Tarmens økosystem BIOSA DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tarmens økosystem BIOSA DANMARK"

Transkript

1 Tarmens økosystem BIOSA DANMARK

2

3 Tarmens økosystem Biosa Danmark

4 Tarmens økosystem Udgivet af: Biosa Danmark ApS Sonnerupvej 41 DK-3300 Frederiksværk

5 Indhold 1 Sundhed starter i tarmens mikroliv Bakterier koloniseres i tarmen Den tidlige kolonisering Andre faktorer af betydning for kolonisering 9 2 Tarmfloraens beskyttelsesbarrierer Slimhindebarrierens funktion Tarmens immunsystem Tarmfloraens betydning Mælkesyrebakterier i tarmen Tilhæftning i tarmen Produktion af fedtsyrer og antimikrobielle stoffer Bidrag til næringsstofomsætning Stimulering af immunsystemet 23 3 Opsummering: probiotiske mælkesyrebakterier Fakta om probiotiske mælkesyrebakterier Mælkesyrebakteriers generelle virkning Mælkesyrebakteriers terapeutiske virkning Mælkesyrebakterier i fødevarer Mælkesyrebakterier er meget mere end mælk Opsummering af fedtsyrer Mest anvendte mælkesyrebakterier 30 4 Referencer 31

6

7 1 Sundhed starter i tarmens mikroliv Probiotika, lactobaciller, mælkesyrebakterier og bifidobakterier er begreber, der hyppigt dukker op i medierne i forbindelse med mælkeprodukter og andre levnedsmidler. Fælles for disse levende mikroorganismer er, at de er gavnlige for modtagerens sundhed, når de indtages i tilstrækkelige mængder. Ordet probiotika eller pro bios er græsk og betyder fremmer livet. For at forstå, hvorfor det giver mening målrettet at indtage probiotiske bakterier, skal vi se nærmere på mave-tarmsystemet, mikroorganismerne og deres opgaver. Historisk kan vi se tilbage på en lang sameksistens mellem tarmbakterier og den menneskelige organisme. Vi kan ikke undgå at indtage bakterier sammen med den mad, vi spiser. Kun en lille del af dem overlever passagen igennem det sure miljø i mavesækken. Efter denne barriere tilbyder tarmen og tarmindholdet et fint vækstmiljø for bakterierne. Gennem en co-evolution er der opstået et meget tæt og specialiseret samarbejde mellem tarmbakterier og den menneskelige organisme til gensidig fordel. Uden disse små aktivister ville et normalt og sundt liv ikke være muligt for os. 1.1 Bakterier koloniseres i tarmen Kolonisering er utrolig vigtigt for bakterier. Uden evnen til at bosætte og formere sig ville de hurtigt dø. Men bakterier, der vil bosætte sig i tarmen, har det hårdt. Tarmen er en slagmark fyldt med bakterier, som kæmper om mad, om plads til at klæbe sig fast på (epitelcellerne) 5

8 og om plads i tarmlumen. Derudover skal de undgå immunsystemet og overleve, at epitelcellerne udskiftes hver dag. De skal også modstå bevægelse og udrensning af tarmen samt de kemiske påvirkninger, de udsættes for (fx enzymer, antimikrobielle peptider og ph). Mikrofloraen hos et voksent menneske består af en enorm biomasse på mere end 100 trillioner mikrober, omkring 1000 forskellige arter, med en samlet vægt på op til 1,5 kilogram, primært i tyktarmen. Mavesækkens sure miljø (ph 1) reducerer antallet af bakterier i maven, så kun få bakterier overlever turen gennem tyndtarmen til tyktarmen (ph 7). Hos raske mennesker er transit tiden fra mund til anus mellem 55 og 72 timer, hvoraf turen fra mund til blindtarm kun tager 4-6 timer. Den korte transittid gennem tyndtarmen tillader derfor ikke den store bakterievækst, hvorimod den lange opholdstid i tyktarmen (blandt andre faktorer) bevirker en betydelig kolonisation (vedhæftning og vækst) med op til CFU/g (antal kolonidannende enheder pr. gram tarmindhold). Bakterierne må adhædere til epitelet for at sidde fast. De benytter sig af ekstracellulære strukturer enten direkte på overfladen eller for enden af længere strukturer kaldet fimbriae til at binde sig til slimhindelaget eller direkte på epitelcellerne. Tarmens tilhæftningssteder for bakterier er genetisk styret af værten, og man kan derfor sige at det er værtens arvemasse, der styrer tarmfloraens adfærd. I det mikrobielle økosystem foregår der dels interaktioner mellem de koloniserede bakterier og værten og dels mikroorganismerne imellem. Der skelnes mellem den tarmflora, som er vedhæftet tarmvæggenes slimhinder (residente flora) og den del af tarmfloraen, som er under transit (luminale flora). Afhængig af fødens naturlige indhold af bakterier, vil den luminale flora være til stede i større eller mindre mængde. For at kunne blive i tarmen, skal bakterierne danne biofilm, dvs. de skal formere sig og danne et stærkt fællesskab med bakterier af samme slags. De klæber til hinanden vha. ekstracellullære strukturer (som ved adhæsion), kommunikerer med hinanden vha. quorum sensing 1 og 6

9 Mavesækken producerer bl.a. pepsin, saltsyre og slim. Et tyndt lag, ca. 1 mm, af slim danner en beskyttende hinde over slimhinden i mavesækken ellers ville syrer og pepsin ødelægge mavesækken og give anledning til sår. LEVER BUG- SPYTKIRTEL GALDE- BLÆRE SPISERØR TOLVFINGERTARM T YK TARM TYND- TARM MAVE- SÆK Tyndtarmens slimhinde er kraftigt foldet og desuden fyldt med ½-1 mm lange tråde (villi), således at der samlet sikres en meget stor overflade (5-7 m 2 ), hvorfra absorption kan foregå. Cellerne i tyndtarmen har en meget kort levetid, nogle få dage. Der sker således hele tiden en kraftig nydannelse af celler i tyndtarmens væg. Blindtarmen fungerer som et sikkerhedssted for bakterier og har derfor afgørende betydning for en sund fordøjelse. Blindtarmens funktion synes at være relateret til den massive mængde bakterier, der findes i det menneskelige fordøjelsessystem. BLIND- TARM ENDE- TARM Tyktarmens primære opgave er at optage vand og salte. Affaldsstoffer (vand, salt, slim og bakterier etc.), som kroppen ikke har brug for, udskilles som afføring. Figur 1. Mave-tarm-kanalens opbygning 7

10 producerer stoffer, som skal hjælpe dem til at blive siddende i tarmen. Bl.a. en ekstracellulær matrix, som både beskytter dem og gør biofilmen mere stiv. Hos patogene bakterier vil quorum sensing også bidrage til at registrere, hvornår de er mange nok til at bruge energi på at producere giftige stoffer og dermed forårsage sygdom. Biofilmdannelsen beskytter bakterierne mod nedbrydende enzymer og immunforsvarets celler og stoffer, da de har svært ved at trænge igennem og ind til bakterierne Den tidlige kolonisering Hos den nyfødte har ernæringen afgørende betydning for koloniseringen. Mave-tarmkanalen er steril hos barnet indtil det fødes; derefter koloniseres den gradvist med bakterier fra omgivelserne. I løbet af de første leveår etableres en tarmflora, som er stabil og kun ændrer sig delvist, afhængigt af kosten. Koloniseringen af tarmen er en forudsætning for, at barnet kan udvikle et funktionelt immunforsvar. Ved fødslen er det umodne immunsystem polariseret på en måde, som favoriserer udvikling af allergiske reaktioner (Th 2 = antistofbaseret immunforsvar), og mødet med bakterier fra omgivelserne er afgørende for, at immunforvaret kan modnes hensigtsmæssigt. Dette menes at være årsagen til, at mange børn vokser fra deres allergier efter de første par leveår. Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem forekomsten af allergi og bakteriesammensætningen i mave-tarmkanalen, men det er dog ikke endeligt kendt, hvilke bakterier, der hæmmer og hvilke der fremmer allergi. Der er dog generel enighed om, at mindsket mikrobiel kontakt i 1. Mekanismen quorum sensing er bakteriernes kommunikative pendant til myrers duftspor eller menneskers sprog. Bakterier anvender signalmolekyler (AHL = acyl-homoserinlactoner) til at kommunikere med, holde tal på og genkende hinanden. Når tilpas mange bakterier er til stede og deltager i samtalen, vil de kunne udløse en række specifikke biokemiske reaktioner, der fører til syntesen af nogle fælles goder. De fælles goder er dyre at producere, og derfor giver det god mening at sikre sig, at der er tilpas mange venner i nærheden, så de ikke går til spilde i mediet. 8

11 den tidlige barndom associeres med den stigende forekomst af allergi i den vestlige verden. Faktum er, at floraen hos brysternærede børn er mere rig på bifidobakterier i sammenligning med flaskebørn, men også indeholder langt færre potentielt patogene arter. Modermælk indeholder nemlig en høj koncentration af oligosakkarider, som ikke kan nedbrydes af de humane fordøjelsesenzymer, men er en god vækstfaktor for gavnlige bakterier som bifidobakterier (mere herom i afsnit 2.4) Andre faktorer af betydning for kolonisering De mikroorganismer, der introduceres i tarmkanalen de første leveår, bestemmer hvor hurtigt immunforsvaret modnes, og om det forbliver i den allergifavoriserende tilstand (antistofbaseret). Mikroorganismer i vores omgivelser polariserer så at sige immunforsvaret mod henholdsvis et allergisk eller et cellulært respons (det såkaldte Th 2 /Th 1 forsvarssystem). Faktorer som forbedret hygiejne, antibiotika og vaccinationsprogrammer samt ændret fødevareproduktion ( steril og raffineret kost) gør, at nutidens børn i mindre grad udsættes for disse mikroorganismer og dermed i højere grad udvikler allergier. Den kost, vi spiser, kan påvirke såvel sammensætningen af vores tarmflora som vores celler direkte. Studier af patienter med tyndtarmsstomi har vist, at hele spektret af bakteriearter øges, når andelen af kostfibre øges. Kostfibre inkluderer alle former for kulhydrater/plantefibre, der ikke kan nedbrydes af kroppens egne fordøjelsesenzymer. Også kostens indhold af fedt har betydning. I et studie, hvor ammende mødre (i Grønland) fik tilskud af fiskeolie (omega-3 fedtsyrer) i barnets første fire levemåneder, observeredes en hurtigere modning af immunsystemet og dermed en mindre disponering for allergi. Immunsystemet polariseres altså mod et cellulært respons (Th 1 ), dvs. tilbøjeligheden til allergi mindskes. 9

12 2 Tarmens beskyttelsesbarrierer Den menneskelige tarm er et ekstremt komplekst økosystem, bestående af 3 hovedkomponenter, der er i permanent indbyrdes kontakt: værtens celler, næringsstoffer og mikrofloraen. Tarmens funktioner er at fordøje fødeemner, optage næringsstoffer og virke som forsvar overfor eksterne, aggressive faktorer. Forsvarsmekanismerne udgøres af 3 vigtige faktorer: en slimhindebarriere, det lokale immunsystem og tarmfloraen. 2.1 Slimhindebarrierens funktion Tarmslimhinden er et lag af epitelceller, som er én celle tykt (se figur 2). Epitelcellernes primære rolle er at optage næringsstoffer fra tarmen til blodbanen, enten direkte til blodbanen eller via lymfen til blodbanen. De samarbejder også med immunsystemet i at skelne mellem harmløse og skadelige bakterier. På den måde udgør de en mekanisk og immunologisk barriere mellem kroppens indre miljø og fremmede elementer. Slimhinden er kraftigt foldet og dækket af tarmtrevler, der gør overfladen ca. 600 gange større, end den ellers ville have været. Den store kontaktflade mellem føden og tyndtarmens celler giver en effektiv absorption. Ind mod tarmhulrummet (lumen) består slimhindelaget af et en-laget epitel med såkaldte gobletceller, der udskiller mucin, som danner en kontinuerlig gel på slimhindens overflade. Epitelcellerne er bundet tæt sammen i tight junctions, hvor igennem vand og ioner fra tarmindholdet kan passere. I bunden af folderne (krypten) findes Paneth-celler, der producerer og lagrer antimikrobielle peptider, de 10

13 såkaldte defensiner, der er en del af det medfødte immunforsvar. Tarmen indeholder % af det samlede antal antistoffer og 106 lymfo cytter pr. gram væv og spiller derfor en vigtig rolle i immunologiske processer. Den er i stand til at tolerere den massive påvirkning fra kostens antigener og den normale mikroflora, der koloniserer tarmen. Samtidig kan den genkende og afvise de patogene mikroorganismer, der udfordrer kroppens forsvar. LUMEN (tarmhulrum) Bakterier M-celle Epitelceller Dendritcelle B-celle T-celle Antistof Figur 2. Tarmslimhinden. Tarmslimhinden består af epitelceller, der adskiller tarmhulrummet (øverst) fra immunsystemets celler (nederst). Overfladen af tarmepitheliet består af villi (tarmtrevler) med såkaldte gobletceller (bæger celler), der producerer en gel af mucin, der beskytter mod skadelige antigener og samtidig udgør et smøremiddel for tarmens motilitet. Dette er den første barriere, som tarmbakterierne møder, og som patogener må trænge igennem for at nå tarmepitelet under en infektion. Indenfor epitelet sidder kroppens dørmænd, dendritcellerne, der overvåger alle overflader inde i kroppen og går i aktion så snart noget farligt trænger ind gennem slimhinderne. Antistofproducerende celler beskytter tarmepitelet imod kolonisation og invasion af patogener. 11

14 En sund fordøjelse nedbryder føden til de mindste byggestene, som derefter optages gennem fordøjelseskanalen. Disse molekyler er amino syrer, simple sukkerarter, fedtsyrer, vitaminer og mineraler, som kroppen behøver til nødvendige (livs)processer. Cellerne i tarmen, især tynd tarmen, er så tætpakkede, at de kun lige tillader disse små molekyler at passere. Transporten gennem barrieren varetages desuden af såkaldte bæreproteiner, der binder visse næringsstoffer og transporterer dem gennem cellevæggen og ind i blodbanen. Det betyder, at tarmvæggen på den ene side har den egenskab at være åben for næringsstoffer og på den anden side at lukke af over for bakterier, antigener og giftstoffer. En ødelæggelse af barri eren kan bevirke, at flere antigener, bakterielle og endogene proteaser (enzymer, som nedbryder proteiner) samt andre betændelsesfremmende substanser kan trænge igennem. Tarmslimhindens resorption/sekretion/barrierefunktion svækkes. Utæt tarm (Leaky Gut Syndrome) er en betegnelse for den tilstand, hvor cellevæggens evne til at udelade uønskede molekyler svækkes. Som navnet antyder, vil stoffer, som normalt holdes ude af kroppen, lække gennem tarmvæggen og komme ind i kroppen. Dette sker, når afstanden mellem tarmcellerne bliver større af forskellige årsager. Hvis forholdet mellem gærsvampe og gavnlige bakterier kommer ud af balance, kan gærsvampene give sig til at vokse uhæmmet. Svampen Candida albicans udsender rørlignende celletråde, der vokser direkte ind i tarmvæggen og gør den porøs. Dominans af den toxinproducerende bakterie C. difficile forårsager også ødelæggelse af tight junctions og tarmepitelet, celledød eller produktion af inflammatoriske mediatorer, der angriber de hvide blodlegemer (neutrofile). Når tarmen er utæt, kan visse proteiner og proteinrester gå igennem tarmvæggen og derefter direkte i blodbanen. Probiotiske mælkesyrebakterier kan ændre den mikrobielle sammensætning i tarmen og dermed være med til at fremme slimproduktionen, så tarmslimhindens barrierefunktion styrkes. Mælkesyrebakterier kan også konkurrere med den eksisterende tarmflora (her under gærsvampe) om tilhæftningssteder i tarmslimhinden og forebygge kolonisationen af uønskede mikroorganismer (mere herom senere). 12

15 2.2 Tarmens immunsystem Tarmens forsvar består af (1) en gel, der beskytter mod skadelige antigener og samtidig udgør et smøremiddel for tarmens motilitet samt (2) udskillelsen af antimikrobielle stoffer. Ad 1) Gelen består af mucin, der dannes af gobletceller, og slimens klistrede overflade er den første barriere, som tarmbakterierne møder, og som patogener må trænge igennem for at nå tarmepitelet under en infektion. Nogle mikroorganismer har udviklet diverse metoder til nedbrydning af slimhindelaget, så som mucin disulfid bindinger (mavesårsbakterien Helicobacter pylori), protease aktivitet (Pseudomonas aeruginosa, Candida albicans og Entamoeba histolytica) og glykosidase aktivitet (forskellige grupper af orale mikrober og tarmmikrober) for at kunne invadere tarmslimhinden og/eller optage næringsstoffer. Ad 2) I tarmslimhinden findes hvide blodceller, B-celler (oprindeligt B for bursa), som frigiver antistoffer, primært siga (sekretorisk Immunoglobulin A). IgA beskytter tarmepitelet imod kolonisation og invasion af patogener. Dette sker gennem dannelsen af antigen-antistof komplekser i fordøjelseskanalen. IgA antigen-komplekser kan binde sig til receptorer på andre immunceller, som granulocytter og dendritceller, og på den måde igangsætte en antimikrobiel aktivitet. Komplekserne kan også fjernes med afføringen, hvorved antigenerne forhindres i at binde sig til cellevæggen. Denne måde at udelukke uønskede antigener på er ikke blot en beskyttelse af tarmepitelet, men også en vigtig faktor i vedligeholdelsen af den mikrobielle balance % af alle antistofproducerende B-celler er lokaliseret i organiserede lymfeknuder i tarmslimhinden, de såkaldte Peyer s pletter (plaques). Peyer s pletter indeholder specialiserede transportceller (M-celler) og dentritceller. M-celler kan optage antigen (proteiner, bakterier, vira etc.) fra tarmhulrummet (lumen) og fragte det igennem epitellaget, hvor antigenet afleveres til de antigenpræsenterende celler, dendritcellerne. Dendritceller fungerer så at sige som en slags dørvogtere i immunsyste 13

16 MEDFØDT IMMUNITET (hurtig respons) ERHVERVET IMMUNITET (langsom respons) Makrofag B-celle Mastcelle Dendritcelle Basofil γδ T-celle T-celle NK-celle Eosinofil NK T-celle Antistof Komplementprotein Neutrofil Granulocytter T hjælper celle T dræber celle Figur 3. Oversigt over immunsystemets celler. Det medfødte (uspecifikke) immunsystem er krop pens første forsvar imod infektioner. Det består af komplementproteiner, granulocytter (basofile, eosinofile og neutrofile), mastceller, makrofager (skraldemandsceller), dendritceller og naturlige dræberceller (NK T-celler). Det erhvervede (specifikke) immunsystem udvikles langsommere, men er specifikt ret tet imod antigener i form af antistoffer og hukommelsesceller. Det består af antistofproducerende B-celler samt T-celler (T hjælper og T dræber ). NK T-celler og γδ T-celler er dræberceller, der dækker grænsefladen mellem det uspecifikke og specifikke immunforsvar. Dendritceller er hvide blodlegemer med fangarme på overfladen. De er udbredt i store dele af kroppens væv, især på overflader mellem ydre og indre miljøer, som hud og mave-tarmslimhinde. Deres vigtigste funktion er at behandle antigen materiale og præsentere det på celleoverfladen for andre celler i immunsystemet (Tceller), altså antigen-præsenterende celler. γδ celler findes overvejende i tarm, skede og hud, hvor de fungerer som det første forsvar i mødet med antigener. 14

17 met. Der findes adskillige typer af dendritceller, som kan karakteriseres ud fra deres udviklingsstadium. Der er flest af de umodne dendritceller til stede, hvis hovedformål er at indfange sygdomsfremkaldende fremmedstoffer (virus, bakterier, cancerceller) i organismen. Herefter forvandles de til modne dendritceller, som findes i tarmens lymfeknuder, Peyer s pletter, og hvis hovedformål er at præsentere fremmedstofferne for T-celler fra thymus (brissel). Når en umoden dendritcelle møder et fremmed antigen, sker der det, at den modnes og præsenterer antigenet til både B- og T-celler. T-celler er en anden type hvide blodceller, der indgår i tarmens immunforsvar, T hjælper, T dræber og T reg. Der er to typer af T hjælper -celler (Th 1 stimulerer et cellemedieret immunforsvar og Th 2 stimulerer et antistofbaseret immunforsvar), der kan genkende antigen og tilkalde hjælp, mens T dræber -celler kan udskille opløsende enzymer, der bevirker at fremmede celler ødelægges. T reg er en såkaldt regulatorisk T-celle, der modsat immunforsvarets T dræber -celler, kan dæmpe og lukke et angreb fra immunforsvaret, når bakterier og virus er blevet tilintetgjort. Den regulatoriske respons er især vigtig i mavetarmkanalen, hvor de mange mikroorganismer, som er essentielle for fordøjelseskanalens funktion, ikke skal dræbes. Ingen af T-cellerne gør noget, før de er blevet aktiveret af et antigen, de genkender. Her er dendritcellerne de antigen-præsenterende celler, der er bedst til at aktivere det specifikke immunforsvar. Ved at genkende forskellige molekyltyper, som enten er potentielt farlige eller uskadelige for kroppen, hjælper dendritcellerne dermed kroppen til at kunne reagere hensigtsmæssigt på alle de fremmede stoffer, som vi dagligt er i kontakt med. Det unikke ved dendritcellerne er, at de, alt efter de signaler de modtager, enerådigt styrer, hvilken type respons immunforsvaret skal reagere med, dvs. hvordan immunforsvaret f.eks. polariseres. Ud over B- og T-celler består immunsystemet også af andre typer hvide blodlegemer (makrofager, granulocytter og mastceller se figur 3). Makrofager er medfødte og langsomt udviklet til at opfange farer, 15

18 typisk patogene mikroorganismer. De neutrofile granulocytter er sammen med makrofagerne kroppens primære fagocytterende (spisende) celler. Deres funktion er at fagocytere bakterier, og derved bekæmpe infektioner. Eosinofile granolocytters vigtigste funktion er at bekæmpe parasitære infektioner, og de basofile granolocytter har store lighedspunkter med mastcellerne, muligvis er de en slags forstadie til disse, som så forlader kredsløbet og deltager i anafylaktiske (kraftige allergiske) reaktioner. Mastceller fremmer de betændelsesreaktioner, der sker ved en infektion, gennem udskillelse af signalstoffer. 2.3 Tarmfloraens betydning Tarmens bakterieflora har stor betydning for fordøjelseskanalen, hvor den påvirker immunsystemet og har vigtige fysiologiske og metaboliske roller. Den kan faktisk betragtes som et organ, der erhverves efter fødslen (postnatalt). Kroppens kontakt med tarmfloraen er yderst vigtig for udviklingen af immunsystemet. Sammen med den anatomiske opbygning af tarmvæggene og kroppens eget immunforsvar, er den residente tarmflora med til både at forstærke barrierefunktionen i tarmslimhinden og hjælpe til at forebygge fasthæftning af patogene bakterier og gennemtrængning af allergener. Mikroorganismer med probiotiske egenskaber er særligt gode til at påvirke tarmen gennem påvirkning af A) epitelet, B) slimhindens immunitet og C) andre mikroorganismer. Ad A) Probiotika kan øge gobletcellernes produktion af mucin og derved begrænse bakteriers bevægelse over slimhindelaget. De kan også styrke slimhindebarrieren gennem udskillelsen af antimikrobielle stoffer (β-defensin), der forhindrer væksten af uønskede bakterier. Endelig kan probiotika styrke forbindelserne mellem epitelcellerne (tight junctions) og minimere passagen af patogener og deres produkter. Ad B) Probiotika kan øge antallet af IgA-producerende celler i tarmslimhinden og derved styrke slimhindens immunitet. IgA (siga) hæmmer 16

19 tilhæftning og kolonisation af uønskede bakterier og deres antigener og bidrager på den måde til tarmens homeostase. C) Probiotika kan ændre den mikrobielle sammensætning og indirekte styrke tarmbarrieren gennem tarmbakterierne. Desuden kan nogle probiotika direkte hæmme væksten af patogener gennem udskillelsen af antimikrobielle stoffer (bakteriociner). Probiotika kan endvidere konkurrere med andre mikroorganismer om tilhæftningssteder på slim- eller epitelceller, og på den måde forhindrer de kolonisation af skadelige mikroorganismer og bidrager til barrierefunktionen. Probiotiske bakterier har også andre immunmodulerende effekter på den menneskelige tarm. For eksempel kan ændringer i floraens sammensætning have betydning for tarmens hårfine balance mellem T- cellerne. Tarmfloraen kan nemlig dirigere dendritcellerne og dermed reguleringen af T-celle fænotyperne, dvs. uddannelsen af T-cellerne til T hjælper celler (Th 1 og Th 2 ) eller T reg -celler. Et Th 1 -drejet immunsystem øger risikoen for autoimmune sygdomme (dvs. en immunrespons ude af kontrol), mens et Th 2 domineret miljø fremmer B-celler og antistofproduktion og dermed øges risikoen for udvikling af allergi. Gennem en påvirkning af produktionen af T reg -celler, er tarmfloraen med til at opretholde tolerancetilstanden i kroppen. Både input fra tarmfloraen og patogene mikroorganismer påvirker således dendritcellernes polarisering af T-cellerne. Kontakten sker i tarmen, hvor laget af epitelceller normalt danner en intakt barriere mellem tarmindholdet og resten af kroppen. Denne barriere kan brydes, når en dendritcelle stikker en arm ud i tarmen og genkender bakterier. Som tidligere nævnt brydes barrieren også på en kontrolleret måde af M-cellerne, som aktivt kan transportere bakterier fra tarmen, gennem epitellaget og ind til dendritcellerne med henblik på tilintetgørelse (se figur 2). Forskere har fundet ud af, hvordan mælkesyrebakterier helt konkret styrker immunforsvarets celler. Det sker ved, at bakterierne binder sig til dendritcellerne, hvilket øger gennemslagskraften af de hundredvis 17

20 af gener i cellen, der har at gøre med bekæmpelse af antigen, ex virus. Dendritcellerne vil derfor hurtigere begynde at producere alle de proteiner, der bekæmper virusset. Mælkesyrebakterierne hæmmer virussets evne til at reproducere sig selv. På sigt kan opdagelsen føre til en ny og effektiv behandling af f.eks. influenza, så sygdomsramte hurtigere bliver raske. 2.4 Mælkesyrebakterier i tarmen En gunstig flora indeholder mælkesyrebakterier, bifidobakterier og laktobaciller. Disse forhindrer eventuelle patogene bakterier i at kolonisere i tarmen og medvirker til at holde tarmens immunforsvar i balance. Bifidobakterier påvirker dendritcellerne til at producere cytokin (IL-10 immunrelateret signaleringsprotein), der hjælper med at opretholde tolerance i tarmens immunsystem og dermed er gavnlig i forhold til både allergiske og inflammatoriske tarmsygdomme. Nogle laktobaciller fremmer, ligesom bifidobakterierne, produktionen af signalstoffet IL-10, mens andre fremmer Th 1 -respons, en immunrespons rettet mod intracellulære bakterier og vira. For det meste er dette gavnligt, da kun de inficerede celler bliver slået ihjel af immunsystemet, men en immunrespons kan dog også komme ud af kontrol, fx i visse autoimmune sygdomme. De bakterier, herunder mælkesyre og bifidobakterier, der er gavnlige for mavetarmsundheden, kaldes for probiotiske bakterier. Forudsætningerne for at en bakterie kan blive udvalgt til probiotikum er, at den ikke er skadelig eller giftig, den skal være levedygtig under opbevaring og brug, kunne hæfte sig på tarmepitelcellerne og overleve og vokse i tarmen (kolonisering) samt have dokumenteret sundhedseffekt (se afsnit 3.1). Det gælder for bl.a. stammerne B. bifidum, L. acidophilus og L. casei, men hvad er det konkret, de gør i tarmen? 18

21 Figur 4. Probiotika. Probiotika er bakterier, som har til formål at vedligeholde den naturlige balance i tarmens mikroflora. Den største gruppe af probiotiske bakterier er mælkesyrebakterier, hvoraf Lactobacillus acidophilus er den bedst kendte. Sammen med de øvrige probiotika reducerer den væksten af skadelige bakterier og skaber et sundt fordøjelsessystem. Probiotika er blevet foreslået til behandling af mave-tarmproblemer, men kun visse stammer har vist sig at arbejde i fordøjelseskanalen. I de fleste tilfælde anvendes probiotika til behandling af diarré, forårsaget af antibiotika. Antibiotika dræber såvel gavnlige som patogene bakterier. Et fald i de gavnlige bakterier kan medføre diarré. Et tilskud af probiotiske bakterier ( flydende, kapsler eller pulver) kan hjælpe med at erstatte tabet af gavnlige bakterier og derved forebygge diarré. 19

22 2.4.1 Probiotiske bakterier fæstner sig til tarmen Probiotiske mælkesyrebakterier har en høj tilhæftningsevne i tarmen. Her, fæstnet til tyndtarmsslimhinden, producerer de stoffer, der forhindrer sygdomsfremkaldende mikroorganismer i at binde sig. Denne fasthæftning af gavnlige mælkesyreproducerende bakterier vil øge tynd tarmens absorptive overfladeareal og forøge enzymaktiviteten og næringsoptagelsen. Visse mælkesyreproducerende bakterier, især bifido, har en særlig høj fasthæftningsevne på slimhinden og spiller derfor en vigtig rolle i humansundheden. Bl.a. har de en gavnlig effekt på allergiske reaktioner ved en forbedring af slimhindebarrrierens funktion således, at passagen af de store mælkeproteiner forhindres Probiotiske bakterier producerer fedtsyrer og antimikrobielle stoffer Tarmfloraen nedbryder føde, som er ufordøjelig for værten. Denne føde kan fx være komplekse kulhydrater. Disse omdannes bl.a. til kortkædede fedtsyrer i tarmen, hvor mere end 95 % af disse optages af værten. De mest almindelige er mælkesyre, eddikesyre, smørsyre og propionsyre. En af de mest fremtrædende mælkesyrebakterier i tyndtarmen, L. acidophilus, producerer mælkesyre, og en velfungerende tyktarm domineres af bifidobakterier, der producerer lige dele mælkesyre og eddikesyre. De syntetiserede organiske syrer omdannes senere til smørsyre og optages over tarmepitelet. Kortkædede fedtsyrer er enormt vigtige. De har en rolle i at forsvare kroppen ved at opretholde den fysiske barriere i tarmen, ved at stimulere epitelcelledelingen samt ved at styre immunresponset. Derudover regulerer kortkædede fedtsyrer epitelcelle-transportprocesser, vækst og celledifferentiering, og de giver energi til muskler, hjerte, nyre, hjerne og tyktarmens celler. Det formodes, at 2-10 % af kroppens samlede energibehov bliver dækket af fedtsyrer. Hjernen, hjertet og musklerne har brug for store mængder af disse energileverandører og 20

23 tyktarmens slimhinde ernæres nærmest udelukkende af smørsyre, formodentlig som følge af en udviklingshistorisk tilpasning af slimhinden til det mikrobiologiske miljø. Den naturligt producerede eddikesyre i tyktarmen stimulerer tarmperistaltikken og fremmer blodgennemstrømningen af tarmslimhinderne. Forskning viser, at øget produktion af eddikesyre fra bifidobakterier i tarmen kan hindre overførsel af E.coli 0157:H7 fra tarm til blodbaner og dermed hæmme dødelig infektion. Eftersom eddikesyre virker bedre end mælkesyre (eller sagt på en anden måde, bifido- er sundere end acidophilusbakterier), når det gælder om at dræbe de skadelige bakterier, kan det være en fordel at vælge fødevarer og/eller kosttilskud, der indeholder både eddikesyreproducerende og mælkesyreproducerende bakterier. Man skal altså ikke lade sig foranledige til at tro, at produkter med eddikesyre, kun er toiletrens. Mælkesyre og eddikesyre sænker tarmens ph, der på den ene side skaber et miljø, der er uønsket for skadelige bakterier og dermed beskytter imod patologiske forandringer i tyktarmens slimhinde, og på den anden side giver et godt vækstmiljø for gunstige tarmbakterier. En sænkning af ph i tarmindholdet fremmer desuden optagelsen af calcium, der har positiv betydning for immunforsvaret. Produktionen af disse fedtsyrer gør, at visse arter af mælkesyrebakterier formår at begå sig i det stærkt kompetitive miljø i tarmkanalen. Ud over fedtsyrer produceres også brintoverilte, diacetyl, bacteriociner og andre stoffer med specifik antimikrobiel effekt. De producerede stoffer virker både stimulerende på slimhinden og er samtidig hæmmende overfor skadelige bakterier. Brintoverilte resulterer i ufavorable vækstbetingelser for iltkrævende bakterier. De antimikrobielle stoffer, bacteriociner, virker antibiotisk overfor uønskede bakteriearter. Endelig producerer bifidobakterierne aminosyren glutamin (fra NH + 4 og glutaminsyre), der har betydning for tarmepitelet og vedligeholdelse af slimhindens sundhed. 21

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??& 13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt

Læs mere

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE ChemVet Calf PASTE koncept KALVE Calf PASTE concept Et innovativt management redskab til styring af den første kritiske periode i livet hos unger af drøvtyggere Tilskudsfoder til stabilisering af starten

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Februar 2014. Duolac Derma+ Plus. 10,0 mia./ stick

Februar 2014. Duolac Derma+ Plus. 10,0 mia./ stick DUOLAC PRODUKTOVERSIGT Daglige behov Daglig+ Vitalitet Daglig+ Børn Rejse+ 2i1 Specielle behov Normal+ Immunforsvar Derma+ Plus Streptococcus thermophilus Lactobacillus plantarum Lactobacillus acidophilus

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat

Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat Der findes forskellige naturlige tilgange til behandlingen af refluks hos babyer. Indenfor naturmedicin og Functional

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Nærings- og plantestoffer og immunfunktion. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Nærings- og plantestoffer og immunfunktion. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Nærings- og plantestoffer og immunfunktion Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Næringsstoffer og immunfunktion Vitaminer Mineraler Sporstoffer Fedtstoffer Aminosyrer Fibre 2 A-vitamin Styrker

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Fremmer en naturlig bakteriel balance i underlivet

Fremmer en naturlig bakteriel balance i underlivet Fremmer en naturlig bakteriel balance i underlivet De fleste kvinder påvirkes af irritation og bakteriel ubalance i underlivet på et eller flere tidspunkter i løbet af deres liv. Sådan får du en naturlig

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 3 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Vi forebygger sygdomme og øger produktionen. CALFLYTE: Et fremragende middel til bekæmpelse af kalvediarré

Vi forebygger sygdomme og øger produktionen. CALFLYTE: Et fremragende middel til bekæmpelse af kalvediarré Vi forebygger sygdomme og øger produktionen CALFLYTE: Et fremragende middel til bekæmpelse af kalvediarré Effektiv, gennemtænkt formulering Optimal rehydrering Effektiv korrektion af metabolisk acidose

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Vi opfatter typisk mennesket BAKTERIER PÅ HJERNEN

Vi opfatter typisk mennesket BAKTERIER PÅ HJERNEN BAKTERIER PÅ HJERNEN De utallige bakterier, som lever i vores krop, gør andet og mere end at fordøje vores mad. Faktisk tyder nyere forskning på, at bakterierne i vores tarme er i direkte dialog med hjernen.

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre

Læs mere

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen Stabiliserar tarmfloran ATTAPECTIN Bromsar Ved lette lös mage mavetarmforstyrrelser NUTRISAL Genopretter væske- og Vätskeersättning elektrolytbalancen MAVE & TARM Ved

Læs mere

Løs i maven? Velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance.

Løs i maven? Velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance. Løs i maven? Velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance. Tværsnit af tarmvæggen Hjælper i stressperioder f.eks. ved: - Foderændringer

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

bakterier Sund mund Samarbejd med dine og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning for vores helbred

bakterier Sund mund Samarbejd med dine og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning for vores helbred GRATIS Prøvenummer Sund mund i sund krop Tag gerne ét med hjem september 2013 NR. 1 Samarbejd med dine positive bakterier og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

Din tarmflora er vigtigere end du tror

Din tarmflora er vigtigere end du tror Din tarmflora er vigtigere end du tror Af: Ingrid Spilde, forskning.no 25. december 2011 kl. 03:59 Mange vidt forskellige sygdomme, som autisme og kronisk træthed, kan måske spores til menneskets tarmflora.

Læs mere

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Kraftfoder med naturen som forbillede Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Islandshestekongres 2015 1 En balanceret diæt Den individuelle hest Behov Ernærringsstatus Mineralmangler Musli

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Rødkløverekstrakt og Mælkebøtteekstrakt

Rødkløverekstrakt og Mælkebøtteekstrakt Rødkløverekstrakt og Mælkebøtteekstrakt Fermenteret med mælkesyrebakterier Fermenterede urteekstrakter til dit daglige velbefindende siden 1959 Rødkløver ekstrakt Til kvinder i og efter overgangsalderen

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei

Projektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei Projektbeskrivelse Projektanalyse Man har fremstillet yoghurt i over 4500 år, og man ved at tyrkerne brugte yoghurt som lægemiddel mod smerter og lidelser, som råddannelse i tyktarmen, allerede tilbage

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT

NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT Ved mave-tarmproblemer hos hunde og katte MAVE OG TARM Ved forebyggelse af mavetarmproblemer skal man huske på, at hunde og katte ikke har det samme behov

Læs mere

Kosttilskudsguide til gravide.

Kosttilskudsguide til gravide. Kosttilskudsguide til gravide. Din baby bygges af byggesten, som den får fra dig! Derfor har du som gravid de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest er det

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Kort videnskabeligt nyt om probiotika

Kort videnskabeligt nyt om probiotika September 2014 GRATIS MAGASIN Fokus på diabetes Kort videnskabeligt nyt om probiotika 30-40% af prediabetikere udvikler diabetes 2 indenfor 3,5 år Probiotika forebygger halsbetændelse Mundhuleproblemer

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Autisme kan hænge sammen med vores mad Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Autisme kan hænge sammen med

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15 Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier

Læs mere

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi og tarmen Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi >90 % har tarmproblemer Næstefter huden det mest angrebne organ Angriber små kar og nerver Deponere bindevæv Tre

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Candida. Har du svamp?

Candida. Har du svamp? Candida Har du svamp? Mange har hørt om Candida-infektion eller overvækst af gærsvampe. De færreste er dog klar over, at de kan være medvirkende årsag til gener som fordøjelsesproblemer, træthed, stress,

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Probiotika og prebiotika

Probiotika og prebiotika Probiotika og prebiotika Christian Lodberg Hvas, 1. reservelæge, ph.d. Medicinsk Hepato gastroenterologisk Afdeling V, Århus Sygehus DSKE, Århus, 2. marts 2011 Menu Livet i tarmen Probiotika Hvad har vi?

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere