Vellyd. Akustikere skaber perfekt koncertlyd under vanskelige forhold. De saver fugtige kældre midt over. København får bydel med maritim stemning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vellyd. Akustikere skaber perfekt koncertlyd under vanskelige forhold. De saver fugtige kældre midt over. København får bydel med maritim stemning"

Transkript

1 Internationalt kundemagasin maj 2005 nr. 11 Vellyd Akustikere skaber perfekt koncertlyd under vanskelige forhold De saver fugtige kældre midt over København får bydel med maritim stemning

2 4 Fugtige kældre saves midt over En ny metode i Danmark kan stoppe fugtskader i ældre bygninger Inspiration til dansk byggeri Boliger med havudsigt er populære. Her er det Sluseholmen. Foto: Tao Lytzen 18 4 Med diamantkædesaven skåner man bygningen og minimerer risiko for skader, når kælderen skæres midt over. Foto: Stig Stasig 31 9 Dansk virksomhed satser på forgasning af træfl is 10 Miljømursten er konkurrencedygtige 13 Naturlige østrogener i ferskvand 14 Da stikket til Østdanmark blev trukket ud Energistyrelsen er på vej med en model, der skal mindske risikoen for, at Danmark igen går i sort 16 Unge skal bruge den kollektive trafi k 18 Koncertlyden er som i et studie Lyden er i top i Forum Horsens. Uanset om man afvikler Dansk Melodi Grand Prix eller spiller håndboldkamp 24 Spildevand uden spild Spildevand er også en ressource 28 Thailand får verdens længste vejbro 31 Her kan man sejle til hoveddøren Københavns Sydhavn får en ny bydel med maritim stemning Henrik Rossen byggedirektør med meninger. Foto: Tao Lytzen Den danske byggebranche har i mange år lidt under, at vi mente, at udlandet ikke kunne lære os noget derfor så man tidligere sjældent udenlandske arkitekter vinde konkurrencer i Danmark. Resultatet har været bygninger, der er skruet godt sammen, så de fungerer ud fra en skandinavisk fi losofi, men ofte uden den store visuelle fornyelse, COWIs direktør for Byggeri og Drift, Henrik Rossen, savner international inspiration på det mere visuelle niveau også på ingeniørområdet. Han fortæller, at COWI har haft glæde af at hente god inspiration gennem samarbejde med udenlandske rådgivere inden for bl.a. konstruktioner, indeklima og facader. Henrik Rossen øjner dog lys forude. Han mener, at branchen er på vej ud af dødvandet. Investorerne har fået øjnene op for, at de skal se lidt mere langsigtet på investeringerne. Myndigheder og politikere viser større mod og vilje til at åbne op for byggerier, der er anderledes. Mange af boligerne i Københavns Havn, som f.eks. på Sluseholmen, viser, at man ønsker at bruge inspiration fra andre lande. Læs mere om de hollandsk inspirerede boliger på Sluseholmen og interviewet med COWIs byggedirektør på side John Jørgensen, ansvarshavende redaktør John Jørgensen, jhjcowi.dk 34 Vi trænger til inspiration i byggeriet Prøverne er i gang til Dansk Melodi Grand Prix i Forum Horsens. Foto: Niels Åge Skovbo Udgiver COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf Fax Forside Akustiker Richard Ballinger Foto: Niels Aage Skovbo. COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3400 medarbejdere hver især er det på deres. COWIfeature er et magasin, som bli ver sendt til kunder, samarbejds partnere og medarbejdere. Det udkommer på dansk og engelsk. Redaktion John Jørgensen ansvh. jhjcowi.dk Christina Tækker chtcowi.dk Janne Toft Jensen jajecowi.dk Jette Westerdahl jewecowi.dk Design & layout Josina W. Bergsøe Patrick Andresén Hanne Bjørn Nielsen Redaktionen sluttet 15. april 2005 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Samlet oplag Tryk: Schultz Grafi sk ISSN

3 Skærermand Ejler Degnebolig fremviser diamantkædesaven, der er velegnet til at save igennem hårde mursten. Foto: Stig Stasig Af Christina Tækker Mange kvinder vil nok mene, at det er spild af de dyre og eftertragtede sten, som skærermand Ejler Degnebolig og hans sjak arbejder med i kælderen på Christianshavn. Deres vigtigste arbejdsredskab består nemlig af to diamantkædesave, der bliver brugt til at save kælderen midt over. Kædesavene glimter af små diamanter på hver en karat og er lige så gode til at få kvinder til at dåne, som de er til at skære igennem hårde mursten i andelsboligforeningen i Burmeistergade. Her er man i gang med et demonstrationsprojekt for at afprøve en metode til at standse de tydelige tegn på fugt som skimmelsvampe i stuelejlighederne, råd i de bærende træbjælker og salt og fugt, der giver tydelige skjolder på den udvendige mur. Metoden, som ikke tidligere har været brugt i Danmark, er et effektivt alternativ til de traditionelle metoder, der ikke med sikkerhed stopper fugt fra opsivende grundvand. Ideen går ud på at lægge en rustfri metalplade ind i væggen og tætne med mørtel. På den måde kommer man ind i alle de vanskelige hjørner. Metoden skåner bygningen og minimerer risikoen for skader, da man saver sprækken tværs gennem muren i modsætning til den traditionelle måde, hvor man banker stålpladen ind i væggen. Alt for ofte ved byfornyelser bliver pengene brugt forkert; ved at sikre de yderste vægge i kælderen mod fugt der siver ind gennem muren eller lægge dræn omkring kælderen. På den måde stopper man ikke al fugt, der ofte også kommer fra grundvandet. Derfor siver vandet fortsat op fra kælderen, selv om kælderens yderste vægge er sikret mod fugt.»de fl este gamle huse med murede fundamenter har et problem og det er voksende,«fortæller Rune Christiansen, der er projektleder i Sanerings- og Byfornyelses Selskabet (SBS).»I dag udnytter man tagene mere intensivt, efter det er blevet muligt at opføre tagboliger. Det betyder, at mange pulterkamre bliver nedlagt, og der i højere grad bliver brug for at opbevare møbler, bøger og tøj i en tør kælder. Men fl ere ønsker også at udnytte kælderen til hobbyrum eller mødelokale. Det stiller større krav til kælderen.«det er slemt, når man konstaterer råd Demonstrationsprojektet hører under et udviklingsprojekt, der skal beskrive metoder til at identifi cere og afhjælpe fugtproblemer i murede kældervægge og fundamenter i ældre bygninger. Målet er at kortlægge de eksisterende metoder til at standse fugt og fi nde ud af, hvor effektive metoderne er. Men projektet skal også fremme udviklingen af nye, effektive metoder og kortlægge hvilke måleinstrumenter og målemetoder, som kan identifi cere og overvåge den langsigtede effekt. Udviklingsprojektet er sat i gang af Grundejernes Investeringsfond (GI), der er med til at forbedre byer og boliger. SBS er et datterselskab af GI. COWI koordinerer og styrer de tekniske detaljer og er med til at fi nde de rigtige specialister.»man kan spørge sig selv, hvad det betyder, at en ejendom har fugtproblemer. Men det er slemt, når man begynder at konstatere råd og svamp. Så er hele husets fundament i fare. Desuden transporterer fugten salt, som danner skjolder på væggen, når fugten tørrer. Der er også større risiko for frostskader, når væggen er våd,«fortæller projektleder i COWI, Michael Per Vesterløkke. Han peger på, at de to traditionelle metoder til at standse opstigende fugt har fl ere ulemper. Den kemiske metode, som går ud på at sprøjte et stof ind i de murede fundamenter, har hidtil ikke dokumenteret effekt. Den mekaniske metode, hvor man banker en rustfri plade ind i en vandret fuge, har brug for at blive videreudviklet. Ofte har man nemlig ikke en gennemgående vandret fuge, som pladerne kan Fugtige kældre saves midt over I en kælder på Christianshavn er man ved at teste en ny metode i Danmark til at stoppe fugtskader i ældre bygninger. Med en diamantkæde saver man kælderen midt over for at lægge en effektiv fugtspærre. Metoden tegner til at blive effektiv Arbejdssjakket i kælderen på Christianshavn arbejder under hårde betingelser med lavt til 4 loftet og sparsomt med lys. Foto: Stig Stasig 5

4 Opstigende fugt i mur. Sådan standser man fugt i gamle murede kældre Råd i træbjælkelag. Skimmelsvampe på overfl ade. Færdig indlagt stålplade i mur forhindrer opstigning af fugt. Udvendig fugtisolering og dræn. bankes eller vibreres ind igennem. Desuden kan man nemt beskadige muren med de mange rystelser. Informationskampagne»Når man skal stoppe fugten effektivt, er det afgørende, at fugtspærringen er gennemgående. Ellers stiger den op gennem væggen. Derfor handler en del af vores projekt om at fi nde ud af, hvordan man mest effektivt spærrer fugten i hjørnerne, hvor det er vanskeligt at banke plader ind og få dem til at overlappe hinanden,«siger Rune Christiansen. Håbet er, at projektet munder ud i en informationskampagne i form af vejledninger og anvisninger på, hvordan man konstaterer fugtproblemer, og hvordan man løser dem. En hindring for at udbrede metoden er, at projektet om et år kan vise, at metoden er for dyr, vurderer Rune Christiansen. Et midtvejsseminar sidste år viste dog stor interesse fra både rådgivere, arkitekter, forsikringsfolk og forskere. Projektleder Michael Per Vesterløkke, mvcowi.dk Forskellige savemetoder Der er afprøvet fi re forskellige savemetoder i udviklingsprojektet. Diamantkædesaven har vist sig at være den nemmeste at arbejde med. Metoderne er først afprøvet i Slagelse i et pilotprojekt på en ejendom, der skulle nedrives. Demonstrationsprojektet i Burmeistergade begyndte 1. december 2004 og er færdigt til sommer. Demonstrationsprojektet bliver løst af Øens Murerfi rma, facadeafrensningsfi rmaet Cortex og Totaldiamanten. Udviklingsprojektet er færdigt om et år. Illustration: Mediafarm Projektleder i COWI, Michael Per Vesterløkke, (th. for muren) og Rune Christiansen, der er projektleder i SBS følger demonstrationsprojektet på nært hold. Foto: Stig Stasig Maling afskaller på grund af fugt og salte. I den danske version skærer man vandret igennem væggen med op til en meter lange snit. Det foregår med en diamantkædesav, der bliver lagt på et bord, der kan hejses op i den rette højde. Sprækken bliver fyldt med mørtel, der hærder efter 16 timer. Herefter kan man fortsætte med en ny plade, der overlapper den første. Den rustfri stålplade lægges ind i våd mørtel. Dræn. 6 7

5 Strøm i klokketårn En spænding på to volt vil fremover gå gennem Jesuskirkens 53 meter høje klokketårn i Valby. Det svarer til spændingen i et lommelygtebatteri. Det sker for at sikre, at de bærende jernkonstruktioner i det over 100 år gamle tårn ikke fortsat skal ruste og svækkes af fugt og ælde. Det er relativt nyt at bruge denne metode i murværk. Den såkaldte katodiske beskyttelse stammer fra USA og bliver traditionelt brugt i betonbyggerier. Ideen er, at man fører elektrisk strøm ind til de indmurede dele af ståldragere gennem fuger og mursten i væggen. Den elektriske strøm tages fra lysnettet, som også bruges til klokkespillet, og omdannes til jævnstrøm. Arbejdet er udført fra tårnets inderside, så man ikke skæmmer arkitekturen på det rigt udsmykkede tårn. COWI har som underrådgiver for arkitektfirmaet Per Axelsens Tegnestue Aps udført tilstandsvurdering af de indmurede jernkonstruktioner og projekteret istandsættelsen af jernkonstruktionerne. Projektleder Allan Andersen, axacowi.dk Foto: Allan Andersen COWI etablerer kontor i Beijing Som det første danske rådgivningsfirma har COWI etableret et 100 procent ejet datterselskab i Kina. Samtidig lukkes alle aktiviteter i COWIs kinesiske joint venture Yan Dan. Datterselskabet COWI Consulting Co. Ltd (Beijing) skal i første omgang fokusere på energiområdet. Men senere er det meningen at udvide rådgivningen. Datterselskabet kommer på et tidspunkt, hvor der især efterspørges ydelser inden for energibesparelser. Det har COWI oplevet gennem flere fjernvarmeopgaver i Nordkina, hvor Beijing er centrum for den kinesiske fjernvarmesektor. COWI arbejder desuden med en lang række vej- og broprojekter i Kina, bl.a. Sutong Bridge. Derudover hjælper COWI danske industrivirksomheder med at etablere produktion i Kina, levere specialistrådgivning inden for byggeri og industri og yde assistance til andre danske firmaer. COWI assisterer også Hydro-fabrikkerne i forbindelse med projektering og opførelse af en ny fabrik i Suzhou. Direktør Industri og Energi, Birgitte Brinch Madsen, bbmcowi.dk Foto: Scanpix Solceller som alternativ til diesel Solceller og visse steder vindmøller er et godt alternativ til diesel i fjerntliggende områder i det tyndt befolkede Namibia. Det er hovedbudskabet i et Danida-finansieret projekt, der handler om at demonstrere alternative energisystemer til områder, som er isolerede fra det nationale el-net. Diesel, som traditionelt bliver brugt til at producere strøm i landsbyerne, bliver dyrere end alternativ energi, da et prisfald på solceller begynder at slå igennem. Desuden kræver det flere ressourcer at vedligeholde dieselmotorer end solceller.»projektet har også vist, at det kan lade sig gøre at få folk til at betale for den alternative energi. Desuden har vi demonstreret, at det kan lade sig gøre ved hjælp af energistyring at gøre brugerne mere bevidste og nedbringe forbruget,«siger projektleder Svend Erik Mikkelsen fra COWI, der har ydet teknisk assistance. COWI har løst opgaven sammen med Gobabeb og det lokale rådgiverfirma EMCON Consulting Group. Projektet skal i første omgang bidrage til at skaffe elektricitet til isolerede samfund og inspirere ministerier og myndigheder i det sydlige Afrika til at anvende vedvarende energi. Projektleder Foto: Svend Erik Mikkelsen Svend Erik Mikkelsen, semcowi.dk Renere teknologi til Dubai Aluminium Dubai Aluminium (Dubal) i De Forenede Arabiske Emirater indfører renere teknologi inden for aluminiumsproduktion. Med en produktion på ca tons om året er Dubal i Mellemøsten en af verdens største producenter af aluminium. Med hjælp fra en VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet) besluttede Dubal at gå fra at importere beg som granulat til at importere det i væskeform. Beg bruges i produktionen af aluminium. Fra et specialdesignet skib med temperaturer på 180 grader overføres den flydende beg nu til to tanke i havnen i Jebel Ali og derfra med tankbiler til anodefabrikken hos Dubal. På den måde slipper man for de farer, der tidligere var med håndteringen af beg som granulat. Et helt lukket dampretur- og rensesystem har yderligere reduceret udslip til et absolut minimum. COWI har i samarbejde med datterselskabet COWI Almoayed Gulf, udført VVM, udbudsprojekt, tilsyn med detailprojekt, opførelse og start. Opgaven er udført for fabrikken Dubai Aluminium og har omfattet discipliner som proces, mekanik, el og bygningskonstruktioner. Projektleder Finn Hirslund, fhcowi.dk Foto: Finn Hirslund Dansk virksomhed satser på forgasning af træflis Virksomheden Weiss A/S, DTU og COWI udvikler teknologi til at forsyne boliger med el og varme fra træfl is»man kan indpasse forgasningsanlæg på mange af de gasmotoranlæg, der er etableret i Danmark,«mener projektleder i COWI, Jens Dall Bentzen. Foto: Tao Lytzen Af Christina Tækker Træfl is skal forsyne fremtidens boliger med el og varme. Det er håbet for leverandøren af biomasseteknologi Weiss A/S, der har indgået et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og COWI om at videreudvikle den såkaldte totrins-forgasningsteknik. Initiativet kommer efter mange års forskning og udvikling på DTU, hvor man har etableret en mindre fuldautomatisk totrinsforgasser, der omdanner fl is til en brændbar gas. De gode resultater, der er opnået med forgasseren, har resulteret i, at Weiss A/S har fået interesse i at videreudvikle processen. Med støtte fra Elkraft-system etablerer virksomheden i Hadsund et pilotanlæg, som skal eftervise, at totrinsprocessen kan komme op i en størrelse, der er interessant for varmeværker. Samtidig ønsker man at bibeholde de gode egenskaber, man har opnået gennem forsøgene på det mindre anlæg på DTU. Der er tale om en pilotforgasser, der er ca. ti gange større end forgasseren på DTU.»Projektet er nødvendigt for at demonstrere processen i en størrelse, der viser, at det er realistisk at etablere økonomisk rentable og miljømæssigt fordelagtige biomasseforgasningsanlæg i Danmark. Totrinsforgasnings-processen har også et stort potentiale i mange lande,«siger direktør Morten Grøn fra Weiss. Kan indpasses på naturgasværker Forgasningsanlæg kan erstatte varmeproducerende biomasseanlæg, men det er også muligt at bruge forgasningsgassen på eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværker. I dag er naturgasnettet udbygget, så naturgas forsyner en væsentlig del af de danske byer med energi. Mange byer har etableret kraftvarmeanlæg baseret på naturgas, så gassen bruges til både at producere el og varme.»man kan indpasse forgasningsanlæg sammen med naturgas på mange af de gasmotoranlæg, der er etableret i Danmark. Da el-og varmeaftag, bygning og motorer allerede er etableret og kan genbruges, vil det være uden store omkostninger at omstille disse værker fra fossilt brændsel til biomasse, i takt med gasproduktionen fra Nordsøen reduceres,«siger projektleder i COWI, Jens Dall Bentzen, der har været med til at udvikle totrins-forgasningsprocessen siden Genanvender varmen Totrinsprocessen adskiller sig fra øvrige forgasningsprocesser ved, at man bruger spildvarme fra forgasseren i pyrolyseprocessen. På den måde opnår man en række fordele: som f.eks. en høj virkningsgrad, at gassen får en højere brændværdi og et højere indhold af brint. Det betyder, at gassen har gode forbrændingsegenskaber i bl.a. gasmotorer. Projektleder Jens Dall Bentzen, jdbcowi.dk 8 9

6 Miljømursten er konkurrencedygtige Mursten af byggeafffald er pæne, økonomisk konkurrencedygtige og reducerer udledning af CO2, viser ny rapport Foto: Tao Lytzen Af Christina Tækker Miljømursten af knust tegl og arbejdet en livscyklusanalyse, der mørtelrester er pæne, de sparer vurderer miljømurstenenes levetid, effekt på miljøet, indeklima råstoffer som ler, reducerer udledning af CO2 og er et alternativ og sundhedseffekt. til traditionelle teglsten. Det er»projektet er en succes på den nogle af resultaterne i demonstrationsprojektet»program til byggeri med et produkt, som ingen måde, at vi udførte et fuldskala- fremme af økologisk byggeri,«andre havde erfaringer med. Resultatet fremstår som et godt ud- hvor man for første gang har testet miljømursten i et større byggeri i 26 almennyttige familiebolining og udnyttelse af den danske tryk for en kombination af nytænkger i Herning. Konkret reduceres tradition for muret byggeri. Det udledning af CO2 med 115 tons i færdige resultat opleves som godt forhold til traditionelle sten i et alment boligbyggeri, og beboerne og bygherre,«siger projektleder i og tilfredsstillende af både beboere er generelt tilfredse med indeklimaet. Erfaringerne fra projektet COWI, Niels Møller Jensen. er siden anvendt i fl ere andre Perspektiver i Irak projekter. Ingeniør Stig Maegaard Kristensen, der fi k ideen til at bruge de»knust tegl og mørtelrester giver pæne mursten med grålige specielle sten, ser yderligere muligheder for at slå igennem i så- nuancer, der med tiden patinerer. Økonomisk har projektet vist, at kaldte ressourcesvage områder. stenene kan konkurrere med almindelige teglsten. Der har imid- miljømursten er størst, hvor res-»perspektiverne for at udnytte lertid ikke været nogen direkte sourcerne er små, og situationen økonomisk gevinst ved at bruge ofte er kritisk. Bl.a. i krigsramte stenene. Derfor er det nok dem, områder som Irak. Men det kræver der i forvejen interesserer sig for en holdningsændring. Ligesom vi økologi, der vil investere i miljømursten,«siger arkitekt Kristian fl asker, skal vi vænne os til tanken er vant til at genbruge knuste glas- Sandgaard fra arkitektfi rmaet om at genbruge murbrokker. Det Kristian H. Nielsen IS, der er en kræver markedsføring,«fastslår af samarbejdspartnerne i projektet. Stig Maegaard Kristensen fra salgsorganisationen Ekotek, der har Ønsker flere erfaringer deltaget i projektet. COWI har fulgt byggeriet fra planlægning, under opførelse og et år Projektleder Niels Møller Jensen, nxjcowi.dk efter husene stod færdige i Formålet har været at fremme en www. ebst.dk bæredygtig udvikling af den danske byggebranche. Projektet er Pjece om miljømursten kan rekvireres hos producenten: mundet ud i en række anbefalinger til hvilken mørtel, der giver de bedste arbejdsforhold under opmuringen; hvordan man undgår revner, og hvordan murstenene patinerer. Desuden har COWI ud- På jagt efter kemiske stoffer Flygtige stoffer i jordforureninger, arbejdsmiljø og indeklima, forbrugerprodukter og endda i krigsgasser er alt sammen noget, måleinstrumentet HAPSITE lynhurtigt kan fi nde frem til Med det bærbare måleinstrument behøver miljøtekniker Christian Buck ikke at vente på prøveresultatet som før, hvor man først skulle i laboratoriet. Foto: Morten Larsen 10 11

7 Strategisk risikostyring Strategisk risikostyring skal hjælpe virksomheder med at reagere rettidigt og relevant i et samfund, der er i konstant forandring. For første gang Af Gitte Petersen herhjemme introduceres et risikostyringskoncept, I lidt over et år har COWI som de eneste i Danmark grænse forureningen i området ved at foretage fl ere der hjæl- brugt måleinstrumentet HAPSITE til at måle kemiske målinger. per virksomheder med at skabe stoffer i luften både over og under jorden. Instrumentet»Men kun fantasien sætter grænser for, i hvilken et samlet overblik over fi- er en bærbar GC/MS, der med det samme forbindelse apparatet kan anvendes. F.eks. kan innansielle, strategiske og ope- identifi cerer ukendte stoffer og giver mulighed for at strumentet også bruges til screening af afdampning rationelle risici og muligheder. fi nde frem til, hvor høje koncentrationerne er. fra produkter, f.eks. legetøj, der er tilsat duftstoffer. Bag konceptet står COWI, der»det giver den fordel, at man med det samme Det er en hurtig måde at identifi cere de kemiske har udviklet værktøjer og metoder kan planlægge en videre undersøgelse. Vi behøver stoffer på, og resultatet kan f.eks. bruges til at fi nde til at løse opgaverne ikke vente på prøveresultatet som før, hvor vi først frem til kritiske produkter,«siger Christian Buck. tværfagligt. skulle i laboratoriet,«forklarer Christian Buck, miljøtekniker, Selve målingen tager ikke mere end 5-15 minutter, COWIs Risk & Opportunity COWI. hvilket gør HAPSITE særdeles velegnet til feltarbejde. Check (ROC) bygger på det princip, at enhver risiko også Forurening og indeklima Kan måle krigsgasser rummer en potentiel mulighed. Selv om renseanlæg på landet Helt konkret bruger COWI i øjeblikket instrumentet til Men apparatet er også velegnet i beredskabssituationer. Formålet med ROC er at hjælpe ikke udleder store mængder af østrogener, har de ofte stor be- forureningsundersøgelser i jord såkaldte poreluftsmålinger I USA har militæret måleinstrumenter på stand- en ledelse med at identificere tydning for det lokale vandmiljø. og til arbejdsmiljø- og indeklimaundersøgelser. by i tilfælde af kemiske angreb fra terrorister. HAPSI- og håndtere de situationer, Foto: Bert Wiklund I et tilfælde drejede det sig om dampe fra en TEN er»født«med et specielt bibliotek, der gør det som kan udgøre en risiko for gulvbelægning i et fi rma. muligt at identifi cere og kvantifi cere krigsgasser, så virksomhedens strategiske og»folk klagede over indeklimaet, og vi målte afdampningen der kan handles lynhurtigt. På den måde kan det forretningsmæssige mål. I dag Af Christina Tækker fra gulvbelægningen i lokalet og i de til- rette beredskab hurtigt sættes ind. står specielt internationale virk- Biologiske sandfi ltre, pileanlæg der er årsag til den østrogenaktivider af østrogener, har de ofte stor dels ved, at nogle stoffer bliver stødende lokaler. Og der skete klart en større afdampning»det er en force, at man kan handle hurtigt, når somheder over for mange risici og rodzoneanlæg er effektive til tet, man har fundet i det danske betydning for det lokale vandmiljø. bundet til jordpartikler og dels fra den gulvbelægning, der blev klaget der er tale om farlige stoffer,«siger Christian Buck. som f.eks. et marked, der æn- at bremse udledningen af naturlige ferskvand og ikke de kunstigt Specielt om sommeren, hvor det ved, at jordens mikroorganismer over,«fortæller Christian Buck. Firmaet blev anbefalet at lægge ny gulvbelægning på. ler nøglemedarbejdere, der for- er de enkle og en billig måde at Langt størstedelen af de rensean- der løber i mange vandløb,«forde stoffer i spildevandet. I et pile- drer sig, illoyale forbrugere el- østrogener i spildevand. Samtidig fremstillede hormoner fra p-piller. næsten kun er renset spildevand, nedbryder en del af de forurenen- Miljøtekniker Christian Buck, crbcowi.dk Ved jordforureningsundersøgelser er det både lader virksomheden. Samtidigt rense spildevandet for de kvindelige læg, der renser det danske spildetæller projektleder Frank Stuer- anlæg fordamper spildevandet. muligt at opspore ukendte forureninger samt af- ændrer samfundets normer sig kønshormoner i landområvand, er store og avancerede og Lauridsen, COWI. Det vil sige, at anlægget hverken Kan genkende ca stoffer hurtigere, hvilket kan have betydning for den måde, man kan lere slambehandling på de minner. Men på omkring 400 traditio- Sandfilteranlæg i fokus etablerer pileanlægget i et hul, der derne, hvor det er dyrt at instal- gode til at fjerne kvindelige hormo- udleder eller nedsiver vand. Man HAPSITEN er en GC/MS og er produceret af det amerikanske fi rma Infi con. Den er godkendt af det agere på. dre renseanlæg. nelle, ældre renseanlæg på landet I de senere år er bl.a. sandfi lter- er foret med en plasticdug. Herefter amerikanske Environmental Proctection Agency (EPA), der svarer til den danske miljøstyrelse. Instrumentet»Men man kan ikke se risici Det mener COWI, der sam- bliver de naturlige østrogener ikke og nedsivningsanlæg kommet fylder man jord i hullet og indeholder et bibliotek på ca navngivne stoffer. Ved hjælp af biblioteket kan HAPSI- isoleret. Finansielle risici hænmen med Danmarks Farmaceuti- fjernet effektivt nok. stærkt i fokus. Nedsivning har vist planter piletræer. I et biologisk TEN identifi cere fl ygtige stoffer i luftprøver. Samtidig giver den mulighed for at måle koncentrationer ger sammen med operationelle ske Universitet, Syddansk Univer- sig at være et godt alternativ til sandfi lter siver spildevandet lod- ned til nanno/mikrogram-niveau. og strategiske risici og omsitet og analysefi rmaet Eurofi ns Kønsforstyrrelse traditionel kloakering, især i minret gennem et ca. 80 cm tykt lag vendt. Hvis man ønsker et har gennemført en undersøgelse Udledningen mistænkes for at dre bysamfund, spredte bebyggelser sand. Når der er ilt tilstede, ned- overblik over virksomhedens for Miljøstyrelsen for at klarlægge forårsage kønsforstyrrelser hos og sommerhusområder. brydes de forurenende organiske sårbarhed, må man både forstå de kvindelige hormoners skæbne i fi sk. For fem år siden opdagede Samtidig har de alternative meto- stoffer af de mikroorganismer, som de risici og muligheder traditionelle renseprocesser på man, at op til 44 procent af skalder til at rense spildevandet også lever på sandkornene. virksomheden står overfor, og renseanlæg. Undersøgelsen bygger på 341 prøver fra 148 lokali- udviklede anlæg for at få æggeledning af østrogener. Lauridsen, fslcowi.dk ler og ørreder i en å i Århus Amt bevist, at de effektivt bremser ud- Projektleder Frank Stuerhvordan de påvirker hinanden,«siger Jens Schierbeck, teter i de danske ferskvandsmiljøer stokke på testiklerne. Dermed mi- I et rodzoneanlæg renser man der er seniormanager i COWI. og ved mulige forureningskilder. stede de evnen til at formere sig. spildevandet ved at lade vandet Et af resultaterne er, at det er»selv om renseanlæggene på sive gennem et jordareal beplantet med tagrør. Rensningen sker Seniormanager Jens Schierbeck, jesccowi.dk naturligt forekommende hormoner, landet ikke udleder store mæng Naturlige østrogener i ferskvand

8 Lyset er fl ere gange gået i de danske hjem på grund af strømsvigt. COWI har for Energistyrelsen nu udarbejdet en model, der kan beregne omkostningerne ved forskellige elforsyningssvigt. Foto: Scanpix Da stikket til Østdanmark blev trukket ud 23. september 2003 kl stoppede kaffemaskinerne i hele Østdanmark med at brygge. Computere gik i sort, tog standsede, og virksomheder stoppede med at producere. Det kostede Danmark 490 mio. kr., da strømmen svigtede Af Gitte Petersen Strømsvigtet, der satte dele af Danmark skakmat i fl ere timer i september 2003, skyldtes en række fejl i det sydsvenske elsystem, der sammen med en række danske værker leverer strøm til Østdanmark. Strømsvigtet kostede Danmark 490 mio. kr. og påvirkede ikke mindre end 2,4 mio. danskere. Og for nylig skete det igen, da en storm rasede hen over Danmark 8. januar Elmaster væltede og knækkede og trak stikket ud fl ere steder i landet. Værst gik det dog ud over Nordsjælland, hvor fl ere først fi k strømmen tilbage en uge efter.»det er klart, at de første reaktioner efter et strømsvigt er, at vi skal gøre alt for at undgå dem i fremtiden. Men samtidig lyder meldingerne fra erhvervslivet, at vi heller ikke skal gøre noget overilet, men afveje tingene i forhold til hinanden: nemlig at undersøge hvad et strømsvigt koster i forhold til de initiativer, der kan gøres for at undgå dem,«lyder det fra kontorchef Flemming G. Nielsen, Energistyrelsen. Og netop prisen på strømsvigtet i 2003 er der nu kommet tal på. COWI har udarbejdet en model for Energistyrelsen, der kan beregne omkostningerne ved forskellige elforsyningssvigt. Modellen kan bl.a. bruges til at belyse omkostningerne ved strømsvigtet i Østdanmark 23. september 2003 og strømsvigtet 28. december 2002 i Nordjylland. Modellen er udformet som et regneark, hvor man bl.a. kan indtaste forskellige typer af strømsvigt specifi ceret ved varighed, tidspunkt og geografi sk udstrækning.»ud fra vores model kan man få information om, hvad et strømsvigt koster, som man så kan sammenholde med en konkret investering og dens forventede effekt på forsyningssikkerheden for at vurdere, om investeringen er en god eller dårlig idé,«siger økonom og projektleder i COWI, Mads Paabøl. Ved hjælp af modellen er det vurderet, at strømsvigtet i 2003 kostede Danmark 490 mio. kr.»tallet afspejler, at selv om strømsvigtet umiddelbart var dyrt for nogen ved første øjekast, så bliver en række funktioner jo indhentet igen. De varer, der ikke ryger over disken i en butik, bliver solgt dagen efter. Men det er rart, at der er kommet tal på, og vi har brug for dette værktøj til at vurdere, hvor vi skal sætte ind for at styrke forsyningssikkerheden. Men det handler ikke om at forhindre et strømsvigt for enhver pris. Vi kan ikke undgå dem, men vi kan forsøge at minimere dem,«siger Flemming G. Nielsen. Mest for pengene Opskriften på at sikre forsyningssikkerheden kender man allerede i Energistyrelsen, og med COWIs model som værktøj er det nu lettere at danne sig et overblik over, hvor man skal lægge kræfterne. Overordnet handler det om at sætte fokus på tre områder: Skal der bygges fl ere kraftværker; skal ledningsnettet udbygges, og kan man gøre noget vedrørende strøm forbruget hos forbrugerne?»det er ikke et spørgsmål om enten-eller for at sikre forsyningssikkerheden. Måske skal der gøres noget på alle felter. Det ideelle er jo at få mest forsyningssikkerhed for pengene, og derfor skal vi fi nde ud af, hvor vi bruger pengene bedst,«forklarer Flemming G. Nielsen og fortsætter:»udgangspunktet er, at der skal produktionsanlæg til at producere energi og ledninger til at føre den frem til forbrugerne.«nordel (samarbejdet mellem de nordiske systemansvarlige virksomheder) har anbefalet at udbygge det nordiske transmissionsnet med fem nye forbindelser, heriblandt Storebælts-forbindelsen og fortæller Flemming G. Nielsen. Skagerak-forbindelsen mellem Danmark og Norge. En tredje mulighed, seks-syv år, før alle luftledninger Han vurderer, at der nok vil gå som Energistyrelsen arbejder videre med, er et priselastisk elforbrug. de tempo. er lagt i jorden med det nuværen- Det handler om at få forbrugerne Økonom Mads Paabøl, til at reagere, når priserne stiger, mpncowi.dk og det gør de, når der er allermest»run«på. Væk med luftledninger De overordnede strategier skal alle danne baggrund for regeringens nye handlingsplan om infrastrukturen vedrørende forsyningssikkerheden, der blev offentliggjort 1. marts. Men allerede nu sker der forbedringer på lavspændingsnettet. Her handler det om at få gravet alle ledninger ned i jorden. Grunden til strømsvigt her er nemlig træer, der vælter ned over luftledninger, der typisk fi n- des på villaveje, og så vælter masterne eller enkelte knækker, fordi de er rådne. I dag er 87 procent af ledningerne i lavspændingsnettet gravet ned, men der mangler stadig km. ledninger.»luftledninger i boligkvarterer vil efterhånden forsvinde. Der er allerede planer i alle selskaber, og målet er 100 procent. Men det er de enkelte elselskaber, der selv bestemmer tempoet. Vi kan kun opfordre dem til at få det gjort,det ideelle er at få mest forsyningssikkerhed for pengene, og derfor skal vi finde ud af, hvor vi bruger pengene bedst«flemming G. Nielsen, kontorchef Energistyrelsen 14 15

9 Unge skal lære at bruge den kollektive trafik STOP Dansk ekspertise inden for trafi ksikkerhed bliver eksporteret til Iran for at forhindre trafi kuheld Af Gitte Petersen Nye S-tog, A-bus linier og en metro er initiativer, der har skullet styrke den kollektive trafi k. Men på trods af opgraderinger er antallet af kollektive rejser i perioden faldet med fem procent. Sidste år var det første gang, at man oplevede en fremgang. Men den samlede stigning er ikke sket i det omfang, selskaberne havde håbet på. I et forsøg på at få vendt denne udvikling har takstfællesskabet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Ørestadsselskabet bedt COWI gennemføre en analyse af passagerudvikling og forklarende faktorer i hovedstadsregionen. Målet med analysen har været at få identifi ceret de parametre, der har betydning for passagerudvikling med specielt fokus på de områder, som trafi kselskaberne selv kan påvirke. Bl.a. har prisstigninger, en ustabil metro og ændringer i ruter og afgange haft en negativ indfl ydelse på antallet af passagerer. Men også antallet af unge har været lavt i en periode. Store årgange af unge under 16 år er dog atter på vej, og derfor anbefales det i analysen at gøre noget ekstra ud af at få fat på de unge og fastholde dem som brugere. Tendens til at kigge bagud til at kigge bagud for at fi nde ud af, hvad vi kunne gøre for de kunder, der er der,«siger Lone Keller Madsen, chefkonsulent i HUR og fortsætter:»men nu kan vi handle mere proaktivt, for vi har en stor gruppe unge, der på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at bruge os, og dem skal vi fokusere på og behandle godt, så de bliver længere i systemet, så det er der, vi skal satse. Vi ved jo godt, at når de unge stifter familie, så køber de som regel også bil. Men hvis vi kan få dem til at købe bil bare et år senere, så vil det betyde rigtig meget for os.«i rapporten peger man også på, at den kollektive trafi k har et imageproblem i forhold til de unge. Fat på de unge»skal man have fat på de unge under 16 år, kræver det et bedre image. Problemet er, at den kollektive trafi k ikke optræder særligt synlig, og derfor ligger der her en stor opgave i at få fat på de unge. F.eks. kunne man lokke med et gratis månedskort til hele den kollektive trafi k, når de fylder 15 år,«lyder det fra COWIs projektleder Jens Groth Lorentzen. Lone Keller Madsen erkender, at det kollektive system som sådan har et imageproblem.»det unges bevidsthed, så jo, det halter. Og vi mangler da også et mere samlet koncept for den kollektive trafi k, der kan tiltrække bl.a. de unge, så det skal vi arbejde videre med. Men vi arbejder os langsomt hen imod at skabe en større bevidsthed om ét fællesskab. Blandt andet har vi»skabt«konceptet»byens Net,«som er en fælles oversigt over tog, metro og A-bus linier, hvor ideen netop er at»sælge«den kollektive trafi k som ét fælles system.«projektleder Jens Groth Lorentzen, jglcowi.dk De unge kører ikke med bus mere. Nu skal der gøres noget ekstra for at få fat på dem. Foto: Andrew Stewart vejprojekterne bliver udbudt. Hvor trafi ksikkerhed tidligere var en del af nogle vejprojekter, bliver det nu også udbudt selvstændigt. Projekterne kommer efter, at der i løbet af de seneste år har været en større international bevidsthed om trafi ksikkerhed. Mange lande oplever, at nye og forbedrede veje og hurtigere biler medfører, at trafi kanter kører endnu hurtigere end tidligere. Det fører til mange trafi kdræbte. Problemet er nu så stort, at de mange kvæstede belaster de offentlige budgetter bl.a. med udgifter til sygehusbehandling. Det sker også i Iran. Her identifi cerer COWI de iranske trafi ksikkerhedsproblemer og udformer en handlingsplan. I løbet af vinteren kom man med forslag til hvilken form for udstyr, som politiet skal forsynes med og hvilken uddannelse, der er behov for. I løbet af året undersøger COWI, hvordan uheldsdatabasen, der udpeger sorte pletter, fungerer.»den største udfordring er at ændre iranernes adfærd. Vi anbefaler bl.a., at politiet bliver bedre til at håndhæve reglerne og skride ind, hvis man overtræder dem. Derudover anbefaler vi kampagner, der selvfølgelig først vil have en virkning over længere tid og så skal der sættes ind med oplysning i de små skoleklas-»vi har tidligere haft en tendens samlede system er utrendy i de at overføre til andre lande,«fortæller Jesper Mertner, seniorprojektleder i COWI. ser,«anbefaler Jesper Mertner. Seniorprojektleder Jesper Mertner, jmecowi.dk Større fokus på trafiksikkerhed Han mærker bl.a., at den større fokus på trafi ksikkerhed afspejler sig i måden Af Christina Tækker Man skal kikke langt efter rundkørsler og bump på iranske veje. Her blokerer betonklodser midterrabatten, og fodgængere må ofte springe for livet over sekssporede veje uden mulighed for at stoppe op på midten. Statistikken taler for sig selv. Hvert år dør iranere i trafi kuheld blandt andet på grund af, at trafi kanter kører for tæt på hinanden, kører over for rødt lys, uden sikkerhedssele og alt for hurtigt. Inden for de sidste to år er antallet af dræbte steget med 17 procent. Hvor der er 400 dræbte pr. en million iranske indbyggere, dør der i Danmark 80 trafi kanter pr. en million indbyggere. Derfor vil Iran nu mindske antallet af trafi kuheld ved at trække på dansk ekspertise inden for trafi ksikkerhed. Det sker i et projekt, som COWI udfører for Verdensbanken fi nansieret af danske trustfunds. På samme tid udfører rådgiverne lignende projekter i Tanzania, Benin, Serbien, Ungarn og Bahrain for Verdensbanken, EU, Vejdirektoratet i Bahrain og Danida.»På trods af stigende trafi k i Danmark har danskerne formået at få uheldstallene ned ved hjælp af vejtekniske forbedringer, kampagner mod f.eks. alkohol og et godt samarbejde mellem politi og vejmyndigheder. Det er den form for viden, vi forsøger COWI anbefaler, at politiet i Iran bliver bedre til at skride ind, hvis man overtræder reglerne ligesom i Danmark. Foto: Andrew Stewart

10 Akustik Koncertlyden er som i et studie Uanset om der spilles håndboldkamp eller afvikles Dansk Melodi Grand Prix, så er lyden i Forum Horsens i top. Men at skabe en akustik, der skal fungere til en stor vifte af aktiviteter, er lidt af en udfordring Foto: Niels Aage Skovbo

11 Akustik Af Gitte Petersen»Man kan høre, at der ikke er den store efterklang, og det er sådan, det skal være, for så kan lydteknikerne selv justere og opnå præcis den lyd, de vil have,«fortæller COWIs akustiker Richard Ballinger til tonerne fra Tommy Seebachs danske Grand Prix vindersang, Disco Tango fra Et videoklip fra dengang toner frem på scenen i Forum Horsens og blander sig med orkestret, der er i fuldt sving med prøver til det Danske Melodi Grand Prix Et medley sunget af et udvalg af danske popstjerner, er ved at blive prøvet af og fi njusteret på scenen. Bag mikserpulten bagest i salen sidder lydtekniker og afdelingschef for lyd i Nordic, Jens Elsborg. Han er hyret af DR til at sikre den bedste lyd for musikerne og publikum til Melodi Grand Prixet. Dybt koncentreret og bøjet ned over de mange knapper justerer han på lyden. Forum Horsens slog dørene op for offentligheden første gang 11. september sidste år. En multihal med plads til både sport, musik, teater, show og dans og et publikumstal på helt op til 4500 stod klart som Horsens nye kulturelle satsning. De seneste år har byens teater afholdt koncerter med nogle af de helt store navne som Bob Dylan, David Bowie og Paul McCartney, og det har skabt et behov for et fl eksibelt kulturhus. Et hus, hvor man samtidig har integreret den eksisterende sportshal og byens udendørs stadion med nybyggeriet, der også tæller et vandland. Undervejs i byggeriet har der været lagt vægt på, at akustikken i den nye sal skulle kunne rumme en bred vifte af aktiviteter, der både tæller sport, rockmusik, messer, foredrag og teater aktiviteter, der stiller forskellige krav til akustikken. Det har været en udfordring for COWI, der har været rådgivende ingeniører på projektet.»resultatet er blevet helt unikt. Der er en fantastisk lyd i rummet,«siger en glad Frank Panduro, teaterdirektør for Horsens Ny Teater. Han har været med undervejs i processen og bakket op om, hvor vigtigt det er at lave en god akustik fra begyndelsen.»jeg tror faktisk, at det er blevet bedre, end man har turdet håbe på. Det duer jo også til klassiske koncerter, så det virker til alle former for musik.«det er dog ikke klassiske koncerter, der har været udgangspunktet, men den rytmiske musik.»salen er exceptionel til rytmisk musik,«siger lydtekniker Jens Elsborg fra Nordic. Foto: Niels Aage Skovbo Lyden skal være neutral For at kunne tilgodese både sport og musik har det været nødvendigt at skabe en neutral akustik. Ofte må lydteknikere bruge megen tid på at rette op på lyden i forskellige haller, og resultatet er ikke altid tilfredsstillende. Men det er den i Forum Horsens, ifølge lydtekniker Jens Elsborg fra Nordic. Det er ikke første gang, han sidder ved mikserpulten i Forum Horsens. Han var også med ved åbningsshowet og ved koncerten»den eneste ene.salen er exceptionel til rytmisk musik. Lyden er dæmpet, tør, fast og præcis, og det giver frie hænder til at producere musikken, som du vil have den,«siger han og giver et tital med pil op for akustikken.»som publikum kan man også stadig høre, hvad makkeren siger, selv om der er fuld fart på, og musikerne på scenen får ikke musikken kastet tilbage i hovedet den bliver i rummet. Det er lige så godt som i et studie.«testet på computer Det har været et krav fra start, da Forum Horsens skulle bygges, at der blev taget højde for akustikken. For at kunne vurdere lyden i et rum, der endnu ikke var bygget, har Richard Ballinger skabt salen i en 3Dmodel på computeren. Salen er blevet bygget op med de originale fl ader og materialer, og så har computermodellen fået tilført en lydkilde. Ud fra den har det været muligt at beregne bl.a. lydstyrke og efterklang. Dernæst var der mulighed for at optage lydprøver inde i modellen, så de involverede i projektet har kunnet høre, hvordan lyden ville blive. Simuleringerne har taget hensyn til både en fuld sal med 4500 mennesker og en sal med kun få mennesker. Samtidig har de foregået fra forskellige steder i salen, så der har været mulighed for at sammenligne lyden.»på den måde har vi kunnet måle, hvordan akustikken ville blive, før byggeriet gik i gang,«siger Richard Ballinger. Væggene suger lyden til sig Ved hjælp af 3D-modellen har man kunnet regulere materialet på væggene for at opnå en optimal lyd. Væggene er beklædt med særligt lyddæmpende materialer - såkaldte lydabsorbenter. De er dog ikke til at få øje på med det blotte øje. De er gemt væk bag trælister.»af hensyn til det arkitektoniske er der valgt en ensartet træbeklædning, men det er ikke noget, der går ud over lyden. Det har været vigtigt at fi nde en løsning, der både var akustisk korrekt og virkede arkitektonisk,«fortæller Richard Ballinger. Under tilblivelsen af Forum Horsens har COWI kørt et tæt parløb med arkitekterne KHR A/S. På scenen er sangerne Allan Mortensen og Sanne Gottlieb i gang med at udføre deres version af Grethe og Jørgen Ingemanns klassiker Dansevisen. Forum Horsens er ved at gøre klar til at afvikle Dansk Melodi Grand Prix. Der er plads til 4500 publikummer. Foto: Niels Aage Skovbo»Kommer akustikerne med ind i designprocessen fra begyndelsen, så undgår man lappeløsninger bagefter. Det er aldrig tilfældigt, om en sals akustik bliver god; det er noget man skal sikre fra start. Og det er dejligt, at det er lykkedes her,«smiler Richard Ballinger. Akustiker Richard Ballinger, rmbcowi.dk 20 21

12 Akustik Samarbejde om oliespild Overvågningen af oliespild i den russiske del af Østersøen og de russiske Østersøhavne bliver nu forbedret. I de seneste år er en stigende transport af olie fra Rusland til det centrale Europa foregået med skib gennem Østersøen. Med den større trafik på vandet er den internationale opmærksomhed for oliespild også øget i landene omkring Østersøen og i EU. Danskerne svinger køllen Over danskere svinger jævnligt golfkøllerne på banerne rundt om i Danmark, men om få år forventer Dansk Golf Union, at tallet er steget til Et behov, der på nuværende tidspunkt slet ikke kan imødekommes. Alene i København er der i dag interesserede på venteliste. Og selv om mange nye baneprojekter er undervejs, så er der brug for endnu flere, hvis man skal følge med den forventede tilgang af spillere. 70 nye projekter med golfbaner er på vej i hele landet for at kunne imødekomme tilgangen af spillere. Et enkelt hul på en golfbane koster to-tre millioner kroner, så udviklingen medfører ganske betydelige investeringer og dermed behov for kvalificeret rådgivning. De mange nye baner kræver, at der inddrages jord som regel landbrugsjord. Desuden skal myndigheder og grønne organisationer også kontaktes, idet mange golfbaner placeres i nærheden af naturskønne områder. Dernæst skal der etableres baner og greens, klubhus med parkering, vandingsanlæg osv. COWI kan give den allround rådgivning, der er brug for i projekteringsfasen. Elektricitet vender tilbage til Maputo Fire år efter oversvømmelsen i Maputo, hovedstaden i Mozambique, lider indbyggerne stadig af jævnlige afbrydelser i energiforsyningen. Men det er der ved at blive rådet bod på. Sidste år afsluttede COWI et projekt, der var med til at forstærke elforsyningen, så vitale institutioner som skoler, hospitaler, vandforsyning og industrivirksomheder, igen kan fungere uden strømforstyrrelser. 3D-visualisering af ny letbane Til at visualisere en mulig letbane langs Ring 3 bruger Københavns Amt 3D-visualiseringer kombineret med trafikdata fra programmet VISSIM. Trafikprogrammet bliver også brugt til at planlægge den fire år lange anlægsfase på Ring 3, hvor man skal holde styr på trafikken på ca. 25 km motorvej og alternative ruter ad ringveje og bygader, der omfatter ca. 110 signalanlæg. Fordelen ved løsningen er, at det giver et realistisk billede Derfor vil man nu forbedre overvågningen af oliespild og Akustiker i COWI Richard Ballinger og udvikle et overordnet system Frank Panduro, der er teaterdirektør for Horsens Ny Teater, nyder lyden i Forum til at bekæmpe olieudslip for Billige løsninger Horsens. Foto: Niels Aage Skovbo den russiske del af Østersøencent Men det er stadig kun 28 pro- af indbyggerne i provin- af både antallet af trafikanter»projektet skal fremme det sen Maputo, inklusive hovedstaden, og deres bevægelsesmønstre. der har adgang til Det gælder også for letbanen. Vejen til den perfekte lyd internationale samarbejde for at forebygge og bekæmpe olieudspild i Østersøen. Derudover arbejdede COWI med at for- med høj detaljering, for at elektricitet. Frem til jul 2004 Her laves visualiseringerne skal det fremme hurtig reaktion syne den nordlige del af byen borgerne kan få en fornem- i en krisesituation, f.eks. et med elektricitet. I bydelen melse af, hvordan omlægninsyne Forskellige absorbenter på væggene i Forum Horsens informations- og beredskabscenter, der skal minimere skabyggere afprøvede man billige området. Billederne bygger Mogoanine med indger af veje og kryds vil ændre giver en perfekt neutral lyd der ved udslip af olie,«siger løsninger til at elektrificere på COWIs luftfotos og laserscanninger. Normalt er det vanskeligt at få en sportshal til også at lig måde. Det er løbende blevet testet ved hjælp af projektleder Carsten Jürgensen, byen. Det omfattede bl.a., at fungere som koncertsted. Lyden kommer nemt til at computersimulering. Her har man kunnet forsøge sig COWI. man installerede et lavspæn- Som en del af offentlig- stå og banke mellem væggene. Men med lyddæmpende materialer på både loft og vægge har det været man har truffet en endelig beslutning. F.eks. er hele Marine Pollution Control Salv- via effekttransformere. COWI rer amtet en rejsende udstil- frem med de forskellige absorbenters placering, før COWI støtter bl.a. The State dingsnet, som blev forsynet hedsfasen i projektet etable- Projektleder Carsten Voltzmann, cjlvcowi.dk muligt at opnå en neutral akustik i Forums Horsens. endevæggen klædt med bløde absorbenter. age and Rescue Administration har forbedret design og valgt ling, der vil være opstillet i Det har især været et spørgsmål om at beklæde»når lyden kommer ud fra scenen og ryger ned i i Moskvas Transportministerium de økonomiske løsninger. I otte uger ved flere kommende væggene med lydabsorbenter. Absorbenterne sørger enden af salen, skal den helst ikke ryge tilbage som et (MPCSRA) med at øge Maputo samarbejdede COWI stationer og knudepunkter for, at der ikke kommer nogen efterklang af lydbilledet ekko. Derfor er det vigtigt, at bagvæggen er absorbe- sikkerheden. Projektet er fi- med SWECO og var bl.a. an- langs letbanen. Udstillingen idet de nærmest suger lyden til sig, så den ikke rende,«forklarer akustiker Richard Ballinger fra COWI. nansieret af EU og gennemføsvarlig for at udarbejde for- vil ud over kort og plancher giver genlyd og runger, når den kommer ud i salen Ud over væggene er hele tagfl aden også absorberende. res gennem EU s TACIS-proprojekt og føre tilsyn med op- bestå af videoskærme, hvor»under opbygningen af tagfl aden er vi gået gram. gaven. Danida finansierede man interaktivt kan vælge film uanset om det er en tung baslyd eller andre mere Bagvæggen i Forum Horsens er absorberende. bredspektrede lyde. i dybden med, hvordan den skulle bygges, så der Foto: Niels Aage Skovbo begge opgaver. om projektet. Projektleder Carsten Absorbenterne er lavet i forskelligt materiale og også blev taget hensyn til lyden.«jürgensen, crjcowi.dk Tilsynsleder Bohdan Civilingeniør Ole Munk er placeret i salen, så de absorberer lyden på forskel- gip Luczynski, blucowi.dk Riberholt, omricowi.dk 22 Foto: Scanpix 23 Foto: Scanpix Foto: Bohdan Luczynski Foto: COWI

13 Spildevand Spildevand uden spild Spildevand er ikke kun affald, men en ressource. En ny rapport fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber fremhæver, at det ikke forslår med lappeløsninger, hvis afl øbssystemerne skal kunne bruges ud i fremtiden. De danske kloakker skal moderniseres for et milliardbeløb Af Gitte Petersen Sortbrunt slam ligger som en Rapporten skal ses i lyset af, at kevand og kunne tage imod fl ere klæbrig masse i bunden af det det i perioden forven- og fl ere kemikalier og medicinske ene af to 49,5 m lange parallelle tes, at kommunerne skal investe- stoffer fra både industri og hus- kloakrør, der ligger få meter fra re 1,8 mia. kr. årligt i fornyelse af holdninger. F.eks. skaber det pro- den idylliske Birkerød Sø. I den hele kloaksystemet. Det viser blemer under kraftige regnskyl, at ene ende af rørene er der regn- den nyeste opgørelse fra Miljø- spildevandsopblandet regnvand bassiner til at opsamle opblandet styrelsen. udledes urenset, og selv om der spildevand og regnvand, så det»i dag er det en stor suppe- bygges regnbassiner som ved Bir- ikke løber ud i søen under store das. Man blander spildevand fra kerød Sø, vil også det blive over- regnskyl. Der lugter af våd jord industri og husholdning, og regn- fyldt ved kraftige regnskyl. på trods af, at rørene både trans- vand ryger samme vej. Og det porterer spildevand og regnvand giver mange mærkelige typer Affald som ressource videre til et af kommunens to spildevand, som vores systemer Rapporten kommer ikke med renseanlæg. Her bliver det renset, slet ikke er gearet til at udnytte. I konkrete forslag til, hvordan man inden vandet via en lukket led- gamle dage brugte man f.eks. bedst fremtidssikrer og optimerer ning føres ud til Usserød Å og ad soda og brun sæbe i husholdnin- afl øbssystemerne, men den læg- denne vej videre til Øresund. gen; i dag fi ndes der en mindre ger op til at ændre holdningen til»grundlæggende har vi et kemi-virksomhed i hvert hjem. spildevandet som affald. godt afl øbssystem i hele Dan- Men også i industrien kommer»det er vigtigt, at vi ikke kun mark, men mange steder er det der hele tiden nye stoffer og ke- tænker på spildevand som affald, nedslidt. Og i stedet for at lappe mikalier til. Samtidig stilles der men også tænker på det som en på systemerne er der god grund større og større krav til miljøet og ressource. Opsamling og anven- til at kigge på nye løsninger, der altså til det spildevand, vi lukker delse bør ske ved fl eksible syste- kan sikre, at vi kan følge med ud- ud,«siger Mogens Henze. mer, der kan omstilles til fremti- viklingen i fremtiden,«siger Mo- Rapporten tager udgangs- dens behov. Det er ikke nødven- gens Henze, professor og civilin- punkt i regn- og spildevand fra by- digvis billigere, men kan være en geniør fra DTU og formand for er og industri og giver en række ressource- og forureningsmæs- ATV-udvalget (Akademiet for de forslag til, hvor man kan sætte ind, sig fordel,«siger COWIs akade- Tekniske Videnskaber), der har hvis man skal følge med en frem- miingeniør Arne Bernt Hasling, lavet en rapport om fremtidens tid, der både stiller større miljøkrav der også sidder i ATV-udvalget. Det kræver nye måder at rense spildevandet på, hvis man skal genbruge det, mener akademiingeniør i COWI Arne Bernt Hasling (tv). Her ses han sammen med Mogens Henze, der er professor fra DTU. Foto: Stig Stasig afl øbssystemer i Danmark sponsoreret af COWIfonden. og stadig skal sikre befolkningen hygiejniske leveforhold, rent drik- Skal man genbruge en større del af spildevandet, end man gør 24 25

14 i dag, kræver det dog nye måder at rense eller sammensætte det på, så man får fl ere forskellige typer spildevand.»f.eks. forurener kvælstof og fosfor, der fi ndes i urin, vandmiljøet. Men både kvælstof og fosfor er nyttige som gødning, og derfor kunne urin godt bruges som gødning til jordbrug. Det vil også spare en renseproces og dermed energi, hvis urinen ikke skal gennem et renseanlæg. Ved renoveringer kunne man f.eks. diskutere, om der skulle være opsamlingstanke ved husene, hvor vandet fra badeværelset ryger ét sted hen, mens urin, fæces og køkkenaffald ryger et andet sted hen. Så kan man efter lokal rensning bruge badeværelsesvandet til at vande med. Ofte kan vi simpelthen bruge hinandens spildevand, som det allerede sker ved fl ere virksomheder. Men det kræver ikke kun nye måder at opsamle spildevandet på. Hele logistikken skal med lige fra lagerplads til at få kørt det ud, hvor det skal genbruges,«forklarer Arne Bernt Hasling, og fortsætter:»netop i forbindelse med byplanlægning og renovering hvor der alligevel skal graves, kan man ligeså godt tænke spildevand og regnvand ind i fra start, og overveje, hvordan man udnytter det i stedet for først at tænke på det, når alt er bygget.i dag er det en stor suppedas. Man blander spildevand fra industri og husholding, og regnvand ryger samme vej«bedre brug af regnvand Det er ikke kun spildevandet, der er i søgelyset i rapporten. Det er regnvand også.»det er et særskilt problem. I de ældre kloakker blander man regnvand med spildevand, men man kunne forestille sig at separere de to typer, som man gør ved nyere systemer, selv om det er dyrt,«lyder det fra Arne Bernt Hasling. I dag underkastes blandingen den samme rensning, hvilket giver et stort energiforbrug. Samtidig svækker det mulighederne for at genanvende vandet og begrænser mulighederne for at fjerne uønskede stoffer. Men selv hvis spildevand og regnvand blev separeret, så regnvand f.eks. kunne anvendes rekreativt, ville disse problemer langt fra være løst. Mogens Henze, professor DTU Spildevand og resultaterne kan muligvis først ses om år.»men se på Københavns Havn. Nu kan man atter bade i den, og det har nok taget omkring 15 år at nå derhen ved målrettet arbejde fra kommunens side,«siger Mogens Henze og påpeger, at der ingen lette løsninger er.»og så er det vigtigt, vi erkender, at én løsning ikke er den rigtige alle steder.«udvalgets anbefaling er da også, at man undersøger en bred vifte af muligheder.»på den måde har vi fl ere strenge at spille på. Ting kan æn-»for regnvand er heller ikke rent. dre sig undervejs, f.eks. klima, boformer og fl ere miljøkrav. Det skal Når det kommer i forbindelse med f.eks. veje og hustage, bliver det alt sammen tages i betragtning, forurenet med bl.a. tungmetaller og det kræver fl eksible løsninger. og igen, forureningen er forskellig, Men det forudsætter også, at vi alt efter hvilke hustage eller veje, får erfaringer fra andre systemer,«det lander på,«siger Arne Bernt tilføjer Arne Bernt Hasling. Hasling. Akademiingeniør Arne Bernt Hasling, abhcowi.dk Langsigtede løsninger Mogens Henze erkender, at det kan blive svært at få politikerne op af stolene. For nye systemer tager både tid at fi nde og afprøve, Skal man genbruge en større del af spildevandet, kræver det dog nye måder at rense det på. Foto: Elvig Hansen/Biofoto»Man kunne overveje at udnytte urin til at ændre spildevandskvaliteten for at afl aste renseanlæggene,«mener professor, lic. techn. Jes la Cour Jansen, Lunds Tekniska Högskola. Foto: Stig Stasig Urin ender som gødning i Sverige I Sverige har man i en årrække indhentet erfaringer med alternative spildevandssystemer. Flagskibet er genbrug af urin fra mennesker Af Gitte Petersen De er installeret i folkeskoler, museer, fl ere universiteter og en lang række boliger fra énfamilie huse til Men urinsorteringen i Sverige er ikke udelukkende Store transportomkostninger større boligbebyggelser med op til otte etager: Toiletter med separat urinopsamling og et meget lavt»der er stadig risiko for, at både urin og fæces en succes. Den har også sine svagheder. vandskyl. Urinen løber i en ledning for sig og ender i ryger i samme ledning, f.eks. når små børn er på toilettet. Samtidig består urin mest af vand, så der skal tanke, hvor det står og lagrer i seks måneder. Lagringen sikrer, at bakterier fjernes fra urinen, der bruges til gødning på markerne. Urinen har nemlig en portomkostninger til at fragte urinen er store. Der- bruges store mængder af det. Det betyder, at trans- høj gødningsværdi, idet den indeholder store mængder kvælstof, kalium og fosfor i samme forhold som gertankene,«forklarer Jes la Cour Jansen. næst kan det skabe problemer at skaffe plads til la- gode kunstgødninger. Umiddelbart mener han ikke, at den svenske»det afl aster det renseanlæg, der ellers skulle model kan overføres til Danmark. have behandlet det resterende spildevand. På den»mængden af urin kan ikke erstatte behovet for måde sparer man også en masse energi,«forklarer kunstgødning. Men man kunne overveje at udnytte professor, lic.techn. Jes la Cour Jansen, Lunds Tekniska Högskola, Lunds Universitet i Sverige og fort- sted for at afl aste renseanlæggene, og nogle steder urin til at ændre spildevandskvaliteten fra sted til sætter:»naturligvis får man også medicinrester med, kunne man godt have behov for det, f.eks. til økologisk jordbrug.«ud over kvælstof og fosfor, men det er ikke høje koncentrationer. Faktisk er koncentrationerne højere i Akademiingeniør Arne Bernt Hasling, gylle fra køer og svin,«påpeger Jes la Cour Jansen. abhcowi.dk I Danmark laver man også forsøg med urinsortering på Munksøgård og Svanholm Gods. Her bruges urinen på forsøgsmarker, da det ikke er lovligt at gøde med menneskeurin i Danmark, uden at det har været lagret meget længe og kontrolleret jævnligt

15 Bro på lavt vand Standard bro Navigation bro Standard bro Bro på lavt vand Thailand får verdens længste vejbro I kølvandet på økonomisk vækst dukker de meget lange vejbroer op fl ere steder i verden. En ny bro på 47 km i Thailand er det femte i rækken af lignende internationale projekter, som COWI er involveret i Af Christina Tækker Fra Rådhuspladen til Helsingør. Så lang bliver verdens længste vejbro med sine 47 km over vand. Broen skal krydse den thailandske golf sydvest for millionbyen Bangkok og være med til at styrke infrastrukturen og mindske støjgener for indbyggerne. Med den nye bro kan bilister tage en smutvej tværs over bugten og fortsætte hen over husene på land, hvor broen bliver løftet op over hustagene. I alt en strækning på 90 km på bro. Broen i Thailand er den femte i rækken af meget lange internationale vejbroer, som COWI er involveret i. I Kuwait gennemfører COWI forstudier og design til medvirket i de tidlige designfaser med at fi nde de væksten og den økonomiske vækst. Det er blevet kræfter og vurderer risikoen for påsejling. Til at udføre tonelementer på land, hvor de fremstilles som på sam- 28 en 32 km lang vejbro, der skal forbinde den over- optimale koncepter. Endelig har COWI været involve- mere besværligt at bygge et større netværk af veje og vejbroen trækker COWI på en omfattende erfalebånd,«siger afdelingschef Ejgil Veje, COWI. 29 fyldte Kuwait City med udviklingsområdet Subiyah, og i Mellemøsten er COWI i gang med forstudier til en 42 km lang broforbindelse mellem Qatar og Bahrain for at skabe en slags venskabsbro. I Kina bygger man i øjeblikket en 32 km lang bro, Dong Hai, til en ø ud for Shanghai, hvor nye store havnefaciliteter skal bygges. COWI har ret i den 25 km lange Saudi-Bahrain causeway, der forbinder Saudi Arabien med Bahrain. Broerne kommer i en tid, hvor samfundet bliver rigere, og man ønsker at komme hurtigere og nemmere frem.»det er en stor logistisk opgave at arbejde på havet, hvor der ofte er høje bølger og blæsevejr«byerne bliver større Ejgil Veje, afdelingschef i COWI»De såkaldte causeways er populære, fordi trafi kken er nødt til at følge med befolknings- motorveje på land, fordi byerne bliver større og større. Derfor kan en causeway være løsningen på problemet,«siger projektleder Pisit Karnjanarujivut fra det lokale fi rma Arun Chaiseri Ltd i Thailand (ACS). Opgaven i Thailand udføres for Department of Highways, hvor COWI som underrådgiver assisterer universitetet Chulalongkorn med sin broekspertise. Det sker sammen med ACS. Opgaven involverer bl.a., at COWI bidrager med viden inden for miljø og trafi kovervågningssystemer. Desuden assisterer COWI med de geotekniske forhold, bølge- og jordskælvs- ring fra bl.a. Øresundsforbindelsen og Vestbroen over Storebælt. Der er nemlig andre udfordringer forbundet med at bygge broer over vand end på land. Stor logistisk opgave»frem for alt er det en stor logistisk opgave at arbejde på havet, hvor der ofte er høje bølger og blæsevejr. Hvis man skal sejle 20 km ud til midten af broen hver dag, tager det næsten tre timer. Derfor udføres alle konstruktioner på land og sejles ud med båd og kran. Det giver også en mere holdbar konstruktion at udføre be- Broen i Thailand bliver en lavbro, der består af en fi resporet motorvej med to nødspor. Broen skal funderes på meter lange pæle, da bunden er meget blød. Illustration: Mediafarm

16 NYBYGGERI»Frem for alt er det en stor logistisk opgave at arbejde på havet,«siger Ejgil Martin Veje, afdelingschef i COWI. Foto: Morten Larsen Broen i Thailand bliver som mange andre lange vejbroer udført som et»design and build-projekt.«det betyder, at det er entreprenøren, som udfører detailtegninger og vælger den måde, projektet skal udføres på. Hvor man på traditionelle broer på land ofte fokuserer på udgifter til stål og beton, handler det på vandet om at fi nde den bedste metode til at bygge broen, inden den bliver monteret.»i et»design and build-projekt«hviler ansvaret alene på entreprenøren. Det betyder, at ansvarsfordelingen er klar, og man undgår klager over budgetoverskridelser, som man ofte ser på andre lignende projekter,«fortæller Ejgil Veje.»For eksempel skal entreprenøren gøre op med sig selv, hvor store de individuelle elementer broen skal bygges af, og hvor mange gange man skal sejle ud på havet. Og så er logistikken vigtig. Med så mange broelementer, der skal monteres på samme måde, kan en forkert løsning blive kostbar.«færdig inden kongens fødselsdag De første funderinger bliver udført i havet i efteråret 2005, og med den nuværende tidsplan skal broen stå færdig om to-tre år. Det kræver, at broen bliver udbygget med et fag 100 meter hver anden dag, hvilket svarer til, at man arbejder fem gange så hurtigt, som da Øresundsbroen blev opført.»en af udfordringerne er en stram tidsplan. Det endelige design til broen skal udføres i løbet af seks måneder, og entreprenøren skal bygge broen på 29 måneder. Et af kravene er nemlig, at broen skal stå færdig inden kongens fødselsdag i 2007,«fortæller Her kan man sejle til hoveddøren Med forskellige facader og kunstige kanaler får københavnerne en hel ny bydel i Sluseholmen i Københavns Sydhavn. Den maritime stemning tiltrækker mange købere Af Christina Tækker Pælene står lige så tæt som en granskov. Men selv om fundamentet på den kunstige ø Birkholm er ved at tage projektleder Pisit Karnjanarujivut. form, er det endnu svært at forestille sig, at Sluseholmen er ved at forvandle sig til en helt ny bydel. der ved at blive opført omkring nye hollandskden sydlige ende af Sydhavnen til Fisketorvet. Her er med individuelle og unikke facader ud til havet. Afdelingschef Ejgil Veje, emvcowi.dk Hvor der for 100 år siden var masser af aktivitet med inspirerede kanal- og kajhuse med forskellige farver Bølger skvulper ind i stuen 30 marinefartøjer og mindre skibe, der blev lukket gen- og størrelser på otte kunstige øer. Nogle boliger bliver Trods det rå og vinterkolde billede man får af Sluse- 31 nem slusen i Københavns Sydhavn, har man nu taget hul på en helt ny bydel, der skal gå fra Sluseholmen i Bølgerne skvulper nærmest ind i stuen i de nye boliger i Sluseholmen, hvor vinduerne går fra gulv til loft. Foto: Tao Lytzen individuelle rækkehuse, mens andre bliver syv etager høje. Sammen bliver de en verden af tætte bygninger

17 NYBYGGERI holmen, har avisannoncernes fristelser med en bolig i første række til vandet slået igennem. Alene på Birkholm er der til januar solgt 125 ud af 165 boliger. Og køberne kommer fra både by og land: Malmø, Solrød, Ringsted, Charlottenlund, København og Dubai. Aldersmæssigt er de mellem 22 og 61 år. Og man forstår, hvorfor boligerne er populære, når man træder inden for døren i prøveboligen, der ligger til kaj på byggepladsen. Bølgerne skvulper nærmest ind i stuen, hvor vinduerne går fra gulv til loft, og rummene er dobbelt så høje som normalt. På havneterrassen uden for vinduerne kan man fortøje sin kajak eller robåd eller dyppe fødderne i vandet. Ryger på rumpetten»alle ryger på rumpetten, når de træder ind i vores prøvebolig. Vi har ramt bredt med projektet. Man skulle måske tro, at det kun var unge, der var interesseret i at bo på en ny og spændende måde. Men det er det ikke. Aldersspredningen blandt køberne viser, at lysten til at bo i en helt ny bydel tiltrækker folk fra hele landet. De vil nok alle ud til vandet og have nærheden til byen,«siger projektchef Torben Steen fra Sjælsø Gruppen. Bygningerne bliver opført i et offentligt-privat samarbejde mellem de børsnoterede byggerivirksomheder Sjælsø Gruppen, JM Danmark og Nordicom samt Københavns Kommune og Københavns Havn. Arkitektfi rmaet Arkitema og 20 facadearkitekter arbejder efter masterplanen, som er udført af den hollandske arkitekt Soeters Van Eldonk Ponec. COWI er ingeniør og gennemfører de miljøtekniske feltundersøgelser på fi re af øerne samt al projektering inden for el, vvs og konstruktioner. Projektchef Erik Severin, esecowi.dk Inspirationen er hentet fra Holland til at opføre de danske kanalhuse side om side. Foto: Tao Lytzen Derfor hedder det Sluseholmen Slusen i Sydhavnen blev bygget af Københavns Havnevæsen i som en del af en 2,2 km lang dæmning mellem Sjælland og Amager. Sluseanlægget sikrede, at fi skerbåde, lystsejlere og sandsugere havde adgang til København fra sydsiden. I Sluseholmen er der både ejerboliger, andelsboliger, privat udlejning, støttet boligbyggeri og boliger, der er til leje gennem pensionsselskaber. Der fi ndes både kaj- og kanalhuse. Kajhuse opføres mod syd i fi re til fem etager, mens de mod nord får seks og syv etager. Alle lejligheder har altaner eller terrassehaver mod den grønne fællesgård. For at skabe liv i den nye bydel opfører man også børnehaver, butikker og cafe. Sydhavn Islands Brygge Amager Fælled kort Sluseholmen Sjællandsbroen Vejlands Allé Bella Center Kompliceret byggeri Udfordringen i kanalbyen er at genbruge så mange elementer som muligt for at opføre billige boliger lige lejlighedstyper, 55 forskellige altanpladevarianter og 25 brusekabinevarianter. Det har været nødvendigt at fordele betonelementleverancen på seks forskellige leverandører. Inspiration fra Holland»Hvor vi normalt samarbejder løbende med arkitekter på store byggeprojekter, lå dette projekt fast på forhånd med hensyn til facadeudformningen, hvorved vi har haft langt mindre indfl ydelse, end vi normalt har. Samtidig står vi med fi re store byggeprojekter på en gang. Med så mange involverede parter er projektet blevet meget kompliceret, og projekteringsprocessen skal vi lære at håndtere denne her slags projekter bedre og prøve at få alle til at arbejde tættere sammen,«siger Erik Severin, der er projektchef i COWI. Han peger på, at fordelen ved kanalbyen er, at Kø- riere facader og skabe kunstige kanaler mellem husene får københavnerne nu et helt andet miljø, end man tidligere har set herhjemme. Projektchef Torben Steen fra Sjælsø Gruppen er enig i, at projektet er med til at»området omkring Sluseholmen er et af de sidste havneområder, der er ved at blive forvandlet til boliger i København. Islands Brygge og Amerika Plads er allerede ved at blive udbygget, og det samme sker Fundamentet er ved at være på plads til den kunstige ø Birkholm. Her ses projektchef i COWI Erik Severin (tv) og projektchef Torben Steen fra Sjælsø Gruppen. Foto: Tao Lytzen inden 2020, og da der er mange, der i dag bor alene, vil der fortsat være et stort boligbehov.«tæk Kanalbyen i Sluseholmen er et led i en større plan, der går ud på at skabe kvalitetsbygninger i nogle af Københavns gamle havneområder. Den største udfordring er at opføre et attraktivt byggeri, som lever op til de arkitektoniske målsætninger, samtidig med at man opfylder kravene til lave byggeomkostninger. Kanalhusene bliver nemlig udbudt i et prisniveau, man ikke fi nder tilsvarende steder i havneområdet. En ejerlejlighed direkte til vandet på 120 kvadratmeter kan således erhverves for 2,8 mio. kr. Måden at bygge billige boliger på er at genbruge så mange elementer som muligt. Men i praksis har det vist sig at være svært. For at sikre mangfoldigheden har der været mange arkitekter involveret. Det har ikke været optimal. Der er ændret mange små benhavn får et frisk arkitektonisk pust fra Holland, hvor udvikle København. Han er ikke nervøs for, at der opføres hele vejen langs Københavns Havn. Ifølge prognoserne 32 har f.eks. resulteret i, at man nu står med 45 forskel- ting ad gangen i stedet for at koordinere dem. Derfor byggestilen er mere vovet og provokerende. Ved at va- for mange boliger med udsigt til vandet. vil befolkningstallet i hovedstaden blive øget med 33

18 NYBYGGERI Den danske byggebranche har i mange år lidt under opfattelsen af, at udlandet ikke kunne lære os noget, mener direktør i COWI Henrik Rossen. Han efterlyser mere international inspiration Af Christina Tækker Egentlig ville COWI-direktøren for den næsten 400 mand store division for Byggeri og Drift, Henrik Rossen, gerne vælge f.eks. Colosseum, hvis han frit kunne pege på en bygning, som han fi nder inspirerende. Man da feltet snævrer ind til danske bygninger, peger han på Nordeas københavnske hovedsæde, som er tegnet af Henning Larsen. Bygningen føjer sig fantastisk ind i hovedstadens andre huse og havnemiljø, men fremstår alligevel som noget særegent, mener direktøren. Også indvendigt, hvor bygningen er slank og delikat. I den mere rå ende peger den 47-årige Henrik Rossen på Utzons Paustianbyggeri i Nordhavn. Bygningen er konstruktiv tydelig; man kan se, hvordan den er bygget, og der er spillet fl ot med de rå overfl ader og den nøgne beton. Desuden er byggeriet et godt bevis på, at man turde satse utraditionelt i en havn, som slet ikke var udviklet, da huset blev bygget. Men hvorfor ser man ikke fl ere smukke bygninger i Danmark?»Det skyldes nok, at brugere og developere ikke har stillet de rigtige krav. Der er ofte tale om en misforstået økonomisk optimering. Misforstået på den måde, at man nemt risikerer at bygge noget, der for hurtigt taber i værdi, bliver umoderne eller slidt ned. Men vi kan se, at hvis investorerne ser mere langsigtet på investeringen og totaløkonomien, så kommer der også fl ere markante byggerier.branchen har været meget lukket, og det har været svært at komme til Danmark som udenlandsk arkitekt. Selvfølgelig har det noget med sprogbarrieren at gøre. Men det handler også om vilje og lyst. Danske arkitekter og rådgivere har ofte været for»selvfede.«groft sagt mente vi ikke, at udlandet kunne komme og lære os noget vi kunne det hele selv. Vi er gode til den nøgterne analyse og til at få et hus skruet sammen, så det fungerer ud fra en skandinavisk fi losofi. Til gengæld kunne vi have godt af lidt inspiration på det mere visuelle niveau. Også på ingeniørområdet. Her har COWI haft glæde af at hente inspiration gennem samarbejde med udenlandske rådgivere inden for bl.a. konstruktioner, indeklima og facader.«hvad er årsagen til, at branchen åbner sig op nu?»jeg tror, at det sker i takt med, at verden bliver mindre. Vi rejser mere, og vores virksomheder bliver mere internationale. Dermed får vi også øjnene op for, at man kan stille andre krav. Vi oplever, hvordan de tætte storbyer som London, Paris og sågar Malmø udvikler sig. Samtidig er hele investeringsmarkedet også blevet internationalt. På den måde kommer der også inspiration og krav om at se investeringen på en helt anden måde, end vi har gjort hidtil.«en konkurrencedygtig pris Inden for byggeri står COWI også stærkt på det udenlandske marked. Ud over en 600 mand stor virksomhed i COWI Norge er der 35 mand beskæftiget med byggeri i Baltikum og 50 i Mellemøsten. Opgaverne bliver ofte løst i tæt samarbejde med medarbejderne i Danmark. Det giver COWI gode input til, hvad der rører sig i udlandet. Det danske marked vokser støt med fokus på være den bedste inden for de tre områder: rådgivning, unik projektering og effektiv projektering.»når det handler om rådgivning, træder vi tidligt ind i projektets udviklingsfase og er med til at skabe de rigtige løsninger tilpasset kundens behov og pengepung. Ved unik projektering skal vi trække på vores dybe specialviden og på hele COWIs bredde. F.eks. på Skuespilhuset i København, hvor vi anvender spidskompetencer inden for konstruktioner, idet øverste etage er udkraget næsten 30 meter, og hvor indeklimaet styres gennem termodynamiske konstruktioner og brug af havvand til køling. Eller som på Siemens Arena hvor vi blev bedt om at analysere kollapset.når det gælder effektiv projektering, kan vi standardisere og udnytte vores stordriftssfordele. F.eks. på boliger hvor vi med et stort fast team gennem fokus på standardisering og videndeling er blevet Danmarks største rådgiver og til særdeles konkurrencedygtige priser.«nye samarbejdsformer Hvordan er branchen er sammensat om år?»jeg tror, at vi kommer til at se en opblødning af de traditionelle skel mellem developere, entreprenører, rådgivere og arkitekter for at kunne optimere processen. Nogle af kodeordene er partnering, trimmet projektering og Offentligt/Privat Partnerskab (OPP). De nye samarbejdsformer vil ændre billedet og grænserne mellem branchens spillere både fordi vi vil se fl ere strategiske alliancer, og fordi størrelse og økonomisk styrke bliver mere væsentlige parametre, end vi hidtil har set. Jeg tror, at der i løbet af få år kommer til at ske en globalisering af hele branchen. Derfor bliver det endnu vigtigere, at vi forsat udvikler vores spidskompetencer, hvis vi vil være attraktive for såvel kunder som medarbejdere.«direktør Henrik Rossen, hrocowi.dk På vej ud af dødvandet Henrik Rossen mener dog, at branchen er på vej ud af dødvandet. Investorerne har fået øjnene op for, at de skal se lidt mere langsigtet på investeringerne. Myndigheder og politikere viser større mod og vilje til at åbne op for byggerier, der er anderledes. Det forrige projekt til Rigsarkivet og mange af boligerne i især boliger, hospitals- og sundhedsmarkedet, industri samt kommuner og regioner. Ifølge Henrik Rosrende direktør for det 600 mand store Carl Bro han i fi re og et halvt år i UK bl.a. som administre-»vi trænger til Københavns Havn, som f.eks på Sluseholmen, viser, at der er et ønske om at bruge inspiration fra andre sen vil COWI adskille sig fra andre rådgivere ved UK & Ireland Ltd. Hans faglige baggrund er rådgivning inden for vvs. Han har ud over sin akade- lande, mener Henrik Rossen: fortsat at udvikle forretningen fra at være god til at miingeniøruddannelse en Executive MBA fra SIMI. 34 inspiration i byggeriet«35 Henrik Rossen foran udgravningen til Skuespilhuset, hvor COWI er rådgiver. Foto: Tao lytzen Henrik Rossen Henrik Rossen kom til COWI fra Carl Bro. Han var fra marts til september 2003 medlem af koncerndirektionen i Carl Bro Gruppen. Inden da var

19 Vestergaardi in natura Biolog Martin Vestergaard, er en af de få nulevende danskere, der har fået opkaldt et højerestående dyr efter sig. En lille afrikansk tudse bærer nu hans navn Af Christina Tækker Den er lille, slank og vortet. Og så er det den eneste tudse i Afrika, der føder levende unger. For biolog i COWI, Martin Vestergaard, er tudsen ganske menneskelig, når den kigger på ham med sine store klare øjne. Nu bærer den også hans navn: Nectophrynoides vestergaardi. Udstyret med pandelampe fandt Martin Vestergaard tudsen i 1992, da han var på felttur i bjergene i det nordøstlige Tanzania for at studere padder. Med sig hjem i kufferten havde han frøer og tudser i sprit, som han fandt i regnskove og sumpe. Fotos, tegninger og lydoptagelser af padderne indgik i hans speciale på universitetet. Men først da han kom hjem til Danmark, opdagede han, at en af padderne var en ganske særlig tudse, en ukendt art, men alligevel omfattet af international beskyttelse. Sidste år fi k han en offi ciel anerkendelse for fundet af padden, der er af stor betydning for videnskaben. Det skete, da internationale forskere i det videnskabelige tidsskrift Tropical Zoology gav tudsen det dansk-latinske navn. Som en af de få nulevende danskere har han dermed fået opkaldt et højerestående dyr efter sig. Det vil sige et fi rbenet dyr med rygrad. Martin Vestergaards ture til Afrika er lidt af et eventyr, hvor han er på vagt over for elefanter, giftige slanger og leoparder. Mod leoparder har han en chilispray, der normalt er stærk nok til at skræmme grizzly-bjørne væk. Billedet er taget i Danmarks Akvarium. Foto: Morten Larsen Foto: Martin Vestergaard Et truet dyr»det er en stor ære at få opkaldt en frø efter mit navn. Vi kan bruge fundet af tudsen til at fortælle om mangfoldigheden i naturen. Og så kan vi bruge det som løftestang til at støtte det arbejde, der foregår i Tanzania med at udforske naturen og beskytte regnskoven,«fastslår Martin Vestergaard. I sit daglige arbejde bruger han sin viden om dyr og planter til at vurdere virkninger på miljøet (VVM). Det kan give ham et fi ngerpeg om, hvorvidt en ny vej skærer igennem områder med truede arter. Men ligesom så mange andre tudser er vestergaardi også et truet dyr. I dag fi ndes der 25 eksemplarer af tudsen i sprit på Zoologisk Museum. Martin Vestergaard vurderer, at der sandsynligvis lever under et par tusind i bjergene i Østtanzania, hvor de har overlevet 50 mio. år. Skoven, hvor han fandt tudsen, brændte i forbindelse med El Niño i slutningen af 1990 erne. Meget tyder altså på, at tudsen inden længe kan uddø. Selv om den lige er fundet. Biolog Martin Vestergaard, mavcowi.dk

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Individuelle renseanlæg

Individuelle renseanlæg Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale ETFE-folie Fremtidens fleksible byggemateriale 2 Inspireret af naturen ETFE - Fremtidens byggemateriale ETFE er fremtidens byggemateriale med et stort potentiale for kreativitet og nytænkning. På rekordtid

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND BØRKOP KOMMUNE Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND Jan 2004 Hvorfor skal spildevandet på landet renses? Gennem de sidste mange år har der været fokus på at fjerne forureningen i vores

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Investeringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015.

Investeringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015. Det talte ord gælder Investeringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015. Mundtlig beretning ved formanden for Investeringsfondsbranchen, direktør Tage Fabrin-Brasted, Nykredit Invest DIAS 1 Risikospredning

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

indgå i et byggeri. På den måde sparer man 1 ton CO 2 genanvender 2.000 mursten

indgå i et byggeri. På den måde sparer man 1 ton CO 2 genanvender 2.000 mursten BUSINESS 4 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB DE OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB GIVER VISUELLE SHOWCASES I DET OFFENTLIGE RUM Børnehuset Brobækken er bygget af mursten, der stammer fra Odenses borgeres byggeaffald.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape I anledning af Københavns Kulturfond s præmiering af COWI A/S for opførelse af 1. etape af Københavns Metro. 2 COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape Siden maj 1994

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

MURSTEN GØR DANMARK DEJLIGERE

MURSTEN GØR DANMARK DEJLIGERE Vi præsenterer her et uddrag af avisen der blev udgivet i forbindelse med Murerfagets kampagne 2000-2002 DANMARK DEJLIGERE Gennem de sidste mange år er jeg ofte blevet mødt med ønsket om, at murerfaget

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

fra 21 til 4 renseanlæg

fra 21 til 4 renseanlæg fra 21 til 4 renseanlæg Det handler om badevandskvalitet og godt vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet Denne spildevandsplan er den første spildevandsplan vedtaget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

- dit unikke byggekoncept LOGISTIKPARKEN

- dit unikke byggekoncept LOGISTIKPARKEN - dit unikke byggekoncept LOGISTIKPARKEN Fakta om Logistikparken Projekt: Lagerbygninger, terminaler og administrationsbyggeri Bebygget areal: Total: 106.000 m 2,, heraf 5000 m 2 kontorer 101.000 m 2 lager

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD

VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 300210 EAN nr 5709133300333 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af ventilatoren. MÅ KUN INSTALLERES AF EN AUTORISERET ELINSTALLATØR!

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere