Værktøjskasse for bæredygtig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskasse for bæredygtig"

Transkript

1 Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis Del B Vejledning for tur- og rejsearrangører Sag A J.nr. værktøjskasse02 Udarb. KKH/ Kari Angermo Birkely Udg. 3 Kontrol INS/ Kari Angermo Birkely Dato 31. marts 2003 Godk. SGH RAMBØLL TEKNIKERBYEN 31 DK-2830 VIRUM TEL FAX

2 Indholdsfortegnelse 1. SYSTEM I EGET MILJØARBEJDE 1 2. TURISMEN OG LOKALSAMFUNDET Samarbejd med lokalsamfundet Naturture og lokalsamfund At fremme en bæredygtig udvikling 5 3. STIL MILJØKRAV TIL (UNDER) LEVERANDØRER Valg af flyselskab Overnatning i hotel/vandrehjem eller lignende 7 4. SALG AF HUSFLID OG ANDEN SOUVENIR 9 5. KRAV OM KVALITET Krav til sikkerheden 10 MILJØHENSYN VED FÆRDSEL OG OPHOLD I NATUREN GENERELT OM VEGETATION OG JORD Jordens tekstur Vandindholdet i jorden Tykkelsen af tørvelaget Skrånende terræn Plukning af planter og bær GENERELT OM DYRELIV Fugle Hav- og landpattedyr FORHOLDSREGLER VED MOTORISERET FÆRDSEL Snescooterture Kørsel med bil og tilsvarende i terrænet Motorbåd, jolle og gummibåd med motor Sightseeing med fly eller helikopter FORHOLDSREGLER VED IKKE MOTORISERET FÆRDSEL Vandring og ski Fjeld- og bræklatring Hundeslædeture Heste ture Kano, kajak samt jolle og gummibåd uden motor Ved kørsel med mountainbike GENERELT OM MILJØHENSYN VED OPHOLD I NATUREN Overnatning i naturen/lejrplads Lystfiskeri Trofæ- og anden jagt Kulturminder Forskning 23 Vejledning for tur- og rejsearrangører I

3 1. System i eget miljøarbejde Tur- og rejsearrangørernes arbejde i Arktis giver direkte og indirekte miljøpåvirkninger. De direkte sker eksempelvis gennem drift af et turistkontor med det papirforbrug, varmeforbrug, elforbrug, affaldsproduktion, transport mv. De indirekte miljøpåvirkninger sker bl.a. gennem de miljøpåvirkninger, gæsterne giver, eksempelvis belastning af den natur (de biotoper), man besøger, transporten til og fra destinationen, stedet gæsterne overnatter i, med videre. I denne vejlednings anden del Miljøhensyn ved færdsel og ophold i naturen er der gennemgået, hvad man kan gøre for at reducere påvirkningerne fra turisternes færdsel i naturen, hvilket umiddelbart er den vigtigste opgave. Det er dog også vigtigt at få styr på egen virksomheds og underleverandørernes direkte miljøpåvirkninger, fordi de er en del af den samlede påvirkning. Samtidig kan de have meget stor betydning for medarbejdernes og gæsternes samlede holdning til miljøarbejdet og for virksomhedens samlede image. Det er derfor vigtigt at have styr på sine miljøpåvirkninger store som små indirekte som direkte. Derfor anbefales det at: Etablere miljøledelsessystem i prioriteret rækkefølge: miljøcertificeret miljøledelsessystem (efter international standard eller forordning, hvor der sker ekstern kontrol af systemet) formaliseret miljøledelsessystem (miljøledelsessystem uden ekstern kontrol af system, men efter retningslinier i international standard eller forordning) o Start evt. med at kortlægge miljøpåvirkningerne fra virksomhedens aktiviteter o Udvikl herefter en miljøpolitik o Opstil miljømålsætninger og mål for virksomheden o Udarbejd miljøhandlingsplan og revider denne løbende o Informer gæsterne om miljøarbejdet o Iværksæt aktiviteter der kan reducere eget ressourceforbrug (vand, el, varme) o Iværksæt aktiviteter der kan reducere egen og gæsternes affaldsproduktion Eksempel Affald Valget af hvilke produkter og mængden af disse, som turoperatøren og turisterne forbruger har betydning for miljøet. De store afstande i de arktiske egne gør det vanskeligt og ikke altid miljømæssigt forsvarligt at sende det producerede affald væk til behandling andre steder, og der er ikke nok mennesker samlet til at gøre genanvendelse af affaldet rentabelt. Det er derfor vigtigt, at mængden af produceret affald minimeres mest muligt. Vejledning for tur- og rejsearrangører 1

4 Vælg nedbrydelige eller genbrugelige produkter i minimal indpakning ligegyldigt om du køber produkterne i Arktis eller ej. Tag altid affaldet, der produceres i naturen, med dig hjem. Sorter affald i så mange fraktioner, som lokalsamfundet kan håndtere, og tag selv initiativer i forhold til myndigheder og lokalsamfundet for at få indført bedre affaldshåndtering. Vejledning for tur- og rejsearrangører 2

5 2. Turismen og lokalsamfundet Turister, som kommer til Arktis, ønsker oftest at opleve den arktiske natur og den kultur, der lokalt er knyttet hertil. Derfor er turismen også en uadskillelig del af det lokalsamfund, som den tager udgangspunkt i eller fungerer i. Læs meget mere om det i Værktøjskassens introduktion og i Del A Vejledning til lokalsamfund. Noget af det karakteristiske ved Arktis er, at befolkningen er meget lille i forhold til det store areal, de råder over. Oftest er der langt mellem bosætningerne, og sammenlignet med andre steder i verden bor befolkningen i meget små byer, hvis de ikke bor i bygder med nogle få hundrede indbyggere eller færre. I de fleste tilfælde er de små arktiske by- og bygdesamfund primært økonomisk afhængige af et enkelt (eller ganske få) erhverv som eksempelvis fiskeri, fangst (jagt), fåre- eller renhold, minedrift eller tilsvarende, i nogle tilfælde suppeleret med forarbejdning af lokale råvarer. Den lokale kultur, som turisterne ønsker at opleve, er uløseligt knyttet til den økonomi, lokalsamfundet er afhængig af. Denne monoøkonomi eller i bedste fald afhængighed af få naturgivne ressourcer gør samfundene meget sårbare over for udsving som eksempelvis nedgang i fiskebestand, svingende verdensmarkedspriser m.v.. Der skal ikke stor tilbagegang for lokalsamfundets vigtigste indtægtskilder, før det resulterer i egentlig økonomisk krise, der kan medføre en gradvis eller hurtigere fraflytning mod større bysamfund eller helt ud af det arktiske område. Affolkningen kan bringe et lokalsamfund ind i en negativ selvforstærkende spiral, der kan være en trussel mod samfundets og dermed kulturens overlevelse. Det er derfor vigtigt, at de små arktiske samfunds økonomiske grundlag bredes ud til at omfatte flere indtægtskilder, hvis deres overlevelse skal sikres på længere sigt. Det er i det lys, man skal se sig selv som del af turistbranchen. På den ene side kan man være med til at sikre lokalsamfundets økonomiske overlevelse, hvis man sikrer sig, at de penge, turisterne bruger, bliver i lokalsamfundet. På den anden side kan man ved uagtsom adfærd være med til at ødelægge den natur, der er samfundets eksistensberettigelse. Eller man kan indirekte komme til at skubbe til den kultur, der er knyttet til natur og erhverv. Hvis turismen bliver den primære indtægtskilde for lokalsamfundet, forsvinder kulturen og det, turisterne ønsker at opleve, og destinationen mister hurtigt sin attraktion. Uden fangere ingen små fangerbygder i Grønland, og uden rensdyrhold ingen samekultur i Norge, Sverige og Finland. Det er derfor vigtigt, at turismen udvikles hånd i hånd med de traditionelle erhverv og kulturen i lokalsamfundet. Samtidig kan turismen være med til at sikre en positiv udvikling i lokalsamfundet, så eksempelvis de levende ressourcer udnyttes Vejledning for tur- og rejsearrangører 3

6 på en bæredygtig måde, fordi fangerne får mulighed for at supplere deres indtægter gennem turismen og dermed bliver mindre afhængige af fangst. 2.1 Samarbejd med lokalsamfundet Rejsearrangører og turoperatører, der ikke er baseret i Arktis, fører en væsentlig del af indtjeningen fra turister væk fra de arktiske egne tilbage til det land, de er baseret i. På den måde kan de siges ikke at være bæredygtige for det arktiske lokalsamfund. En lokalbefolkning kan med rette blive stødt og føle sig udnyttet, hvis den ikke oplever et økonomisk udbytte af turismen. Det er derfor vigtigt, at rejsearrangører og turoperatører, både lokale og udenlandske, lægger en stor del af deres virksomhed på destinationen, deres gæster besøger. Derfor er det vigtigt: at ansætte lokal arbejdskraft (eksempelvis guider), eller benytte underleverandører som lokale turoperatører, incoming bureauer med videre, der har det at vælge indkvartering, der er ejet og bygget lokalt med lokale ansatte at benytte lokale virksomheder, outfittere, fåreholdere, fiskere, fangere og forhandlere af proviant at købe lokalt produceret, fanget og forarbejdet proviant sammen med de øvrige rejsearrangører at koordinere besøg på destinationen, så dette er velkomment og ikke ødelæggende at undgå uarrangerede besøg i små bygdesamfund og bekræfte besøget senest 24 timer før at undgå steder, hvor mennesker arbejder, herunder fisker og jager medmindre, der er indgået aftaler med de lokale om dette at respektere kultur og normer i de samfund, der besøges at informere turisterne om altid at spørge om tilladelse til fotografering/video, når de kommer ind på folks privatsfære og ved personbilleder at deltage i eller igangsætte lokalt turisme- og miljøarbejde herunder: o interessentgruppemøder om udvalgte emner o udarbejdelse af lokale miljøhandlingsplaner o miljøscreening af lokaliteter o miljøovervågning af lokaliteter Læs meget mere om deltagelse i lokalsamfundet i værktøjskassens Del A Vejledning til lokalsamfundet. 2.2 Natur-ture og lokalsamfund Forskellige former for ture til Arktis, hvor oplevelsen af og længerevarende ophold i naturen er det centrale, er meget populære. Som rejsearrangør bør man tænke forholdet til lokalsamfundet igennem. Afhængigt af, hvordan aktiviteterne arrangeres, kan der stilles spørgsmålstegn ved bæredygtigheden i forhold til lokalsamfundet. Ofte er turister, der skal på længere Vejledning for tur- og rejsearrangører 4

7 vandre- eller skiture, klatre i fjeldet, kajakture eller tilsvarende meget selvhjulpne og medbringer alle forsyninger med videre, hvorfor det økonomiske bidrag til lokalsamfundet kan være meget begrænset. Samtidig kan sådanne aktiviteter, specielt i Arktis, indebære en stor risiko. Et eventuelt uheld kræver ofte dyre og risikobetonede helikopterevakueringer, der er en økonomisk omkostning for lokalsamfundet og eventuelt medfører, at den lokale infrastruktur (transport) for en periode lammes. Derfor er det vigtigt, at sådanne ture arrangeres i samarbejde med lokale og stedkendte turoperatører og guider. Hvis det ikke findes, bør man bidrage til, at lokalsamfundet får udviklet systemer, der sikrer indflydelse på turismen, og at der på sigt uddannes lokale turoperatører og guider. 2.3 At fremme en bæredygtig udvikling Som rejsearrangør kan man som nævnt være med til at fremme en bæredygtig udvikling ved økonomisk at støtte lokalsamfundet gennem udvikling af jobs, indkøb med videre. Man er også indirekte med til at påvirke lokalsamfundets holdning til natur, miljø og bæredygtighed dels gennem sin egen adfærd, hvad enten den er positiv eller negativ, dels gennem dialog med lokale. Man kan også mere bevidst prøve at fremme en positiv lokal udvikling i forhold til natur og miljø ved: at skabe positive forhold til mennesker og organisationer, som støtter naturbevaring specielt i de besøgte områder. at fremme bevarelsen af store uudviklede naturområder. at arbejde for at undgå en udvikling, der vil splitte eller forstyrre dyrepopulationer og økosystemer i de store, uforstyrrede, arktiske områder. Støt lokale dyrebeskyttelsesprojekter, fredningsbestemmelser m.v.. Fortæl turisterne om de forskellige lokale projekter og sørg for, at de ikke jager eller fisker truede arter, besøger vigtige og sårbare levesteder for dyr (sensitive dyrehabitater) eller køber produkter lavet af truede arter. Man skal være opmærksom på både Washington-konventionen, også kaldet CI- TES, og på national lovgivning for, hvad det er tilladt at indføre i den enkelte turists hjemland. Eksempelvis har USA nogle meget strenge regler for, hvad der må indføres. Vær opmærksom på, at national lovgivning ikke altid stemmer overens med CITES. Støt tiltag til oprydning af forurenede områder og/eller områder med synligt affald, enten ved donation af penge, at tilbyde at deltage i oprydningen med frivillig arbejdskraft, ved påvirkning af myndigheder, så disse støtter projektet, og ved påvirkning af kunder. Vejledning for tur- og rejsearrangører 5

8 Efterlad et arktisk område i minimum samme stand, som det var før besøget, og hvis der er behov for det gerne renere. Det er vigtigt med god information til turisterne for, at de skal få en god forståelse for den natur og kultur, som de færdes i. Fortæl turisterne, at de skal tage udgangspunkt i de 3 nedenstående sætninger, når de færdes i arktiske egne. Eksempler på gode ordsprog for regler. Take nothing but pictures. Leave nothing but footprints. Kill nothing but time. På Svaldbard siger man: Den usynlige turist kan ingen være men vi ser gerne at du prøver. Vejledning for tur- og rejsearrangører 6

9 3. Stil miljøkrav til (under) leverandører Som rejsearrangør har man ansvaret for den samlede pakke, man sælger, og dermed også for eventuelle underleverandørers miljøpåvirkninger. De større rejsearrangører er i en position, hvor de reelt kan påvirke underleverandørernes miljøadfærd, og på mange destinationer har deres egen adfærd direkte betydning for lokalsamfundet. De mindre rejsearrangører skal ikke holde sig tilbage med at stille krav til underleverandørerne, for summen af krav fra deres forskellige kunder er med til at påvirke dem. 3.1 Valg af flyselskab Med den stigende globalisering af turismen udgør transporten til og fra destinationen en større og større del af den samlede miljøbelastning. På grund af det meget tynde ozonlag over det arktiske område udgør flytrafik her et langt større miljøproblem end over troperne. Til de arktiske destinationer er der ofte kun et enkelt flyselskab og i nogle tilfælde et par at vælge mellem. Derfor er det ofte i praksis umuligt at vælge flyselskab ud fra miljøhensyn, men det er alligevel vigtigt at stille miljøkravene for på længere sigt at påvirke flyselskaberne til bevidst at prioritere miljøet. Det anbefales derfor at spørge til og stille krav om (eller om muligt at vælge flyselskab efter om) de har: miljøcertificeret miljøledelsessystem (efter international standard eller forordning, hvor der sker ekstern kontrol af systemet) formaliseret miljøledelsessystem (miljøledelsessystem uden ekstern kontrol af system, men efter retningslinier i international standard eller forordning) udarbejdet miljøårsrapport eller grønt regnskab miljøpolitik og miljøhandlingsplan spørg evt. flyselskabet om hvilke tiltag, de i fremtiden vil iværksætte for at nedbringe miljøpåvirkningerne fra deres virksomhed få oplysninger fra flyselskabet om, hvor meget brændstof der anvendes til transport af en passager til destinationen få oplysninger om, hvordan flyselskabet håndterer sit affald få oplysninger om, hvilke miljøkrav flyselskabet stiller til sine underleverandører 3.2 Overnatning i hotel/vandrehjem eller lignende Hoteller er næst efter hospitaler de bygninger, der bruger flest ressourcer (el, vand, varme) pr. m 2. En del hoteller og vandrehjem i det arktiske område har inddraget miljøhensyn i deres drift og aktiviteter. For at få flere til at gøre det, er det vigtigt, at man som rejsearrangør drøfter eksempelvis nedenstående miljøkrav med de steder, man vil entrere med, og om muligt at vælge overnatningssteder der: Vejledning for tur- og rejsearrangører 7

10 har miljøcertificeret miljøledelsessystem (efter international standard eller forordning, hvor der sker ekstern kontrol af systemet) har formaliseret miljøledelsessystem (miljøledelsessystem uden ekstern kontrol af system, men efter retningslinier i international standard eller forordning) udarbejder miljøårsrapport eller grønt regnskab har en formuleret miljøpolitik og har udarbejdet miljøhandlingsplan for at nedbringe miljøpåvirkningerne fra deres virksomhed har et miljømærke har iværksat aktiviteter der reducerer brugen af vand, el, varme har affaldssortering som gennem information ønsker at påvirke sine gæster til miljørigtig adfærd har bygninger der er miljørigtigt projekteret/bygget stiller miljøkrav til sine underleverandører på nogle destinationer kan det også være relevant at efterspørge lokaltfremstillet eller økologisk mad Vejledning for tur- og rejsearrangører 8

11 4. Salg af husflid og anden souvenir Ved salg af husflid, trofæer og anden souvenir skal man orientere turisterne om den nationale lovgivning og orientere om de specielle love og regler for at indføre de pågældende varer i turistens hjemland. Man skal endvidere være opmærksom på Washington-konventionen, også kaldet CITES, som på internationalt plan regulerer handlen med truede dyrearter og dele heraf som eksempelvis tand og knogler af isbjørn, hvalros, narhval, udstoppede fugle, skind fra isbjørn med videre. Produkter (souvenirer), som bliver forsøgt ulovligt eksporteret/importeret, kan blive konfiskeret ved toldeftersyn. Den nationale lovgivning stemmer ikke altid overens med CITES, og i så fald skal turisten tage udgangspunkt i den strengeste. Kontakt i tvivlstilfælde myndighederne eller det lokale turistkontor for nærmere information om, hvilke regler der gælder for den pågældende turist. Vejledning for tur- og rejsearrangører 9

12 5. Krav om kvalitet Det er en international tendens, at turisterne stiller større krav til kvalitet, troværdighed og autentiske oplevelser, og at flere og flere turister søger rejser, hvor guiden er en egentlig ekspert inden for et givent område. Det er helt naturligt og rimeligt at turisterne stiller krav om, at guider skal have stor viden om de lokale forhold, såvel kulturelle som naturmæssige. Vælg derfor underleverandører, der har ansat professionelt personale med kendskab til de lokale forhold og til arktisk miljø og kultur generelt, eller ansæt selv guider, der har de nødvendige kvalifikationer. 5.1 Krav til sikkerheden Ud over at tage hensyn til natur og miljø, når man færdes i Arktis, er det meget vigtigt at tage højde for kundernes (turisternes) og andres sikkerhed. Klimaet og andre naturgivne forhold kan få fatale konsekvenser, hvis man ikke overholder de nødvendige forholdsregler. Turisternes sikkerhed er dit ansvar. Det er vigtigt, at guider og tilsvarende personale har tilstrækkelig kompetence til at guide den aktuelle type tur. Eksempelvis færdsel på bræ eller havis, simpel snescootermekanik, våbenerfaring og tilsvarende. Turister, der selv delvist arrangerer deres rejse, skal grundigt informeres om de generelle sikkerhedsregler for færdsel i Arktis, specielle sikkerhedsseler vedrørende den aktuelle rejseform samt eventuelle lokale sikkerhedsforhold. Der, hvor der findes autoriserede guider, bør der henvises til disse. Turisterne skal informeres om, at de på enhver tur, selv de mindre, altid skal medbringe kort og kompas samt tilstrækkeligt udstyr til at kunne overnatte i felten. Vejledning for tur- og rejsearrangører 10

13 Miljøhensyn ved færdsel og ophold i naturen For at sikre en bæredygtig turismeudvikling i de arktiske områder er det nødvendigt med en form for retningslinier for færdsel i naturen, dels for at skåne naturen (miljøet) og dels for at undgå konflikter mellem turismen og lokalbefolkningen. Derfor indeholder denne del af Værktøjskassen en række anbefalinger, som lokale turistkontorer, turoperatører, incoming bureauer, outfittere samt lokale og nationale myndigheder er velkomne til at klippe i. Anbefalingerne kan benyttes i forhold til planlægningen af turistaktiviteter og i forhold til det nødvendige informationsarbejde over for turisterne. Mange steder findes der lokale love og forskrifter, som regulerer turisternes færdsel, og det er vigtigt altid at have et opdateret overblik over disse. På Svalbard er der eksempelvis indført følgende reguleringer: Lov om miljøvern på Svalbard Forskrifter for turisme og annen reisevirksomhet på Svalbard Forskrift om motorisert ferdsel i terrenget på Svalbard Forskrift om leiropphold på Svalbard Vejledning for tur- og rejsearrangører 11

14 6. Generelt om vegetation og jord Ved planlægning af ruter, camping, hvilepauselokaliteter mv. udenfor allerede etablerede stier skal der tages hensyn til følgende: 6.1 Jordens tekstur For at undgå skader på jordens tekstur med deraf efterfølgende mulighed for jordskred og erosion bør ruten planlægges, så den går over sandet og gruset bund eller fast klippe og mindst muligt over ler og silt. 6.2 Vandindholdet i jorden Undgå at gå i våde områder, da disse er meget følsomme over for senere frostpåvirkninger. Ødelæggelse af vegetationen i vådområder kan nemmere medføre senere jordskred og yderligere tab af vegetation. 6.3 Tykkelsen af tørvelaget Et tykt tørvelag kan reducere den skadelige effekt af vandring betydeligt. Planlæg derfor vandreture således, at ruten går igennem tykt tørvelag, hvis der ikke findes områder med sand, grus eller klippe, der kan benyttes. 6.4 Skrånende terræn Skrånende terræn vil være mere påvirkeligt end vandret terræn bl.a. på grund af, at jorden kan skride under en, hver gang man tager et skridt. Ødelægges vegetationen på skrånende terræn, er der ikke noget til at holde vandet tilbage, og det bliver meget svært at undgå vegetationstab med efterfølgende jordskred. 6.5 Plukning af planter og bær Fortæl turister om hvilke planter, der kan og må plukkes, og hvor og hvordan de plukkes rigtigt, samt hvilke der kan spises og benyttes til hvad. Fortæl ligeledes om de arktiske bær og hvilken betydning, de historisk har haft for menneskehedens overlevelse. På Svalbard findes flere plantefredningsområder, hvor al plukning af planter er forbudt. Vejledning for tur- og rejsearrangører 12

15 7. Generelt om dyreliv Generelt skal turistaktiviteter planlægges på en sådan måde, at de ikke virker forstyrrende for dyrelivet. Det er vigtigt at informere turisterne om, hvilke dyrearter der er på destinationen samt, hvilke forholdsregler der skal tages over for dyrene i forbindelse med eksempelvis vandring i bestemte områder. 7.1 Fugle Mange arktiske fugle er meget følsomme over for turistaktiviteter, fordi de lever steder, hvor de normalt ikke forstyrres af menneskelig aktivitet. Endvidere kræver de et meget stort og uberørt naturområde for at yngle. Eksempelvis havørn, sneugle, islom og havterne. Havfuglene er meget sårbare, bl.a. fordi de lægger meget små kuld, ofte kun et æg, og de bliver sent kønsmodne, gerne i en alder af 3-6 år. Fuglene lever normalt på havet og er kun på land for at yngle. Når de i yngletiden på fuglefjeldene bliver skræmt op af menneskelig aktivitet som støj, medfører det ofte, at de voksne fugle i den hektiske forvirring kommer til at skubbe æg eller unger ud af rederne. Erfaringerne fra Grønland skræmmer De mange fuglefjelde i Grønland er kraftigt på retur. Dels på grund af jagt, dels fordi de er yndede udflugtsmål for turister. Der findes ofte lokale love eller regler for, hvor og hvordan man må opholde sig i nærheden af ynglende fugle. Det er vigtigt at informere turisterne om disse inden et besøg på en destination. Ture skal altid planlægges, så fuglene ikke forstyrres på fuglefjeld eller andre yngleområder. Sørg for at overholde lokale love og regler og tilrettelæg ture så: man ikke kommer tæt på ynglende fugle. man kun opholder sig i nærheden af fugle og deres rastepladser i kort tid. man aldrig overnatter tæt ved ynglende fugle og fuglefjeld. man ved jagt selvfølgelig respekterer jagtsæsonen. man undgår støj og både i høj fart, da disse skræmmer fuglene ud fra de stejle fjeldsider, og dette koster mange æg og unger livet. man holder god afstand til lave øer med alkefugle, terner og andre ynglende fugle. Listen skal ikke opfattes som endelig, og der vil altid være flere hensyn, der skal tages højde for. Vejledning for tur- og rejsearrangører 13

16 Det er vigtigt, at lokale turoperatør, guide, med videre samt fanger og andre, der har turister med på ture og jagt, overholder gældende love og regler. Overtrædelse af reglerne vil meget ofte medføre dårlig omtale af destinationen. Overhold jagtlove m.v. I Grønland er det forbudt at affyre skud inden for en afstand af 5 km fra fuglefjeld i den tid, fuglene er på fjeldet, det samme gælder øer med edderfugle, måger, terner og tejster, her er afstanden dog 200 m. 7.2 Hav- og landpattedyr I lighed med fuglene er de arktiske pattedyr, såvel i havet som på land, specielt tilpasset de hårde levevilkår. De er ofte sårbare over for indgriben og påvirkninger udefra, og selv små forstyrrelser kan få alvorlige konsekvenser for det enkelte individ eller arten. Derfor er det vigtigt, at turisterne udviser stor respekt for dyrelivet. Hold god afstand til dyrene og sørg for at turisterne har de nødvendige og rigtige oplysninger om de enkelte dyrearters liv og adfærd. Specielt i brunst og yngleperioden er det vigtigt at respektere deres territorier og holde god afstand for at beskytte dyrene og deres unger. Forstyrrelser kan betyde manglende opmærksomhed og omsorg. Vejledning for tur- og rejsearrangører 14

17 Eksemplerne nedenfor er hentet fra en turistbrochure om Svalbard, men er også relevante for andre dele af Arktis Flora. Al vegetation er fredet i områderne. Tag gerne billeder af Svalbards farverige flora, men pluk ikke af den. Dyr og fugle. Dyr og fugle er specielt tilpasset de krævende arktiske levevilkår. Som udgangspunkt er alle dyr fredede på Svalbard. Det er ikke lovligt at jage, fange, skade, dræbe eller forstyrre fredede dyr. Rør ikke døde dyr! Der er påvist rabies (hundegalskab) på Svalbard. Alle fugle er fredet i ynglesæsonen, og det er ikke lovligt at forstyrre dem unødigt ved f.eks. at klatre i fuglefjeld. Det er heller ikke lovligt at samle æg og dun uden speciel tilladelse. Svalbardvettregler Turisterhvervet har i samarbejde med Sysselmannen på Svalbard udarbejdet nedenstående Svalbardvettregler: 1. Kast ikke affald i naturen. Efterlad ingen varige spor. 2. Forstyr ikke dyr og fugle. Husk på at det er dig, der er gæst. 3. Pluk ikke blomster. Tag vare på mangfoldigheden. 4. Ødelæg eller fjern ikke kulturminder. Alle spor efter mennesker fra før 1946 er fredede kulturminder. 5. Det er forbudt at opsøge eller tiltrække isbjørn. Den kan være livsfarlig, men er også sårbar. 6. Forlad ikke beboede områder uden eget våben og erfaring med hvordan du bruger det. 7. Vis hensyn til andre. 8. Tag kontakt med Sysselmannen hvis du skal på langtur på egen hånd. Der er meldepligt for færdsel over store dele af Svalbard. 9. Sæt dig ind i love og regler for færdsel og aktiviteter på Svalbard. 10. I egen og miljøets interesse anbefaler vi organiserede ture. Vejledning for tur- og rejsearrangører 15

18 8. Forholdsregler ved motoriseret færdsel I det nedenstående gennemgås forholdsregler for færdsel med motoriseret køretøj i arktiske egne, som alle turoperatører, incoming bureauer med videre bør overholde og informere deres turister om. Som generel tommelfingerregel anbefales det at vælge ikke motoriseret færdsel, hvis det er muligt, fordi ikke motoriseret færdsel er mindre belastende for miljøet. 8.1 Snescooterture Nedenstående er nogle generelle retningslinier for, hvad man bør tage hensyn til ved snescooterkørsel i forhold til miljø, planter og dyr: Kør ikke hvor snedækket er tyndt. Undgå at køre i områder med dværgbuske og tuede kær, da disse to vegetationer er meget følsomme. Hold afstand til dyreliv. Benyt så miljøvenlige snescootere som muligt. Nedenstående er generelle retningslinier for tilrettelæggelse af ture i forhold til adfærd og sikkerhed: For miljøets skyld, og turisternes sikkerhed, anbefales ture organiseret af lokale turoperatører, og hvis det findes lokalt, bør de være autoriserede. Samarbejd og koordiner turene med andre turoperatører, så det samme område ikke overrendes, og grupper ikke hele tiden støder på hinanden, da det ikke føles som uberørt natur, når man hele tiden støder på andre snescooterkørere. Den samlede belastning på det enkelte område vil dermed også blive mindre. Sørg for afstand mellem forskellige snescootergrupper i det samme område. Følg naturlige ruter i landskabet, fjorde, elvelejer, slædespor etc., men kør aldrig i områder, hvor du ikke er kendt. Vær opmærksom på fare for sneskred (rasfare), og at spor over vand i tøperioder, kørsel på bræ og tilsvarende kan være farligt. Når en gruppe skal passere en anden gruppe, skiløber eller hundeslæde, skal det ske i god afstand. Det er altid scooteren, som skal vige. Snescooterguider skal kunne køre snescooter, kende grundlæggende scootermekanik, kunne anvende kort, kompas og GPS. Han/hun skal være stedkendt, kunne takle uforudsete situationer og have gode kommunikationsevner. Der skal altid medbringes nødudstyr på turene. Der ud over skal guiden kende til love og forskrifter for færdsel, beskyttelse og sikkerhed. For at sikre en god kontrol over grupperne skal der minimum være 1 guide ved 1-6 scootere. Guiden kører forrest, i større grupper skal der også køre en guide bagerst. Guidens kørsel skal være et forbillede for deltagerne. Deltagerne skal følge guidens anvisninger Vejledning for tur- og rejsearrangører 16

19 8.2 Kørsel med bil og tilsvarende i terrænet Kørsel uden for etableret vej er en voldsom belastning på flora, og selv enkelte ture kan hurtigt betyde, at der mange år fremover vil være synlige spor i det tynde vegetationslag. Ødelagt vegetation kan resultere i erosion og jordskred (Se 6 Generelt om vegetation og jord). Samtidig kan kørslen være forstyrrende over for dyreliv og lokalbefolkningens liv og erhverv. Al kørsel med bil uden for etablerede veje frarådes og er i de fleste steder i arktiske egne forbudt. Hvis man skal køre uden for etablerede veje, må det kun ske i områder, hvor der er tilladelse til dette. Søg for at indhente oplysninger om, i hvilke områder, det er tilladt.. Kørsel i bil på veje frarådes på tidspunkter, hvor der er risiko for kraftig støvpåvirkning af omgivelser. 8.3 Motorbåd, jolle og gummibåd med motor Brug af jolle, gummibåd eller motorbåd i Arktis er en meget populær form for oplevelse. Brug af motor til jolle eller lignende giver dog miljøpåvirkninger først og fremmest i form af støj, men også forbrænding af brændstoffer, spild af olie med videre. Støj fra bådmotorer har været en medvirkende årsag til, at fuglefjelde er blevet forladt, fordi forstyrrelse af fugle i ynglesæsonen medfører store tab af unger. Derfor: gå aldrig i land i områder, hvor der er ynglende fugle. undersøg om der er en anden og mere miljøvenlig transportform til lokaliteten og vælg evt. denne. sørg for at alle regler om afstande til dyr overholdes. oplys gæster om regler og om, hvordan disse vil blive overholdt. På Svalbard findes særlige regler for landgang over store dele af øgruppen. 8.4 Sightseeing med fly eller helikopter Sightseeing med helikopter eller fly (flight seeing) er i enkelte arktiske områder en populær form for turoplevelse, der blandt andet markedsføres ved at kunne nå lokaliteter, der er vanskelige at nærme sig ved transport på jorden. Sightseeing med helikopter eller fly giver også meget kraftige miljøpåvirkninger i form af først og fremmest støj, men også forbrænding af brændstoffer. Støj fra denne type aktiviteter har blandt andet været medvirkende årsag til, at fuglefjelde Vejledning for tur- og rejsearrangører 17

Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del B. Vejledning for tur- og rejsearrangører

Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del B. Vejledning for tur- og rejsearrangører Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 22, 2015 Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del B. Vejledning for tur- og rejsearrangører Hendriksen, Kåre Publication date: 2003 Document Version Forlagets

Læs mere

Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del C. Vejledning for turister

Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del C. Vejledning for turister Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 29, 2015 Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del C. Vejledning for turister Hendriksen, Kåre Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

HÅND I HÅND I ARKTIS: TURISME OG NATURBEVARING (LINKING TOURISM AND CONSERVATION IN THE ARCTIC).

HÅND I HÅND I ARKTIS: TURISME OG NATURBEVARING (LINKING TOURISM AND CONSERVATION IN THE ARCTIC). HÅND I HÅND I ARKTIS: TURISME OG NATURBEVARING (LINKING TOURISM AND CONSERVATION IN THE ARCTIC). Oversættelse af Jeppe Mordhorst, Dansk Polar Center, Januar 1998 i forbindelse med projekt Økoturisme i

Læs mere

Hendriksen, Kåre. Publication date: 2003. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Hendriksen, Kåre. Publication date: 2003. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 22, 2015 Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del A. Vejledning til lokalsamfund (destinationen) Udvikling af succesfulde destinationer kræver samarbejde

Læs mere

Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia.

Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia. Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia. I medfør af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 10. oktober 2013 fastsættes følgende bestemmelser: Anvendelsesområder

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig turisme

Retningslinjer for ansvarlig turisme Retningslinjer for ansvarlig turisme Rejsearrangører i Danmark (RID) April 2008 Hvorfor ansvarlig turisme? I disse år rettes fokus i stigende grad mod social ansvarlighed og miljømæssig bæredygtighed.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord I medfør af 16, stk. 1, 39, stk. 5 og stk. 6, 46, 60, stk. 2 og stk. 4 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Allemandsretten en enestående mulighed

Allemandsretten en enestående mulighed 1 Allemandsretten en enestående mulighed Ikke forstyrre ikke ødelægge Allemandsretten er en fantastisk mulighed for os alle, fordi vi kan bevæge os frit i naturen. Du bruger allemandsretten, når du går

Læs mere

8-dags rundrejse i Sydgrønland

8-dags rundrejse i Sydgrønland 8-dags rundrejse i Sydgrønland Indhold... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad:... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq - Qassiarsuk.... 5 Dag 2. Byen Narsaq og Qaleralik-lejren...

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Konflikter i forbindelse med jagt

Konflikter i forbindelse med jagt Konflikter i forbindelse med jagt Jens Emborg og Christian Gamborg Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Konference: Jagten, vildtet

Læs mere

Turist Guide projekt

Turist Guide projekt Turist Guide projekt Turist Guide uddannelsen er taget udgangspunkt i Ittoqqortoormiit En idé I måske kan tage op hjemme hos Jer selv, og tilpasse til Jeres by. 1 Den følgende præsentation af vores projekt,

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Velkommen i kano og kajak på Gudenåen!

Velkommen i kano og kajak på Gudenåen! Gudenåkomitéen 1 Velkommen i kano og kajak på Gudenåen! Brochuren vil hjælpe dig med at skabe et overblik over de informationer og regler, som gør sejladsen i Gudenåsystemet til en god oplevelse for dig,

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Vi vender. Tekst og fotos Mathias Kolringen LUKSUS 67. december 2009

Vi vender. Tekst og fotos Mathias Kolringen LUKSUS 67. december 2009 Vi vender om På ekspeditioner i det kolde nord er selv små fejl ofte fatale for udfaldet. Men hvornår vender man om og opgiver sin drøm? Det spørgsmål måtte to danske eventyrere besvare i Svalbards ødemark

Læs mere

OPLEVELSER PÅ FJELDET

OPLEVELSER PÅ FJELDET OPLEVELSER PÅ FJELDET SOMMER VINTER 2007 Nordisk Friluftsliv JOTUNHEIMEN Jotunheimen er med sine 1140 km2 en af Norges største nationalparker med et af de mest alpine områder med store højdeforskelle,

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Gudenåsystemet. kano, kajak og robåd. Gudenåkomitéen. Printvenlig version A4. Illustrationer: Theis Andersen tv., Snigne Design forside

Gudenåsystemet. kano, kajak og robåd. Gudenåkomitéen. Printvenlig version A4. Illustrationer: Theis Andersen tv., Snigne Design forside Gudenåsystemet Illustrationer: Theis Andersen tv., Snigne Design forside kano, kajak og robåd Gudenåkomitéen Printvenlig version A4 Velkommen i kano, kajak og robåd på Gudenåen! Folderen vil hjælpe dig

Læs mere

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads Introduktion På opfordring og i samarbejde med Albatros Travel arrangerer IPA Vordingborg igen i 2012 oplevelses/kultur/- naturrejse til Grønland. Turen er for IPA medlemmer med familie og evt. bekendte.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

UDKAST. Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler om vinteren i det åbne land i Kommuneqarfik Sermersooq

UDKAST. Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler om vinteren i det åbne land i Kommuneqarfik Sermersooq UDKAST Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler om vinteren i det åbne land i Kommuneqarfik Sermersooq I medfør af 6, 7, stk. 2, 9, stk. 1, og 12 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 10.

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen 1 af 6 02-08-2011 13:39 BEK nr 1205 af 20/11/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 12-12-2006 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Særlige sejladsbestemmelser Bilag 2 Bilag 3 Fiskeri

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8, 13, stk.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3

Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3 Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3 Kuussuaq L4 Narsap Ilua Turisme L5 Tatsip Ataa L6 Eqaluit M1

Læs mere

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D.

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Lidt baggrund 03/12/14 Peter Kvistgaard 2 Program Introduktion til værksted Præsentation

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Velkommen i kano og kajak på Gudenåen!

Velkommen i kano og kajak på Gudenåen! Gudenåkomitéen 1 Velkommen i kano og kajak på Gudenåen! Brochuren vil hjælpe dig med at skabe et overblik over de informationer og faciliteter, som gør sejladsen i Gudenåsystemet til en god oplevelse for

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og -fiskeri

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og -fiskeri Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og -fiskeri I medfør af 7 og 8, 10, 12 og 13, 15, stk. 4, 17 og 18 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt som

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

5 dage med vandring på is

5 dage med vandring på is 5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

HVAD ER AKTIV FAMILIEFERIE (AFF) & HOLTUM REJSER (HR)

HVAD ER AKTIV FAMILIEFERIE (AFF) & HOLTUM REJSER (HR) HVAD ER AKTIV FAMILIEFERIE (AFF) & HOLTUM REJSER (HR) Turoperatør der udbyder aktive ferier som pakkerejser til familier & grupper Adventure Race (Udfordring i naturen på cykel, til fods mv.) Adventure

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Koncernpolitikker 1. Ansvarligt fiskeri 2. Fødevaresikkerhed og kvalitet 3. Miljø og personale 4. Etik

Koncernpolitikker 1. Ansvarligt fiskeri 2. Fødevaresikkerhed og kvalitet 3. Miljø og personale 4. Etik Koncernpolitikker 1. Ansvarligt fiskeri 2. Fødevaresikkerhed og kvalitet 3. Miljø og personale 4. Etik Version 2. 22.09.2009 1 1. Ansvarligt fiskeri Royal Greenland arbejder for ansvarlig anvendelse af

Læs mere

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Fællesbetingelser for samhandel med (FBS)

Fællesbetingelser for samhandel med (FBS) Fællesbetingelser for samhandel med (FBS) Indhold Kontaktinformation... 2 Præludium til samarbejde... 3 1. Generel adfærd og opførelse... 3 2. Kommunikation og information... 3 3. Autorisationer... 3 4.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Om Besøg genbrugsstationen I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge Genbrugspladsen

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til juli 2016 KERTEMINDE KOMMUNE

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til juli 2016 KERTEMINDE KOMMUNE Foto: Danmark i vandkanten Overnatningstal jan. til juli 2016 KERTEMINDE KOMMUNE Generelt om turismen i Destination Kerteminde Haven ved Havet Det har været en speciel turist-sæson i Kerteminde (Danmark

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Walking Denmark. Aktiv Danmarks vandreanalyse. Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere

Walking Denmark. Aktiv Danmarks vandreanalyse. Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere Walking Denmark Aktiv Danmarks vandreanalyse Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere Rapport udarbejdet udarbejdet for Aktiv Danmark af IFKA Institut for Konjukturanalyse Oktober

Læs mere

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer.

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Forslag til etablering af en mountainbike bane -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Først lidt information om hvem vi er: Struer Cykelklub er en motions

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1 Regler for Dansk Ruhår Klub's Jagtegnethedstest JET1 Nærværende regler for Dansk Ruhår Klub's jagtegnethedstest træder i kraft den 01.01.2016 REGLER FORDANSK RUHÅR KLUB's Jagtegnethedstest JET1 DANSK RUHÅR

Læs mere

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri), er den stærkeste elg i Eurasien. Den har et stort leveområde øst for Jenissej, i den østlige del af Rusland. Jagt

Læs mere

Halmvejledning Sikkerhedskrav og forholdsregler ved aflæsning af halm på Haslev Kraftvarmeværk

Halmvejledning Sikkerhedskrav og forholdsregler ved aflæsning af halm på Haslev Kraftvarmeværk Halmvejledning Sikkerhedskrav og forholdsregler ved aflæsning af halm på Haslev Kraftvarmeværk Haslev Fjernvarme I.m.b.a. Energivej 35 4690 Haslev Tel.: 56 31 11 41 Udgave september 2014 Generel information

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

1 uge med hiking på is og kajak i Sydgrønland

1 uge med hiking på is og kajak i Sydgrønland 1 uge med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Dette er jagt i en fantastisk og uberørt vildmark Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri) er den stærkeste elg i Euroasien. Den har et stort leveområde

Læs mere

Familieeventyr i Grønland

Familieeventyr i Grønland Familieeventyr i Grønland Tag 4 dage ud af kalenderen og saml din familie til en unik og uforglemmelig oplevelse i Grønland ved kanten af Indlandsisen. Kun 4,5 timers flyvning fra København kan I begynde

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Ordensreglement for Bagsværd Sø med omgivelser. Gladsaxe Kommune 18. april 2016

Ordensreglement for Bagsværd Sø med omgivelser. Gladsaxe Kommune 18. april 2016 Ordensreglement for Bagsværd Sø med omgivelser Gladsaxe Kommune 18. april 2016 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 3 2. Ordensregler 3 3. Natur 4 4. Jagt og fiskeri 4 5. Sejlads 4 6. Sejladsregler 5 7.

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere