Afrapportering fra. Nordisk konsensuskonference Måling og vurdering af indeklimafaktorer oktober, 2000 Arbejdsmiljøinstituttet, København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering fra. Nordisk konsensuskonference Måling og vurdering af indeklimafaktorer. 10-12 oktober, 2000 Arbejdsmiljøinstituttet, København"

Transkript

1 Afrapportering fra Nordisk konsensuskonference Måling og vurdering af indeklimafaktorer oktober, 2000 Arbejdsmiljøinstituttet, København Samt fra Dialogmøde om Måling og vurdering af indeklimapåvirkninger - for arbejdsmiljøprofessionelle 15 november, 2000, Arbejdsmiljøinstituttet, København Redigeret af Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet 2001

2

3 Forord Nærværende rapport omhandler afrapportering af Nordisk konsensuskonference - Måling og vurdering af indeklimafaktorer, oktober, 2000, Arbejdsmiljøinstituttet, København samt afrapportering af det efterfølgende Dialogmøde om Måling og vurdering af indeklimapåvirkninger - for arbejdsmiljøprofessionelle, 15 november, 2000, Arbejdsmiljøinstituttet Konferencen og dialogmødet blev afholdt af Arbejdsmiljøinstituttet på foranledning af og med projektmidler fra Arbejdstilsynet. 3

4

5 Indholdsfortegnelse Nordisk konsensuskonference Måling og vurdering af indeklimafaktorer 7 Workshop om ventilation 9 Workshop om mikroorganismer og fugt 15 Workshop om Gasser og dampe 22 Workshop om Bygningsskema 33 Workshop om Støv og partikler 55 Workshop om Oplevet luftkvalitet 58 Dialogmøde om Måling og vurdering af indeklimapåvirkninger 65 Ventilation 66 Mikroorganismer og fugt 67 Gasser og dampe 68 Bygningscheckskema 69 Støv og partikler 70 Oplevet luftkvalitet 71 5

6

7 Nordisk konsensuskonference Måling og vurdering af indeklimafaktorer oktober, 2000, Arbejdsmiljøinstituttet, København Baggrund Arbejdsmiljøinstituttet har på foranledning af Arbejdstilsynet gennemført en Nordisk konsensus konference, hvis formål var kritisk at vurdere og opdatere det videnskabelige grundlag for måling og vurdering af direkte og indirekte påvirkningsfaktorer i indeklimaet. Arbejdet har taget udgangspunkt i det konsensusarbejde som er startet i Nordisk Ventilationsgruppe (NVG) og som har resulteret i flere rapporter, der løbende er blevet opdateret. Senest er der i 1997 skrevet en dansk håndbog på baggrund af dette arbejde: Måling og vurdering af indeklimaet, Arbejdsmiljøfondet. Konferencen blev afholdt som en række parallelle workshops, hvor udvalgte Nordiske forskere blev inviteret til at deltage. Forskerne fik til opgave at lave en kritisk gennemgang af håndbogen med henblik på at opdatere metoder og normværdier, hvor der var kommet ny viden til. De områder som specielt havde Arbejdstilsynets interesse var: Ventilation, herunder passiv rygning, gasser/dampe, støv, mikroorganismer og fugt samt oplevet luftkvalitet. Desuden ønsker Arbejdstilsynet, at der blev udviklet et detaljeret bygningscheckskema, som supplement til Arbejdstilsynets eksisterende skema. Programmet for konferencen: Ventilation Mikroorganismer og fugt Gasser og Dampe Bygningscheckskema Støv og partikler Oplevet luftkvalitet 10 oktober 10 oktober 11 oktober 11 oktober oktober 12 oktober Forskerne blev valgt, så der så vidt mulig var en vis tværfaglighed i hver gruppe. Der er tidligere etableret nordiske konsensusgrupper inden for områderne: Indeklimaproblemer (NVG), gasser og dampe (NORDVOC), fugt i bygninger (NORDDAMP) og allergi fra husdyr (NORDPET). Det nordiske konsensusarbejde er blevet videreført på europæisk plan inden for områderne ventilation (EUROVEN) og fugt i bygninger (EUROEXPO). Desuden har der været lavet et intens konsensusarbejde inden for området oplevet luftkvalitet under European Concerted Action WG 15 (ECA). Forskerne blev udvalgt således at der var repræsentanter fra de relevante konsensusgrupper. Indenfor området Støv og Partikler er der ikke etableret konsensusgrupper og Arbejdsmiljøinstituttet har derfor benyttet nærværende konference til at forme en nordisk konsensusgruppe NORDPART på dette område. Inden konferencen blev en række BST er kontaktet for derved at give praktikerne mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til forskerne, der så behandlede emnerne på konferencen. Denne del stod Arbejdstilsynet for med assistance fra Peter G. Schmidt, BST- Nord. På baggrund af BST konsulenternes input blev der udarbejdet et oplæg til diskussion som blev sendt til hver arbejdsgruppe sammen med rapporten Måling og vurdering af 7

8 indeklimaet. Der blev desuden sendt oversigts- eller konsensusartikler, hvis dette forefandtes på det pågældende område. På området bygningscheckskema blev der udarbejdet et nyt skema, som blev diskuteret på konferencen. Skemaet blev udarbejdet af Rådgivende Ingeniør Bo Andersen i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet. 8

9 Workshop om ventilation 10 oktober Arbejdsgruppen vedrørende ventilation bestod af: Jan Sundell*,a,b,c (S) Danmarks Tekniske Universitet (Ordstyrer) Ole Valbjørn b (DK) Statens Byggeforskningsinstitut Peter V. Nielsen (DK) Ålborg Universitet Sten Olaf Hanssen c (N) Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet Bo Andersen (DK) Bo Andersen rådgivnende ingeniør Harald Meyer (DK) Bispebjerg Hospital Arsen Melikov (DK) Danmarks Tekniske Universitet Anders Christensen (DK) Arbejdstilsynet Jan Pejtersen ** (DK) Arbejdsmiljøinstituttet Afbud fra: Jouni Jaakola (SF) Nordiska Hälsovårdshögskolan, Gøteborg *Ordstyrer **Referent a NORDDAMP b NVG c EUROVEN Baggrundsmateriale: Følgende materiale dannede baggrund for diskussionen på mødet: Valbjørn, O. (1997): Måling og vurdering af indeklimaet. Arbejdsmiljøfondet. Seppänen, O.A., Fisk, W.J., and Mendel, M.J. (1999): Association of ventilation rates and CO 2 concentrations with health and other responses in commercial and institutional buildings. Indoor air 1999, 9, Wargocki, P., Bischof, W., Brundrett, G., Fanger, P.O., Gyntelberg, F., Hansen, S.O., Harrison, P., Pickering, A., Seppänen, O., Sundell, J. and Wouters, P.: Ventilation and health in nonindustrial environments. Report from a European multidisciplinary scientific consensus meeting. Abstract for CLIMA 2000 to be held in Napoli September (udleveret på konferencen) Konsensusgrupper og review NORDDAMP: Mennesker bliver syge i fugtige huse, men vi kender endnu ikke årsagen. Litteraturen vedrørende fugt i bygningen bliver opdateret i det europæiske konsensusarbejde EUROEXPO. Diskuteres i arbejdsgruppen om mikroorganismer. EUROVEN: Den videnskabelige litteratur omhandlende effekten af ventilation på sundhed, komfort og produktivitet er gennemgået af en multidisciplinær europæisk gruppe. Gruppen 9

10 udvalgte 105 artikler, hvoraf 30 blev vurderet som værende konklusive og på baggrund af disse blev konsensus erklæringer og konklusioner formuleret. Der var enighed om, at der er en klar sammenhæng mellem ventilation og komfort og mellem ventilation og sundhed. Der er muligvis også en sammenhæng mellem ventilation og produktivitet. Der er bevis for at stigende udelufttilførelse i ikke industrielle bygninger forbedrer den oplevede luftkvalitet og at udelufttilførelse på under 25 L/s * person i kontorer og skoler øger risikoen for SBS symptomer, øger sygefravær og nedsætter produktiviteten. CEN: Rapporten CR 1752 Ventilation for buildings Design criteria for the indoor environment blev i sin tid afvist som en decideret europæisk standard. Det var en politik fejl at lave en dimensioneringsmetode med 3 klasser og dette var hovedårsagen til at standarden var blevet afvist. Norge, som stemte for standarden, har godtaget den som en norsk standard. Seppänen et al.: Forskellen på reviewet af Seppänen et al. og EUROVEN ligger i at EUROVEN udelukkende har behandlet peer reviewed artikler, mens Seppänen et al. også har reviewet konferencebidrag og rapporter. I næsten alle de reviewede studier fandt Seppänen et al. at en ventilationsrate på under 10 L/s * person i hvilken som helst bygningstype var forbundet med en signifikant forværring af den oplevede luftkvalitet eller af et eller flere af de undersøgte symptomer. Nogle studier fandt at en forøgelse af ventilationsraten over de 10 L/s * person op til ca. 20 L/s * person var forbundet med et signifikant fald i symptomprævalensen eller en signifikant forbedring af den oplevede luftkvalitet. Risikofaktorer i indeklimaet med relation til ventilation I det følgende beskrives de risikofaktorer i indeklima som arbejdsgruppen har diskuteret og som har relation til ventilation. Der er i den forbindelse set bort fra risikofaktorer, der har direkte relation til termisk komfort. Udeluft: I relation til indeklimaproblemer er udeluften generelt ikke en risikofaktor i de nordiske lande. Der kan være lokale forhold, der gør at man på nogen tidspunkter får udeluft ind via ventilationsanlægget eller via åbne vinduer, der kan give anledning til f.eks. lugtgener, men generelt er udeluften af høj kvalitet i forhold til indeluften. I byer som har meget stor luftforurening, som f. eks. Athen kan udeluften i sig selv være en risikofaktor. Ventilationseffektivitet: Generelt er ventilationseffektiviteten ikke et problem i almindelige kontorbygninger med én eller kun få personer i kontorerne. Derimod kan ventilationseffektiviteten være lav i storrumskontorer, eller i specielle bygninger, hvor der eksperimenteres med ventilation eller byggestil. Der er ikke påvist sammenhæng mellem ventilationseffektivitet og symptomer, da der ikke findes noget datamateriale. Mekanisk ventilation: Ventilationsanlæg kan udgøre en risikofaktor i sig selv, når de ikke vedligeholdes, således at der opstår fejl, så anlæggene ikke leverer den ydelse, som de er dimensioneret til eller i det hele taget fungerer som de var tiltænkt. Adskillige undersøgelser har vist, at der er højere symptomprævalens i mekanisk ventilerede bygninger end i naturligt ventilerede bygninger. Dette er dog ofte forbundet med ventilationsanlæg, hvor der er befugtning eller hvor der er køling, så luften også affugtes og der kan opstå fugt problemer. Mekanisk og naturligt ventilerede bygninger adskiller sig ofte i mange henseender (alder, bygningsmaterialer, type af rum etc.). Det er ikke underbygget godt nok om, det er den mekaniske ventilation i sig selv, der er årsagen til forskellen i symptomprævalensen. 10

11 Fugt i ventilationsanlæg. Fugt i ventilationsanlæg udgør en risikofaktor. Vandtåge og i nogle tilfælde sne vil i mange ventilationsanlæg kunne trænge ind gennem udeluftindtaget. Ventilationskanalerne nær udeluftindtaget og filteret, som sider først i anlægget og derfor ofte er placeret meget tæt på det fri, bliver hermed våde, hvilket kan afstedkomme mikrobiologisk vækst og dermed udgøre en risiko for indeklimaet. Filtre: Brugte filtre kan udgøre en risikofaktor. Adskillige undersøgelser har vist at brugte ventilationsfiltre kan give anledning til dårlig luftkvalitet, mens nye filtre ikke udgør en risiko. Det er endnu uklart, hvad der den direkte årsag til den dårlige luftkvalitet. Mikroorganismer kan være en årsag, idet de fleste ventilationsfiltre er direkte våde mindst én gang i døgnet. Vedligehold af ventilationsanlæg: Dårligt vedligeholdte ventilationsanlæg kan udgøre en risiko i indeklimaet. Servicering af anlæggene inklusive hyppige filerskift bør prioteres højt for at undgå at anlæggene bliver en risikofaktor. Naturlig ventilation: Naturlig ventilation er en god løsning, når udelufttilførelsen til lokalet er tilstrækkelig. Men det forudsætter at der tilføres luft nok. Ellers kan naturlig ventilation udgøre en risikofaktor. Hybrid ventilation: Naturlig ventilation kræver nøje planlægning og risikoen for utilstrækkelig ventilation kan mindskes, hvis den naturlige ventilation integreres med en eller anden form for mekanisk ventilation, der søger for at opretholder en tilstrækkelig udelufttilførelse, når forudsætningerne for den naturlige ventilation ikke er tilstede. Der er dog visse risikomomenter forbundet med hybrid ventilation i det overgangen mellem den naturlige ventilation og den mekaniske ventilation kræver nøje planlægning og styring. Tobaksrygning: Tobaksrygning er en stor risikofaktor i indeklimaet. Man kan ikke ventilere eller filtrere sig fra lugtgener fra tobaksrygning. Anbefalinger er derfor mere et politisk spørgsmål end et teknisk. Tobaksrygning på kontorer er allerede forbudt i lande som USA og Sverige og røgfrie arbejdspladser er også ved at vinde frem i Danmark. SCANVAC angiver tal for rygerum, men de er nok for lave (SCANVAC 1997). Luft må ikke recirkuleres i rygerum. Der er ikke påvist sammenhæng mellem passiv rygning på arbejdspladsen og udvikling af astma, men passiv rygning per se øger sensibiliseringen. Recirkulation: Recirkulation kan være en risikofaktor. Sammenhængen mellem recirkulation og symptomer er kun sparsomt studeret i litteraturen, men der er dog enkelte undersøgelse der indikerer en sammenhæng (Jaakola et al. 1995, Hodgson 1989, Sundell et al. 1994). Dvs. der findes ikke gode nok data til at påvise en kausal sammenhæng. Bakterier og andre forureninger kan overføres fra rum til rum ved recirkulation. Utilsigtet recirkulation kan forekomme i anlæg, hvis f. eks et spjæld ikke lukker som det skal. I praksis projekteres ventilationsanlæg, der skal betjene mere end et lokale, i dag ikke med recirkulation, mens recirkulation stadig er udbredt blandt ældre anlæg. Storrumskontorer: Storrumskontorer er en stor risikofaktor. Flere end 4 personer i samme kontor udgør en risiko. I storrumskontorer kan der opstå støjgener fordi mange er samlet og støjafskærmningen mellem arbejdspladser er utilstrækkelig. Folk smitter lettere hinanden med infektioner i storrumskontorer. Ofte er kopimaskiner og printere placeret i lokalet. Det kan være et problem at dagslyset ikke når langt nok ind i lokalet. Der kan være og er ofte problemer med luftfordelingen i storrumskontorer. Det kan være svært at ventilere store 11

12 lokaler, hvorfor ventilationseffektiviteten kan være ringe. Der er i mindre grad mulighed for individuel kontrol i storrumskontorer. Relativ luftfugtighed: Fugtighed kan udgøre en risikofaktor i indeklimaet. Påvirkningen fra fugtigheden har en direkte betydning ved at den samme luft opleves mere ubehagelig ved høj relativ fugtighed end ved lav (Fang et al. 1998). Høj fugtighed og høj temperatur giver dårlig luftkvalitet. Påvirkningen fra høj fugtighed har en indirekte effekt ved at giver fugtskader på bygningen. Høj relativ fugtighed kan give gode vækstbetingelser for husstøvmider (i hjem) og mikroorganismer i det hele taget. Der var uenighed omkring betydningen af fugt for gener og symptomer i indeklima. Nogle mente at der ikke findes en nedre grænse for fugtighed, at det ikke kan blive for tørt. Specielt forskere med erfaring fra de nordlige og kolde områder mente at grænsen for lav påvirkning på 45% var for høj, og snare skulle være 35 % Rh. Der var enighed om at der findes en øvre grænse for fugt. Dvs. der var enighed om at ved høje luftfugtigheder kan der opstå problemer og at 55% Rh eller højere er en høj påvirkning. Der blev ikke opnået enighed her. Følgende klasser for den relative fugtighed om vinteren blev diskuteret: Lav påvirkning: <45, mellem påvirkning 45-55, høj påvirkning > 55% og Lav påvirkning: <35, mellem påvirkning 35-55, høj påvirkning > 55%. Ventilationsrate: Lav ventilationsrate udgør en risikofaktor i indeklimaet og har betydning for den oplevede luftkvalitet og forekomsten af gener og symptomer. Der er en sammenhæng mellem ventilationsrate og symptomer. Der var en del uenighed om betydningen af ventilationsraten og fastsættelsen af klasserne for påvirkningen af ventilationsraten på indeklimaet. Det europæiske konsensusarbejde EUROVEN klargør, at der er behov for langt højere ventilationsrater end i hidtidige anbefalinger. Følger man EUROVEN skal ventilationsraten være højere end 25 L/s * person for at mindske risikoen for SBS symptomer. Seppänen et al. s omfattende review viser at under 10 L/s * person er der signifikant mange gener og symptomer, som falder i takt med ventilationsraten indtil 20 L/s * person, hvorved der ikke sker noget fald i symptom prævalensen. I Norge anvender man en beregningsmetode, der til dels baserer sig på CEN rapport CR Det baserer sig på at der skal ventileres med 7 L/s * person for at dække personbelastningen (Berg-Munch 1986, Cain et al. 1983) og dertil skal der lægge et bidrag for at ventilere de øvrige kilder (Ren Teknisk 1997). Man har så fastholdt tre kvalitetsklasser, der er bestemt ved: 0,7 L/s * m 2 gulvareal for velkendte materialer, der er dokumenteret til at være lav emitterende (indeklimamærkede), 1 L/s * m 2 for velkendte materialer, der bedømmes til at være lav emitterende og 2 L/s * m 2 for øvrige (udokumenterede) materialer. Ved 10 m 2 gulv per person bliver den samlede ventilationsrate for person og materialer for de tre kvalitetsklasser henholdsvis 14 L/s * person, 17 L/s * person og 27 L/s * person. I den danske Indeklimahåndbog (Valbjørn et al. 2000) anvendes en tilsvarende beregningsmetode for minimums udelufttilførelsen, der dog ikke må være lavere end 7 L/s * person. Udelufttilførelsen for at fortynde personbelastningen angives til 3,5 L/s * person og 12

13 dertil skal lægge et bidrag til fortynding af afgasningen fra materialer og andre kilder på 0,7 L/s per m 2 gulvareal. Ved 10 m 2 gulv per person fås en minimumsventilationsrate på 10,5 L/s * person. Der var uenighed om gruppens anbefalinger til fastsættelsen af høj, mellem og lav påvirkning for ventilationsraten. Der var enighed om at ventilationsraten per person generelt er højere i kontorbygninger end anbefalede minimums ventilationsrater og dimensionerende værdier. Således fandt bl.a. Fanger et al. (1987) i undersøgelsen af 15 kontorbygninger at ventilationsraten per person i gennemsnit var 25 L/s * person. Uenigheden gik på at selvom den videnskabelige litteratur viser at man skal op på en høj ventilationsrate for at nedsætte risikoen for SBS symptomer, så findes der også mange velfungerende bygninger uden indeklimaproblemer med lavere ventilationsrater end f.eks. 25 L/s * person. Følgende klasser for ventilationsraten per person var der konsensus om (L/s * person): Lav påvirkning: >14-25, mellem påvirkning 8-14, høj påvirkning <8. Materialer: Materialer i indeklimaet kan udgøre en risikofaktor. Frem for at fortynde afgasningen fra høj emitterende materialer i indeklimaet med ventilationsluft, bør lav emitterende materialer vælges. Kommentarer til rapporten - Valbjørn, O. (1997): Måling og vurdering af indeklimaet. Arbejdsmiljøfondet vedrørende ventilation: Tabellen side 48 giver dårlig luftkvalitet og ikke rimelig god luftkvalitet som angivet, da det er minimumskrav. Der er ikke indregnet en beskyttelsesfaktor i disse værdier. Det bør angives at for skoleklasser og daginstitutioner er det Bygningsreglementets krav. Men disse tal bør måske helt fjernes, da de angivne ventilationsrater ikke giver god luftkvalitet. Ved måling af CO 2 med Dräger håndpumpe, skal man være opmærksom på ikke at måle for tæt på egen nærzone. Side 31. Side 18. Der bør laves en tilsvarende illustration, hvor ventilationseffektiviteten angives. Anbefalinger: Der blev opnået konsensus om følgende værdier, tabel side 54. Faktor Lav påvirkning Mellem påvirkning Høj påvirkning 34 Ventilation, < <8 L/s * Person Under punkt 38 bør naturlig ventilation fjernes fra lav påvirkning, da det afhænger af ventilationsraten. Induktionssystemer, recirkulation og beskidte filtre bør medtages under høj påvirkning. Referencer Berg-Munch, B., Clausen, G. and Fanger P.O., 1986, Ventilation requirements for the control of body odor in spaces occupied by women. Environment international, Vol. 12, pp

14 Cain, W.S., Leaderer, B.P., Isserdorf, R., Berglund, L.G., Huey, R.J., Lipsitt, E.D. and Perlman D., 1983, Ventilation requirements in buildings - I. Control of occupancy odor and tobacco smoke odor. Atmospheric Environment Vol. 17, No. 6, pp Fang, L., Clausen, G. and Fanger, P.O., 1998, Impact of temperature and humidity on the perception of indoor air quality, Indoor Air, 8, pp Fanger, P.O., Lauridsen, J., Bluyssen, P. and Clausen, G., 1988, Air pollution sources in offices and assembly halls, quantified by the olf unit. Energy and buildings, vol. 12, pp Hodgson, M.J. Environmental tobacco smoke and the sick building syndrome..occup.med. 4(4): , Jaakkola, J.J. and Miettinen, P. Type of ventilation system in office buildings and sick building syndrome. Am.J.Epidemiol. 141(8): , Ren Teknisk 1997, 2. utgave april 1999 Veiledning til teknisk forskrift til plan- og bygningsloven, 2. utgave Statens Bygningstekniske etat, Norge. SCANVAC, 1997, Tekniske retningslinjer for røykerom. Sundell, J., Lindvall, T., and Stenberg, B. Associations between type of ventilation and air-flow rates in office buildings and the risk of SBS-symptoms among occupants. Environment International 20(2): , Valbjørn, O., Laustsen, S., Høwisch, J., Nielsen, O. og Nielsen, P. A. (red.) Indeklimahåndbogen, SBIanvisning 196, Statens Byggeforskningsinstitut. 14

15 Workshop om mikroorganismer og fugt 10 oktober Arbejdsgruppen vedrørende mikroorganismer og fugt bestod af: Finn Gyntelberg *,a,b (DK) Carl-Gustaf Bornehag a,c (S) Suzanne Gravesen (DK) Aino Nevalainen (SF) Per Malmberg a (S) Mikael Østergaard (DK) Cornelius Kendall Wilkins ** (DK) Helle Würtz ** (DK) Bispebjerg Hospital Danmarks Tekniske Universitet Statens Byggeforskningsinstitut National Public Health Institute Arbetslivsinstitutet Østergaard Miljø aps Arbejdsmiljøinstituttet Arbejdsmiljøinstituttet *Ordstyrer **Referent a NORDDAMP b EUROVEN c EUROEXPO Baggrundsmateriale Følgende materiale dannede baggrund for diskussionen på mødet: Valbjørn, O. (1997): Måling og vurdering af indeklimaet. Arbejdsmiljøfondet. Bornehag, C.-G., Blomquist,G., Gyntelberg, F., Järvholm, B., Malmberg, P., Nordvall, L., Nielsen, A., Pershagen, G. and Sundell, J.: Dampness in buildings and health. Nordic Interdisciplinary Review of the Scientific Evidence on Associations between Exposure to Dampness in Buildings and Health Effects (NORDDAMP).Accepted for Indoor Air Journal. Sammenfatning af diskussion Diskussionen på konsensusdagen afspejlede kompleksiteten af den stillede opgave, og der var ofte uenighed om konklusionen. Specielt var der uenighed om relevansen af mikrobiologiske målinger til vurdering af handlingsstrategier for fugtige bygninger. Gruppen var enig i, at det er vigtigt og billigt at lave fugtmålinger i bygninger på bygningsmaterialer og i konstruktioner. Udførelse af fugtmålinger i bygninger er vel beskrevet i litteraturen. Gruppen mener, at det er vigtigt at få mere viden om sammenhæng mellem mikroorganismer og helbredsproblemer ved at måle, hvilke mikroorganismer og i hvilke koncentrationer disse forekommer i fugtskadede bygninger. Sådanne målinger anbefales derfor i videnskabelige undersøgelser af fugt og helbredsproblemer. Nogle af deltagerne (Per Malmberg, Finn Gyntelberg og Carl-Gustaf Bornehag) anser dog ikke det videnskabelige grundlag for at være tilstrækkeligt til at anbefale sådanne målinger ved rutineundersøgelser af bygningsrelaterede indeklimagener. Der findes heller ikke 15

16 tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag til at give anbefalinger om særskilte foranstaltninger på baggrund af sådanne data. Påvisning af fugtskade, synlig skimmelsvamp eller generende lugt af svamp er tilstrækkelig grund til at foretage foranstaltninger mod bygningen. Hvis disse indikatorer ikke kan påvises efter en grundig gennemgang af bygningen, skal der ikke foretages yderligere undersøgelser for mikrobiel vækst uanset genebilledet. De øvrige deltagere mente, at det kan være gavnligt at måle (identificere) for skimmelsvampe i følgende tilfælde: - Der er ikke detekteret fugt i bygningskonstruktionen ved fugtmålinger, men der er stadig høj klageprocent. Dette kan skyldes indtørret mikrobiel vækst, som ikke bliver detekteret ved fugtmåling. Indtørret vækst har en større sandsynlighed for sporefrigørelse. - Efter at fugt og mikrobiel vækst er lokaliseret, kan det være gavnligt at få identificeret typen af skimmelsvampe for at fastlægge en renoveringsplan, det vil sige, forløbet af renovering og selve nedrivningsprocessen. - I visse tilfælde vil en angivelse af koncentrationer og type mikroorganisme kunne påvirke beslutningstagerne i positiv retning med hensyn til finansiering af renovering. Det var hensigten at resultatet fra konsensusdagen skulle munde ud i en praktisk vejledning. Da det meste af tiden imidlertid blev brugt på at diskutere målestrategien, er de forskellige målemetoder først blevet tilføjet senere og kommenteret skriftligt af gruppen. Formål Formålet er at give basis for strategier for en optimal undersøgelse af bygninger, hvor man har mistanke om fugt og mikrobiel vækst, for derved at kunne fastsætte en optimal renoveringsstrategi. Introduktion Skimmelsvampe og deres sporer findes altid i luften såvel udendørs som indendørs. Antal og sammensætningen af skimmelsvampe varierer under normale forhold med antallet udendørs som igen er afhængig af årstiden med de højeste luftbårne koncentrationer om sommeren og efteråret. Bakterier varierer derimod normalt med personantallet. Ved tilstedeværelsen af fugt kan der forekomme vækst af mikroorganismer i forskellige bygningskonstruktioner eller luftbefugtere. Problemstilling: at bedømme under hvilke forhold arbejde i bygninger, der er fugtskadede eller har vækst af specifikke mikroorganismer, er forbundet med udvikling af helbredseffekter. Mål: at opdatere anbefalinger for evaluering af mikroorganismer og fugt i bygninger. Symptomer, der er hyppigt rapporteret i vandskadede bygninger: øjenirritation, næseirritation, halsirritation, nedsat lungefunktion, kronisk bronchitis, forværrede astmasymptomer, nedsat immunfunktion med flere forkølelser, usædvanlig træthed, koncentrationsbesvær. (Stachybotrys chartarum: brændende fornemmelse i næse, læber, øjne, hals, irriteret hud, hårtab. Ved høje koncentrationer er set blødning fra lunger hos små børn). 16

17 Følgende mikroorganismer regnes for fugtskadeindikatorer, såfremt de forekommer som kraftig vækst (Stachybotrys er dog altid et tegn på alvorlige fugtproblemer): Aspergillus versicolor*, Alternaria spp., Cladosporium spp., Eurotium spp., Wallemia spp., Penicillium spp(*visse)., Trichoderma spp., Exophiala spp., Stachybotrys chartarum*, Phialophora spp., Fusarium spp*., Ulocladium spp., Aureobasidium spp., Aspergillus fumigatus, gær, Actinomyceter, Gram-negative bakterier. *vigtige toksinproducerende arter. Toksiske påvirkninger er dog kun sparsomt belyst. Væksten af den enkelte mikroorganisme afhænger af substratet og den tilgængelige mængde vand i materialet. Hvornår er det relevant at starte en undersøgelse af bygningen? At der forekommer problemer er normalt kendetegnet ved, at der rapporteres specifikke klager fra atopikere såvel som mere uspecifikke symptomer (hovedpine, slimhinde problemer eller symptomer fra centralnervesystemet) hos andre personer på arbejdspladsen. Høj klageprocent (skønnet >25%) Hvis en arbejdsplads med over 20 ansatte har klager over indeklimaet, kan et spørgeskema (Glostrupskemaet) benyttes til at få afgrænset problemets omfang. Hvis det drejer sig om et færre antal personer kan klinisk interview af den enkelte person benyttes. Bygninger med høj klageprocent, der ikke har tydelige tekniske problemer (ventilation, temperatur, kraftige luftforureningskilder) Undersøgelse af evt. fugtproblemer: bygningshistorie (f.eks. tidligere vandproblemer). Få så mange informationer som muligt. walk through dvs bygningen undersøges ved at bruge synssansen (små fugtpletter er også vigtige indikationer), høresansen (rørlækage) og lugtesansen (luftens lugt). En overfladefugtmåler kan benyttes ved gennemgangen. By og Byg (SBI) er i færd med at udarbejde et skema (By og Byg anvisning), der kan benyttes ved gennemgangen af en bygning, der har mistanke om fugt eller mikrobiel vækst Fugt eller mikrobiel vækst Ikke synlig fugt eller mikrobiel vækst detaljeret bygningsgennemgang lokalisering af kilden fugtmålinger evt. mikrobielle analyser for at kunne planlægge strategi for renovering eller nedrivning Skjult fugtskade detaljeret bygningsgennemgang lokalisering af kilden specielt ved brug af metoder, der kan detektere skjult fugtskade Anbefaling af renovering 17 Undersøge andre årsager til klager (f.eks. psykosociale)

18 Mikrobiologiske undersøgelser Det anbefales at diskutere en prøvetagningsstrategi med de personer, der skal analysere og vurdere evt. mikrobielle analyser. Følgende typer af mikrobiel prøvetagning beskrives med hensyn til hvorfor, hvornår og hvordan de kan benyttes: Overfladeprøver/materialeprøver Hvorfor/hvornår Dyrkning og identifikation af mikroorganismer: kan være relevant i en renoveringsstrategi, hvor de bygningsdele med de potentielt mest skadelige skimmelsvampe fjernes først; ved renovering afhænger graden af personbeskyttelsen af typen af skimmelsvamp; ved ansøgning om penge til renovering kan oplysning af typen af vækst evt. gøre bevillingsprocessen lettere; vækstbetingelserne for identificerede skimmelsvampe kan bidrage til viden om fugtskaders omfang. Detektion af skimmelvækst uden hensyn til den specifikke slægt eller art: kan være relevant at benytte for at få et indtryk af omfanget af mikrobielvækst før og evt. efter renovering. Kan også benyttes på indtørrede materialer, der stadig kan indeholde mange sporer, for derved at afgøre omfanget af renovering. Opsamlingsstrategi Der findes tilsyneladende ikke konsensus om dette, den sunde fornuft og økonomien spiller en rolle. Opsamlings- og analysemetode Aftryksplader: kvalitativ og semikvantitativ metode, der omfatter agarplader indeholdende et medium (se opsamlingsmedium) for vækst af skimmelsvampe. De fremvoksede kolonier kan identificeres til slægts (eller artsniveau). Svaberprøve: en kvalitativ og semikvantitativ metode hvor en tør eller fugtig svaber (træpind påmonteret vat eller gaze) stryges let hen over en overflade. Prøven opbevares max 24 timer på køl før analyse (de kan undtagelsesvis opbevares op til 2 dage ved f.eks. lang transporttid). Prøven kan podes direkte på en agarplade eller udpodes efter fortynding. De fremvoksede kolonier kan identificeres til slægts (eller arts)niveau. Mycometertest: en nyudviklet kvantitativ metode baseret på enzymatisk detektion af skimmelsvampe. Prøven opsamles ved brug af en svaber (som angivet af producenten). Kan give et indtryk af mængden og alder(hvis graden af vækst er observeret) af skimmelsvamp, men slægt eller art kan ikke afgøres. Cellotape: en kvantitativ metode hvor et transparent tape presses let mod en overflade med vækst af mikroorganismer. Mikroskoperes herefter. Giver et udtryk for total antal sporer men skelner ikke imellem levende og døde og afslører derfor ikke om det er frisk eller gammel vækst. Slægt eller art kan ikke afgøres inden for alle slægter og arter. Materialeprøve: prøver (minimum en håndfuld eller ca. 1 dl) fra f.eks. mineraluld eller gipsplader tages fra misfarvet og/eller ildelugtende og/eller fugtskadet bygningsmaterialemateriale. Der må ikke benyttes værktøj, der opvarmer materialet ved 18

19 prøvetagningen. Prøven kan opbevares i plasticpose indtil udpodning. Materialeprøver indpakkes rent og opbevares ved stuetemperatur. Analyseres senest 7 dage efter prøveopsamling. Materialeprøverne vurderes visuelt og prøven kan analyseres kvalitativt og semikvantitativt ved direkte udsæd eller prøven kan udvaskes for herefter at blive analyseret kvalitativt og kvantitativt. Se vejledende grænseværdier. Antallet af sporer kan vurderes ved mikroskopi eller ved brug af Mycometermetoden (se denne). Luftbårne prøver Hvorfor/hvornår Det er kun en metode, der benyttes, hvis fugtkilden i en bygning er vanskelig at opspore. Det kan også være relevant ved mistanke om vækst i ventilationskanaler (se disse), hvilket dog ikke ses ofte i Danmark. Opsamlingsstrategi Under luftmålingen skal aktiviteten i rummet beskrives, antal personer i lokalet noteres og vinduer og døre holdes lukkede. Der måles over en arbejdsdag, så der kan tages hensyn til evt. svingninger i luftkoncentrationen i løbet af en måledag. Der laves altid en parallel luftmåling udendørs. Opsamlings- og analysemetode Filtrering: kassetten monteres med polycarbonatfilter (0.4 1 m) og kører med et flow på ca. 1-3 l/min afhængig af kassettetypen. Prøver fra filtre opbevares i stuetemperatur og udpodes senest dagen efter prøvetagning. Filteret afmonteres eller udvaskes i kassetten. En del af den udvaskede væske udpodes på agarplader og den dyrkbare fraktion analyseres kvantitativt og kvalitativt, en anden del kan evt. tælles direkte i mikroskop og resultere i et kvantitativt mål. Specielt Gram negative bakterier er sårbare overfor udtørring, og derfor er filtrering ikke velegnet til at få et mål for disse bakterier. En fordel ved kassetten er at den er let at håndtere, og den kan sendes med posten. Impaktion: f.eks. en slitsampler eller Andersen sampler monteres med det ønskede agarmedium. Da disse samplere kun kan køre i kort tid pga. risiko for overvoksning, må de i stedet køre 3-6 gange over en måledag for at få et repræsentativt mål for indholdet af mikroorganismer i luften. Der kan ikke lave tælling af total antal mikroorganismer, når opsamlingen sker direkte på agarplader. Ventilationsanlæg Hvorfor/hvornår Dyrkning og identifikation: hvis der er mistanke om, at symptomer kan skyldes vækst af mikroorganismer i ventilationsanlægget f.eks. ved recirkulation og kondensering. En dyrkning vil kunne afklare om mikroorganismerne tilhører en gruppe, der er mistænkt for at kunne være årsag til helbredseffekter. Detektion af skimmelsvampe: Hvis man ønsker at udføre kvalitetskontrol efter rengøring af ventilationskanaler kan en simpel detektion af evt. vækst være tilstrækkelig (se feks cellutape eller Mycometertest). Opsamlingsstrategi Strategien afhænger af problemstillingen. 19

20 Støvprøve: Der må tages flere prøver for at kunne sammenligne resultatet og de anbefales at medinddrage kontrolprøver. Man kan f.eks. sammenligne indblæsningskanaler i 2 forskellige rum eller forskellige dele af ventilationssystemet, der fører ind i et rum, kan sammenlignes. Luftmåling: Ventilationsanlæg tændes og prøver indsamles (isokinetisk) ved luftindtag, efter filteret, evt efter varmeveksler og varmeflade, i indblæsningsåbningen og i rumluften eller i udsugningsåbningen. Opsamlings- og analysemetode Kvalitetskontrol: Der laves aftryk på udvalgte steder i ventilationsanlægget (se feks Cellutape eller Mycometertesten). Mistanke om symptomer: Støvprøven kan opsamles ved at montere et Vacuumark mundstykke og kassette til en støvsuger. Prøven opbevares i rene beholdere ved stuetemperatur og analyseres senest 7 dage efter prøvetagning. Støvet opslemmes i udvaskningsvæske og podes på udvalgte substrater (se opsamlingsmedium). Alternativt kan der benyttes aftryksplader (se disse). Såfremt der ikke er synlig vækst ved at inspicere gennem inspektionslugerne laves luftmålinger ved brug af filtermetoden (se luftmålinger ). Befugtere i ventilationsanlæg Hvorfor/hvornår Ved mistanke om at luftbefugter eller vandresevoir er årsag til legionellose eller ved kvalitetscheck undersøges væsken for forekomst af Legionella. Forurenet væske giver god grobund for vækst af mikroorganismer. Den mest skadelige er bakterien Legionella. Opsamlingsstrategi Vandprøver tages fra: forsyningskilden, cisterner, varmeveksler, i udgangen efter hver cisterne og varmeveksler, vand der går ind eller forlader enhver samling, der er under mistanke. Desuden tages svaberprøver(se disse) fra evt brusehoveder, rør og vandhaner. Opsamlings- og analysemetode Befugtervandet opsamles i en steril flaske og opbevares ved stuetemperatur i mørke i max 2 dage inden analyse. Væsken podes på ønskede substrater (se opsamlingsmedium). Opsamlingsmedium Til vækst af skimmelsvampe kan Dicloran:18% glycerol agar (DG18) anbefales som et generelt medium for vækst af skimmelsvampe, da det hæmmer væksten af hurtigtvoksende kolonier. Hydrofile skimmelsvampe som Stachybotrys chatarum, Fusarium spp. og Trichoderma må dog dyrkes på et mere hydrofilt substrat som feks V8 agar; for at omgå hurtigtvoksende svampe kan der podes ud på flere parallelle agarplader. Malt ekstrakt agar (MEA) kan ikke anbefales, da hurtigt voksende skimmelsvampe vil overvokse hele pladen. Antibiotika kan tilsættes svampesubstrater for at hæmme bakterievækst og natamycin kan tilsættes bakteriesubstrater for at hæmme vækst af skimmelsvampe. 20

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 30. januar 2014 437198_FFM12_151 10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige 1 2 Karakteristika for indeklimaet Kilder til luftforurensning i innemiljøet - karakterisering, vurdering og tiltak Rikke Bramming Jørgensen Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse NTNU Mange

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Professor Torben Sigsgaard Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge

Læs mere

Dansk Selskab for Indeklima

Dansk Selskab for Indeklima Dansk Selskab for Indeklima Introduktion til principperne bag Indeklimamærkningen 3. udgave, december 2005 Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Dansk Selskab for Indeklima Teknologisk Institut

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark Teknologisk Institut har udarbejdet en vejledning for Lexmark C772n på baggrund af Instituttets standardiserede emissionsprøvning på printeren. Model Lexmark

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER Clean air solutions CITY M LUFTRENSER VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil dig,

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø hp color LaserJet 4600dtn Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard, på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK

Læs mere

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE HVORDAN UNDERSØGER VI I PRAKSIS FOREKOMSTEN AF SKIMMELSVAMPE I BOLIGER, OG HVORDAN INDDRAGER VI FORSKNINGEN I UDVIKLINGEN AF DE UNDERSØGELSESMETODER, VI ANVENDER? V. ADM.

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Skimmelsvampe Syge huse = syge mennesker Steen Rønborg 2008 Skimmelsvampe i hjemmet

Læs mere

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Dødsårsager for de i alt 54.028

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø IBM Infoprint 12 Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for IBM på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK akkrediteret prøvningsrapport

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

CLIMA 2007, Helsingfors

CLIMA 2007, Helsingfors Tema: Konferencer 8.08 - Udgave 1-10.2007. Rev. maj 2012 CLIMA 2007, Helsingfors - International indeklimaforskning Keywords: Clima2007, WellBeing Indoors, Ventilation versus Performance, Open Plan Office,

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Helbredsgener fra indeklimaforurening

Helbredsgener fra indeklimaforurening Helbredsgener fra indeklimaforurening Hvad er helbredsrisikoen ved luftforurening? De fleste mennesker opholder sig i hovedparten af deres tid indendørs. Helbredsgener, der skyldes luftforurening, kan

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 1. Indeklimagener Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladsen,

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

PCB Hvordan undersøges og afværges

PCB Hvordan undersøges og afværges PCB Hvordan undersøges og afværges Temadag Vintermøde 7. marts 2011 1 PCB Generelt PCB = Polychlorerede Biphenyler 209 forskellige stoffer (congenere) Forskelle i kemiske og fysiske egenskaber Flere chloratomer

Læs mere

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Holmris Office Att.: Lene Nissen Odinsvej 5 8850 Bjerringbro 2011.04.13 lwf/-/hbs Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Ifølge aftale fremsendes vedlagt rapport vedrørende kemisk og

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Funktionen Efter utallige forsøg er det nu lykkedes i en speciel proces, at coate og forsegle Led-hygiejne lampen med titanoxid og nanopartikler. Den coatede overflade

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

INDEKLIMAPÅVIRKNING I SKOLER

INDEKLIMAPÅVIRKNING I SKOLER AMI DOKUMENTATION 11 INDEKLIMAPÅVIRKNING I SKOLER Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002 AMI DOKUMENTATION 11 Indeklimapåvirkninger i skoler Jan Pejtersen Tryk: DTKommunikation A/S ISBN:

Læs mere

Økonomisk gevinst ved ændring til god indeluftkvalitet

Økonomisk gevinst ved ændring til god indeluftkvalitet Økonomisk gevinst ved ændring til god indeluftkvalitet Pawel Wargocki (paw@byg.dtu.dk) Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet (www.ie.dtu.dk) Indeklima Termisk miljø Indeluftkvalitet

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer

Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Generende både når de vokser og når de tørrer ud Svamperesterne

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Vejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer:

Vejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Lexmark Optra K 1220 Udarbejdet af DTI Miljø for Lexmark International på baggrund af DTI s standardiserede emissionstest, DANAK-akkrediteret

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING. Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type)

BETJENINGSVEJLEDNING. Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type) BETJENINGSVEJLEDNING Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type) VAM150FA VAM250FA VAM350FA VAM500FA VAM650FA VAM800FA VAM1000FA VAM1500FA VAM2000FA INDHOLD Side Sikkerhedsforanstaltninger...

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

og sundhed i boliger 2012

og sundhed i boliger 2012 Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet Indeklima og sundhed i boliger 2012 Tirsdag 17. april kl. 9.00 til 16.00 Aalborg Universitet

Læs mere

Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen

Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004 AMI rapport Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet

Læs mere

KOMPENDIE. Luftfugtighed og indeklima

KOMPENDIE. Luftfugtighed og indeklima NTNU Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Fakultet for samfunnsvitenskap og teknologiledelse Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse KOMPENDIE Luftfugtighed og indeklima Version

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere