Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark"

Transkript

1 Kompendium Drift af vandforsyning foreningen af vandværker i danmark

2 Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, Solrød Strand Tlf Kompendium - Drift af vandforsyning 1. udgave - 1. oplag Januar 2014 FVD FVD Opsætning og layout: December 2013 Tryk: Zeuner Grafisk Pris: Kr

3 Forord Dette kompendium omhandler driftsrelaterede forhold i alle led fra boring til forbruger og fortælle om grundprincipperne for indretning og drift af vandforsyninger. Der er beskrivelser af både de tekniske muligheder og af de formelle krav til vandforsyning. Intentionen med kompendiet er at give driftspersonale, vandværkspassere, bestyrelsesmedlemmer og håndværkere med driftsansvar, en grundig indføring i vandværksdrift. Kompendiet er tilrettelagt således, at det følger de emner, som FVD s kursus i drift af vandforsyning følger, og som tager udgangspunkt i bekendtgørelse 132 om kursus i almindelig vandforsyningsdrift. Kompendiet omfatter ikke punkterne, der vedrører elementær vandværkshygiejne. For en mere grundig gennemgang af lovkrav vedrørende vandkvalitet henvises til FVDs håndbog nr. 4 om dette emne. Ole Wiil Landsformand Bent Soelberg Adm. direktør - 3 -

4 Rettelsesblad til: Kompendium i Drift af vandforsyning - 1. udgave 1. oplag Side 73: Vedligehold De forskellige typer tilbagestrømningssikring har alle hver deres anbefaling til tilsyn og vedligeholdelse, som det fremgår af nedenstående tabel. Komponent Ref.stand. Anbefalet tilsyn Anbefalet vedl. Frit luftgab AA EN Hver 6. måned Hver 6. måned Luftgab med overløb testet med vakuumprøvning AG Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare tykzoner BA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikke kontrollerbare trykzoner CA EN En gang om året En gang om året EN Hvert 6. måned En gang om året EN Hvert 6. måned En gang om året Lavtryksvakuumventil DA EN En gang om året En gang om året Lavtryksvakuumventil, åbner under vakuum LA EN En gang om året En gang om året Mekaniske afbryder, direkte aktiveret GA EN Hver 6. måned En gang om året Kontrollerbare kontraventil EA EN En gang om året En gang om året Ikke kontrollerbar kontraventil EB EN En gang om året Udskift hvert 10. år Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil (HD) EN En gang om året En gang om året

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Vandforsyning i Danmark... 9 Lidt historie... 9 Vandværkets betydning i dagligdagen... 9 Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg Hvordan er en vandforsyning opbygget? Kapitel 2. Lovgivning Vandforsyningsloven Miljøbeskyttelsesloven Lov om vandplanlægning Lov om registrering af ledningsejere (LER) Vandsektorloven Lovgivning i øvrigt Kapitel 3. Boringer GEUS Hvad er en boring? Betingelse for valg af boredybde Boringskonstruktion Prøvehane Pejling af boring Vedligeholdelse Boringen specifikke kapacitet Boringens aktuelle ydelse Driftstryk Regenerering af boring Sløjfning af boring Kapitel 4. Råvandsledninger Konstatering af utætheder Kapitel 5. Dykpumper Kapitel 6. SRO El-tavlen Termografering Nødstrømsgenerator Den simple styring SRO Dataopsamling

6 Kapitel 7. Udformning og indretning af vandværk behandlingslinjer Risiko områder Hygiejnezoner Iltning/luftfiltrering Filteranlæg Rottefælde Affugtning Rensegris Kapitel 8. Simpel vandbehandling Iltning Iltregnskab (Rentvandskrav 5 Mg/l. O 2) Kapitel 9. Filteranlæg Valg af filtre Dimensionering Hvad kan filtreres og hvordan? Filtrering i trykfilter Filtrering i åbne filtre Kapitel 10. Videregående ansøgningsbetinget vandbehandling Kapitel 11. Skylleproces Genbrug af filterskyllevand Bundfældningsbeholder Kapitel 12. Beholderanlæg Kapitel 13. Udpumpningsanlæg Pumpestyring Økonomi Hvad er et normalt energiforbrug på et vandværk? Hvor meget energi kan der spares? Drosling er energispild Reservedele og service Overvågning af vandværket Vandværker med meget vekslende udpumpningsbehov Natpumper Kapitel 14. Indretning af ledningsnet Ansvarsområde Definitioner Dimensioner

7 Trykklasser Materiale (rørtyper) Lægning af rør Transport/opbevaring Samlinger Markering af anlæg Brandstandere Sprinkleranlæg Trykforøgeranlæg Trykreducerende ventil Sektionsbrønd Ventil/stophaner Placering af vandmålere Reparation Udskylning Kloring Ledningsnettet generelt Kendskab til hygiejne ved installation af vandledninger Gæsteprincippet for ledninger langs veje Lækagesøgning Spindelsøgning Ledningssøgning Kapitel 15. Registrering af forbrug Måling af udpumpet mængde vand (på vandværket) Måling af forbrugt vand (hos forbrugerne) Normalregulativet Målerplacering Målerinstallation Målerstørrelse Målerbyggelængde Målemetoder Eftergivelse af vandspild Kontrol af vandmålere Forbrugerkontrol af vandmålere Myndighedskontrol af vandmålere Kapitel 16. Ledningsregistrering Hvorfor lave ledningsregistrering?

8 Hvad skal der tages stilling? På hvilket grundlag registreres der? GPS opmåling Hvilket grundkort kan benyttes? Geografisk Informations System (GIS) Værdiopgørelse af ledningsnettet Digitale lukkeplaner Tinglysninger af ledninger LedningsEjerRegistret (LER) Begreber i LER Hvorfor er LER vigtigt Hvilke oplysninger er gemt i LER Er der ledningsejere, som ikke er med i LER? Besvarelser af graveforespørgsler Krav til de fremsendte tegninger Hvad gør man ved akut gravearbejde? Kapitel 17. Tilbagestrømningssikring Risici for tilbagestrømning Lovgivning/retningslinjer Rørcenteranvisning Sikringsmetoder/Mediumkategorier Sikringsmetoder der dækker kategorier Sikringsmetode for mediumkategori 1, Kontraventil Type EB Sikringsmetode for mediumkategori 2, Kontrollerbar kontraventil Type EA Sikringsmetode for mediumkategori 3 og 4, TBS ventil Type BA Sikringsmetode for mediumkategori 5, Luftgab type AA Eksempler på luftgab. Vandet pumpes op i en separat beholder med overløbssikring, og derfra videre til forbrug Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori Mediumkategori 3/ Mediumkategori Ansvar Vedligehold Kapitel 18. Vandkvalitet Lovgrundlag Grænseværdier

9 Hvilke stoffer skal der analyseres for? Analysepakkerne Hvor ofte skal der analyseres? Vandværkets ansvar Omfang og sammenlægning af analyser Omfang hvornår analysestyring Omfang og sammensætning af analyser Hvilke stoffer findes hvor? Landbrugs- og skovområder pesticider Eksempler på årsager til problemer Forholdsregler ved evt. overskridelser Løbende bearbejdelse af analyseresultater Information til forbrugerne Kapitel 19. Kvalitetssikring af en vandforsyning Punkt 1 - Kortlægge hele vandforsyningen samt kvaliteten Punkt 2 - Kortlægge vandforsyningens driftsrutiner Punkt 3 - Vurdere risikoen for forurening Punkt 4 - Udarbejde en handleplan Punkt 5 - Løbende følge op på og dokumentere Hvorledes gør vi det så? Kapitel 20. Beredskabsplan og forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed Forbindelsesledning (Nabovandværk) Kapitel 21. Hvor finder de driftsansvarlige oplysninger? Oplysninger på nettet Udstillinger og messer Uddannelser og kursus Kapitel 22. Bilag Bilag A: Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg Bilag B: Vejledende minimumsafstande til andre anlæg

10 Kapitel 1. Vandforsyning i Danmark Lidt historie Uanset hvor lang tid vi går tilbage i menneskets historie, har mennesket været afhængig af adgang til drikkevand. De fleste bopladser og senere byer blev anlagt, hvor der var adgang til vand. Det kunne være en sø, en flod eller en kilde. De første systemer, for at opnå sikrere eller lettere adgang til vand, fortaber sig i historien. De første brønde med tilhørende forsyningskanaler i Iran er mindst 3000 år gamle. De imponerende romerske vandforsyninger med tilhørende imponerende viadukter er ofte mere end 2000 år gamle. Tilsvarende er der fundet imponerende vandforsyningsanlæg hos tidlige indianske folkeslag som inkaerne. I Danmark dukkede de første vandværker op i 1850 erne og siden er der sket en hurtig opbygning af vandværker overalt i landet. Hovedparten af den danske befolkning har i dag adgang til rent vand direkte fra et vandværk. Vand betragtes af de fleste danskere, som noget man har i rigelig mængder og i en kvalitet, som kan drikkes uden risiko. Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved, at drikkevand kommer fra rent grundvand, der som hovedregel kun har gennemgået en simpel vandbehandling, så som iltning og filtrering gennem kvartssand, og kun sjældent har gennemgået en videregående vandbehandling. Vandværkets betydning i dagligdagen Sikker forsyning af vand til daglig brug er helt afgørende i et moderne samfund. Det gør vandforsyningerne til noget særligt, der er omgivet af særlig lovgivning med tilhørende bestemmelser og krav om offentligt tilsyn. Vandforsyningens opgave er derfor defineret både som brugernes krav til at have adgang til vand i rigelig mængde og i god kvalitet døgnet rundt og samfundets overordnede krav til vandforsyningen. De personer, som bestyrer og driver vandværket, har derfor et vigtigt arbejde. Vand er vigtigt. Det ved de fleste især når vandforsyningen svigter. Alle der beskæftiger sig med driften af vandværkerne, har en vigtig opgave. Det er samtidig en opgave, som har særlige kendetegn fra det ene vandværk til det andet. Det er derfor også et godt område for erfaringsudveksling. Overordnet er opgaven den samme, men ingen bruger helt de samme løsninger. En fælles forståelse for hvad vandforsyningen gør, er derfor vigtig. Det er den forståelse, der gør at vandsektoren kan samarbejde og kan sikre vandforsyningerne seriøs indflydelse både i forhold til teknik, lovgivning og brugerne af vand. Der findes rigtig meget materiale på alle niveauer om vand og vandforsyning. Kompendiet her har til hensigt, at skabe et overblik, uden at gå i detaljer og især ikke detaljer af matematisk, kemisk eller mikrobiologisk karakter. For at få adgang til mere specialiseret viden - brug FVDs hjemmeside, bogen Vandforsyning fra Nyt Teknisk Forlag eller andre referencer

11 Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg Den 14. februar 2013 trådte en ny bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg i kraft. Kravene i den skal være indført senest den 31. december Overordnet drejer det sig om: at bestyrelsen på et vandværk skal sørge for, at den driftsansvarlige på vandværket gennemfører et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne - uanset størrelsen på vandværket. at vandforsyningsanlæg der levere mindst m 3 skal indføre et ledelsessystem til kvalitetssikring af forsyningen. Naturstyrelsen forventer i løbet af 1. halvår 2014, at udgive en vejledning til bekendtgørelsen, som uddyber kvalitetssikringsdelen. Hvordan er en vandforsyning opbygget? En typisk dansk vandforsyning er opbygget af et indvindingsområde for vandet, hvor en boring bringer vandet op til overfladen. Herfra bringer en råvandsledning vandet til vandværket, som behandler vandet. Vandværket behandler typisk med iltning og filtrering. Vandet opbevares i rentvandstanke inden det via ledningsnettet pumpes ud til forbrugerne. Principtegning over en vandforsyning med 2 produktionslinjer Vandforsyningen ejer normalt alle installationer fra dykvandspumpen frem til skel hos forbrugeren, hvor stikledningen ender, og jordledningen begynder. Desuden har vandforsyningen en indvindingstilladelse, der giver ret til at indvinde en given mængde vand årligt

12 Kapitel 2. Lovgivning Muligheden for at skaffe rent friskt vand har altid været en forudsætning for at mennesket kunne bosætte sig og udvikle sig i et sundt og driftigt samfund. Vand og drikkevand er derfor gennem tiderne blevet reguleret, så muligheden for at skaffe vand var til stede. Det gælder også den danske drikkevandsforsyning, hvor lovgivningen har udviklet sig siden industrialiseringen tog fat fra midten af 1800-tallet. I dag er vandkvalitet og vandforsyning gennemreguleret og er også omfattet af den fælles EU-regulering. Der er derfor et væld af lovgivning på mange niveauer, der gælder, og som man som vandansvarlig skal være opmærksom på. I juraen taler man om den retlige trinfølge, og det betyder, at ingen regler må stride mod højerestående retsregler. Herefter må ingen love stride mod grundloven, ingen bekendtgørelser stride mod loven osv. Da vi har afgivet en del af vores suverænitet gælder det, at EU-retten skal indarbejdes i den danske lovgivning efter samme principper. Den opdeling gælder også inden for vandforsyningen, hvor en lang række af love og bekendtgørelser regulerer både forsyning, vandkvaliteten, beskyttelsen mod forurening, respekten for ledningerne, arbejdsmiljøet osv. For fastsættelsen af vandkvaliteten kan trinfølgen se sådan ud:

13 En lov består ofte af en hovedlov og en række efterfølgende ændringer. For at gøre loven mere læsevenlig sammenskriver man loven og de efterfølgende ændringer i ét dokument, som herefter kaldes en bekendtgørelse af lov om xxx. Det betyder ikke, at loven er blevet til en bekendtgørelse, men alene at der er sket en teknisk sammenskrivning. Vandforsyningsloven Vandforsyningsloven (Bekendtgørelse af lov om vandforsyning) er således krumtappen for en stor del af reglerne på vandforsyningsområdet, og der er derfor også udstedt en lang række af bekendtgørelser med ophæng i denne lov. Ud over bekendtgørelsen om vandkvalitet kan nævnes bekendtgørelsen om vandforsyningsplanlægning, bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning, bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug, for blot at nævne nogle. Med den lange række af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven regulerer den planlægningen af vandforsyningen, indvindingen af vand, ekspropriationsbestemmelser og aftaler om fast ejendom, forsyningspligt, forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg og forbrugerne, kvalitetskrav til drikkevandet, tilsyn med forsyningerne mv. Det er i afsnittet om forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg og forbrugerne, man finder hjemmelen til at en vandforsyning skal udarbejde regulativer. Det fremgår af 55. Det er en afgørende bestemmelse for vandværket. Bestemmelsen fastsætter blandt andet, at regulativet skal indeholde regler om retten til forsyning, at forbruget skal måles og om grundejerens forpligtigelser i forhold til vandinstallationerne. Regulativet indeholder med andre ord hele grundlaget for driften. På det grundlag er der udarbejdet et normalregulativ, som det enkelte vandværk kan bruge til at udarbejde det regulativ, der skal gælde for vandværket. Herudover indeholder vandforsyningsloven regler om den målrettede grundvandsbeskyttelse. Området blev i december 2013 flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven. Det betyder, at staten i fem faser opdeler områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser(od), kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og områder uden for disse, udpegning af særlige følsomme indvindingsområder, og endelig udpegning af områder hvor en særlig indsats er nødvendig (indsatsområder). Det er kommunen, der skal udarbejde forslag til foranstaltninger der skal gennemføres i et indsatsområde. Det fremgår af vandforsyningslovens 13 ff, og det skal som udgangspunkt ske ved en frivillig ordning med lodsejeren. Vil lodsejeren ikke indgå en frivillig aftale med kommunen er der mulighed for ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a at gennemføre foranstaltningen ekspropriativt, det vil bl.a. sige med fuld erstatning. Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven (bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse) skal overordnet forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund mv. og fastsætter derfor også regler, der er relevante for vandforsyningerne. De to regler, der er vigtige at hæfte sig ved i denne sammenhæng. Den første er 21b, der fastsætter en 25 meter beskyttelseszone rundt omkring alle indvindingsboringer. Det er en generel retsregel, så den gælder for alle indvindingsboringer. I 25 meter zonen må anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål. ikke finde sted. Det er en regel der retter sig mod lodsejeren af arealet, og efter miljøbeskyttelseslovens 64c skal vandværket udrede en erstatning til lodsejeren på 440,-kr. (2013 niveau)

14 Den anden vigtige regel fremgår af 24 og fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Førhen blev reglen brugt til at fastsætte de såkaldte fredningsbælter på 10 meter i radius rundt om boringerne, men i 2007 blev praksis på området ændret, og det blev fastsat, at kommunen kan fastsætte de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Der er i modsætning til den generelle retsregel tale om en konkret regel, hvor afstanden skal fastsættes individuelt. Der kan altså være tale om afstande fra 25 meter og helt op til 300 meter i radius. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at der ud fra en helt konkret beregning er tale om en individuelt fastsat zone rundt om boringen. Bliver radius større end 25 meter erstatter den 25 meter zonen i 21b Lov om vandplanlægning Lov om vandplanlægning afløser Miljømålsloven og fastlægger de krav, der skal overholdes for at lave vandplaner. I december 2013 blev den målrettede grundvandsbeskyttelse flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven, og det vurderes, at der ikke længere vil være initiativer i vandplanerne, der i nævneværdig grad vil berører arbejdet med grundvandskorlægning i forhold til de enkelte vandværker. Lov om registrering af ledningsejere (LER) Loven om registrering af ledningsejere kom i 2004 i erkendelse af, at der var et behov for at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden. Loven gælder for ejere af ledninger i jord og i havet og fastsætter en indberetningspligt og pligt til at forespørge i ledningsregisteret forinden et gravearbejde sættes i gang. Det betyder for det første, at der er kendskab til hvor ledningerne er placeret og skader kan undgås, men det betyder også, at hvis der opstår graveskader er det som udgangspunkt graveaktøren, der skal betale for at få udbedret skaderne. Vandsektorloven Vandsektorloven (lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) trådte i kraft i 2009 ud fra en betragtning om at der var et betydeligt effektiviseringspotentiale inden for vandsektoren. Det betyder, at alle vandforsyninger, der leverer, behandler eller transporterer mindst m 3 vand er underlagt den organisering og de økonomiske forhold, som loven fastsætter regler om. Der er således tale om en lovgivning for de organisatoriske og økonomibaserede forhold for vandsektoren. Lovgivning i øvrigt Herudover gælder en lang række andre love som regulerer erhvervslivet i Danmark. Det er arbejdsmiljølove, byggelovgivningen og ikke mindst skattelovgivningen

15 Kapitel 3. Boringer GEUS I 1926 blev der i medfør af vandforsyningsloven oprettet et borearkiv, med det formål at registrere og bevare oplysninger om grundvand og geologiske forhold. Arkivet opbevarer dog oplysninger om mange endnu ældre boringer. Boringerne er registreret i den landsdækkende Jupiter database, der indeholder oplysninger om mere end overfladenære boringer. I boringsdatabasen Jupiter registrerer borearkivet: Administrative data: borestedsadresse, koordinater og kote, udførelsestidspunkt, matrikel, kommune, rekvirent Tekniske data: borehulsdimensioner, forerørs- og filteroplysninger, forseglinger, gruskastninger Lithologiske data: brøndborers beskrivelse af gennemborede lag Vand: pejlinger, prøvepumpninger, tilbagepejlinger, vandanalyser Sløjfninger, lokaliseringer, opdateringer og rettelser Alle boringer har et DGU nr., som er et unikt ID-nummer som tildeles af GEUS. Nummeret tildeles for få en sikker identifikation af boringerne, således at bl.a. prøvetagning og pejling bliver registreret på den korrekte boring. Selv når boringen sløjfes, bevares DGU nummeret og data for eftertiden. Boringen er det første skridt på vandets vej fra undergrunden til forbrugerne. Der er ikke meget at se over jorden, hvor boringen er afsluttet enten i en underjordisk eller terrænliggende råvandsstation. Gennem tiderne er der lavet mange boringer, både gode og mindre gode boringer. I midten af halvfjerdserne hvor markvandingerne for alvor kom i gang, blev der lavet rigtig mange mindre gode boringer. Boringer som ikke blev forseglet korrekt og som derfor ledte overfladevand direkte ned til dybere liggende grundvandsmagasiner, hvilket ofte medfører dårlig vandkvalitet. Der findes en boringsbekendtgørelse med regler for, hvordan boringer skal udføres. Der findes også en uddannelsesbekendtgørelse med regler for uddannelseskrav til de personer, som udfører og sløjfer boringer eller brønde. I DS 442 er beskrevet et antal vejledende minimumsafstand til forskellige anlæg, som skal indgå i overvejelserne om placering af ny boring. Hvad er en boring? En boring er i vandforsynings forstand et hul i jorden, hvorfra man henter vand. Selve borearbejdet består enkelt set i at løsne materialet i bunden af hullet og transportere det op til overfladen. Hvorledes denne opgave bliver løst, har efterfølgende givet navn til de forskellige boremetoder, hvor de 4 mest anvendte metoder er: Tørboring Velegnet ved korte dybder og høj permabilitet. Ingen boremudder. God prøvekvalitet. Skylleboring direkte skyl Velegnet til større dybder. Hurtig boremetode. Mindre god prøvekvalitet. Skylleboring lufthævemetoden (Den meste anvendte i dag) Velegnet til større dybder og store dimensioner. God prøvekvalitet

16 DTH (Down-The-Hole Drill) Velegnet til formationer, hvor der både bores i løse og faste jordarter. Meget hurtig boremetode. Mindre god prøvekvalitet. Valget af boremetode afhænger af geologi. Da der findes mange forskellige former for mere eller mindre specialiserede former for boringer, er beskrivelsen koncentreret om de boringer, som har med vandforsyning at gøre. Da vi i Danmark, med undtagelse af en del af Bornholm borer i forholdsvis løse materialer, forbigås de mere specielle former for boreteknikker som f.eks. diamantkerne boringer. Tørboringen, som i virkeligheden ikke er tør, også kaldet spandboringen var tidligere den mest udbredte form for boring. Den udførtes med en sandspand med en klapventil i bunden. Spanden er ophængt i en wire som via en trisse monteret i toppen af en trefod er i forbindelse med en ekscentrik, som kan bringe spanden til at bevæge sig op og ned. Nå spanden bevæger sig nedad presses sand, grus eller ler ind i spanden. Når den bevæger sig opad lukker klapventilen, og det løsnede materiale tilbageholdes i spanden. Da spanden regelmæssigt skal op for at tømmes, er det en langsommelig metode ved dybe boringer. Til gengæld er geologerne glade for metoden, da der ikke er tvivl om den dybde, hvor prøven er taget Skylleboringen direkte skyl, er mere moderne og billigere end den foregående, og væsentlig hurtigere at udføre. Til gengæld er prøvetagningen væsentlig ringere. Ved skylleboringen er borestammen hul og forsynet med en borekrone eller mejsel i enden. Gennem den hule borestamme pumpes boremudderet, som skal bære det løsnede materiale op til overfladen, ned til borekronen, hvor det så blandes. Ulempen ved denne metode er, at de løsnede materialer under vejs op til overfladen kan medrive materialer som sand og grus fra boringens sider. Man kan således ikke være sikker på, at de udtagne boreprøver er korrekt beskrivende for de lag man borer i. På grund af dette forhold er metoden kun egnet hvor man kender jordlagen på forhånd, og hvor prøvebeskrivelsen er af underordnet betydning. Skylleboring - Lufthæve metoden eller revers skylning har ikke problemet med sammenblanding af de opborede materialer med materialer fra boringens sider, da boremudder og de løsnede materialer løber op inden i borestammen. Vi har den modsatte strømning af den foregående nævnte metode, deraf navnet revers skylning. Den opadgående strømning frembringes ved at pumpe luft ned gennem 2 tynde rør som er fæstnet på ydersiden af borestammen, og som udmunder inden i røret over borekronen. Ved meget store boredybder er det nødvendigt med 2 rør mere, så vi i den øverste del af borestammen har 4 luftrør, for at vi har strømning nok til at drive de løsnede materialer op til overfladen. Vi må tænke på, at det er strømningshastigheden som driver materialerne op, da luftfyldt vand bærer mindre end vand uden luftbobler. Selvom jordprøverne er bedre ved lufthæve metoden end ved en direkte skylleboring, så skal der alligevel en del erfaring til for at få gode prøver, og dermed en nøjagtig bestemmelse af hvor filteret skal placeres. Da det tager længere og længere tid for materialerne at komme op, jo dybere boringen er, så er det boremesterens erfaring, der siger ham fra hvilken dybde prøverne stammer, og dermed i sidste ende hvor filteret skal sættes. Lufthæve metoden er i dag den mest udbredte boremetode når det drejer sig om vandforsyningsboringer. DTH (Down-The-Hole Drill) anvender en tryklufthammer, der I princippet er en cylinder med et stempel, der ved lufttryk og luftsluser/-kanaler bringes til at slå på borekronens skaft

17 Borekronerne har luftkanaler, hvor den luft, der er gået igennem hammeren, fortsætter ud gennem borekronen, renblæser borehullets bund og bærer cuttings op til terræn. Den hurtige strømning af skulleluften bevirker, at cuttings kommer hurtigt op ti terræn, og derved opnås en rimelig præcis dybdeangivelse af laggrænser. Den hurtige transport af cuttings uden en væsentlig opblanding giver samtidig nogenlunde repræsentative prøver af de gennemborede aflejringer, men materialet vil være stærkt nedknust. Betingelse for valg af boredybde Valg af boredybde sker enten ud fra kendte oplysninger eller ved at der foretages en prøveboring Sand-/grus- og/eller kalkaflejringer er den meste optimale jordaflejring i grundvandsmagasinet for vandindvinding. Hvis man i forsøg på at finde godt og rigeligt med grundvand vælger blot at bore dybere og dybere, risikere man at saltindholdet i grundvandet vil være stigende, eller i visse områder et forøget indhold af arsén. Boringskonstruktion Filtersætningen er mindst lige så vigtig som at ramme det rigtige vandførende sand/gruslag. Hvis filtersætningen ikke er i orden, risikerer man at boringen enten giver sand, eller at den har for stor afsænkning af vandspejlet, hvilket medfører for stort energiforbrug ved pumpning. Når alle boreprøverne ligger på rad og række og man har fundet ud af hvilket lag man vil indvinde fra, afhængig af dybde og lagenes beskaffenhed, så skal filter og gruskastning dimensioneres. Men lad os først se på, hvordan en boring er indrettet. Inderst har vi forerøret, som nederst går over i filteret, der oftest er af samme materiale som forerøret, men med de nødvendige slidser, så vandet kan strømme ind. Hvad er hvad i en boring Mellem filteret og boringens væg ligger gruskastningen. Oven over gruskastningen udfyldes mellemrummet først med en prop af ekspanderende ler (bentonit), og derefter af vasket sand eller grus som fortrænger det boremudder, som er i hullet, dog således at dette erstattes af ekspanderende ler, ud for de gennemborede lerlag. Det er derfor vigtigt, at der er så stor opmærksomhed og nøjagtighed omkring beskrivelsen og positionen af de gennemborede jordlag. Øverst sluttes af med ekspanderende ler (bentonit), for at tætne omkring forerøret for nedtrængning af miljøfremmede stoffer, også kaldt skorstenseffekten

18 Gruskastning og filter Når man har fundet det lag, som ud fra dybde og beskaffenhed findes egnet til indvinding, skal filter og gruskastning dimensioneres hertil. Gruskastningen, der består af grovkornet sand/grus som hældes ned omkring filteret, fungerer som en udvidelse af filterarealet. Det skal være af en kornstørrelse, så det gennemborede sandlag tilbageholdes og samtidig med så store mellemrum mellem kornene, at det ikke hindrer vandgennemstrømningen. Samtidig skal slidserne i filteret være så tilpas store, så de netop tilbageholder gruskastningen men uden at hindre vandets strømning. Det vil være for meget at komme ind på hvorledes kornstørrelsen på gruskastningen bestemmes, men der er en helt bestemt geometrisk sammenhæng mellem kornstørrelsen på sandlaget, gruskastningen og slidsbredden i filteret. Det gælder om at indstrømningsareal i filteret er så stort som muligt, samtidig med at sandet tilbageholdes. Filterlængde Samtidig med, at slidsernes bredde m.m. skal bestemmes og filteret skæres, så skal filterlængden også bestemmes. Sagt på en anden måde, sandlagets tykkelse bestemmer sammen med filterets diameter, hvor meget vand vi kan hente ud af boringen, hvilket fremgår af nedenstående figur. Bestemmelse af et filters ydeevne sker ud fra filterdiameter og længde. Her er ikke taget hensyn til sand/gruslagets ydeevne, det skal fastlægges ud fra en prøvepumpning, men der er kun taget hensyn til at hastigheden i indstrømningen skal være mindre end 0,3 m/s og hastigheden af vandet i stigrøret mindre end 1m/s. Disse hastigheder er valgt ud fra ønsket om laminær strømning i filter, for at minimere energiforbrug og udfældninger i filter. Renpumpning Når alt det med filter og gruskastning er overstået, og borehullet er fyldt op, så skal boringen renpumpes. Dette gøres for at fjerne kim og andre forurenende rester fra boreprocessen, f.eks. det boremudder, som er brugt til at stabilisere jordlagene med under borearbejdet. Det er trængt ud i sand og gruslag, og skal fjernes for at vandet kan løbe til boringen. Hvor lang tid der skal pumpes afhænger af, hvor længe borearbejdet har stået på. Jo længere tid, desto mere boremudder er trængt ud i formationen, og desto længere tid tager renpumpningen. Prøvepumpning Efter at boringen er renpumpet, kommer tiden til at finde ud af, hvor meget boring og vandførende lag i skøn forening kan yde, og om hvor stort et tab der er i henholdsvis boringskonstruktion og i formationen. Ved at udføre en prøvepumpning med trinvis forøget pumpekapacitet med samtidig pejling af vandstand og måling af vandmængde, kan man regne sig frem til, hvor stor en del af tabet der skyldes formationen, selve sand/gruslaget, og hvor stor en del som skyldes tab i boringsindstrømningen. Jo bedre filter og gruskastning er dimensioneret, des lavere er tabet her, et tryktab som betyder større energiomkostninger

19 Det kan godt betale sig at ofre omhu på filtersætning og trinvis prøvepumpning. Efter den trinvise prøvepumpning kommer den længerevarende prøvepumpning med pejling af vandstand og måling af vandmængde. Denne prøvepumpning kan vise oppumpningens påvirkning af omgivelserne, andre boringer, vandløb, vådområder m.m., hvilket især er vigtigt hvis indvindingen sker i nærheden af naturfølsomme områder. Det viser også samtidig om der er geologiske barrierer i nærheden, som kan påvirke indvindingen i negativ retning. Ud fra resultaterne af prøvepumpningen kan den fremtidige afsænkning i boringen beregnes, ligesom det kan fastlægges hvor langt påvirkningen eller afsænkningen strækker sig fra boringen, hvilket er vigtigt af hensyn til beskyttelse af indvindingsområdet. Boringsafslutning Efter at arbejdet med prøvepumpning m.m. er overstået, skal boringen færdiggøres eller monteres som man siger. Der skal monteres pumpe, stigrør og beskyttelse rundt om boringen. Før i tiden var det som regel et par brøndringe gravet ned omkring boringen, afsluttet med et dæksel, som udgjorde en underjordisk råvandsstation. I dag vælger de fleste at afslutte i en terrænliggende råvandsstation, da denne er væsentligt nemmer at servicere, og ikke lige så nemt bliver oversvømmet. Ved længerevarende frost, kan det dog være nødvendigt med en lille varmekilde, for at holde råvandsstationen frostfri. Skitse af ældre underjordisk råvandsstation (tørbrønd) udført med betonringe Selvom de fleste underjordiske råvandsstationer (tørbrønde) er udført efter forskrifterne, så ser man ganske mange, som ikke er særlig hygiejniske. Når det er svært at holde bænkebidere, snegle o.l. ude, så bør man overveje en udskiftning. Forerørs-afslutning som ikke er tæt. Fugt og O-ring som ikke er på plads Perfekt underjordisk råvandsstation

20 Hvis man ikke lige står for at skifte den underjordiske råvandsstation ud, så bør man i alt fald sikre sig at forerørsafslutningen er tæt, så fremmede stoffer eller dyr forhindres i at komme ned i selve boringen. Underjordiske råvandsinstallationer som vist herunder, udført i glasfiber og ikke beton, lever dog fuldt ud op til nutidens krav om hygiejne og arbejdsmiljø. Billeder og skitse af underjordisk råvandsstation af glasfiber. De er tørre, lette at montere og stort set vedligeholdelsesfri. Et stort fremskridt i forhold til betonringene. De terrænliggende råvandsstationer vinder nu mere indpas. De er nemme at montere, og så er de venlige over for prøvetagerne af vand, de personer som har tilsyn og de, som skal vedligeholde boringer og installationer. Moderne terrænliggende råvandsstation med isoleret glasfiberhat. Låget vippes af, og der er fri adgang til boringsinstallationerne. Prøvehane For at kunne tage en vandprøve af råvandet, er det vigtigt at der er placeret en prøvehane i hver enkelt boring. Det kan ikke anbefales, kun at placere prøvehaner på råvandsledningen på vandværket. Dette kan gøres som supplement, da det øger mulighederne for at foretage kildesporing, såfremt man har vandkvalitetsproblemer. Det er vigtigt, at boringens DGU nr. fremgår af prøvehanen, så der ikke opstår tvivl om, hvilken boring vandprøven er taget fra

21 Pejling af boring Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg forskriver: Stk. 1. Anlæggets ejer skal måle og registrere grundvandsstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkringliggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse. Resultaterne skal opbevares i mindst 10 år. De skal på anmodning forevises myndighederne. Stk. 2. Resultater efter stk. 1, som efter anmodning sendes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, skal sendes via den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter). Hvis indvindingstilladelsen ikke stiller krav om pejling, anbefales det at pejle hvert kvartal, for at man kan følge boringens ydeevne og tilstand. At pejlinger i "ro" er nogenlunde stabile over flere år indikere, at der er god balance mellem oppumpning fra grundvandsmagasinet og grundvandsdannelsen. Vedligeholdelse En installation, som tidligere vist, er sikret mange år frem i tiden, men den er ikke vedligeholdelsesfri. For at sikre, at boringen fungerer om 10 eller 20 år, skal der føres tilsyn med den. Vandstanden skal måles under drift og i ro, strømforbruget måles under drift, og samhørende værdi for vandmængde måles. Gemmer man disse værdier, kan man se om der sker en udvikling i negativ retning. Det kunne f.eks. være hvis boringen begynder at lukke pga. okker, eller faldende ydelse på grund af en slidt/defekt pumpe. Det er i det hele taget godt at tilse sine boringer omhyggeligt og som minimum følge en beskreven procedure for hvor hyppigt og hvordan boringen skal tilses. Boringen specifikke kapacitet Boringen specifikke kapacitet bør følges gennem årene, og beregnes som m 3 i timen divideret med sænkningen. Eksempel: Der indvindes 21 m 3 i timen, og der sker en sænkning på 3 meter. Den specifikke kapacitet er 21 / 3 = 7 m 3. Hvis den specifikke kapacitet over tid falder, er det et tegn på, at vandet har fået svære ved at strømme til boringen, og man kan så f.eks. overveje at regenerere boringen. Boringens aktuelle ydelse Med en flowmåler i boringen, kan dykpumpens ydelse måles. Hvis den falder over tid og/eller der er et stigende el-forbrug pr. indvundet m 3, kan det være et tegn på, at pumpen er slidt, at stigrøret er utæt eller at der sat sig aflejringer i råvandsledningen

22 Driftstryk I en boring, bør de ideelt set være 3 manometre. Med disse, har man god mulighed for at vurdere, om der er utætheder i forerør, stigrør, råvandsledning eller kontraventilen i dykpumpen. Placering af manometrene er: Forerørsflange Hvis manometeret viser et tryk på 1 bar ved indvinding indikere det, at forerør og forerørsforsejling er utæt. Råvandsledning før råvandsventil Hvis råvandsventilen lukkes, når pumpen er i drift, og pumpen efterfølgende slukkes, og manometret ikke holder trykket så indikere det, at stigrør eller kontraventil i dykpumpen er utæt. Råvandsledning efter råvandsventil Hvis råvandsventilen lukkes, og trykket falder over tid, så indikere det, at råvandsledningen er utæt. Hvis trykket ved indvinding over flere år stiger, indikere det, at der sætter sig aflejringer i råvandsledningen, og at denne bør renses. Regenerering af boring Hvis sænkningen i boringen over tid stiger, er det et tegn på, at vandet har fået svære ved at løbe til boringen. Det kan derfor være nødvendigt, at regenerer boringen. De 2 mest udbredte teknikker er: Udsyring med saltsyre eller carela, hvor syren pumpes ned i grundvandsmagasinet, og får lov at virke i nogle dage, inden at boringen renpumpes. Hydropuls, hvor en sekvens af trykpulser fra komprimeret luft skaber en trykbølge i filter og filtersætning efterfulgt af kollaps af trykboblen, som derved skaber et vakuum og en sugebølge. Dette sker med en hastighed på ca. 2000m/s og denne vekslen mellem tryk og vakuum løsner belægninger, udfældninger og fastsiddende finkornet sand som derved kan pumpes væk fra boringen. Sløjfning af boring I vandforsyningsloven er der en bestemmelse om, at hvis en boring bliver overflødig, kan kommunen påbyde at boringen lukkes. Der er i boringsbekendtgørelsen givet regler for, hvordan boringer skal sløjfes

23 Kapitel 4. Råvandsledninger Valg af rørtype, diameter og metode til samling bør stilles som krav i udbudsmateriale. Nuværende og fremtidige råvandsmængde pr. time dimensioneres ud fra krav til vandbehandling, rentvandstankens størrelse og krav til kapacitet for udpumpning. Materiale og samlinger skal vælges, så der er fokus på sikkerhed mod utætheder, hvorfor PE rør og samlinger bør være svejst. Dimension på råvandsledningen bør mindst være den samme som stigrøret. Råvandsledningen registreres efter samme krav som den øvrige lednings-registrering Der bør altid være et vist overtryk i råvandsledningen, når der ikke pumpes, for at minimere risikoen for indsivning af overfladevand. Har man en vandkvalitet der gør, at råvandsledningen nemt gror til, bør man indrette sin råvandsledning med en afsenderstation og modtagerstation for en rensegris. En tilgroet råvandsledning, vil medføre et øget energiforbrug, da tryktabet i råvandsledningen vil stige. Konstatering af utætheder For at kunne konstatere, om der er utætheder i råvands-systemet, kan man med fordel montere et følsomt manometer efter råvandsventil afgang boring. Et faldende tryk i råvandsledningen, når boringen ikke er i drift, indikere at råvandsledningen er utæt. Måling af det stationære tryk f.eks. hvert kvartal, giver et godt grundlag for, at opdage om råvandsledningen er utæt. Selv et lille vakuum i en råvandsledning kan medføre, at der sker indtrængen af overflade vand, med en forurening til følge

24 Kapitel 5. Dykpumper Dykpumper er som hovedregel centrifugalpumper, hvilket betyder, at de har et skovlformet pumpehjul. Når pumpehjulet roterer, slynges væsken ud i pumpehuset og videre ud gennem pumpens udløb. En konstruktion som giver et stabilt flow. Pumpekurven for en pumpe viser, hvornår pumpen er mest energieffektiv. Virkningsgraden for centrifugalpumper varierer afhængig af pumpestørrelse og pumpetype. Laveste virkningsgrad har de mindste pumper. Omkostningerne ved at drive en pumpe eller pumpeanlæg vil i gennemsnit fordele sig som nedenstående, set over en 15 års periode. Indkøb 15 % Energiforbrug 75 % Vedligehold 10 % Pumpekurve Man skal være opmærksom på, at dykpumpen ikke er større end nødvendigt, da det ud over øgede energiomkostninger også medfører øget risiko for forurening. I dykkablet, vil der altid være et kabeltab (spændingstab). Det anbefales, at spændingstabet fra vandværk til boring er på max. 1-2 %, og ikke som lovkravet på max. 4 %. Det kan betyde en højere indkøbspris på kablet, men investeringen er ofte tjent hjem på få år. Underdimensionerede kabler skaber også spændingstab for motoren, som vil resultere i en varmere motor og konsekvent give reduceret levetid for motoren samt forøgede vedligeholdelsesudgifter. Ved overdreven pumpedrift, er der risiko for forringelse af vandkvaliteten, samt øget forbrug af energi. F.eks. giver 10 meter ekstra sænkning ved 50 meter vandspejl 25 % højere energiforbrug. For stigrør gælder stort set samme de samme overvejelser, som for dykkabler. Ved at gå en dimension op i stigrør kan merinvesteringen ofte være tjent hjem i løbet af få år. Har man en pumpe der yder for meget, bør man ikke lave ventildrosling. Det er spild af både energi og penge. Ved drosling stiger pumpens modtryk og mængden falder. Pumpen bør i stedet udskiftes med en mindre. For hver 0,1 bar svarende til 1 meter løftehøjde som droslingen medfører, stiger energiforbruget med 0,0055 kwh. pr. m

25 Kapitel 6. SRO SRO står for Styring, Regulering og Overvågning og er en fællesbetegnelse for et samlet elektronisk system til styring og overvågning af et automatisk anlæg. Indførelse af SRO gøres nemmest, hvis man har en nyere el-tavle, da en stor del af styringen er placeret i denne. El-tavlen I el-tavlen sidder der en række komponenter. Det drejer sig bl.a. om: PHFI-relæ, som har til formål at beskytte personalet mod at få strøm gennem sig. Motorværn, som har til formål at sikre både ledninger og motor, mod overstrøm og dermed overbelastning. Sikringer, som har til formål at beskytte el-ledningsnettet mod overbelastning. Man må ikke gentagne gange, genindkoble sprungne sikringer, da kontakterne i bryderen ikke er dimensioneret til at genindkoble gentagne gange ved kortslutninger. Ved genindkobling, kan det være startstrøm der får den til at springe igen (Husk aflastning inden genindkobling). Transientbeskyttelse, som har til formål at beskytte mod kortvarige overspændinger. De optræder ofte på kabler og luftledninger, typisk på stærkstrøms-, tele- og datakabler. Årsagen er i reglen lyn eller ind- og udkoblinger af belastninger på nettet, f.eks. koblinger på højspændingsnettet, eller i installationerne. Transientbeskyttelse er ofte et krav fra forsikringsselskaberne og/eller leverandører. PLC, som kan programmeres, således der udføres en given handling, når en given situation opstår. Termografering Termografering af el-tavler er den mest anerkendte metode til at finde begyndende nedbrud på installationen. En termografisk undersøgelse af el-installationer, kan minimere risici for: Eltavlebrand, utilsigtet driftsstop, overophedede komponenter der kræver udskiftning og overbelastninger grundet elektromekaniske fejl. Nogle forsikringsselskaber kræver, at der hvert eller hvert andet år sker termografering af el-tavler, for at undgå at forsikringspræmien og/eller selv-risikoen stiger. Nødstrømsgenerator Hvis man ønsker at sikre sig mod manglende vandforsyning, som følge af strømsvigt, kan man anskaffe en nødstrømsgenerator, som automatisk starter ved strømsvigt. Har man en forbindelsesledning til et nabovandværk, kan man evtentuelt gå sammen om at have den stående på det ene vandværk, og så åbne forbindelsesledningen til naboen ved strømsvigt. Den simple styring Inden at SRO, som vi kender det i dag, blev hver mandseje, havde man den simple styring, som virker ganske udmærket, men som har begrænset mulighed for overvågning og alarmering. Som eksempel kan nævnes en niveauvippe, der sidder i forbindelse med rentvandstanken, og som starter indvindingen når vandstanden når til et bestemt lavt niveau i rentvandstanken, og som stopper når niveauet når til et bestemt højere niveau

26 Et andet eksempel er, at udpumpningen gennem en hydrofor starter og stopper, når en pressostat registrere faldende eller stigende tryk i beholderen. SRO På den viste SRO-plantegning, fremgår 3 boringer, 1 iltningstårn, 4 parallelle åbne filtre, samt 2 rentvandstanke, hver med 3 rentvandspumper, samt en kompressor, skyllevandspumpe og kapselblæser. For de 3 boringer, kan man se hvor højt vandspejlet står over DNN (Dansk Normal Nul), hvor meget vand den enkelte boring yder når den er i drift, hvad udpumpningstrykket er, samt hvor meget vand der pumpes ud i de 2 sektioner som ledningsnettet er delt i. Vandstanden samt vandmængden i de 2 rentevandstanke fremgår også. Med indførelsen af SRO, er der rig mulighed for, at får alarmer på SMS eller , når man har en hændelse der afviger meget fra normalen. Det kan f.eks. være: ved lavt eller højt tryk ved høj udpumpning ved lav eller høj vandstand i rentvandstank ved strømsvigt. Forudsætter en UPS, der sikre strøm til SRO en indtil alarmen er sendt. og mange flere. Det er kun fantasien der sætter grænsen

27 Dataopsamling Indvinding På den følgende graf vises vandstanden i de 2 rentvandstanke, højden på grundvandsspejlet i de 3 boringer, samt hvilken boring der er i drift hvornår. Man ser tydeligt, at vandspejlet også sænkes i de boringer der ikke indvindes fra. Udpumpning døgnkurve Den øverste kurve viser hvilket tryk der udpumpes med. Der køres med natsænkning i tidsrummet De 3 nederste kurver viser den udpumpende mængde i henholdsvis sektion 1 og sektion 2, samt summen af de 2. Kurven er en søndag, hvilket forklarer, hvorfor forbruget peaker kl og kl

28 On-line målinger Efterhånden kan der fås en del udstyr til on-line målinger, som kan integreres med SRO en. Det kan f.eks. være: Iltmåling. Iltindholdet skal hos forbrugeren være mindst 5 mg/l, og bør derfor på vandværket være lidt højere. Turbiditet = uklarhed og måles i enheden FTU (Formazin Turbidity Units). Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart. Uklarhed kan måske ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler. Hvis det behandlede vand har for højt jern- eller manganindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet. Afgang, værk: Max. 0,3 FTU. Ledningsnet: Max. 1 FTU. Ledningsevne eller konduktivitet er som inddampningsresten et udtryk for vandets indhold af opløste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold. Afgang, værk og ledningsnet: Min. 30 ms/m. ph er et udtryk for vandets surhedsgrad, således at en ph-værdi på 7 svarer til neutral reaktion, over 7 er vandet basisk eller alkalisk, og under 7 er det surt. Skal være mellem 7 og 8,5. Der sker i disse år en stor udvikling på udstyr der kan foretage on-line måler. Man kan derfor med fordel holde sig orienteret via FVD s medlemsblad Vandposten og på FVD s messer

29 Kapitel 7. Udformning og indretning af vandværk 2 behandlingslinjer Når man bygger nye vandværker, blive de som hovedregel bygget, således der er 2 behandlingslinjer. Dette sikre optimal vandforsyning, såfremt der sker et svigt/driftstop på en komponent i den ene behandlingslinje. Man kigger i stigende omfang til mejerisektoren, for inspiration, når man bygger vandværker. Mere og mere bliver lavet i rustfrit stål. Man ser også vandværker der laver rentvandstanke i rustfrit stål, som placeres i overdækkede haller, således man nemt kan inspicere dem. Risiko områder Der er 4 overordnede risikoområder, i behandlingen af vand, hvor vandkvaliteten kan blive påvirket negativt. Indvindingsboringer. Skorstenseffekt, utæt forerør, oversvømmede råvandsstationer og utætte råvandsledninger. Iltningstrappe. Dårlig/mangelfuld filtrering af luften i forbindelse iltningstårn/- trappe. Utætheder i taget. Filtre Åbne filtre. Loftsmateriale der drysser. Tryk filtre. Rentvandstanke. Revner i konstruktionen, luger/dæksler der ikke slutter tæt, rørføring fra f.eks. gulvafløb der bliver utæt. Hygiejnezoner Ved indførelse af hygiejnezoner, har indgangspartiet til formål, at fungere som luftsluse og bidrage til hygiejneforanstaltninger. Zoneinddeling af vandværket tjener til markering af forskelligartede hygiejnemæssige forholdsregler. Typisk vil man inddele vandværket i 2 (Rød og gul) eller 3 zoner (Rød, gul og grøn). Rød zone. Områder med direkte adgang til åbne overflader og områder over åbne vandoverflader. F.eks. rentvandstanke, åbne filter, trykfiltre der er åbnet for vedligehold/ inspektion og iltningstårne/trapper. Gul zone. Områder med indirekte adgang til åbne vandoverflader. F.eks. pumpesal og lokaler med trykfiltre. Grøn zone. Områder uden direkte eller indirekte adgang til åbne vandoverflader. F.eks. kontorlokaler, lagerlokaler, værksted såfremt de deler bygning med produktionen af vand. Iltning/luftfiltrering Iltning af råvandet sker i åbne filter f.eks. via iltningstrapper eller rislebakker og ilten tilføres via huller i tårnet hvor der enten er finmasket net for, eller via et luftfilter, hvor finere støv

30 og pollen filtreres fra. Ved brug af luftfiltre, skal man huske at skifte dem med passende mellemrum. Filteranlæg Ved åbne filtre, bør filtrene være afskærmet med vinduer, således at de åbne vandflader bliver svære tilgængelige for støv, dyr og mennesker, og derved sikre bedre hygiejne. Ved tryk filtre, har man ikke dette behov. Har man problemer ved insekter, f.eks. myg, kan man med fordel opsætte en UV-insektlysfælde, der ved hjælp af UV-lys tiltrækker insekterne. Der bør dog bruges insektlysfælder med limplader, således insekterne ikke eksplodere og falder ned i vandet. Både pærer og limplader har en begrænset levetid. Husk derfor at udskifte dem efter behov. Rottefælde Vandværker der har rottet i lokalområdet, kan med fordel opsætte en rottefælde, hvis man har mistanke om rotter ved vandværket. Der findes rottefælder, der mekanisk står rotten ihjel, pakker den i en plastpose, og sender en sms eller mail om, at der har været gevinst. På denne måde, undgår man gift på/ved vandværket. Affugtning Affugtning holder bygningen tør for at bevare både el- og vandinstallationer. Der findes 2 typer affugtere: Kondensaffugteren arbejder efter kondenseringsprincippet (køleskabsprincippet). Den består af en ventilator, en kondensator, en køleflade, en kompressor og en vandbeholder. Fugtig luft bliver suget ind i affugteren via den indbyggede ventilator. Når luften passerer kølefladen (fordamperen), køles luften til under dugpunktet, og dens indhold af vanddampe ud kondenseres til vand. Vandet opsamles i en vandtank. Denne kan forsynes med en kondenspumpe, som pumper vandet ud til et gulvafløb. Den afkølede luft passerer igennem kondensatoren, hvor den genopvarmes, før den blæses retur til rummet, nogle få grader varmere end ved indsugningen. Absorptionsaffugteren fjerner vand fra en gennemstrømmende luftmængde. Hjertet i denne proces er en adsorberende rotor, som er placeret inde i affugteren. Rotoren er beklædt med et materiale, der er i stand til at opsuge vandmolekyler fra luften. Når rotoren er mættet med vandmolekyler, roteres den til en regenereringszone, hvor den tørres med opvarmet luft. Resultatet heraf er dels en varm og fugtig regenereringsluft som føres ud af bygningen, og dels en tør rotor, som igen er klar til at opsuge vandmolekyler. Rensegris Har man en vandkvalitet der gør, at råvandsledningen nemt gror til, bør man indrette sin råvandsledning med en afsenderstation og modtagerstation for en rensegris. En tilgroet råvandsledning, vil medføre et øget energiforbrug, da tryktabet i råvandsledningen vil stige

31 Kapitel 8. Simpel vandbehandling Inden for vandværksdrift anvendes der 4 betegnelser for vand: Grundvand, råvand, drikkevand og returskyllevand. Råvandet indeholder ofte en lang række stoffer, der kan gøre vandet uegnet som drikkevand. På vandværket skal råvandet derfor gennemgå en vandbehandling. Da råvand ikke indeholder ilt, er den første forudsætning for en egentlig vandbehandling at ilte vandet. Iltning Simpel vandbehandling omfatter iltning, fjernelse af luftarter såsom metan og svovlbrinte, jern og mangan samt ammoniumsprocesserne, og er nødvendig for at den efterfølgende vandbehandling i filtrene kan foregå. Det er vigtigt, at der er god ventilation, hvor vandet beluftes, så de frigjorte gasser kan fjernes. Det er en forudsætning, at både metan og svovlbrinte fjernes før den egentlige filtrering. Metan vil forårsage vækst af bakterier på filtermaterialerne, så dette tilstoppes af en slimet bakteriebelægning, som ikke kan skylles bort ved en normal returskylning af filteret. Svovlbrinte er en gasart, der lugter som rådne æg. Svovlbrinte gør vandet uegnet som drikkevand. Mængden af tilført ilt bestemmes af råvandets sammensætning. Det maksimale indhold af ilt i råvandet er bestemt af temperaturen. Vand kan maksimalt optage 11 mg ilt/liter ved en temperatur på ca. 8 C. Det tilførte ilt reagerer med de opløste stoffer i vandet til uopløselige forbindelser, som efterfølgende fjernes i filtreringsanlægget. Fjernelse af luftarter i råvandet er nødvendig, for at den efterfølgende vandbehandling i filtrene kan foregå. Det er vigtigt, at ilttilførslen er tilstrækkelig, især hvis der sker en efterreaktion i forsyningsnettet efter, at vandet har forladt filtrene. Det er derfor en god ide, at vandet ved afgang fra vandværket er mættet med ilt. Grænseværdien er på mindst 5 mg/l vand ved indgang til ejendom Ilt kan tilføres råvandet på forskellige vis, og reducere methan- og svovlbrinteindholdet. Metoderne er bl.a.: Iltningstrappe, prel plade og inka beluftning hvor en blæser tilfører atmosfærisk luft gennem en perforeret plade. I trykfiltre sker iltning ved hjælp af en kompressor. Trykluft fra en kompressor/atm. luft indeholder 21 % ilt. På kompressoren sidder en køletørrer på trykluftafgangen, som sikre tør luft. Iltregnskab (Rentvandskrav 5 Mg/l. O 2) Parameter Jern mg/l Fe 2+ * 0,14 mg O 2 /mg Fe 2+ Mangan mg/l Mn 2+ * 0,29 mg O 2 /mg Mn 2+ Ammonium mg/l NH 4 + * 2,90 mg O 2 /mg NH 4 + Metan mg/l CH 4 * 4,00 mg O 2 /mg CH 4 Organisk stof mg/l NVOC * 0,25 mg O 2 /mg NVOC Svovlbrinte mg/l H 2 S * 0,79 mg O 2 /mg H 2 S Metan skal reduceres til under 0,1 mg/l

32 Kapitel 9. Filteranlæg Valg af filtre Filteranlægget konfigureres individuelt ud fra opgavens art. De tre hyppigste konfigurationer er enkelt filter, parallelfilter og for- og efterfilter. Enkelt filter eller parallelfilter Ved enkelt og parallelfilter iltes og filtreres råvandet én gang. Fordelen ved parallelfiltre er forøget ydelse og muligheden for at returskylle et filter, imens det andet filter er i drift. Enkelt filtrering anvendes ved forholdsvis rene råvandssammensætninger. I åbne og lukkede filtre, anvendes kvartssand til fjernelse af jern. Mangnodol/Akdoklit/Neutraco anvendes til at fjerne aggressiv kuldioxid. Mængden af kompressorluft, der skal tilføres filtrene bestemmes ved måling af iltindholdet i det behandlede vand. En iltmåler kalibreres, for at sikre at den aktuelle visning ved prøvetagning er korrekt. Iltning og efterfølgende ammoniumsproces betyder, at ammonium omsættes til nitrit som igen omsættes til nitrat. For- og efterfilter Ved for- og efterfilter iltes og filtreres vandet to gange. Denne metode anvendes, når råvandet har et højt indhold af jern og mangan. Aflejringer af mangan i filtermassen er altid sort. Dimensionering En råvandanalyse er udgangspunktet for dimensionering af et filteranlæg. Der er flere parametre, som spiller ind på valget af den rigtige løsning; vandkvalitet, krav til driftsform, ydelse, tryk, filtreringshastighed, rentvandstanken og skyllefrekvens. Dertil kommer valg af materialer, overfladebelægning og filtermaterialer. Filterfyldningen består altid af et bærelag og et filterlag, der er sammensat ud fra råvandets karakter. Bærelaget er placeret nederst i filtret oven på dysebunden. Bærelaget består af sand, grus og sten af varierende kornstørrelse med den største kornstørrelse nederst. Bærelaget skal både bære og tilbageholde filterlaget, så det ikke ender i dyserne eller rentvandstanken

33 Hvad kan filtreres og hvordan? Oversigten viser nogle af stoffer, som råvandet kan indeholde (problemet), hvor det stammer fra og hvordan det kan løses. Problem Gener i vandet Løsning Aggressiv kulsyre Jern og mangan Ammonium og nitrit Pesticider og rester heraf. Arsen Lugt, smag og udseende Kulsyre i kalkfattigt vand kan give aggressivt vand. Det virker som en svag syre, der kan tære beton og installationer Begge stoffer kan give vandet farve eller afsmag. Farverne svinger fra okker til sort og smagen er metallisk. Ammonium forekommer ofte som en bestanddel i grundvandet. Nitrit kan optræde af flere årsager; men ofte pga. af manglende iltning af ammoniumholdigt vand. Pesticider eller rester heraf i vand er sjældent synlige, giver afsmag eller lugt. De søges undgået fordi nogle bl.a. er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. Arsen er et naturligt forekommende grundstof, der er giftigt i for høje koncentrationer; men samtidig et nødvendigt mikronæringsstof. Vandet skal have en god kvalitet og må ikke lugte ubehageligt, smage dårligt eller være farvet Behandling sker med en base eller i nogle tilfælde ved kraftig beluftning. Som base anvendes typisk produkter baseret på kalk, dolomit eller lud. Både mangan og jern kan normalt fjernes ved iltning. Efterbehandling kan være nødvendig og sker ved at anvende særlige filtermaterialer. Ammonium fjernes ved en biologisk proces først til nitrit og derpå til nitrat. Processen kræver tilførsel af tilstrækkelig ilt og tilstrækkelig kontakttid i et filtermateriale der støtter den bioaktive proces. Pesticider og rester heraf kan fjernes med aktivt kul. Anvendelsen er begrænset i Danmark og kræver særlig tilladelse. Stammer pesticidforurening fra en boring kan løsningen blive at lukke boringen. Arsen udfældes ofte tilstrækkeligt sammen med jern; men i nogle tilfælde er en speciel filtrering nødvendig. Forskellige behandlinger kan være nødvendige. Grænseværdi hos bruger Vandets hårdhed måles i dh. Der er ingen grænseværdi; men en anbefaling om at vandet ikke bør være meget hårdt eller blødt. Jern 0,2 mg/l Mangan 0,02 mg/l Værdien for mangan er for afgang fra vandværk. Ammonium 0,05 mg/l Nitrit 0,1 mg/l Nitrat 50 mg/l Værdien for nitrat er for afgang fra vandværk Grænseværdien for enkeltstoffer er 0,1 µg/l. Koncentrationen af alle pesticider tilsammen må ikke overskride 0,5 µg/l. Arsen 5 µg/l Udseende: 15 mg Pt/l Farvetal er et udtryk for vandets farveintensitet. Smag og udseende bedømmes ved persons indtryk af vandet

34 Filtrering i trykfilter Med et lukket trykfilteranlæg er vandet i minimal kontakt med omgivelserne, på vejen fra boring til forbruger. Vandet er lukket inde fra boring over rentvandstank til forbruger. Vandets vej gennem et trykfilter Filtreringshastigheden gennem et trykfilter er højere end på åbne filtre, da trykfiltret sættes under tryk. Råvandet iltes med atm. trykluft fra en kompressor, inden det filtreres. I trykfilteranlæg iltes vandet i toppen af filtret for herved at undgå uønskede jernudfældninger i tilgangsrørsystemet. Vandet pumpes fra boringen ind i toppen af filtret, hvor en spredeplade sikrer, at vandet bliver fordelt jævnt i filtret og i den opbyggede luftpude. Den overskydende ilt, der ikke forbruges i behandlingsprocessen, udluftes fra toppen af filtret. Niveauet af ilt i trykfiltret reguleres via en svømmer med en luftudlader. Filtreringen sker nu ned igennem trykfiltret, inden vandet løber til rentvandstanken. Såfremt vandværket ved spidsbelastninger har svært ved at opnå tilstrækkelig iltning af vandet, kan det være en løsning, at anvende et iltningsrør til iltningen. Iltningsrøret monteres på råvandstilgangen før filtret. Herved kan opnås en tilfredsstillende iltning ved variable ydelser. Kontrolpunkter for trykfiltre Tryktabet over filtrets til- og afgang må max. være på 0,5 bar. Er tryktabet over 0,5 bar, kan dette være et tegn på, at fyldningen skal udskiftes. Kontakt leverandør. Kontroller, at den maksimale ydelse m 3 /h på filtret ikke overskrides. Bliver hastigheden over filteret for stor, kan rensningen blive forringet. Kontroller, at filtret lufter regelmæssigt ud. Udluftningen sker fra toppen af filteret. Lufter filteret ikke ud, vil det påvirke rensningsresultatet. Kontroller, at filterlaghøjden er i orden. Laghøjden for det enkelte filter kan oplyses af leverandøren. Der tillades normalt en tolerance på laghøjden på +/- 10 cm. Hvor der er problemer med voksende filtermaterialer, kan man reducere dette ved at forøge blæsetiden til min. Den forøgede blæsetid betyder, at belægningen på filtermaterialerne bedre frigøres. Overfladen af filtermaterialerne kontrolleres. Overfladen skal være nogenlunde plan. Hvis filtermaterialerne ligger meget ujævnt, kan det være tegn på kanaldannelse. Der skal med jævne mellemrum foretages manuelt returskylning af filtre. Ved returskylning skal der kontrolleres, at de automatiske skylleprocesser og tider, fungerer efter hensigten. Tider mm. kan oplyses af leverandøren. Et trykfilter skal senest returskylles når tryktabet over filteret (manometer tilgang manometer afgang) er på 0,3 bar Kontroller at vandet er rimeligt rent, når skyllet afsluttes

35 Filtrering i åbne filtre Nedenstående skitse viser en typisk opbygning af et vandværk med åbne filtre monteret som for- og efterfilter, rentvandstanken samt udpumpning. Vandets vej gennem et åbent filter Filtreringshastigheden i åbne filtre er langsommere end for trykfiltre, da hastigheden her afhænger af tyngdekraften. Vandet pumpes fra boringen til iltningstårnet. Her løber vandet ned over iltningstrapper i et tyndt lag, der sikrer, at vandet optager ilt. Et alternativ til iltningstrapper kan være at lede vandet over en iltningsbakke med perforeret hulplade med efterfølgende fald. Herfra løber vandet fra reaktionsbassinet til toppen af forfiltret. Spredepladen i toppen af filtret sikrer, at vandet fordeles i filtret, samt at vandet bliver iltet endnu engang. Vandet filtreres nu ned igennem filtermaterialerne på forfiltret og efterfølgende i filtermaterialerne i efterfiltret for til sidst at løbe i rentvandstanken, hvor det efterfølgende pumpes ud til forbrugeren

36 Kontrolpunkter for åbne filtre Filtermaterialerne skal normalt være 80 cm. Under skyllerendens overkant. Der kan være andre mål for laghøjden, der er gældende for det enkelte vandværk. Kontakt leverandøren. Der tillades normalt en difference på filtermaterialerne på - 10 cm./+20 cm. Hvor der er problemer med voksende filtermateriale, kan man reducere dette ved at forøge blæsetiden til min. Den forøgede blæsetid betyder, at belægningen på filtermaterialerne bedre frigøres. Overfladen af filtermaterialerne kontrolleres. Overfladen skal være nogenlunde plan. Hvis filtermaterialerne ligger meget ujævnt, kan der være tegn på kanaldannelse. Åbne filtre med skyllerende. Er der flere åbne filtre, kontrolleres det, at vandfordelingen er ens i filtrene. Der kan evt. korrigeres på røret før spredepladen. Kontroller, at vandet i filtret ikke løber over umiddelbart før det automatiske returskyl. Er dette tilfældet er returskylningen mangelfuld. Der skal med jævne mellemrum foretages manuel returskylning af filtre. Ved returskylningen skal det kontrolleres, om de forskellige trin i skylleprocessen fungerer efter hensigten. Når blæseren i returskyl er i drift, skal krusningen på overfladen af filtret være jævn. Er dette ikke tilfældet, kan der være tilstopninger i filteret. Under returskyllet må vandet ikke stå så højt i skyllerenden, at det kan løbe over i de filtre, der er i drift. Vandet skal være rimeligt rent, når skyllet er slut (filtermaterialet skal kunne ses nogenlunde tydeligt). Filtermaterialerne skal under stilstand være dækket af vand. Afløb fra skyllerenden skal sikres, så der ikke kan komme snegle og lignende retur til filtrene. Dette kan gøres med et net eller lignende. Spredeplade

37 UVdesinfektion Adsorption med jernoxidgranul Adsorption at med aktivt kul Biologisk filtrering (nitrifikation) Neutralisering med Nevtraco og Magno-Dol-I Iltning/filtrerin g Afblæsning Krav (max) Kapitel 10. Videregående ansøgningsbetinget vandbehandling Af nedenstående skema fremgår det, hvorledes et antal udvalget vandkvalitetsparametre kan behandles. Udvalgte parametre Enhed Svovlbrinte H 2 S mg/l 0,05 Metan CH 4 mg/l 0,01 Agg. kuldioxid CO 2 mg/l 2 Jern Fe mg/l 0,1 Ammonium NH 4 mg/l 0,05 Mangan Mn mg/l 0,02 Pesticider (hvert enkelt) g/l 0,1 Arsen As g/l 5 Bakterier 37 C antal/ml 5 Bakterier 22 C antal/ml 50 Der findes en række behandlingsmetoder, såfremt man har overskridelser på parametrene bakterier (kimtal), klorede opløsningsmidler og pesticider. De betragtes alle som videregående vandbehandling, og kræver derfor tilladelse fra vandmyndigheden. Metoderne er: UV-belysning, som belyser vandet, og slår kim og bakterierne ihjel. Belysning har kun virkning på det vand der passerer anlægget. Sker der således vækst efter UV-anlægget, har anlægget således ingen effekt. De døde bakterier, kan sågar give næring til bakterier i ledningsnettet, og give en opblomstring. Beluftningskolonne, som via afblæsning kan fjerne opløsningsmidler. Aktiv kulfilter, som kan fjerne pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider

38 Kapitel 11. Skylleproces Uanset om der er tale om åbne eller lukkede filtre skal filtermaterialerne returskylles med jævne mellemrum afhængigt af råvandets sammensætning og vandforbruget. Returskylningen foregår ved, at en kraftig strøm af luft sendes gennem filtret nedefra og op og sætter filtermassen i bevægelse, så urenhederne frigives og efterfølgende kan skylles bort med vand fra skyllepumpen. Ved et kombinationsskyl, hvor der samtidig skylles med luft og vand, kan man skylle med mindre vand, da filtermassen hurtigere skrubbes ren for aflejringer. Skylleblæseren skal kunne levere ca. 30 m 3 luft pr. m 3 filterareal. Skyllepumpen skal kunne levere ca. 60 m 3 vand pr. m 3 filterareal. Ofte bliver filtret returskyllet efter produceret vandmængde. Det vil sige, at filtret forprogrammeres til at skylle efter et bestemt antal produceret m³. Derved opnås bedst mulig udnyttelse af filtrets kapacitet. Alternativt kan starten for skylningen styres via en timetæller på råvandspumpen. Endelig kan man vælge at tidsstyre skyllet. Skyllet starter da på forudbestemte tidspunkter, uanset hvor meget eller hvor lidt vand filtret har produceret. Ved returskylning af filtre bør der anvendes rent vand. Genbrug af filterskyllevand Som alternativ til at lede returskyllevandet til godkendt recipient, kan skyllevandet behandles og genbruges. Skyllevandet, som har bundfældet sig i en bundfældningsbeholder, sendes gennem et genfiltreringsanlæg og UV-anlæg, og indgår herefter som nyt råvand. Bundfældningsbeholder Såfremt skyllevandet ikke genbruges, skal det ledes til godkendt recipient. Dette kan være en bundfældningsbeholder, hvor slammet bundfældes. Som udgangspunkt anbefales en fældetid på min. 10 timer. Det klarede vand kan herefter udledes. Fældebeholderen skal alt efter forbrug jævnligt tømmes for slam. Slammet køres til deponi. På vandværker der har boringer der indeholder arsen, fjernes en væsentlig del af grundvandets indhold af arsen ved udfældning med grundvandets naturlige jernindhold. Dette betyder at okkerslammet for nogle vandværker indeholder arsen i mængder, der gør det sundhedsskadeligt. Personer, der arbejder i eller omkring en bundfældningsbeholder, der kan indeholde arsen, skal anvende egnet sikkerhedsudstyr. Okkerslam, der indeholder for meget arsen, skal bortskaffes og behandles som farligt affald

39 Kapitel 12. Beholderanlæg Da forbrugerne ikke aftager vand i en jævn strøm, benyttes rentvandstanke/vandtårne til at udligne variationen i forbruget, inden vandet pumpes ud til forbrugerne, således at filtrene i behandlingsanlægget ikke skal dimensioneres efter det maksimale timeforbrug, men kan nøjes med at dimensioneres efter et gennemsnitligt timeforbrug. Rentvandstankens størrelse bestemmes ud fra et kendskab til forbrugets variation igennem døgnet. Rentvandstanke skal være friholdt for buske og træbeplantning for at undgå, at rødderne over tid finder vej ind i rentvandstanken. Det anbefales, at betondækket i videst muligt omfang ikke er dækket af jord, da støbeskel/samlingen mellem dæk og sider være kan årsag til indsiven af overfladevand. Rentvandstanken bør jævnligt inspiceres (gerne mindst hvert 3 år), for at sikre sig, at den er i god stand. Der bør i en rentvandstank ikke være anden rørføring, end den der relatere sig til udpumpning og filterskyl. Dæksler til rentvandstanken bør være med gummipakning, således dyr ikke kan komme ind denne vej. Ligeledes bør udluftningsrør være forsynet med partikelfilter, således der ikke tilføres mindre partikler og insekter, når rentvandstanken ånder i forbindelse med at vandstanden falder. Der bliver færre og færre vandtårne, da disse er dyre at vedligeholde, og man med en stabil el-forsyning og frekvensstyrede pumper, er i stand til at levere et jævnt og konstant tryk

40 Kapitel 13. Udpumpningsanlæg Behovet for udpumpning fra de danske vandværker har ændret sig meget i takt med, at forbrugerne har fået monteret vandmålere i deres boliger. Hertil kommer at oplandet til det enkelte vandværk udvikler sig. Nogle steder falder antallet af forbrugere, andre steder bliver flere brugere sluttet til vandværket. Det betyder, at man mange steder i dag står med pumpeanlæg, hvor både pumper og styring er ude af trit med det nuværende behov. Der er ofte tale om, at de eksisterende pumper er for store og derfor ikke kører optimalt. Samtidig har den teknologiske udvikling medført, at nye pumpetyper har en virkningsgrad, der er væsentligt bedre end de ældre modeller. Tilsammen er det faktorer, der giver mulighed for betydelige strømbesparelser, hvis gamle anlæg udskiftes med nye. Det mest benyttede udpumpningsanlæg, er frekvensstyrede pumper. Hydrofore, membrantanke og vandtårne/højdebeholdere ses dog også, men der blive færre og færre af dem. Pumpestyring Sideløbende med udviklingen på pumpesiden har teknologien inden for styringer udviklet sig meget i de senere år. Mens tidligere tiders gode, omdrejningsregulerede anlæg bestod af en styring med en enkelt frekvensomformer, som skiftede mellem pumperne, foretrækker man i dag anlæg med én frekvensomformer pr. pumpe. Det er en løsning, der sikrer et meget konstant udpumpningstryk. I modsætning til anlæg med kun én frekvensomformer giver løsningen med en frekvensomformer på hver pumpe også større forsyningssikkerhed. Hvis der opstår nedbrud i en enkelt frekvensomformer, kører styringen videre på anlæggets øvrige frekvensregulerede pumper. Nedbrud på frekvensomformeren ved den gamle styring er derimod kritisk, da der så ikke længere er regulering på en eneste af pumperne. De nye pumpestyringer er ofte også energibesparende i forhold til de gamle, da styringen er bedre til at få stoppet pumperne i tilfælde af meget lavt flow. Styringen optimerer strømforbruget automatisk ved at bestemme, hvor mange pumper der skal køre samtidig. Eksempelvis vil styringen kunne vælge at lade to pumper køre med 50 % ydelse, i stedet for at lade en pumpe køre 100 %, fordi styringen beregner, at det kræver mindre energi at køre med to pumper end en. Moderne styringer vil ofte kunne reducere strømforbruget betydeligt i forhold til de ældre traditionelle styringer. Lige som med dykpumper, er rentvandspumper også normalt centrifugalpumper. Fordelene ved centrifugalpumper, at de har en god virkningsgrad, er systematisk og logisk opbygget, hvorfor de er meget servicevenlige, og er nemme at masseproducere. Ulemperne er, at de er følsomme overfor luft og for skidt og partikler. Når der er problemer med pumperne, kan fejlen oftest findes på sugesiden eller i styringen. For at bruge mindst muligt energi, have mindst muligt vandspild og reducere antallet af ledningsbrud, skal man sikre at, at man ikke kører ud med højere tryk end nødvendigt. Økonomi Vandværkspumper skal køre i mange år, så det gælder om at finde pumper, der er både stabile og økonomiske set over hele pumpens levetid. En engelsk undersøgelse har set på de

41 samlede udgifter ved en pumpe set over hele pumpens levetid. Pumpens indkøbspris udgør 15 %, vedligeholdelse 10 % og energiforbruget 75 %. Andre undersøgelser viser samme tendens. Det er energiforbruget, der er afgørende for økonomien. Man skal med andre ord vælge den pumpe, der har den højeste virkningsgrad under de givne forhold. Virkningsgraden angives i procent og er et udtryk for, hvor energiøkonomisk pumpen er. Jo højere procent jo mere energiøkonomisk er pumpen. Hvad er et normalt energiforbrug på et vandværk? Som tommelfingerregel regner man med et normalforbrug på 0,0055 kwh. pr. m 3 pr. meter løftehøjde. Energiforbruget er afhængigt af, hvor dybt grundvandsspejlet i boringerne står, og hvor højt udpumpningstrykket er. Eksempel: Et vandværk oplyser, at der bruges 0,60 kwh/m 3. Er det meget eller lidt? Den samlede løftehøjde er: Højdeforskel fra afsænket vandspejl i boring til filter 30 m. Modstand i lukket filter (0,8 bar) 8 m. Udpumpningstryk (4 bar) 40 m. Samlet løftehøjde 78 m. Beregning af energiforbrug efter tommelfingerregel: 78 x 0,0055 = 0,43 kwh/m 3 Det beregnede energiforbrug på 0,43 kwh/m 3 er noget lavere end vandværkets faktiske forbrug på 0,60 kwh/m 3. Det ser derfor umiddelbart ud, som om vandværket bruger mere energi end normalt og at der er gode muligheder for besparelser. Men det skal understreges, at de 0,0055 kwh/m 3 er en tommelfingerregel, der kun tager højde for energiforbruget til pumperne og ikke medtager øvrigt energiforbrug til eksempelvis affugtning, lys mm. Hvor meget energi kan der spares? Hvor meget strøm kan et omdrejningsreguleret udpumpningsanlæg spare i forhold til et anlæg bygget op af et antal pumper, pressostater og en hydrofor? Besparelsen kan være meget betydelig ved ældre anlæg, men kan være meget begrænset ved nye veldimensionerede anlæg. Før beslutningen om et nyt anlæg træffes, anbefales det derfor, at man udarbejder en energiberegning, så den reelle energibesparelse kan vurderes. Det vil altid være en rigtig god ide at dokumentere energiforbruget på det gamle anlæg, inden det udskiftes med det nye. Drosling er energispild Med drosling menes, at ventilen på pumpens afgangsside lukkes lidt, så pumpen ikke giver så meget vand. Det er rent spild af både energi og dermed penge. Ved drosling stiger pumpens modtryk og mængden falder. For hver 0,1 bar svarende til 1 m. løftehøjde, som droslingen medfører, stiger energiforbruget med 0,0055 kwh./m 3. Hvis der årligt pumpes m 3 med droslet afgangsventil 15 m. drosling - koster det 15 x 0,0055 x = kwh. Reservedele og service Vælg et anlæg, hvor reservedelene er let tilgængelige og gængse på markedet. Skulle uheldet være ude er det vigtigt, at anlægget hurtigt kan komme op og køre igen. Overvågning af vandværket Få afdækket vandværkets ambitioner om overvågning. Muligvis synes behovet ikke til stede i første omgang, men hvad med om 5 år? Overvej som minimum at få anlægget leveret med

42 muligheden for kommunikation. Det er både lettere og billigere at etablere, hvis anlægget er forberedt for det fra starten. Som alternativ til et SRO-anlæg (styring, regulering, overvågning), som kan være ret bekosteligt at etablere og vedligeholde, er det nu også muligt at få internetbaseret overvågning. Flere leverandører har udviklet et sådant system. Her er etablerings- og vedligeholdelsesomkostningerne ret beskedne og nok mere passende for mindre vandværker. Mulighederne i disse internetbaserede systemer er naturligvis også mere begrænsede end ved de store SRO-systemer, men langt hen ad vejen vil mindre vandværker kunne få dækket deres behov for overvågning vha. disse systemer. En stor fordel ved at have overvågning af vandværket er den dokumentation, som følger med overvågningen. Ofte kan man se energiforbruget og driftstimer - både på pumperne men også på f.eks. affugter, kompressor m.m. - ligesom der er mulighed for at få vist kurver på tryk og udpumpning. Vandværker med meget vekslende udpumpningsbehov Nogle vandværker har den udfordring, at behovet for udpumpning svinger meget, f.eks. et vandværk, hvor sommerhusområder udgør en stor del af forsyningsområdet. Her kan det være meget vanskeligt at finde et anlæg, der både har en fornuftig driftsøkonomi, som kan klare spidsbelastningsperioderne, og som har en rimelig anskaffelsespris. Løsningen kan være en styring, der tager højde for meget svingende belastninger af anlægget. En løsning kan f.eks. være 2 mindre pumper, som klarer det daglige og mest almindelige udpumpnings flow. Når så flowet stiger, vil styringen starte en f.eks. tre gange så stor pumpe, som så hjælper de to mindre pumper med at holde det valgte tryk. Dette vil ske uden nævneværdige trykfald eller trykstød, da styringen starter den store pumpe ud fra de mindre pumpers ydelseskurver, ikke fordi trykket er faldene. En anden god ting er, at styringen vil sørge for, at den store pumpe bliver motioneret, dvs. kørt med hen over vinteren, så man sikrer, at pumpen virker, samt at der ikke står gammelt vand i pumpen. Styringen stilles til at motionere pumpen en gang i døgnet eller en gang om ugen. Aktiveringen af pumpen vil ikke give nævneværdige tryksvingninger. Kravet er, at den store pumpe er monteret med frekvensomformer. Natpumper Natpumper har været meget anvendt, i den forventning at der var mange penge at spare i strøm ved at køre med en mindre pumpe, når udpumpningsflowet er lavt. Det er vigtigt, at lave en beregning af om det også er tilfældet inden der investeres i særlig pumpe til drift om natten. I visse tilfælde kan det betale sig, men ofte er investeringen mere tvivlsom

43 Kapitel 14. Indretning af ledningsnet Med velfungerende og tætte rørsystemer, sikres en stabil forsyning og risikoen for forurening ude fra reduceres. Materialer anvendt til vandledninger gennemgår en løbende udvikling, og samlingsmetoder og svejsetemperaturer mv. ændrer sig til stadighed. I forbindelse med indførelsen af nye standarder mht. mærkning af materialer samt ændring i samlingsmetoder er det både som bygherre og entreprenør vigtigt, at man holder sig opdateret. Spørgsmålene er mange, når der skal etableres nye systemer eller udføres renoverings- eller reparationsopgaver: Hvilken rørtype er mest velegnet til området? Er der forurening i jorden? Hvilken mærkning skal rørene have? Hvilke krav stilles der til montører og svejsemaskiner ved svejsning? Skal rørene anlægges ved gravning, eller skal der anvendes opgravningsfrie metoder? Kender de medarbejdere, som er tilknyttet opgaven, nok til hygiejne ved arbejde på vandledninger? Hvilken dimension skal der vælges? Hvilket tryktrin skal der vælges? Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med håndtering og lægning? Hvad er forholdet mellem tryktrin og SDR-værdier? I det følgende gennemgås ovenstående for at give et indblik i nogen af de problemstillinger, man støder på ved udarbejdelse af udbud, forhandling med leverandører, tilsynsopgaver, krav, specifikationer mv. i forbindelse med udførelse af arbejde på vandledninger. Ansvarsområde Matrikelskel er en særdeles vigtig ting, idet det er her ansvaret skiller. Forsyningsnettet er vandforsyningens ansvarsområde, mens jordledninger er grundejerens, og så er det principielt ligegyldigt om der er en stophane på jordledningen. Det er stadig grundejerens ansvar inden for skel. Tidligere var kutymen at sætte stophanen 1 meter inde på matriklen, men nu placeres den normalt uden for. Det eneste vandforsyningen har inde på matriklen er vandmåleren, og den må vandforsyningens personale naturligvis udskifte. Husk på, at det er VVS-installatøren der arbejder inden for skel, og ikke vandforsyningen. Det er byggelovgivningen der foreskriver, at der skal være en VVS-autorisation ved arbejde på vandinstallationer. Vandforsyningens eget personale arbejder på vandforsyningens anlæg, som altså går frem til matrikelgrænsen

44 Definitioner Ledning/komponent Beskrivelse Hovedledning Ledninger som forsyner forsyningsledninger og evt. brand-standere. Forsyner IKKE stikledninger. Forsyningsledning Ledninger som forsyner stikledningerne og evt. brandstandere. Stikledninger Ledning fra forsyningsledning til skel (Stikledningsventil/ Målerbrønd). Jordledninger Ledning fra skel (stikledningsventil til hus). Døde ledninger Alle ledninger som ligger i jorden der ikke bliver brugt. Råvandsledning Ledning fra boring til værket. Hovedventil/hovedskyder Ventil som lukker på hovedledning/forsyningsledning. Stikledningsventil Ventil som lukker til den enkelte forbruger. Målerbrønd Brønd med måler. Er ofte placeret umiddelbart inden for skel. Sektionsbrønd Brønd med måler som måler forbruget i en hel sektion. Brandstander Ejes og vedligeholdes normalt af det kommunale beredskab. Dimensioner Stålrør og eternitrør er angivet i DN størrelse, som relaterer sig til den indvendige diameter. Der kan også være gamle betegnelser i tommer. 1 svarer til DN 25 2 svarer til DN 50 3 svarer til DN 80 4 svarer til DN 100 Det er så også den flangestørrelse der passer til rørene. På plastledninger er dimensionen oplyst som den udvendige diameter. De mindste ledninger der normalt anvendes er 32 mm og så kommer ellers 40, 50, 63, 75, 90, 110, 125, 140, 160, 180, 200, 225, 250, 280, 315, 350 og 400. Der er dog visse dimensioner man skal overveje at undgå, da der ikke er så mange fittings på markedet. I de mindre er det 75, 125, 140 og 180, hvis de sidste kan benævnes som mindre. Ved dimensionering af vandledninger er der flere faktorer, der spiller ind. Forud for dimensioneringen er det nødvendigt at fastlægge faktorer som dimensionerende vandstrøm, starttryk, nødvendigt sluttryk mv. Tryktab er en afgørende faktor ved dimensionering, og jo længere ledning jo større tryktab. Tryktabet kan reduceres ved at vælge en forholdsvis stor dimension, men her begynder drikkevandets opholdstid i installationen at spille ind. Vandhastigheden, som har en nøje sammenhæng med drikkevandets opholdstid i installationen bør være mellem 0,5 og 1,6 m/s set ud fra det mest driftstekniske og økonomiske synspunkt. Brandstandere findes i 3 udbredte størrelser: A stander, 4, liter/min. (72 m3/t.) B stander, 3, 800 liter/min. (48 m3/t.) (Meste udbredt) C stander, 2, 300 liter/min. (18 m3/t.)

45 Trykklasser PE-rør leveres i 3 trykklasse: PN 6, PN 10, PN 16. PN-værdien angiver det nominelle tryk. Højst tilladelige arbejdstryk i bar ved 20 C middeltemperatur dimensioneret ud fra 50 års kontinuerligt drift. SDR (Standard Dimension Ratio) Forholdet mellem diameter og godstykkelse: SDR 11 svarer til PN 10 ved PE 80 og PN 16 ved PE 100 SDR 17 svarer til PN 6,3 ved PE 80 og PN 10 ved PE 100 SDR 26 svarer til PN 6,3 ved PE 100 I forsyningsnettet kan man godt anvende PN 6 rør, mens VVS-installatøren inde på matriklen til jordledningen mindst skal anvende PN 10. Ved at gå ned i trykklasse får man en større indvendig diameter i røret, da alle trykklasser har samme udvendige diameter i en given størrelse. Materiale (rørtyper) De mest anvendte rørtyper til drikkevand er PVC (PolyVinylChlorid) og PE (PolyEthylen). Fordelen ved PVC-rørene er, at de er lette at samle, da der ikke kræves svejseudstyr. PVCrørene har i årtier bevist sit værd, men det må dog forventes, at PVC udfases i løbet af få år, da PE-rør anvendes mere og mere. Støbejern De tidlige vandledninger blev lavet i støbejern og blev samlet med muffer med opstemmet pakgarn og forseglet med bly. Gode og uforgængelige ledninger, som med tiden lækker lidt efterhånden som pakgarnet rådner. Stålrør I 30 erne til 50 erne blev der brugt stålledninger samlet med muffer og belagt med asfalt. Super stærke ledninger. Desværre var asfaltbelægningen ikke altid helt intakt og der tærer ledningen igennem. Afgreningerne blev lavet ved at bore et hul i ledningen og så skrue en konisk messingventil med pakgarn ind i hullet, med galvanisk tæring af stålet til følge. Eternit I 50 erne kom eternitrørene med støbte muffer og tætnet først med pakgarn og bly og senere med gummiringe. Lige som støbejernsrør, tåler de ikke bevægelse i jorden. Dette er især et problem lige over kloakudgravninger som typisk ligger dybere. PVC (Hvid) I 60 erne kom de første PVC ledninger, som var hvide. Desværre er disse ledninger koldskøre. De blev samlet med limmuffer, hvor omhyggeligheden måske ikke var optimal. Disse rør skal man være særdeles forsigtig med, for de splintrer og er svære at bearbejde. PVC rør samles i dag normalt med en skydemuffe/indstiksmuffe. PVC (Grå) Da de grå PVC-rør kom frem var de med pålimede indstiksmuffer. Senere med muffer som en del af røret. De anvendes stadig og er især gode, hvis der til stadighed løber vand, og ved reparationer. PVC er for øvrig Poly Venyl Chlorid og udvikler saltsyre når det brændes. PEL I 60 erne kom PEL-ledninger. De var i begyndelsen i mystiske dimensioner, da det var den indvendige diameter, der lige som for stålrør, var den afgørende. Senere gik man dog over til

46 at angive plastrør efter den udvendige diameter. Man kan IKKE svejse på PEL-rør, hvorfor der skal ske en mekanisk samling. PE 80 / 100 I dag bruges primært PE-rør, som både kan svejses og samles mekanisk. Der er to gængse PE rør: PE 80 som er blødere, hvilket betyder de leveres som spolede rør (ruller) op til 75 mm. PE 100 som leveres i lige rør ned til 32 mm. De danske producenter laver nu PE 100 rør med en kappe af et mere ridsefast materiale under forskellige produkt-navne. På nogle af rørene skal kappen fjernes inden stuksvejsning og på andre ikke. Ved el-muffer skal kappen altid fjernes. HUSK at læse monteringsvejledningen. Svejsning, det være sig elektromuffesvejsning eller stuksvejsning, giver en mere sikker samling, og samtidig undgås behovet for bagstøbning mv. SLA Er der forurening i området, er det vigtigt, at der installeres rør med barriere, som beskytter drikkevandet mod forurening. Det skal understreges, at plastmaterialer ikke er absolut tætte, dvs. at stoffer kan vandre igennem materialet og derigennem overføre stoffer til drikkevandet. Derfor er det nødvendigt, at der i forurenede områder anvendes rør med indbygget barriere. SLA-røret er med en aluminiums-kappe indstøbt inde i røret, hvilket gør røret diffusionstæt. Røret anvendes ved tankstationer og ved forurenet jord. Hvor rørene samles, skal man være ekstra opmærksom på producentens samlevejledning. Hvilken mærkning? Vi befinder os i det indre marked (EU), og dette medfører en løbende harmonisering af standarder og krav til CE-mærkning af produkter. Dette betyder på sigt, at nationale standarder bortfalder, og harmoniserede standarder træder i kraft. CE-mærkning af et produkt tillader produktet at passere frit over landegrænserne inden for EU. CE-mærket betyder ikke automatisk, at produktet er egnet til en bestemt anvendelse i byggeriet. Derfor må man ikke umiddelbart anvende produktet i et byggeri, da der kan være nationale krav, som produktet skal overholde, før det lovligt kan anvendes. CE-mærkning er ikke et kvalitetsmærke. Nordic Poly Mark I forbindelse med specifikation af rør til drikkevand anbefales det at forskrive rør, der er underlagt Nordic Poly Mark-ordningen (ofte forkortet NPM.) På grund af høje anlægsudgifter kalkulerer de fleste ledningsejere i dag med, at deres anlæg skal have en meget lang levetid. Plastrørssystemer af høj kvalitet har typisk en levetid på over 100 år, og da omkostningerne til rør og formstykker kun udgør en lille del af de samlede anlægsomkostninger, er det derfor totaløkonomisk set en fordel at vælge rør og formstykker af høj kvalitet. Byggeriets parter har udtrykt ønsket om at bevare kravene til produktsikkerhed og kvalitet på niveau med DS/VA-godkendelserne

47 På den baggrund er der etableret en fælles nordisk certificeringsordning, Nordic Poly Mark, som administreres af INSTA-CERT. Der er tale om en frivillig certificeringsordning, hvor en kvalitetsmærkning med NPM sikrer ledningsejerne, at produkter er fremstillet, kontrolleret og leveret i henhold til de krav, der er fastlagt i standarder og særlige betingelser for certificering. Hensigten med Nordic Poly Mark er således at sikre den høje nordiske standard inden for plastrør. Dette indebærer blandt andet en række tillægskrav i forbindelse med CE-mærkning samt en tredjepartskontrolordning. Lægning af rør Indledningsvis skal der for normale forsyningsledninger, stikledninger og jordledninger være en jorddækning på 120 cm (DS 442, afsnit 9.1.1), og for ledninger der normalt ikke er et flow gennem skal jorddækningen være 140 cm. Det er f.eks. sprinklerstik. Skulle man blive tvunget højere op end 120 cm., kan der f.eks. lægges en flamingo isoleringsplade over røret, så der holdes på jordvarmen som kommer nedefra. Til lægning af nye ledninger, er der flere metoder: Styrbar underboring, hvor der kun graves ved stikledninger, brandstik og hovedventiler. Denne metode er benyttes i stort omfang, når der er mange andre ledningsejere og/eller der er fast belægning, så som fliser og asfalt. Nedgravning, er mest anvendelig, hvor der er få/ingen andre ledningsejere og der er løs belægning, så som jordmaterialer eller perlesten/granitskærver. Husk at lægge blåt dækbånd over ledningen, så fremtidige graveaktører kan se, at de er ved at nærme sig en vandledning Cracking (pipe-bursting) er en metode, hvor den gamle ledning sprænges, og der trækkes en ny med. Det er ofte muligt, at gå op i dimension. Vær opmærksom på, om der er anboringsbøjler eller reparationsmuffer som det kan være vanskeligt/umuligt at sprænge, hvorfor de må fjernes inden cracking påbegyndes. Ulempen er, at man enten skal sætte den nye ledning i drift samme dag, eller etablere alternativ vandforsyning, således forbrugerne ikke er uden vand i flere dage. Skydning med raket, er meget anvendt over korte strækninger, f.eks. en stikledning under en villavej, eller en ny jordledning. Da raketten ikke er styrbar, skydes der ofte ikke længere end 10 meter, inden der graves et hjælpehul. Bruges derfor sjældent over længere strækninger. Pløjning, hvor man pløjer ny ledning ned. Forudsætter at der ikke er andre ledninger (eller ganske få, som man ved hvor ligger). Med denne metode, kan der lægges mange hundrede meter om dagen. Bruges kun i åbent land. Ved udskiftning af stikledninger er det muligt at skyde ind i det gamle, så den bankes ud og den nye ledning ligger i samme trace. Derved undgår man at skyde gennem f.eks. kloakledninger. Man kan selvfølgelig trække et nyt rør inden i en bestående ledning, hvilket så medfører en mindre dimension, hvilket på nudansk hedder re-lining. Ved lægning af nye ledninger, skal disse overholde en respektafstand til andre ledninger jf. DS 475. Transport/opbevaring For at undgå at produkterne lider skade under transport og håndtering, tilrådes det, at materialerne flyttes mindst muligt rundt på byggepladsen. Det vil sige, at materialerne aflæsses så tæt på anvendelsesstedet som muligt. Aflæsnings- og oplagringsstedet skal være plant og fri for sten og lignende

48 Ved aflæsning af rør i trærammer skal der anvendes kran samt løftestropper af kunststof. Alternativt anvendes der gaffeltruck. Ved aflæsning af løse rør sker aflæsningen enkeltvis. Rør, rørbundter eller ruller må hverken tippes eller kastes af vognen eller rulles/slæbes hen over jorden. Transport, håndtering og lagring foregår bedst i den originale emballage. Vær særlig opmærksom på at PVC-materialets slagstyrke falder med temperaturen, derfor skal transport og håndtering foretages ekstra omhyggeligt ved lave temperaturer. PE-rør har høj temperaturbestandighed og kan derfor håndteres uden problemer ved temperaturer ned til mindst -20 C. Det gælder dog for alle plastmaterialer, at de skal beskyttes mod ridser fra sten og skarpe kanter samt genstande. Modtagekontrol af leverede produkter bør foretages ved levering, hvor det kontrolleres, at det leverede er i henhold til følgeseddel. Kontroller endvidere, at de modtagne varer ikke er beskadiget ved levering, da ansvaret for materialerne overgår til modtager ved levering. Ved svejsearbejder er det vigtigt at skærme arbejdsstedet. Ved reetablering af udgravning skal rør skånes mod deformation. Ved lægning og installation er det vigtigt, at producentens forskrifter med hensyn til stenstørrelser, lagtykkelser, komprimeringsgrad, bukkeradius mv. overholdes. Det ses, at levetiden forkortes betydeligt på gode og dyre materialer, eller at de ligefrem ødelægges grundet manglende produktkendskab. De fleste fejl ved håndtering og installation viser sig som regel først efter 2-5 år, og dette medfører ofte unødige ærgrelser og omkostninger for bygherren og gene for forbrugerne. Adskillige faktorer er af afgørende betydning for systemets levetid, og med et valg velafprøvede produkter, en korrekt håndtering og installation må man forvente lange levetider. Samlinger PE stuksvejsning/el-muffe PE rør samles hyppigst ved svejsning, enten ved stuksvejsning, hvortil der kræves en særlig maskine med varmespejl og hydraulisk sammenpresning af røret eller ved el-muffesvejsning. Det er muligt at lave afgreninger -bøjninger både ved stuksvejsning og ved muffesvejsning. PE-svejsning kræver en uddannelse, hvilket man kan få ved at gennemføre i et plastsvejsekursus. Svejsningen med el-muffer udføres med en maskine der påfører den pågældende muffe en strømstyrke og en svejsetid der er afpasset til muffen. Maskinen har en stregkodelæser eller i det mere simple indtastes svejseparametrene på maskinen, hvilket naturligvis medfører en vis risiko for fejlbetjening så enten ved for lang svejsetid eller forkert strømstyrke. I forbindelse med såvel stuk - som muffe svejsning angives såvel en svejsetid, som en køletid, og køletiden må der ikke springes over, for så duer svejsningen ikke. Certificerede plastsvejsere har et certifikat, som løbende skal vedligeholdes ved aflæggelse af prøver, og de påfører hver svejsning navn og dato. Vandforsyningen bør kræve, at det er certificerede svejsere der udfører samling ved svejsning

49 Samling med muffer eller koblinger Andre rørtyper samles på forskellig måde. PVC rør kan samles med skydemuffer, hvilket dog kræver at medierøret ikke er ovalt. Der kan og bruges mekaniske koblinger beregnet for plastrør. Disse koblinger er trækfaste, men noget dyrere i anskaffelse end skydemuffer. Så kan der anvendes mekaniske skydemuffer af forskelligt fabrikat, men som alle spændes sammen, så de klemmer om rørene. Der skal i den forbindelse fremhæves at visse fabrikater har trækfaste koblinger, og andre fabrikater ikke er trækfaste. Ved indskydelse af et rørstykke, hvor dimensionen ikke ændres er det selvfølgelig ikke påkrævet med en trækfast kobling. Flange-samlinger Det er også muligt at samle rør med flanger, og sætte afgreninger på med flangekoblinger. Til flangekoblinger bruges varmt galvaniserede bolte og møtrikker. Husk at bruge den rigtige længde som producenten angiver. Markering af anlæg Hvis man ønsker at markere sine anlæg ude i terrænet, således de er nemmere at finde f.eks. om vinteren, findes der flere typer markering af anlæg. Små kort med mål på, hvor der er en illustration af anlægget med afstandsmål. Afstandspæle, hvorpå der er anført mål til ønske anlæg. Søgekugler som graves ned over ledningen, og som kan søges med en speciel ledningssøger. Brandstandere En brandstander, har forskellige betegnelser så som: A-stander svarende til 4 kræver en forsyningsledning på over DN 100 B-stander svarende til 3 kræver en forsyningsledning på DN 100 gerne i en ringforbindelse. C-stander svarende til 2 klarer sig fint på en DN 80 leding Såfremt beredskabschefen anmoder om brandstandere er dimensioneringen af forsyningsnettet jo enkelt, men det giver jo samtidig risiko for at vandets gennemstrømning ikke bliver optimal. Det er en afvejning der må gøres. Sprinkleranlæg Sprinkleranlæg kan være tilsluttet. Her skal man være klar over, at der findes særlige regler med hensyn til ringledningsforbindelse og ventilplacering og afbrydelse af forsyningen i det hele taget. Virksomheden skal kontaktes når vandforsyningen helt afbrydes. Sprinkleranlæg bliver også afprøvet af og til, hvilket fra forsyningens side kan se ud som et ledningsbrud. Så sørg for at der i driftsinstruktionen, som skal forefindes står, at vandforsyningen kontaktes inden afprøvningen. Er vandforsyningen i det hele taget i stand til at levere den påkrævede vandmængde? Hvis ikke, må virksomheden selv anlægge tankanlæg og pumper

50 Trykforøgeranlæg Der kan være indskudt trykforøgeranlæg til fjerne- eller højere liggende områder. I den forbindelse er det vigtigt, at disse trykforøgeranlægget ikke stjæler trykket fra forbrugere før trykforøgeranlægget. Trykreducerende ventil Der kan være nødvendigt at indsætte en trykreducerende ventil til lavtliggende områder, for at forbrugerne ikke har et meget højt tryk. Sektionsbrønd For nemmere at kunne finde eventuelt vandspild, kan man med fordel etablere sektionsbrønde i ledningsnettet. Man skal dog være opmærksom på, at såfremt det kræve at udvalgte hovedstophaner er lukkede, at der er forbrug på begge sider. Man kan i sektionsbrønden med fordel også placere en prøvehane, således man har mulighed for at tage vandprøver på vandforsyningens ledningsnet. Til brug for styring af udpumpningstrykket, kan man installere tryktransmittere, som man så kan regulere udpumpningstrykket på vandværket efter, så der ikke udpumpes med højere tryk end nødvendigt. Ventil/stophaner På såvel hoved/forsyningsledninger placeres ventiler også kaldet hovedstophaner, hovedskydere eller skydeventiler. Disse er anbragt eller anbringes, hvis det er nyanlæg, så ledningsnettet kan sektioneres ved indgreb i nettet, og der kan lukkes for mindre dele af forsyningsområdet. På stikledninger og på jordledninger kan der også være anbragt ventiler (ofte kaldet stophaner). Spindlen som er monteret på ventilen, afsluttes i et dæksel. Der findes forskellige dækseltyper afhængig af, om dækslet er placeret i løse materialer (så som f.eks. jord, grus og sten) eller i asfalt. Placering af vandmålere Vandmålere placeres overordnet 2 steder. I hus eller i målerbrønd. Ved placering i målerbrønd, bør målerbrønden placeres, således at dækslet aldrig er i terrænet, og dermed kan fryse fast eller være besværligt at åbne pga. jord eller fliser der ligger helt op til overkant af dæksel. Der 3 forskellige placeringer at tage hensyn til: I bed, hvor der ikke er færdsel. Her kan brønden med fordel hæves 5 cm. over terræn, således dækslet altid er fri af terrænet, brønden dermed er let at åbne. I græsplæne, hvor man med fordel kan lægge et alu-dæsel på, som har en så tynd topplade, at plæneklipperen uden problemer kan køre hen over, uden at beskadige dækslet. I køreareal, hvor der over brønden placeres en brøndring og et kørefast dæksel. Reparation På forsyningsnettet må vandværkets ansatte selv arbejde. På forbrugerens vandinstallationer/ jordledning, må vandværket som hovedregel ikke udføre arbejder. Til reparation af lækager kan der anvendes bandagemuffer, mekaniske koblinger, trækfaste koblinger eller flange-koblinger

51 Udskylning Brandstandere kan være nyttige, da de kan bruges til udskylning ved urenheder i ledningsnettet og udluftning. I forbindelse med reparationer, er det en god ide at skylle ledningen ud via en brandstander. Ved lægning af nye ledninger, bør de ligeledes skylles igennem, og der bør også sendes en rensegris igennem. I disse år, nedlægger de kommunale beredskaber i stort omfang brandstandere. Det bør derfor overvejes, om vandforsyningen skal overtage udvalgte brandstandere, således muligheden for at gennemskylle ledninger via brandstandere opretholdes. Såfremt vandforsyningen overtager brandstandere, anbefales det, at male dem blå, for at signalere, at det er vandforsyningens ejendom. Kloring Har man brug for at klore en ledning, kan man pumpe det ind gennem en brandstander hvis en sådan findes, bruge en forbruges tilslutning eller lave en anboring og så fylder en tank med opblandet klorvand og så pumpe det ind i ledningen. Ledningsnettet generelt Ringforbindelser Ringledningsforbindelser kan være meget nyttige, når det er påkrævet med indgriben og nedlukning af en del af ledningsnettet. De giver dog samtidig et ukendt vandflow, som kan medføre stillestående vand. Ved forureninger i ledningsnettet, kan det besværliggøre lokalisering af årsagen. Luk eventuelt udvalgt hovedventiler, for at styre vandets vej. Kræver dog forbrug umiddelbart på begge sider af den lukkede hovedventil, for at undgå stillestående vand. Kendskab til ventilplacering Konsekvensen af en nedlukning er af betydning, hvis der ikke findes ringledningsforbindelser der kan delvis erstatte transporten af vand. Her er det vigtigt at der ikke glemmes, at genåbne ventiler som man tror, står åbne og resultatet så er, at der lukkes for forbrugere man ikke regnede med ved efterfølgende lukning. Kritiske/sårbare forbrugere Kritiske/sårbare forbrugere skal informeres inden der lukkes. Det kan f.eks. være tandlæger og frisører, slagtere og andre levnedsmiddelproducenter. Ledningsnetmodel Når man har fået digitaliseret sit ledningsnet kan man gå videre og få lavet en ledningsnetmodel, som viser hvor der er størst tryktab eller hvorledes vand strømmer. Varsling af forbrugere I forbindelse med nedlukning og til mange andre formål kan man indgå i en SMS-tjeneste, som kan udsende en SMS til de berørte forbruger, der vel at mærke har en mobiltelefon. Man må ikke skrive noget af økonomisk art, f.eks. at forbrugeren ikke har betalt vandafregningen, men der må godt skrives at de ikke har aflæst vandmåleren

52 Kendskab til hygiejne ved installation af vandledninger Vand er verdens vigtigste fødevare, og en forurening af drikkevandet kan få katastrofale følger. Forbrugerne skelner ikke om drikkevandet anvendes til tøjvask, toiletskyl eller drikkes friskt fra hanen, man går altid ud fra, at vandet er rent. Det er derfor vigtigt, at medarbejdere beskæftiget med arbejde på vandledninger har forståelse for vigtigheden af god hygiejne, lige fra den personlige hygiejne til anvendt værktøj samt til hvilke metoder, der imødekommer behovet for god hygiejne. Der findes ingen regler på området, men flere og flere vandforsyninger har fokus på emnet og afholder kurser i god hygiejne for medarbejderne. Som mindre vandforsyning uden en fast stab af montører er problemet ofte, at der rekvireres udefrakommende firmaer til reparationsopgaver, og disse beskæftiger sig som regel med mangeartede opgaver, hvorved det anvendte værktøj og holdningen til hygiejne ikke altid er optimal. Derfor er det som mindre vandforsyning vigtig at have klart definerede krav til hygiejnen ved arbejde på forsyningsnettet, dette kunne være en vejledning, som foreskriver, hvordan man ønsker arbejdet udført, og hvilke krav der stilles til hygiejne. Gæsteprincippet for ledninger langs veje Når vejmyndigheder eller andre anmoder ledningsejere om at omlægge/flytte kabler, ledninger eller andre anlæg, er det tilbagevendende problem. Skal flytningen betales af ledningsejer eller vejejeren/bygherren? Dette afhænger af to forhold: Er der indgået særlig aftale med ejeren af det vejareal, hvor ledningsanlægget er placeret? Hvad er årsagen til at anlægget ønskes flyttet? Det er ikke normalt, at en ledningsejer indgår særlig aftale med en vejmyndighed om etablering af ledningsanlæg i vejarealet. Men vejlovene giver mulighed for at det kan gøres. Det normale er derimod, at ledninger etableres efter det såkaldte gæsteprincip. Dette princip udledes af vejlovens 106 og privatvejlovens 52: "Arbejder på ledninger i eller over landeveje og kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst". Gæsteprincippet for veje indebærer, at flytning af anlæg skal ske for ledningsejerens regning, hvis kravet om flytning er begrundet i vejformål. Det bliver derfor vigtigt at kunne afgrænse vejformål fra andre formål. Lækagesøgning Til at finde lækage, er de 5 meste anvendte metoder beskrevet nedenfor. Akustisk aflytning kan en vandforsyning med fordel selv udføre, da udstyret er i en prisklasse, hvor de fleste vandforsyninger kan være med. Akustisk aflytning Til grov-lokalisering af lækager, kan man med fordel benytte et håndlytteinstrumet, til at lytte på stophaner/ventiler og brand-standere, og ud fra støjniveauet vurdere om der er lækage i nærheden. Der findes instrumenter i forskellige prisklasser, der forstærker støjen fra med en faktor

53 Der findes også udstyr der forstærker op til gange. Dette er dog så dyrt, så det normalt kun er større vandforsyninger og lækagesøgningsfirmaer der anskaffer det. Korrelatoranalyse Til finlokalisering på alle typer materialer jern, eternit og plast. Er mest velegnet på hårde materialer (jern, eternit). Man placerer 1 sender på hver side af den formodede lækage. Ved at indtaste ledningslængde, materialetype og dimension, kan korrelatoren udregne præcist hvor lækagen er. Gennemstrømnings-analyse (0-punkt) 0-punkts måling er især velegnet til grov-lokalisering af større lækager i tyndt befolkede områder og på lange landledninger. Forbrug i et givent tidsrum måles, og det beregnede forbrug hos forbrugerne trækkes fra, og man har således et beregnet vandspild. Sporgasundersøgelse Sporgas kan anvendes på alle rørtyper, men er mest anvendeligt på de bløde typer. Efter en 0-punkts-måling vil man ofte sætte sporgas på. Sporgasen føres ind i vandbanen via en brandstander eller ved nedtagning af vandmåler. Sporgassen søges med en sporgasdetektor. Lækageovervågning Den nyeste generation indenfor lækagestøj loggere, måler på både støjniveau og frekvens, hvilket mindsker antallet af falske lækage meldinger. Paceres på ventiler på ledningsnettet, hvor de lytter efter lækagestøj om natten (typisk mellem kl. 2 og 4), og sender data til mobil modtager i dagtimerne. Kan udbygges med permanent radio/gprs/sms-repeatere for automatisk transmission af data. Spindelsøgning Med en spindel-/dækselsøger kan stophaner og ventiler søges. Med de nyeste søgere, er det også muligt at søge spindler og dæksler nær magnetiske hegn og parkerede biler. Hvor dybt man kan søge, afhænger af jordens beskaffenhed (jernpartikler forstærker magnetfeltet). Jernskrot kan være hemsko for søgning. Jo længere tid en spindel har stået i jorden, jo nemmere er den at søge, da magnetfeltet omkring den er større. En metaldetekter er ikke velegnet, da den søger på overfladen, og finder meget andet, og har svære ved at finde spindlen. Ledningssøgning Ledningssøgning på metalliske ledninger Til søgning af jordlagte, metalliske ledning og kabler, anvendes en jernledningssøgere. Kan også benyttes sammen med glas-fibersonde til søgning af plastledninger. Dybden kan søges på jernledninger, og på den første del af glasfibersonden. Pulsgenerator Med en pulsgenerator, kan der søges ledninger i alle materialer, også plast. Monteres på en brandstander eller i stedet for vandmåler i hus eller målerbrønd. Afgiver en karakteristisk bankelyd i vandbanen som kan følges med en jordmikrofon

54 Markører Til at markere anlæg/ledninger, kan man lægge markører udvalgte steder i ledningsnettet. De findes i 3 versioner. Overflademarkør der kan søges til 60 cm. under terræn. Kuglemarkør der kan søges til 120 cm. under terræn. Plademarkør der kan søges til 240 cm. under terræn. Markørerne søges med en ledningssøger, som er beregnet til dette. Markørerne fås i forskellige farver: Blå = Vand Orange = Telefon Rød Gul Grøn = El = Gas = Spildevand

55 Kapitel 15. Registrering af forbrug Måling af udpumpet mængde vand (på vandværket) Det er vigtigt, at der er styr på mængden af udpumpet vand til brugerne. På vandværket skal der være opsat vandmålere til registrering af den indvundne vandmængde, så den årligt kan oplyses over for kommunen, og registrering af den udpumpede vandmængde til beregning af afgiften på ledningsført vand. Der er intet til hindre for at registrere skyllevands-mængden og så beregne den indvundne mængde som en sum af udpumpet vandmængde og skyllevandsforbruget. Der stilles ingen krav om kvaliteten og kontrollen af disse vandmålere, men i vandforsyningens interesse er det rettidig omhu, at have rimeligt styr på den udpumpede vandmængde. Måling af forbrugt vand (hos forbrugerne) Vandmålere (hos forbrugerne) skal, jf. Bekendtgørelse nr om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, være EU-godkendte. Jf. Bekendtgørelse nr. 525 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau skal der senest 1. januar 1999 på alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens 3, stk. 3, være installeret vandmålere på ejendomsniveau. Det er således et lovkrav, at salg af vand sker gennem en vandmåler. Til disse vandmålere stilles der krav om, at de skal være certificerede og der skal være en kontrol- eller udskiftningsprocedure, som skal være offentlig tilgængelig for forbrugerne. Normalregulativet I normalregulativet er beskrevet en række forhold vedrørende bortkomst eller beskadigelse af vandmåler, som vandforsyningen bør være ekstra opmærksom på. 9.9 Ejer er over for vandforsyningen forpligtiget til at erstatte en afregningsmåler, hvis den er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Dette gælder ikke ved almindelig slitage Ejer og bruger må ikke foretage indgreb i afregnings-måleren, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målerens korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler. Udgifter til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb jf. ovennævnte afholdes af ejeren. Det anbefales, at vandforsyningen fastsætter en takst, som fremgår af takstbladet. Det er også beskrevet, hvorledes vandspild håndteres Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er ikke tilladt. Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil Hvis vandspild, som ovenfor nævnt, foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige drifts-bidrag. Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren

56 Målerplacering Hvis vandforsyningen har det nyeste normal-regulativ ( 9.3.), så kan måleren placeres i målerbrønd. Ellers placeres vandmåleren i helårshuse umiddelbart efter indføringen i ejendommen. I sommerhuse eller andre steder hvor der ikke er frostsikret placeres vandmåler i en målerbrønd. Der skal være særlige forhold der gør sig gældende for at påtvinge et helårshus en målerbrønd, f.eks. at der er afgreninger til flere bygninger i jorden. Det er vandforsyningen ud fra vandinstallationen, bestemmer hvor vandmåleren placeres. Vandmåleren skal være let at aflæse og let at udskifte. Målerinstallation I vandnormen DS 439 findes en tegning over vandmålers afstand til andre bygningsdele. Før og efter vandmåleren skal der være afspærringshaner og i forbindelse med målerinstallationerne også en kontraventil. Afhængig af vandmålertypen skal visse placeres vandret. Andre målertyper kan sagtens være placeret lodret, men såfremt man tillader dette, skal vandforsyningen være opmærksom på at fremtidige vandmålere også skal kunne placeres lodret. Målerstørrelse Vandmåleren skal kunne måle den vandmængde den pågældende forbruger agter at aftage pr. tidsenhed, til gengæld skal måleren have det lavest mulige start-moment for at kunne måle de små vandstrømme som f.eks. når et toilet småløber eller drypvandingen til drivhuset. Det er vandforsyningen der bestemmer hvilken målerstørrelse der skal sidde hos forbrugeren. Vand skal aftages så det ikke skaber trykstød. Vandmåleren størrelse er angivet som Qn hvilket er den nominelle vandstrøm pr. time, hvor måleren fungerer optimalt. Der regnes med et max. tryktab på 4 mvs (0,4 bar) ved QNnominel Målerbyggelængde Målere findes i flere indbygningslængder. Historisk set, er 105 mm. til lodrette målere, og 190 mm. til vandrette de meste udbredte. Nedenfor er vist, de meste gængse indbygningsmål: 105 mm med 1 gevind til lodret montering som vingehjulsmåler 110 mm med ¾ gevind størrelse QN 1,5 130 mm med 1 gevind og ligeledes i QN 1,5 190 mm med 1 gevind både som QN 1,5 og QN 2,5 220 mm med 1 gevind en ældre længde for QN 2,5 vingehjulsmålere 260 mm med 5/4 eller 1½ gevind til QN 3,5 til QN mm med 2 gevind til QN

57 Målemetoder Vingehjulsmålere Vingehjulsmålere kan være enkeltstråle eller flerstråle. Det betyder der er et vingehjul der, lige som en vandmølle, rammes af en vandstrømmen og dette vingehjul får tælleapparatet til at dreje rundt. En-stråle målere skal undgås, da de har tilbøjelighed til at køre for stærkt når der sætter sig lidt rustskaller eller sten i dysen, og desuden er tryktabet ret stort, men de er billige i indkøb. En-strålemålere er typisk tørløbere, mens flerstråle-målere er vådløbere. Vådløber betyder, at tællerværket er vandfyldt. Volumenmålere Her er der et lille kammer der kører frem og tilbage lige som et lille målebæger. De klikker lidt når der er vandforbrug, men de er mere pålidelige end vingehjulsmålere. Der er dog et lille problem med urenheder, for selv om der er en si i vandmåleren, kan der sætte sig partikler hvor målerkammeret kører rundt og enten hyler vandmåleren eller også går den helt i stå og så er den tilgængelig vandstrøm ret begrænset, hvilket forbrugeren brokker sig over som manglende vandtryk. Ultralydsmålere Disse har ingen bevægelige dele, og er derfor ikke påvirkelige af urenheder. De er noget dyrere end vingehjuls- og volumen-målere. Da de indeholder et batteri, skal de ofte nedtages efter 16 år. De vil normalt være født til fjernaflæsning, og vil også have en lækageindikation. Dvs. at måleren ikke har stået stille mindst 1 time, i en 24 timers periode. Induktive måler Induktive målerne har ingen bevægelige dele og ingen restriktioner i målerøret. Dog kræves det, at mediet er elektrisk ledende, og derfor kan målerne ikke anvendes til olier og organiske opløsningsmidler. Magnetisk induktive målere er meget nøjagtige, de måler med en nøjagtighed på ned til 0,25% af målt værdi. Forudsat at de er monteret i henhold til producentens anvisninger. Registrering af vandmålere Når der foretages målerskifte, er det en god ide, at have en målerskifteseddel med, til at notere oplysninger om den nedtagne måler, og den nye måler. Man kan også med fordel, udfylde en kvittering til forbrugeren, således de kan se, hvornår den er udskiftet, og hvad den gamle måler stod på. Eftergivelse af vandspild Vilkår for eftergivelse Der skal være tale om uforskyldt brud på skjult vandinstallation. Der er en selvrisiko på 300 m 3 ud over det årlige gennemsnitsforbrug. Selvrisikoen er pr. bolig. Det er kun for beboelse der kan eftergives. Ved eftergivelse skal såvel m 3 -prisen som afgiften for ledningsført vand eftergives. Det er vandforsyningen der afgøre, om der kan eftergives vandspild, og beslutning kan ikke ankes

58 Eksempel på ansøgning om eftergivelse Vandforsyningen har i forbindelse med renovering af stikledningen opsat målerbrønd indenfor skel. I den forbindelse blev forbrugeren oplyst om, at jordledningen var af ældre dato, og sandsynligheden for brud i den nærmeste fremtid derfor var stor. Forbrugeren blev opfordret til jævnligt at aflæse måleren, f.eks. 1 gang om måneden. I forbindelse med nytårsaflæsningen konstaterer forbrugeren, at der er brud på ledningen, og søger om eftergivelse af vandspildet. Ansøgning afvises med begrundelsen, at det ikke er uforskyldt, da forsyningen havde informeret om den øgede risiko. Kontrol af vandmålere Alle vandværker skal have et system til kontrol af vandmålere i drift. Dette skal sikre, at målernes fejlvisning højst er ±4%. Kontrol af målere skal udføres hvert 6. år. Måleteknisk vejledning Måleteknisk vejledning, MV , udgave 10 trådte i kraft den 18. oktober 2013, beskriver et kontrolsystem for målere i drift. Der skal være en kontrol- eller udskiftningsprocedure, som skal være offentlig tilgængelig for forbrugerne. En vandmåler betragtes som retvisende når den ligger inden for ±4%. Bekendtgørelsen anviser 3 forskellige måder til at varetage dette ansvar på. 1. Periodisk udskiftning 2. Periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekontrol 3. Statistisk stikprøvekontrol 1. Periodisk udskiftning Alle målere udskiftes efter en 6 årig brugsperiode. Dette kan enten gøres ved at opdele målerne i partier med samme opsætningstid eller ved at have en oversigt over hver enkelt målers opsætningstidspunkt. 2. Periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekontrol Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid nedtages partiet(erne). Ud af et parti udtages en stikprøve, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Alle målere kasseres. Hvis de kontrollerede målere overholder verifikationsfejlgrænsen på ±2 %, kan kommende tilsvarende partier forblive opsat i 12 år. Hvis de kontrollerede målere overholder driftsfejlgrænsen på ±4 % kan kommende tilsvarende partier forblive opsat i 9 år. Hvis de ikke overholder driftsfejlgrænsen, bør nye partier med tilsvarende målere, have en kortere levertid end 6 år. 3. Statistisk stikprøvekontrol Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid udtages en stikprøve af det enkelte parti, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium

59 Målerne kan forblive opsat i yderligere 6 år hvis de over-holder verifikationsfejlgrænsen på ±2 %. Såfremt de overholder driftsfejlgrænsen på ±4 % kan partiet forblive opsat i yderligere en ½ periode, altså 3 år. En vandmåler betragtes som retvisende når den ligger inden for ±4%. Ensartede karakteristika Med ensartede karakteristika menes bl.a.: at målerne skal have samme måleprincip, f.eks. vingehjulsmålere, magnetisk induktive målere eller ultralydsmålere. at målerne skal have samme størrelse. at målerne skal være opsat indenfor en maks. 2 års periode. at målerne skal være af samme fabrikat og typebetegnelse. placering i målerbrønd eller opvarmede rum kan også indgå. om måleren kun kan monteres lodret eller vandret kan også indgå. Væsentligste forskelle mellem udgave 9 og 10 af målerteknisk vejledning Flere vandleverandører kan IKKE længere gå samme om at danne partier. En stikprøve, kan ikke længere danne præcedens for tilsvarende søster -partier. En opsætningsperiode kan blive forkortet, såfremt der er andet i måleren, der kræver udskiftning før (f.eks. Et batteri eller en kontraventil). Der er indført patronmålere og krav til disse ved stikprøvekontrol. Der er ikke nogen øvre tidsgrænse for, hvor længe et parti kan forblive opsat. Dette afhænger alene af resultat af stikprøvekontrollerne. Dog må antallet af indskiftede målere maksimalt udgår 16 % af den samlede partistørrelse. Forbrugerkontrol af vandmålere En forbruger kan forlange måleren kontrolleret. Hvis den overholder driftsfejlgrænsen på ±4 %, måler den korrekt, og det forbrugeren der betaler alle udgifter. Udgiften er ca for det akkrediterede laboratorium, plus ny måler, udskiftning af måler, og forsendelse. Det kan hurtigt blive kr. Myndighedskontrol af vandmålere Det er Sikkerhedsstyrelsen der holder øje med om vandforsyningen overholder reglerne og kontrolproceduren. Sikkerhedsstyrelsen har været ude med spørgeskemaer til kontrol af, om vandforsyningen overholder bekendtgørelsen om kontrol med vandmålere i drift

60 Kapitel 16. Ledningsregistrering Hvorfor lave ledningsregistrering? Det er vigtigt, at vandforsyningen har kortmateriale over ledningsnettet. Kortene bruges i flere forskellige sammenhænge. Vandforsyningen har pligt til at kunne oplyse hvor vandledningerne er placeret, overfor f.eks. entreprenører, som skal grave i jorden. Desuden er kort over ledningsnet, ventiler og stophaner en meget vigtig del af vandværkets beredskabsplan, så ventiler og haner f.eks. kan lukkes i forbindelse med forurening eller lækage. Hvad skal der tages stilling? Nar man skal i gang med at lave ledningsregistrering, skal det vurderes, om der er eksisterende materiale der kan bruges. Det kan være digitale data, papirtegninger eller personer, nuværende eller tidligere ansatte eller bestyrelsesmedlemmer der har en nyttig viden. Hvem skal vedligeholde kortet ansatte eller samarbejdspartnere? Såfremt man selv ønsker at vedligeholde kortet, skal det afklares om man har et program der kan benyttes til ledningsregistrering, eller det skal anskaffes. Hvilket kort skal anskaffes (grundkort, matrikelkort eller ortofoto)? Det er vigtigt at have et fornuftigt ambitionsniveau til hvilke data der skal registreres. Det hele skal jo vedligeholdes. Som minimum bør der registreres ledningsmateriale, diameter og etableringsdato. På hvilket grundlag registreres der? Hvorledes skal ledninger, ventiler m.m. registreres? Findes der papirtegninger og skitser, som kan anvendes. Hvis man vælger at GPS opmåle ledninger og ventiler, skal man så selv gøre det eller få ekstern konsulent til at foretage opmåling. F.eks. landinspektør, entreprenør eller et firma der har specialiseret sig i ledningsregistrering. Det kan ikke anbefales at registrere ledningerne på øjemål/lutterkik. Hvis man bliver nødt til det, bør det fremgå af kortet, at ledningsplaceringen er usikker. Som vandforsyning, anbefales det kun at registrere egne ledninger, dvs. hoved, forsynings og stikledninger, stikledningsventil og måler(brønd). Jordledninger (ledning fra skel til hus) bør man ikke registrere, da vandforsyningen jo ikke nødvendigvis bliver informeret, såfremt forbrugeren flytter den, og derfor ikke kan tage ansvar dens placering ved ledningsforespørgsler. HUSK at sikre ejerskab på de digitale data, således de ikke mistes, såfremt man skifter samarbejdspartner. GPS opmåling GPS opmåling er meget effektiv, og har en nøjagtigheden på 1-2 cm. For at få den høje præcision, kobles der op til mobilnettet. GPS udstyret er forholdsvis bekosteligt, hvorfor det normalt kun er de større vandforsyninger der selv anskaffer udstyret. Der er også årlige driftsudgifter forbundet med udstyret. Det skal således bruges en del, for at det er rentabelt. Hvilket grundkort kan benyttes? Der findes flere typer digitalt grundkort. Nogle er gratis og nogle skal der betales for

61 Der findes en række gratis kort. Der er Digitale grundkort FOT som viser hegn (ikke skel) og større bygninger, matrikelkort som viser matrikelskel og matrikelnumre, orto foto er luftfotografier og højdemodeller som har koter på terrænet. Ønsker man højere detaljeringsgrad end FOT grundkort, findes disse i en plus-version, som kan tilkøbes. Geografisk Informations System (GIS) For at kunne vedligeholde eller vise elektroniske kort kræves et edb-program. Der findes forskellige løsninger afhængig af, om an ønsker at kunne redigere eller kun kigge i sine kort. For at kunne tilgå kortet ud i marken, findes der forskellige løsninger. Tidligere har man anvendt bærbar computer, men de senere års udvikling har gjort, at tablets eller smartphones også er ganske anvendelige. Værdiopgørelse af ledningsnettet Har man brug for at værdiopgøre sit ledningsnet, kan man foretage et udtræk af data fra GIS-programmet til f.eks. regneark, hvor man så ud fra materiale, dimension og alder, kan opgøre værdien. Ledningsoplysningerne kan også bruges som grundlag for renoveringsplaner og vedligeholdelse af f.eks. brønde og ventiler mv. Digitale lukkeplaner De fleste GIS systemer kan vise, hvor der skal lukkes i forbindelse med ledningsbrud og eventuelt udskrive en liste over de ejendomme som bliver berørt. Tinglysninger af ledninger Alle ledninger som går over fremmed mands jord skal tinglyses, for at sikre ret dem. Uden tinglysning har man ingen rettigheder. I offentlig vej ligger man efter gæsteprincippet, hvilket betyder, at det er vandforsyningens opgave at flytte ledningen og/eller betale omkostningen forbundet med en flytning, hvis ejeren af arealet, ønsker at anvende det til andet formål. Ved nyanlæg bør (skal) man tinglyse, hvis de krydser andre matrikler. Ved tidligere nedlagte ledninger, bør man forsøge at tinglyse ved den nuværende ejer. Hvis der graves i offentligt vej, skal vejmyndigheden søges gravearbejdet påbegyndes. Hvis der graves i fremmed mands jord, skal der naturligvis også laves en aftale inden gravearbejdet påbegyndes. Graves der i landbrugsjord, findes der en landsaftale med takster for deklarations-, struktur- og afgrødeerstatning. LedningsEjerRegistret (LER) LER har været i drift siden 2005 og er funderet i Lov om registrering af ledningsejere. Formålet med LER er at reducere antallet af graveskader på de forsyningsledninger, som er gravet ned i jorden og havbunden. LER gør det lettere for entreprenører og andre graveaktører at undersøge et graveområde og skaffe oplysninger om ledninger, inden de sætter et gravearbejde i gang. På den måde er LER med til at reducere risikoen for graveskader på forsyningsledninger og er derved også med til at forbedre samfundets forsyningssikkerhed. Adgang til LER systemet, sker via hjemmesiden: For at få adgang, skal man have en digital medarbejdersignatur

62 Begreber i LER Ledningsejere/interesseområder Ledningsejere skal registrere de arealer, hvor de har ledninger i jorden. I LER kaldes arealerne for interesseområder, og registreringen af et interesseområde kaldes en indberetning. Som ledningsejer skal du indberette dit interesseområde, men det er ikke nødvendigt at indberette ledningernes præcise placering. Et interesseområde skal dog fastlægges i en afstand af mindst 1 meter fra ledningen på begge sider af denne. Det er gratis at indberette til LER. Graveaktører En graveaktør er person, virksomhed eller myndighed, som udfører et erhvervsmæssigt gravearbejde. En graveaktør er f.eks. en entreprenør, kloakmester eller anlægsgartner. Graveaktører skal inden et gravearbejde slå op i LER for at undersøge, hvem der har ledninger i graveområdet. I LER kaldes dette en graveforespørgsel. Når graveforespørgslen er oprettet, får graveaktøren en kvittering, der viser grave-området, samt en liste over relevante ledningsejere inden for området. Samtidig sender LER en besked til ledningsejerne. Graveaktører skal betale et gebyr for at oprette en forespørgsel. Efter man har forespurgt i LER, skal man som altid søge gravetilladelse hos den relevante vejmyndighed. Graveforespørgsel En graveforespørgsel er et opslag i LER, hvor man ved at angive et graveområde får oplyst, hvem der ejer ledninger inden for området. LER sender automatisk en forespørgsel om ledningsoplysninger til de ledningsejere, der har ledninger inden for graveområdet. En graveforespørgsel er ikke en gravetilladelse. Gravetilladelser skal indhentes hos den relevante vejmyndighed, dvs. Vejdirektoratet eller den lokale kommunes vejafdeling. Tjenesteyder En tjenesteyder er en virksomhed, der mod betaling indberetter interesseområder eller graveforespørgsler i LER på vegne af en ledningsejer eller graveaktør. Bruger du en tjenesteyder, skal både du og tjenesteyderen registrere dette i systemet. Er du eller din tjenesteyder ikke registreret, kan du få svært ved at bevise, at dine interesseområder eller dit gravearbejde er blevet registreret i LER. Og så står du dårligt i tilfælde af en graveskade. Samtidig lever du ikke op til LER-reglernes krav om, at entreprenøren eller bygherren skal fremgå af kvitteringen. Begge parter er forpligtet til at vedligeholde deres registreringer i LER. Hvorfor er LER vigtigt Efter indførelsen af LER, er der sket langt færre graveskader. LER giver en klar ansvarsfordeling. Alle graveaktører skal benytte LER. Hvilke oplysninger er gemt i LER I LER findes vandforsyningens stamdata (kommer fra CVR registret), Forsyningsart (vand), Kontaktperson (til modtagelse af forespørgsler) og interesseområde

63 Der er ingen ledningsdata i LER Kun interesseområder! Er der ledningsejere, som ikke er med i LER? Der er enkelte ledningsejere, som ikke er med i LER. Man skal derfor altid være opmærksom på, om der f.eks. mangler en ledningsejer, et vandværk eller fjernvarmeværk. Politi, Forsvar, Banedanmark og DSB ønsker på nuværende tidspunkt ikke at være med i LER. Det skal man også være opmærksom på, når man skal grave i nærheden af deres områder. LER kan hverken hjælpe med kontakt eller kontaktadresser. Øvrige ledningsejere, herunder vandforsyninger, kan IKKE framelde sig LER. Besvarelser af graveforespørgsler Manuel besvarelse Entreprenøren laver en graveforespørgsel. Forespørgslen kommer via mail til de forsyningsværker som har interesseområde i det forespurgte graveområde. Kontaktpersonen modtager mailen. Besvar og vedhæft ledningsoplysningerne. Vedhæft eventuelt generelle betingelser (signaturforklaring, en tidsfrist for gyldighed af ledningsoplysningerne mv.) Mailen bliver sendt til entreprenøren. Husk: der er maks. 5 hverdage til at besvare! Automatisk besvarelse Flere leverandører af GIS-løsninger tilbyder automatiserede løsninger, hvor graveforespørgslen automatisk besvares. Ledningsejeren får tilsendt en kvittering, således man ved, at der er søgt om ledningsoplysninger, og der derfor sandsynligvis graves i området. Krav til de fremsendte tegninger De udleverede ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet (i henhold til Bekendtgørelse om registrering afledningsejere). Der kan altså ikke stilles krav fra graveaktøren om en bestemt præcision, størrelse eller dataformat på de forlangte oplysninger. Hvad gør man ved akut gravearbejde? Hvis der skal udføres et akut gravearbejde, kan arbejdet gennemføres, uden at der forespørges i LER. Umiddelbart efter at have udført arbejdet skal der oprettes en forespørgsel i LER, hvor der angiver den periode, hvor gravearbejdet blev udført. Angiv på forespørgslen, at der er tale om akut gravearbejde

64 Kapitel 17. Tilbagestrømningssikring Med Tilbagestrømningssikring menes, at sikre at drikkevandet ikke forurenes ved tilbagestrømning. En forurening af drikkevandet som der skete på Køge egnen i 2007, kunne have været undgået, såfremt der havde været monteret korrekt tilbagestrømningssikring. Efterfølgende undersøgelser viste, at 224 personer blev meldt syge, svarende til 2/3 af beboerne i det berørte område. Vandværkets ledningsnet blev forurenet med teknisk vand (renset spildevand) fra det lokale renseanlæg. Forureningen gav øget fokus på tilbagestrømningssikring. Risici for tilbagestrømning Der er i forskellige sammenhænge risiko for tilbagestrømningen. Det kan være: i parcelhuset fra en varmtvandsbeholder, fra haveslange der ligger i badebassin, balje eller vandpyt. i lystbådehavnen. i landbrug, fra drikkekar, fra marksprøjter såfremt der tappes vand direkte fra vandhane. i institutioner/vaskerier fra vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køkkener. fra rensningsanlæg. ved tapning fra brandstander. Lovgivning/retningslinjer I 2008 blev EN1717 indskrevet i Bygningsreglementet (BR). Man skal nu sikre ud fra medium kategori. Det kan være vanskeligt at forholde sig til, hvorfor der i 2009 blev udarbejdet Rørcenter-anvisning nr. 015 af Erhvervs- og byggestyrelsen i samarbejde med et udvalg bestående af medlemmer fra vandforsyninger, FVD, DANVA, offentlige instanser og repræsentanter fra erhvervslivet. I 2010 blev Rørcenter-anvisning nr. 015 indskrevet BR. Mindstekravet til en installation hos forbrugerne angivet, er beskrevet i BR stk. 3. Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallation, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning. BR , stk. 3 og 4: I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Der henvises til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. Der henvises til Rørcenter-anvisning 015, Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer. Hvad siger Rørcenteranvisning 015? Hvornår kan man forlange at en installation skal leve op til nye byggekrav?

65 Ved nye installationer og væsentlige ændringer. Eksempler på forhold, som kræver at anlægget skal opfylde gældende nybygningskrav, er f.eks.: Ændring af procesanlæg i industri Skift fra brug af drikkevand til brug af sekundavand i industriprocesser Omlægning af hele eller dele af en installation Flytning, ændring eller ombytning af en målerinstallation Etablering af et regnvandsanlæg Ændret/ny brug af en bygning Opførelse af tilbygning, hvori der indgår vandinstallationer Installation af en enkeltkomponent, der er i en mediumkategori ud over almindeligt husholdningsbrug Omlægning eller flytning af jordledning Udskiftning af varmtvandsbeholder, hvor der samtidig sker en ændring af eksisterende installation Rørcenteranvisning 015 I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Vi skal sikre ud fra det behandlede vands sundhedsfarlighed. Medium kategori Kategori Forureningens eller risikoens art Vand til menneskeligt forbrug, som kommer fra vandledningsnet med drikkevand. Medium, som ikke medfører menneskelig sundhedsrisiko. Medium som er anerkendt egnet til menneskeligt forbrug, inklusiv vand aftaget fra drikkevandssystem, som kan have gennemgået et skift i smag, lugt, farve og temperatur (opvarmning eller køling) Medium, som medfører nogen menneskelig sundhedsrisiko som følge af tilstedeværelsen af et eller flere skadelige stoffer. Medium, som medfører en menneskelig sundhedsrisiko som følge af tilstedeværelsen af et eller flere giftgie eller meget giftige stoffer, eller et eller flere radioaktive, mutagene eller kræftfremkaldende stoffer. Medium, som medfører en menneskelig sundhedsrisiko, som følge af tilstedeværelse af mikrobiologiske elementer eller virus. Forskellen på kategori 3 og 4. LD50 = 200mg/kg legemsvægt. LD står for "Lethal Dose". LD50 er mængden af et stof, som indtaget på en gang gennem munden, forårsager døden for 50 ud af 100 forsøgsdyr i løbet af 15 dage. I praksis anvendes kun sikring imod mediumkategori

66 Sikringsmetoder/Mediumkategorier Sikringsmetoder der primært anvendes i Danmark AA Frit luftgab Anvendelse AB Luftgab med ikke-cirkulært overløb (frit) Anvendes AG BA CA DA DB Luftgab med overløb testet med vakuumprøvning Tilbagestrømningssikring med kontrollerbar trykzone Tilbagestrømningssikring med forskellige ikkekontrollerbare trykzoner Lavtryksvakuumventil Rørafbryder med bevægeligt element for tilgang af luft Anvendes enten med 50 eller 20 mm frit gab Anvendes ifm. bl.a. WC-cisterner. Anvendes Anvendes for tiden ikke i Danmark, man kan blive aktuel ved kategori 3 Anvendelse bl.a. i forbindelse med brusearmaturer og bidet Anvendes indbygget i komponent DC Rørafbryder med permanent adgang for luft Anvendes indbygget i komponent EA Kontrollerbar kontraventil Anvendes EB Ikke-kontrollerbar kontraventil Kun i visse beboelsesejendomme anvendelse kan være specificeret ifm frivillig VA-godkendelse. HA Slangekobling med tilbagestrømningssikring Er normalt indbygget i armatur HB Bruseslangekobling med vakuumventil Anvendes indbygget i komponent HC HD Automatisk omstiller Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil LA Højtryksvakuumventil (åbner under vakuum) Anvendes LB Højtryksvakuumventil kombineret med en kontraventil monteret nedstrøms Kun i visse beboelsesejendomme. Anvendelse kan være specificeret ifm. VA-godkendelse Anvendes i Danmark (i en enkelt VA-godkendelse) Anvendes Generelle bemærkninger: Sikringer med adgang til luften bør ikke installeres, hvor der er risiko for oversvømmelse (f.eks. AA, BA, CA, GA, GB)

67 Sikringsmetoder der dækker kategorier Mediumkategori Sikringsmetode AA Frit luftgab AB Luftgab med ikke-cirkulært overløb (frit) AC Luftgab med dykket indkøb og luftindtag samt overløb - - AD Luftgab med injektor AF Luftgab med cirkulært overløb (begrænset) - AG Luftgab med overløb testet med vakuumprøvning - - BA Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner - CA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikkekontrollerbare trykzoner - - DA Lavtryksvakuumventil O O O - - DB Rørafbryder med bevægeligt element for tilgang af luft O O O O - DC Rørafbryder med permanent adgang for luft O O O O O EA Kontrollerbar kontraventil EB Ikke-kontrollerbar kontraventil Kun i visse bebo.ejend. EC Kontrollerbar dobbelt kontraventil ED Ikke-kontrollerbar dobbelt kontraventil Kun i visse bebo.ejend. GA Mekanisk afbryder, direkte aktiveret - - GB Mekanisk afbryder, hydraulisk aktiveret - HA Slangekobling med tilbagestrømningssikring O - - HB Bruseslangekobling med vakuumventil O O HC Automatisk omstiller Kun i visse bebo.ejend. HD Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil O - - LA Højtryksvakuumventil (åbner under vakuum) O O LB Højtryksvakuumventil kombineret med en kontraventil monteret nedstrøms O - - Generelle bemærkninger: Sikringer med adgang til luften bør ikke installeres, hvor der er risiko for oversvømmelse (f.eks. AA, BA, CA, GA, GB) Metoden dækker risikoen O Metoden dækker kun risikoen, hvis p atm - dækker ikke risikoen er ikke anvendelig Sikringsmetode for mediumkategori 1, Kontraventil Type EB Typiske sikrings metoder der opfylder kravene til mediums kategori

68 Sikringsmetode for mediumkategori 2, Kontrollerbar kontraventil Type EA Typisk sikrings metode der opfylder kravene til mediums kategori 2 Kontrolmetode: Luk for vandtilførslen åbn proppen, tjek om det vandtryk der er opbygget i installationen bliver der (der må ikke komme vand), og om kontraventilen dermed er tæt. Vandmåler Til huset M Ventil Kontrollerbar kontraventil Fra vandværk Sikringsmetode for mediumkategori 3 og 4, TBS ventil Type BA Typisk sikrings metode for medium kategori 3 og 4. Sikringsmetode for mediumkategori 5, Luftgab type AA Eksempler på luftgab. Vandet pumpes op i en separat beholder med overløbssikring, og derfra videre til forbrug

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark Kompendium Drift af vandforsyning foreningen af vandværker i danmark Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Tryk: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00036 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om kvalitetssikring

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31.

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31. NYHEDSBREV Kvalitetssikring på vandværker De små & mindre vandværker Ledelses kvalitetssikring BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra Miljøministeriet Skal være indført senest 31. december 2014 [Indsæt billedtekst

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Effektiv og sikker drift af vandværket

Effektiv og sikker drift af vandværket Effektiv og sikker drift af vandværket Danske Vandværker 1 Effektiv og sikker drift af vandværket Kompendium om drift af vandværket Af Niels Grann, Danske Vandværker Copyright: Danske Vandværker 2016 3.

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand. Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand

Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 24-9-2015 Sagsnr.

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1)

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1) BEK nr 1260 af 28/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00030 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Bo Uttrup Email: BOUPE@Vejle.dk Telefon: 76 81 24 41

Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Bo Uttrup Email: BOUPE@Vejle.dk Telefon: 76 81 24 41 TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: GVA-2013-00160 Sagsnavn: Grejsvej 10, 7100 Vejle - 16h Grejs By, Grejs - Tilsyn med vandværk - Grejs Vandværk Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Bo Uttrup Email: BOUPE@Vejle.dk

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Vandbehandling i trykfilter

Vandbehandling i trykfilter Vandbehandling i trykfilter Af Bjarne Søes, serviceleder SILHORKO I naturligt, iltfattigt grundvand (råvand) forekommer der en række stoffer, der er uønskede i drikkevand. Målet er rent drikkevand i overensstemmelse

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del

Læs mere

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Ferritslev Vandværk Administration Ådalen 27 5863 Ferritslev 6598 1905 Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Hermed ansøges om lånegaranti overfor Kommunekredit for et lån på kr. 600.000,-

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Håndbog. Vandværksdrift. foreningen af vandværker i danmark. for bestyrelsesmedlemmer

Håndbog. Vandværksdrift. foreningen af vandværker i danmark. for bestyrelsesmedlemmer Håndbog for bestyrelsesmedlemmer Vandværksdrift foreningen af vandværker i danmark Udgiver: Titel: Tryk: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 22C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser Venø Vandværk Indvindingstilladelse Venø Vandværk ligger Lønningen 20, Venø. Vandværket har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til november 2014. Organisationsform Vandværket er et A.m.b.a.

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af :

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Ejendomsrapport 2005 Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen K. Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Bilag 3 - Komponentliste

Bilag 3 - Komponentliste bilag 3 komponentliste Bilag 3 - liste Introduktion til liste Formålet med en komponentliste (se de følgende sider) og komponent-ringbind er, at alt information, vedrørende alle vandværkets både store

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand. Tambohus Vandværk Indvindingstilladelse Tambohus Vandværk ligger Tambogade 23, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 8.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale handleplaner.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

Tilstandsrapport og status Dønnerup Gods Vandværk

Tilstandsrapport og status Dønnerup Gods Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Dønnerup Gods Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Hadsten Vandværk Ravngårdsvej 16A, 8370 Hadsten Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Bjarne

Læs mere

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan Om vandværksdrift og ledelsesværktøjer. Fåborg - Midtfyn Vandråd - d. 27. okt. 2010 Disposition: 1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan 2.Tilstandsrapport og vandværks-passer system.

Læs mere

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 Lovtidende A 2013 Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 1. En ledelsesmæssig ramme. Ledelsessystem er et bestyrelsesansvar! Alle vandværker uanset størrelse skal have et

Læs mere

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014 Boring anvendes til: Indvinding DGU nr. / lokal nr.: 70.206 / boring 1 Etableret år: 17/10-1984 Brøndborer: Per Smed Sørensen, Randers Borejournal foreligger (ja/nej): ja Mærkning DGU nr.: 70.206 Terrænkote

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Lejre Vandråd. Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring. 18. april 2013 Lejre Vandråd 1

Lejre Vandråd. Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring. 18. april 2013 Lejre Vandråd 1 Lejre Vandråd Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring 18. april 2013 Lejre Vandråd 1 Dagsorden 19.00 Der bydes velkommen 19.05 Repræsentantskabsmøde i henhold til dagsorden 19.50 Pause

Læs mere

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande

Læs mere

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer Styret af indvundet mængde grundvand.

Læs mere

Hvad skal. Vandværket. være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand

Hvad skal. Vandværket. være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand Hvad skal Vandværket være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand Miljø og Teknik Natur og Vand november 2009 Ansøgning om tilladelse til indvinding af vand Anlæg til indvinding og behandling

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Hovedparten af indvindingstilladelserne har en løbetid på 30 år. En stor del af disse udløber også i 2010.

Hovedparten af indvindingstilladelserne har en løbetid på 30 år. En stor del af disse udløber også i 2010. Vejledning nr. 353 06/2008 Gammelt nr. 324 Fornyelse af vandindvindingstilladelser Amtskommunerne har siden midt i halvfjerdserne givet en lang række vandindvindingstilladelser til almene vandforsyningsanlæg.

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Aptrup Vandværk (JUP 78411) Stenhøjvej 15 A, 8450 Hammel Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail

Læs mere

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0015 / 118053 Navn: Adresse: Lovrupvej 8 Kontaktperson: Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk

Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Vitten Vandværk A.M.B.A. Toftkærvej 2 A, 8382 Hinnerup Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 1 Baggrund for udredningsprojektet Vandforsyningerne kan spare 25 % af energien (Citat efter

Læs mere

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd ATV møde nr. 89 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Disposition Erfaringer fra VCS Borearbejde før Eksempler på utætheder Moderne borearbejde Forskelle

Læs mere

Tilsynsrapport/tjekliste

Tilsynsrapport/tjekliste Tilsynsrapport/tjekliste TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: 201300439 Sagsnavn: Tilsyn Vallensbæk Strands Vandforsyning Kommune: Vallensbæk Kommune Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Lone Annbritt Jacobsen

Læs mere

Emne 4. Indvindingsområde

Emne 4. Indvindingsområde Slåenvej 2 4. Indvindingsområde 4.1 Forureningstrusler Ingen kendte. Afventer oplysninger fra kommunen om forsyningsområder. 4.2 Forureningskilder i området 4.3 Kildepladsvurdering og indsatsplaner 4.4

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

Ledelsessystem. Dalby-Rode VANDVÆRK. for. Foreningen af Vandværker i Danmark. medlem af

Ledelsessystem. Dalby-Rode VANDVÆRK. for. Foreningen af Vandværker i Danmark. medlem af Dalby-Rode Vandværk Karisevej 5/Højtoften 15 Dalby, 4690 Haslev www.dalby-rodevandvaerk.dk CVR: 23703319 tlf 20154748 Ledelsessystem for Dalby-Rode VANDVÆRK medlem af Foreningen af Vandværker i Danmark

Læs mere

Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen. 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1

Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen. 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1 Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1 Grundlaget for boretilsyn Borekontrakt, evt. inkl. referat af kontraktforhandlinger Gældende lovgivning Tilladelser

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4.

Læs mere

Vandforsyningen Brovst & Omegn

Vandforsyningen Brovst & Omegn Vandforsyningen Brovst & Omegn Undersøgelse af 4 indvindingsboringer Resultater fra logging Forslag til ombygninger Forslag til fremtidig indvindingsstrategi Nyt kildefelt Egenkontrol & e-tilstandsrapport

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Drikkevand set fra vandværket

Drikkevand set fra vandværket Københavns Energi Bynet og Teknik Drikkevand set fra vandværket Sikring mod tilbagestrømning af forurenet vand Sikring mod tilbagestrømning I mere end de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Hadsten Vandværk Granvej 12, 8370 Hadsten Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Bjarne Dybdal

Læs mere

Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015.

Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015. Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015. Den 25 februar 2015 blev Aarestrup Vandværk gennemgået af undertegnede, hvilket danner grundlag for følgende kommentarer. Side 1 af 8 Generelt. Aarestrup

Læs mere

Indvindingstilladelse Langeland Forsyning A/S

Indvindingstilladelse Langeland Forsyning A/S Langeland Forsyning A/S Nørrebro 207A 5900 Rudkøbing Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

Vandrådsmøde i Lejre. Tirsdag d. 30-10-2012

Vandrådsmøde i Lejre. Tirsdag d. 30-10-2012 Vandrådsmøde i Lejre Tirsdag d. 30-10-2012 01/11/2012 1 Agenda tirsdag d. 30-10-2012 Kort præsentation af Vand og Teknik A/S Råvand analyse Iltning /afblæsning Trykfiltre Åbnefiltre Overvågning af iltning

Læs mere

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009 Storring Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag til opgaver/handlingsplan.

Læs mere

Overgade 9, Skærbæk, 7000 Fredericia Formand: Poul Erik Hvilsted, Ærøvænget 19, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Overgade 9, Skærbæk, 7000 Fredericia Formand: Poul Erik Hvilsted, Ærøvænget 19, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson: Vandværket Generelle data Lokalitet: 607.V02.20.0017 Navn: Adresse: Overgade 9, Skærbæk, 7000 Fredericia Formand: Poul Erik Hvilsted, Ærøvænget 19, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson: Vandværksbestyrer:

Læs mere

Hvordan overlever mit vandværk? 29. September 2008

Hvordan overlever mit vandværk? 29. September 2008 Hvordan overlever mit vandværk? 29. September 2008 Hvordan og hvorfor den decentrale vandforsyning i Vordingborg kommune skal overleve. Værktøjer til bevarelse af den decentrale vandforsyning Fordele ved

Læs mere

Kursus i Tilstandsrapport og handlingsplan. Foreningen af Vandværker i Danmark www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Kursus i Tilstandsrapport og handlingsplan. Foreningen af Vandværker i Danmark www.fvd.dk fvd@fvd.dk Kursus i Tilstandsrapport og handlingsplan Program Før pausen Pause Efter pausen Indledning, formål og baggrund 1. Tilstandsrapport generelt 2. Bygninger 3. Kildepladsen 4. Boringer 5. Behandlingsanlæg

Læs mere

Vejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8

Vejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Vejledning Til indretning af boringer September 2014 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1

Læs mere

Syddjurs Kommune 10. april 2013

Syddjurs Kommune 10. april 2013 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 10. april 2013 Morten Hundahl Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Klima og energioptimering

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Klitmøller Vandværk. 3 øverste: Vandværksbygningens. port til en større hal. filterrum med 10 af de 20 små filtre. Fotos: 2010 og 2014.

Klitmøller Vandværk. 3 øverste: Vandværksbygningens. port til en større hal. filterrum med 10 af de 20 små filtre. Fotos: 2010 og 2014. Klitmøller Vandværk 3 øverste: Vandværksbygningens facade, med port til en større hal. filterrum med 10 af de 20 små filtre. Fotos: 2010 og 2014. Data i det følgende beror primært på vandværkets egne oplysninger,

Læs mere

Der er udelukkende tale om prøveboringer, samt udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med ren- og prøvepumpning.

Der er udelukkende tale om prøveboringer, samt udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med ren- og prøvepumpning. LEGO Højmarksvej 7 7190 Billund Tilladelse til etablering af 2 prøveboringer, midlertidig vandindvinding til prøvepumpning samt midlertidig udledning af oppumpet grundvand på matr. nr. 5cl Billund By,

Læs mere

Thisted Vand A/S, Silstrupvej 12, 7700 Thisted, www.thistedvand.dk Indvindingstilladelse:

Thisted Vand A/S, Silstrupvej 12, 7700 Thisted, www.thistedvand.dk Indvindingstilladelse: Vang Vandværk Data i det følgende beror primært på vandværkets egne oplysninger, GEUS Jupiter database og fra Natur- og Miljøafdelingens tilsyn udført i 2009 og 2010. PROCESDIAGRAM Ingen vandbehandling

Læs mere

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere