Forord. Rapporten er opdelt i afsnit, svarende til emneblokkene i konferencens program.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Rapporten er opdelt i afsnit, svarende til emneblokkene i konferencens program."

Transkript

1 Forord Denne rapport er en samling af oplægsholdernes manuskripter til konferencen om Gensplejsede fødevarer - problemer og perspektiver, som blev afholdt på Christiansborg den 4. april Konferencen blev afholdt af Teknologirådet for områdets aktører, interessenter, politikere, borgere og pressen. Den aktuelle anledning for konferencen er den aftale om en tænkepause for udsætning og markedsføring af gensplejsede planter, som 5 EU-lande - herunder Danmark- indgik i juni I Danmark indgik Miljøministeren sammen med blandt andre Dansk Industri og Landbrugsrådet en lignende aftale om ikke at dyrke eller sælge genmodificeret såsæd i Danmark i hele Det danske genmoratorium skulle bruges til at diskutere genteknologien på dansk jord, men der er stadig en række uafklarede aspekter, der bør debatteres yderligere. Det er nogle af disse aspekter konferencen og dermed oplægholderenes manuskripter i denne rapport beskæftiger sig med. Rapporten er opdelt i afsnit, svarende til emneblokkene i konferencens program. Konferencen om gensplejsede fødevarer blev tilrettelagt i et samarbejde mellem Teknologirådet og en rådgivningsgruppe bestående af: Dorte Hammelev (Foreningen af Danske Biologer) Jette Kruse (Foreningen af Danske Biologer) Peter Schaarup (Skov og Naturstyrelsen) Bjarne Pedersen (Forbrugerrådet) Poul Wendel Jessen (Forbrugerrådet) Rikke Lundsgaard (Danmarks Naturfredningsforening, DN) Lene Lange (Statens Jordbundsvidenskabelige Forskningsråd, SVJF) På baggrund af disse oplæg og den efterfølgende diskussion på konferencen, udarbejder Teknologirådet et nyhedsbrev til Folketinget med forslag til temaer, der bør debatteres yderligere i den nærmeste fremtid. Nyhedsbrevet Fra Rådet til Tinget vil blive lagt ud på Teknologirådets hjemmeside Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede for samarbejdet. Teknologirådet, april 2000 Søren Gram 3

2 Program Gensplejsede fødevarer - problemer og perspektiver Tirsdag den 4. april 2000 i Fællessalen på Christiansborg Ordstyrer: Mogens Rubinstein (Danmarks Radio) Formiddagsprogram Velkomst Søren Gram, Teknologirådet Aktuel status og muligheder Politisk status. Hvad er den aktuelle politiske situation i EU og hvad kommer udviklingen til at betyde for Danmark i fremtiden? - Christian Rovsing, EU-parlamentet. Teknologisk status. Hvor fører den teknologiske udvikling os hen i et ti-årigt perspektiv? - Birger Lindberg Møller, Landbohøjskolen Spørgsmål Kaffepause Genteknologiens konsekvenser i det danske landskab Den økologiske produktion på langt sigt. Hvilke konsekvenser får genteknologien for den økologiske produktion i fremtiden? - Knud Erik Sørensen, Landsforeningen for Økologisk Jordbrug Arealfordeling: Konventionelt, økologisk og genmodificeret landbrug. Kan Danmark rumme alle tre produktionstyper? - Henrik Høegh, Landbrugsrådet Danmarks landbrug og natur i fremtiden. Hvordan vil genmodificeret produktion påvirke det danske landskab? - Lone Johnsen, Danmarks Naturfredningsforening Spørgsmål Frokost Eftermiddagsprogram 4

3 Fremtidsscenarie Biodiversitet. Hvad betyder genteknologien for biodiversiteten i Danmark? - Jan Højland, Skov og Naturstyrelsen Risiko og forsigtighedsprincippet. Hvordan skal vi forholde os til de risici som genteknologisk produktion medfører på landbrugsområdet og fødevareproduktionen? - Jan Petersen, Fødevaredirektoratet Patent- og monopolproblematikken. Hvordan kan vi forholde os til monopoltendensen og patenter på området? - Ole Plougmann, Plougmann, Vingtoft & Partners Ansvarsplacering. Hvordan vil branchen imødekomme behovet for forsikring mod uforudsete skadevirkninger og gensplejsningens effekter på landbrug og sundhed? - Henrik Nielsen, Tryg Baltica Spørgsmål Kaffepause Forbrugere og etiske aspekter Forbrugerperspektiv. Hvordan kan man forestille sig en forbrugerorienteret udvikling af gensplejsede fødevarer? - Kirsten Nielsen, Forbrugerrådet Kommunikation og risikohåndtering. Hvordan kan kommunikationsbarrieren mellem borger, eksperter, myndigheder og producenter nedbrydes? - Thomas Breck, Roskilde Universitets Center Praktisk håndtering af etiske kriterier. Hvordan kan forbrugernes etiske krav inddrages i godkendelsesprocedurer? - Peter Sandøe, Center for Bioetik og Risikovurdering Spørgsmål og afsluttende debat Afslutning 5

4 Jørn Jespersen, Formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalget Spørgepanel Jens Degett, DR, Kultur og Videnskabsredaktionen Dorrit Saietz, Aktuelt Hans Pedersen, DR, Miljømagasinet Ebbe Sønderriis, Information Karen Hjulmand, DR, Orientering Ulla Poulsen, Kristeligt Dagblad 6

5 Politisk status. Hvad er den aktuelle politiske situation i EU og hvad kommer udviklingen til at betyde for Danmark i fremtiden? Christian Rovsing, EU-parlamentet Jeg er i mit indlæg blevet bedt om at give en status over den politiske situation vedrø-rende gensplejsede fødevarer. Der bliver tale om en faktuel gennemgang, idet det netop over for mig er blevet understreget, at man ikke er interesseret i mine egne synspunkter. De efterfølgende overheads er derfor en gennemgang af den gældende lovgivning og lovgivningen fremover på området. Jeg har endvidere prøvet at orientere mig om, hvorledes afstemningen ved Europa-Parlamentets behandling i april 2000 af David Bowes betænkning om udsætning i miljøet af genmodificerede organismer vil forløbe. De indikerede afstemningsresultater er baseret på oplysninger indhentet den 3. april i Bruxelles. 7

6 8

7 9

8 10

9 11

10 12

11 13

12 14

13 15

14 16

15 17

16 18

17 19

18 20

19 21

20 22

21 23

22 24

23 Teknologisk status. Hvor fører den teknologiske udvikling os hen i et ti-årigt perspektiv? Birger Lindberg Møller, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Plantebiokemisk Laboratorium, Institut for Plantebiologi. En kommentar til hvorledes fødevareproduktionen og fødevaresituationen vil forme sig de næste par årtier må nødvendigvis tage udgangspunkt i den nuværende situation. På hvilke områder vil vi satse på forbedringer? Hvilke ulykker er det vi skal prøve at undgå? Og hvilke redskaber skal vi betjene os af, for at opnå den samlet set bedste situation i 2025? Det store antal mennesker vi nu er på Jorden er økologisk set helt abnormt. Vi forventer at blive godt flere mennesker på Jorden hver eneste dag i perioden indtil Af denne befolkningsstigning, vil 98% ske i udviklingslandene. En trediedel af denne vækst vil finde sted i blot to lande: Kina og Indien. De næste 50 år skal der derfor produceres lige så meget mad, som der hidtil er produceret, siden landbruget blev opfundet af mennesket for omkring år siden. Og det stigende behov for fødevareproduktion vil ligge i udviklingslandene. Vi har i dag mad nok til at brødføde alle Jordens 6 milliarder mennesker, men alligevel må hvert syvende menneske hver dag gå sulten i seng! 160 millioner børn under 5 år lider i dag af underernæring. Vi har altså et fordelingsproblem, hvor mangel på mad og vand forhindrer en milliard absolut fattige mennesker i at leve et værdigt liv. Et beskedent mål for os må derfor klart være at undgå, at de fattige lande kommer endnu længere bagud i forhold til os. Hvordan forventes behovene så at være år 2025? Ja, det samlede forbrug af kød i udviklingslandene er i dag tre gange så højt, som det var for 20 år siden og forventes at blive mere end fordoblet i de næste 25 år. Tilsvarende vil forbruget af vegetabilske produkter også blive fordoblet i udviklingslandene. Globalt set vil der derfor i 2025 blive spist omkring 40% mere korn og 60% mere kød i forhold til i dag. Landbrugsarealet med korn forventes kun udvidet med 20%, så der skal betragtelige udbyttestigninger til, for at denne produktion kan opnås. Selv med sådanne dramatiske produktionsstigninger, vil en indbygger i et udviklingsland i 2025 forbruge mindre end halvdelen af den mængde korn og omkring en trediedel af den mængde kød, der forbruges per indbygger i den Vestlige Verden. Og der vil så stadig være 135 millioner underernærede børn under fem år! Kød og mælk vil i forhold til kornprodukter udgøre en stadig større del af kalorieindtaget. I udviklingslandene vil en begrænset stigning i forbruget af kød og mælk forbedre ernæringssituationen, da det delvis vil kunne afhjælpe mangelen på protein og mineraler. Da majs er bedre som dyrefoder end ris og hvede, vil den øgede animalske produktion medføre, at majs i 2025 vil være den vigtigste kulturplante. Fødevareproduktionen forventes at 25

24 stige kraftigere i udviklingslandene sammenlignet med de industrialiserede lande, således at over 60% af plante- og kødproduktionen i 2025 kommer fra udviklingslandene. Alligevel vil udviklingslandene i 2025 skulle importere dobbelt så meget korn og otte gange så meget kød som i dag for at dække forsyningsbehovet. Stigende verdensmarkedspriser på landbrugsprodukter vil derfor ramme udviklingslandene hårdt. Klimaforandringer, ozonhuller, og andre naturlige fænomener har med mellemrum og i nogle tilfælde måske endog i løbet af meget korte tidsrum ændret levevilkårene på Jorden primært fordi det så ikke længere var muligt at dyrke de sædvanlige afgrødeplanter. Menneskets aktivitet kan nu også bidrage til sådanne fænomeners opståen. Hvis vi forventer, at sådanne fænomener får stor betydning i de kommende årtier, så er det nu, at de prioriteringer, der skal sikre brugbare operationelle løsninger omkring år 2025 skal på plads og finansieres. Så er det nu, vi skal intensivere udvikling af kulturplanter, der kan vokse under ændrede temperaturforhold, under påvirkning af større doser ultraviolet lys og under tørke. Hvis ikke sådanne specielle fænomener får afgørende betydning på planteproduktionen, forventes fødevarepriserne at blive nogenlunde konstante i de næste par årtier. Hvordan kan vi i den Vestlige rige del af verden hjælpe til med at nå de ovenfor beskrevne samlede produktionsmål? Eller er det en problemstilling, vi ingen egeninteresse har i, og som nok løser sig selv, hvis vi blot overlader det til udviklingslandene? Moralsk set har vi et klart ansvar. Men det er ikke de ovenstående problemstillinger og sammenhænge, der præger den danske debat om fødevarer og vores forhold til udlændinge. I stedet beskæftiger vi os med de problemer, som vi selv har med vores fødevarers kvalitet. Disse problemer er direkte afledt af, at det er muligt industrielt at fremstille billige fødevarer af lav kvalitet, og at det store befolkningsflertal i Vesten ikke ønsker at betale ret meget for mad, men hellere vil bruge pengene til noget andet. Et andet emne, der diskuteres, er at opnå en fødevareproduktion, hvor vi belaster det omgivende miljø mindst muligt. Her har økologien fået en naturlig central position. Og økologerne lover os i dag løsning på alle problemer. Samtidig har mange politikere med stor dygtighed formået at udnytte den økologiske bevægelse politisk. Det har medført, at de økologiske løsningsmodeller, der arbejdes med, i nogen grad er blevet til en kult, der, løsrevet fra de reelle problemstillinger vedrørende krav til fødevareproduktionens størrelse og reduceret miljøbelastning, snarere retter sig mod politisk bestemte mål. Et vigtigt led i en sådan strategi er at udelukke teknologier, som ikke passer med disse politiske mål. Derfor lægges brug af bekæmpelsesmidler og brug af genteknologi i dette politiske system og af disse opinionsdannere for had i en grad, der ikke har noget med virkelighedens verden at gøre og fører til et unødigt stort spild af ressourcer. Når denne propaganda for tiden har vind i sejlene skyldes det i høj grad, at der i den brede befolkning er et forståeligt ønske om, at romantikken bringes tilbage i 26

25 jordbrugserhvervet og her ses økologien som et redskab. Grundtanken er, at hvis vi forstår at udnytte naturens egen robusthed og potentiale til at løse problemerne, så får vi samtidig en natur, hvor vi i større omfang bevarer dennes egenværdi. Jeg har personlig meget stor sympati for denne tankegang. Men som tidligere nævnt er antallet af mennesker på Jorden økologisk set helt abnormt. Menneskets biologiske dominans er tilsyneladende også næsten total. Jeg kan derfor ikke se, hvorledes det på globalt niveau er muligt at føre disse principper ud i praksis uden at det medfører sult og elendighed. Påstanden om, at vi f. eks. ved at gå tilbage til de vilde forstadier til vores kulturplanter, kunne udvikle nye kulturplanter, der aldrig blev syge, blot de dyrkedes økologisk, er absurd. Naturen er benhård og ikke nødvendigvis indrettet til at bevare alle arter. Der er et evigt biologisk kapløb mellem planterne og de mikroorganismer, insekter, dyr og mennesker, der ønsker at spise dem. Mennesket har forædlet sig frem til kulturplanter, der giver et højt udbytte og som så vidt muligt ikke er giftige for os samtidig med at de er modstandsdygtige mod så mange sygdomme som muligt. Men derved bliver de også et hurtigt, lækkert måltid for mikroorganismer, insekter og dyr. Det er simpelt hen uundgåeligt. For at sikre fødevarer af bedst kvalitet og i tilstrækkelige mængder er det vigtigt i fremtiden at kombinere de bedste sider af konventionelt jordbrug, økologisk jordbrug og brugen af genteknologi. Vi skal så løbende vurdere, hvorledes vi på basis af vores værdibaserede holdninger og med produktionskravene for øje bedst tilrettelægger den samlede produktion. I Vesten skal vi påtage os at hjælpe udviklingslandene med uddannelse og oplysning inden for alle discipliner i jordbrugserhvervet og imødekomme de financielle krav, der er nødvendige for praktisk opfølgning. Vi skal undervise om økologiske driftsformer baseret på lokale sorter og organisk gødning. Men vi skal også fortælle om konventionelle produktionssystemer baseret på højtydende sorter tilpasset til de gældende klimatiske og jordbundsmæssige forhold samt om brug af kunstgødning for samlet set at opnå så god en forvaltning af jord- og vandressourcer som muligt. Det er selvfølgeligt vigtigt, at småbønderne i udviklingslandene ikke tvinges i armene på de store multinationale firmaer. Men vi taler ikke så tit om, at det er endnu vigtigere at de ikke er fuldstændig i lommen på lokale korrupte karteller og klaner. Det vigtigste er at oplyse og give dem lejlighed til efter deres eget valg at kombinere det bedste fra hvert af produktionssystemerne, også selv om det involverer brug af gensplejsede kulturplanter for at sikre f. eks. tilstrækkelig modstanddygtighed mod tørke eller saltstress. I den politiske diskussion vi har i Vesten, er det vigtigt at vi ikke tager småbønderne i udviklingslandene som gidsler. På hvilke områder kan genteknologien så komme med væsentlige bidrag inden 2025? Jeg vil her nævne syv altafgørende og konkrete områder: 1) Forøget udbytte. Dette kan opnås dels ved at maximere det genetiske potentiale af hver enkelt art, dels ved at forbedre planters sygdomsresistens og deres 27

26 evne til at modstå stresspåvirkninger f.eks. i form af tørke, kulde, varme og salt. Det kan også opnås ved f.eks. at forlænge den periode i hvilken stivelsesindlejring i kartoffel-knolde eller kornsorternes aks foregår. 2) Udvide antallet af betydende kulturplanter. Dette kan gøres ved at fjerne giftstoffer og allergener fra vilde planter og samtidig forøge udbyttet af disse, så nye plantearter kan inddrages som kulturplanter og gøre basis for fødevareforsyningen bredere. Hvis bare én af vores allervigtigste kulturplanter hvede, ris eller majs i dag ramtes af en sygdom vi ikke kan bekæmpe, vil vi have et fødevareforsynings-problem. Et udvidet antal kulturplanter vil også gavne biodiversiteten i kulturlandskabet umådeligt. 3) Kvalitetsforbedring af eksisterende kulturplanter. Dette kan bestå i øget indhold af vitaminer, mineraler eller proteiner, af proteiner med større ernæringsindhold eller i udvikling af planter der danner cancer-hæmmende stoffer. Det kan tilsvarende opnås ved at fjerne giftstoffer og allergener. 4) Reduceret brug af indsatsfaktorer (f. eks. kunstgødning og bekæmpelsesmidler). Dette kan opnås dels ved at forbedre planters evne til gennem rodhårene at optage næringssalte eller ved at få planterne til at udskille stoffer der tiltrækker kvælstoffixerende mikroorganismer. Optimeret vandbalance og forbedret sygdomsresistens vil virke i samme retning. 5) Mindre arbejdskrævende fødevareproduktion. Dette kan opnås f. eks. ved dyrkning af planter med forbedret sygdomsresistens, herbicidresistens og vandhusholdning. 6) Mindsket brug af petrokemiske produkter (olie-, naturgas- og kulbaserede produkter). Dette kan f. eks. opnås ved produktion af kostbare finkemikalier i planters mælkesaft, produktion af stivelser med nye funktionelle egenskaber samt produktion af biopolymerer med skræddersyede egenskaber i planters cellevæg. 7) Sikrere produktion af medicinske præparater. Ved at producere vacciner og væksthormoner i planter i stedet for f. eks. at isolere væksthormon fra afdøde menneskers hypofyser eller blodplasma reduceres risikoen for tilstedeværelse af smitsomme stoffer i præparaterne. Npgle præparater kan i dag ikke fremstilles i de mængder der er behov for uden brug af genteknologi. Udvikling af sådanne planter kræver kombineret brug af genteknologiske metoder og klassisk planteforædling for at sikre udvælgelse af netop de linier hvor den ønskede egenskab kommer til udtryk og ikke er ledsaget af andre uønskede karaktertræk såsom nedsat udbytte. Inden for de ovenstående områder vil der inden for de næste 20 år blandt andet ved hjælp af genteknologiske metoder blive gjort fremskridt, der langt overstiger hvad vi oplevede under den Grønne Revolution i halvfjerdserne. Er det så inden for områder, der overhovedet er vigtige for os i den vestlige verden? Her er svaret ja. Selv om vi i Vesten har rådighed over eller kan købe os til de fødevarer vi har brug 28

27 for, så har vi en direkte interesse i, at der under behørig hensyntagen til miljøet opnås et højt udbytte per arealenhed. Samlet set, er det denne udvikling af fødevareproduktionen, der skal gøre det muligt for udviklingslandene at opnå bare et beskedent løft i levestandarden. Samtidig er det den eneste mulighed for, at vi fremover kan friholde arealer, hvis opdyrkning ellers ville give miljømæssige problemer eller føre til tab af vigtige naturområder. Det er her, der opstår problemer med en udelukkende økologisk tankegang. Økologisk dyrkning af korn medfører nemlig et fald i udbyttet på 35-40%, bl.a. dokumenteret ved Landsforsøgene i Danmark. Dette forhold gør, at de økologiske dyrkningsprincipper ikke isoleret kan anvendes globalt uden at føre til sult og yderligere fattigdom. Hvis den økologiske tankegang skal vinde gehør, må den nødvendigvis kombineres med de bedste sider af konventionelt jordbrug og inddrage genteknologi. Det er tragisk, at de Vestlige lande, på trods af at de i det tyvende århundrede har gennemgået den største velstandsvækst der nogen sinde har fundet sted på Jorden, alligevel har accepteret at millioner af mennesker på Jorden stadig lever i dyb fattigdom og elendighed. Den fejl må vi undgå at gentage, når vi prøver at høste fordelene ved genteknologien. Et endnu større pres på planteproduktionen kommer der, fordi vi, i de årtier der ligger foran os, også bør satse på gradvis at erstatte brugen af fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas med fornybare ressourcer dvs plantebaserede produkter. Det var de udgangsmaterialer, vi før 1850 baserede tilværelsen på. De biologiske råmaterialer, der skal erstatte udgangsmaterialerne fra den petrokemiske industri, har imidlertid en meget mere kompleks og uensartet sammensætning. Det var jo netop en af grundene til, at den petrokemiske industri så hurtigt vandt indpas med produkter overalt. Det bliver altså en vigtigt at kunne fremstille et mere ensartet og lettere udnytteligt plantemateriale. En primitiv model er udvikling af hurtigvoksende pil, poppel og eucalyptus, der kan afbrændes i stedet for fossile brændstoffer. Hvis disse energiplanter samtidig gøres mere modstandsdygtige over for stress og sygdomme opnås en yderligere reduktion af miljøbelastningen forbundet med dyrkningen. Mere raffineret vil det imidlertid være at udvikle gensplejsede planter, der producerer mere cellulose i cellevæggen. Cellevægsnedbrydende enzymer kan også produceres i planter. På denne måde vil der være basis for en direkte produktion af alkohol. Gummitræer vil ved hjælp af gensplejsning kunne udnyttes til produktion af mange kostbare finkemikalier og enzymer, idet disse blot tappes af træet som en ekstra bestanddel af den saft (latex), der i dag tappes til brug for fremstilling af naturgummi. Planter, der producerer bionedbrydelig plastik, vil også blive udviklet. Der er allerede udviklet gensplejsede rapsplanter, hvor 8% af tørvægten udgøres af bionedbrydelig plastik. Som et kuriosum vil der tilsvarende i denne periode blive udviklet transgene bomuldsplanter, hvor denne plastik indlejres direkte i bomuldsfibrene. Dette vil give disse fibre udvidet styrke og bedre isolerende egenskaber. Disse bomuldsplanter vil også blive designet til samtidig at producere forskellige farvestoffer, der indlejres i fibrene, således at en efterfølgende kemisk farvningsproces undgås. Vi vil også se træer med en ændret opbygning af lignin, med 29

28 det formål at undgå at ligninen bindes så tæt til cellulosen. Det giver mulighed for en langt mere miljøvenlig papirproduktion end vi kender fra vore dages cellulosefabrikker. Så er der kvalitetsproblematikken. Der er bred enighed om, at frisk frugt er sundt. Opiniondannende forbrugere i Vesten ønsker i det hele taget at spise mindre forarbejdede produkter. Det kan jeg kun være enig i. Dog med den bemærkning, at 99.99% af alle de giftstoffer vi spiser, er naturligt forekommende giftstoffer i vores fødevarer, hovedsageligt fra planter. Og mange forarbejdningsprocesser har faktisk den positive side, at de fjerner naturligt forekommende giftstoffer, f. eks. allergener, der giver overfølsomhedsreaktioner. Langt de fleste planter indeholder så store mængder giftstoffer eller allergener, at de slet ikke kan bruges til menneskeføde. Hver femtende dansker er allergisk over for kiwifrugter. Selv ris, én af vore allervigtigste kulturplanter, giver mange mennesker allergi. Jordnødder kan i nogle mennesker fremkalde allergiske reaktioner med dødelig udgang. De egenskaber, der fører til den allergiske reaktion, er nu kendte. Ved hjælp af gensplejsning vil mange sådanne allergener kunne fjernes specifikt. Det betyder, at vores kulturplanter vil blive gjort mere sikre, og at planter, vi tidligere slet ikke kunne spise, fremover vil kunne inddrages som kulturplanter. I det hele taget vil der, baseret på genteknologiske analysemetoder, blive udviklet on-line kvalitetskontrol af alle fødevarer, der sælges fra alle større forretninger. Dette vil med stor sikkerhed kunne afgøre, om forbrugeren får et friskt produkt, hvad vitaminindholdet er og andre kvalitetsparametre og om produktet samtidigt er frit for sygdomfremkaldende bakterier og svampetoxiner. Den enkelte forbruger vil så også have denne viden, når det afgøres hvad der skal ned i indkøbskurven. På samme måde, som det ved hjælp af genteknologi er muligt at fjerne et bestemt giftigt indholdsstof fra en plante, er det også muligt at få udvalgte kulturplanter til at producere stoffer, der er gavnlige for vort helbred. Det kan f. eks være at få de stoffer i broccoli, hvorom vi nu ved, at de hæmmer fremkomsten af brystcancer, produceret i andre kulturplanter f. eks. kål og radiser. Det kan også være at fremstille planter med et øget indhold af vitamin A og C. Her ved årtusindskiftet får 125 millioner børn for lidt A vitamin og mellem 1 og 3 millioner børn dør hvert år på grund af A vitaminmangel. Ved brug af genteknologi er der nu udviklet ris, der fremover vil kunne være med til at afhjælpe dette problem. Al menneskelig aktivitet også dyrkning af jorden påvirker miljøet i større eller mindre grad. Det gælder om at råde bedst mulig bod på de skader, der allerede er sket og om at sørge for, at de fremtidige påvirkninger bliver så begrænsede som muligt. Det må være en hovedhjørnesten, når der træffes beslutninger vedrørende fremtidens dyrkningssystemer. I forhold til de udenlandske firmaer på forædlingsområdet, er de danske firmaer små og få. Det er vigtigt, at vi støtter disse virksomheder, således at vi selv er med til at præge den fremtidige udvikling og på tæt hold kan 30

29 følge med i hvad der foregår. Specielt rettet mod danske forhold, er det lykkedes danske virksomheder at udvikle en gensplejset foderroe, hvis dyrkning samtidig synes at være en miljømæssig gevinst. Det slår benene væk under sådanne små virksomheder, når den danske miljøminister så efter at alle krav er opfyldt, alligevel går i spidsen for at få dyrkningen forbudt. En sådan politisk holdning har det resultat, at vi fra dansk side overlader den videre udvikling af de genteknologiske metoder såvel som brugen af dem til store multinationale selskaber med sæde i udlandet. Og alle er jo netop enige om, at det er én af de negative sider ved genteknologien, at den i så stor grad er udviklet af og knyttet til de store multinationale firmaer. Dette er i modsætning til den Grønne Revolution, hvis resultater næsten udelukkende blev opnået af forskere ansat på universiteter og offentlige forskningsinstitutioner. Det er vigtigt, at vi har danske firmaer på banen og parate til at udnytte genteknologien, når de patenter, der i øjeblikket i et vist omfang sikrer de store firmaer eneret til teknologien, om få år løber ud. Ellers kommer vi i den situation, at de patenter der hjemtages på det genteknologiske område i fremtiden også kommer til at tilhøre de selv samme multinationale firmaer. Eller alternativt, at genteknologien uden nogen form for kontrol bringes i anvendelse i lande som Kina, hvor de internationale patentlove ikke håndhæves. De ovenstående betragtninger må ikke tages til udtryk for, at jeg er talsmand for, at det ikke er nødvendigt fra politisk hold at regulere brugen af genteknologien. Teknologien er så stærkt et redskab, at den kan være utrolig gavnlig såvel som meget skadelig. Det skal illustreres med følgende eksempel. Der er udviklet gensplejsede majsplanter, der ikke angribes af majsmøl fordi majsplanterne producerer et protein, kaldet Bt-toxin, der er giftigt for majsmøllets larve. Det har medført nedsat forbrug af insekticider. Når majskolberne ikke gennembores af gnavende orme, bliver det også sværere for svampe at få adgang til kernerne. Vi får altså et produkt, der samtidig typisk har et reduceret indhold af skadelige svampetoxiner. Et af problemerne her er, at landmænd i bl. a. USA meget hurtigt har taget denne teknologi til sig, således at de dyrkede arealer med denne resistensegenskab har vundet indpas i et omfang ingen for bare fem år siden havde forestillet sig. Dette er sket, fordi der ikke har været lige så effektive alternative dyrkningsstrategier til rådighed. Det vil med al sandsynlighed medføre, at majsmøllets larver udvikler resistens mod Bt-toxin tidligere end de ellers havde gjort. Den rigtige fremgangsmåde havde været at få brugen af denne ellers fremragende teknologi integreret i dyrkningssystemer, hvor der de enkelte år dyrkedes afgrøder med forskellige resistensfaktorer indbygget. Det skulle der fra politisk hold have været opstillet regelsæt om. Et sådant regelsæt havde sikret en landbrugsproduktion baseret på almindeligt godt landmandsskab og været garant for, at de store miljømæssige fordele ved den udviklede teknologi blev udnyttet fuldt. Oven i købet havde et sådant regelsæt haft den samtidige gavnlige virkning at åbne op for, at andre mindre firmaer blev givet et incitament til at udvikle lige så miljøvenlige alternative resistensmekanismer. 31

30 På miljøfronten vil vi også se udviklet gensplejsede planter, der fra rødderne udskiller stoffer, som tiltrækker mikroorganismer, der er i stand til at binde atmosfærens kvælstof. På samme måde vil vi se udvikling af gensplejsede planter, der er i stand til at udskille signalstoffer, der tiltrækker bestemte svampe, der ved deres tilstedeværelse forøger plantens evne til at optage fosfat fra jorden. På denne måde reduceres behovet for tilførsel af kvælstof og fosfat således at udvaskning af disse næringssalte reduceres og miljøbelastningen derved minimeres. Til rensning af forurenet jord er der planter under udvikling, som gennem rødderne kan optage tungmetaller. Der kommer i det næste årti gensplejsede poppelplanter på markedet, der er i stand til at optage kviksølv fra den jord de vokser i uden selv at blive forgiftede. Tilsvarende vil vi kunne dyrke sennepsplanter, der optager cadmium fra jorden. Jorden kan da renses ved simpel høst af planterne. Det kan lyde som vilde fremtidsdrømme. Men det er faktisk ikke så svært at forstå, hvorfor det er muligt. Allerede ved hjælp af klassisk planteforædling har vi udviklet planter, der slet ikke ligner deres forfædre. I modsætning til dyr kan planter ikke løbe væk, når det bliver for varmt, for koldt, for tørt eller for vådt. Fra det sted, hvor frøet tilfældigvis er spiret, skal de kunne vokse ved hjælp af sollys, vand, luftens kuldioxid og uorganiske salte. Samtidig skal de fra samme sted kunne forsvare sig mod angreb fra virus, bakterier, svampe og dyr. Ligeledes skal de danne kanmpstoffer, der holder skadelige insekter på afstand og duftstoffer, der tiltrækker de insekter, der er nødvendige for plantens bestøvning. Det gør planter ved at producere et stort arsenal af kampstoffer og duftstoffer, især når de bliver angrebet af sygdomme eller gnavende insekter. Mere end forskellige naturstoffer er allerede kendte selvom det kun er en lille procentdel af de plantearter der vokser på jorden der overhovedet er blevet undersøgt. Derfor er planter naturens bedste syntesekemikere og utrolig flexible. De store génprogrammer vil kombineret med den efterfølgende afklaring af de forskellige geners funktion samt viden om de biokemiske sammenhænge i planternes stofskifte, give os de redskaber, der gør det muligt at bruge planternes store fleksibilitet, bl. a. som beskrevet ovenfor. Min spådom er, at det vil være muligt at udvikle planter, hvor noget nær 20% af tørstoffet udgøres af sådanne finkemikalier eller nye biopolymerer og at planterne i de fleste tilfælde ikke vil have nogen som helst problemer med at oplagre disse forbindelser. Det er i dette perspektiv, at jeg tror, at det på konkurrencedygtige præmisser vil vise sig muligt at reducere brugen af fossile brændstoffer. Som alle andre nye teknologier bliver genteknologien mødt med sund skepsis. De første produkter på planteområdet har været prototyper uden særlig appeal til den enkelte forbruger. Når genteknologien debatteres, skal løfter om fremtidige fordele altså afvejes mod fremtidige risici og fremmanede skrækvisioner. Da genteknologien samtidig fra politisk hold er blevet tættere koblet til de multinationale industrier end den nødvendigvis er, har det været nemt at så stor tvivl om teknologiens berettigelse. Jeg har en tro på, at vi fremover kan håndtere denne teknologi på en måde, 32

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

12. Integreret produktion

12. Integreret produktion 12. Integreret produktion - den gyldne middelvej i fremtidens fødevareproduktion Birger Lindberg Møller Den gyldne middelvej Hvordan får vi en større fødevareproduktion og samtidig forbedret fødevarekvaliteten?

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Konferencen : Matematik og naturfag i verdensklasse

Konferencen : Matematik og naturfag i verdensklasse Konferencen : Matematik og naturfag i verdensklasse Sted: Projekt. Titel. Tema: Oplægsholder: Forudsætninger: De fælles emner: Model: Kommentarer: Tirsdag den 14. marts 2006 på Experimentarium i København.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-6820-00119 Ref. olk/besso/red. masch Den 28. oktober 2013 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ansøgning om godkendelse

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 MANIFEST VI VIL TEGNE ET DANMARK, SOM ET FOR- GANGSLAND PRÆGET AF MANGFOLDIGHED OG DIVERSITET I LANDSKABET SÅVEL SOM I PRODUKTIONEN VED AT: - fremme et

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere