Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi

Transkript

1 plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling af byg, de kan fobede fosfokedsløbet i landbuget. Af Inge Bæksted Holme, Henik BinchPedesen, Giuseppe Dionisio og Peben Bach Holm, Det Jodbugsvidenskabelige Fakultet, Aahus Univesitet Gensplejsede plante e isæ i Euopa blevet mødt med en betydelig skepsis. En af de væsentligste åsage synes at væe, at man med denne foædlingsteknologi ofte oveføe genetisk mateiale mellem fjent elle ubeslægtede ate, de nomalt ikke kan kydses med hinanden. En ække undesøgelse vise, at mange menneske se dette som væende unatuligt og fobundet med en mulig sundheds og miljømæssig isiko. En anden ofte femføt indvending e en skepsis ovefo gensplejsede plantes nyttevædi. Fo at imødekomme disse indvendinge e vi nu i gang med at udvikle afgødeplante efte et nyt koncept fo genetisk tansfomation. Konceptet kaldes cisgenese, og det gå ud på at efteleve et konket egelsæt fo, hvodan de bioteknologiske metode må buges, og hvilket genetisk mateiale, de må intoducees i nye afgødesote. Ved hjælp af cisgenese e vi i gang med at udvikle bygplante med højee fytaseaktivitet. Bygplante med denne egenskab kan bidage til at mindske tabet af fosfo fa dykede aeale. Konventionel plantefoædling elle GMO I dag definees en ny afgødesot enten som en konventionelt foædlet sot elle som en genetisk modificeet sot. Imidletid omfatte begge foædlingsstategie et bedt spektum af teknologie og metode. Konventionel foædling omfatte meget andet end taditionel kydsning og selektion (Figu 1), og genetisk modifikation indebæe ikke nødvendigvis indsættelse af atsfemmede gene. Foskellen mellem afgøde, som e et esultat af avanceede fome fo konventionel plantefoædling, og genetisk modificeede afgøde, som e udviklet på gundlag af ny foskning, blive således minde og minde. Defo e de behov fo et mee nuanceet syn på nutidens foædlingsteknologi samt egle og love, som i højee gad afspejle vikeligheden, end tilfældet e i dag. Figu 1. Kydsning af byg Støvknappene fjenes (emaskuleing) fa alle blomste i et aks, inden de ha bestøvet hunblomstene. Hunblomstene bestøves med pollen fa en anden bygplante 34 dage efte emaskuleing. Foto: Henny asmussen. 1 Decembe 2009

2 plantefoskning.dk Nyee metode i Plantefoædlingen Inden fo de sidste 6070 å e en ække teknikke taget i anvendelse til foædling af afgødeplante fo at få en støe genetisk vaiation at vælge imellem. Plantefoædling e stadig i meget høj gad baseet på at kombinee de gene, som aten ha i fovejen, på en ny og mee gunstig måde, men siden midten af 1900tallet ha det væet muligt at manipulee med antallet af komosome samt mindske kydsningsbaieene mellem nætstående ate (Figu 2). Hele genome elle fagmente af komosome kan således oveføes mellem ate, som nomalt ikke få fetilt afkom ved almindelig kydsning. Unde domesticeing af en at passees en genetisk flaskehals, og en sto del af den genetiske vaiation i afgødeatens vilde fofæde gå tabt. Det ske, nå de igennem mange geneatione udvælges individe med specifikke egenskabe, som f.eks. støelse på kene og aks. Ved hjælp af kydsninge med den dykede ats fofæde, kan noget af den genetiske vaiation genskabes. De kan også skabes ny genetisk vaiation ved at kydse ate, som høe til foskellige slægte. Det e ikke let at få levedygtige plante ud af det, men i nogle tilfælde ha man ment, at det va anstengelsene væd at byde atsbaieene. Fo eksempel besidde ug (Secale ceeale) flee egenskabe, som kunne beige hveden (Titicum astivum). ugen ha på nogle omåde bede fodevædi i føet end hvede (højee enzymaktivitet, bede aminosyesammensætning og højee indhold af mikonæingsstoffe) og besidde esistens mod en ække sygdomsfemkaldende mikooganisme (patogene), som ha både ug og hvede som væt. På den anden side ha det høje indhold af opløselige fibe i ug en negativ indflydelse på poteinfodøjeligheden. Kydsninge mellem hvede og ug ha med hjælp fa, hvad kan kaldes tidlige bioteknologiske metode, således esulteet i en ny konat ved navn titicale, som besidde en højee fodevædi (Figu 3). Ligeledes ha ca. halvdelen af de hvedesote, de dykes i Danmak, fået udskiftet en komosomam med en tilsvaende komosomam fa ug en såkaldt tanslokation. På komosomamen fa ug sidde de flee sygdomsesistensgene, de vike godt i hvede. På samme ugkomosomam sidde de imidletid også gene, de gø hveden minde egnet til bagning, fodi bødet hæve dåligee. Det e vanskeligt at slippe af med de uønskede gene, fodi komosomstykket fa ug som egel nedaves samlet. Sote og foædlingslinie Landace Hodeum vulgae ssp. spontaneum Hodeum bulbosum Ande vilde ate fa slægten Hodeum Figu 2. Genpulje til foædling af byg, atshybidiseinge og femstilling af dobbelthaploide plante Ved konventionel foædling af byg benyttes oftes gene fa den pimæe genpulje, som bestå af modene højtydende sote og foædlingslinie, landace, og den vildtvoksende fofade, Hodeum vulgae ssp. spontaneum. Indenfo den pimæe genpulje kan plantene kydses og få fetilt afkom. Den sekundæe genpulje til foædling af byg omfatte den næt beslægtede at Hodeum bulbosum. Kydsninge mellem Hodeum vulgae og Hodeum bulbosum laves som egel med henblik på at femstille foædlingslinie af Hodeum vulgae, som e 100 % homozygotiske. Kydsning mellem de to ate esultee ofte i, at alle komosomene fa Hodeum bulbosum tabes, så afkomsplante kun indeholde de 7 komosome fa byg. Disse haploide plante ha altså kun ét sæt komosome ligesom kønscellen fa den diploide foældeplante. En haploid plante e ikke fetil, men ved hjælp af spontan elle induceet komosomfodobling kan planten blive diploid og homozygotisk fo alle genpa. Komosomfodoblede haploide plante betegnes også dobbelthaploide. En ny sot af byg skal væe stot set 100% homozygotisk fo at kunne godkendes. Ved at femstille dobbelthaploide plante kan foædleen få en ny sot på makedet flee å tidligee, end hvis plantene skal gøes homozygotiske ved at selvbestøve i flee geneatione. I nogle tilfælde integees dele af genomet fa Hodeum bulbosum i genomet fa Hodeum vulgae. Ligeledes kan de i visse tilfælde kydses gene ind i byg fa ande vilde ate indenfo slægten Hodeum (den tetiæe genpulje), men det e meget vanskeligt at få levedygtigt afkom. 2 Decembe 2009

3 plantefoskning.dk Figu 3. Ny konat ved hjælp af atskydsning Titicale kan væe tetaploid (28 komosome), hexaploid (42 komosome) elle octoploid (56 komosome). Komosomtallet afhænge af, om det e diploid hvede (14 komosome), tetaploid hvede (28 komosome) elle hexaploid hvede (42 komosome), de e kydset med ug (14 komosome). De hexaploide sote af titicale ha de bedste agonomiske egenskabe og anvendes defo oftest. Foto: Henny asmussen. Genetisk modificeede afgøde Stot set alle de genetisk modificeede afgøde, som dykes i dag, indeholde DNA fa oganisme, hvofa det ikke kan oveføes til afgødeaten unde natulige fohold. Da de blev lavet, va de ikke plantegene til ådighed i tilstækkeligt omfang. Man kendte endnu ikke DNAsekvensen af de gene, som stye ønskede egenskabe hos plante, og defo benyttede man som egel mikobielle gene med tilsvaende funktion. Sekventeing af en ække planteate og analyse af funktion og ekspessionsmønste fo tusindvis af piantegene, samt udvikling af mee avanceede metode til tansfomation af plante ha ændet disse fohold. Det e nu muligt at femstille genetisk modificeede afgødeplante, de slet ikke indeholde DNA fa ubeslægtede oganisme. Demed educees foskellen mellem konventionelt foædlede plante og plante, som e en genetisk modificeede, til et spøgsmål om, hvovidt et stykke af plantens DNA ha væet isoleet udenfo en levende celle på et tidspunkt i foædlingspocessen. Et bioteknologisk egelsæt Nye afgødesote definees i dag enten som konventionelt foædlet elle som GMO, men det kan væe hensigtsmæssigt at definee flee kategoie, ligesom det kendes fa poduktionsledet. He kategoisees poduktionsfomene som konventionel, integeet (IP), økologisk elle biodynamisk, og fo hve kategoi e de et egelsæt. Fo økologisk poduktion fo eksempel e de indføt et egelsæt fo, hvilke hjælpestoffe de må buges. Det e ikke tilladt at buge syntetiske pesticide mod ukudt, sygdomme og skadedy, og det e ikke tilladt at buge kunstgødning. Den økologiske poduktionsfom e meget populæ i stoe dele af befolkningen, i høj gad som følge af utyghed ved og utilfedshed med konventionel poduktion. Utygheden og utilfedsheden med fobuget af pesticide og kunstgødning bygge på fygt fo negative effekte på helbedet og skade på miljøet. Nogle af de samme agumente e i spil med hensyn til gensplejsede afgøde. Mange menneske ha en angst fo, om podukte fa disse afgøde kan skade helbedet, og en angst fo, at plantene kan have negative effekte på natuen. De e nu tale om at opdele gensplejsede plante i foskellige kategoie på baggund af både etiske og biologiske kiteie. Nogle foskee, de abejde med genetisk modifikation af afgødeate, foeslå, at de skelnes mellem tansgene og cisgene plante, og at de indføes et diffeentieet egelsæt fo gensplejsede plante, hvo godkendelsespoceduene bl.a. afhænge af de indsatte genes opindelse. Ved udvikling af cisgene plante kan en modene teknologi som tansfomation benyttes, men de lægges faste egle fo, hvodan afgødeplantene må modificees. Cisgenese Fo cisgene plante abejdes efte et egelsæt, hvo de ikke må indsættes DNA fa ubeslægtede ate. Cisgenese kan sammenlignes med integeet poduktion en foædlingsstategi, hvo de bedste metode kombinees. Cisgenese konceptet og det foeslåede egelsæt blev udabejdet og offentliggjot i 1999 af den hollandske foske Henk Schouten fa Plant eseach Intenational i Wageningen. Inteessegenets opindelse Til femstilling af tansgene plante kan man i pincippet indsætte gene fa alle oganisme og ofte stamme pomote og teminato fa helt ande oganisme end inteessegenet. I modsætning til det e cisgenese e baseet på anvendelse af inteessegene fa samme planteat, som genet skal sættes ind i elle fa næt beslægtede ate. Ved cisgenese e de defo maginal foskel mellem den genpulje, som anvendes til tansfomation og den som anvendes til konventionel foædling. Desuden må cisgene plante ikke indeholde ande indsatte gene elle DNAfagmente end inteessegenet. De må således ikke væe makøgene elle este af det plasmid, hvoi inteessegenet e klonet. Genomisk DNA fem fo cdna I Cisgene plante skal inteessegenet, som sættes ind, væe en kopi af det genomiske DNA, og det 3 Decembe 2009

4 plantefoskning.dk skal indeholde genets egen pomoto og teminato egione samt intons. Dette e i modsætning til femstilling af tansgene plante, hvo inteessegenet nomalt e cdna, som e en DNAkopi af mna tansskiptet og defo ikke indeholde intons (Figu 4). Pomote ATG Pomote ATG Exon Inton cdna Exon Inton Makøgene Ved gensplejsning indsættes ofte et makøgen også kaldet et selektionsgen elle en selektionsmakø, som buges til at selektee tansfomeede celle (Figu 5). De hyppigst anvendte selektionsgene gø plantecellene esistente ovefo et antibiotikum elle et ukudtsmiddel. Nå man buge et selektionsgen, gøes hele tansfomationspocessen meget mee effektiv, idet de tansfomeede celle kan dykes på et dykningsmedium, de indeholde det tilsvaende antibiotikum elle ukudtsmiddel. Demed hæmmes væksten af de ikketansfomeede celle, så de tansfomeede celle få en konkuencefodel. Cisgenese kan udføes med elle uden bug af et selektionssystem, men hvis de indsættes et elle flee selektionsgene elle ande fome fo Figu 4. Genomisk DNA elle cdna Gene fa plante indeholde som egel intons. I det mna, som ovesættes til potein, e disse intons klippet ud. Fo nogle gene e intons betydeligt længee end de dele af genet, som kode fo aminosye, og plantegene kan væe flee tusinde basepa lange. Det give meget stoe udfodinge at klone plantegene i dees fulde længde. Defo indsættes oftest en cdnaudgave af inteessegenet i tansgene plante. Ofte buges også en anden pomote end den, som høe til det opindelige gen. makøgene, skal disse gene væe fjenet i den fædige cisgene plante. Selektionsgenet kan fjenes ved hjælp af selvbestøvning og udvælgelse af afkomsplante, som ha inteessegenet men ikke selektionsgenet. Det foudsætte at de to gene sidde på foskellige komosome elle langt fa hinanden på samme komosom. Nå man anvende Agobacteium A. Udsnit af plasmid til femstilling af tansgene plante med Agobacteiumtansfomation Inteessegen A Selektionsgen B. Udsnit af plasmide til femstilling af cisgene plante med Agobacteiumtansfomation Inteessegen B Selektionsgen Bodesekvens DNA sekvens fa plante DNA sekvens fa plante, dy elle mikooganisme DNA sekvens fa svamp, bakteie elle vius Figu 5. TDNA fa plasmide til tansfomation Til Agobacteiumtansfomation placees de genkonstuktione, som skal ind i planten, imellem såkaldte bodesekvense i et plasmid, som e afledt af et Tiplasmid, som findes i natuligt foekommende Agobacteium tumefaciens. DNAfagmentet mellem bodesekvensene kaldes TDNA (TansfeDNA), da bakteien kan oveføe dette fagment til en plantecelles komosom. I det opindelige Tiplasmid sidde de bl.a. tumoinduceende gene mellem bodesekvensene, men disse gene skiftes ud med inteessegenet. Fouden inteessegenet indsættes som egel et selektionsgen fo at øge succesaten fo tansfomationen. Ved femstilling af tansgene plante placees inteessegen og selektionsgen ofte på samme TDNA (A), men ved femstilling af cisgene plante, placees inteessegen og selektionsgen på to foskellige plasmide (B). Det øge sandsynligheden fo at inteessegen og selektionsgen integees foskellige stede i plantecellens genom. Hvis TDNAet ha to kopie af den bodesekvens, som følge efte inteessegenet, educees sandsynligheden fo at de integees et stykke af den del af plasmidet, som ligge udenfo TDNA et. 4 Decembe 2009

5 plantefoskning.dk til tansfomation placees inteessegenet og selektionsgenet på selvstændige TDNA e, fodi de så e en et sto chance fo, at inteessegen og selektionsgen vil blive integeet hve sit sted i plantens genom (Figu 6). Inteessegen og selektionsgen kan deefte adskilles, nå de udspalte i foskellige afkom i den næste geneation. Afkom, som kun indeholde inteessegenet kan defo udvælges (Figu 7). este af plasmid Ofte integees også et stykke af vektoen udenfo TDNA egionen. Dette DNA stamme fa bakteie og må defo ikke væe til stede i den cisgene plante. Integation af hele elle dele of vektostuktuen ske i ca. 50 % af de tansgene plante. Alle tansfomeede plante skal defo undesøges fo este af vektostuktuen og tansfomante, som ha fået integeet et stykke af vektoen skal kassees. Fodele ved cisgenese sammenlignet med konventionel plantefoædling Cisgenese give mulighed fo at tilføe nye gene f.eks. sygdomsesistensgene fa beslægtede ate elle fo at fostæke sælige egenskabe hos en plante ved indsættelse af eksta eksemplae af det elle de gene, som stye egenskaben. A B C Inteessegen Selektionsgen Et pa homologe komosome Figu 6. Cisgen afkomsplante efte selvbestøvning Hvis de benyttes et selektionsgen, nå et intessegen sættes ind i en plantes genom, skal selektionsgenet fjenes, fo at planten kan kaldes cisgen. Den pimæe tansfomant, dvs. den plante, som e egeneeet efte tansfomation, vil væe heteozygotisk med hensyn til både inteessegen og selektionsgen. Hvis de to indsatte gene sidde på hve sit komosom, som illusteet (A), vil de efte selvbestøvning kunne udvælges afkom, som kun indeholde inteessegenet (B og C). + Figu 7. Udspaltningsfohold Hvis selektionsgen og inteessegen sidde på hve sit komosom, vil udspaltningsfoholdet efte selvbestøvning af en plante med to uafhængigt nedavede gene væe 9 : 3 : 3 : 1. Plante, som kun indeholde intessegenet, kan udvælges efte PCtest. Hvis udspaltningsfoholdet afvige fa det foventede, kan det skyldes at de e indsat flee kopie af genene, elle at genene e sat ind samme sted elle tæt på hinanden. Hvis de(t) valgte plante() e heteozygot(e), udvælges et homozygotisk individ efte endnu en selvbestøvning, så de ikke ske udspaltning i de senee geneatione. Dette kan også lade sig gøe med konventionel plantefoædling vha. tilbagekydsninge, men det tage længee tid og e meget minde pæcist (Figu 8). En af de væsentligste fodele ved at anvende genetisk modifikation i stedet fo konventionelt plantefoædling e, at kun de ønskede gene oveføes til planten. Ved konventionel plantefoædling vil uønskede gene, som sidde så tæt på det ønskede gene, at de ikke kan udspalte i afkommet, også oveføes, og de e ingen mulighed fo at slippe af med de uønskede gene (Figu 8). Cisgene bygplante med høj fytaseaktivitet Ved Det Jodbugsvidenskabelige Fakultet på Aahus Univesitet ha vi påbegyndt udviklingen af cisgene bygplante med høj fytaseaktivitet (Boks 1). Voes mål e at udvikle cisgene afgøde, som kan bidage til fobeding af fosfokedsløbet i poduktionen af fode og fødevae. Med disse afgøde vil det væe muligt at fovalte anvendelsen af natuessoucene af uoganisk fosfat bede. Hvis den nuvæende poduktionsfom og det umådeholdne fobug af åfosfat fotsættes, vil fosfatessoucene væe udtømt om få åtie, med voldsom nedgang i vedens fødevaepoduktion til følge. Støstedelen (7080 %) af konatenes fosfo i føene e bundet i fytinsye. Dette fosfo kan figives enzymatisk af fytase, men selvom plantens fø indeholde fytase, dvs. enzyme, de kan spalte fytinsye, e fytaseaktiviteten meget lav i de modne fø. Det betyde, at kun cika 30 % af fosfoindholdet i føene optages af dy, som e fodet med kon, mens esten udskilles som fytinsye i afføingen. Fosfoet i føene blive defo føst figjot fa fytinsyen, nå 5 Decembe 2009

6 plantefoskning.dk x Foædlet sot Vild slægtning x Hybid Figu 8. Oveføsel af esistensgen ved cisgenese Ved hjælp af cisgenese kan de oveføes esistensgene og ande elevante gene fa vilde slægtninge, uden at de komme uønskede gene med fa den plante, som esistensgenet stamme fa. Efte tansfomation selvbestøves planten og homozygotiske afkomsplante udvælges. Det e muligt at indsætte flee foskellige esistensgene i samme plante ved hjælp af cisgenese. Det e en sto fodel, da sygdomsfemkaldende mikooganisme ofte hutigt tilpasse sig, hvis en sot kun ha et enkelt esistensgen. husdygødningen e spedt ud på makene, hvofa det fouene vandmiljøet. Desuden vil dy, de alene fodes med et konbaseet fode, få fosfomangel. Fodeet skal defo tilsættes eksta fosfo, hvilket bidage til åfosfat fobuget. Cisgenesis give mulighed fo at fostæke sælige egenskabe hos en plante ved indsættelse af eksta eksemplae af det elle de gene, som stye en egenskab. Vi ha defo tansfomeet byg med eksta kopie af de fytasegene, som findes i byg i fovejen, fo at hæve fytaseaktiviteten i kenene. De føste data ha vist, at stategien fungee, og at fytaseaktiviteten i byg kan øges via cisgenese. Ande cisgenese afgøde på vej Fouden bygplante med foøget fytaseaktivitet e flee cisgene afgøde på vej. Fo eksempel abejde voes samabejdspatnee ved Københavns Univesitet med at udvikle cisgene afgøde, som kan bidage til fobeding af kvælstofkedsløbet i poduk Ny foædlet sot Figu 9. Oveføsel af esistensgen ved kydsning Vilde slægtninge til de dykede ate e en vigtig kilde til esistens ovefo plantesygdomme, men de indeholde mange uønskede egenskabe. Det e defo nødvendigt at kydse tilbage til den foædlede foældeplante. I føste geneation efte kydsning (F1) vil halvdelen af avemassen hos afkomsplantene stamme fa den vilde plante. Deefte ske de udspaltning. Ved tilbagekydsning til den foædlede sot educees andelen af DNA fa den vilde plante med halvdelen fo hve geneation til 25%, 12,5%, 6,25% osv. I hvet afkomshold udvælges plante, som indeholde esistensgenet. Efte 7 geneatione vil de i teoien væe unde 1 % af den vilde plantes DNA tilbage. I paksis vil det stykke DNA, som sidde tæt på esistensgenet, dog stamme fa donoplanten uanset, hvo mange gange man tilbagekydse. Dette stykke DNA kan indeholde uønskede gene, men det e ikke muligt at fjene dem. 6 Decembe 2009

7 plantefoskning.dk tionen af fode og fødevae (Boks 1). Også flee udenlandske foskeguppe udvikle afgøde efte cisgenesekonceptet. I to hollandske pojekte abejdes de med esistens mod alvolige plantesygdomme. Det ene pojekt handle om æbleskuv. Mange af de eftetagtede æblesote e modtagelige ovefo denne sygdom, og de skal spøjtes med fungicide flee gange i løbet af vækstsæsonen, hvis man vil undgå at æblene få plettte elle blive misdannede. De e isoleet esistensgene fa paadisæble (Malus floibunda). Udviklingen af cisgene æbletæe, de e esistente ovefo æbleskuv, e godt i gang, og de e lovende esultate. Et andet hollandsk cisgenesepojekt, som e langt femme, e DuPhpojektet, hvo man udviklinge cisgene katoffelplante med esistens mod katoffelskimmel. Phytophtea infestans, som e åsag til katoffelskimmel, e sædeles tilpasningsdygtig og kan hutigt ænde sig, så den kan angibe en katoffelsot, som kun indeholde ét specifikt esistensgen. Hvis en sot ha flee esistensgene med foskellige vikningsmekanisme, gå de længee tid, fø genene miste dees effekt, men ved konventionel foædling e det sædeles vanskeligt at kydse flee specifikke esistensgene ind i samme sot. De e nu isoleet adskillige esistensgene fa vilde ate af katoffel, og udvalgte esistensgene kombinees i cisgene katoffelsote med henblik på bedst mulig bevaelse af esistensgenenes effekt. Cisgene katoffelplante med esistens mod skimmel afpøves nu i makfosøg. Fobugenes accept Æbleskuv og katoffelskimmel e alvolige og meget tabsgivende plantesygdomme, og fo at begænse skadene e de et stot fobug af spøjtemidle i æbleplantage og katoffelmake. Som følge af, at fosfat e bundet i fytinsye i plantes fø, fovaltes de begænsede essouce af fosfat uhensigtsmæssigt, og mangel på uoganisk fosfat fygtes at medføe en voldsom og pemanent fødevaekise indenfo få åtie. Kvælstof e de masse af i atmosfæen i fom af N 2, men poduktion af kvælstofgødning e enten meget enegikævende (kunstgødning), elle kæve dykning af meget stoe aeale med kvælstoffikseende plante. Cisgene afgøde med esistens mod sygdomme, fobedet biotilgængelighed af fosfat elle fobedet kvælstofudnyttelse kan mindske fobuget af spøjtemidle og gødning i jodbuget. De vil således have meget sto nyttevædi, ikke bae fo landmændene, men også fo samfundet som helhed. De e femstillet ved hjælp af gensplejsning, men i modsætning til de tansgene afgøde, f.eks. hebicidtoleant soja, som e på makedet i dag, indeholde de cisgene afgøde kun gene fa samme at elle nætbeslægtede ate. Håbet e at fobugene vil fostå, hvilke udfodinge vedens fødevaepoducente stå ovefo, og acceptee cisgene plante som en del af løsningen. efeence og videe læsning BinchPedesen H (2005) Fosfo i plante essouce og miljøfakto. Plantefoskning.dk Holme IB, BinchPedesen H, Lange M, Holm, PB, Bach IC (2008) Gensplejsning af byg uden bug af selektionsgene. Plantefoskning.dk. Katoffelpojektet DuPH. Æblepojekt mm. Boks 1. elateet foskning Cisgen byg og hvede til dyefode Dette foskningspojekt ha to oveodnede mål: 1. At udvikle nye type af gensplejsede byg og hvedeplante baseet på Cisgenese konceptet, hvo man kun anvende plantens egne gene elle gene fa nætstående slægtninge. 2. At vudee om sådanne afgøde give miljømæssige og økonomiske fodele, og hvovidt de af danske bogee vil blive opfattet som væende etisk acceptable og nyttige. Fo at gennemføe disse undesøgelse ha vi etableet et foskningskonsotium, de kombinee ekspetise indenfo molekylæbiologi, gensplejsning af plante, håndteing af GMO i jodbuget, økonomi, sociologi og etik. Pojektet e fieåigt ( ) og støttes økonomisk af FødevaeEhvev, Ministeiet fo Fødevae, Landbug og Fiskei unde pogammet Fødevaefoskningspogammet Foskningspofesso Peben Bach Holm, Det Jodbugsvidenskabelige Fakultet, Aahus Univesitet e ansvalig fo det oveodnede pojekt, som e inddelt i seks delpojekte: Foøgelse af fytase indholdet i byg. Dette delpojekt udføes på Institut fo Genetik og (Foskningscente Flakkebjeg), Det Jodbugsvidenskabelige Fakultet, Aahus Univesitet. Ansvalig: Foskningspofesso Peben Bach Holm. Fobeding af kvælstofanvendelsen i byg. Dette delpoject udføes på Institut fo Jodbug og Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Univesitet. Ansvalig: Pofesso Jan K. Schjøing. Etiske spøgsmål og befolkningens holdning til Cisgenese. Dette delpojekt udføes på Institut fo Poduktionsdy og Heste samt Institut fo Human Enæing Københavns Univesitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Univesitet. Ansvalig: Pofesso Pete Sandøe. Spobahed af cisgene fø. Dette delpojekt udføes på Dansk Landbugsådgivning, Landscentet og på AgoTech. Ansvalige: Moten Haastup og Kathine Hauge Madsen. Økonomisk vudeing af cisgent bygfode. Dette delpojekt udføes på Fødevaeøkomonisk Institut, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Univesitet. Ansvalig: Senioådgive Moten Gylling. Fodevædianalyse af cisgent byg. Dette delpojekt udføes på Sejet Plantefoædling. Ansvalig: Diektø Kut Hjotsholm. Se også 7 Decembe 2009