

Læs mere

Uddannelsesforløb: Holstebro AAS + AKH + Holstebro. AKH Holstebro AAS+ AKH

Uddannelsesforløb: Holstebro AAS + AKH + Holstebro. AKH Holstebro AAS+ AKH Uddannelsesfoløb: Holstebo AAS + AKH + Holstebo AKH Holstebo AAS+ AKH Kiugisk Klinik, Holstebo Sygehus Afdelingsbeskivelse Holstebo Sygehus Hening Sygehus e de to hovedsygehuse i Ringkjøbing Amt, desuden

Læs mere

MATEMATIK på Søværnets officerskole

MATEMATIK på Søværnets officerskole MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK på Søvænets officeskole (opeativ linie). udgave 9 FORORD Bogen gennemgå det pensum, som e beskevet i fagplanen af 9. Det e en foudsætning, at de studeende ha et solidt

Læs mere

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked Notat Fovaltning: Social & Abejdsmaked Dato: J.n.: B.n.: 18. oktobe Udf diget af: mbf Vedłende: Fłtidspension Notatet sendes/sendt til: Abejdsmakedsudvalget Fłtidspension De ha i de seneste v et en tendens

Læs mere

Plasticitetsteori for jord som Coulomb materiale

Plasticitetsteori for jord som Coulomb materiale Downloaded fo obit.dtu.dk on: Nov 3, 05 Plasticitetsteoi fo jod so Coulob ateiale Jantzen, Thoas; Nielsen, Mogens Pete Publication date: 007 Docuent Vesion Publishe final vesion (usually the publishe pdf)

Læs mere

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009 side 08 fysioteapeuten n. 05 mats 2009 diagnostik Skulde Mogens Dam e oplægsholde på fagfestivalen d. 26.-28. mats 2009. Fysioteapeut Mogens Dam ha udvalgt en ække gængse diagnostiske test fo skuldepobleme.

Læs mere

2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN... 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN

2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN... 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN Decebe 2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER side 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN side 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL side 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN side 9 NYE tide, NYE idée og NYE åde! Hve dag kan

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesodning fo uddannelsen til Gastonom Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Udstedt af Det faglige Udvalg fo Gastonomuddannelsen i henhold til bekendtgøelse n. 329 af 28. apil 2009 om uddannelsene i den

Læs mere

WWW g SOCIALE MEDIER. IQg NQ. I Ng takt med at vi bruger mere og mere tid på nettet

WWW g SOCIALE MEDIER. IQg NQ. I Ng takt med at vi bruger mere og mere tid på nettet VIRKELIG g VIRTUEL WWW g SOCIALE MEDIER I takt med at vi bge mee og mee tid på nettet smelte det sammen med nævæ og fysisk kontakt. Vi få hologamme d kan øe. De sociale medie blive alt afgøende fo fastholde

Læs mere

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG SUNDHEDSHUS TOLDODEN, VIORG [Et modene flebugehus med suveæn placeing] OK GROUP OFFIEPRK TOLDODEN SPRRE GDE Inde ingvej Tog busstation Toldbodgade Regionshospital, Vibog E47 Udendøs ophold foan kantinen

Læs mere

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien.

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien. Toeup Efteskole www.th-te.dk Udgivet af elevfoeningen N. 3 septebe 2013 106. ågang elevblad Hvad buge an en olov til? Læe Mak Badfod ha væet et å i UK saen ed hele failien. NY igen So 2. åselev pøve an

Læs mere

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener,

Læs mere

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys Metode til beenin af vametansmissionskoefficient (U-vædi) fo oven Nævæende notat beskive en metode til beenin af vametansmissionskoefficienten fo oven. Pincippet i beeninspoceduen tae udanspunkt i beeninsmetoden

Læs mere

Impulsbevarelse ved stød

Impulsbevarelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Indhold Iulsbevaelse ved stød.... Centalt stød.... Elastisk stød... 3. Uelastisk stød... 4. Iulsbevaelse ved stød...3 5. Centalt elastisk stød...4 6. Centalt

Læs mere

Beslutning. Gothersgade karréen. Nansensgade 94-96, Gothersgade 155-159, Nørre Farimagsgade 65-71.

Beslutning. Gothersgade karréen. Nansensgade 94-96, Gothersgade 155-159, Nørre Farimagsgade 65-71. Beslutig FÆLLES GÅRDHAVE Gothesgade kaée Nasesgade 94-96, Gothesgade 155-159, Nøe Faimagsgade 65-71. Bogeepæsetatioe ha XX. XX 20XX tuffet byfoyelsesbeslutig om idetig af e fælles gådhave. De fælles gådhave

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK fa C- til A- niveau. udgave FORORD Denne bog e beegnet fo studeende, som ha behov fo at epetee elle opgadee dees matematiske viden fa C elle B- niveau til A-niveau Bogen

Læs mere

Baggrunden for den nye G3. De psykologisk-pædagogiske principper bag opbygningen af skolehverdagen og det samlede skoleforløb. Den konkrete hverdag

Baggrunden for den nye G3. De psykologisk-pædagogiske principper bag opbygningen af skolehverdagen og det samlede skoleforløb. Den konkrete hverdag Baggunden fo den nye G3 De psykologisk-pædagogiske pincippe bag opbygningen af skolehvedagen og det samlede skolefoløb Paathed Me nin g Den konkete hvedag Abejdet med elevenes femtidsplane Social konstuktion

Læs mere

Indhold. Standnr. B1062. Mød os på. 18. årgang Efterår 2004 Nr. 2.

Indhold. Standnr. B1062. Mød os på. 18. årgang Efterår 2004 Nr. 2. Mød os på Standn. B1062 OPTIFLUX, den nye MI måle fa Kohne Med denne nye seie af magnetisk induktive flowmålee fa Kohne kan Fagebeg klae stot set alle flowmåleopgave. Kohne ha i mange å leveet magnetisk

Læs mere

Uddannelsesforløb: Herning - AAS AKH Herning. AKH-Herning-AAS+AKH

Uddannelsesforløb: Herning - AAS AKH Herning. AKH-Herning-AAS+AKH Uddannelsesfoløb: Hening - AAS AKH Hening AKH-Hening-AAS+AKH Hening Centalsygehus Pæsentation af afdelingen Sygehusvæsenet i Ringkjøbing Amt e oganiseet i cente. Unde Kiugisk Cente e samlet kiugi, uoli,

Læs mere

Ejendomsværdibeskatning i Danmark

Ejendomsværdibeskatning i Danmark DET SAMFUNDSVIDENSABEIGE FAUTET Økonomisk Insiu ØBENAVNS UNIVERSITET andidaspeciale aine Gønbæk von Fühen Ringsed Ejendomsvædibeskaning i Danmak Analysee i en anvend geneel ligevægsmodel Vejlede: oul Schou

Læs mere

AN IC ESSENSITY NTA I N

AN IC ESSENSITY NTA I N H TI DI S NTS PU YNT T RS O C INGR RG AN IC SSNSITY COLOUR CAR STYLING SS R NCS NTA I N CO DUCD S BRUGSVJLDNING Favepocessen med SSNSITY Soft pemanent favning Den føste AMMONIAK- og LUGTFRI fave Med mee

Læs mere

DU KAN TAGE DIG TID ET ØJEBLIK OG LÆSE ALT OM KVALITETERNE VED FIAT PANDA, ELLER DU KAN KLIPPE SIDEN UD I STEDET.

DU KAN TAGE DIG TID ET ØJEBLIK OG LÆSE ALT OM KVALITETERNE VED FIAT PANDA, ELLER DU KAN KLIPPE SIDEN UD I STEDET. CLASSIC DU KAN TAGE DIG TID ET ØJEBLIK OG LÆSE ALT OM KVALITETERNE VED FIAT PANDA, ELLER DU KAN KLIPPE SIDEN UD I STEDET. PANDA Nu, hvo du ha valgt at tage dig tid til at læse dette, fotjene du staks at

Læs mere

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne Undevisningsbeskivelse Redig e Fag: Tilføj foløb Genee beskivelse Tilføj supplemen Temin: Juni 2014 Læe(e): Niveau: abejdsfome Psykologi C->B, VAF Flemming Johansen (FLJO) B fokuspunke Insiuion: VUC Vejle,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI)

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI) Psykisk abejdsmiljø (kot) udabejdet af NFA (AMI) Navn, dato, å Hvilken afdeling abejde du i? Afdelingens navn De følgende spøgsmål handle om dit psykiske abejdsmiljø. Sæt et kyds ud fo hvet spøgsmål ved

Læs mere

Roskilde Kommune Teknik og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Jyllinge, den 28. juli 2014

Roskilde Kommune Teknik og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Jyllinge, den 28. juli 2014 Roskilde Kommune Teknik og Milø Rådhusbuen 000 Roskilde Jyllinge, den. uli 0 Kommenteing fa de 0 gundefoeninge nod fo v i Jyllinge Nodmak til Gontmiappoten Skitsepoekt fo lokale løsninge til siking af

Læs mere

grib chancen 1/3 sæt ord på din drøm

grib chancen 1/3 sæt ord på din drøm gib chancen sæt od på din døm DR e på mange måde alleede i vedensklasse. Og vi skal væe det hele vejen undt. DR i vedensklasse handle om samab: Hvodan skal vi samab i femtiden? Og hvilke vædie skal vi

Læs mere

Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning

Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning Livstidssundhedsomkostninge fo ygee og ldig-ygee Ålige omkostninge ved pssiv ygning Konsulentppot udbejdet til Hjetefoeningen f pojektlede Susnne Reindhl Rsmussen, egotepeut, MPH DSI Institut fo Sundhedsvæsen,

Læs mere

Marine områder 2000 - Miljøtilstand og udvikling

Marine områder 2000 - Miljøtilstand og udvikling Danmaks Miljøundesøgelse Miljøministeiet NOVA 23 Maine omåde 2 - Miljøtilstand og udvikling Faglig appot fa DMU, n. 375 [Tom side] Danmaks Miljøundesøgelse Miljøministeiet NOVA 23 Maine omåde 2 - Miljøtilstand

Læs mere

Cykelfysik. Om udveksling og kraftoverførsel

Cykelfysik. Om udveksling og kraftoverførsel Cykelfysik 1/7 Cykelfysik Om udvekslig og kaftoveføsel Idhold 2. Kaftoveføsel og abejde...2 3. Abejde ved cykelkøsel...4 4. Regeeksemple fo e acecykel...5 5. Det e hådt at køe op ad bakke...6 6. Simple

Læs mere

(Denne målbeskrivelse skal skrives ind i egen målbeskrivelse for hoveduddannelsen)

(Denne målbeskrivelse skal skrives ind i egen målbeskrivelse for hoveduddannelsen) Målbeskivelse fo de fælleskiugiske uddannelseselemente inden fo de 5 kiugiske speciale (Kakiugi, Kiugi, Plastikkiugi, Thoaxkiugi og Uologi) (Denne målbeskivelse skal skives ind i egen målbeskivelse fo

Læs mere