Legepladser med skimmelsvamp. Almene Boligdage Stor reportage fra. Læs side 36-46

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Legepladser med skimmelsvamp. Almene Boligdage 2008. Stor reportage fra. Læs side 36-46"

Transkript

1 boligen september 2008 udgivet af boligselsk abernes l andsforening nr. 9 Stor reportage fra Almene Boligdage 2008 Læs side Legepladser med skimmelsvamp Mange legepladser er fyldt med tonsvis af træflis. Men nu siger Sundhedsstyrelsen, at træflisen indeholder skimmelsvamp, som kan fremkalde allergi. > Side 4 Svært at være miljøpioner Boligselskabet Fruehøjgaard har opført verdens første huse med brint-energiforsyning. Projektet er et gennembrud for bæredygtigt alment byggeri, men bureaukratiet har været omfattende. > Side 20 Ros og ris til rødt integrationsudspil Mens folk tæt på integrationsarbejdet er glade for intentionerne i ny integrationsplan, så er der skepsis over for detaljerne. > side 8

2 l e d e r SEPTEMBER årgang ISSN Udgiver: Boligselskabernes Landsforening Studiestræde 50, 1554 København V Tlf.: Fax.: Internet: Redaktion: Gert Nielsen, direktør i BL, (ansvarsh.), Michael Thorberg,DJ, Regnar Nielsen, DJ, Jørn Nyvang, DJ, Samina Usman, DJ, Layout: Henrik Hansen, DJ, Hanne Frost, Ekspedition: Anja R. Andersen, Forsidefoto: Jens Bach Annoncesalg: Jungersted Media. Tlf.: Internet: Medlem af: Dansk Fagpresse Oplag: eksemplarer Kontrolleret af: Fagpressens Medie Kontrol Tryk: Stibo Graphic A/S Boligen udsendes med 11 numre årligt til alle aktive boligfolk i den almene boligsektor, til bestyrelserne, de ansatte i administrationerne, inspektører, varmemestre, afdelingsbestyrelser, redaktionsudvalg, fritidsudvalg m.fl. Gengivelse af Boligens artikler i uddrag er tilladt, men kilde skal angives. Alle artikler fremsættes for forfatterens eget ansvar. Boligselskabernes Landsforening udgiver desuden 4 numre af Beboerbladet til hele beboerkredsen. Abonnement for begge blade kr. 125 p.a. inkl. moms. Sidste frist: Sidste frist for indlevering af stof er den 1. i måneden før udgivelsen Ambitiøst udspil fra S og SF om integration Af Gert Nielsen I forbindelse med Socialdemokraternes sommergruppemøde den 14. august offentliggjorde Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal overraskende et fælles udspil om integration, som fik en betydelig opmærksomhed i medierne, og som vi omtaler i en artikel på side 8-9 inde i bladet. Mediernes interesse koncentrerede sig især om de politiske og taktiske aspekter om muligt regeringssamarbejde og om SF s holdning til 24 års regel m.v. Den del af debatten vil vi overlade til politikerne og de politiske kandestøbere. Vores interesse er derimod det faktiske indhold med løfterne om en langt mere offensiv og målrettet integrationsindsats, og her er der grund til anerkendelse. "Det er et ambitiøst udspil på integrationsområdet, som også vil kræve betydelige økonomiske ressourcer og en stor portion politisk mod og vilje, hvis det skal lykkes." Det er et ambitiøst udspil på integrationsområdet, som også vil kræve betydelige økonomiske ressourcer og en stor portion politisk mod og vilje, hvis det skal lykkes. Men det er befriende, at der nu kom et udspil, som helt anderledes massivt tager hånd om de reelle problemer, når vi f.eks. sammenligner med den politiske debat, som fulgte i kølvandet af de alvorlige optøjer og brandstiftelser, som fandt sted i og omkring mange almene boligområder i februar i år. Den gang var debatten fyldt med forslag om stuearrest, udgangsforbud, håndlænker og vandkanoner, og der var meget lidt lyst til at se virkeligheden med den utilstrækkelige integrationspolitik i øjnene. Der er også i det nye udspil fra S og SF en del løse ender, som trænger til en nærmere bearbejdning sådan er det jo oftest med den slags politiske udspil. Men det afgørende positive er, at udspillet favner så bredt i en erkendelse af, at integration forudsætter en meget bredspektret indsats på mange områder fra boligpolitik, over skoler og uddannelse, kriminalitetsforebyggelse, beskæftigelsesindsats og meget mere. Et af de meget omtalte forslag er udspillets målsætning om, at ingen boligkvarterer, skoler og børnehaver skal stå for integration af mere end 30 pct. socialt udsatte indvandrere. Det er i medierne desværre blevet udlagt meget bombastisk i form af kvoter for udlændinge i boligområder og skoler, og med baggrund i kendsgerningerne omkring beboer- og elevsammensætningen mange steder er det urealistiske i målsætningen blevet fremdraget af udspillets kritikere. Det skaber desværre en forvredet debat, fordi det naturligvis er korrekt, at en så håndfast fortolkning af forslaget om de 30 pct. vil være umulig at realisere inden for en overskuelig årrække. Vi skal derfor også opfordre til, at forslagsstillerne fra S og SF i det videre arbejde får klargjort, hvad der er op og ned i den debat. BL har læst forslaget som en målsætning, der ikke er sat årstal på. Og vi læser det sådan, at det ikke er en procentgrænse gående på nationalitet, men på gruppen af socialt udsatte indvandrere. En sådan målsætning kan vi dårligt være uenige i, men det er også indlysende, at det kræver hårdt arbejde at nå dertil. Debatten om de 30 pct. viser desværre også, at det er så svært at få plads til nuancerne, når det drejer sig om noget med udlændinge. At sikre en ordentlig integration er en gigantopgave, som har været forsømt i alt for mange år. Det er utroligt komplekst. Der er ingen lette løsninger, og det kræver politisk mod og vilje. Derfor hilser vi det nye udspil velkomment som et seriøst bud på at løse et meget stort problem. < boligen

3 i n d h o l d Træflis fremkalder allergi 4 5 Der er hældt hundreder tons af træflis ud over de almene legepladser. Nu siger sundhedsstyrelsen, at det er fyldt med skimmelsvamp. Lejere støtter miljøet 24 Lejerne hos Boligkontoret Danmark er villige til at betale mere i husleje, hvis miljøet kan skånes. Rødt integrationsudspil fra Helle og Villy 8 9 Socialdemokrater og SF fremlægger fælles integrationsudspil. Boligen lader eksperterne anmelde oplægget. Erfaringer om renoveringer Ny rapport fra SBI giver på baggrund af erfaringer fra tidligere renoveringer anbefalinger til de kommende. Lønsumsafgiften betales tilbage 30 De første penge fra skattevæsenet er tilbage hos Albertslund Boligselskab. Går målrettet efter de svageste Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, mener, at 300-timers-reglen er lavet for at ramme de svageste indvandrere. Fælles administration i Randers 33 Uenighed fører sandsynligvis til en af provinsens største fællesadministrationer. Christiania bliver ikke alment 14 Eller i hvert fald ikke i denne omgang. Christianitterne afslog regeringens udspil. Almene Boligdage Boligselskabernes Landsforening har for anden gang afviklet Almene Boligdage: Boligen var der og har rapporteret alt fra velfærdsministerens tale over mødet med politifolk og journalister til de deltageres oprigtige mening. Arkitektur Olaf Lind anmelder Lærkehaven i Lystrup, der er tegnet af berømt tysk arkitekt, og som allerede har vundet flotte priser. Boligsocialt regnskab KAB har udviklet en metode, der kan beregne et boligområdes sociale tilstand. Almen grønspættebog 52 Boligens tidligere redaktør, Helge Møller, anmelder KAB s Håndbog om almene boliger. Miljøbyggeri i verdensklasse Boligselskabet Fruehøjgaard har opført verdens første huse med brint-energiforsyning. Synspunkt 56 Arkitekt Bo Vagnby efterlyser, at vor tids inteligensia og middelklasse igen tager socialt ansvar for de svageste. boligen

4 Foto: Jens Bacn Forsker slår alarm: Træflis på legepladser kan gøre børn syge Legepladser med træflis er sundhedsskadelige. Der er nemlig skimmelsvampe i det bløde underlag. De hvirvles op, når man leger. Af Claus Gjedsig. Hvor højt kan du komme..?, spørger Anders, mens han beundrerne kigger på Kristoffer, der svinger sig frem og tilbage i gyngen. Jeg kan komme højt Jeg er rigtig højt oppe, replicerer Kristoffer, inden han slipper gyngens reb, sætter af fra sædet og flyver gennem legepladsens tomme rum. Efter et langt frit svæv lander han med et begejstret hyl tungt men adræt på alle fire på legepladsens faldunderlag. Det er sjov og god leg, der oven i købet er opbyggelig for motorik og selvtillid. Men det kan være usundt. Og det er ikke kun risikoen for en forstuvning eller en brækket knogle, man skal være opmærksom på. Er faldunderlaget træflis, og rodes der som ovenfor beskrevet voldsomt op i det, kan det måske være det allerfarligste. Seniorkonsulent ved Skov og Landskab under Københavns Universitet, biolog Simon Skov, advarer i en rapport om brug af træflis på legepladser. Der vokser skimmelsvampe i flis, og hiver børn svampesporerne ned i lungerne, kan det give allergi, bronkitis, astma samt træthed og koncentrationsbesvær. Des mere, der leges i træflisen, des flere usynlige sporer fra skimmelsvampene vil der være i luften. Der er derfor risiko for, at særligt følsomme børn kan få problemer med eksempelvis vejrtrækningen. Større mængder sporer kan også være farlig for børn med almindelige luftveje, hedder det blandt andet i rapporten Burde være forbudt Efter min mening skal det være forbudt at bruge træflis på legepladser, hvor børn er i aktivitet, siger Simon Skov, der har lavet projektet Skimmelsvampe på legepladser med Det burde være forbudt at bruge træflis som faldunderlag på legepladser, mener forsker og biolog Simon Skov. Foto: Henrik Bjerg. flis for Sundhedsstyrelsen sammen med Suzanne Gravesen og Iben M. Thomsen. Simon Skov mener, at man specielt inden for den almene sektor, på institutioner og i kommunerne skal være meget opmærksom, når man anlægger nye elle renoverer gamle legepladser. Har man legepladser med gynger eller andre aktiviteter, hvor der rodes op i træ- eller barkflisen, mener jeg, det skal erstattes med sand. Flisen udgør en unødig sundhedsrisiko. Børn bør aldrig lege i flisstakke. Her er koncentrationen af sporer nemlig meget høj. Det værste eksempel, jeg har kendskab til, var, at børn var med til at lægge nyt flis på en legeplads. De sad simpelthen på grabben med flisen. Flis er et smukt og udmærket naturmateriale at bruge mange andre steder, for eksempel i fjerne hjørner, hvor børn ikke leger eller under træer og buske, siger Simon Skov. Flisen er så farlig, at folk, der regelmæssigt arbejder med træflis, bliver advaret mod skimmelsvampene, eksempelvis medarbejdere på flisfyrede kraftvarmeværker, flishuggere og gartnere, rådes til at benytte åndedrætsværn med P3-støvfilter. Læs mere på < boligen

5 Styrelse advarer Politikere kræver handling I Sundhedsstyrelsen mener man, at man har gjort, det man skulle, med hensyn til at advare mod brug af bark- og træflis som faldunderlag under og omkring legeredskaber. Den rapport, som Simon Skov fra Skov og Landskab stod i spidsen for, er nemlig lagt ud på styrelsens hjemmeside: hvor man skal søge under skimmelsvampe. Her står blandt andet, at barkflis og træflis ikke må anvendes som faldunderlag under og omkring legeredskaber på grund af risikoen for splinter og for ophobning af organisk støv, heraf massiv vækst af mikroorganismer, for eksempel skimmelsvampe samt at Risikoen for, at barkflis og træflis forurenes af ekskrementer fra dyr, må anses for at være lige så stor, som det ses ved sand. Advarslen om splinter og risikoen for forurening fra dyr stammer ikke fra Skov og Landskabs undersøgelse, men fra andre studier. Indånder man sporerne fra skimmelsvampe, kan det medføre en lang række gener. Har man tendens til allergi, kan svampesporerne udløse astma. Der er tilsyneladende bred enighed blandt politikerne om, at problemet skal tages alvorligt, og at der skal handles. Der må gøres noget nu. Sagen er meget alvor, siger de konservatives sundhedsordfører, Vivi Kier. I første omgang foreslår den konservative sundhedsordfører, at specielt kommuner og almene boligselskaber øjeblikkeligt skal have rapporten tilsendt. Hun har ikke selv set rapporten. Men man skal jo også vide, at den ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Og skimmelsvampe er nok ikke det første, man tænker på, når man skal anlægge en ny legeplads. Det er en alvorlig sag, så jeg appellerer til at den brede offentlighed hurtigt mulig får kendskab til rapporten, siger Vivi Kier. SF s sundhedsordfører, Jonas Dahl, er rystet: Jeg forstår ikke, sundhedsministeren har undladt at tage kontakt til kommunerne og boligselskaberne for at gøre opmærksom på problemstillingen, når nu Sundhedsstyrelsen selv har gennemført en undersøgelse. Det er ikke kun rystende, men direkte ulovligt, jævnfør dagtilbudsloven, at der bruges materialer på legepladser, der kan fremkalde allergier hos børnene i hvert fald på legepladser i daginstitutioner. Vi har en dagtilbudslov, der stiller krav til legepladserne, om at de skal fremme børns trivsel og sundhed. Jeg mener, at sundhedsministeriet har sovet i timen. Det er på tide, de vågner op, siger han. Jonas Dahl spørger derfor nu sundhedsministeren, hvad han vil gøre for, at det indskærpes, at der ikke bruges træflis på legepladser. Ikke kun i dagsinstitutioner, men alle legepladser. Problemet tages alvorligt I Holstebro undersøger Boligselskabet Sct. Jørgen flisen. Er den farlig, fjernes den. I Tinggården i Holstebro, som hører under Boligselskabet Sct. Jørgen, har man uvidende om mulig sundhedsrisiko netop indviet fem nye legeplader, der alle har træflis som faldunderlag. Efter at vi har fået kendskab til risikoen, tager vi sagen meget alvorligt. Derfor indkaldte vi også hurtigt til et beboermøde for at orientere om problemerne og høre, hvad beboerne havde at sige. Vi ønsker en tæt dialog. I mødet deltog blandt andre Simon Skov, som nu laver en grundig undersøgelse af den flis, vi har brugt på legepladserne. Hvis det påvises, at der er en væsentlig sundhedsrisiko for børn ved at lege i flisen, så indstiller vi fra administrationen til afdelingsbestyrelsen, at flisen fjernes, siger direktør Kurt Degnbol fra Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro. Man forventer en rapport i løbet af en til to måneder. Beboerne nervøse Helle Paladino, der har boet i Tinggården i Holstebro i 17 år, reagerede med et læserbrev i det lokale dagblad, da hun fik kendskab til rapporten med skimmelsvampe i træflis. Hun har tre børn på 20, 16 og 11 år. Hun deltog også i det møde, som Boligselskabet Sct. Jørgen havde indkaldt til. Jeg følte, jeg var nødt til at reagere, så sagen ikke blot skulle dø hen. Det er meget alvorligt, fordi det er børnenes sundhed, der sættes på spil, fortæller Helle Paladino, der bakkes op af en lang række andre beboere i området, specielt familier med mindre børn. Mange er nervøse og flere vil ikke lade deres børn være på legepladserne. Nu håber jeg, at der kommet noget positivt ud af det møde, vi var indkaldt til. Personligt ser jeg helst flisen fjernet. Man skal ikke spille hasard med sundheden, siger Helle Paladino. Der er nu taget initiativ til en underskriftindsamling for at få fjernet flisen hurtigst muligt. Sagen om skimmelsvampe i træflis kom til debat, da Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro indviede fem nye legepladser med træflis i Tinggården. Her blev man gjort opmærksom på problemerne med skimmelsvamp. Sagen er meget alvorlig. Derfor skal der ske noget nu, siger Helle Paladino, der her ses på en af de nye legepladser med flis i Tinggården i Holstebro. Foto: Jens Bach. boligen

6 k o r t n y t Følte sig overset og begik hærværk Stemmer fra ghettoen Når blokken kalder er navnet på en ny cd, hvor unge primært med minoritetsbaggrund fra boligområderne: Urbanplanen, Tingbjerg, Nørrebro, Frederiksberg og Gellerupparken, rapper om livet i ghettoområderne. Teksterne er dybe og handler blandt andet om, at nogle af de unge fø-ler sig afvist, når de går på gaden, selv om Danmark er deres hjem og drømmen om lykke og succes. Ghetto Gourmet, som er projektet bag cd en, er et initiativ, der kommer fra de unge selv. Projektet er tiltænkt som et positivt modbillede til den daglige indvandrerdebat og skal vise, at der findes en vej frem for de unge i de belastede boligområder Cd en kan købes i alt-mulig butikken Tiger for en tyver. Ghetto Gourmet er støttet af Boligforeningen 3B, Partnerskabet (Sekretariatet for byudviklingsprojekt i Urbanplanen), VI KBH R (Københavns Kommune), BRFkredit, Åben by (Tingbjerg-Utterslevhuse) og We Love Music. Sam Mangel på penge og aflysninger af en række sommer-aktiviteter i Bispehaven i Århus har været direkte årsag til, at unge har svaret igen med vold og ballade hen over sommeren. De unge beboere har savnet noget at give sig til i ferien og har følt sig overset i forhold til andre belastede områder som Gellerup og Toveshøj, hvor der er flere aktiviteter og mindre kriminalitet. Men volden og hærværket var ikke ballade udelukkende for balladens skyld. Faktisk var det en kriminel kampagne fra en række unge beboere, som har skævet misundeligt til andre ghettoområder i Århus og følt sig overset af politikerne. Det skriver Nyhedsavisen. Et eller andet sted har de unge jo ret, men det berettiger dem ikke til at smadre ruder, siger forretningsfører i Boligselskabet Præstehaven, Allan Søstrøm, som tidligere har kritiseret politiet og de sociale myndigheder for at nedprioritere Bispehaven. Gert Bjerregaard, socialrådmand (V), undrer sig over, at urolighederne bliver pakket ind som en kampagne for at få tilført flere penge til Bispehaven. Det har vist sig gennem flere år, at området har fungeret godt, og som politikere er vi nødt til at prioritere midlerne efter, hvor de gør sig bedst, siger han og understreger, at Bispehaven også har fået del i kommunens midler. Sam Kræver redegørelse om grønlænderjagt Efter at Beboerbladet skrev om 10 grønlandske familier, der endte med at måtte flytte fra Gellerupparken efter chikane og vold udøvet af unge med muslimsk baggrund, har Velfærdsminister Karen Jespersen i et brev til Århus borgmester, Nicolai Wammen, bedt om en redegørelse. I brevet skriver Karen Jespersen blandt andet, at det er uacceptabelt, at grupper af unge på denne måde skaber utryghed i nogle boligområder, og at det vækker bekymring, hvis sager af denne karakter søges løst ved, at den forulempede part flytter. Ministeren beder derefter kommunen om at forklare, hvilke konkrete initiativer kommunen og boligorganisationerne har taget eller vil tage i sagen for at forhindre at børn og unge fortsat udøver vold og chikane mod grønlænderne i området. RMN boligen

7 Modernisering kan føre til ENSOMHED Foto: Anne Mette Weilling Foto: Polfoto Strandvængets botilbud til 160 psykisk udviklingshæmmede i Nyborg er blevet sendt til høring af Region Syddanmark. Udkastet går på en modernisering og decentralisering af Strandvænget. De psykisk udviklingshæmmede beboere skal derfor flyttes ud i lejligheder på landet og ind i centrum. Men det advarer de pårørende nu kraftigt imod. Det skriver Fyns Amts Avis. Vi frygter, at beboerne bliver ensomme, hvis de kommer til at bo i deres eget. Vi ønsker, at de får en dagligdag, der virker, og det vil sige i fællesskabet med andre beboere og personalet. Det skaber tryghed, forklarer Frank Jensen, Tved, der er næstformand i forældreforeningen og bestyrelsesmedlem i pårørenderådet. Sam Sdr. Kongerslev Andelsboligforening havde i mere end et år ikke en eneste beboer. Privatmand har overtaget tom boligforening Efter at have stået tom i et år er Sdr. Kongerslev Andelsboligforenings eneste afdeling blevet solgt til en privat udlejer. Fire af otte lejligheder er nu beboede. Lejen er på kr./måned, ca. 700 kr. mindre end hvad boligforeningen tog. Sdr. Kongerslev ligger i et tyndt befolket område af Aalborg Kommune med mange ledige boliger. Boligforeningen havde i mange år en uprofessionel administration. Afdelingen blev stadig mindre tidssvarende, og beboerne sivede efterhånden væk. Den sidste vinter var der ikke lys i opgangene eller varme i radiatorerne. Lejerbo Sejlflod blev udset til at overtage og afvikle afdelingen, men betakkede sig af frygt for at tabe penge på det. I stedet fik Aalborg Kommune en advokat til at sælge ejendommen. Den gik for kr. (lidt over vurderingen) til Kristian Godsk Bank, der bor i lokalområdet og driver en mindre ejendomsvirksomhed. New Vi fylder mere og mere Antallet af boliger vokser og vokser. Ifølge Danmarks Statistik var der den 1. januar 2008 i alt boliger i Danmark, hvilket var en stigning på boliger eller knap en procent i forhold til samme tid i Når antallet af boliger fortsætter med at stige, hænger det sammen med, at stadig flere og flere af os tilsyneladende ønsker at bo alene. Siden 1981 er antallet af husstande, hvor der kun bor en person, steget fra til En stigning på 65 procent. Mens befolkningstilvæksten kun har været på syv procent. De fleste boliger er opført som parcelhuse, Etageboligerne kommer dog lige efter. Dem er der nu af. Endelig er der rækkehuse. RMN boligen

8 Oppositionens to profiler vil gerne signalere, at de med det ny integrationsudspil nu står sammen. Foto: Polfoto S og SF fandt sammen om fælles integrationsudspil Mens folk tæt på integrationsarbejdet er glade for intentionerne i ny integrationsplan, så er der skepsis over for detaljerne. Af Michael Thorberg Symbolværdien på det politiske plan kunne ikke overdrives, da socialdemokraterne historisk uventet lod formanden for SF dukke op til pressemødet på partiets sommergruppemøde i Silkeborg i midten af august. Signalet, man ville sende til omverden, var klart: Oppositionen står nu samlet eller i hvert fald halvsamlet, som Politiken udtrykte det i avisen dagen efter sommergruppemødet. Og for at understrege pointen rejste den socialdemokratiske leder Helle Thorning- Schmidt sig efter pressemødet og gav håndslag til SF s Villy Søvndal i så lang tid, at alle pressefotografer fik netop dét foto i kassen. Og som om det ikke var nok, brugte de to toppolitikere også dagen efter tid til at posere sammen på Christiansborg. Alt sammen for visuelt at understrege, at er der to i dansk politik, som nu står sammen, så er det Helle og Villy. Baggrunden for forbrødringen mellem S og SF var et fælles udspil fra de to partier. Et udspil med et forslag til en integrationsreform for Danmark under titlen Plads til alle, der vil. Et udspil, som ifølge de to partiledere kun er starten på en række udspil fra S og SF på væsentlige områder i det danske samfund. Boligen har set på udspillet. Bredt forslag få midler Forslaget til en integrationsreform er på seks A4-sider og kendetegnet ved, at det går meget bredt til værks. På den måde er forslaget nyskabende, da der sættes ord og hensigter på alt fra uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet, indvandring, sociale forhold, diskrimination, asylpolitik, foreningsliv, menneskehandel og naturligvis ghetto-problemer. Til gengæld er der ikke nævnt meget om, hvilke midler man vil tage i anvendelse for at nå de mål, der er ridset op i planen, som ved offentliggørelsen især blev omtalt for to forhold: 1. SF er fortsat ikke enige i 24-årsreglen og det såkaldte tilknytningskrav, men SF erne har i en større sags tjeneste valgt at parkere sin uenighed med socialdemokraterne på dette punkt. 2. Integrationsplanen indeholder på ghetto-området en formulering, hvor man sætter en grænse for, hvor mange procent socialt udsatte indvandrere, der må være i et boligområde. Procentsatsen er 30 ifølge integrationsudspillet. Disse to forhold SF s parkerede modstand og de kontroversielle 30 % kom til at præge debatten om integrationsudspillet. Boligen har talt med tre personer, der fra forskellige positioner har eller har haft arbejdet med integration tæt inde på livet. < Læs også lederen side 2. boligen

9 p o l i t i k Er det ikke kun signal-politik? Kay Jokil, tidligere leder af Vollsmosesekretariatet, nu forstander på Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg, der hører under Region Sjælland: Det store spørgsmål er, om ikke der udelukkende er tale om signal-politik. Jeg spørger mig selv: Hvordan? Skal der kun bo 30 % af, hvad man kalder socialt udsatte indvandrere, så savner jeg at få at vide, hvordan man skal nå det mål? Og hvad mener man egentlig med socialt udsatte? Hvordan definerer man den gruppe? Det er spørgsmål, der skal afklares, før jeg vender tomlen op eller ned. Der er efter min mening alt for megen fokus på ghettoproblemer og integrationspolitik. Problemerne bliver gjort langt større, end de er. Medierne kan gå i selvsving over det, men hvor mange mennesker handler det om? Det betyder dog ikke, at der ikke er problemer, men vi mangler at se et realistisk bud på, hvad man kan gøre ved dem noget, der kan lade sig gøre, uden at man giver køb på menneskerettigheder eller anden lovgivning. Der er en tendens til at dele folk op i a-mennesker, b-mennesker og c-mennesker. Jeg vil ikke sige, at man ikke skal gøre det, men man skal tænke sig meget om, så man ikke kommer til at stå med et nyt sæt af problemer. Ikke tilhænger af kvoter Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark: At sætte et mål på 30 % er da en god tanke, jeg tror bare det er lidt naivt at tro, at man kan arbejde med kvoter. Min holdning er, at procenten ikke er afgørende, hvis folk fungerer sammen, så kan der for min skyld bo 70 % indvandrere og 30 % danskere. Jeg vil nødig være dén, der skal sige: Du er med til at skade vores boligområde, så du skal flytte væk. Jeg tror mere på, at man må handle i forhold til de beboere, man til enhver tid har. Så må man lave aktiviteter, der er med til at nedbryde de barrierer, der måtte være. Det virker bedre end kvoter, og det siger jeg også med udgangspunkt i det boligsociale arbejde i Rødovre Kommune, som jeg er en del af sammen med boligselskaberne. Der går vi jo heller ikke rundt og tæller. Det, der er interessant, er, om folk trives, om man kan bremse hærværk, og om man kan bremse gennemstrømning. Det vil jeg hellere måle på end på beboersammensætning. Selv om intentionerne er gode nok, så kan man risikere at fastholde ghetto-tanken, så man får en slags nederlagsfølelse, alene fordi der bor mange af anden etnisk herkomst i et område. Det kan give en selvforstærkende, negativ effekt. Sortér ud fra social status Jens Møller, sekretariatschef i Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus: Grundlæggende er jeg jo glad for, at nogen bekymrer sig om det, som jeg vil kalde den største udfordring i det danske samfund, som er, at der er en stigende tendens til, at de ressourcesvage samles i bestemte områder og tilsvarende at de ressourcestærke samles i andre områder. Vi lever mere og mere opdelt med de negative sociale konsekvenser, som det så har. Det er rigtig godt, at nogen tager fat på det grundlæggende problem. Oplægget skal nok sætte gang i debatten, og det er godt. Men man kan også stille spørgsmål til oplægget. Socialt udsatte indvandrere hvad er det? Det giver efter min mening slet ikke mening at sortere ud fra etnicitet. Man kan sortere ud fra social status, fx om man er på arbejdsmarkedet eller ej. Jeg havde fortrukket, at man havde talt om socialt udsatte i stedet for socialt udsatte indvandrere, fordi det er alligevel det, man bliver nødt til at gøre rent konkret. Man bliver nødt til at sortere på indkomst og beskæftigelsessituation, som det allerede sker i dag ved kombineret udlejning, hvor man holder folk på kontanthjælp eller introduktionsydelse ude fra bestemte områder, eller hvor man får folk i beskæftigelse eller under uddannelse forrest i køen alt efter, hvad man vil sortere efter. Desuden savner jeg svar på: Hvorfor lige 30 %? Der er ikke rigtigt nogen dokumentation for, hvorfor lige den grænse er valgt. Læs hele integrationsudspillet Interesserede kan downloade hele S-SF-udspillet ved at gå ind på BL s hjemmeside Etniske parallelsamfund er en barriere for integration i det danske samfund. Myten om den gode ghetto holder ikke, men bryder tværtimod med hele grundlaget for idéen om et stærkt fællesskab. Danmark skal være et land, hvor alle befolkningsgrupper og samfundslag lever tæt sammen. Derfor skal vi styre efter en målsætning om, at ingen boligkvarterer, skoler og børnehaver skal stå for integrationen af mere end 30 % socialt udsatte indvandrere. Redskaberne er valgfrie for kommuner og boligselskaber. Fra Ny integration boligen Plads til alle, der vil

10 10 boligen

11 k o r t n y t Verdens største indeklimakonference i Lyngby Dyrest at bygge i Danmark Vi tilbringer 90 procent af vores liv indendørs. Og det meste af den tid i vort hjem. Alene i løbet af de sidste to generationer er der introduceret mere end kemikalier, som i hjemmet anvendes i alt fra møbler over byggematerialer til gulvbelægninger. Vi indhalerer hver dag 15 kilo luft, hvor mange af kemikalierne forplanter sig. Og ny forskning viser, at en del af kemikalierne gør os alvorligt syge. Kemikalierne og deres konsekvenser var det faglige omdrejningspunkt, da godt forskere fra mere end 50 lande i dagene fra den 17. til den 22. august mødtes på verdens største indeklimakonference, der blev holdt på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Målet med den store konference er, at resultater og konklusioner skal blive til en ny strategi for de kommende år, internationale forskning i indeklimaproblemer. RMN Der er ingen steder i verden, hvor det er så dyrt at opføre nybyggeri, som det er tilfældet i Danmark. Det fremgår af en rapport fra den britiske konsulent-virksomhed EC Harris. Tallene i rapporten stammer fra konsulentvirksom-hedens egne kontorer verden over. Og de viser detaljeret, hvad kvadratmeterprisen er for 44 typer bygninger fra kontorer over industrianlæg, beboelse til hoteller. Efter Danmark følger Schweiz, Irland og Sverige. Billigst er det at bygge i afrikanske lande som Ghana og Sydafrika, hvor priserne er mindre end en fjerdedel af herhjemme. RMN KAB s nye bog: Håndbog om almene boliger Nu kan du bestille den helt nye håndbog om almene boliger. Bogen er målre et alle bestyrelser og ansa e i den almene boligsektor. Håndbogen er udarbejdet af en række eksperter i og udenfor KAB. Med bogen får du et grundigt værktøj, der har stikordsregister, gurer og mange noter. Håndbogen er på 328 sider trykt i farve og indbundet. Den koster 385 kr. inkl. moms + porto samt et gebyr på 50 kr. pr. ekspedition. Du kan bestille på KAB s hjemmeside: pr. på telefon hos Kommunikationsområdet Vester Voldgade København V T F boligen

12 t i m e r s - r e g l e n Kontanthjælpsmodtagere tvinges på gaden Formanden for de socialt udsattes råd mener, at loven om 300-timers-reglen går målrettet efter at ramme svage indvandrere. Af Regnar M. Nielsen Om undersøgelsen Cirka par, hvor begge var på kontanthjælp er kontaktet af Socialforskningsinstituttet med henblik på gennemførelse af et interview lod sig interview Det er en svarprocent på 56 % i undersøgelsen. 20 procent af de par, der som konsekvens af den såkaldte 300-timers-regel frakendes den enes kontanthjælp, har inden for de sidste tre måneder ikke været i stand til at betale deres husleje. Det fremgår af rapporten Betydningen af 300-timers-reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere, som er udarbejdet af socialforskningsinstituttet. Og det er ikke kun par på kontanthjælp, som er ramt af 300-timers-reglen, der har problemer med at lægge fra til huslejen. 10 procent af de par, som er på kontanthjælp, men ikke er ramt af 300-timersreglen, har ligeledes inden for de seneste tre måneder været ude af stand til at betale deres husleje. Og når så mange af 300-timersreglen både ramte og ikke ramte trods alt får skrabet sammen til huslejen, hænger det muligvis sammen med, at de inden for de seneste tre måneder har lånt penge af familie og venner. Øger antallet af udsættelser 300-timers-reglen har længe været mistænkt for at presse det i forvejen stærkt stigende antal af udsættelser af lejere, der ikke kan betale husleje, i vejret. Da der for nogle år siden begyndte at komme fokus på, at antallet af udsættelser steg, tænkte jeg, at det ikke i særlig høj grad havde noget med fattigdom at gøre. Det kan være, at mange blev sat ud, fordi de i en måned ikke havde betalt husleje. Men jeg tænkte, at boligorganisationerne og andre udlejere sikkert bare brugte det som et påskud for at slippe af med lejere, de bare ikke kunne lide, siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte Preben Brandt, til Boligen. Nu har jeg fuldstændig ændret opfattelse. Det kan godt være, at det, jeg tænkte Fakta om 300-timers-reglen De nye regler gælder for ægtepar, som har modtaget kontanthjælp i sammenlagt to år, og hvor den ene eller begge modtager kontanthjælp. En ægtefælles kontanthjælp falder bort, hvis ikke begge ægtefæller har haft mindst 150 timers almindeligt arbejde inden for de sidste 12 måneder. Fra 1. april 2008 skal hver ægtefælle have haft 300 timers almindeligt arbejde indenfor de sidste 24 måneder. Der skal være tale om almindeligt lønnet arbejde uden løntilskud. Hvis hverken den ene eller den anden ægtefælle lever op til kravene, vil der stadig blive beregnet én kontanthjælp til den af ægtefællerne. dengang, stadig spiller en rolle. Men det er fattigdommen, der i dag spiller den største rolle. Personer på kontanthjælp lever i forvejen på et minimum. Og når man fra familier tager en væsentlig del af indtægten, kan det ikke andet end at gå galt. Og nu presses de oven i købet yderligere af stærkt stigende fødevarepriser, fortsætter han. Synspunktet fra formanden for rådet for socialt udsatte bakkes i høj grad op af en undersøgelse, Socialforskningsinstituttet i foråret lavede omkring udsættelser. Af den fremgik det, at 30 procent af alle husstande, der med bohave, børn og kæledyr sættes ud af deres lejlighed, fordi de ikke kan betale husleje, er på kontanthjælp. Hvilket er en stærk overrepræsentation, da det er mindre end fem procent af alle lejere, som er på kontanthjælp. Loven går efter indvandrere Undersøgelsen fra SFI fortæller desuden med al tydelighed, at de, der rammes af 300-timers-reglen, er de absolut dårligst stillede i forhold til at kunne træde ind på ar- 12 boligen

13 De får for lidt Når regeringen regelmæssigt barberer de sociale ydelser ned, er det ikke i overensstemmelse med folkeopinionens ønsker. Danskerne mener at smertegrænsen er nået. Ifølge en undersøgelse, Zapera har lavet for LO s ugemagasin A4, fremgår det, at langt de fleste danskere mener, at overførselsindkomsterne skal holdes på det nuværende niveau eller sættes op. Særligt modtagere af kontanthjælp og starthjælp står til at modtage mere i støtte, hvis altså flertallet bestemte. I nedenstående tabel fremgår det, hvad forskellige grupper modtager i overførselsindkomst. Og om flertallet mener, det er for lidt, tilpas eller rimeligt. Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentativt udvalgte danskere i alderen år bejdsmarkedet. 95 procent af dem, der har fået frakendt kontanthjælpen, er ikke født i Danmark. Og over en tredjedel taler slet ikke eller kun i ringe omfang dansk. 70 procent har da heller ingen dansk skolegang bag sig overhovedet. Mindre end to procent har det, der svarer til en studentereksamen. Knap 40 procent har gået mindre end seks år i et udenlandsk uddannelsessystem. 300-timers-reglen er i uhyggelig og sjælden grad med til at marginalisere en bestemt befolkningsgruppe. Og den er lavet med henblik på målrettet at ramme en helt bestemt befolkningsgruppe de svage indvandrere, siger Preben Brandt. Regeringen råber på integration. Men med det her opnår vi det diametralt modsatte. Den levefod, 300-timers-reglen efterlader folk med, giver ingen mulighed for integration. Der er ikke til lommepenge til børnene. Ingen mulighed for at holde avis eller andet, som kan give et indblik i, hvad der sker i Danmark. I stedet for integration presser det folk ud i desperation. Det kan ikke udelukkes, at det tvinger nogen ud i kriminalitet i kampen for at få mad sidst på måneden og kampen for at bevare deres hjem, fortsætter han. Forstår ikke reglen At det virkelig er de svageste indvandrere, der rammes af 300-timers-reglen, bekræftes af undersøgelsen fra SFI. Halvdelen af alle par, som mister den ene kontanthjælp, er placeret i den såkaldte matchgruppe fire. I definitionen for matchgruppe fire hedder det, at den anvendes, når den ledige vil kunne varetage jobfunktioner på nedsat tid og/eller med begrænsede krav til kvalifikationer. Det kan være ufaglærte job, rengøringsjob, forskellige servicefunktioner i virksomheder på nedsat tid for eksempel kopierings- og serveringsopgaver. Målet med 300-timers-reglen var officielt at presse kontanthjælpsmodtagerne ud på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen fra SFI viser, at 33 procent af dem, der mister kontanthjælpen på grund af reglen, er kommet i arbejde et halvt år efter. Det kan dog kun i begrænset omfang tilskrives 300-timers-reglen. Ved at også 25% af dem, reglen ikke har ramt i tilsvarende periode er begyndt at arbejde. Af interviewundersøgelsen fremgår det endvidere, at 30 % af de par, der mister den ene kontanthjælp via 300-timersreglen, slet ikke forstår reglen. De ved bogstaveligt talt ikke, hvad der har ramt dem. < boligen

14 n o t a b e n e Nej til almen fremtid Christiania bliver ikke en almen boligorganisation I hvert fald ikke i denne omgang. Christianitterne har afvist statens tilbud Af Regnar M. Nielsen Foto: Polfoto I de 35 år Christiania har eksisteret, har området permanent været i en eksistentiel overlevelseskamp med områdets ejer staten. Og presset er gennem de seneste år under den borgerlige regering blevet hårdere. I de seneste 3 år har blandt andet KAB, Realdania og en gruppe af Christianias beboere søgt at brodere en fremtidsplan for Fristaden en plan som dels ville sikre, at området kunne bevare sine særpræg og dels ville tilfredsstille statens krav om en vis normalisering. Staten nikkede accept. Og den 27. juni i år kom så svaret fra christianitterne Nej TAK! Planen Planen indebar blandt andet, at ejerskabet til en del af boligerne på Christiania via salg fra staten skulle overgå til en nystiftet almen boligorganisation. Indtægterne af salget skulle staten så bruge til at renovere bygninger og voldanlæg. Der skulle laves en lokalplan for området, der dels delte Christiania op i tre delområder og dels skulle sikre frigørelse af arealer, hvor der kunne opføres kvadratmeter nye boliger Boliger som vel at mærke skulle have blandede ejerformer. De mange bygninger med erhvervsmæssige, sociale og kulturelle aktiviteter skulle overgå til en fond, som styres af christianitterne. Endelig skulle volden genoprettes, hvilket betød nedrivning af 58 bygninger, hvoraf de 32 var selvbyggerhuse. I svaret fra den 27. juni erklærede christianitterne, at fristaden ikke skal deles op i tre eller flere helhedsplaner. Der er nemlig kun et Christiania. Og det Christiania skal ikke styres af hverken fonde eller almene boligorganisationer. Det skal derimod fortsat have en flad og enkel struktur, som muliggør de enkelte beboeres deltagelse i udviklingen af fristaden. Christianitterne vil heller ikke acceptere, at 2/3 af det nuværende areal slet ikke er med i aftalen, og at mange beboeres selvbyggerhuse skal fjernes. Christianitterne erklærede sig dog villige til at fortsætte forhandlingerne om at finde en løsning. Staten erklærede omvendt, at den opfattede brevet som et klart nej til løsningsforslaget, som fra statens side i øvrigt ikke var ment som et forhandlingsoplæg. KAB har trukket sig Efter Christianias afslag i forhold til statens tilbud og statens kontante melding om, at så er der ikke mere at snakke om, er det svært at overskue hvilken fremtid og skæbne, der venter den selvudråbte fristad. Det er rigtig ærgerligt, at Christiania og staten ikke har kunnet finde hinanden i denne svære sag. Mange gode kræfter har det seneste år forsøgt at udfolde rammerne i aftalen, så der kunne skabes tryghed om, at Christianias mangfoldighed og krøllede bidrag til storbyen fortsat ville kunne eksistere. Dette må vi konstatere ikke er lykkedes, siger Jesper Nygård, der er direktør i KAB, og som var en af den foreslåede plans hovedarkitekter. KAB-direktøren understreger, at nej et fra christianitterne er ensbetydende med, at grundlaget for hans egen og KAB s deltagelse i projektet er væk. Og at han og boligorganisationen fremover i stedet vil følge udviklingen fra sidelinjen. < Christiania Der bor skønnet mellem 850 og 900 personer på Christiania. Af dem er 200 børn. Det er tilsyneladende et økonomisk ressourcesvagt område. Den gennemsnitlige registrerede indkomst er på kroner. En stor gruppe af beboerne er relativt ressourcestærke med god bolig, pæne indtægter og job uden for Christiania. 12 procent af indbyggerne har indkomster på over kroner. Omvendt er der en stor gruppe med relativt tunge sociale problemer. Der er en kraftig overrepræsentation af personer med psykiske lidelser og alvorlige misbrugsproblemer. 29 procent af indbyggerne tjener officielt under kroner om året. Og 20 procent er registreret til ikke at have nogen indkomst overhovedet, heller ikke nogen form for overførselsindkomst. Der skal dog tages en del forbehold omkring de enkelte christianitters økonomiske situation. Dels er der en intern selvstændig økonomi på Christiania, hvor personer, der arbejder for fællesskabet med renovation, gartneri, vedligeholdelse med mere, får udbetalt Christiania-løn, som svarer til mellem 35 og 75 kroner i timen. Dels er der en omfattende illegal økonomi. Herunder stadig et omfattende hashsalg. 14 boligen

15 [ Luft ] n o t a b e n e [ Vand ] [ Jord ] [ Buderus ] Kondenserende gaskedel - Logano plus GB312 Reguleringssystem Logamatic EMS Betjeningsenheden RC35 kommunikerer med den digitale brænderregulering SAFe. Højeffektiv aluminiums kedelblok Med effektiv isolering for optimal energiudnyttelse. Modulerende Premixbrænder Stort moduleringsområde 25 % %. Omdrejningsreguleret blæser For lavere strøm- og lydniveau. Store renseåbninger for enkel servicering. Plads til neutraliseringsanlæg Kabinettet giver plads til neutraliseringsanlægget. Intelligent opvarmning med den rigtige teknik Kondenserende teknologi Doseret kraft Om det er til beboelsesejendomme, offentlige bygninger eller industrianlæg Logano plus GB312 findes i kedelstørrelser fra 90 til 280 kw. Hvis det godt må være mere Som præfabrikeret kaskade opvarmer Logano plus GB312 i seks ydelsesstørrelser fra 180 til 560 kw. Meget støjsvag Takket være den modulerende Premixbrænder arbejder den behageligt diskret også når det gælder strømforbruget. Bedst muligt reguleret Reguleringssystemet Logamatic EMS er modulopbygget, og lader sig let udbygge efter dit ønske. Fleksibelt valg af placering Det er helt op til dig, hvor du stiller Logano plus GB312 pga. den optimale rumluftuafhængige drift. Varme er vores element Få mere information om Buderus på tlf eller Buderus er en del af Bosch Gruppen boligen

16 b o l i g s o c i a l t KAB tager den boligsociale temperatur Boligsociale aktiviteter indgår også i det Boligsociale Regnskab. Her er vi med til åbningsceremoni ved Mini-OL i Solbjerg Have på Frederiksberg. For at holde øje med positive og negative tendenser i en boligafdeling har KAB udviklet et værktøj, der skal kortlægge en afdelings boligsociale tilstand. Af Samina Usman Foto: Thomas Brolyng Steen Hvordan står det til med fraflytningsprocenten i en afdeling? Flytter beboere i en ejer eller andelsbolig? Hvor længe har de boet i afdelingen? Hvorfor de flytter? Det er blot nogle af spørgsmålene, som KAB s boligsociale regnskab giver svar på. Og hvad kan vi så bruge det til, spørger den kvikke læser. Svaret fås hos Henning Andersen, direktør i KAB. Vi går ind og undersøger, hvordan det står til i en given boligafdeling via simple spørgsmål og analyserer, hvad årsagerne til en stor fraflytningsprocent eksempelvis er. Redskabet er rigtig godt til at holde øje med udviklingen i et område og til at afklare, hvilke tendenser der er. Meget ofte ser vi ikke problemerne, før vi står i dem. Regnskabet har derfor også en forebyggende funktion, forklarer han. Ikke en facitliste Henning Andersen understreger, at det boligsociale regnskab ikke er en facitliste, som kan bruges alene. Men er et fremadrettet værktøj, der skal analyseres på. Han erkender, at spørgsmålene kan virke banale. Og forklarer, at det netop er meningen med det boligsociale regnskab. At få enkle svar på enkle spørgsmål, som der kan arbejdes videre med. Typisk sammenlignes tallene med tal fra forrige år og giver boligafdelinger gode muligheder for at sætte ind, hvis der er signaler, som skal tages alvorligt. Afslører regnskabet, at vi har et område med stor arbejdsløshed blandt vores beboere, så skal vi indgå et tæt- 16 boligen

17 tere samarbejde med kommunen for at vende udviklingen. Det er vores ansvar, at en afdeling fungerer. Og vi har et socialt ansvar, siger Henning Andersen og fortæller, at regnskabet er nyudviklet i Fakta samlet i én rapport Ud over kolde fakta suppleres det Boligsociale Regnskab også med interviews, hvor den lokale leder og/eller beboerrådgiver i en afdeling fortæller om tilstandene i området. Vil en afdeling finde ud af, hvordan det står til i forhold til andre boligafdelinger i resten af landet, er der også mulighed for at sammenligne udviklingen de seneste fem år via forskellige data. Det nye ved det Boligsociale Regnskab er, at vi kombinerer tal for en række forskellige forhold i boligområdet i én samlet rapport, som blandt andre kan bruges af forretningsførere, beboervalgte og samarbejdspartnere som kommuner og socialcentre. Indtil videre har fem boligafdelinger valgt at få kortlagt den boligsociale profil. Heriblandt Milestedet i Rødovre, Avedøre Nord og Grønnegården i Sydhavnen. Alle boligafdelinger kan henvende sig til KAB for at få lavet et boligsocialt regnskab. En undersøgelse koster cirka kroner og udføres en gang om året. < Det undersøges i det Boligsociale Regnskab: Beskrivelse af afdelingen (for eksempel bebyggelsens tilstand, boligsociale aktiviteter) Beboersammensætningen (for eksempel alder, beskæftigelse, botid) Udlejningsforhold (for eksempel huslejeudvikling, tab ved fraflytning, fogedudsættelser) Økonomi (for eksempel huslejeudvikling, tab ved fraflytning, fogedudsættelser) Ind- og fraflytning i afdelingen (for eksempel resultater fra ind- og fraflytningsspørgeskemaundersøgelser) Bredbånd, telefoni og tv til andels- og ejerforeninger! Bolignet uden besvær Er du på udkig efter en leverandør af bredbånd, telefoni og tv til andels- eller ejerforeningen? A+ tilbyder bolignet til foreninger, der ønsker en professionel udbyder til at stå den komplette løsning. A+ leverer i dag bolignet til over 200 foreninger over hele landet. Med A+ Bolignet får foreningen bredbånd fra 49,- kr./md. og telefon med fri tale for 99,- kr./md. A+ håndterer drift og daglig administration af alle forhold omkring løsningen - dermed undgås unødig besvær for bestyrelsen. Hver enkelt beboer vælger den hastighed der ønskes. Fra 512 Kbps og op til 20 Mbps. Løsningen kan kombineres med tv, hvis foreningen ønsker det. Mulighederne afhænger af foreningens anlæg. Tag en snak med os om mulighederne. Muligheder med A+ bolignet: Bredbånd op til 100 Mbps IP-Telefoni - spar penge på fastnettelefonen Digitalt TV med markant bedre billede Adgangskontrol & overvågning af fællesarealer Forbrugsmåling på el og varme Kontakt os i dag på tlf.: eller A+ Roholmsvej Albertslund boligen

18 k o r t n y t Kraftigt fald i nybyggeriet I andet kvartal i år blev der påbegyndt en fjerdedel mindre byggeri (beregnet efter påbegyndt etageareal), end der gjorde på samme tid sidste år. Ifølge Danmarks Statistik dækker faldet på godt 25 procent over et fald i boligbyggeriet på 31 procent, et fald i erhvervsbyggeriet på 20 procent, mens byggerier til kulturelle formål, institutioner, sommerhuse med videre faldt med 25 procent. Selv om byggestatistikken er usikker, så er det tydeligt, at vi nu oplever en markant tilbagegang i det påbegyndte byggeri, når vi sammenligner de først offentliggjorte tal for begge kvartaler, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Han tilføjer, at faldet er større end forventet. Især på baggrund af, at Danmarks Statistik for blot tre måneder siden opgjorde tal for 1. kvartal, som viste, at det påbegyndte etageareal kun var faldet med 1 procent i forhold til det samme kvartal året før. At der er et betydeligt fald i byggeriet bekræftes af, at byggebeskæftigelsen ifølge Danmarks Statistik også fortsat er faldende. Den samlede beskæftigelse inden for byggeriet er således faldet med personer fra andet kvartal 2007 til 2. kvartal RMN Vi har brugt mindre strøm Der er i de danske boliger i 2007 brugt to procent mindre strøm end i Det fremgår af Dansk Elforsynings Statistik for Dansk Elforsyning mener desværre ikke, at det faldende elforbrug hænger sammen med, at vi generelt er blevet bedre til at spare på strømmen og slukke de apparater, vi ikke bruger. Organisationen mener derimod, at den afgørende årsag til faldet i forbruget er det meget mildere vejr, vi havde i 2007 i forhold til Af statistikken fremgår, det, at køleskabe og frysere bruger 20 procent af hjemmenes samlede energiforbrug, belysningen tager 12 procent, mens computerne tager otte procent. RMN Måleraflæsning - også mens du holder ferie Varme, vand og el aflæses via radio Minols radioteknologi registrerer varme, vand og elforbrug i den enkelte lejlighed. Du behøver ikke at være hjemme. Forbrugsdata overføres elektronisk til Minols afregningscenter og kan herefter indgå direkte i forbrugsregnskabet. Hos Minol får du altid en venlig og professionel betjening. Ring og få et uforpligtende tilbud på udskiftning af målere. Det, der tæller. Minol A/S, Niels Olsens Vej 5, 3650 Ølstykke, Tlf , 18 boligen

19 Arrangeres i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening Ny departementchef i Velfærdsministeriet Velfærdsministeriet, der blandt andet administrerer den politiske regulering af den almene boligsektor, har fået ny administrativ ledelse. Ministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at den tidligere departementschef, Kristian Wendelboe, efter eget ønske er fratrådt sin stilling med virkning fra 4. august Samme dato tiltræder han som departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ny departementschef i Velfærdsministeriet er Christian Schønau, som omvendt kommer fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. RMN Den 16. og 17. september Hotel Radisson SAS Scandinavia MEDLEMSRABAT Pris for medlemmer af BL kun1.500 kr. Velkommen til Danmarks bredbåndskonference! Bredbåndsdagene 2008 er Skandinaviens største bredbåndskonference. Her samles deltagere fra de nordiske lande på tværs af bredbåndsbranchen fra netejere og boligejere over indholdsudbydere og bredbåndsoperatører til forskere og interesseorganisationer. ssamm-sall Kom til Bredbåndsdagene 2008, hvis du vil være opdateret på den nyeste udvikling indenfor teknologi og indhold: hvilke investeringer er nødvendige og hvilke tjenester kan netværkene bruges til! Vi ses d. 16. og 17. september Combitårn Det får du: LEGEPLADSER To dages konference om den nyeste teknologi, det seneste indhold og hvordan du bedst implementerer og styrer bredbånd. Specialkonferencer om de hotteste emner i bredbåndsbranchen: Fremtidens Tv samt Fremtidens mobile og trådløse bredbånd. En stor netværksmiddag med underholdning og uddeling af Årets Bredbåndspris. Muligheden for at møde dine kollegaer, kunder, konkurrenter, samarbejdspartnere og eksperterne i branchen med fokus på faglig inspiration og videndeling i optimale rammer for networking. Partnere på Bredbåndsdagene 2008: Leveret & monteret ,- + moms Dansk design Grauballevej 10, Nisset 8600 Silkeborg s Dansk produceret Tlf Fax hvis du vil noget med it boligen

20 Almen verdensklasse i Herning Med H 2 College er Boligselskabet Fruehøjgaard i Herning kommet i verdenseliten, når det handler om at udvikle miljøbæredygtigt byggeri. Af Regnar M. Nielsen Verden sveder. Ingen sne om vinteren og monster-regnbyger om sommeren. Gentagende gange er der vand i tusindvis af kældre i lille Danmark, som ellers menes at være immun over for naturkatastrofer. Drivhuseffekten er tilsyneladende alligevel ikke noget, de har fundet på i FN s klimapanel. Alle ved det, men det går langsomt med at gøre noget ved det. Vi forbrugere er ikke blevet meget bedre til at slukke lyset. Og politikerne har ikke haft travlt med at gennemføre love, som presser os til det, så en ophedet verden har behov for nogen, der kan anvise, hvad retning vi skal gå. Nu er en enkelt vej på det ellers tomme kort ved at blive skabt i Birk ved Herning. Her opfører Boligorganisationen Fruehøjgaard verdens første huse med brint-energiforsyning. Det er boliger, der bliver 100 procent CO 2 -neutrale. Ungdomsboliger Det bliver jyske studerende, som får glæde af verdens-sensationen, der er døbt H 2 College. Umiddelbart ser de hvide bygninger med de 66 ungdomsboliger ikke meget anderledes ud end andre bygninger, som indeholder boliger. Men det er de. Bygningerne er opført som såkaldte passivhuse. Det vil sige, at varmeforbruget ikke må være mere end 20 % af det forbrug, der findes i en normal bolig. Det sikres ved, at boligerne er usædvanligt tætte. Det resterende energiforbrug til varme og alt andet fra støvsugere, strygejern over tv til køleskabet og bordovnen hentes fra et 100 % CO 2 -neutralt brintanlæg. Det fungerer på den måde, at vindmøller producerer energi, der dels går direkte til at dække det aktuelle energiforbrug i husene og dels går til brintanlægget, som spalter vand til brint og ilt. Brinten opsamles i tanke, og når det ikke blæser, overføres brinten til brændselsceller, som så igen omdanner brinten til el. Det vil sige: Når møllerne står stille på grund af reparation eller det ganske enkelt ikke blæser så trækkes energien fra brændselscellerne. På den måde behøver de 66 boliger ikke at bruge CO 2 -producerende energi overhovedet. Luften skiftes otte gange i timen Som nævnt er boligerne gjort usædvanligt tætte for at sikre det minimale energiforbrug. Nu ringer advarselsklokkerne nok hos en del! Hvad med indeklimaet og ikke at forglemme skimmelsvampen? Det er ikke problemer, man hos Boligselskabet Fruehøjgård er bange for overhovedet. Et ventilationsanlæg sikrer, at luften i boligerne skiftes otte gange i timen. Luften hentes i kanaler, som er gravet to og en halv meter under jorden. Her er lufttemperaturen, uanset om det er sommer eller vinter, ni grader. Når luften skal ind i boligen kan beboerne selv regulere temperaturen ved at skrue op og ned for et i ventilationsanlægget skjult apparat, der mest af alt minder om en brødrister, som så varmer den gennemstrømmende luft. H 2 College vil være klar til indflytning 1. november Boligerne, diverse anlæg og naturligvis de kommende beboere er allerede på nuværende tidspunkt udset til at være en af hovedattraktionerne for de mange internationale gæster, som kommer til Klimatopmødet, der afvikles fra 30. november til 11. december < 20 boligen

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Almene boliger i Minecraft BOLIGEN BL DANMARKS ALMENE BOLIGER NR. 10 OKTOBER 2014 81. ÅRGANG. Kronprinsesse med hjerte for det almene

Almene boliger i Minecraft BOLIGEN BL DANMARKS ALMENE BOLIGER NR. 10 OKTOBER 2014 81. ÅRGANG. Kronprinsesse med hjerte for det almene Tømrer- og snedkerfirma tiltalt for at betale konkurrenter for at komme med højere tilbud i forbindelse med licitation. Domea opsiger sin aftale med den uroplagede boligorganisation ASBO. Juli/August 2014

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 1 Boligpakken 7000 6000 5000 4000 Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 3000 2000 1000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2 Renoveringer 2.640 mill.kr.

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025

VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025 1 Udkast til politisk udspil: En ny dansk ghettostrategi VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025 Skitse til en national ghetto-strategi, der skal afvikle de danske ghettoer i 2025 Efter 20 års arbejde med at afvikle

Læs mere

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig?

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? Hvordan fremlejer du din bolig Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? DAB, August 1998 Fremleje af din bolig Fremleje af hele boligen Fremleje betyder

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Flere muligheder i de almene boligområder

Flere muligheder i de almene boligområder Flere muligheder i de almene boligområder bl danmarks almene boliger Københavns Kommune Udlejningsaftalen Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om udlejning

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Jørgen Cramer, formand Bente Christoffersen, næstformand Bent Puggaard Jannie Yvonne Mejer John Würfel

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Jørgen Cramer, formand Bente Christoffersen, næstformand Bent Puggaard Jannie Yvonne Mejer John Würfel Jægerspris Boligselskab Indkaldelse til organisationsbestyrelsesmøde Tirsdag den 25. september 2012 kl. 17.00 i fælleshuset, Mølleparken 18, 3630 Jægerspris Dagsorden: 1 Godkendelse af referat... 2 2 Jægerspris

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Notat. Beboerdemokrati

Notat. Beboerdemokrati Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.

Læs mere

Når du vil leje en almen bolig

Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig de væsentligste regler for udlejning I Danmark er der omkring en halv million almene boliger, som bliver administreret af ca. 710 boligorganisationer.»boligorganisationer«er

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Sådan finder du bolig i de store studiebyer. de 10 gode råd

Sådan finder du bolig i de store studiebyer. de 10 gode råd Sådan finder du bolig i de store studiebyer de 10 gode råd Vi ved, at boligsøgning i de store studiebyer kan være svært. Men både livet og boligmarkedet er fyldt med muligheder og vi vil rigtig gerne hjælpe

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Tirsdag den 24. juni 2014, klokken 19.00-22.30 i Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling

Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling www.elspareportalen.bl.dk Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling Foto: Colourbox Kaysergården. Foto: Boligforeningen 3B Kaysergården sparer år efter år Kaysergården i København har de sidste

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere:

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere: Kære Feriehusejer Så skete det desværre. En magt demonstration fra Lalandias side. Brevet som I alle har modtaget fra Lalandia understreger med al tydelighed, at Lalandia kan pålægge feriehusejerne alle

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012.

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. d. 12. september 2012 Kære Beboer. Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. Mødet foregår i beboerlokalet og starter kl. 19.00, men dørene åbner allerede kl. 18.30,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

få klar besked om renoveringen af Hanebjælken

få klar besked om renoveringen af Hanebjælken Hjælp udefra Hvis beboerne siger ja, vil Landsbyggefonden støtte renoveringen med mange mio. Læs mere side 2 Teknikernes dom Tagpladerne smuldrer, og vægge revner. Tiden er løbet fra de gamle løsninger.

Læs mere

Referat af Workshop 4. november 2010

Referat af Workshop 4. november 2010 Referat af Workshop 4. november 2010 PROGRAM 1. Velkomst v./ Kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle Kommune 2. Dagens fokus v/ Karen Sommer Møller, BolivVejle 3. Morgenmad og deltagerpræsentation 4. Introduktion

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Her udlejer vi boliger

Her udlejer vi boliger Her udlejer vi boliger Brumleby - 2016 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V www.kab-bolig.dk T 33 63 10 00 F 33 63 10 08 kab@kab-bolig.dk Åbningstider for telefonisk betjening Mandag - onsdag kl. 9.00-15.30

Læs mere

Her udlejer vi boliger. Fællesventelisten Brumleby - 2007 2013

Her udlejer vi boliger. Fællesventelisten Brumleby - 2007 2013 Her udlejer vi boliger Fællesventelisten Brumleby - 2007 2013 2013 Bedre boliger for alle KAB Vester Voldgade 17 1552 København V www.kab-bolig.dk Udlejningen T 33 63 10 00 F 33 63 10 08 kab@kab-bolig.dk

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

3B s repræsentantskabsmøde 2009

3B s repræsentantskabsmøde 2009 3B s repræsentantskabsmøde 2009 24. juni 2009 kl. 18 Imperial Hotel - Vester Farimagsgade 9-1606 København V 1 Repræsentantskabsmøde Indhold Side Dagsordenen... 3 Dagsordenen punkt 3: Bestyrelsens forslag

Læs mere

Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber.

Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber. Vedrørende: Dato: 28. november 2011 Sted: Lille Friheden Fællesmødet m. de almene boligselskaber Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber. Status

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere