Studerende Svante Emtoft Klasse 7.B, F2006 Specialeretning Arkitektprojektering Uddannelsessted Københavns Erhvervsakademi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studerende Svante Emtoft Klasse 7.B, F2006 Specialeretning Arkitektprojektering Uddannelsessted Københavns Erhvervsakademi"

Transkript

1 Studerende Svante Emtoft Klasse 7.B, F2006 Specialeretning Arkitektprojektering Uddannelsessted Københavns Erhvervsakademi Vejleder Jørgen Bech-Andersen Afleveringsdato 31. marts 2006 Metoder til kvantificering af skimmelsvamp - en kvalitativ analyse Svante Emtoft 7B, arkitektprojekteringsretningen Københavns Erhvervsakademi

2 INDLEDNING 2 1. SKIMMELSVAMPE SVAMPEBIOLOGI SVAMPEGRUPPER GODE SKIMMELSVAMPE DÅRLIGE SKIMMELSVAMPE SLEMME SKIMMELSVAMPE SKIMMELSVAMPE OG KLIMA FUGT OG SKIMMELSVAMP 9 2. ANALYSEMETODER TIL KVANTIFICERING AF SKIMMELSVAMP AFTRYKSMETODEN ENZYMMETODEN ATP-METODEN PROTEIN-METODEN AFRENSNINGSMETODER LABORATORIEFORSØG BESKRIVELSE AF FORSØGSSERIE BESKRIVELSE AF FORSØGSSERIE FORSØGSRESULTATER FORSØGSSERIE SAMLET RESULTATSKEMA FOR FORSØGSSERIE SAMLEDE RESULTATSKEMAER FOR DE GENNEMSNITLIGE VÆRDIER SUPPLERENDE FORSØGSRESULTATER DISKUSSION GRÆNSEVÆRDIER DISKUSSION AF FORSØGSRESULTATER AFRENSNINGSMETODER SAMMENFATTENDE OM AFRENSNINGSMETODER KONKLUSION 36 LITTERATURLISTE BILAGSLISTE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. Side 1 af 42

3 Indledning Jeg har valgt at skrive om metoder til kvantificering af skimmelsvamp, fordi skimmelsvamp er et stigende problem indenfor byggebranchen. Problemet stiller store krav til kvalitetssikringen ved renovering og nybyggeri. De ældre metoder til at kvantificere skimmelvækst er både tidskrævende og dyre. Der er i løbet af de seneste år udviklet nye metoder, som på skadestedet kan give besked om identifikation af vækst næsten lige så nemt som at analysere sure og basiske stoffer med indikatorpapir. Metoderne er så nye, at der kun i begrænset omfang findes undersøgelser af, hvor gode indikatorer de er. Specialerapportens primære formål er gennem laboratorieforsøg at belyse, om de nye prøvetagningsmetoder afspejler ligeværdige grænseværdier inden for samme referenceramme som de ældre metoder. Efter gennemgangen af metoderne sammenlignes testresultaterne, hvor der blandt andet vægtes udførelsesmetoder, økonomi og tid samt eventuelle begrænsninger. Det sekundære formål med specialerapporten er at beskrive hvad skimmelsvamp er, hvorfor skimmelsvamp opstår, hvordan man undgår skimmelsvamp, hvilke konsekvenser og risici, der kan forekomme ved eksponering af den samt hvor stor udbredelsen af skimmelsvamp er i dansk byggeri. 1. del er en beskrivelse af skimmelsvamp med fokus på svampetyper, svampens udbredelse, klimatiske faktorer, som påvirker udbredelsen og fugt i forbindelse med byggeri. 2. del er en gennemgang af analysemetoder til kvantificering af skimmelsvamp. Der omtales 3 metoder: den traditionelle aftryksmetode med agar, enzymmetoden som er baseret på måling af fluorescens og den helt nye protein-metode. I 3. del omtales kort en række afrensningsmetoder i forbindelse med skimmelsvampeangreb. Afrensningsmidlerne indgår i de forsøg, jeg har lavet med kvantificering af skimmelsvamp. I 4. del er en gennemgang af 2 forsøgsserier med kvantificering af skimmelsvamp på hhv. svampeinficerede og afrensede emner. I 5. del diskuteres forsøgsresultater, fejlkilder i forsøgsserierne og arbejdsgange i forbindelse med kvantificering af skimmelsvamp i praksis. 6. del er en afvejning af fordele og ulemper af de forskellige kvantificeringsmetoder og afrensningsmetoder. Side 2 af 42

4 1. Skimmelsvampe Skimmelsvampe er mikroskopiske organismer, der findes overalt i naturens økosystem. Organismerne hører hverken til plante- eller dyreriget og har derfor fået deres eget rige, svamperiget også kaldt fungaen. Svampe spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb, bl.a. som nedbryder af dødt organisk materiale eller som snylter på levende organismer. 1.1 Svampebiologi Skimmelsvampe er oftest flercellede organismer opbygget af kæder af langstrakte eukaryote celler kaldet hyfer. Den enkelte svampehyfe er mellem 0,002 mm og 0,02mm i diameter og kan derfor ikke ses med det blotte øje. Mycelie. De enkelte celler er afgrænsede og cellernes cellekerne er markeret med en sort prik. En sammenhængende række af celler udgør en hyfe, og et sammenhængende system af hyfer udgør et mycelie. Petersen, J.H. (1998): Svamperiget. Den del af skimmelsvampen, som står for optagelse af næring, i form af oplagret solenergi i dyre- og plantemateriale, kaldes for myceliet og er opbygget af hyfer. Man kan kalde myceliet for svampens væv. Det er dette mycelie, som står for at nedbryde organisk materiale som f.eks. jord, træ og madvarer. Det nedbrudte organiske materiale bliver herefter omdannet til simplere stoffer blandt andet i form af proteiner, som sætter gang i svampens vækstproduktion. Processen kan sammenlignes med menneskets mavesyre, hvor nedbrydende enzymer bliver tilsat for at kunne føre næring videre til blodbanerne og ud i kroppen. Svampene tilsætter ligeledes enzymer for at opløse organisk materiale til anvendelige næringsstoffer. Hos svampe foregår processen bare eksternt over det, man kalder svampens cellemembran, der fungerer som en diffusionsåben dug. Side 3 af 42

5 Svampemycelier set med det blotte øje i en petriskål (podningsskål). Fra Ved den omtalte eksterne fordøjelses proces, udskiller skimmelsvampe foruden de omtalte enzymer også en række andre biologiske aktive stoffer. Denne cocktail af biologiske stoffer, beskytter den enkelte svamp mod konkurrenter i nærmiljøet. Cocktailen spredes via sporer gennem luften og kan ved de rette vækstbetingelser sprede gennem flere millioner sporer. Sporerne fungerer lige som blomsterfrø og er den måde svampene reproducere sig selv på. Når mængden af sporer er tilpas stor, kaldes de kolonier. Der findes mange forskellige arter indenfor skimmelsvampe. Generelt kan man inddele skimmelsvampe i 3 grupper: De gode, de dårlige og de slemme. Alle skimmelsvampe udskiller giftstoffer i form af mykotosiner. Mykotosiner er lavmolekylære dvs. ikke luftformige giftstoffer, der binder sig til svampesporerne og indføres via støv gennem luftvejene eller ved indtagelse af muggent mad. (Busk Jensen. Svamperiget) 1.2 Svampegrupper Gode skimmelsvampe De gode skimmelsvampe adskiller sig fra de andre ved at udskille giftstoffer, der kan bruges i medicinalindustrien. Det er f.eks. antibiotiske stoffer som penicillin og Tetracyclin præparater. Andre stoffer fra de gode skimmelsvampe finder man anvendt f.eks. i levnedsmiddelindustrien, hvor man anvender svampekulturer til fremstilling af blå - og hvid skimmeloste Dårlige skimmelsvampe De dårlige skimmelsvampe er de svampe, som producerer allergener. Allergener er proteinstoffer, som påvirker immunforsvaret negativt hos allergisk disponerede mennesker. Disse svampe er typisk luftbårne. Svampen Alternaria og svampen Cladosporium er de to svampe, der har den største andel af udendørs skimmelsvampesporer og er derfor for de svampe, som skaber flest astmatiske symptomer. Side 4 af 42

6 Molekylestrukturen fra svampeallergenet Aspergillus fumigatus. Aspergillus fumigatus er under mistanke for at være fællesnævner for en sjælden lunge sygdom Bronchopulmonær aspergillose Fra dansk kemi 86, nr.1, 05 De to nævnte grupper er skimmelsvampetyper, der forekommer i naturen. Den sidste gruppe skimmelsvampe betegnes som de slemme svampe. Det er svampe, som alle fremprovokeres af bygningsrelaterede forhold Slemme Skimmelsvampe Denne svampegruppe kan underinddeles i 3 typer: Lagersvampe, Phylloplansvampe og vandskadesvampe. Lagersvampene er levedygtige helt ned til en relativ luftfugtighed på mellem 70- og 80 %. De formerer sig på celluloseholdige materialer og er en af de først opblomstrende svampe i forbindelse med vandskader. Lagersvampe udskiller flygtige organiske stoffer kaldet (VOC). VOC er er en blanding af ildelugtende luft og gasmolekyler, der irriterer slimhinder og luftveje. Stofferne kaldes også kampstoffer, da de bekæmper andre skimmel- og bakterieforekomster. Phylloplansvampe er en svampetype, der tåler at veksle mellem opfugtning og udtørring, typisk lokaliseret i vinduesrammer hvor temperaturen svinger meget i løbet af vintersæsonen. Svampen Cladosporioides er levedygtig helt nede omkring frysepunktet, den findes i tagkonstruktioner, vinduesrammer og sågar i køleskabe. Cladosporium Herbarum, er fra samme art. Den er med en markedsandel på ca. 70 % den mest udbredte skimmelsvamp i naturen og forårsager høfeberlignende symptomer hos astmatikere. Den sidste svampegruppe kaldes vandskadesvampe. Vækstbetingelserne er ideelle for denne type af skimmelsvampe under og efter en vandskade samt ved fugtakkumulering af bygningsmaterialer. De bygningsrelaterede skimmelsvampe er kendt for under væksten at producere meget giftige stofskifteprodukter. De hyppigst forekommende skimmelsvampe er Stachybotrys chartarum og Aspergillus versicolor. Stachybotrys chartarum hævdes at være en af de mest giftige skimmelsvampe. Stachybotrys chartarum er cellulosenedbrydende. Den vokser på våde gipsplader, træfiberplader og tapet. Den har evnen til at producere sine kampstoffer, altså sundhedsskadelige stoffer direkte på bygningsmaterialerne. Side 5 af 42

7 Dyrkningsforsøg med både Stachybotrys chartarum. og Aspergillus versicolor har på bygningsmaterialer vist produktion af mykotoksinet sterigmatocystin og mykotoksinet satratoxin, to giftstoffer, der er under mistanke om at være stærkt kræftfremkaldende. (Teknologisk Institut 2004 og Nielsen Fog, Kristian, Mykotosiner og biologiske aktive stoffer) 1.3 Skimmelsvampe og klima Udbredelsen af skimmelsvamp og skimmelspore er et stigende problem i Danmark. De naturlige forekomster, som f.eks. svampesporer i luften, eller skimmelvækst opstået via organisk materiale i naturen, skal ses i forbindelse med det fugtige danske kystklima. Kystklima er betegnelsen for tempereret klima med milde vintre, kolde somre og masser af vind og regn, som netop er det klima, vi har i Danmark. Den gennemsnitlige danske sommer er blevet varmere gennem de sidste 15 år. På nedenstående grafer ses først temperaturkurven inklusiv nedbør over Danmark fra 1961 ti Dernæst ses grafen, der viser temperatur kurven inklusiv nedbør over Danmark fra 1991 til Klimadata , hele landet Middelnedbør Middeltemperatur , ,0 middelnedbør mm ,0 5,0 middeltemperatur grader 20 0,0 0 Middelnedbør Middeltemperatur 0,0 0,0 2,1 5,7 10,8 14,3 15,6 15,7 12,7 9,1 4,7 1,6 Svante Emtoft graf Kilde: DMI Teknisk rapport jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec -5,0 Side 6 af 42

8 Klimadata , hele landet Middelnedbør Middeltemperatur , ,0 middelnedbør mm ,0 5,0 middeltemperatur grader 20 0,0 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Middelnedbør Middeltemperatur 1,4 1,6 3,2 6,8 11,2 14,1 16,7 17,1 13,3 8,9 4,9 2,1-5,0 Svante Emtoft graf Kilde: DMI Teknisk rapport Hvis man sammenligner sommermånederne juni, juli og august, kan man se en forhøjelse af den gennemsnitlige temperatur på juli og august måned. Juli måned er steget med 1,1 grad og august måned er steget med 1,4 grad. August måned er den varmeste sommer måned og har en gennemsnitlig temperatur på 17,1 grad. Tallene er gennemsnitstal og viser altså ikke max temperaturer på de enkelte måneder. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er ligeledes steget siden August måned har en middelnedbør på 72 mm. og er dermed steget 5 mm. i løbet af de sidste 15 år. Hvis man ser på gennemsnittet for et helt år i perioden er den gennemsnitlige middeltemperatur steget med 0,7 grad fra 7,7 8,4 grad. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde er steget med 30 mm. fra mm. Det danske klima er blevet varmere og vådere. Dermed bliver den danske sommer en bedre yngleplads for skimmelsporer. Ydermere har vejrsystemer med kraftig vind den effekt, at sporerne får en stor spredningsradius. Skimmelsvampen Cladosporium har sit temperaturoptimum mellem 18 og 28 grader. Månederne juni, juli og august er de måneder med de højeste temperaturer. De tre sommermåneder er højsæson for skimmelsvampen Cladosporium og skimmelsvampen Alternaria. I højsæsonen er sporemængden så markant, at medierne udsender prognoser over belastningsgraden for disse svampe. Sporemængden udmåles ved at måle antal sporer pr. kubikmeter luft pr. døgn. Målingerne foretages af Astma- og allergiforbundet i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut. Sporemålinger foretages i svampenes hovedsæson, normalt fra 1. maj til 1. oktober. Resultaterne offentliggøres for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium under betegnelsen Dagens Skimmelsvampeniveau. Niveauet an- Side 7 af 42

9 gives som henholdsvis lavt, middel eller højt afhængig af den aktuelle koncentration. Se tabel 1 Lav middel høj Alternaria under over 100 Cladosporium under over 6000 Tabel 1. Referenceværdier som anvendes ved offentliggørelsen af skimmelsvampesporer. Nedenstående grafer viser sporemængden fordelt på månederne juni til oktober, på henholdsvis Alternaria og Cladosporium i Københavns området. Målt i den røde kurve viser døgnværdier og den blå kurve viser værdier over 5 døgn. Cladosporium Alternaria kilde: DMI Det fremgår af graferne, at sporemængden er højest i juli og august måned. Cladosporium topper med svampesporer pr. kubikmeter sidst i juli måned i Høje temperaturer er generelt vigtige for svampesporernes vækst og det ses da også udfra graferne, at sporemængden er minimal i månederne med kølige temperaturer. Cladosporium har de optimale vækstbetingelser mellem 18 og 28 grader. Alternaria behøver mere varme og har derfor de bedste vækstbetingelser i august måned, hvor temperaturen meget tit er på sit højeste under en dansk sommer. Man kan derfor konkludere, at skimmelsvampes naturlige forekomst er størst i sommerhalvåret. Eksponeringen overfor skimmelsvamp er derfor størst i de varme måneder, hvor mange mennesker er plaget af allergi. Eksponeringen fra de udendørs svampesporer er mulig at undgå bl.a. på grund af sporevarsling i medierne. De bygningsrelaterede skimmelsvampe er derimod umulige at undgå eksponering fra, da de ofte ligger skjult i mange år, gemt inde i diverse bygningskonstruktioner. Side 8 af 42

10 Udbredelsen af bygningsrelaterede skimmelsvampe er desværre et langt større problem, ind de udefra kommende skimmelsvampe. Specielt har problemet været lokaliseret i offentlige institutioner, bygget i slutningen af 50 erne og op igennem 60 erne. Det er typisk byggeri med stor personbelastning, som skoler, børnehaver, fritidshjem og kontorer, hvor der har været den største eksponering. 1.4 Fugt og skimmelsvamp Årsagen til skimmelsvamp i ældre byggeri i Danmark menes at være valget af billige byggematerialer kombineret med dårlig byggeteknik. Det klassiske flade tagpaptag har været den store synder i forbindelse med skimmelvækst. Fugtakkumulering i tagkonstruktionen på grund af utætheder i tagpappen kombineret med ringe eller slet ingen ventilation og høje temperaturer har om sommeren dannet grundlag for skimmelangreb. Nye vinduer fuget med silicone skaber især fugtproblemer i beboelsesrum, fordi den diffusion, der var i gamle mørtelfuger er væk. Krybe- og kælderydervægge grundmuret af tegl er ofte bygningsdele med risiko for utætheder, da de som regel er uden fugtspærre og termisk isolering. Når kælderen bliver omdannet til permanent brug, rykkes fugtbalancen og chancerne for skimmelvækst opstår. Gamle installationer gemt væk under gulve og i vægge og som bliver utætte med tiden er også en stor risiko faktor for opfugtning af bygningsdele og dermed skimmelvækst. Især opfugtning under strøgulve fører ofte til en hurtig og kraftig vækst. Det skyldes store mængder af støv og savsmuld, efterladt af håndværkerne under byggearbejdet. Disse store mængder af organisk materiale, danner et kæmpe overfladeareal af de allerbedste ingredienser. Perfekt for et solidt skimmelsvampeangreb. Plankegulv med skimmelvækst på undersiden. Fra Teknologisk Institut Desværre er det ikke kun i gamle bygninger, hvor problemerne opstår. Der har i den seneste tid i medierne været fokus på nybyggeri, hvor der ved 5 årseftersynet er konstateret kraftig vækst af skimmelsvamp. Årsagen er opfugtning af byggematerialer, der hel eller delvis indeholder organisk materiale i en sådan grad, at når materialerne indbygges i en konstruktion udvikles skimmelvækst. Her er det igen fugtakkumulering og temperatur forhold, der er gældende for skimmelangreb på bygningsdelene. Side 9 af 42

11 Man kan altså udlede, at grundlaget for skimmelvækst er afhængig af tilstedeværelsen af organisk materiale, temperaturforhold samt fugtforhold. De fleste bygningsmaterialer indeholder en eller anden form organisk materiale, (komposit materiale). Det der er vigtigt at undgå er, at den relative fugtighed ikke bliver for høj. Det der bestemmer om der er fugt nok til stede i en bygningsdel eller materiale, kaldes water activity. Water activity defineres som vandampens partialtryk i forhold til mætningstrykket og kan betegnes som den relative luftfugtighed i materialets overflade. For at undgå skimmelvækst i bygningsdele, er det derfor vigtigt at kende de fugttekniske begrænsninger. Nedenstående graf viser et vanddampdiagram med markering af det fugtområde, hvor risiko for vækst af skimmelsvamp er størst. I vanddampdiagrammet findes temperaturen på den vandrette akse og luftens indhold af vanddamp i gram pr. m 3 luft på den lodrette akse. Kurverne i diagrammet viser den relative luftfugtighed ved forskellige temperaturer og fugtindhold i luften. Det kritiske fugtområde ligger mellem 80 og 90 % relativ fugtighed. Enkelte lagersvampe kan ved den rigtige temperatur samt ved en relativ fugtighed mellem 70 og 80 % formere sig, så hvis absolut sikkerhed skal opnås gælder det om at holde fugtniveauet under 70 %. Opblomstring af skimmelsvamp ved nybyggeri skyldes altid fugtakkumulering af byggematerialer som følge af nedbør. Manglende afdækning under byggeperioden samt forkert oplagring af materialer kan være katastrofalt. Illustrationen på næste side er et godt eksempel på, hvordan afdækningen ikke skal være. Side 10 af 42

12 Find fem fejl! Overdækning af bygningsarbejde i forbindelse med tagrenovering Fra Byg-erfa-blad Ved opsætning af præfabrikerede elementer, så som betonelementer og tagkassetter, er det vigtigt at få afdækningen på plads med det samme. Specielt let byggeri, herved menes byggeri med gips- og træbaserede materialer, hører til byggeri med høj risiko faktor for skimmelvækst. Den bedste måde at afdække på under byggeperioden, er at etablere fast overdækning evt. i forbindelse med stillads opsætning. Fugtfølsomme materialer og komponenter skal oplagres under tag f.eks. i telt eller skur på et fast funderet og afvandet underlag. Mange afdæknings problemer kan undgås, hvis optimal afdækning under hele byggeperioden bliver et krav i udbudsmaterialet. Desværre mener mange bygherrer, at netop dette område er et godt sted at finde besparelser på. Her er det utroligt vigtigt, at rådgiver gør sit for at overbevise sin bygherre om det modsatte. (Byg-erfa og Micro Clean) Side 11 af 42

13 2. Analysemetoder til kvantificering af skimmelsvamp Der findes mange metoder til at kvantificere skimmelsvamp på. Metoderne, der beskrives i denne opgave er alle metoder, som enten tager udgangspunkt i overfladeanalyse af selve skimmelsvampen eller svampens biomasse. Den gamle traditionelle måde at kvantificere skimmelsvamp foregår i petriskåle med agar. Nyere metoder er opfundet, som er både nemmere og hurtigere. Petriskåle til podning af skimmelsvampe. Skålene tilsættes maltekstrakt inden brug 2.1 Aftryksmetoden Ved aftryks metoden benyttes en petriskål med et næringsmedium i. Det kan f.eks. være maltekstraktagar (ølurt), som er velegnet til dyrkning af skimmelsvamp. Næringsmediet i petriskålen trykkes let mod overfladen af skimmelområdet. Aftrykket hjemtages til laboratorium. Herefter dyrkes aftrykket 4 til 6 dage i varmeskab ved ca Efter dyrkningen kan man artsbestemme skimmelsvampen, udfra sporer og fragmenter af mycelium. Analyse-resultatet viser således om der er tale om bygnings-relaterede skimmelsvampe, eller naturlige forekomster af luftbårne skimmelsvampe. Under selve dyrkningen (inkubationstiden) spirer levende skimmelsvampesporer. De levende svampesporer vil vokse frem som kolonier. Kolonierne optælles og angives med måleenheden cfu (colony forming units). Enheden angiver antallet af kolonier der forekommer efter dyrkning pr. enhed. Undersøgelser fra Hussvamplaboratoriet, viser at den maksimale størrelse skimmelkolonier højst må være 3000 kolonier (cfu) pr. m 3. I en podningsskål på 25 cm 2 må antallet højst være 10 kolonier (cfu). De oplyste enheder er ikke gældende for skimmelsvampene Strachybotrys chatarum og Aspergillus versicolor, da disse svampe udskiller meget kraftige mycotoxiner. (Bech Andersen 2001, Valbjørn 2002 og 2003) Side 12 af 42

14 Fordele ved aftryksmetoden: Klar identifikation af slægt og arter Viden om skimmelvækst fra enten bygningsrelaterede svampe eller udefra kommende svampesporer, aflejret i husstøv. Petriskål med synlige kolonier af skimmelsvamp. (Teknologisk Institut) Ulemper ved aftryksmetoden: Langsomt analyseresultat. Kræver mikrobiologisk ekspertise. Svampebiomassen analyseres ikke. Dyr i drift. Kan ikke anvendes på alle materialer. 2.2 Enzymmetoden Jeg har beskæftiget mig med to enzymmetoder, MycoMeter-metoden og ATPmetoden. MycoMeter-metoden var den første metode, som blev betegnet som en hurtigmetode til at kvantificere skimmelsvamp i bygninger. Metoden bestemmer mængden af skimmelsvamp pr. arealenhed på overfladen af det inficerede materiale. Prøvetagningen foregår ved hjælp af en steril vatpind, der dyppes i en steril plastikbeholder indeholdende steril væske. Den fugtige vatpind opsamler evt. svampesporer indenfor et areal på 9cm 2, ved hjælp af et afgrænsende plastic-stykke. Se side 14. Analysen foregår derefter ved, at vatpinden overføres til en beholder med syntetisk enzymsubstrat. Enzymsubstratet kaldes β-n-acetyl hexosaminidase og er det enzym, der danner fluorescens ved spaltning af et enzym, der findes i alle skimmelsvampe både i hyfer og sporer. Efter inkubationstiden på ca. 30 min. overføres 100 ml. af reaktionsvæsken til en målekuvette, der indeholder en fremkaldervæske. Testen viser enzymaktivitet i svampen, der kan overføres direkte til et analyseresultat af selve biomassen. Biomassen er udtryk for tilstedeværelsen og mængden af svamp. Biomassen består både af sporer og hyfer. Hvis skimmelsvampen er i vækst vil antallet af hyfer i biomassen være markant større end antallet af sporer. Svampesporerne spirer og danner hyfer, når de rigtige fugtbetingelser er til stede. Derfor er biomassen en meget vigtig indikator på, om der er fugtakkumulering i bygningsdelen og dermed følgende skimmelvækst. Side 13 af 42

15 Vatpind i beholder, buffer med enzym væske samt et 9 cm 2 afgrænsende plastikstykke. Prøvetagnings kuffert med analyseudstyr fra Myco- Meter TM Værdienheden fra MycoMeter TM testen også kaldet fluorescensenheden, er delt op i 3 kategorier. Kategori A: 25 Niveauet af skimmelsvamp er ikke højere, end hvad der findes på rene flader i bygninger uden skimmelvækst. Kategori B: 450 Niveauet af skimmelsvamp er over normalt, men skyldes støvbundne skimmelsporer. Kategori C: > 450 Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt og skyldes vækst af skimmelsvamp. (Valbjørn 2002 og 2003, Graversen 2005 og MycoMeter håndbogen) Side 14 af 42

16 Fordele ved MycoMeter TM testen: Analyseresultatet fås på få timer. Analysen kan udføres på stedet. Klar besked om skimmelvækst. Måler både sporer og mycelium. Kan udføres uden mikrobiolog. Kan anvendes på alle materialer. Billedet viser en prøvetagning bag tapet. Ulemper ved MycoMeter TM testen: Artsbestemmelse ikke mulig. Stor usikkerhed ved at afsløre støv inficeret med sporer eller myceliedele. Materialets beskaffenhed kan have indflydelse på analyseresultatet. Dyr i drift. MycoMeter TM testen måler kun svampesporer og mycelium. Det vil sige, at analyseresultatet ikke påvirkes af andre mikrobiologiske organismer som f.eks. bakterier. Herved fås et mere præcist billede af skimmelvæksten. MycoMeter TM testen har været anvendt i en række forsøg, udført af bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut. Testen blev anvendt i forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger fra 2002, hvor en række offentlige institutioner blev undersøgt for skimmelsvamp. Forsøgene omhandlede sundhedsmæssige, mikrobiologiske og bygningsmæssige forhold og stod på i 4 år. Det var i løbet af dette forskningsprogram, MycoMeter TM testen fik en standardiseret referenceramme, hvor de på side 14 omtalte grænseværdier blev opstillet udfra programmets analyseresultater. 2.3 ATP-metoden Sideløbende med MycoMeter TM testen blev en anden hurtigmetode forsøgt udviklet til at kvantificere skimmelsvamp. Metoden kaldes ATP-metoden. ATP står for Adenosin-tri-phosfat. ATP forekommer i alle levende organismer og er en slags energitranportør ved opbygning og nedbrydning af alt organisk materiale. Man kan sige, at ATP er cellers universelle leverandør af energi, idet ATP fungerer som et genopladeligt batteri, der hele tiden leverer energi til de forskellige celler. Ligesom Enzym-metoden, udvikler ATP-metoden fluorescens (lys), ved hjælp af et tilsat enzym. Fluorescensen er proportional med mængden af ATP og kan herefter oversættes til en ATP koncentration i den udtagende prøve. På denne baggrund kan ATP altså bruges som indikator på skimmelvækst, set i lyset af skimmelsvampes evne til at producere mere ATP end andre mikroorganismer. Side 15 af 42

17 Reaktionen danner lys, som kan måles i et luminometer, der angives i relative light units: RLU. Mængden af lys er proportionel med mængden af ATP, og ATP koncentrationen beregnes ved hjælp af en ATP-standardkurve Grafen viser proportionaliteten mellem RLU og ATP SSII Kalibrering RLU ½ RLU Serie ATP (f mol) Selve prøvetagningen foregår ligesom Enzym-metoden med en steril vatpind i en plasticbeholder, hvor toppen af beholderen udgør en buffer indeholdende flydende enzymvæske. Den prævædede vatpind opsamler evt. svampesporer og mycelium indenfor samme areal som brugt ved Enzym-metoden. Med et knæk udløses enzymvæsken i toppen til resten af beholderen. Efter 15 sekunder kan resultatet aflæses i et testinstrument kaldet luminometer (lysmåler). Billederne viser den hurtige proces ved ATP metoden. Side 16 af 42

18 Den første ATP-test blev udviklet af NASA i 1949 til at finde liv i rummet. ATPtesten anvender enzymet Luciferin Luciferase, der bl.a. findes hos ildfluen. Luciferin Luciferase genererer lys ved kontakt med ATP og er den egentlige årsag til at ildfluen lyser. I Danmark blev den første ATP-test lanceret i 2002 og er herefter videreudviklet først og fremmest til brug i levneds-middel industrien. ATP-testen er endnu ikke anerkendt på lige fod med MycoMeter TM testen, men det er min opfattelse kun et spørgsmål om tid, før den bliver det. Et tidligere forsøg udført i 2005 af Protox ApS for firmaet Bioneer A/S med at sammenligne ATP- testen overfor MycoMeter TM testen har vist stor overensstemmelse mellem de to enzymmetoders måleresultater. (Food Diagnostics) Fordele ved ATP-testen: Analyseresultatet fås på få minutter Analysen kan udføres på stedet. Klar besked om skimmelvækst. Kan udføres uden mikrobiolog. Kan anvendes på alle materialer. Lang holdbarhed. Billig i drift. Grænseværdier for ATP: Ulemper ved ATP-testen: Artsbestemmelse ikke mulig. Detektion af svampesporer er ikke mulig. Meget følsom over ATP frigivelse fra f.eks. hænder. Generelt meget følsom over ATP frigivelse fra mikroorganismer så som bakterier. Materialets beskaffenhed kan have indflydelse på analyseresultatet. ATP-metodens værdienheder måles i fluorescensenheder. Værdierne aflæses direkte i ATP måleinstrumentet efter prøvetagningen. Da ATP-testen hovedsagligt er blevet anvendt i levnedsmiddelindustrien er der endnu ikke opsat specifikke grænseværdier til kvanticificering af skimmelsvamp. Det et derfor vigtigt at få opsat grænseværdier for ATP-metoden, der meget gerne skal afspejle de nuværende grænseværdier opsat for MycoMeter TM testen. I øjeblikket er der kun udført testforsøg udført af 2 svampekonsulentfirmaer i Danmark: Micro clean har sammen med Hussvamp Laboratoriet defineret følgende grænseværdier: Kategori A: 250 Niveauet af skimmelsvamp er ikke højere, end hvad der findes på rene flader i bygninger uden skimmelvækst. Kategori B: 250 <x< 900 Niveauet af skimmelsvamp er over normalt, men kan skyldes dårlig rengøring. Side 17 af 42

19 Kategori C: > 900 Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt og skyldes vækst af skimmelsvamp. Mine forsøg i rapporten i 4. del vil være med til at kontrollere de definerede grænseværdier for ATP-metoden. Hvis de forskellige testresultater kan stilles op mod hinanden med målbar fællesnævner, vil der sandsynligvis kunne defineres brugbare værdienheder, der forhåbentligt vil føre til en form for standardisering indenfor denne hurtigmetode. 2.4 Protein-metoden Den næste og sidste hurtigmetode til at kvanticificere skimmelsvamp, er Proteintesten. Denne metode blev lanceret 2005 og er altså en helt ny uafprøvet metode. Proteiner og deres funktioner i levende organismer er stærkt varierede. Menneskets proteiner er f.eks. samlet i strukturer som muskelfibre, eller som antistoffer, der transporteres rundt i kroppen. Proteiner i skimmelsvampe er bundet i cellemembranen, hvor de fungerer som receptorer. Proteinerne kaldes allergener, fordi mange mennesker reagerer allergisk overfor dem. Protein-testen måler proteiner, som er diffunderet gennem svampens cellemembran. Ligesom ATP-testen er Protein-testen udviklet til detektion af bakterier, blod eller andet substrat for mikroorganismer indenfor levnedsmiddel industrien. Den er udviklet til brug i kvalitets kontrol indenfor rengøring. Testen måler proteinrester efterladt på overfladen. Testen udføres ved at svabe den præfugtede vatpind på det inficerede område. Herefter knækkes den øverste buffer, der indeholder et flydende enzym. Enzymet reagerer overfor proteinresten og reaktionen kan efter 10 minutter ses som et farveskift. Arbejdsmæssigt kan det minde om den måde hvorpå man måler PH-værdi ved hjælp af farveindikatorer. Grænseværdier: Der er fire farvenuancer som billedet viser. Den første indikerer at der ingen proteinrester forekommer. Den næste viser en ringe forekomst af protein. De to sidste indikerer at mængden af protein er for stor. Side 18 af 42

20 I forsøgssammenhæng vil de fire farvenuancer tildeles numrene nul til tre som værdienhed i stedet for farverne. (Food Diagnostics) Kategori A: 0-1 Niveauet af skimmelsvamp er ikke højere, end hvad der findes på rene flader i bygninger uden skimmelvækst. Kategori B: 2 Niveauet af skimmelsvamp er over normalt, men kan skyldes dårlig rengøring. Kategori C: 3 Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt og skyldes vækst af skimmelsvamp. Fordelene ved Protein-testen: Analyseresultatet fås på få minutter. Analysen kan udføres på stedet. Klar besked om skimmelvækst. Kan udføres af alle. Kan anvendes på alle materialer. Kan bruges uden måleinstrument. Lang holdbarhed. Billig i drift. Ulemper ved Protein-testen: Artsbestemmelse ikke mulig. Følsom overfor andre protein forekomster end fra skimmelvækst. Materialets beskaffenhed kan have indflydelse på analyseresultatet. Protein-testen kræver ikke aflæsning i et luminometer. Enhver person kan aflæse resultatet direkte i beholderen, ved hjælp af farveindikatoren. Side 19 af 42

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 30. januar 2014 437198_FFM12_151 10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Trekronergade 1-9 2500 Valby Rapport nr. 130799-1 17. september

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Vedr.: Skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i klasselokalerne

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb Helsingør Kommune Frederiksberg den 21. december 2007 Teknisk Forvaltning B & V sags nr.: 27841-1 By- og Bygningsafdelingen Bygningstjenesten Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Vedr.: Supplerende skimmelsvampe-

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup Frederikssund Kommune Frederiksberg den 15. februar 2010 Byggeafdeling B & H sags nr.: 100158 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Att.: Anders Sparholt Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører

HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Konstruktiv beskyttelse Svampemidler Kontraktforskning

Læs mere

Skimmelsanering. Tommy Bunch-Nielsen Micro Clean A/S

Skimmelsanering. Tommy Bunch-Nielsen Micro Clean A/S Skimmelsanering Tommy Bunch-Nielsen Micro Clean A/S Forundersøgelse Tilstandsundersøgelse Fugt og skimmelsvamp Tilstandsvurdering og omfangsbestemmelse Handlingsplan Valg af løsning Løsning af fugtproblemer

Læs mere

Notat. SAG: Teestrup Demens Center SAG NR.: 10064 VEDR.: Skimmelundersøgelser DATO: 2010-07-06 INIT.: MBJ. Baggrund

Notat. SAG: Teestrup Demens Center SAG NR.: 10064 VEDR.: Skimmelundersøgelser DATO: 2010-07-06 INIT.: MBJ. Baggrund Notat SAG: Teestrup Demens Center SAG NR.: 10064 VEDR.: Skimmelundersøgelser DATO: 2010-07-06 INIT.: MBJ Baggrund Lyngkilde a/s er af Faxe Kommunale ejendomme, Karsten Møller blevet bedt om at besigtige

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014. Toftevej 15, 7620 Lemvig. Matr. nr. 1bn, Gudumkloster Hgd., Gudum

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014. Toftevej 15, 7620 Lemvig. Matr. nr. 1bn, Gudumkloster Hgd., Gudum Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014 Toftevej 15, 7620 Lemvig Matr. nr. 1bn, Gudumkloster Hgd., Gudum Udført for Lemvig Kommune 21. oktober 2014 Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

MANUAL for brug af HYSAN og BIOX ved skimmelafrensning 06/09/07 Kontakt: Protox telefon 75504022 Vers.1

MANUAL for brug af HYSAN og BIOX ved skimmelafrensning 06/09/07 Kontakt: Protox telefon 75504022 Vers.1 AFRENSNING af SKIMMELSVAMP, BAKTERIER mv. med HYSAN OG BIOX Hvorfor HYSAN ell. BIOX? Begge produkter er indeklimaneutrale og afgasser derfor ingen stoffer til indeluften efter optørring i modsætning til

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 4. december 2014. Ringkøbingvej 23, 7620 Lemvig. Matr. nr. 2b, Bjerregård, Lemvig Jorder

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 4. december 2014. Ringkøbingvej 23, 7620 Lemvig. Matr. nr. 2b, Bjerregård, Lemvig Jorder Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 4. december 2014 Ringkøbingvej 23, 7620 Lemvig Matr. nr. 2b, Bjerregård, Lemvig Jorder Udført for Lemvig Kommune 19. januar 2015 Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Mikrobiologisk undersøgelse

Mikrobiologisk undersøgelse Mikrobiologisk undersøgelse 24698-1 Rolfs Plads 4A, 4.th 2000 Frederiksberg HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Topstykket 18 DK-3460 Birkerød Telefon 4566 2662 info@hussvamp.dk

Læs mere

Skimmelsvamp i boliger

Skimmelsvamp i boliger Skimmelsvamp i boliger Byggeskadefondens orienteringsmøde oktober/november 2006 v. Ole Munck www.protox.dk Forudsætninger for skimmelvækst kst Skimmelsvampesporer Fugt > 80% RF Kan gro påp materialet Normal

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 23. april 2015. Vibevej 22, 9870 Sindal. Matr. nr. 1t, Den nordlige Del, Hørmested

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 23. april 2015. Vibevej 22, 9870 Sindal. Matr. nr. 1t, Den nordlige Del, Hørmested Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 23. april 2015 Vibevej 22, 9870 Sindal Matr. nr. 1t, Den nordlige Del, Hørmested Udført for Hjørring Kommune 22. maj 2015 Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Notat 12. E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF FOREKOMSTEN SKIMMELSVAM- PE SPORE PÅ INDVENDIGT I BYPORTEN 11.

Notat 12. E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF FOREKOMSTEN SKIMMELSVAM- PE SPORE PÅ INDVENDIGT I BYPORTEN 11. Notat 1 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF FOREKOMSTEN SKIMMELSVAM- PE SPORE PÅ INDVENDIGT I BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400 Direkte

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE HVORDAN UNDERSØGER VI I PRAKSIS FOREKOMSTEN AF SKIMMELSVAMPE I BOLIGER, OG HVORDAN INDDRAGER VI FORSKNINGEN I UDVIKLINGEN AF DE UNDERSØGELSESMETODER, VI ANVENDER? V. ADM.

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag den 26. januar 2015. Brovejen 5, 1. tv, 5900 Rudkøbing, matrikelnr. 363a Rudkøbing Bygrunde

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag den 26. januar 2015. Brovejen 5, 1. tv, 5900 Rudkøbing, matrikelnr. 363a Rudkøbing Bygrunde Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag den 26. januar 2015 Brovejen 5, 1. tv, 5900 Rudkøbing, matrikelnr. 363a Rudkøbing Bygrunde Udført for Langeland Kommune Indledning - formål med besigtigelsen A.1.

Læs mere

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Københavnsvej 95, 4000 Roskilde

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Københavnsvej 95, 4000 Roskilde Roskilde Kommune Att.: Kim B. Petersen Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde 25. april 2012 475711_LED12_011 Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Københavnsvej 95, 4000 Roskilde Efter aftale med Kim

Læs mere

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge

Læs mere

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5. Rekvirent: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Mandrup Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.2015 Mandrup Tlf.: 86 60 15 88 Randersvej 12 www.jensmandrup.dk

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse onsdag d. 15. juli 2015. Fuglestræde 12, Vester Hassing, 9310 Vodskov. Matr. nr. 148, V. Hassing By, V.

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse onsdag d. 15. juli 2015. Fuglestræde 12, Vester Hassing, 9310 Vodskov. Matr. nr. 148, V. Hassing By, V. Besigtigelsesrapport Besigtigelse onsdag d. 15. juli 2015 Fuglestræde 12, Vester Hassing, 9310 Vodskov Matr. nr. 148, V. Hassing By, V. Hassing Udført for Aalborg Kommune 3. august 2015 Indledning - formål

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

PROFIL. instanser, arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere, forsikringsselskaber, skadeservicefirmaer og nedbrydningsfirmaer.

PROFIL. instanser, arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere, forsikringsselskaber, skadeservicefirmaer og nedbrydningsfirmaer. Bedre at forebygge end at udbedre skader vi screener bygninger for at undgå problemer PROFIL DANSK BYGNINGSANALYSE AS er et selskab i den internationale Shield Group. Vi er et landsdækkende, rådgivende

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering KEIM Mycal Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering Risikoområde skimmelsvampevækst Relativ luftfugtighed i % 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 12 70 60 11 10 ph-værdi

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 23. oktober 2012. Hyldgårdvej 17, 7620 Lemvig Matr. nr. 14a, Dal Anneksgård, Fabjerg

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 23. oktober 2012. Hyldgårdvej 17, 7620 Lemvig Matr. nr. 14a, Dal Anneksgård, Fabjerg Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag d. 23. oktober 2012 Hyldgårdvej 17, 7620 Lemvig Matr. nr. 14a, Dal Anneksgård, Fabjerg Udført for Lemvig Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Biorid-systemet i praktisk anvendelse

Biorid-systemet i praktisk anvendelse Biorid-systemet i praktisk anvendelse Udført for: KEFA International DK Att. Michael Schaffalitzky Brøndgade 14 4000 Roskilde Udført af: Anne Pia Koch Taastrup, den 19. juli 2006 Byggeri Titel: Bioridsystemet

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

Kilowatt, Kroner og Kultveilte Kilowatt, Kroner og Kultveilte Følger af energibesparende foranstaltninger Anne Pia Koch Teknologisk Institut Byggeri - Fugt og Indeklima 20. maj 2009 Energibesparende foranstaltninger n Hvor kan det gå

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere

BYGNINGSUNDERSØGELSE. 3. rapport. Askov-Malt Skole Maltvej 86, Askov 6600 Vejen. Sagsnr. B-8245 Juli 2010

BYGNINGSUNDERSØGELSE. 3. rapport. Askov-Malt Skole Maltvej 86, Askov 6600 Vejen. Sagsnr. B-8245 Juli 2010 Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 75 50 83 10 Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 93 17 40 CVR-nr. 14350330

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse onsdag d. 18. marts 2015. Østre Skolevej 11 st., 5700 Svendborg. Matr. nr. 7ba, Svendborg Markjorder

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse onsdag d. 18. marts 2015. Østre Skolevej 11 st., 5700 Svendborg. Matr. nr. 7ba, Svendborg Markjorder Besigtigelsesrapport Besigtigelse onsdag d. 18. marts 2015 Østre Skolevej 11 st., 5700 Svendborg Matr. nr. 7ba, Svendborg Markjorder Udført for Svendborg Kommune 17. april 2015 Indledning - formål med

Læs mere

Luft ud, luft ud, luft ud

Luft ud, luft ud, luft ud Sk Luft ud, luft ud, luft ud Hvis du vil undgå sk, skal du følge nogle simple regler. For det er din og de andre beboeres adfærd, der afgør, om sken kan gro. Du bestemmer selv, om du vil have svampeangreb

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 5. november 2015. Bøgelundvej 7, Bonnet, 7620 Lemvig. Matr. nr. 52n, Ramme Hgd.

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 5. november 2015. Bøgelundvej 7, Bonnet, 7620 Lemvig. Matr. nr. 52n, Ramme Hgd. Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 5. november 2015 Bøgelundvej 7, Bonnet, 7620 Lemvig Matr. nr. 52n, Ramme Hgd., Ramme Udført for Lemvig Kommune 3. december 2015 Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Åvej 4, 4040 Jyllinge

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Åvej 4, 4040 Jyllinge Roskilde Kommune Att.: Kim Berg Petersen Køgevej 90 4000 Roskilde 17. september 2010 \\dmwclus\dmw_docs\1387227\1324390_373957_led10_011.doc Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Åvej 4, 4040 Jyllinge

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 23. oktober 2012. Lomborgvej 115, 7620 Lemvig Matr. nr. 13v, Enlige Gårde, Lomborg

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 23. oktober 2012. Lomborgvej 115, 7620 Lemvig Matr. nr. 13v, Enlige Gårde, Lomborg Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag d. 23. oktober 2012 Lomborgvej 115, 7620 Lemvig Matr. nr. 13v, Enlige Gårde, Lomborg Udført for Lemvig Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

HYGRODIODE. Ny dynamisk dampspærre. Leverandør af den indre ro

HYGRODIODE. Ny dynamisk dampspærre. Leverandør af den indre ro HYGRODIODE Ny dynamisk dampspærre Åben Lukket Leverandør af den indre ro Åben Lukket Damp Vand Fordampning Den nye generation dampspærre Hygrodiode er en speciel dampspærre, der gør det muligt at udtørre

Læs mere

Renovering af bygninger efter vandskade

Renovering af bygninger efter vandskade Renovering af bygninger efter vandskade Fugt og skimmel Vejledning Januar 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Udgivet af: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Koncernøkonomi, Byggeri og Ejendomme Forsidefoto:

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014. Påkærvej 3, 7620 Lemvig. Matr. nr. 5a, Præstegården, Hygum. Udført for Lemvig Kommune

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014. Påkærvej 3, 7620 Lemvig. Matr. nr. 5a, Præstegården, Hygum. Udført for Lemvig Kommune Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014 Påkærvej 3, 7620 Lemvig Matr. nr. 5a, Præstegården, Hygum Udført for Lemvig Kommune 22. oktober 2014 Indledning - formål med besigtigelsen A.1

Læs mere

BYGNINGSUNDERSØGELSE. Lønningen 13 og 44 9990 Skagen. Sagsnr. B-9912 December 2012

BYGNINGSUNDERSØGELSE. Lønningen 13 og 44 9990 Skagen. Sagsnr. B-9912 December 2012 Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 75 50 83 10 Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 45 93 17 40 CVR-nr. 14350330

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 29. januar 2013 437198_FFM12_071 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Att.: Henrik K. Goldschmidt. Bomhusvej 18, 2100 København Ø. Svampe- og skimmelundersøgelse af tagkonstruktion.

Att.: Henrik K. Goldschmidt. Bomhusvej 18, 2100 København Ø. Svampe- og skimmelundersøgelse af tagkonstruktion. Lautrupvang 4B DK 2750 Ballerup SBJ/- Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Kuben Management Carl Jacobsen 31, 3. 2500 Valby Att.: Henrik K. Goldschmidt Vedr.:

Læs mere

HYGRODIODE. Ny dynamisk dampspærre. Leverandør af den indre ro

HYGRODIODE. Ny dynamisk dampspærre. Leverandør af den indre ro HYGRODIODE Ny dynamisk dampspærre Åben Lukket Leverandør af den indre ro Åben Lukket Damp Vand Fordampning Den nye generation dampspærre Hygrodiode er en speciel dampspærre, der gør det muligt at udtørre

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse onsdag d. 30. april 2014. Gudumbro 12, 7620 Lemvig Matr. nr. 21l, Den sydlige Del, Gudum. Udført for Lemvig Kommune

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse onsdag d. 30. april 2014. Gudumbro 12, 7620 Lemvig Matr. nr. 21l, Den sydlige Del, Gudum. Udført for Lemvig Kommune Besigtigelsesrapport Besigtigelse onsdag d. 30. april 2014 Gudumbro 12, 7620 Lemvig Matr. nr. 21l, Den sydlige Del, Gudum Udført for Lemvig Kommune 21. maj 2014 A. Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse onsdag d. 24. november 2014. Møllergade 111 tv., 5700 Svendborg. Matr. nr. 680a, Svendborg Bygrunde

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse onsdag d. 24. november 2014. Møllergade 111 tv., 5700 Svendborg. Matr. nr. 680a, Svendborg Bygrunde Besigtigelsesrapport Besigtigelse onsdag d. 24. november 2014 Møllergade 111 tv., 5700 Svendborg Matr. nr. 680a, Svendborg Bygrunde Udført for Svendborg Kommune 11. december 2014 Indledning - formål med

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Professor Torben Sigsgaard Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag 22. maj 2014. Brogade 17b, 7660 Bækmarksbro. Matr. Nr. 52p, Ejerlav, Bækmark Hgd.

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag 22. maj 2014. Brogade 17b, 7660 Bækmarksbro. Matr. Nr. 52p, Ejerlav, Bækmark Hgd. Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag 22. maj 2014 Brogade 17b, 7660 Bækmarksbro Matr. Nr. 52p, Ejerlav, Bækmark Hgd., Flynder Udført for Lemvig Kommune 20. juni 2014 A. Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere