Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget"

Transkript

1 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2008 Budget 2009 (senest indsendte budget) Budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: Overført fra forrige år ,8 Promillemidler ,2 CO 2 -midler ,0 1 Særbevilling og anden indtægt Renter ,0 Tilskud til fondsadministration ,0 I. Indtægter i alt ,8 UDGIFTER: 2 Promillemidler - fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,0-51,4 Forskning og forsøg i alt ,2-14,2 Produktudvikling i alt ,0 - Rådgivning i alt ,0-100,0 Uddannelse i alt ,0 - Sygdomsforebyggelse i alt ,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt ,0 - Dyrevelfærd i alt ,0 - Kontrol i alt ,0 - Særlige foranstaltninger ,0 - Medfinansiering af initiativer under EU prg ,8 305,1 II. Udgifter til formål i alt ,0-14,3 3 CO 2 - midler fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,0-100,0 Forskning og forsøg i alt ,0-100,0 Produktudvikling i alt ,0 - Rådgivning i alt ,0 - Uddannelse i alt ,0 - Sygdomsforebyggelse i alt ,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt ,0 - Dyrevelfærd i alt ,0 - Kontrol i alt ,0 - Særlige foranstaltninger ,0 - Medfinansiering af initiativer under EU prg ,0 - III. Udgifter til formål i alt ,0-100,0 Fondsadministration Generel fondsadministration ,0 Revisionsudgifter ,0 4 Bestyrelseshonorar IV. Administration i alt ,0 V. Udgifter i alt ,3 Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 13,34 3,62 6,40 1

2 Regnskab 2008 Budget 2009 (senest indsendte budget) Budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E 5 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Promillemidler: Grøn Plantebeskyttelse ApS ,7 0,0 Brancheudvalget for Frugt og Grønt ,0-32,3 Gartnerirådgivningen ,0 117,4 Gartneribrugets Afsætningsudvalg ,1 0,0 Århus Universitet ,1-0,5 Dansk Planteskoleejerforening ,2 77,8 Økologisk Landsforening ,8-9,7 Dansk Campignondyrkerforening ,6 0,0 Forskningsforeningen ,9-42,3 Københavns Universitet ,6 - Danske Prydplanter ,0-100,0 Væksthusgrøntsagssektoren ,0-100,0 Snitblomstsektoren ,0-100,0 VI. I alt ,0-14,3 Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere CO 2 - midler: Danske Prydplanter ,0-100,0 Gartnerirådgivningen ,0-100,0 Gartnernes fjernvarmeselskaber ,0-100,0 Gartneribrugets Afsætningsudvalg ,0 - Dansk Gartneri ,0 - VII. I alt ,0-100,0 Noter til punkterne I - V 2

3 Supplerende oplysninger - Basisbudget Beløb i 1000 kr Regnskab 2008 Budget 2009 (senest indsendte budget) Budget 2010 Specifikation af anvendt statsstøtteregel VIIl. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Promillemidler Grøn Plantebeskyttelse ApS i alt Forskning og forsøg 1. Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticidrester F Effektivitetsafprøvning af nye midler og -metoder Alternative og nye bekæmpelsesmidler og -metoder I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU programmer 2. Ny teknologi og metoder som kan erstatte eller supplere kemisk plantebeskyttelse GL 15, 2c I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Rådgivning Opt.og red. af anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Handlingsplaner pesticider I alt Rådgivning Brancheudvalget for Frugt og Grønt i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer 3.Miljøvenlig produktion GL 15, 2c Opt. kvalitet og resourceforbrug forbug/gødningsstrategier Forbedret gødskningspraksis i grøntsagsproduktionen Bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Udviklingsprogram for frugt- og grønsagserhvervet Jordbær, styring vand/gødning I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer

4 Forskning og forsøg 4. Udvikling af IPM strategier til frilandsgrønsagsdyrkning F Calcium-forbedring fasthed og revnedannelse F Miljøvenlig produktion Forbedret produktkvalitet i konv. og økologiske solbær Jordbær, styring vand/gødning Udvikling og formidling af specilaviden om frugt/grønt I alt Forskning og forsøg Rådgivning Monitering og varsling for agerugler, kålfluer og æbleviklere I alt Rådgivning Gartnerirådgivningen Forskning og forsøg 6.Det energiproducerende væksthus F Nye metoder til nedsættelse af co2 emmisionen fra væksthusgartnerierhvervet F I alt Forskning og forsøg Rådgivning Udvikl. og formidl. af specialviden vxthus & planteskole I alt Rådgivning Gartneribrugets Afsætningsudvalg i alt Afsætningsfremme 8.Markedsføringskampagne/projektkoordinator Ej statsstøtte I alt Afsætningsfremme Århus universitet Forskning og forsøg 9.Biofumigation, biologisk bekæmpelse af nematoder m.v F Varmtvandsbehandling, forbedret rodvækst,prydplanter F Plantehoteller, optimerede forhold for salgsplanter F Forbedret produktkvalitet i solbær F I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU programmer Plantehoteller, optimerede forhold for salgsplanter I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer

5 Dansk Planteskoleejerforening i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer 13.Nye miljøvenlige dyrkningsmetoder i planteskoledrift F I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Afsætningsfremme Planteskoleplanter, kvalitet og miljøfordele Markedsføringskampagne I alt Afsætningsfremme Forskning og forsøg Forbedret plantemateriale til anvendelse i by og landskab I alt Forskning og forsøg Økologisk Landsforening i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer 14.Demo af basisstoffer, lavrisikostoffer og biologiske midler til økologisk frugtproduktion GL 15, 2c Alt. Strategier i ølkologisk frugt produktion I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Rådgivning Koordinering af regler I alt Rådgivning Dansk Champignondyrkerforening Forskning og forsøg 15.Champignons effekt på sundhed og sygdomsforebyggelse F I alt Forskning og forsøg

6 Forskningsforeningen Frugt, Grønt og Kartofler i alt Afsætningsfremme 16.Videreforarbejdning af frugt og grøntsager GL 15, 2e.i.i. I alt Afsætningsfremme Københavns universitet Medfinansiering af initiativer under EU programmer 17.Sortimentsudvalg planteskoletræer GL 15, 2c I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Danske Prydplanter Afsætningsfremme Fælles kommunikationsplatform Planter for et bedre liv I alt Afsætningsfremme Medfinansiering af initiativer under EU programmer Planter for et bedre liv Predict I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Væksthusgrøntsagssektoren i alt Forskning og forsøg Optimering af væksthusgrøntsagsproduktionen I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU programmer Optimering af væksthusgrøntsagsproduktionen I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Snitblomstsektoren i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer Bedre plantebeskyttelse, optimal sprøjteteknik Gødningsstrategi snitblomster I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer

7 Beløb i 1000 kr Regnskab 2008 Budget 2009 (senest indsendte budget) Budget 2010 Specifikation af anvendt statsstøtteregel VII. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere (fortsat) CO2- midler Gartnerirådgivningen Forskning og forsøg Nedsættelse af energiforbruget I alt Forskning og forsøg Danke Prydplanter Afsætningsfremme Fælles kommunikationsplatform I alt Afsætningsfremme Forskning og forsøg Predict Prydplanteprogrammet I alt Forskning og forsøg Gartnernes fjernvarmeselskaber Forskning og forsøg Energiopsamling/lagring i fjernvarmegartnerier I alt forskning og forsøg Gartneribrugets Afsætningsudvalg i alt Afsætningsfremme Afsætningskampagne/projektkoordinator I alt Afsætningsfremme

8 Nr. 1 Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticidrester samt forbedring af arbejdsmiljøet. Projektet indeholder flg. delaktiviteter: 1. Forbedring af arbejdsmiljøet i væksthusproduktionen 2. Strategiforsøg på forsøgsstation Flakkebjerg 3. Plantebeskyttelsesmidler til økologisk produktion 4. Off label ansøgninger 5. Myndighedskontakter 6. Internationale kontakter Ad.1. En række midler i væksthusproduktionen er under mistanke for at have hormonforstyrrende effekter på medarbejdernes ufødte børn. I første fase undersøges to vækstreguleringsmidler i potteplanteproduktionen og ét middel i agurkeproduktionen. Der udarbejdes datalister over mulige midler, der udvælges erstatningsmidler til afprøvning på Flakkebjerg, og i relevante gartnerier. Ad.2. Der er planlagt en række strategiforsøg, der har til formål at finde nye midler/strategier, der kan erstatte eller supplere eksisterende midler/strategier. Der kan være tale om at finde erstatninger for midler, der pga. miljø- og sundhedsmæssige problemer er blevet forbudt eller forventes forbudt/trukket tilbage i nær fremtid. Ad.3. Der er et stort behov for, at de økologiske producenter har adgang til nødvendige plantebeskyttelsesmidler. Specielt i de flerårige kulturer som f.eks. æbler er der problemer med en række skadevoldere. Problemet med at få godkendt midler til den økologiske produktion i Danmark er, at arealerne er små, og dermed er det potentielle salg for lille til at få dækket godkendelsesudgifterne. Ad.4. På baggrund af ønsker/behov fra erhvervets sektorer og fagkonsulenterne indsamles og bearbejdes data til brug ved indsendelse af off-label ansøgninger med henblik på at få godkendt nye midler. Det drejer sig om nye midler og/eller nye anvendelsesområder, der skal erstatte og/eller supplere midler der er godkendt. Ad.5. Ved en tæt kontakt med bl.a. Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen/Fødevareinstituttet og Plantedirektoratet formidles erhvervets problemer og ønsker i relation til nye lovgivningsforslag. Det er f.eks. tilfældet ved implementeringerne af 1) den nye forordning til godkendelse af pesticider i EU, 2) regeringens Grøn Vækst og 3) EU s tematiske strategi. Ad.6. Ved kontakt med udenlandske myndigheder og deltagelse i symposier og konferencer opdateres og registreres ny viden om potentielle midler samt godkendelseskrav, som har indflydelse på og/eller kan bidrage til at opfylde projektets formål. Projektet er til gavn for hele frugt- grønt og prydplantesektoren sektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. Nr. 2 Demonstration af ny teknologi og nye metoder som kan erstatte eller supplere kemisk plantebeskyttelse. Formålet med projektet er at skabe og udbrede kendskabet til ny teknologi og nye metoder som kan erstatte eller supplere kemisk plantebeskyttelse. I projektet indgår arbejde meduv-c lys til forebyggelse af svampesygdomme. Metoden går ud på med regelmæssige mellemrum at køre uv-rør over eller i mellem planterne så svampehyferne dræbes inden de trænger ind i planten. Der er planlagt flg. demonstrationer: Frilandsgrønsager (meldug, skimmel, rust, bladpletter, patogene bakterier) Potteplanter i væksthus (meldug og gråskimmel) Planteskolekulturer (meldug, gråskimmel, bladpletter) 7

9 Herudover arbejdes med: Bekæmpelse af trips i væksthus Mekanisk vækstregulering i potteplanter i væksthus Anvendelse af feromoner til bekæmpelse af viklere (æblevikler) i kernefrugt Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Projektet anses for hørende under Rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug, dog med henvisning til gruppefritagelse nr. 1857/2006 GL art. 15, 2 c. Nr. 3 Miljøvenlig produktion. Projektet er en fortsættelse og udvidelse af et fondsfinansieret projekt, der gennemføres i Projektets aktiviteter sigter mod at nedsætte pesticidforbruget, mindske udvaskning af gødning samt medvirke til, at der kan produceres sunde fødevarer uden rester af pesticider. Der er tale om et demonstrationsprojekt, hvor aktiviteterne i væsentlighed placeres hos etablerede avlere. Resultaterne opnås gennem indhentning af viden (møder, litteraturstudier og rejser), forskning og forsøg og afprøvninger. Projektet består af 8 forskellige delprojekter/aktiviteter: 1. Kernefrugt/jordbær. Udvikle og afprøve dyrkningsstrategier, der har til formål at producere kernefrugt/jordbær uden rester af pesticider. 2. Tætplantning i surkirsebær demonstration af et nyt produktionssystem. Demonstrere et miljøvenligt dyrkningssystem der sikrer stabilt udbytte og minimerer høstomkostninger og forbruget af pesticider. 3. Demonstration af Gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler og solbær Optimere holdbarhed, smag og forebygge sygdomme ved at anvende den rette mængde af mikronæringsstoffer. 4. Havtorn, en ny bærart til dyrkning i Danmark Udvikle en erhvervsmæssig økologisk/konventionel produktion af havtorn. 5. Substratdyrkning med jordbær og hindbær som modelkultur. Demonstrere og tilpasse substratdyrkning til danske forhold. 6. Udtynding i Clara Friis pærer Afprøvning af 2 forskellige teknikker til udtynding i pærer. 7. Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen Udvikle og afprøve nye systemer til styring af vanding i frugt og grønt. 8. Øget brug af varslingssystemer i økologisk grønsagsdyrkningen Demonstrere varslingssystemer overfor kålmøl og gammaugler under økologiske forhold. På sigt skal disse metoder også overføres til konventionel produktion. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Projektet anses for hørende under Rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug, dog med henvisning til gruppefritagelse nr. 1857/2006 GL art. 15, 2 c. 8

10 Nr. 4 Udvikling af IPM strategier til frilandsgrønsagsdyrkning. Projektets formål er gennem forskning og forsøg at øge avlernes viden om alternative bekæmpelsesmetoder. Formålet er at reducere anvendelsen af pesticider mest muligt med hensyntagen til gartnernes dyrkningssikkerhed og derigennem øge muligheden for at opnå målene i pesticidplanen. Projektet er en del af et innovationsprojekt til 6 mio. kr.. Indenfor integreret plantebeskyttelse (IPM) kombineres forskellige kemiske, biologiske og kulturtekniske metoder til at bekæmpe og forebygge skadegørere i en samlet strategi. Generelt er anvendelsen af IPM i dansk planteproduktion begrænset, men i kraft af de seneste års fokus på miljø- og sundhedsproblemer har IPM fået fornyet opmærksomhed. Praktisk implementering af IPM omfatter som oftest samordning af tiltag mod en enkelt skadevoldergruppe, fx ved anvendelse af såvel biologisk som kemisk bekæmpelse overfor skadedyr eksempelvis brug af biologisk bekæmpelse mod ét skadedyr og brug af selektive, nyttedyrsskånsomme pesticider overfor andre arter af skadedyr. Gennem samarbejde på tværs af traditionelle fagdiscipliner udvikles IPM-strategier til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt i frilandsgrønsager med inddragelse af forskellige plantebeskyttelsesmetoder. Løg og salat er modelafgrøder for pesticidintensive kulturer med anvendelse især rettet mod bladlus, løgfluer, bladskimmel, gråskimmel og frø- og rodukrudt. Skadedyr: flere kommercielt tilgængelige jordlevende nyttedyr screenes mhp. vurdering af potentialet overfor løgfluer. Biologisk bekæmpelse af bladlus i salat baseres på blomsterbælter og nyttedyrsudsætninger. Sygdomme: flere kommercielt tilgængelige mikroorganismer screenes for virkning overfor salatskimmel. Mulighederne for systemisk induktion af planteforsvar overfor salatskimmel via plantegavnlige mikroorganismer undersøges. Ukrudt: plantegavnlige mikroorganismer kan fremme udplantningsplanternes robusthed overfor fysisk ukrudtsbekæmpelse, hvilket undersøges i forbindelse med behandlingstidspunkter og -intensiteter af flere fysiske metoder enkeltvis og i kombination. IPM: lovende alternativer overfor sygdomme, skadedyr og ukrudt indarbejdes i IPM-strategier, der afprøves under markforhold, hvor der testes flere niveauer af reduceret pesticidanvendelse i kombination med disse alternativer. De høstede afgrøder analyseres for pesticidrester. Projektet muliggør en realistisk praksisnær vurdering af alternative plantebeskyttelsesmetoder i frilandsgrønsager. Effektive alternativer vil relativt hurtigt kunne implementeres i praksis. Projektet er til gavn for hele grønt sektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. Nr. 5 Sødkirsebær calcium, forbedring af fasthed og mindske tendensen til revnedannelse. Baggrunden for dette projekt er, at dyrkningssikkerheden for sødkirsebær er meget lille pga. risiko for, at bærrene revner ved regnvejr op til høst. For at øge dyrkningssikkerheden er flere producenter begyndt at opsætte overdækning over plantagen. Desværre viser undersøgelser, at kirsebærrenes fasthed forringes, når de overdækkes med regntag. Fastheden er et vigtigt kvalitetsparameter og er af afgørende betydning for såvel smagsoplevelsen som for holdbarheden af bærrene. Det er kendt viden, at når calcium indbygges i cellevæggene af frugter allerede fra celledelingen, øges fastheden af frugten. Derudover er der en teori om, at tendensen til revnedannelse mindskes, når sødkirsebærerne er optimalt gødet med calcium. Derfor ønsker vi i dette forsøg at undersøge effekten af gødevanding med calcium i celledelingsperioden samt bladgødskning med calcium fra celledelings slutning og frem til høst. Forsøget anlægges på Danfrugt, Skælskør, som har tilstrækkeligt areal til at have behandlet og ubehandlet areal i samme sort og træalder. Der bladgødskes 5-6 gange med calcium fra celledeling til høst, samt gødevandes med calcium i celledelingsperioden. 9

11 Der laves løbende kontrol af bærkvalitet og ved høst undersøges fasthed og smagsforskel. Det registreres om calciumbehandlede parceller er mindre tilbøjelige til revnedannelse end ubehandlede. Projektet er til gavn for hele frugt og grønt sektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. Nr. 6 Det energiproducerende væksthus. Projektet er et forskningsprojekt, hvis mål er at nedbringe energiforbruget ved væksthusproduktion. Projektet er en medfinansiering af de 3 nedenstående projekter. Nedenstående projekter er en del af flere projekter der er igangsat indenfor væksthusområdet. Et væksthus modtager på årsbasis mere energi fra solens indstråling, end der er behov til opvarmning. Desværre falder det uens på året, således at der går en masse energi tabt i sommerperioden. Kan man udnytte en større eller mindre del af dette overskud, og kombinere det med nye teknologier og dyrkningsmetoder, vil vi kunne medvirke til et afgørende skridt i den rigtige retning, for erhvervet og for samfundet. Flere års forskning og udvikling har vist, at der kan spares meget energi ved den rette klimastyring. Udvikling af IKT værktøjer til styring af klima og energi og beregning af energibesparende alternativer vil derfor ved små investeringer i gartnerierne kunne medvirke til et betydeligt nedsat energiforbrug. Dette projekt har fokus på forskellige delområder, der samlet set, direkte og indirekte understøtter denne udvikling. I projekterne deltager både GartneriRådgivningen og AgroTech samt en lang række af partnere. Udover det faglige indhold, der har stor betydning for erhvervet, har erhvervet også en væsentlig betydning i det det samler mange partnere om at løse erhvervets store energiproblemer. Intelligent energihåndtering i væksthuse, ( ) Væksthuskoncept 2017 ( ) Væksthuset i nyt energiperspektiv arbejdstitel for nyt projekt i samarbejde med Region Syddanmark. Projektet er til gavn for hele væksthus sektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. Nr. 7 Nye metoder til nedsættelse af co2 emissionen fra væksthusgartnerierhvervet. Erhvervet har et meget ugunstigt forhold mellem energiforbrug og produktionsværdi, hvorfor det ud fra en samfundsøkonomisk og miljøøkonomisk interesse er vigtigt at nedsætte energiforbruget i væksthusgartnerierne radikalt. I et typisk gartneri med prydplanter, udgør energiudgifterne 15 til 20 % af omsætningen og i grønsagsgartneriet noget mere. Væksthuserhvervet har i mange år arbejdet på at nedsætte energiforbruget. Der er blandt andet løbende lavet aftaler med Energistyrelsen om reduktion af erhvervets energiforbrug. I forbindelse med disse aftaler er der gennem årene udført mange energibesparende aktiviteter. Disse aktiviteter har betydet, at de fleste væksthusgartnerier lever op til de krav, man kan stille til dem om et energieffektivt produktionsapparat - ud fra den teknologi der er til rådighed i dag. Udgangspunktet for projektet er, at væksthuset er en fortrinlig solfanger, hvor energitilførslen fra solen på årsbasis - er mere end dobbelt så stor som væksthusets energibehov. Hovedparten af energitilførslen ligger imidlertid i sommerperioden, mens energibehovet hovedsageligt ligger i vinterperioden. Specielt i de seneste år er energiforbruget i væksthusgartnerier nedbragt betragteligt. Indsatsen er imidlertid langt fra nok til at nedbringe energiforbruget til det økonomiske og miljømæssige attraktive niveau, som bliver nødvendigt i fremtiden. Nedsættelse af energiforbruget - og 10

12 dermed CO2 emissionen - kræver nye teknologier og dyrkningskoncepter. Disse nye teknologier udvikles i konsortiet Væksthuskoncept Projektet gennemføres som en integreret del af Væksthuskoncept 2017 konsortiet, kort beskrevet herunder: Væksthuskoncept 2017 teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion. Innovationskonsortie bevilget i Forsknings- og innovationsstyrelsen. Dette projekt er startet i efteråret Projektet løber over 4 år og foretages i samarbejde med universiteter, teknologifirmaer og 9 gartnerier. GartneriRådgivningens deltagelse i er finansieret af fondsmidler. Projektet består af følgende temaer: a. Udnyttelse af den naturlige overskudsenergi i væksthuset b. Mobile gardinanlæg. Styring af indstråling og energiforbrug c. Optimering af kunstlys i væksthuset, herunder udvikling af lysdioder til brug i væksthuse. d. Klimastyring og monitering, herunder udvikling af IKT værktøjer til beregning af energibesparelser og konsekvenser. Projektet har en samlet størrelse på 33 mil. Kr. Projektet er til gavn for hele væksthusgrøntsagssektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. Nr. 8 Markedsføringskampagne/projektkoordinator. Projektet skal sikre en koordinering og optimering af alle markedsføringsaktiviteter indenfor frugt og grønterhvervet i forbindelse med gennemførelsen af projektet Frugt og grønt - friskhed og sundhed (sæson). Det betyder en koordinering af samtlige opgaver, som gennemføres i samarbejde med et reklamebureau. Koordinatorens rolle bliver foruden at styre samarbejdet med bureauet, at sørge for en overordnet koordinering i erhvervet og med erhvervets samarbejdspartnere. Det vil sige at vedkommende skal koordinere og implementere aktiviteter og fungere som bindeled mellem interne som eksterne interessenter. Interne interessenter er alle i frugt og grønterhvervet såsom producenter, salgsselskaber, samarbejdspartnere, erfagrupper, klubber og foreninger. Og de eksterne interessenter er defineret som 6 om dagen og andre sundhedsorganisationer, Dansk Gartneri, Landbrug og Fødevarer, detailhandlen mfl.. Danskernes forbrug af frugt og grønt er stagneret i perioden , hvor der i samme periode er sket en stigning af forbruget af sukkerholdige produkter. Projektet tager udspring i udviklingsprojektet 6 om dagen, som blev afsluttet ved udgangen af Der er med EU midler gennemført et treårigt projekt i 2007 til 2009 med formålet at øge danskernes daglige indtag af frugt og grønt. En foreløbig evaluering viser, at der ikke er sket en mærkbar øgning endnu. Udvalget for frugt og grønt har derfor vedtaget at starte et nyt etårigt projekt, som ikke er medfinansieret af fællesskabsmidler og som tager udgangspunkt i de aktiviteter, som vurderes at have haft den største gennemslagskraft i det snart afsluttede projekt. Der er tale om generisk markedsføring rettet mod folkesundhed. En øgning vil medføre et større markedspotentiale for alle producenter globalt set, herunder også økologi. Det er projektkoordinatorens rolle at sørge for gennemførelsen af de overordnede fastlagte indsatsområder, koordinering til alle interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter samt formidling af programmets resultater. Projektkoordinatorens rolle vil ligeledes være at skabe og udvikle samarbejdsrelationer med detailhandlen, madskribenter, pressen mfl. således at budskaberne understøttes fra så mange sider som muligt. Det underliggende projekt handler om markedsføring af frisk frugt og grønt med særlig fokus på kvinder og børnefamilier, da kvinderne i største grad har ansvaret for hvad hele familien spiser. Alle aktiviteterne under projektet Frugt og grønt sæson, smag og sundhed tager udgangspunkt i sæsonens produkter. Hovedelementerne er udgivelse af magasinet sæson i samarbejde med så mange detailhandelskæder som muligt samt opdatering og vedligeholdelse af hjemmesiden saesonforgodsmag.dk, herunder optimering af tilstedeværelse på Internettet via google og bannerannonceringer. 11

13 Magasinet Sæson tilpasses de kæder, som er interesserede i et samarbejde med henblik på at sætte fokus på produkterne over for forbrugerne direkte på salgsstedet. Materialet skal give ny inspiration i form af opskrifter og informere om sæsonaktuelle frugt og grøntsager baseret på kerneværdierne for erhvervet og relevante sundhedsbudskaber. Hjemmesiden opdateres løbende med opskrifter, billeder af frugt og grønt, aktuelle begivenheder, som f.eks. omtale af jordbær og æblehøst, konkurrencer, udsendelse af nyhedsbreve og ugens grønne opskrift via mail og SMS.. Det vurderes, at projektet ikke er omfattet af statsstøttereglerne, da det ikke har markedsmæssige konsekvenser og derfor ikke påvirker konkurrenceforholdene. Nr. 9 Biofumigation nedmuldning af plantemateriale til biologisk bekæmpelse af nematoder og svampesygdomme i grønsagssædskifter Målet er at udvikle og tilpasse metoder til biologisk bekæmpelse af nematoder og andre sygdomsorganismer i jord, der anvendes til produktion af grønsager, især gulerødder. Ved at dyrke bestemte planter på bestemte tidspunkter i sædskiftet, der ved omsætning afgiver stoffer, der er toksiske, kan man reducere smittetrykket i jorden og derved kontrollere det. Nematoder og sædskiftesygdomme medfører dårlig udbytte, kvalitet og dårlig holdbarhed og umuliggør dyrkning af modtagelige afgrøder i meget lange perioder. Nematoder og sædskiftesygdomme er meget svære at bekæmpe og der findes ikke nogen kemiske midler tilladt i Danmark, der har en effektiv virkning på dem. Der vil blive arbejdet med modelopstillinger under kontrollerede vækstbetingelser i drivhus eller vækstkammer og med markforsøg i storskala hos samarbejdspartnere: Hos de konventionelle og de økologiske samarbejdspartnerne i projektet laves storskala forsøg med sædskifte i jord man ved er inficeret med nematoder og i jord der er stærk belastede med forskellige svampesygdomme. Projektet er til gavn for hele grøntsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. Nr. 10 Varmtvandsbehandling, forbedret rodkvalitet, prydplanter. Formålet er via varmtvandsbehandling af stiklinger at øge rodning og sideskudsdannelse og dermed væksthastighed og kvalitet af planter, som er vanskelige at formere. Formålet med varmtvandsbehandlingen er også at rationalisere og optimere produktionen af planter og skabe grundlag for rentabel produktion af planter, som hidtil har været økonomisk urentable at producere. Roddannerhormon udgår og nye vækstfremmende tiltag er nødvendige til de arter og sorter, der har svært ved at sætte rødder. Formålet er endvidere at undersøge, om sygdomstrykket kan minimeres ved at varmebehandle stiklingerne; her fokuseres i første omgang på spindemider og svampeproblemer i formeringsfasen. Projektet vil arbejde med prydplanter, som traditionelt formeres i væksthus, og udvælges i samarbejde med de involverede gartnerier og Gartnerrådgivningen. I projektet undersøges potentiale i anvendelse af varmtvandsbehandling til stiklinger for at få større og mere ensartet rodning på vanskeligt rodende arter og sorter. Gartnerierne i projektet har understreget, at udover en vanskelig rodningsproces, så er skudbrydningen for flere af disse arter og sorter forsinket eller utilstrækkelig. Derfor er det vigtigt at få undersøgt skudbrydningen som reaktion på varmtvandsbehandlingen. Samtidig klarlægges det, om en varmebehandling kan minimere sygdomstrykket af spindemider og af svampesygdomme i formeringsfasen. Det er overordentligt vigtigt for gartneriernes håndtering af processen, at varmebehandlingen kan anvendes i praksis. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan stiklingerne kan opbevares før og efter varmebehandling, uden at en positiv effekt formindskes. Varmtvandsbehandlingen justeres ud fra resultaterne i 2009 med hensyn til temperatur og længde af behandling, samt hvilken del af planten, der skal varmebehandles. Der udpeges flere sorter og arter i samarbejde med gartnerierne for at fastslå, hvor generelt varmebehandlingen kan bruges til vanskeligt rodende arter og sorter. Effekten af varmebehandlingen på skudbrydning undersøges. Effekt af en kortvarig høj temperatur på bekæmpelse af spindemider undersøges i nogle få arter. Virkning af et afspændingsmiddel tilført til varmtvandsbehandlingen undersøges. Stiklingerne stikkes i væksthus under de forhold, som er optimale for arten og sorten. Stiklingernes overlevelse, roddannelse og skudbrydning registreres. Varmebehandlede stiklinger leveres til gartnerierne i mindre målestok til viderekultur, hvor planternes vækst og kvalitet følges. 12

14 Projektet er til gavn for hele prydplantesektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. Nr. 11 Plantehoteller, optimerede forhold for salgsplanter. Det overordnede mål er at opnå yderligere viden om hvordan lagerforholdene for salgsklare og næsten salgsklare prydplanter kan optimeres for at opretholde den bedst mulige kvalitet og holdbarhed til gavn for producenterne, distributionsleddet og forbrugeren. Optimerede lagerforhold gør det muligt for prydplanteproducenter at opbevare salgsklare og næsten salgsklare prydplanter i en kortere periode, før de transporteres væk fra virksomheden og vil dermed øge deres fleksibilitet ved svingende afsætning og give mulighed for at oparbejde en øget kapacitet i forbindelse med f.eks. mærkedage. I projektet undersøges mulighederne for at bruge kontrolleret atmosfære til at forlænge lagerperioden. I nogle situationer kan det være fordelagtigt for producenter af potteplanter og udplantningsplanter at have mulighed for at opbevare salgsplanter på lager, som en slags buffer, før de transporteres væk fra virksomheden. Mulighed for lagring kan være med til at afhjælpe situationer med vigende afsætning hvor producenterne risikerer at måtte sælge til en lav pris, sælge planter med nedsat kvalitet (for mange blomster) eller i sidste ende at måtte smide planterne ud. Lagring uden tab af salgskvalitet og holdbarhed åbner også mulighed for en bevist merproduktion op til mærkedage og bedre mulighed for at overholde aftaler om levering på bestemte datoer uafhængigt af vejret. Lagring øger fleksibiliteten hos producenten og giver mulighed for øget indtjening. I første omgang fokuseres på køleopbevaring hos producenterne, men resultaterne vil fremadrettet også have stor relevans for optimering af forholdene under transport af prydplanter. Projektet er til gavn for hele prydplantesektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. Nr. 12 Forbedret produktkvalitet i solbær. Formålet med projektet er, at få et forbedret høstprodukt af danske solbær, at klarlægge de udvalgte sorters og selektioners udbyttepotentiale, at undersøge solbærsaftens indhold af naturlige antioxidanter, samt sukker og syre samt at formidle denne viden til nuværende og potentielle solbæravlere. I en forsøgsmæssig plantning af 59 solbærsorter, som har et potentiale i produktion og som er hjemtaget fra forædlere i udlandet, registreres udbytte, høstkvalitet, buskenes robusthed og indre bærkvalitet. Data formidles mundtligt og skriftligt til nuværende og potentielle solbæravlere. Det er vigtigt, at sorterne er egnede til en moderne produktion, hvor der høstes med maskine. Buskene skal have en form, som er egnet til maskinhøst, og buskene skal fysisk kunne klare den ret voldsomme behandling maskinen giver buskene. Desuden kræves en ensartet modning af bærrene, og at bærrene rent fysisk skal kunne rystes af grenene. Ensartet modning er også vigtigt for at kunne producere et homogent veludviklet produkt af modne ensfarvede mørke bær. Dette er afgørende for produktion af et optimalt produkt. Buskene skal have et udbytte, som ligger på ca. 8 tons per ha i gennemsnit over år, før de er rentable at anbefale til dyrkning. Solbær har et højt indhold af antioxidanter, farve (anthocyaniner), C-vitamin og andre sundheds-fremmende stoffer. Dette betyder, at indtagelse af solbær og solbærsaft er meget sundt for mennesker. Det er vigtigt, at sorter anbefalet til dyrkning har fået identificeret alle disse egenskaber, idet disse sortsegenskaber er de vigtigste resurser for at skabe det bedste produkt. Projektet er til gavn for hele frugt- og bærsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 13

15 Nr. 13 Nye miljøvenlige dyrkningsmetoder i planteskoledrift. Baggrunden for dette projekt er, at det vurderes at der fra andre jordbrugserhverv og forskning er fremkommet en række muligheder for at inddrage ny viden i planteskoledriften på områder som startgødskning, bestemmelse af vandingsbehov og biologisk bekæmpelse af skadedyr på friland. Projektet består af 4 delprojekter. 1. Biologisk bekæmpelse af skadedyr i containerkulturer på friland Erfaringer med at anvende biologisk bekæmpelse af skadedyr på containerkulturer som flyttes fra hus til friland er begrænset. Når der bruges nyttedyr til bekæmpelse af skadedyr har mikroklimaet en stor betydning for en god etablering i kulturen. I dette delprojekt vil fokus være på vandingsteknikkens betydning for etablering af nyttedyr i kulturerne. Der udsættes nyttedyr i kulturer der drypvandes og i kulturer der vandes ved hjælp af sprinklere. Kulturerne undersøges for skadedyr og der udsættes løbende nyttedyr i forhold til observerede skadedyr. Mikroklimaet tæt på planterne vil blive fulgt, udviklingen af både skade- og nyttedyr vil blive vurderet i forhold til det aktuelle klima. Herved opnås nyttige oplysninger om mikroklimaets betydning for en effektiv bekæmpelse med biologiske produkter. 2. Anvendelse af forskellige materialer til bekæmpelse af ukrudt i containerkulturer Dyrkningsmediets sammensætning er af afgørende betydning for vandindholdet i potten og dermed udvaskningen af næringsstoffer samt hvor meget ukrudt der etablere sig. Fokus i dette delprojekt er at demonstrere forskellige dyrkningsmediers egnethed til kulturer der overvintre på friland. Der afprøves forskellige dyrkningsmedier hvor andelen af spagnum er erstattet af f.eks. kokosfibre, kompost (professionel have og parkmateriale samt grønt husholdningsaffald) samt træbaseret materiale (komposteret bark, træ fibre, træ spåner m.m.). For at producenterne kommer til at anvende dækmateriale, afhænger udover effekten, at det er nemt at placere i potten samt af prisen. Derfor vil der blive pottet småplanter i forskellige dyrkningsmedier som øverst dækkes med forskellige dækmateriale. Forskellige materialer og metoder til vinterdækning afprøves. Nogle planter lægges ned og opbevares med net, andre dækkes med f.eks. Mypex, fiberdug eller net. Dyrkningsmediets struktur vurderes gennem dyrkningssæsonen. 3. Nye miljøvenlige dyrkningsmetoder i planteskoledrift Delprojekt: Optimering af vandingsstrategier Der afprøves 2 nye produkter der kan placeres i markjord og her bruges til at bestemme jordens vandindhold i flere dybder i dyrkningslaget. Afprøvningerne gennemføres i 2 planteskoler der har forskellige jordtyper men ens kulturer. Det er hensigten at vurdere om disse nye teknologier kan give et bedre beslutningsgrundlag for rettidig vandingsindsats i forhold til jordtype og kultur. Det forventes at der herved kan ske et kvalitetsløft samtidig med en reduktion i vandressourcer og strømforbrug. 4. Startgødskning Det er formålet at afprøve teknikker for placering af startgødskning i forbindelse med såning af planteskolekulturer. Erfaringer fra grønsagskulturer viser at med en velplaceret startgødning med et passende niveau af fosforgødning, så vil man kunne sikre en vigtig forsyning i etableringsfasen og hermed opnå en forøget tilvækst gennem hele sæsonen. Der vil blive afprøvet to placeringsteknologier med varierende afstande under og ved siden af sårillen. Samtidig vil der blive afprøvet to forskellige gødninger i to doseringer. Det forventes at en optimering af gødskningen fra starten af kulturen vil kunne bidrage til et samlet bedre gødningsregnskab for kulturen. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Projektet er til gavn for hele prydplantesektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. Nr. 14 Demonstration af basisstoffer, lavrisikostoffer og biologiske midler til økologisk frugtproduktion. Ideen bag projektet er at demonstrere effekten af basisstoffer, lavrisikostoffer og biologiske midler, som forventes at blive godkendt til brug i økologisk produktion i nærmeste fremtid. 14

16 Økologisk frugtavl i Danmark har hårdt brug for at få adgang til nogle hjælpe- og basisstoffer, der kan være med til at skabe en større dyrkningssikkerhed for de økologiske frugtavlere. De økologiske frugtavleres største udfordring er, at dyrkningssikkerheden er for lille, samt at der er ulige konkurrencevilkår. De konventionelle avlere vil også have stor gavn af de demonstrationer, der gennemføres, da der indenfor den konventionelle branche er meget stor interesse for at minimere forbruget af pesticider samt at undgå forekomsten af pesticidrester i frugten. Derfor arbejder den konventionelle branche med sprøjtestrategier, hvor de anvender almindelige pesticider indtil efter blomstring og derefter undgår at sprøjte med de midler, der giver rester. Dvs. disse hjælpe- og basisstoffer og biologiske midler, som skal demonstreres i projektet, vil være brugbare for de konventionelle avlere i den periode, hvor de ikke sprøjter med andre midler. I projektet ønskes følgende demonstreret og faprøvet: Paraffinolie Kalisæbe eller insektsæbe Boniprotect mod lagersygdomme Spruzit ECO koncentrat Kaliumbicarbonat Capex, virus mod frugtskrælvikler Enzicur mod meldug For at midlerne kan anvendes i økologisk frugtproduktion i Danmark kræves det, at midlet er lovliggjort i forhold til 2 lovsæt. Midlet skal både være godkendt i forhold til økologiforordningen og i forhold til miljølovgivningen. Som opstart på projektet ansøges forsøgstilladelse hos Miljøstyrelsen. Normalt giver Miljøstyrelsen forsøgstilladelser til at afprøve midler på nærmere definerede betingelser. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Projektet anses for hørende under Rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug, dog med henvisning til gruppefritagelse nr. 1857/2006 GL art. 15, 2c. Nr. 15 Champignons effekt på sundhed og sygdomsforebyggelse. Projektet er en fortsættelse og udbygning af det lignende 2 årige projekt fra Formålet med projektet er at fortsætte arbejdet med at samle viden i form af forskningsresultater omkring champignons positive egenskaber som fødevare i forhold til sundhed og forebyggelse af en række sygdomme. Dette gøres ved deltagelse i en international Videnindsamling kaldet Mushrooms and Health Global Initiative. Den indsamlede viden formidles til danske medier. Erfaringer fra aktiviteterne i 2009 viste, at vi herved kommer betydeligt længere end ved en isoleret undersøgelse i Danmark. Desuden søges om medfinansiering til et forskningsprojekt, der bevilgedes under Innovationsloven pr. 16. jan til udvikling af kommercielt brugbare løsninger for produktion af champignon med naturligt forhøjet D-vitaminindhold vha. UV-B belysning. Formålet er her at afprøve muligheden for at forhøje D- vitaminindholdet i champignon og finde en praktisk måde at gennemføre dette på. En række udenlandske undersøgelser indikerer, at champignon har en række positive indholdsmæssige egenskaber som fødevare, f.eks. værdifuld fiberstruktur, relativt højt indhold af selenium og kalium, samt flere vitaminer og komplekse organiske forbindelser. Disse egenskaber gør, at en række sundheds- og livsstilsproblemer potentielt kan påvirkes positivt ved at spise champignon. I England, USA og Australien er man i starten af 2008 gået i gang med at indsamle og strukturere ældre samt nye forskningsresultater, der foreligger omkring champignon i et projekt kaldet The Mushrooms and Health Global Initiative. Ved at tilslutte sig dette arbejde har vi i 2009 kunnet komme langt i forhold til den danske viden opbygning og formidling i form af desk-research og formidling (se vedlagte bilag A over nyhedshistorier til dato). I dette projekt søges således om en videreførelse af aktiviteterne fra 2009 med indsamling og 15

17 formidling af forskningsbaseret viden om sundhed af champignon, i tilknytning til The Mushrooms and Health Global Initiative. Dansk Champignondyrkerforening igangsatte forskningsforsøg i 2009 i samarbejde med Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, der bygger videre på den udenlandske forskning. Forskningsforsøgene udføres ved opsætning af UV-B belysning i kommercielle produktionsanlæg, hvor der i modsætning til hidtidige udenlandske undersøgelser, belyses under produktionen og ikke som en postharvest behandling. Derfor søges der i dette projekt om medfinansiering til det 2 årige forskningsprojekt, der er bevilget under Innovationsloven pr. 16. jan til udvikling af kommercielt brugbare løsninger for produktion af champignon med naturligt forhøjet D-vitaminindhold vha. UV-B belysning. Indholdet kan deles i følgende elementer: a. Den internationale Videnindsamling følges fortsat gennem modtagelse af magasinet Mushrooms and Health Global Initiative Bulletin med review af den internationale forskning. Arbejdet diskuteres og besluttes anvendt i punkt b) og c) ved styregruppemøder 4 gange årligt med repræsentation af Dansk Champignondyrkerforening, Århus Universitet og Dansk Gartneri. b. Der fortages en desk-research, og der udarbejdes en rapport/konklusion på den viden, vi har i dag. Samtidigt lægges der op til yderligere indsatsområder. Under dette punkt forventes der rejseaktivitet, enten ved at besøge de mest relevante forskningsinstitutioner eller ved at invitere nøglepersoner på området til Danmark. c. Resultatet formidles som i 2009 med artikler i danske magasiner, dagspressen og internettet. Projektet er til gavn for hele grønt sektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelser for forskning og udvikling og innovation og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. Nr. 16 Videreforarbejdning af frugt og grøntsager. Projektets overordnede formål er at fremme afsætningen, samt forbruget af forarbejdede frugt-, bær- og grøntsagsprodukter. Projektets to delprojekter har konkret til formål at Formidle bærs sundhedsegenskaber fra nydelse til nødvendighed Generere forbrugervenlig viden om kulinarisk optimale tilberedningsmetoder af forarbejdede grøntsager (rodfrugter), med henblik på øget afsætning og forbrug Der vil blive sat fokus på, at bær er fyldt med sunde indholdsstoffer og er dyrket med sund fornuft. Med afsæt i kompetencer, erfaringer og netværk fra tidligere projekter vil indsatspunkterne danne rammer for de nedenfor beskrevne projekter. Delprojektet skal sætte fokus på den høje kvalitet i bær, både som en høj spisekvalitet, og som ved indtagelse giver en række sundhedsfremmende stoffer til gavn for helbredet. Disse egenskaber skal formidles til forbrugerne, således at forbruget af producerede højkvalitetsprodukter forankres hos forbrugeren, og afsætningen fremmes for bærprodukter. Der gennemføres følgende aktiviteter i delprojektet: 1. Bærbranchen ønsker at lave en stærk kommunikationsindsats på Internettet omkring formidling af bærs sundhedsegenskaber. For mange mennesker er Internettet den centrale vidensformidler og derfor gælder det om at udarbejde en solid og gennemarbejdet mængde viden til dette medie. Udgangspunktet for kommunikationen er hjemmesiden 16

18 Hjemmesiden bruges som centralt samlingspunkt for artikler, forskning m.v. som har med bær og sundhed at gøre og til at skabe overblik over forarbejdningsvirksomheder. Hjemmesiden er det eneste centrale samlingspunkt for viden om bærs sundhedsegenskaber på Internettet og derfor er det vigtigt, at denne udbygges yderligere så den bliver endnu mere brugerorienteret og venlig og indeholder endnu mere viden om bærs sundhedsegenskaber. Hjemmesiden skal desuden skabe inspiration for virksomheder, ved at formidle viden om bærprodukter, internationale trends, markedsføring og muligheder for at bruge bær i andre produkter end de mest kendte. Kommunikationsindsatsen sigter også på at blive synlig på sociale netværkssites, såsom Facebook, Youtube og Twitter, samt blogs. På disse netværk er det muligt at få brugerne i tale, da det er brugerne, der genererer indholdet. For eksempel ved at sende link til en artikel om bærs sundhed til venner, som så sender videre osv. 2. Hjemmesiden udbygges med separate sektioner for henholdsvis solbær og kirsebær, hvorved det bliver nemmere og mere overskueligt for brugerne, at få målrettet information om de to bærarter. Informationen om de to bærarter skal ved samme lejlighed udbygges betragteligt. På sigt er tanken, at der også skal laves individuelle sider for andre bærarter. 3. Innovation og udvikling af nye produkter er en af de væsentligste nøgler til et øget forbrug. Der skal planlægges og afholdes en innovationsworkshop. Workshoppen skal indeholde følgende: oplysende inspirationsindlæg om bær og generelle trends oplysende inspirationsindlæg om tankesæt og metoder, der gør idégenerering mulig for alle 24-timers innovationsworkshop, hvor deltagerne kommer med input og nye idéer Deltagere i innovationsworkshoppen er bæravlere, forbrugere, dagligvarehandlen, Landbrug & Fødevarer m.m. 4. Bistå med planlægning af events og udarbejdelse af PR, fx i forbindelse med blomstring, høst og ved offentliggørelse af spændende forskning Projektet anses for hørende under Rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug, dog med henvisning til gruppefritagelse nr. 1857/2006 GL art. 15, 2e.i.i. Nr. 17 Sortimentsudvalg planteskoletræer. Formålet er at styrke produktionen og afsætningen af allétræer herunder via større afsætningssikkerhed at forbedre de produktionsmæssige vilkår. Dette formål søges indirekte opnået via en koordineret og styret indsats i alle led for at opkvalificere anvendelsen af træer i landskabsarkitektoniske anlæg, herunder valg, projektering, plantning og drift af træer, med henblik på en stærkere samfundsmæssig placering af træer. Produktionen af planteskoletræer er en langsigtet satsning, hvor der kan gå lang tid (ofte år) fra beslutning om produktion til salg af de færdige træer. Den forventede afsætning af produkterne kan derfor svigte, hvis der har været satset forkert eller hvis der er opstået modeluner eller andet der har betydning for størrelses-, arts- og sortsvalget, eller for afsætningen generelt. Grundlæggende er problemstillingen at udbuddet synkront skal passe med efterspørgslen, således at der set med producentens øje kan skaffes afsætning af produkterne i passende mængder og til passende tid. Med kundens øje (herunder især projekterende landskabsarkitekter) skal leverandøren med kort varsel kunne levere de forventede træer, i den ønskede størrelse og ofte i store mængder. Leverandørernes kataloger med angivelse af størrelser og priser, og herunder differentierede priser ved køb af mange, giver indtryk af, at der rent fysisk er de pågældende træer i de anførte størrelser og mængder på lager. Dette er sædvanligvis ikke tilfældet men er mere en indikation af et prisniveau for den pågældende art og sort. Det er ikke umiddelbart forståeligt for planteskolernes kunder, herunder projekterende landskabsarkitekter at de ikke kan besigtige og udvælge de ønskede træer. 17

19 Der nedsættes et sortimentsudvalg bestående af repræsentanter fra såvel producent- som aftagersiden. Udvalget skal skabe opmærksomhed og forståelse af problemstillingen og fastlægge et primært og sekundært sortiment. Projektleder og projektmedarbejder varetager alle opgaver i forbindelse med projektets gennemførelse herunder skrive- og formidlingsopgaver, hvilket udgør projektets udgifter. Projektet anses for hørende under Rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug, dog med henvisning til gruppefritagelse nr. 1857/2006 GL art. 15, 2c. 18

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2009 Budget 2010 (senest indsendte budget) Budget 2011 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2011 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2011 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2010 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2010 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C- B)/B Note A B C D

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 (senest indsendte budget) Budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med

Læs mere

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget 1. Baggrunden Der er i erhvervet et ønske om at optimere og reducere anvendelsen af gødning,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Regnskab

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Regnskab - Regnskab Beløb i 1.000 kr. Senest godkendte budget 2008 Regnskab 2008 Relativ fordeling af B i % Afvigelse (B-A/A) *100% Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 1.083 1.923 77,6 Promillemidler

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløn i 1000 kr. Regnskab 2008 Budget 2009 (senest indsendte budget) Budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C- B)/B Note A B C D

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 (senest indsendte budget) Budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. Promilleafgiftsfonde

Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. Promilleafgiftsfonde Direktoratet for FødevareErhverv Juridisk enhed Revideret juni 2007 Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. I vejledningen gennemgås nogle af de punkter

Læs mere

Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012

Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Projektets titel 1. Optimering af dyrkningssikkerhed i økologisk kernefrugt Tilskudsmodtager GartneriRådgivningen A/S

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske

Læs mere

Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse

Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2011 til december 2011. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 203.000 kr. Heraf 50 % finansieret

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %.

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for projekttilskud, virksomhed / helh Kategori: Producentorganisationer Dato: 10. juli 2012 Miljøpositivliste

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Mere ukrudt på banen Uge 45 11. November 2010

Mere ukrudt på banen Uge 45 11. November 2010 Mere ukrudt på banen AGENDA Golf s ressourceforbrug Hvilke regler påvirkes vi af? Pause/konkurrence Konsekvensen og mulige løsninger Uddannelse Miljø og golf på dagsordenen også i 2011 Pesticidaftalen

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2009 Budget 2010 (senest indsendte budget) Budget 2011 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B

Læs mere

Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark

Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Indhold Stor respekt for en bred, men også koncentreret

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN

REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2010 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2010 for Produktionsafgiftsfonden for frugt

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Afsluttende rapport Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å02-01123 Projektperioden:

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer August 2014 (Version 3.0) Kolofon Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Vilde planter som fødevarer - Fra vision til hverdag Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Plantedyrkning i Norden en klimatisk udfordring Vi har fået en gave fra den nordiske natur Nordisk særpræg - en gave

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.

Læs mere

Der er ikke søgt om dispensation til pesticidanvendelse på konkrete baner, men der peges på, at der er et generelt problem med ukrudt på banerne.

Der er ikke søgt om dispensation til pesticidanvendelse på konkrete baner, men der peges på, at der er et generelt problem med ukrudt på banerne. Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har modtaget en henvendelse fra tre fodboldklubber, der tilkendegiver, at der efter deres vurdering er behov for at bekæmpe ukrudt på kommunens

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER

REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2014 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2014 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres,

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 2101-D-1-00581 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Produktionsgartner. Hvordan starter du? Du kan starte på uddannelsen på 3 forskellige måder, enten skolevejen, praktikvejen eller ny mesterlære.

Produktionsgartner. Hvordan starter du? Du kan starte på uddannelsen på 3 forskellige måder, enten skolevejen, praktikvejen eller ny mesterlære. Produktionsgartner [ Planteskolegartnerassistent ] [ Produktionsgartner med speciale planteskolegartner, produktion ] [ Produktionsgartner med speciale planteskolegartner, handel ] Produktionsgartner På

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Temarapport. Danske gartneriers markedsføring 2009. Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S

Temarapport. Danske gartneriers markedsføring 2009. Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S Temarapport Danske gartneriers markedsføring 2009 Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemformulering... 1 1.3. Metode... 2 1.4

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 3663-D-09-00373 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere