Forord. Rapporten er opdelt i afsnit, svarende til emneblokkene i konferencens program.

Transkript

1 Forord Denne rapport er en samling af oplægsholdernes manuskripter til konferencen om Gensplejsede fødevarer - problemer og perspektiver, som blev afholdt på Christiansborg den 4. april Konferencen blev afholdt af Teknologirådet for områdets aktører, interessenter, politikere, borgere og pressen. Den aktuelle anledning for konferencen er den aftale om en tænkepause for udsætning og markedsføring af gensplejsede planter, som 5 EU-lande - herunder Danmark- indgik i juni I Danmark indgik Miljøministeren sammen med blandt andre Dansk Industri og Landbrugsrådet en lignende aftale om ikke at dyrke eller sælge genmodificeret såsæd i Danmark i hele Det danske genmoratorium skulle bruges til at diskutere genteknologien på dansk jord, men der er stadig en række uafklarede aspekter, der bør debatteres yderligere. Det er nogle af disse aspekter konferencen og dermed oplægholderenes manuskripter i denne rapport beskæftiger sig med. Rapporten er opdelt i afsnit, svarende til emneblokkene i konferencens program. Konferencen om gensplejsede fødevarer blev tilrettelagt i et samarbejde mellem Teknologirådet og en rådgivningsgruppe bestående af: Dorte Hammelev (Foreningen af Danske Biologer) Jette Kruse (Foreningen af Danske Biologer) Peter Schaarup (Skov og Naturstyrelsen) Bjarne Pedersen (Forbrugerrådet) Poul Wendel Jessen (Forbrugerrådet) Rikke Lundsgaard (Danmarks Naturfredningsforening, DN) Lene Lange (Statens Jordbundsvidenskabelige Forskningsråd, SVJF) På baggrund af disse oplæg og den efterfølgende diskussion på konferencen, udarbejder Teknologirådet et nyhedsbrev til Folketinget med forslag til temaer, der bør debatteres yderligere i den nærmeste fremtid. Nyhedsbrevet Fra Rådet til Tinget vil blive lagt ud på Teknologirådets hjemmeside Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede for samarbejdet. Teknologirådet, april 2000 Søren Gram 3

2 Program Gensplejsede fødevarer - problemer og perspektiver Tirsdag den 4. april 2000 i Fællessalen på Christiansborg Ordstyrer: Mogens Rubinstein (Danmarks Radio) Formiddagsprogram Velkomst Søren Gram, Teknologirådet Aktuel status og muligheder Politisk status. Hvad er den aktuelle politiske situation i EU og hvad kommer udviklingen til at betyde for Danmark i fremtiden? - Christian Rovsing, EU-parlamentet. Teknologisk status. Hvor fører den teknologiske udvikling os hen i et ti-årigt perspektiv? - Birger Lindberg Møller, Landbohøjskolen Spørgsmål Kaffepause Genteknologiens konsekvenser i det danske landskab Den økologiske produktion på langt sigt. Hvilke konsekvenser får genteknologien for den økologiske produktion i fremtiden? - Knud Erik Sørensen, Landsforeningen for Økologisk Jordbrug Arealfordeling: Konventionelt, økologisk og genmodificeret landbrug. Kan Danmark rumme alle tre produktionstyper? - Henrik Høegh, Landbrugsrådet Danmarks landbrug og natur i fremtiden. Hvordan vil genmodificeret produktion påvirke det danske landskab? - Lone Johnsen, Danmarks Naturfredningsforening Spørgsmål Frokost Eftermiddagsprogram 4

3 Fremtidsscenarie Biodiversitet. Hvad betyder genteknologien for biodiversiteten i Danmark? - Jan Højland, Skov og Naturstyrelsen Risiko og forsigtighedsprincippet. Hvordan skal vi forholde os til de risici som genteknologisk produktion medfører på landbrugsområdet og fødevareproduktionen? - Jan Petersen, Fødevaredirektoratet Patent- og monopolproblematikken. Hvordan kan vi forholde os til monopoltendensen og patenter på området? - Ole Plougmann, Plougmann, Vingtoft & Partners Ansvarsplacering. Hvordan vil branchen imødekomme behovet for forsikring mod uforudsete skadevirkninger og gensplejsningens effekter på landbrug og sundhed? - Henrik Nielsen, Tryg Baltica Spørgsmål Kaffepause Forbrugere og etiske aspekter Forbrugerperspektiv. Hvordan kan man forestille sig en forbrugerorienteret udvikling af gensplejsede fødevarer? - Kirsten Nielsen, Forbrugerrådet Kommunikation og risikohåndtering. Hvordan kan kommunikationsbarrieren mellem borger, eksperter, myndigheder og producenter nedbrydes? - Thomas Breck, Roskilde Universitets Center Praktisk håndtering af etiske kriterier. Hvordan kan forbrugernes etiske krav inddrages i godkendelsesprocedurer? - Peter Sandøe, Center for Bioetik og Risikovurdering Spørgsmål og afsluttende debat Afslutning 5

4 Jørn Jespersen, Formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalget Spørgepanel Jens Degett, DR, Kultur og Videnskabsredaktionen Dorrit Saietz, Aktuelt Hans Pedersen, DR, Miljømagasinet Ebbe Sønderriis, Information Karen Hjulmand, DR, Orientering Ulla Poulsen, Kristeligt Dagblad 6

5 Politisk status. Hvad er den aktuelle politiske situation i EU og hvad kommer udviklingen til at betyde for Danmark i fremtiden? Christian Rovsing, EU-parlamentet Jeg er i mit indlæg blevet bedt om at give en status over den politiske situation vedrø-rende gensplejsede fødevarer. Der bliver tale om en faktuel gennemgang, idet det netop over for mig er blevet understreget, at man ikke er interesseret i mine egne synspunkter. De efterfølgende overheads er derfor en gennemgang af den gældende lovgivning og lovgivningen fremover på området. Jeg har endvidere prøvet at orientere mig om, hvorledes afstemningen ved Europa-Parlamentets behandling i april 2000 af David Bowes betænkning om udsætning i miljøet af genmodificerede organismer vil forløbe. De indikerede afstemningsresultater er baseret på oplysninger indhentet den 3. april i Bruxelles. 7

6 8

7 9

8 10

9 11

10 12

11 13

12 14

13 15

14 16

15 17

16 18

17 19

18 20

19 21

20 22

21 23

22 24

23 Teknologisk status. Hvor fører den teknologiske udvikling os hen i et ti-årigt perspektiv? Birger Lindberg Møller, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Plantebiokemisk Laboratorium, Institut for Plantebiologi. En kommentar til hvorledes fødevareproduktionen og fødevaresituationen vil forme sig de næste par årtier må nødvendigvis tage udgangspunkt i den nuværende situation. På hvilke områder vil vi satse på forbedringer? Hvilke ulykker er det vi skal prøve at undgå? Og hvilke redskaber skal vi betjene os af, for at opnå den samlet set bedste situation i 2025? Det store antal mennesker vi nu er på Jorden er økologisk set helt abnormt. Vi forventer at blive godt flere mennesker på Jorden hver eneste dag i perioden indtil Af denne befolkningsstigning, vil 98% ske i udviklingslandene. En trediedel af denne vækst vil finde sted i blot to lande: Kina og Indien. De næste 50 år skal der derfor produceres lige så meget mad, som der hidtil er produceret, siden landbruget blev opfundet af mennesket for omkring år siden. Og det stigende behov for fødevareproduktion vil ligge i udviklingslandene. Vi har i dag mad nok til at brødføde alle Jordens 6 milliarder mennesker, men alligevel må hvert syvende menneske hver dag gå sulten i seng! 160 millioner børn under 5 år lider i dag af underernæring. Vi har altså et fordelingsproblem, hvor mangel på mad og vand forhindrer en milliard absolut fattige mennesker i at leve et værdigt liv. Et beskedent mål for os må derfor klart være at undgå, at de fattige lande kommer endnu længere bagud i forhold til os. Hvordan forventes behovene så at være år 2025? Ja, det samlede forbrug af kød i udviklingslandene er i dag tre gange så højt, som det var for 20 år siden og forventes at blive mere end fordoblet i de næste 25 år. Tilsvarende vil forbruget af vegetabilske produkter også blive fordoblet i udviklingslandene. Globalt set vil der derfor i 2025 blive spist omkring 40% mere korn og 60% mere kød i forhold til i dag. Landbrugsarealet med korn forventes kun udvidet med 20%, så der skal betragtelige udbyttestigninger til, for at denne produktion kan opnås. Selv med sådanne dramatiske produktionsstigninger, vil en indbygger i et udviklingsland i 2025 forbruge mindre end halvdelen af den mængde korn og omkring en trediedel af den mængde kød, der forbruges per indbygger i den Vestlige Verden. Og der vil så stadig være 135 millioner underernærede børn under fem år! Kød og mælk vil i forhold til kornprodukter udgøre en stadig større del af kalorieindtaget. I udviklingslandene vil en begrænset stigning i forbruget af kød og mælk forbedre ernæringssituationen, da det delvis vil kunne afhjælpe mangelen på protein og mineraler. Da majs er bedre som dyrefoder end ris og hvede, vil den øgede animalske produktion medføre, at majs i 2025 vil være den vigtigste kulturplante. Fødevareproduktionen forventes at 25

24 stige kraftigere i udviklingslandene sammenlignet med de industrialiserede lande, således at over 60% af plante- og kødproduktionen i 2025 kommer fra udviklingslandene. Alligevel vil udviklingslandene i 2025 skulle importere dobbelt så meget korn og otte gange så meget kød som i dag for at dække forsyningsbehovet. Stigende verdensmarkedspriser på landbrugsprodukter vil derfor ramme udviklingslandene hårdt. Klimaforandringer, ozonhuller, og andre naturlige fænomener har med mellemrum og i nogle tilfælde måske endog i løbet af meget korte tidsrum ændret levevilkårene på Jorden primært fordi det så ikke længere var muligt at dyrke de sædvanlige afgrødeplanter. Menneskets aktivitet kan nu også bidrage til sådanne fænomeners opståen. Hvis vi forventer, at sådanne fænomener får stor betydning i de kommende årtier, så er det nu, at de prioriteringer, der skal sikre brugbare operationelle løsninger omkring år 2025 skal på plads og finansieres. Så er det nu, vi skal intensivere udvikling af kulturplanter, der kan vokse under ændrede temperaturforhold, under påvirkning af større doser ultraviolet lys og under tørke. Hvis ikke sådanne specielle fænomener får afgørende betydning på planteproduktionen, forventes fødevarepriserne at blive nogenlunde konstante i de næste par årtier. Hvordan kan vi i den Vestlige rige del af verden hjælpe til med at nå de ovenfor beskrevne samlede produktionsmål? Eller er det en problemstilling, vi ingen egeninteresse har i, og som nok løser sig selv, hvis vi blot overlader det til udviklingslandene? Moralsk set har vi et klart ansvar. Men det er ikke de ovenstående problemstillinger og sammenhænge, der præger den danske debat om fødevarer og vores forhold til udlændinge. I stedet beskæftiger vi os med de problemer, som vi selv har med vores fødevarers kvalitet. Disse problemer er direkte afledt af, at det er muligt industrielt at fremstille billige fødevarer af lav kvalitet, og at det store befolkningsflertal i Vesten ikke ønsker at betale ret meget for mad, men hellere vil bruge pengene til noget andet. Et andet emne, der diskuteres, er at opnå en fødevareproduktion, hvor vi belaster det omgivende miljø mindst muligt. Her har økologien fået en naturlig central position. Og økologerne lover os i dag løsning på alle problemer. Samtidig har mange politikere med stor dygtighed formået at udnytte den økologiske bevægelse politisk. Det har medført, at de økologiske løsningsmodeller, der arbejdes med, i nogen grad er blevet til en kult, der, løsrevet fra de reelle problemstillinger vedrørende krav til fødevareproduktionens størrelse og reduceret miljøbelastning, snarere retter sig mod politisk bestemte mål. Et vigtigt led i en sådan strategi er at udelukke teknologier, som ikke passer med disse politiske mål. Derfor lægges brug af bekæmpelsesmidler og brug af genteknologi i dette politiske system og af disse opinionsdannere for had i en grad, der ikke har noget med virkelighedens verden at gøre og fører til et unødigt stort spild af ressourcer. Når denne propaganda for tiden har vind i sejlene skyldes det i høj grad, at der i den brede befolkning er et forståeligt ønske om, at romantikken bringes tilbage i 26

25 jordbrugserhvervet og her ses økologien som et redskab. Grundtanken er, at hvis vi forstår at udnytte naturens egen robusthed og potentiale til at løse problemerne, så får vi samtidig en natur, hvor vi i større omfang bevarer dennes egenværdi. Jeg har personlig meget stor sympati for denne tankegang. Men som tidligere nævnt er antallet af mennesker på Jorden økologisk set helt abnormt. Menneskets biologiske dominans er tilsyneladende også næsten total. Jeg kan derfor ikke se, hvorledes det på globalt niveau er muligt at føre disse principper ud i praksis uden at det medfører sult og elendighed. Påstanden om, at vi f. eks. ved at gå tilbage til de vilde forstadier til vores kulturplanter, kunne udvikle nye kulturplanter, der aldrig blev syge, blot de dyrkedes økologisk, er absurd. Naturen er benhård og ikke nødvendigvis indrettet til at bevare alle arter. Der er et evigt biologisk kapløb mellem planterne og de mikroorganismer, insekter, dyr og mennesker, der ønsker at spise dem. Mennesket har forædlet sig frem til kulturplanter, der giver et højt udbytte og som så vidt muligt ikke er giftige for os samtidig med at de er modstandsdygtige mod så mange sygdomme som muligt. Men derved bliver de også et hurtigt, lækkert måltid for mikroorganismer, insekter og dyr. Det er simpelt hen uundgåeligt. For at sikre fødevarer af bedst kvalitet og i tilstrækkelige mængder er det vigtigt i fremtiden at kombinere de bedste sider af konventionelt jordbrug, økologisk jordbrug og brugen af genteknologi. Vi skal så løbende vurdere, hvorledes vi på basis af vores værdibaserede holdninger og med produktionskravene for øje bedst tilrettelægger den samlede produktion. I Vesten skal vi påtage os at hjælpe udviklingslandene med uddannelse og oplysning inden for alle discipliner i jordbrugserhvervet og imødekomme de financielle krav, der er nødvendige for praktisk opfølgning. Vi skal undervise om økologiske driftsformer baseret på lokale sorter og organisk gødning. Men vi skal også fortælle om konventionelle produktionssystemer baseret på højtydende sorter tilpasset til de gældende klimatiske og jordbundsmæssige forhold samt om brug af kunstgødning for samlet set at opnå så god en forvaltning af jord- og vandressourcer som muligt. Det er selvfølgeligt vigtigt, at småbønderne i udviklingslandene ikke tvinges i armene på de store multinationale firmaer. Men vi taler ikke så tit om, at det er endnu vigtigere at de ikke er fuldstændig i lommen på lokale korrupte karteller og klaner. Det vigtigste er at oplyse og give dem lejlighed til efter deres eget valg at kombinere det bedste fra hvert af produktionssystemerne, også selv om det involverer brug af gensplejsede kulturplanter for at sikre f. eks. tilstrækkelig modstanddygtighed mod tørke eller saltstress. I den politiske diskussion vi har i Vesten, er det vigtigt at vi ikke tager småbønderne i udviklingslandene som gidsler. På hvilke områder kan genteknologien så komme med væsentlige bidrag inden 2025? Jeg vil her nævne syv altafgørende og konkrete områder: 1) Forøget udbytte. Dette kan opnås dels ved at maximere det genetiske potentiale af hver enkelt art, dels ved at forbedre planters sygdomsresistens og deres 27

26 evne til at modstå stresspåvirkninger f.eks. i form af tørke, kulde, varme og salt. Det kan også opnås ved f.eks. at forlænge den periode i hvilken stivelsesindlejring i kartoffel-knolde eller kornsorternes aks foregår. 2) Udvide antallet af betydende kulturplanter. Dette kan gøres ved at fjerne giftstoffer og allergener fra vilde planter og samtidig forøge udbyttet af disse, så nye plantearter kan inddrages som kulturplanter og gøre basis for fødevareforsyningen bredere. Hvis bare én af vores allervigtigste kulturplanter hvede, ris eller majs i dag ramtes af en sygdom vi ikke kan bekæmpe, vil vi have et fødevareforsynings-problem. Et udvidet antal kulturplanter vil også gavne biodiversiteten i kulturlandskabet umådeligt. 3) Kvalitetsforbedring af eksisterende kulturplanter. Dette kan bestå i øget indhold af vitaminer, mineraler eller proteiner, af proteiner med større ernæringsindhold eller i udvikling af planter der danner cancer-hæmmende stoffer. Det kan tilsvarende opnås ved at fjerne giftstoffer og allergener. 4) Reduceret brug af indsatsfaktorer (f. eks. kunstgødning og bekæmpelsesmidler). Dette kan opnås dels ved at forbedre planters evne til gennem rodhårene at optage næringssalte eller ved at få planterne til at udskille stoffer der tiltrækker kvælstoffixerende mikroorganismer. Optimeret vandbalance og forbedret sygdomsresistens vil virke i samme retning. 5) Mindre arbejdskrævende fødevareproduktion. Dette kan opnås f. eks. ved dyrkning af planter med forbedret sygdomsresistens, herbicidresistens og vandhusholdning. 6) Mindsket brug af petrokemiske produkter (olie-, naturgas- og kulbaserede produkter). Dette kan f. eks. opnås ved produktion af kostbare finkemikalier i planters mælkesaft, produktion af stivelser med nye funktionelle egenskaber samt produktion af biopolymerer med skræddersyede egenskaber i planters cellevæg. 7) Sikrere produktion af medicinske præparater. Ved at producere vacciner og væksthormoner i planter i stedet for f. eks. at isolere væksthormon fra afdøde menneskers hypofyser eller blodplasma reduceres risikoen for tilstedeværelse af smitsomme stoffer i præparaterne. Npgle præparater kan i dag ikke fremstilles i de mængder der er behov for uden brug af genteknologi. Udvikling af sådanne planter kræver kombineret brug af genteknologiske metoder og klassisk planteforædling for at sikre udvælgelse af netop de linier hvor den ønskede egenskab kommer til udtryk og ikke er ledsaget af andre uønskede karaktertræk såsom nedsat udbytte. Inden for de ovenstående områder vil der inden for de næste 20 år blandt andet ved hjælp af genteknologiske metoder blive gjort fremskridt, der langt overstiger hvad vi oplevede under den Grønne Revolution i halvfjerdserne. Er det så inden for områder, der overhovedet er vigtige for os i den vestlige verden? Her er svaret ja. Selv om vi i Vesten har rådighed over eller kan købe os til de fødevarer vi har brug 28

27 for, så har vi en direkte interesse i, at der under behørig hensyntagen til miljøet opnås et højt udbytte per arealenhed. Samlet set, er det denne udvikling af fødevareproduktionen, der skal gøre det muligt for udviklingslandene at opnå bare et beskedent løft i levestandarden. Samtidig er det den eneste mulighed for, at vi fremover kan friholde arealer, hvis opdyrkning ellers ville give miljømæssige problemer eller føre til tab af vigtige naturområder. Det er her, der opstår problemer med en udelukkende økologisk tankegang. Økologisk dyrkning af korn medfører nemlig et fald i udbyttet på 35-40%, bl.a. dokumenteret ved Landsforsøgene i Danmark. Dette forhold gør, at de økologiske dyrkningsprincipper ikke isoleret kan anvendes globalt uden at føre til sult og yderligere fattigdom. Hvis den økologiske tankegang skal vinde gehør, må den nødvendigvis kombineres med de bedste sider af konventionelt jordbrug og inddrage genteknologi. Det er tragisk, at de Vestlige lande, på trods af at de i det tyvende århundrede har gennemgået den største velstandsvækst der nogen sinde har fundet sted på Jorden, alligevel har accepteret at millioner af mennesker på Jorden stadig lever i dyb fattigdom og elendighed. Den fejl må vi undgå at gentage, når vi prøver at høste fordelene ved genteknologien. Et endnu større pres på planteproduktionen kommer der, fordi vi, i de årtier der ligger foran os, også bør satse på gradvis at erstatte brugen af fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas med fornybare ressourcer dvs plantebaserede produkter. Det var de udgangsmaterialer, vi før 1850 baserede tilværelsen på. De biologiske råmaterialer, der skal erstatte udgangsmaterialerne fra den petrokemiske industri, har imidlertid en meget mere kompleks og uensartet sammensætning. Det var jo netop en af grundene til, at den petrokemiske industri så hurtigt vandt indpas med produkter overalt. Det bliver altså en vigtigt at kunne fremstille et mere ensartet og lettere udnytteligt plantemateriale. En primitiv model er udvikling af hurtigvoksende pil, poppel og eucalyptus, der kan afbrændes i stedet for fossile brændstoffer. Hvis disse energiplanter samtidig gøres mere modstandsdygtige over for stress og sygdomme opnås en yderligere reduktion af miljøbelastningen forbundet med dyrkningen. Mere raffineret vil det imidlertid være at udvikle gensplejsede planter, der producerer mere cellulose i cellevæggen. Cellevægsnedbrydende enzymer kan også produceres i planter. På denne måde vil der være basis for en direkte produktion af alkohol. Gummitræer vil ved hjælp af gensplejsning kunne udnyttes til produktion af mange kostbare finkemikalier og enzymer, idet disse blot tappes af træet som en ekstra bestanddel af den saft (latex), der i dag tappes til brug for fremstilling af naturgummi. Planter, der producerer bionedbrydelig plastik, vil også blive udviklet. Der er allerede udviklet gensplejsede rapsplanter, hvor 8% af tørvægten udgøres af bionedbrydelig plastik. Som et kuriosum vil der tilsvarende i denne periode blive udviklet transgene bomuldsplanter, hvor denne plastik indlejres direkte i bomuldsfibrene. Dette vil give disse fibre udvidet styrke og bedre isolerende egenskaber. Disse bomuldsplanter vil også blive designet til samtidig at producere forskellige farvestoffer, der indlejres i fibrene, således at en efterfølgende kemisk farvningsproces undgås. Vi vil også se træer med en ændret opbygning af lignin, med 29

28 det formål at undgå at ligninen bindes så tæt til cellulosen. Det giver mulighed for en langt mere miljøvenlig papirproduktion end vi kender fra vore dages cellulosefabrikker. Så er der kvalitetsproblematikken. Der er bred enighed om, at frisk frugt er sundt. Opiniondannende forbrugere i Vesten ønsker i det hele taget at spise mindre forarbejdede produkter. Det kan jeg kun være enig i. Dog med den bemærkning, at 99.99% af alle de giftstoffer vi spiser, er naturligt forekommende giftstoffer i vores fødevarer, hovedsageligt fra planter. Og mange forarbejdningsprocesser har faktisk den positive side, at de fjerner naturligt forekommende giftstoffer, f. eks. allergener, der giver overfølsomhedsreaktioner. Langt de fleste planter indeholder så store mængder giftstoffer eller allergener, at de slet ikke kan bruges til menneskeføde. Hver femtende dansker er allergisk over for kiwifrugter. Selv ris, én af vore allervigtigste kulturplanter, giver mange mennesker allergi. Jordnødder kan i nogle mennesker fremkalde allergiske reaktioner med dødelig udgang. De egenskaber, der fører til den allergiske reaktion, er nu kendte. Ved hjælp af gensplejsning vil mange sådanne allergener kunne fjernes specifikt. Det betyder, at vores kulturplanter vil blive gjort mere sikre, og at planter, vi tidligere slet ikke kunne spise, fremover vil kunne inddrages som kulturplanter. I det hele taget vil der, baseret på genteknologiske analysemetoder, blive udviklet on-line kvalitetskontrol af alle fødevarer, der sælges fra alle større forretninger. Dette vil med stor sikkerhed kunne afgøre, om forbrugeren får et friskt produkt, hvad vitaminindholdet er og andre kvalitetsparametre og om produktet samtidigt er frit for sygdomfremkaldende bakterier og svampetoxiner. Den enkelte forbruger vil så også have denne viden, når det afgøres hvad der skal ned i indkøbskurven. På samme måde, som det ved hjælp af genteknologi er muligt at fjerne et bestemt giftigt indholdsstof fra en plante, er det også muligt at få udvalgte kulturplanter til at producere stoffer, der er gavnlige for vort helbred. Det kan f. eks være at få de stoffer i broccoli, hvorom vi nu ved, at de hæmmer fremkomsten af brystcancer, produceret i andre kulturplanter f. eks. kål og radiser. Det kan også være at fremstille planter med et øget indhold af vitamin A og C. Her ved årtusindskiftet får 125 millioner børn for lidt A vitamin og mellem 1 og 3 millioner børn dør hvert år på grund af A vitaminmangel. Ved brug af genteknologi er der nu udviklet ris, der fremover vil kunne være med til at afhjælpe dette problem. Al menneskelig aktivitet også dyrkning af jorden påvirker miljøet i større eller mindre grad. Det gælder om at råde bedst mulig bod på de skader, der allerede er sket og om at sørge for, at de fremtidige påvirkninger bliver så begrænsede som muligt. Det må være en hovedhjørnesten, når der træffes beslutninger vedrørende fremtidens dyrkningssystemer. I forhold til de udenlandske firmaer på forædlingsområdet, er de danske firmaer små og få. Det er vigtigt, at vi støtter disse virksomheder, således at vi selv er med til at præge den fremtidige udvikling og på tæt hold kan 30

29 følge med i hvad der foregår. Specielt rettet mod danske forhold, er det lykkedes danske virksomheder at udvikle en gensplejset foderroe, hvis dyrkning samtidig synes at være en miljømæssig gevinst. Det slår benene væk under sådanne små virksomheder, når den danske miljøminister så efter at alle krav er opfyldt, alligevel går i spidsen for at få dyrkningen forbudt. En sådan politisk holdning har det resultat, at vi fra dansk side overlader den videre udvikling af de genteknologiske metoder såvel som brugen af dem til store multinationale selskaber med sæde i udlandet. Og alle er jo netop enige om, at det er én af de negative sider ved genteknologien, at den i så stor grad er udviklet af og knyttet til de store multinationale firmaer. Dette er i modsætning til den Grønne Revolution, hvis resultater næsten udelukkende blev opnået af forskere ansat på universiteter og offentlige forskningsinstitutioner. Det er vigtigt, at vi har danske firmaer på banen og parate til at udnytte genteknologien, når de patenter, der i øjeblikket i et vist omfang sikrer de store firmaer eneret til teknologien, om få år løber ud. Ellers kommer vi i den situation, at de patenter der hjemtages på det genteknologiske område i fremtiden også kommer til at tilhøre de selv samme multinationale firmaer. Eller alternativt, at genteknologien uden nogen form for kontrol bringes i anvendelse i lande som Kina, hvor de internationale patentlove ikke håndhæves. De ovenstående betragtninger må ikke tages til udtryk for, at jeg er talsmand for, at det ikke er nødvendigt fra politisk hold at regulere brugen af genteknologien. Teknologien er så stærkt et redskab, at den kan være utrolig gavnlig såvel som meget skadelig. Det skal illustreres med følgende eksempel. Der er udviklet gensplejsede majsplanter, der ikke angribes af majsmøl fordi majsplanterne producerer et protein, kaldet Bt-toxin, der er giftigt for majsmøllets larve. Det har medført nedsat forbrug af insekticider. Når majskolberne ikke gennembores af gnavende orme, bliver det også sværere for svampe at få adgang til kernerne. Vi får altså et produkt, der samtidig typisk har et reduceret indhold af skadelige svampetoxiner. Et af problemerne her er, at landmænd i bl. a. USA meget hurtigt har taget denne teknologi til sig, således at de dyrkede arealer med denne resistensegenskab har vundet indpas i et omfang ingen for bare fem år siden havde forestillet sig. Dette er sket, fordi der ikke har været lige så effektive alternative dyrkningsstrategier til rådighed. Det vil med al sandsynlighed medføre, at majsmøllets larver udvikler resistens mod Bt-toxin tidligere end de ellers havde gjort. Den rigtige fremgangsmåde havde været at få brugen af denne ellers fremragende teknologi integreret i dyrkningssystemer, hvor der de enkelte år dyrkedes afgrøder med forskellige resistensfaktorer indbygget. Det skulle der fra politisk hold have været opstillet regelsæt om. Et sådant regelsæt havde sikret en landbrugsproduktion baseret på almindeligt godt landmandsskab og været garant for, at de store miljømæssige fordele ved den udviklede teknologi blev udnyttet fuldt. Oven i købet havde et sådant regelsæt haft den samtidige gavnlige virkning at åbne op for, at andre mindre firmaer blev givet et incitament til at udvikle lige så miljøvenlige alternative resistensmekanismer. 31

30 På miljøfronten vil vi også se udviklet gensplejsede planter, der fra rødderne udskiller stoffer, som tiltrækker mikroorganismer, der er i stand til at binde atmosfærens kvælstof. På samme måde vil vi se udvikling af gensplejsede planter, der er i stand til at udskille signalstoffer, der tiltrækker bestemte svampe, der ved deres tilstedeværelse forøger plantens evne til at optage fosfat fra jorden. På denne måde reduceres behovet for tilførsel af kvælstof og fosfat således at udvaskning af disse næringssalte reduceres og miljøbelastningen derved minimeres. Til rensning af forurenet jord er der planter under udvikling, som gennem rødderne kan optage tungmetaller. Der kommer i det næste årti gensplejsede poppelplanter på markedet, der er i stand til at optage kviksølv fra den jord de vokser i uden selv at blive forgiftede. Tilsvarende vil vi kunne dyrke sennepsplanter, der optager cadmium fra jorden. Jorden kan da renses ved simpel høst af planterne. Det kan lyde som vilde fremtidsdrømme. Men det er faktisk ikke så svært at forstå, hvorfor det er muligt. Allerede ved hjælp af klassisk planteforædling har vi udviklet planter, der slet ikke ligner deres forfædre. I modsætning til dyr kan planter ikke løbe væk, når det bliver for varmt, for koldt, for tørt eller for vådt. Fra det sted, hvor frøet tilfældigvis er spiret, skal de kunne vokse ved hjælp af sollys, vand, luftens kuldioxid og uorganiske salte. Samtidig skal de fra samme sted kunne forsvare sig mod angreb fra virus, bakterier, svampe og dyr. Ligeledes skal de danne kanmpstoffer, der holder skadelige insekter på afstand og duftstoffer, der tiltrækker de insekter, der er nødvendige for plantens bestøvning. Det gør planter ved at producere et stort arsenal af kampstoffer og duftstoffer, især når de bliver angrebet af sygdomme eller gnavende insekter. Mere end forskellige naturstoffer er allerede kendte selvom det kun er en lille procentdel af de plantearter der vokser på jorden der overhovedet er blevet undersøgt. Derfor er planter naturens bedste syntesekemikere og utrolig flexible. De store génprogrammer vil kombineret med den efterfølgende afklaring af de forskellige geners funktion samt viden om de biokemiske sammenhænge i planternes stofskifte, give os de redskaber, der gør det muligt at bruge planternes store fleksibilitet, bl. a. som beskrevet ovenfor. Min spådom er, at det vil være muligt at udvikle planter, hvor noget nær 20% af tørstoffet udgøres af sådanne finkemikalier eller nye biopolymerer og at planterne i de fleste tilfælde ikke vil have nogen som helst problemer med at oplagre disse forbindelser. Det er i dette perspektiv, at jeg tror, at det på konkurrencedygtige præmisser vil vise sig muligt at reducere brugen af fossile brændstoffer. Som alle andre nye teknologier bliver genteknologien mødt med sund skepsis. De første produkter på planteområdet har været prototyper uden særlig appeal til den enkelte forbruger. Når genteknologien debatteres, skal løfter om fremtidige fordele altså afvejes mod fremtidige risici og fremmanede skrækvisioner. Da genteknologien samtidig fra politisk hold er blevet tættere koblet til de multinationale industrier end den nødvendigvis er, har det været nemt at så stor tvivl om teknologiens berettigelse. Jeg har en tro på, at vi fremover kan håndtere denne teknologi på en måde, 32