Overfladebehandling af rustfrit stål sikring af optimal fødevarehygiejne og levetid af procesudstyret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overfladebehandling af rustfrit stål sikring af optimal fødevarehygiejne og levetid af procesudstyret"

Transkript

1 Overfladebehandling af rustfrit stål sikring af optimal fødevarehygiejne og levetid af procesudstyret Forfattere: Teknologisk Institut Anne R. Boye-Møller Mette Skræ Michael Dahl John Kold FORCE Technology Jan Elkjær Frantsen Troels Mathiesen Torben Steen Nielsen Projektdeltagere: APV A/S - Alfa Laval Kolding A/S - Arla Foods amba - Chr. Hansen A/S - Danisco A/S - Danish Crown - Easyfood AS - Grundfos A/S - Hammerum Stainless A/S - ISS Food Hygiene - KJ Industries A/S - Niro A/S - Olsen & Pedersen Stål A/S - Royal Unibrew A/S, Faxe Bryggeri - S.S. Rustfri A/S - SFK Systems A/S - Sandvik Materials Technology A/S Faglig slutrapport Juli 2007

2 Resumé Rustfrit stål kan overfladebehandles på mange forskellige måder. De valgte processer giver overfladen hver deres egenskaber og finish. Behandlingen har stor betydning for såvel hurtig og effektiv rengøring af udstyret som for levetiden og korrosionsbestandigheden af udstyret. Overfladebehandling af stål kan være dyr. Således er der mange penge at spare ved at vælge den optimale overfladebehandling. Derfor blev nærværende udviklingsprojekt gennemført i med det formål at tilvejebringe dokumentation, så det er nemmere at vælge en optimal overfladebehandling for fødevareproducenter og deres leverandører. Projektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem 17 virksomheder og hhv. FORCE Technology og Teknologisk Institut. Forsøgene er først gennemført i avancerede laboratorier og pilotanlæg. Resultaterne af laboratorieforsøgene er herefter blevet efterprøvet i industriel skala hos hhv. Danish Crown, Arla Foods, Chr. Hansen og Danisco. Alle korrosions- og hygiejneforsøg er gennemført med gængse, rustfri stålkvaliteter med stor udbredelse i fødevareindustrien. Projektet har fået støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri under Innovationsloven. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 2 af 88

3 Indholdsfortegnelse 1. PROJEKTETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET MATERIALER Testemner til hygiejneforsøg Rør Testplader Testemner til korrosionsforsøg Karakterisering af testemner Overflader, ruhed og kemisk sammensætning Overfladetopografi Mikrostruktur METODER Hygiejnemetoder anvendt i laboratorie-/pilotskala Åbent udstyr (testplader) Lukket udstyr ( prop-forsøg ) Lukket udstyr (EHEDG) Hygiejnemetoder anvendt i industriforsøg Svabertest ATP-test Farvning og mikroskopering af restbelægninger / biofilm Visuel vurdering af smuds Korrosionsmetoder anvendt i laboratorie/-pilotskala Korrosionsmetoder anvendt i industriforsøg RESULTATER - HYGIEJNE Laboratorieskalaforsøg Åbent udstyr (testplader) STATISTISK VURDERING AF DATA Lukket udstyr ( propforsøg ) Standardkurve Testresultater Lukket udstyr (EHEDG-forsøg) Inddampningsanlæg til mælk Slagteriudstyr Rørføring med osteløbe Ostetank Fedttank Diskussion af hygiejneforsøg Konklusion RESULTATER KORROSION Laboratorieskalaforsøg Bejdset, slebet og elektropoleret overflade Effekt af katodisk aktivering og passivering Varmekstruderet rør med og uden elektropolering Pålidelighedsforsøg Korrosionsmorfologi - topografi af overflader og gruber Industriforsøg Rørføring med osteløbe Luftmiljø Salttågetest Diskussion af korrosionsforsøg Overfladekarakterisering Prøvningsmetoder Praktisk betydning Faglig slutrapport Juli 2007 Side 3 af 88

4 7.5. Konklusion Korrosionsegenskaber REFERENCER PUBLIKATIONER FRA PROJEKTET Faglig slutrapport Juli 2007 Side 4 af 88

5 1. Projektets formål og perspektiver Det har været projektets mål - at tilvejebringe fyldestgørende dokumentation for rengøringsevnen og korrosionsbestandigheden af gængse, rustfri stålkvaliteter med forskellig overfladefinish, som har stor udbredelse i fødevareindustrien - at give fødevareproducenter et beslutningsgrundlag og mulighed for at vælge den optimale overfladebehandling og -finish af rustfrit stål i forhold til procesbetingelser, hygiejnekrav og levetid, således at produktionsanlæg også fremadrettet vil være konkurrencedygtige - at få et samlet overblik over den forventelige hygiejne og korrosionsbestandighed ved forskellige overfladebehandlinger af rustfrit stål. Det er teknisk ganske unikt, at der foretages en videnskabelig undersøgelse, der samtidig kortlægger de hygiejniske og de korrosionsmæssige aspekter - at se på de muligheder denne nye viden åbner og de deraf økonomiske og miljømæssige perspektiver - at de testede overflader og forsøg er industrirelevante - at resultaterne formidles let forståeligt - at projektgruppen er motiveret og engageret, og at resultaterne forankres blandt projektdeltagerne og deres virksomheder Perspektiver Projektets resultater åbner mulighed for projektering af optimalt hygiejniske produktionsanlæg med fokus på at optimere materialevalget. Hygiejnisk design indebærer kort rengøringstid for slutproducenterne. Det er i sig selv en konkurrenceparameter. I tillæg får de en ressourcebesparende og en miljømæssig gevinst i form af mindre forbrug af vand, rengøringsmiddel og strøm til tørring - en gevinst for fødevareindustrien. Selve anlægsinvesteringen og maskinudviklingen bliver innovativ, idet der bygges viden om materialernes egnethed ind i anlæggene. Der vælges kun dyre efterbehandlinger i de produktionsafsnit, hvor det er bydende nødvendigt for hygiejnen eller levetiden. Investeringerne står dermed mål med behovet og udbyttet. Det økonomiske potentiale er stort, og også miljømæssigt er der en gevinst ved kun at efterbehandle stålet til det nødvendige niveau. Det er økonomisk interessant, hvis det viser sig, at man kan erstatte en forholdsvis dyr legering med en mindre dyr, der er overfladebehandlet på en måde, der giver de ønskede egenskaber. Danmark kan gennem innovativ maskinudvikling fortsat være markedsskabende med henblik på øget eksport og adgang til nye markeder. Når målene kendes mht. optimale ståloverflader, er der mulighed for forbedring af de eksisterende forarbejdningsprocesser eller udvikling af helt nye overfladetyper med de ønskede karakteristika. At fødevareindustrien målrettet går sammen med sine underleverandører og servicepartnere om kompetenceopbygning er nyt. Der trækkes i samme retning i hele værdikæden, således at alle aktører vil opleve en win-win situation. Slutbrugerne er villige til at afprøve det, maskinudviklerne udvikler i projektet. Det vil øge implementeringen og udbredelseshastigheden af projektresultaterne. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 5 af 88

6 2. Baggrunden for projektet Fødevareproducenter er af konkurrencehensyn nødsaget til at udnytte deres produktionsapparat til det yderste for at være konkurrencedygtige. Rengøringstiden og dermed produktionsafbrydelserne gøres så korte som muligt, samtidig med at kravene til hygiejne er stigende. Produktionsapparatet skal derfor have en udformning, som muliggør en hurtig og effektiv rengøring. Produktionsapparatet skal foruden den ønskede funktionalitet - også være let at vedligeholde, forblive hygiejniske med lang levetid uden brud eller korrosion. Materialevalget skal derfor være robust over for både produkt og procesbetingelser samt de kemikalier, der anvendes under rengøring og desinfektion. Samtidig er det vigtigt, at fødevareproducenterne kan omstille produktionen til de ændrede markedsbehov. Hvis virksomheden i morgen ønsker at producere ingredienser eller nutraceuticals, skal de allerede i projekteringsfasen have kendskab til de specielle krav, der stilles til den farmaceutiske industri. Hvordan specificeres et sådant anlæg og på hvilket grundlag? Indkøbere og tekniske afdelinger kan støtte sig til de vejledninger, der allerede findes omkring hygiejnisk design af procesudstyr 1. Udbredelsen af disse vejledninger er bl.a. forestået af Teknologisk Institut (tidligere Bioteknologisk Institut) gennem kurset Hygiejnisk Design, med deltagelse af ca. 140 personer i de sidste par år. Hygiejnisk design implementeres nu i stigende grad i forbindelse med både nybyggeri og ombygning af eksisterende anlæg. Disse vejledninger har dog en væsentlig begrænsning, idet de primært beskriver, hvorledes udstyr kan udformes makroskopisk. Indkøbere og fabrikschefer har reelt kun begrænset beslutningsgrundlag, når det kommer til specifikation af materialevalg, overfladebehandling og finish dvs. den mikroskopiske udformning. Her støtter de sig til virksomhedens eller branchens traditioner og tidligere erfaringer. Det er et kendt problem, at mikrobiel adhæsion, biofilmdannelse og reder af uønskede mikroorganismer i procesudstyret ofte skyldes mikroskopiske revner og huller i de rustfri ståloverflader ligesom for gamle pakninger. Uhensigtsmæssigt design og/eller materialevalg kan være årsagen. Manglen på kompetence og detaljeringsniveau i forbindelse med hhv. udarbejdelse af kravspecifikationer og opfølgning under montagearbejdet resulterer alt for ofte i uventede og betydelige omkostninger for fødevareproducenterne (produktionstab, syn & skøn, advokatsalærer, udskiftning af udstyr osv.) fordi det viser sig, at kvaliteten i f.eks. svejsesømmene var for dårlig, at materialevalget var uhensigtsmæssigt eller at overfladebehandlingerne var utilstrækkelige. Således er der set eksempler på udskiftning af flere kilometer rør eller nødvendig efterslibning på adskillige tanke. Der er også eksempler på, at det har kostet eksistensen for underleverandører og systemleverandører af anlæg, at disse virksomheder i tilbudsfasen har undervurderet udgifterne til overfladebehandling, som f.eks. slibning til en specificeret overfladefinish. Indkøbere og fabrikschefer har et udtalt behov for at vide, hvad de kan forvente med hensyn til produktionshygiejne, rengøringstid og korrosionsbestandighed ved forskellige overfladebehandlinger og finish og om eventuelle ekstra investeringer i forbedret overfladefinish betaler sig. Det er åbenbart, at hvert ekstra forarbejdningstrin i fremstillingen af de rustfri stålplader eller rør fordyrer anlægsinvesteringen. Omkostningerne ses tydeligt illustreret med et prisindekserende eksempel af omtrentlige priser versus produktrute.? 1 FDA (Food and Drug Administration), EHEDG (European Hygienic Engineering & Design Group), 3A Sanitary Standards, USDA (United State Department of Agriculture) etc. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 6 af 88

7 Det er økonomisk interessant, hvis det viser sig, at man kan erstatte en forholdsvis dyr legering med en mindre dyr, der er overfladebehandlet på en måde, der giver de ønskede egenskaber. Det er derfor ikke uden grund, at det har skabt stor interesse og debat, at Bioteknologisk Institut (nu en del af Teknologisk Institut) i samarbejde med bl.a. DTU/Institut for Produktion og Ledelse og Danmarks Fiskeriundersøgelser i den afsluttede centerkontrakt HYDEKO (Center for Hygiejnisk Design og Konstruktion , gennemførte nogle hygiejneforsøg (Hilbert et al. 2003), der viste, at der i mikrobiel henseende ikke var nogen gevinst at hente ved at anvende fint polerede overflader, der i indkøbspris var ca. 2-3 gange dyrere end de mindst forarbejdede overflader (der stadig var relevante for både fødevare- og medicinalvirksomheder). Resultaterne af den nævnte undersøgelse er så opsigtsvækkende, at fødevareproducenter og deres udstyrsleverandører med nærværende projekt ønsker tilvejebragt en fyldestgørende dokumentation herfor vel at mærke en undersøgelse, der også inddrager de korrosionsmæssige aspekter. 3. Materialer Der er generelt anvendt gængse, rustfri stålkvaliteter med forskellig overfladefinish, som har stor udbredelse i fødevareindustrien. Overordnet er følgende typer testemner benyttet i projektet, se Tabel 1. Testemnernes karakteristik er beskrevet nedenfor. Der har været fremstillet rigeligt antal rør og plader fra samme udgangsmateriale, så man har kunnet gennemføre forsøg med sammenligneligt materiale. Tabel 1. Oversigt over de testemner, der er benyttet i de forskellige forsøg Laboratorie-/pilotskala Industriforsøg Testemner Hygiejneforsøg Korrosionsforsøg Hygiejneforsøg Korrosionsforsøg Rør x X (x) x Testplader i A4 størrelse x Testplader i A5 størrelse x Skiver / propper x Tanke x "Pusherplader" x I korrosionsforsøgene har fokus været på både produktrute og topografi: a) Produktruter sammenlignes ved en konstant ruhed (Ra ca. 0,4) b) Konstant produktrute men varierende overfladefinish/ruhed sammenlignes I hygiejneforsøgene har fokus primært været på topografi: a) Overfladetopografi / -finish sammenlignes b) Ruheder sammenlignes Følgende teknikker er benyttet til kontrol af modtaget materiale samt dokumentation af overfladebehandling og finish: - Optiske emissionsspektral-analyser (OES-analyser) til kontrol af kemisk sammensætning af rør oplyst i medfølgende leveringscertifikater iht. EN 10204/3.1B (identisk med pren 10204/3.1a) - Lysoptisk mikroskopi (LOM) til kontrol af mikrostruktur af rør - Skanning-elektronmikroskopi (SEM) til kontrol og fotografisk dokumentation af overfladefinish (topografi) af både rør og plader - Ruhedsmålinger til dokumentation af Ra- og Rz-værdier af rør og plader samt optegnelse af overfladeprofiler, jf. DS/ISO 4288, DS/ISO 4287 og DS/ISO 3274 Faglig slutrapport Juli 2007 Side 7 af 88

8 3.1. Testemner til hygiejneforsøg Der er anvendt testemner af forskellig dimension til hygiejneforsøgene, som vist i Tabel 1. Tabel 2. Størrelser på testemner til de forskellige typer hygiejneforsøg* Areal, der analyseres for smudsrester Skiver/ propper (lukket udstyr; "Propforsøg") 3,14 cm 2 Rør (lukket udstyr; EHEDG og industriforsøg) cm 2 Testplader (åbent udstyr) 400 cm 2 Industriforsøg Varierer * Testpladerne har både været anvendt i A4-størrelse (210x297 mm) og i A5-størrelse. Til de åbne test i laboratoriet er det kun et areal på 250x160 mm, der analyseres for smudsrester Faglig slutrapport Juli 2007 Side 8 af 88

9 Testes sammen Testes sammen Rør Tabel 3. Rør anvendt til bl.a. EHEDG-forsøg og industriforsøg (hygiejne og korrosion)* Overfladebehandling Produktrute (Rustfrit stål, EN ) Bejdset Ra. 3,0 Produktrute 1 Varmvalset-koldstrøget * TWCH Bejdset & indv. el-poleret Ra 3,0 Produktrute 5 Varmvalset-koldstrøget * TWCHIE Bejdset Ra 1,0 Produktrute 1 Varmvalset-koldstrøget * TST-E SCH10 Bejdset & indv. el-poleret Ra 1,0 Produktrute 5 Varmvalset-koldstrøget * TST-IE-316L-2-2SCH10 Bejdset Ra 0,40 Produktrute 2 Koldvalset-glødet * TWFHP Bejdset & slebet Ra 0,40 Produktrute 3 Koldvalset-glødet * TW-CQ-316L-21/2-16BWG Bejdset & el-poleret Ra 0,40 Produktrute 4 Koldvalset-glødet * TWFHIE Svejste mejerirør AISI 316L Koldvalset & bejdset Dimension (mm) Ra målt af Force 60,30 x 2,00 4,0/3,88 3,64 Ra målt af TI Mærke SEM 50 µm mål 01 = B 60,30 x 2,00 2, ,33 x 2,77 1,61/ Speciel topografi 60,33 x 2,77 1,57/ Speciel topografi 63,50 x 1,60 0,48 0,41/0,34 0,35/0,35 63,50 x 1,65 0,19 0,31/0,31 Svært at se, at den er slebet 63,50 x 1,60 0,12 0,10/0,12 /0,12 El-poleret 63,50 x 1,60 0,16 El-poleret Glasblæst 63,50 x 1,60 1,34 Glasblæst Slyngblæst (ej certifikater) 63,50 x 1,60 0,59 Slyngblæst Rør med svejsninger 63,40 x 1,60 0,31 Svejsninger EHEDG referencerør 0,47 *Udgangsmateriale: Rustfrit stål, EN Rørene er opdelt i to grupper, der testes hver for sig i EHEDG-forsøgene for at sikre nogenlunde ens flow (indre diametre skal være ens ). Rørene til EHEDG-forsøg har en længde på mellem 200 og 243 mm og en indre diameter på mellem 54,79 og 60,3 mm = A 04 = C 05 =E

10 Testplader Tabel 4. Udgangsmateriale: 3 mm plade AISI316L (EN ), koldvalset, glødet og bejdset (2B)* *Pladen er bearbejdet af industrielle partnere til forskellig overfladefinish, som vist. Ud fra disse plader er der fremstillet skiver/ propper til propforsøgene. Plader har desuden været 2B (ubehandlet) Glasblæst Bejdset El-poleret Man. Poleret Ra 0,8 Slyngblæst SEMbilleder Målestok viser 50 µm Målestok viser 10 µm Overfladebehandling Ra (µm) 0,34 2,56* 0,43 0,14 0,77 0,74 Rz (µm) 2,9 17,6 4,7 0,9 5,7 5,6 Bearbejdning Damstahl Hammerum Stainless OP Stål OP Stål Alfa Laval Alfa Laval Mærkning A B C D E F anvendt i enten A4 eller A5-format. *Ra-værdien er målt med en for kort cut off-værdi (2,50 mm), ruheden taget i betragtning (Tabellen fortsættes på næste side )

11 .. Tabel 4 fortsat Slebet Korn 120 og glasblæst Slebet Korn 80 Slebet Korn 120 Slebet Korn 180 Slebet Korn 400 Man. Poleret Ra 0,4 SEMbilleder Målestok viser 50 µm Målestok viser 10 µm Overfladebehandling Ra (µm) Rz (µm) 0,74 14,7 1,69 15,1 0,83 7,7 0,44 4,6 0,23 2,2 0,60 6,0 Bearbejdning Stainless Hammerum Stainless Hammerum Stainless Hammerum Stainless Hammerum Stainless Hammerum Alfa Laval Mærkning G H I K L M De glasblæste overflader er lavet ved blæsning med små glaspartikler og de slyngblæste ved at sende små stålkugler mod overfladen. Ved de manuelt polerede er der i alle tilfælde startet med korn 80 og derefter gradvist til højeste kornstørrelse. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 11 af 88

12 3.2. Testemner til korrosionsforsøg Der er testet materialer leveret i form af langsvejste rør med tre kommercielle overflader fra værk: Bejdset, slebet og elektropoleret. Som følge af små forskelle i den kemiske sammensætning af rørene med de tre overflader blev alle rør desuden testet med ens overflade, som blev opnået ved elektropolering i et kommercielt bad. Derudover er der testet varmekstruderede rør med og uden elektropolering. Formålet med disse prøver var at inkludere rør med forholdsvis stor ruhed i undersøgelsen Karakterisering af testemner Overflader, ruhed og kemisk sammensætning Ruhed og kemisk sammensætning af de undersøgte materialer fremgår af tabel 5 og 6. Tabel 5. Overflader og ruhed af de prøvede rørmaterialer* Materiale Produktionsvej Ra, µm a Rz, µm a A Koldvalset, udglødet, bejdset 0,48 4,6 C Koldvalset, udglødet, bejdset, slebet 0,19 1,7 E Koldvalset, udglødet, bejdset, elektropoleret 0,12 1,0 A-EP Koldvalset, udglødet, bejdset, elektropoleret i bad 0,22 1,28 C-EP Koldvalset, udglødet, bejdset, slebet, elektropoleret i bad 0,17 0,95 E-EP Koldvalset, udglødet, bejdset, elektropoleret, elektropoleret i bad 0,14 0,76 B Varmekstruderet 5,4 43,6 D Varmekstruderet og elektropoleret én gang 6,6 48,0 F Varmekstruderet og elektropoleret to gange 6,5 42,7 *Alle rør er type Materiale A, C og E er langsvejste rør, mens B, D og F er sømløse rør a. Gennemsnitlig ruhed (Ra) og middel profildybde (Rz), gennemsnit af 4 målinger på langs af rørene Tabel 6. Kemisk sammensætning (vægt-%) af prøvede rørmaterialer* Materiale Analyse %C %Si %Mn %P %S %Cr %Ni %Mo %N A Certifikat 0,023 0,36 1,35 0,032 0,005 16,70 10,20 2,15 0,030 FT, OES 0,024 0,38 1,40 0,040 0,005 17,20 10,70 2,13 0,035 C Certifikat 0,012 0,51 1,83 0,03 0,010 16,40 10,50 2,13 n.d. FT, OES 0,014 0,50 1,85 0,036 0,012 16,80 10,90 2,15 0,022 E Certifikat 0,022 0,59 0,93 0,025 0,004 17,75 11,13 2,14 n.d. FT, OES 0,021 0,60 0,94 0,032 0,006 18,10 11,60 2,21 0,036 B, D, F Certifikat 0,018 0,36 1,86 0,031 0,009 16,77 11,18 2,03 0,062 B FT, OES 0,017 0,35 1,79 0,034 0,009 16,30 11,30 2,01 0,057 D FT, OES 0,018 0,35 1,80 0,034 0,009 16,30 11,30 2,01 0,057 F FT, OES 0,017 0,35 1,80 0,035 0,009 16,30 11,30 2,01 0,057 *Analysen fra stålets certifikat er sammenholdt med analysen, der er målt vha. optisk emissionsspektroskopi af FORCE Technology (FT, OES). Det bemærkes, at der er meget god overensstemmelse mellem de to stålanalyser, som er foretaget af hhv. stålværket og FORCE Technology for hvert materiale. Variationen inden for samme udstøbning er desuden Faglig slutrapport Juli 2007 Side 12 af 88

13 meget lille, jf. analyserne for materiale B, D og F, som er produceret med forskellig overflade fra samme udstøbning Overfladetopografi Ruhed er en meget overordnet karakterisering af en overflade, som først og fremmest har de fordele, at den er godt standardiseret, den er enkel at udføre, og den kan udføres på såvel råmaterialer som på færdige anlæg. Talangivelsen giver naturligvis ikke nogen nærmere oplysninger om ruhedsprofilens skarphed eller andre detaljer. Fotografi af overfladerne i SEM ved relevante forstørrelser giver derimod et godt indtryk af overfladetopografi, men det lader sig ikke udtrykke ved standardiserede talstørrelser. Og det lader sig kun udføre på relativt små, udskårne prøvestykker. Slibning er i princippet en spåntagende bearbejdning, hvor der benyttes et stort antal skæreægge med meget varierende og ofte ugunstig geometri. De indvendigt slebne rør (procesvej C) viser den resulterende pløjemark. Det er tydeligt, at der optræder overlapninger, spalter og huller. Slibning med progressivt finere materiale kan naturligvis nedbringe såvel ruhed som størrelse af imperfektioner i overfladen mod en progressivt stigende pris, figur 1. Figur 1. SEM-billeder af den indvendige overflade af slebet rør (procesvej C) Bejdsning af et udglødet materiale giver en overflade præget af brede grøfter ved korngrænser og huller efter udætsede slaggepartikler, figur 2. Figur 2. SEM-billeder af den indvendige overflade af udglødet og bejdset rør (procesvej A) Ved elektropolering er det muligt at opnå meget glatte overflader, men visse typer af slaggepartikler bliver ætset ud af overfladen i elektropoleringsbadet og efterlader huller, figur 3. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 13 af 88

14 Figur 3. SEM-billeder af den indvendige overflade af elektropolerede rør (procesvej E). Ved ekstrudering af sømløse rør benyttes et smeltet glasmateriale som smøremiddel for at undgå rivning mellem presseemne og formparter. Dette glas fjernes efterfølgende ved en bejdseproces. Som nævnt under ruhedsmålingerne ovenfor er denne overflade ujævn på alle størrelsesskalaer, og dette fremgår også af SEM-billederne. De mørke pletter, som kan ses ved stor forstørrelse, er formentlig rester af glasset fra ekstrusionsprocessen (mørk antyder, at der er tale om grundstoffer med et lavt atomnummer), figur 4. Figur 4. SEM-billeder af den indvendige overflade af ekstruderede rør (procesvej B) Man kan naturligvis søge at forbedre en overflades egenskaber ved efterarbejde; givetvis bedst ved en kombination af fin slibning efterfulgt af elektropolering. Herved forlader man imidlertid de kommercielt tilgængelige standardkvaliteter, og det ligger dermed ud over dette projekts rammer. Inden for projektets rammer dukkede imidlertid en række spørgsmål op, som blev søgt afklaret ved videregående overfladebehandlinger af de ovenstående materialer. For det første blev det tidligt klart, at de stålværkselektropolerede rør havde bedre korrosionsbestandighed end de øvrige overfladetyper. Undertiden viste nogle af prøvestykkerne endog meget markant bedre korrosionsbestandighed. Dette blev undersøgt yderligere ved at lade prøvestykker fra slebne (C) og bejdsede (A) rør elektropolere, og som reference blev prøvestykker af de oprindeligt elektropolerede rør omelektropoleret i samme runde som de to øvrige. Elektropoleringen blev foretaget af en kommerciel elektropolør i bad. Her benyttes et bad af fosforsyresvovlsyre typen. Operatørerne indstiller i udstrakt grad strømstyrken på gehør, og der elektropoleres så i et tidsrum, som man regner med er tilstrækkeligt til at opnå en spejlende overflade. Hvis det ikke lykkes i første omgang, poleres yderligere et stykke tid, evt. efter justering af strømstyrken. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 14 af 88

15 Herved fremkommer de følgende overflader, figur 5 til 7. Figur 5. Oprindeligt slebet (C) og elektropoleret overflade Figur 6. Oprindeligt bejdset (A) og derefter elektropoleret overflade Figur 7. Oprindeligt elektropoleret (E) og derefter omelektropoleret overflade I alle tre tilfælde opnås en meget jævn og flad overflade - med ujævnheder - som skyldes, at slaggepartikler er blevet ætset ud af overfladen. Karakteren af disse slaggepartikler er imidlertid ikke ens i de tre stål, og de uregelmæssigheder i overfladen, som efterlades, er åbenlyst noget forskellige i de tre tilfælde. Tilsvarende blev det forsøgt at forbedre overfladen på de ekstruderede rør. Disse elektropoleringer blev udført på det samme anlæg, som normalt fremstiller elektropolerede rør på basis af rør med langsvejsning. Een runde med de parametre, som normalt anvendes, gav ikke en tilfredsstillende spejlende overflade, så et Faglig slutrapport Juli 2007 Side 15 af 88

16 antal rørlængder blev kørt gennem anlægget endnu en gang. Resultaterne stiller begrænsningerne i ruhedsmåling tydeligt til skue. Som det fremgår af tabel 1 opnås der ikke nogen reduktion i Ra værdien, men de nedenstående SEM-billeder og profiloptegnelser fra ruhedsmålingen viser væsentlige forbedringer i overfladekvaliteten, figur 8 til 10. a b c 20 µm 2.5 mm Figur 8. Den indvendige overflade af ekstruderet (og bejdset) rør a og b: SEM-billeder. c: profil fra ruhedsmåleren a b c 20 µm 2.5 mm Figur 9. Den indvendige overflade af ekstruderet og een gang elektropoleret rør a og b: SEM-billeder. c: profil fra ruhedsmåleren Faglig slutrapport Juli 2007 Side 16 af 88

17 a b c 20 µm 2.5 mm Figur 10. Den indvendige overflade af ekstruderet og to gange elektropoleret rør a og b: SEM-billeder. c: profil fra ruhedsmåleren Efter to runder elektropolering opnås en glat overflade, som lokalt ligner de andre elektropolerede overflader, men den bølgende karakter på 10-µ skalaen findes stadigvæk; det er ujævnhederne på mindre højdeskalaer, der er effektivt fjernet. Karakteren af slagger i det ekstruderede materiale er igen anderledes, så der optræder en ny variant af fordybninger i sub-µ området Mikrostruktur Slaggeindeslutninger, som når ud til overfladen af stålet, kan virke som initieringssteder for grubetæring. Dette gælder i særdeleshed partikler af mangansulfid, MnS, som er relativt let opløseligt i vandige medier. Andre typer af slaggepartikler har ingen særlig indflydelse på initiering af grubetæring. Der er taget billeder af de forskellige stål mikrostruktur, men det er meget langt fra tilstrækkeligt til at karakterisere slaggeindholdet fuldstændigt; dette ville i øvrigt være en ganske stor opgave. I denne forbindelse noteres blot, at materialet med sleben overflade har en lidt større tæthed af små, runde indeslutninger end de øvrige, mens det ekstruderede materiale har et antal relativt store, aflange indeslutninger, som ikke ses tilsvarende i de andre materialer, figur 11 til 14. Det bemærkes i øvrigt, at samtlige materialer har den forventede fuldaustenitske mikrostruktur, som er kendetegnende for EN Faglig slutrapport Juli 2007 Side 17 af 88

18 Figur 11. Mikrostruktur af rørmateriale leveret med sleben overflade (C). Spredte runde slaggeindeslutninger. Figur 12. Mikrostruktur af rørmateriale leveret med bejdset overflade (A). Spredte runde slaggeindeslutninger. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 18 af 88

19 Figur 13. Mikrostruktur af rørmateriale leveret med elektropoleret overflade (E). Spredte runde slaggeindeslutninger. Figur 14. Mikrostruktur af ekstruderet rørmateriale. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 19 af 88

20 4. Metoder 4.1. Hygiejnemetoder anvendt i laboratorie-/pilotskala Der er anvendt tre forskellige metoder til forsøgene, angivet ved nr. 1-3 i skemaet nedenfor. Som det fremgår, er det forskelligt, hvilken type smuds der har været anvendt i metoderne, og hvorvidt der dannes biofilm. Også rengøringsmetoderne er forskellige. Metoderne er beskrevet i detaljer i det følgende. Tabel 7. Hygiejnemetoder anvendt til laboratorieforsøg Smudstype: Biofilmdannelse Metoder (1-3) Vedhæftning af organisk (bakterier) materiale 1. Åbent udstyr (testplader) Testareal: 400 cm 2 2. Lukket udstyr (EHEDG test, rør) Testareal: cm 2 1. Lukket udstyr ( Propforsøg ) Testareal: 3,14 cm 2 Tykmælk tilsat farvestof (erythrocin) Tykmælk tilsat varmeresistente bakteriesporer Vækstmedium, Nutrient Broth Nej Nej Ja, Pseudomonas aeruginosa Rengøring Ja, rent vand, dyse Ja, svag CIP II Ja, svag CIP I Hygiejneinspektion Farverester, belægningsprocent Restbakterier giver phudslag og farveændring Kvalitativ / semikvantitativ ift. referencerør Overlevende bakterier (cfu) Kvantitativ impedans (+ foto + farve) Åbent udstyr (testplader) Metoden er velegnet til at vurdere, hvor lang tid det tager at rengøre forskellige overflader eller til at vurdere og rangordne forskellige overfladers rengørlighed ved en given rengøringsproces. Der kan anvendes forskellige typer smudsrester og rengøringsprocesser men her er udelukkende anvendt tykmælk som smuds og rengøring med rent vand. Metoden er udviklet i projektet. Testproceduren og princippet er vist i billedserien i Figur 15. Det er en absolut fordel, at rengøringsmetoden er automatiseret og dermed reproducerbar. Tykmælken er tilsat farvestoffet Erythrocin B, som binder sig til overflader. Det er et syntetisk, rødt, jodholdigt tjærefarvestof og bruges bl.a. på tabletform til børn, for at teste, hvor godt de børster tænder. I positivlisten har stoffet E-nr Bruges farvestoffet i industrien, bør man være opmærksom på, at det er yderst vanskeligt at fjerne igen fra fuger, overflader mv. Testprocedure Pladerne skal være rene, fedtfrie og uden kalkrester. De tørre plader anbringes på en vægt, og 4,0 g ± 0,1 g tykmælk tilsat farvestof afvejes og fordeles med en malerpensel, så det er jævnt fordelt over hele pladen til ca. 0,5 cm fra kanterne. Der duppes ca. 30 gange på den lange led af pladen med penslen, så tykmælken ligger i små klatter. Pladerne tørres enten ved stuetemperatur eller med varmeblæser ved højest 30 C, til de er berøringstørre. Pladerne rengøres med koldt hanevand ved at køre tre gange under dysen lige efter hinanden. Herefter tørres pladerne. Restsmuds på overfladerne kvantificeres ved at scanne testpladen og analysere billedet for den aktuelle røde nuance vha. billedbehandling. Der beregnes en belægningsprocent af et område på pladen på cm. Områder med evt. randeffekter fra dysens spredning medtages ikke. Materialer Testplader Rustfri stålplader i A4 format se afsnit 3.1 Rensning før test Affedtende rengøringsmiddel (Novaclean) Tykmælk/smuds Tykmælk (3,5 % fedt) tilsat 0,2 % Erytrosin B (Merck ) Pensel Alm. malerpensel Faglig slutrapport Juli 2007 Side 20 af 88

21 Vægt Tørring Rengøring Rengøringsvæske 1 decimalvægt Varmeblæser ved max. 30 C Rengøringsmaskine S2015K Scanio med MS 25/30 dyse, tryk på 10 bar, 50 cm. lodret afstand fra bånd med hastighed på 0,2 m/sek. Koldt hanevand (vandværksvand, drikkevandskvalitet) 1. Afrenset og tør testplade tilsmudses 2. Testplade tilsmudses med tykmælk tilsat farve i et jævnt lag 3. Testplade tilsmudses, 4 g 4. Testplader tørres 5. Testplade klar til vask 6. Testopstilling med dyse og transportbånd. Pladerne vaskes vha. dysen monteret over båndet. 7. Rengøringsmaskine giver vand under tryk 8. Testplader placeres på transportbåndet og spules 3 gange 9. Afvaskede plader lufttørres L M SureShiel Poleret Ra Slebet korn Slebet korn 80 Slebet korn Slebet korn EL poleret 20 Poleret Ra 30 Slyngblæst 2B Bejdset 40 2B % Restfarve efter afvask 50 Slebet korn 120+glasblæst 2B Glasblæst Overfladernes betydning for rengørligheden. Testplader er besmudset med tykmælk tilsat farvestof, tørret og rengjort standardiseret med rent vand. Jo mere restfarve, jo dårligere rengørlighed. 60 Test 2.4 Test 2.3 Test 2.2 Test 1.4 Test 1.3 Test 1.2 Test A B C D E F G H I K N Forskellige testobjekter (plader) 10. Mængden af restfarve afhæn- 11. Restfarve kvantificeres i et 12. Data vurderes ger af overfladens rengørlighed billedbehandlingsprogram Figur 15. Testprocedure for test af åbent udstyr. Teknologisk Instituts pilotanlæg til åbent udstyr Faglig slutrapport Juli 2007 Side 21 af 88

22 Lukket udstyr ( prop-forsøg ) Denne metode anvendes til at screene forskellige overfladers evne til at etablere biofilm (bioadhæsionsevne), samt overfladernes evne til at blive rengjort bagefter ved en fastlagt CIP-rengøringsproces. I hver enkelt testkørsel kan der gennemføres sammenlignelige forsøg med op til 6 forskellige typer overflader. Forsøgene blev gennemført i Teknologisk Instituts lille pilotanlæg. Metoden blev udviklet under HYDEKO Center for hygiejnisk design og konstruktion, men designet af testobjekterne og montagen af objekterne er blevet modificeret i dette projekt (se nedenfor). Testproceduren og princippet er vist i billedserien i Figur 16. Testprocedure I et sterilt, lukket procesanlæg monteres aseptisk testemner ( propper ) med forskellige overfladefinish. Testsystemet konditioneres indledningsvist i en time med et sterilt vækstmedium, Nutrient Broth, inden podning af bakteriekultur. Derved dannes en konditioneringsfilm/hinde. Ved fødevareproduktion vil der meget hurtigt blive etableret en konditioneringsfilm ved produktberøring af overfladerne, og derfor simuleres det også her. Testemnernes overflader belastes herefter med en bakterie (Pseudomonas aeruginosa ATCC15442), der naturligt optræder i vand. Bakterien udmærker sig ved at fæste sig let til overflader og er udvalgt dels af den grund, og dels, fordi den er klinisk meget godt beskrevet. Det betyder, at bakterien kan anskaffes af andre forskningsgrupper, der evt. måtte ønske at verificere nogle af forsøgene. Kulturen cirkulerer med en flowhastighed på ca. 1 m/sek., der er en hastighed, der er relevant for levnedsmiddelprocesser. Et flow på 1,5 m/s er ofte benyttet i industrien og er også den hastighed, der bl.a. benyttes ved EHEDG s testmetoder. Bioadhæsionsevnen blev undersøgt på de monterede testemner efter timers cirkulering. Fastsættelsen af tiden er foretaget ud fra den betragtning, at rengøringsfrekvensen i levnedsmiddelindustrien normalt ligger inden for dette interval. Temperaturen i vækstmediet blev holdt så konstant som muligt omkring stuetemperatur, dog var vi hæmmet af, at stuetemperaturen var noget varierende på grund af varm sommer i testperioden, men temperaturen var hele tiden inden for bakteriens normale vækstinterval. Kimtallet stiger med ca cfu/ml i løbet af en testkørsel. Halvdelen af testemnerne blev afmonteret aseptisk fra teststrengen til bestemmelse af bioadhæsionsevnen. Forinden fjernes løstsiddende bakterier fra overfladerne ved skylning af anlægget i 5 min. med koldt hanevand (flow 2,0-2,5 m/s). Bioadhæsionsevnen (antal fasthæftede bakterier pr. cm 2 ) blev kvantificeret indirekte ved impedansmåling på et BacTrac-instrument. Impedansmetoden har en meget lav detektionsgrænse (ca. 10 bakterier pr. testobjekt, dvs. ca. 3 cfu/cm 2 ). Testemnerne placeres i måleceller tilsat 50 ml vækstsubstrat (BiMedia 001A fra Sylab i Østrig). Efter en bevidst mild CIP-rengøring af anlægget (med 0,4 % MC-103 fra Novadan, 2,0-2,5 m/s, 5 min, C) udtages de resterende testemner, og de tilbageværende bakterier på overfladerne kvantificeres igen indirekte ved impedansmåling. Rengøringsproceduren er relativt mild og kortvarig for at sikre en vis overlevelse af bakterierne. For at oversætte impedansmåling til kimtal udvikles en standardkurve. Standardkurven er lavet på baggrund af fortyndingsrækker af den pågældende renkultur Pseudomonas aeruginosa ATCC15442, der er analyseret med hhv. impedans og ved traditionel pladespredning. Formlen for sammenhængen blev fastlagt til: Kimtal (cfu/testemne) = 4,62E+21*detektion tid^(-16,07) Til bestemmelsen er benyttet databehandlingsprogram Grafmatica fra: Der er plads til 36 testemner i teststrengen. I hver enkelt testkørsel kan der gennemføres sammenlignelige forsøg med op til 6 forskellige typer overflader, idet der regnes med tre gentagelser pr. overfladetype til test Faglig slutrapport Juli 2007 Side 22 af 88

23 for hhv. I) bioadhæsion og II) fjernelse. Testobjekter slebet med korn 120 blev benyttet som reference og var med i alle testkørsler. Resultaterne beregnes ud fra minimum 3 uafhængige, vellykkede testkørsler. Da der er mindre forskelle på de forskellige testkørsler (hvor meget bakterierne vokser) opgives resultaterne altid i forhold til hinanden og i forhold til referenceemnerne. 1. Testopstilling, lille pilotanlæg 2. Testobjekter nyt design. Det er kun skiven (del 2), der eksponeres under testen i pilotanlægget. 3. Testemnerne afmonteres aseptisk fra testopstillingen, og testskiven (del 2) limet på holder (del 3) neddyppes i følecellen, der er fyldt med substrat. Følerne er beskyttet mod direkte kontakt med en plast-si. Ioner Tid (= antal kim) 4. Impedansudstyr BacTrac med plads til 20 føleceller. I forsøget blev brugt to inkubatorer simultant. Føleceller måler ioner i substratet Substratet indeholder lange proteinkæder Når bakterierne vokser, klipper de kæderne over og danner derved flere ioner Jo flere bakterier på en overflade jo hurtigere vil disse ioner blive dannet Antallet af bakterier på testoverfladen ved start beregnes ud fra en standardkurve af kulturen 5. Jo flere bakterier på overfladen, jo hurtigere nedbrydes substratet til ioner i følecellen, hvilket detekte- 6. Princip for impedansmåling res og oversættes til kimtal vha. en standardkurve. Figur 16. Testprocedure for test i lukket udstyr ( propforsøg ), Teknologisk Instituts lille pilotanlæg Faglig slutrapport Juli 2007 Side 23 af 88

24 Designoptimering Som nævnt blev teststrenges hygiejniske design forbedret i forhold til tidligere forsøg udført under Center for hygiejnisk design og konstruktion (Bioteknologisk Institut m.fl. i 2001). Formålet med det ny design var at reducere skyggeområder ved prop -kanten/skiven. I det ny design er testskiverne laserskåret til ønsket størrelse fra 3 mm tykke plader, der er forarbejdet industrielt til ønsket overfladefinish. Testskiverne blev limet på monteringspropperne med Loctite-lim (se mere Hele teststrengen er nyudviklet i projektet. Det blev kontrolleret, at den anvendte lim og o-ringene ikke var bakteriocide. Der anvendtes FPM (viton) o-ringe fra Betech seals. Gammelt design: Figur 17. Teststreng og testobjekter i gammelt design. Propperne blev tidligere fremstillet af stangstål, der blev uddrejet, så der blev plads til o-ringene. Testemnernes overfladefinish er forskellig. Nyt design: Figur 18. Teststreng og testobjekter i nyt design. Bemærk de mere hygiejniske propper uden fordybninger. Skiverne er fremstillet af plademateriale og limet på monteringspropper. Testemnernes overfladefinish er forskellig. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 24 af 88

25 Lukket udstyr (EHEDG) Denne metode anvendes til at verificere, at udstyr kan gøres rent ved en fastlagt CIP-rengøringsproces. Testen udpeger dele af udstyret, der ikke kan rengøres effektivt, så producenten har mulighed for at ændre designet, inden udstyret sendes ud i produktion. Udstyrets rengøringsevne sammenlignes med et lige, standardiseret referencerør. Metoden anvendes til certificering af lukket udstyr og er akkrediteret af Danak. I dette projekt er testen anvendt på en række lige rørstykker med forskellig overfladefinish, se afsnit 3.1. På rørstykkerne er der svejset standard Tri-clamps. Svejsningerne er ikke blevet efterbehandlet. Fordelen ved denne metode frem for propforsøgene er bl.a. testemnernes væsentligt større overfladeareal. Ved at sætte rørstykker med forskellig overfladebeskaffenhed i forlængelse af hinanden kan der gennemføres flere undersøgelser pr. testkørsel. Forsøgene blev gennemført i Teknologisk Instituts store pilotanlæg ifølge EHEDG s forskrift nr. 2 A method for the assessment of in-place cleanability of food processing equipment. Testopstillingen og proceduren er vist i Figur Figur 19. Teknologisk Instituts store pilotanlæg til EHEDG-test Testprocedure Det lukkede system besmudses med tykmælk podet med sporer fra den varmeresistente bakterie Bacillus stearothermophilus var. calidolactis (NIZO C953). Efter at tykmælken er tørret ind på overfladerne med sterilfiltreret luft (1,0 m/s), skylles med koldt vand i et minut (1,5 m/s). Herefter CIP-rengøres ved 63 C, 1,5 m/s i 10 min., hvorefter der igen skylles med koldt vand i et minut.. Testobjekterne afmonteres og indstøbes herefter i flydende agar tilsat en ph-indikatorfarve. Såfremt der er restsporer på overfladerne efter rengøring vil de vokse frem i agaren og danne syrlige affaldsstoffer. Det får indikatorfarven i agaren til at skifte fra lilla til gul under inkubationen ved 58 C i 24 timer. Graden og omfanget af gulfarvning vurderes og sammenlignes med et standardiseret referencerør med en Ra-værdi på 0,5 µm, der altid medtages i testene. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 25 af 88

26 Figur 20 og 21. En række testrør med forskellig overfladefinish er sat i forlængelse af hinanden. Figur 22. Efter endt test afmonteres testrørene og fyldes op med flydende agar Figur 23. Agar langs testrørets overflade er skåret ud og lagt på et bord. Rørets centrale agar-kerne er kasseret. Til venstre ses en overflade, der ikke er blevet gjort hel ren (gulfarvning) under CIP. Til højre ses en ren overflade, hvor der ikke er farveomslag (lilla farve). Faglig slutrapport Juli 2007 Side 26 af 88

27 Det viste sig nødvendigt at opdele testrørene i to grupper ud fra deres rørdimensioner, så flowet blev ens for alle rør, og så der ikke kom effekter af koblingsovergange (rørene havde samme ydre diameter, men forskellig indre diameter pga. forskelle i godstykkelser). Samtidig blev det indført at medtage to referencerør et i hver ende af teststrengen for at kontrollere, om der var en gradient ned igennem testopstillingen. Der blev også arbejdet på at forbedre overgangene og tildække pakningsområderne, så de ikke blev besmudset med tykmælk inden test. Ideelt bør der kun medtages ét rør + referencerøret i én test, men dette var ikke muligt med de ressourcer, der var til rådighed Hygiejnemetoder anvendt i industriforsøg Forskellige hurtigmetoder blev sammenlignet i laboratoriet for at vurdere deres detektionsgrænse, begræsninger og robusthed. Der er en del forhold, der bør undersøges nærmere, inden der konkluderes (se referenceliste) Svabertest Princip Ved hjælp af en steril bomuldsvatpind eller en steril svabersvamp opsamles bakterier fra overfladen og overføres til en væske. Fra denne væske udtages varierende prøvemængder (fortyndes med faktor osv.). 0,1 ml af fortyndingerne spredes over på agar, hvor de enkelte mikroorganismer vil vokse frem og danne synlige kolonier, der tælles. Kolonitallet (cfu = coloni forming units) vil svare til antal af mirkoorganismer fra prøvemængden. Ved udregning findes frem til antal mikroorganismer fra det svabrede areal på overfladen. Procedure Med en fugtig svaber 2 svabres et område på 10 cm 2. Der gnides med et solidt fast, ensartet tryk over hele det nævnte område, og begge sider af svaberen anvendes. Det er meget vigtigt, at svabringen bliver udført ensartet fra gang til gang. Svaberen overføres til 10 ml 0,9 % NaCl steril saltopløsning. Denne opløsning kaldes fremover stamopløsningen. Fra denne stamopløsning fremstilles en fortyndingsrække, og ved hjælp af denne bestemmes totalt kimtal v. 30 C 2 døgn ved pladespredning på PCA (Plate Count agar) ATP-test Princip Alle levende celler indeholder ATP (Adenosin Tri Phosphat). ATP leverer energi til cellerne, hvad enten der er tale om bakterieceller, kødceller, planteceller mv. Metoden er baseret på reaktionen afbildet i Figur 24. ATP hydrolyseres, og lys udsendes, når D-luciferin oxideres af enzymet luciferase. Når ATP er det begrænsende stof, er lysudsendelsen proportional med koncentrationen af ATP. Lysmængden måles spektrofotometrisk i instrumentet og relateres til mængden af cellerester / hygiejneniveau. Figur 24. ATP-målingens kemiske princip 2 Det anbefales at benytte svaber fra BIOtrace SSL-10 NB fra firma BIOtrace. De indeholder en neutral buffer, der forhindrer evt. sæberester i at slå mikroorganismerne ihjel, inden målingen er fuldført. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 27 af 88

28 Procedure En ATP-test består af svabring af et område med en fugtig svaberpind. Hvor cellerester opsamles overføres til et målerør. Reaktionen starter ved at tilsætte en bestemt mængde opløst luciferin (fra ildfluer). Herefter måles lysmængden spektrofotometrisk. Aktiver apparatet på den røde knap. Der vil nu gå 60 sek., hvor apparatet nulstiller sig selv Vælg program 1 tryk på P og pil op eller pil ned til display viser PROG 1 Tag svaber ud af hylster og svaber hen over overfladen. Sæt svaber tilbage i hylster Knæk toppen og tryk så væsken i den øverste tut løber ned til vatpinden Ryst i ca. 7 sekunder Indsæt hylster i system SURE II-måler Luk låget, hold apparatet lodret ( VIGTIGT) og tryk på ok På skærmen kan nu aflæses dels det nummer, apparatet tildeler denne måling, og resultat RLU (relative lysenheder) efter ca. 10 sek. Noter i skema resultatet. RLU. Fordele ved metoden: Enkel i drift - kan anvendes også af ikke faglærte Ikke tidskrævende Lang holdbarhed af medierne Ulemper ved metoden: Ikke selektiv Meget følsom også fra ATP fra andre celler f.eks. hænder Registrerer ikke alt snavs - giver ikke udslag ved tykt fedtlag Giver ikke udslag ved sporer Figur 26. ATP måleproceduren vist skematisk Figur 25. ATP måleinstrument Faglig slutrapport Juli 2007 Side 28 af 88

29 Farvning og mikroskopering af restbelægninger / biofilm Biofilm er mikroorganismer, der sidder fast på en overflade. Biofilm kan karakteriseres ved højt celleantal, højt vandindhold, højt indhold af organiske stoffer og højt indhold af kulhydrater og proteiner. En biofilm beskytter cellerne og vanskelig at fjerne, når først den er etableret. Typisk etableres biofilm i små lommer og skjulesteder, hvor rengøring er vanskelig. De fleste metoder til at vurdere biofilm på overflader er baseret på kontakttryk eller svaber/skrab af overfladen efterfulgt af dyrkning. Ulempen ved disse metoder er, at resultatet afhænger af, hvorvidt man får det hele med, og hvorvidt bakterierne kan dyrkes. I den her anvendte metode, som er udviklet af Teknologisk Institut, måles biofilmen direkte på overfladen, hvilket er en stor fordel. Desuden er det muligt at kvantificere sammensætningen af biofilmen ved ekstremt lave detektionsgrænser samt ved vurdering af dækningsgraden af overfladen. Detektionsgrænserne i metoden er så lave, at man altid vil kunne se produktrester. Spørgsmål, der ofte stilles, er derfor: Hvor rent er rent nok? Figur 27. Biofilm Metoden er baseret på farvning og mikroskopering af overfladerne. Med forskellige, specifikke farvestoffer er det muligt at kvantificere hhv. fedt, protein, bakterier og generel organisk belægning. Kulhydrater kan pt. ikke detekteres, da de testede farvestoffer ikke er specifikke nok. Metoden er skitseret i Figur 28. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 29 af 88

30 Opsætning af testoverflade Eksponering Udtagning af testoverflade Analyse af komponenter Belægningens dækningsgrad Protein Fedt Bakterier Tilsætning af FITC Tilsætning af Nanoorange Tilsætning af Nile Red Tilsætning af DAPI Reaktionstid Reaktionstid Reaktionstid Fjernelse af overskydende farve Fjernelse af overskydende farve Mikroskopiering Billedbehandling Resultat Figur 28. Fremgangsmåde ved farvning af biofilm og efterfølgende kvantificering af biofilmens bestanddele Når overfladen er farvet og renset af, mikroskoperes 7 tilfældigt valgte steder på hver overflade. Arealet og intensiteten af farven analyseres vha. billedbehandling. Ved analysen medtages nogle interne standarder, som bruges til at beregne koncentrationer ud fra. Figur 29. To overflader farvet med FITC, der detekterer generel organisk belægning. Til venstre er farveintensiteten høj, dvs. overfladen er meget belagt, mens overfladen til højre er renere. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 30 af 88

31 Resultaterne angives som vist i Tabel 8. Metodens resultater angives ved en række værdier, som vist Biofilmens bestanddele Generel organisk belægning Dækningsgrad Gennemsnitlig tykkelse Mængde Fedtstoffer og proteiner Gennemsnitlig koncentration Dækningsgrad Gennemsnitlig lokal koncentration Mikroorganismer Celler/cm 2 Detektionsgrænser Dækningsgrad 100 ud af pixels» 0,01 Protein 1mg/cm2 lokalt* 0,01 med 1mg/cm 2» 0,01ng/cm 2 Fedt 2,5mg/cm2 lokalt* 0,01 med 2,5mg/cm 2» 0,025ng/cm 2 * Kan ændres ved at ændre eksponeringstiden Tabel 8. Metodens resultater angives ved en række værdier, som vist Mikroorganismer på overflader Identifikation af 1 celle/billede Billede: ca. 0,3mm 2 med 10x objektiv ca. 300 celler/cm 2 Statistisk set er grænseværdien væsentlig højere Afsøgning af 1cm 2 overflade Dvs. hvis vi strækker os kan vi se 1 celle/cm Visuel vurdering af smuds Der registreres visuel tilsmudsningsgrad før rengøring og efter rengøring ved brug af almindeligt lys. Her bedømmes med følgende karakterskala: 1= rent 2= delvis synligt smuds jævnt over hele pladen 3= delvis synligt smuds enkelt steder på pladen 4 =middel smudslag jævnt over hele pladen 5= middel smudslag enkelte steder på pladen 6= voldsom besmudsning jævnt over hele pladen 7= voldsom besmudsning enkelte steder på pladen Det noteres, hvis en bestemt type smuds (fedt, protein, salt o.l.) er mere fremherskende på den ene type plade end på den anden. Rengøringsmedarbejderen bedes endvidere vurdere, om overfladerne er lige lette at rengøre. Rengøringsprocessen noteres, og der gøres bemærkninger, hvis rengøringsprocessen har været væsentligt anderledes på den ene plade end på den anden. Som for eksempel mere sæbe større tryk - mere skyllevand - ekstra børste nødvendigt osv. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 31 af 88

32 4.3. Korrosionsmetoder anvendt i laboratorie/-pilotskala Fremgangsmåden har været at karakterisere bestandigheden mod grubetæring ved hjælp af testmetoder, som i forvejen er velkendte og i et vist omfang standardiserede, nemlig cyklisk polarisation og måling af den kritiske pittingtemperatur (CPT) ifølge ASTM G 150. Ved cyklisk polarisation bestemmes i første række et pittingpotentiale, som gælder for netop det aktuelle kloridindhold og temperaturen. Når der gennemføres prøvning i et bredt temperaturområde, kan man også udlede CPT. Denne metode danner også grundlaget for ASTM G 150 standardmetoden, som giver en mere direkte måling af CPT, med et betydeligt reduceret antal prøvninger. Til gengæld får man ingen information om stålets bestandighed ved relativt lave oxidationspotentialer, som ofte optræder i praksis. Den kritiske pittingtemperatur (CPT) blev målt på to forskellige måder: Ved at udføre serier af cykliske polarisationer, der dækker et bredt område af temperaturer og kloridniveauer. Ved brug af ASTM G 150 metoden. Prøvestykkerne (krum buelængde 60 mm x 60 mm lange) blev udskåret af rør med OD 63,3 mm eller 60,33 mm, så langsvejsningen ikke kom med. Rengøring før forsøg bestod i behandling i 2 % NaOH og derefter i 2 % HNO 3 for at simulere almindelig CIP (Cleaning In Place, rengøring af et anlæg uden at adskille rørsystemer m.v.). For at undgå spaltekorrosion, udførtes alle test i en celle med gennemskyllet pakning, med en specielt udformet pakning, se figur 30. Det eksponerede areal var 5 cm Prøve 2. Mættet calomel referenceelektrode 3. Platin modelektrode 4. Termoføler 5. Varmelegeme 6. Omrører 7. Nitrogen gennembobling 8. Kølekappe 9. Svaler Gennemskyllet pakning Figur 30. Skematisk tegning af testopstillingen. Der benyttes en specielt støbt sliliconepakning til den gennemskyllede pakning Før cyklisk polarisering blev prøvestykket konditioneret ved 200 mv SCE i 5 minutter. Derfra blev kørt i den oxiderende retning, med en hastighed på 10 mv/min., indtil enten en strøm på 1 ma/cm 2 overskrides, eller potentialet når op på mv SCE. Derefter køres tilbage med en hastighed på 20 mv/min. Disse forsøg blev udført i natriumkloridopløsninger, som dækker området fra 0,05 til 5,0 % Cl - og ved temperaturer fra 5 til 95 C. Temperaturerne blev valgt med henblik på at opnå en pålidelig bestemmelse af CPT. Dette indebærer en gradvis tilnærmelse af prøvningstemperaturen til målet og medfører, at prøvningstemperaturerne ikke fordeler sig jævnt over det interval, der dækkes. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 32 af 88

33 ASTM G150 metoden er formentlig den eneste elektrokemiske metode, der er så vidtgående standardiseret, at man umiddelbart kan sammenligne resultater fra forskellige laboratorier. Derfor blev det besluttet at tage denne metode med i projektet. Metoden er oprindeligt udviklet med henblik på at rangordne forskellige typer rustfrit stål, fra op til 6 Moly -typerne. Derfor benyttes en høj kloridkoncentration (1 M NaCl) og et højt potentiale. Dette gør det muligt at opnå grubetæring i et bredt udvalg af forskellige legeringer inden for temperaturintervallet 0 til 100 C. Prøven polariseres til et fast potentiale på +700 mv SCE i en opløsning af 1 M NaCl. Temperaturen hæves fra 0 C med 1 C/minut, indtil strømmen overskrider 1 ma/cm 2, eller temperaturen når 95 C. Alle testopløsninger blev fremstillet af demineraliseret vand og NaCl. ph var nær neutral (7 til 8), og der var ikke tilsat nogen buffer. Forsøgene blev gennemført med gennembobling med kvælstof. De eksponerede prøver er undersøgt under stereomikroskop og i SEM for at karakterisere omfang og type af korrosionen Korrosionsmetoder anvendt i industriforsøg Metoderne er beskrevet sammen med resultaterne, se afsnit Resultater - hygiejne 5.1. Laboratorieskalaforsøg Åbent udstyr (testplader) I henhold til den beskrevne testmetode blev der udført 7 forsøg på testplader. Identifikation er vist på nedenstående figur. De 12 emner, A til M, deltog hele forsøget igennem medens den sidste var en indkøbt plade N, som ikke vil blive yderligere nævnt. H,I,K,L er slebet korn 80, 120, 180 og 400. Resultaterne af testene er vist i form af, at restbesmudsningen er angivet som en søjle pr. test pr. emne, og hver test giver sit bidrag til søjlehøjden. Resultatet viser, at der er grupperinger i nogle niveauer, hvor glasblæst og slebet korn ligger højest i restsmuds. Der er en stor mellemgruppe 2B, 2B-bejset, slebet korn 80 og 120. Den laveste gruppe har elpoleret og poleret Ra 0,6 som trendsætter. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 33 af 88

34 Diagram fra 7 tests opsummeret % Restfarve efter afvask B Overfladernes betydning for rengørligheden. Testplader er besmudset med tykmælk tilsat farvestof, tørret og rengjort standardiseret med rent vand. Jo mere restfarve, jo dårligere rengørlighed. 2B Glasblæst 2B Bejdset EL Poleret Ra 0,8 Slyngblæst Slebet korn 120+glasblæst Slebet korn 80 Slebet korn Slebet korn Slebet korn Poleret Ra SureShie Test 2.4 Test 2.3 Test 2.2 Test 1.4 Test 1.3 Test 1.2 Test A B C D E F G H I K L M N Forskellige testobjekter (plader) Ud over billedmaterialet til karakterisering af overfladerne er målt ruheden, Ra, se tabel herunder. Ra er den almindeligst angivne måleenhed for ruhed, men skal ses i sammenhæng med billedmaterialet for overfladekarakteriseringerne. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 34 af 88

35 Den evaluering af resultaterne, som blev foretaget undervejs, viste, at der blev etableret en standardiseret tørremetode for at være sikker på ensartetheden i testen. I nedenstående figur er det vist, at de plader, der er poleret med stigende finhed - H,I,K,L - viser en faldende kurve for restsmuds. I den tilsvarende graf for resultaterne ses en næsten lineær sammenhæng mellem restsmuds og poleringsgrad. Resultaterne fra testmetoden har vist reproducerbare og dermed værdifulde til laboratoriescreeninger. Resultater (rådata( data) Test uden standardiseret tørring mv. zoom Slebne overflader (korn ) (rådata) Test med standardiseret Test tørring 2 mv. Konklusionen fra de 7 viste forsøg er blevet forstærket med yderligere 3 forsøg. Vurderingen af resultaterne siger, at inden for samme forarbejdningsproces (slibning) forbedres rengørligheden signifikant og lineært med ruheden. Det er bemærkelsesværdigt, at det kun er den elektropolerede overflade, den slebne overflade (korn 400) og den manuelt polerede (Ra 0,6), der signifikant forbedrer 2Budgangspladen. De andre behandlinger har ingen effekt på rengørligheden eller forværrer den. De glasblæste overflader er de vanskeligste at rengøre efter vurdering af graferne. Se figur herunder. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 35 af 88

36 Der er foretaget en statistisk behandling af dataene fra testene for at vurdere, hvor signifikante forskellene i restsmudsresultaterne er. Testene har vist, at der kunne foretages en rangordning, hvor en grov overfladetopografi f.eks. glasblæste eller slebne med grov slibemedium havde den dårligste hygiejnestatus, og en topografi skabt ved slibning med finere kornstørrelser og elektropolering viste den bedste hygiejnestatus. Ubehandlede overflader, som de leveres fra stålværkerne, er blevet betragtet som neutral standard (dvs. 2B-overfladen). 6. Statistisk vurdering af data Data i følgende tabel er målinger af smudsrest på forskellige overflader, A-M, efter tilsmudsning og efterfølgende rengøring. Forsøget er gentaget 10 gange, Test 1.1 test 3.3. Middelværdierne for alle overfladerne i yderste højre kolonne viser tydeligt store forskelle mellem gentagelserne mht. til smudsrester forårsaget enten af varierende tilsmudsning eller variationer i rengøringsproceduren fra forsøg til forsøg. Denne effekt er søgt elimineret i næste tabel ved normering af alle data, således at middelværdien for alle test bliver lig med 1,00. Plates no A B C D E F G H I K L M middel Test 1.1 3,44 8,07 1,95 0,22 0,27 0,37 4,79 3,66 0,81 0,74 0,53 0,55 2,12 Test 1.2 1,72 5,52 3,38 1,54 1,09 1,33 1,77 2,63 1,5 1,45 1,27 0,83 2,00 Test 1.3 3,12 5,72 2,96 2,16 1,97 2,8 5,82 4,49 3,21 2,76 0,97 2,78 3,23 Test 1.4 6,48 10,97 5,19 1,94 5,65 2,84 6,70 5,52 4,82 3,86 1,42 2,29 4,81 Test 2.2 2,81 5,28 2,67 1,30 1,90 2,39 3,04 3,94 2,57 2,35 1,72 1,01 2,58 Test 2.3 3,24 6,03 5,44 1,70 2,54 2,75 5,80 5,72 4,32 2,12 2,37 1,60 3,64 Test 2.4 1,48 5,12 5,34 1,00 1,31 1,25 2,92 2,52 1,49 1,32 1,03 0,82 2,13 Test 3.1 1,58 3,28 1,54 0,39 0,76 1,48 2,48 2,32 1,29 0,97 0,63 0,92 1,47 test 3.2 3,02 3,44 3,15 0,39 1,10 2,70 5,66 2,70 2,63 2,95 1,71 1,89 2,61 test 3.3 0,99 2,88 1,73 0,22 0,65 1,58 1,52 2,46 2,77 0,97 0,92 0,48 1,43 Faglig slutrapport Juli 2007 Side 36 af 88

37 Følgende hypotese skal testes: Alle overfladerne, A-M, er lige rengøringsvenlige har samme smudsrest. Middelværdierne for overfladerne varierer fra 0,40 for overflade D til 2,23 for B, men også standardafvigelserne varierer kraftigt fra 0,17 til 0,69. Hypotesen kan derfor ikke testes ved hjælp af en variansanalyse; idet denne kræver varianshomogenitet i datamaterialet. Gl. plader A B C D E F G H I K L M Test 1.1 1,63 3,81 0,92 0,10 0,13 0,17 2,26 1,73 0,38 0,35 0,25 0,26 Test 1.2 0,86 2,76 1,69 0,77 0,54 0,66 0,88 1,31 0,75 0,72 0,63 0,41 Test 1.3 0,97 1,77 0,92 0,67 0,61 0,87 1,80 1,39 0,99 0,85 0,30 0,86 Test 1.4 1,35 2,28 1,08 0,40 1,18 0,59 1,39 1,15 1,00 0,80 0,30 0,48 Test 2.2 1,09 2,05 1,03 0,50 0,74 0,93 1,18 1,53 1,00 0,91 0,67 0,39 Test 2.3 0,89 1,66 1,50 0,47 0,70 0,76 1,60 1,57 1,19 0,58 0,65 0,44 Test 2.4 0,69 2,40 2,50 0,47 0,61 0,59 1,37 1,18 0,70 0,62 0,48 0,38 Test 3.1 1,07 2,23 1,05 0,27 0,52 1,01 1,69 1,58 0,88 0,66 0,43 0,63 test 3.2 1,16 1,32 1,21 0,15 0,42 1,03 2,17 1,03 1,01 1,13 0,65 0,72 test 3.3 0,69 2,01 1,21 0,15 0,45 1,10 1,06 1,72 1,94 0,68 0,64 0,34 Middel 1,04 2,23 1,31 0,40 0,59 0,77 1,54 1,42 0,98 0,73 0,50 0,49 Stdafv 0,29 0,69 0,49 0,23 0,27 0,28 0,45 0,24 0,40 0,21 0,17 0,19 Problemet med varianshomogenitet kan løses ved at danne alle mulige differencer af smudsrest mellem overfladerne, A-M, og ved hjælp af Students t-test at teste hypotesen: At de enkelte differensers middelværdi er lig med nul. Det viste sig, at alle differenserne var nogenlunde normalfordelte, som Students t-test kræver; idet testen dog ikke er særlig følsom for mindre afvigelser fra normalitet i datamaterialet. Resultaterne er samlet i følgende tabel: Mærke Overfladebehandling Ruhed Smudsrest P (5%) D Electropolished 0,32 0,40 a M Manually polished Ra= 0.4 0,32 0,49 ab L Polished grain 400 0,18 0,50 ab E Manually polished Ra = 0.8 0,32 0,59 bc K Polished grain 180 0,6 0,73 cd F Shot peening 0,74 0,77 cd I Polished grain 120 0,92 0,98 de A 2B 0,22 1,04 e C 2B pickled 0,38 1,31 ef H Polished grain 80 1,79 1,42 f G Polished grain 120 glass bead blasted 1,37 1,54 f B 2B glass head blasted 2,37 2,23 h Sidste kolonne i tabellen viser, hvorvidt nulhypotesen for differenserne kan afvises med mere end 5% sandsynlighed. Overflader mærket med samme bogstav er ikke signifikant forskellige. Fx kan det ikke afvises, at overfladerne M, L og E er lige rengøringsvenlige. Herunder en simplificeret tegning over, hvordan hygiejnestatus kan visualiseres. Her er bedste hygiejnestatus mod højre (figuren er ikke til skala). Grov Ubehandlet Fin -Glasblæst 2B Ra0.8 elpoleret- - 2B bejdset korn 180 Ra Korn 80 korn 120 korn Faglig slutrapport Juli 2007 Side 37 af 88

38 Den statistiske analyse af datamaterialet viser, at der er signifikant forskel mellem yderpunkterne, men forskellen i rengøringsvenligheden er ikke så signifikant, at det med statistisk sikkerhed kan siges, at der er forskel mellem to emner, der ligger ved siden af hinanden i skitsen ovenfor. F.eks. kan det ikke afvises at rengørligheden er identisk for en overflade, der er poleret med korn 120 og overfladerne 2B bejdset. Testmetoden har vist god reproducerbarhed, men følsomheden er meget høj for restsmudset, og fortolkningen af resultaterne skal anvendes med en vis forsigtighed. Der er en risiko for en overfortolkning, som ikke kan genfindes i de praktiske industriforsøg, men til screening og en laboratorierangordning virker testen yderst anvendelig Lukket udstyr ( propforsøg ) Den oprindelige testrig fra HYDEKO-forsøget blev optimeret, som oplyst under metodebeskrivelsen. Herudover blev der lejet ekstra udstyr til de bakteriologiske målinger fra firmaet Bactrac i Østrig. Det viste sig, at det var vanskeligt at håndtere det nye redesignede udstyr, og der var også problemer med det lejede udstyr, hvor Bactrac sent erkendte, at deres udstyr var fejlbehæftet. Herunder er refereret de opnåede resultater, men trods mange tiltag for at evaluere resultaterne har det ikke været muligt at se en sammenhæng mellem biofilmdannelsen og overfladetopografien. Det kan dog siges, at resultaterne ikke afviser testresultaterne fra åbent udstyr. Herunder er tastdataene refereret, som de er fremkommet. De anvendte overflader er de samme som specificeret i afsnit Propperne er laserskåret fra pladerne anvendt til forsøg i Hver prop har et overfladeareal på 3,14 cm Standardkurve For at oversætte impedansmåling til kimtal udvikles en standardkurve. Standardkurven er lavet på baggrund af fortyndingsrækker af den pågældende renkultur Pseudomonas aeruginosa ATCC15442, der er analyseret med hhv. impedans og ved traditionel pladespredning. Formlen for sammenhængen blev fastlagt til: Kimtal (cfu/testemne) = 4,62E+21*detektion tid^(-16,07) Formlen er fremkommet ved analyse af data via programmet Graphmatica, der kan hentes på internettet Testresultater Forsøgsbetingelserne blev løbende tilpasset, og der blev undervejs forsøgt at installere to impedansmålere for at kunne teste flere propper på en gang. Imidlertid var den ene lånte måler defekt, hvilket gav anledning til kassering af nogle af testresultaterne. Ud over dette bemærkes - at der i forsøg 2 konstateres en forurening af vækstmediet. Ved udtagning af propperne var: Ekstremt meget skum - i mikroskopet ser kim ens ud kolonierne i agar er meget små ovenpå ser det ud, som der er to typer - en lidt mørkere end den anden - fra forsøg 3 ændres biofilmdannelsen til 48 timer Faglig slutrapport Juli 2007 Side 38 af 88

39 - fra forsøg 4 tilsættes ekstra substrat for at hindre luftdannelse i strengen - samtidig med at opstillingen skråstilles med en hældning på grader - fra forsøg 5 ændres skylleproceduren, så der skylles tre gange med vand inden propperne før vask udtages Udpluk fra logbog Overfladeforsøg propforsøg Serie Materiale A 2B B 2B + Glas C 2B+ bejdset D Elpoleret udgår 5. E Manuelt poleret Ra F Slyngrenset G Slebet korn glasblæst H Slebet kornt ref.! 9. I Slebet korn K Slebet kornt L Slebet korn I alt testemner Rådata fra testene er angivet i omstående tabel og efterfølgende vist grafisk. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 39 af 88

40 B: 2B+glasblæst C: 2B+bejdset D: El poleret F: Slyngblæst G: Slebet korn 120+glasblæst H: Slebet korn 80 I: Slebet korn 120 (ref.) K: Slebet korn 180 L: Slebet korn 400 Forsøg A: 2B Test 1 efter 5,84E+04 1,53E+04 1,96E+04 3,14E+05 2,10E+04 1,19E+05 Test 1 efter 1,47E+02 2,07E+03 1,01E+03 2,75E+04 6,84E+02 1,54E+01 Test 1 efter 2,37E+04 2,79E+04 1,32E+00 8,16E+01 1,24E+03 1,23E+03 Test 2 efter 4,86E+04 3,72E+01 2,82E-01 5,21E+04 1,91E+03 3,89E+02 Test 2 efter 1,53E+04 4,96E+02 1,67E+01 8,89E+02 3,32E+03 5,46E+02 Test 2 efter 5,60E+04 1,39E+04 1,22E+04 5,12E+02 3,77E+04 Test 2 efter 1,39E+02 Test 3 før 1,78E+03 6,08E+05 1,93E+05 1,95E+04 4,75E+04 Test 3 før 8,19E+03 8,75E+05 1,09E+06 2,57E+05 3,11E+03 3,91E+05 Test 3 før 1,98E+05 3,89E+04 1,04E+04 4,44E+05 1,92E+06 5,42E+05 Test 3 efter 5,16E+00 1,01E+00 2,30E+01 8,28E+01 6,79E-01 2,98E+01 Test 3 efter 4,23E+00 1,77E+04 4,26E+01 1,50E+02 3,56E+02 1,71E+04 Test 3 efter 5,58E-01 1,25E+03 3,63E+00 3,27E-01 1,95E+00 Test 4 før 7,66E+03 2,37E+04 1,58E+04 1,42E+04 2,07E+04 2,61E+04 Test 4 før 3,96E+03 3,51E+04 8,23E+03 1,85E+04 6,13E+04 4,32E+04 Test 4 før 1,21E+03 5,59E+03 4,25E+03 3,13E+03 7,71E+02 5,39E+03 Test 4 efter 2,24E-01 2,73E+00 1,07E-01 5,09E+01 1,48E+01 #VÆRDI! Test 4 efter 5,13E+01 4,92E+01 #VÆRDI! #VÆRDI! 2,08E+00 3,08E+01 Test 4 efter #VÆRDI! 5,24E+01 #VÆRDI! 4,76E-02 5,76E+02 3,10E-01 Test 5 før 1,78E+06 3,49E+06 2,24E+06 3,59E+06 2,06E+06 3,88E+07 Test 5 før 4,17E+07 4,10E+07 8,25E+06 5,85E+06 4,86E+06 6,13E+06 Test 5 før 3,01E+06 9,85E+03 5,94E+06 3,88E+07 2,02E+07 4,37E+06 Test 5 efter 9,85E+03 5,73E+04 8,63E+02 2,84E+03 #VÆRDI! 3,41E+02 Test 5 efter 5,48E+01 3,12E+03 3,30E+02 1,65E+04 6,61E+03 7,21E+02 Test 5 efter 3,82E+01 1,22E+04 1,87E+02 8,87E+01 3,56E+03 7,65E+02 Test 6 før 2,02E+02 3,81E+02 2,74E+02 8,24E+01 8,24E+05 Test 6 før 1,56E+06 7,21E+05 5,07E+04 5,52E+02 9,18E+02 4,51E+02 Test 6 før 6,62E+02 1,80E+05 2,82E+05 2,26E+05 7,09E+05 Test 6 efter 1,01E+02 3,14E-01 3,01E-01 3,54E-01 1,70E-01 1,59E+01 Test 6 efter 1,09E+01 1,71E+01 9,17E+00 7,72E+00 4,39E+00 1,64E-01 Test 6 efter 8,43E-01 1,70E+01 1,25E+01 2,24E-01 1,83E-01 1,95E-01 Test 7 før 1,31E+04 3,52E+04 9,78E+01 5,39E+03 Test 7 før 1,06E+02 5,66E+03 1,70E+03 1,07E+02 Test 7 før 3,97E+03 4,86E+02 3,70E+03 Test 7 efter 8,11E+00 1,16E+01 4,19E+00 7,68E-01 1,25E+01 4,64E+00 Test 7 efter 2,65E+01 2,19E+00 2,73E+00 4,09E+00 5,03E+00 1,17E+01 Test 7 efter 2,07E+01 6,10E+00 6,77E+00 1,06E+00 1,71E+01 1,26E+00 Juli 2007 Side 40 af 88

41 Resultater opsat grafisk Testplade A: 2B 1,00E+08 1,00E+07 1,00E+06 1,00E+05 1,00E+04 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 1,00E-01 Testplade B: 2B + glasblæst 1,00E+08 1,00E+07 1,00E+06 1,00E+05 1,00E+04 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 1,00E-01 Testplade C: 2B + bejdset 1,00E+06 1,00E+05 1,00E+04 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 Faglig slutrapport Juli 2007 Side 41 af 88

42 Testplade D: El poleret 1,00E+07 1,00E+06 1,00E+05 1,00E+04 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 Testplade F: Slyngblæst 1,00E+07 1,00E+06 1,00E+05 1,00E+04 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 1,00E-01 Testplade G: Slebet korn glasblæst 1,00E+08 1,00E+07 1,00E+06 1,00E+05 1,00E+04 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 1,00E-01 Faglig slutrapport Juli 2007 Side 42 af 88

43 Testplade H: Slebet korn 80 1,00E+06 1,00E+05 1,00E+04 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 1,00E-01 1,00E-02 Test 1 efter Test 1 efter Test 1 efter Test 3 før Test 3 før Test 3 efter Test 3 efter Test 3 efter Test 4 før Test 4 før Test 4 før Test 4 efter Test 4 efter Test 4 efter Test 6 før Test 6 før Test 6 efter Test 6 efter Test 6 efter Testplade I (reference): Slebet korn 120 1,00E+08 1,00E+07 1,00E+06 1,00E+05 1,00E+04 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 1,00E-01 Faglig slutrapport Juli 2007 Side 43 af 88

44 Testplade K: Slebet korn 180 1,00E+06 1,00E+05 1,00E+04 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 1,00E-01 Testplade L: slebet korn 400 1,00E+08 1,00E+07 1,00E+06 1,00E+05 1,00E+04 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 1,00E-01 Som nævnt ovenfor har det ikke været muligt at se en sammenhæng mellem kimtallene og overfladetopografien. Derfor de ikke er yderligere behandlet. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 44 af 88

45 Lukket udstyr (EHEDG-forsøg) Der blev udført en del test med den af EHEDG standardiserede testmetode. Det viste sig, at det var nødvendigt at teste rørene i 2 grupper på grund af forskel i diameter. Forskellen er ikke stor, men viste sig alligevel at give fejlagtige resultater i de indledende test. Herunder følger listen over de rør, der var til rådighed for test. 12 rør r r med forskellig overfladefinish Testobjekter (rør til EHEDG-forsøg) anvendt i overfladeprojektet Udgangsmateriale: Rustfrit stål, EN Testes sammen Testes sammen Overfladebehandling Produktrute (Rustfrit stål, EN ) Dimension (mm) Ra målt af Force Ra målt af TI Mærke SEM 50 µm må Bejdset Ra. 3,0 Produktrute 1 60,30 x 2,00 4,0/3,88 01 Varmvalset-koldstrøget * TWCH ,64 Bejdset & indv. el-poleret Ra 3,0 Produktrute 5 60,30 x 2,00 2,28 06 Varmvalset-koldstrøget * TWCHIE Bejdset Ra 1,0 Produktrute 1 60,33 x 2,77 1,61/ 02 Varmvalset-koldstrøget * TST-E SCH10 Speciel topografi Bejdset & indv. el-poleret Ra 1,0 Produktrute 5 60,33 x 2,77 1,57/ 07 Varmvalset-koldstrøget * TST-IE-316L-2-2SCH10 Speciel topografi Bejdset Ra 0,40 Produktrute 2 63,50 x 1,60 0,48 0,41/0,34 03 = A Koldvalset-glødet * TWFHP ,35/0,35 Bejdset & slebet Ra 0,40 Produktrute 3 63,50 x 1,65 0,19 0,31/0,31 04 = C Koldvalset-glødet * TW-CQ-316L-21/2-16BWG Svært at se, at den er slebet Bejdset & el-poleret Ra 0,40 Produktrute 4 63,50 x 1,60 0,12 0,10/0,12 05 =E Koldvalset-glødet * TWFHIE /0,12 El-poleret Svejste mejerirør 63,50 x 1,60 0,16 El-poleret Glasblæst AISI 316L 63,50 x 1,60 1,34 Glasblæst Slyngblæst Koldvalset & bejdset (ej certifikater) 63,50 x 1,60 0,59 Slyngrenset Rør med svejsninger 63,40 x 1,60 0,31 Svejsninger EHEDG referencerør 0,47 Herunder vises dataene fra de testede rør både i form af rådata og, som normaliserede data. Det er for biologiske data formålstjenligt at normalisere dataene, idet der er en stor forskel i referencerørets udslag af gulfarvning fra test til test. Ved normaliseringen neutraliseres denne variation, således at der udelukkende fokuseres på forskellen i hygiejstatus for de forskellige rør topografier. Resultater (rådata( data) ) for 5 rør r r + ref EHEDG-forsøg, 5 rør testet 4 gange, rådata 180,0 160,0 140,0 % Gulfarvning 120,0 100,0 80,0 60,0 Test10 Test 5 Test 4 Test 3 40,0 20,0 0,0 Ref 03 Bejdset 04 Slebet 05 El-poleret Slyngrenset Glasblæst Faglig slutrapport Juli 2007 Side 45 af 88

46 Normalisering af data Alle test får f r samme skala: Én n test betragtes som én n række r af værdier v Der tages et gennemsnit af rækkes r værdierv Hver prøves testresultat divideres med rækkens r gennemsnit = normalisering af testresultatet Pkt gentages for de enkelte testdage Result of a Mean normalization on two different samples Before After Resultater (normaliserede data) for 5 rør r + ref EHEDG-forsøg, 5 rør testet 4 gange, normaliserede data 12,00 Ra 0,1,34 Gulfarvning (normaliserede data) 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 Ra 0,47 Ra 0,48 Ra 0,19 Ra 0,12 Ra 0,59 Test10 Test 5 Test 4 Test 3 Rør 04 ikke medtaget i test nr. 5 0,00 Ref 03 Bejdset 04 Slebet 05 El-poleret Slyngrenset Glasblæst Ud fra dataene ses det, at den glasblæste overflade ligger højt i restsmuds, dvs. gulfarvning, og sat op i en graf bliver det meget tydeligt, at den glasblæste skiller sig ud. De øvrige typer inklusive referencerøret findes i en gruppe, der er væsentligt forskellig fra den glasblæste. Datamaterialet er for lille til en statistisk analyse, der viser, om der er signifikant forskel imellem gruppens hygiejnestatus. Men rangordenen stemmer overens med den åbne testmetode, som skitseret under pkt Faglig slutrapport Juli 2007 Side 46 af 88

47 Rengøringsevne for 5 rør r r + ref som funktion af Ra 3,50 Rengøringsevne som funktion af overfladernes ruhed Gulfarvning (norm. data), gennemsnit af 4 test 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 El-poleret Ref. Slyngrenset Glasblæst Gn. snit af test nr. 3, 4, 5 og 10 (slebet kun nr. 3, 4 og 10) Bejdset 0,00 Slebet 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 Ruhed (Ra-værdi) Resultater for 4 rør r r (normaliserede data) EHEDG forsøg, 4 rør testet 4 gange, normaliserede data 12,00 Elektropolering Gulfarvning (normaliserede værdier) 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00-01 Bejdset, Ra 3,64 01 og 06 er samme udgangsrør 02 og 07 er samme udgangsrør 02 Bejdset Ra 1,61 06 Elektropoleret, Ra 2,28 Elektropolering 07 Elektropoleret, Ra 1,57 Test9 Test8 Test7 Test6 I ovenstående figur har rør 01 og 06 samme udgangsmateriale, ligesom rør 02 og 07. For disse rør er det helt tydeligt, at rengørligheden forbedres signifikant, når de elektropoleres. Elpoleringen har ikke reduceret ruheden voldsomt. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 47 af 88

48 Inddampningsanlæg til mælk 2 x 5 testplader med forskellig overfladefinish blev ophængt i to tårne i et mælkeinddampningsanlæg hos Arla Foods i Samden. Formålet var at vurdere betydningen af overfladefinish af rustfrit stål i forhold til hygiejne. Testpladerne var ophængt under normal drift i 3 måneder med daglig CIP. Inddampningstemperaturen i de to tårne (benævnt A og B) var begge steder 46, 5 C med et undertryk svarende til 9000 mm vandsøjle. Processen tager 20 timer. Testpladerne var i A5-størrelse med flg. finish: 1. 2B 2. 2B glasblæst 3. 2B bejdset 4. 2B elektropoleret 5. 2B slebet (korn 120) Efter endt testperiode og slut-cip blev testpladerne taget ned og fragtet køligt til analyse for biofilm vha. farvningsteknikker og mikroskopering. CIP-proceduren (Cleaning In Place) bestod af flg. trin: Forskyl 15 min. koldt vand* Lille ludskyl 15 min. koldt vand* Stort ludskyl 90 min. 80 C, styrke: 1,1-1,2 % natronlud Mellemskyl 20 min. koldt vand* Syreskyl 30 min. 80 C, styrke: 0,8 % salpetersyre Efterskyl ca. 20 min** koldt vand * Bliver gradvist varmet op af det varme udstyr ** Der skylles indtil ph er OK Figur 31. Inddampningsanlæg hos Arla Foods i Samden. Testpladerne var monteret umiddelbart neden for rørene. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 48 af 88

49 Figur 32. Nærbillede af hvordan testpladerne var monteret på indersiden af anlægget. Desværre faldt en af testpladerne (2B, bejdset) i tårn B af rammen, få dage inden testperioden var slut. Figur 33.Testplader fragtes indpakket til analyse Selvom testpladerne visuelt var rene, kunne der konstateres belægninger på dem alle efter tre måneders daglig drift. Der var generelt mere belægning på pladerne fra det ene tårn (tårn B) end fra det andet tårn (tårn A). Hvorvidt der er tale om reelle forskelle mellem tårnene, er det usikkert at sige, da hele rammen i tårn A var faldet ned 5 dage inden forsøgsafslutningen. Rammen blev placeret indpakket i en lagerhal sammen med en testplade (2B, bejdset) fra tårn B. Uheldet menes ikke at have haft betydning for resultaterne inden for samme ramme, dvs. der kan overfladernes belægninger sammenlignes. Af Figur 34 og Figur 35 ses det, at det primært er protein, overfladerne er dækket af. Fedtniveauerne er langt lavere. Fedt (sum af 4 testplader) 450,00 400,00 350,00 300,00 250,00 200,00 Tårn A Tårn B 150,00 100,00 50,00 0,00 Gennemsnitlig koncentration (µg/cm2) Gns lokal koncentration (µg/cm2) Dækningsgrad (%) Figur 34. Fedtbelægninger (sum af 4 testplader) fra hhv. tårn A og tårn B (bejdset er udeladt) Faglig slutrapport Juli 2007 Side 49 af 88

50 Protein (sum af 4 testplader) 1400, , ,00 800,00 600,00 Tårn A Tårn B 400,00 200,00 0,00 Gennemsnitlig koncentration (µg/cm2) Gns lokal koncentration (µg/cm2) Dækningsgrad (%) Figur 35. Proteinbelægninger (sum af 4 testplader) fra hhv. tårn A og tårn B (bejdset er udeladt) Generel belægning (sum af 4 testplader) 350,00 300,00 250,00 200,00 150,00 Tårn A Tårn B 100,00 50,00 0,00 Gennemsnitlig koncentration (µg/cm2) Gns lokal koncentration (µg/cm2) Dækningsgrad (%) Figur 36. Generel belægning (sum af 4 testplader) fra hhv. tårn A og tårn B (bejdset er udeladt) Faglig slutrapport Juli 2007 Side 50 af 88

51 Forsøgene gav følgende konklusioner (delkonklusionerne og data er vist på de følgende sider): 1. Farvning og mikroskopi er praktisk anvendelige til måling af fedt og protein samt generel belægning på stålplader. 2. Overfladefinish påvirker stålpladers hygiejniske forhold. 3. Efter tre måneders drift med daglig CIP er der mere protein, fedt og generel belægning på pladerne fra tårn B end på pladerne fra tårn A. 4. Der er ingen restbakterier på overfladerne efter den afsluttende CIP. 5. Efter tre måneders drift med daglig CIP er der ophobet protein på overfladerne ( µg/cm2) % af arealet er dækket. 6. Protein hæfter sig signifikant mest til de glasblæste overflader, mens der ikke er signifikant forskel på de fire øvrige overflader (2B, bejdset, elpoleret, slebet). 7. Efter tre måneders drift med daglig CIP, ophobes der kun lidt fedt på overfladerne (1-5 µg/cm2) % af arealet er dækket med et tyndt lag fedt. 8. Fedt hæfter sig signifikant mindre til elektropolerede overflader sammenlignet med slebne overflader. Resultaterne varierer for de øvrige overflader. 9. De glasblæste overflader har højst generel belægning ( % er dækket). Bidraget til generel belægning korrelerer til protein. En af de slebne overflader har høj lokal belægning. Ubehandlede overflader (2B) og elektropolerede overflader har den laveste belægningsgrad. Delkonklusion (protein) Efter 3 måneders drift og slut-cip er der i gennemsnit ophobet µg protein/cm 2 på de 5 forskellige overflader % af arealet er dækket. Protein hæfter sig signifikant mest til de glasblæste overflader. Der er ikke signifikant forskel på de fire øvrige overflader (2B, bejdset, elpoleret, slebet) A2 glasblæst Farvet med Nano Orange A4 slebet Farvet med Nano Orange Figur 37. Protein hæfter sig signifikant mest til de glasblæste overflader, hvilket ses som kraftig rødfarvning (til venstre). Faglig slutrapport Juli 2007 Side 51 af 88

52 Proteinrester på rustfri stålplader med 5 forskellige overfladefinish. Pladerne har været ophængt i 3 måneder i to mælkeinddampningstårne ("A" og "B") hos Arla Foods i Samden og analyseret med Nanoorange efter CIP. Koncentration (mikrogram/cm2) 500,0 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Gennemsnitlig koncentration (µg/cm2) A1-2B A2 - Glasblæst A3 - Bejdset A4 - Slebet (korn 120) A5 - Elektropoleret B1-2B B2 - Glasblæst B3 - Bejdset B4 - Slebet (korn 120) B5 - Elektropoleret Proteinrester på rustfri stålplader med 5 forskellige overfladefinish. Pladerne har været ophængt i 3 måneder i to mælkeinddampningstårne ("A" og "B") hos Arla Foods i Samden og analyseret med Nanoorange efter CIP. 100,0 90,0 Dækningsgrad (%) 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 A1-2B A2 - Glasblæst A3 - Bejdset A4 - Slebet (korn 120) A5 - Elektropoleret B1-2B B2 - Glasblæst B3 - Bejdset B4 - Slebet (korn 120) B5 - Elektropoleret % Figur 38. De glasblæste overflader er dækket mere til med protein (høj dækningsgrad, nederst) og har også et tykkere proteinlag (gn.snit koncentration, øverst) end de øvrige overflader. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 52 af 88

53 Delkonklusion (fedt) Efter 3 måneders drift og slut-cip er der i gennemsnit ophobet 1-5 µg fedt/cm2 på de forskellige overflader % af arealet er dækket. De slebne overflader ophober signifikant mere fedt, end de elpolerede overflader i både forsøg A og B (markeret med rød pil nedenfor) Forsøg A og B giver forskellige resultater for 2B og glasblæste overflader (der er kun ét resultat for bejdset) Fedtrester på rustfri stålplader med 5 forskellige overfladefinish. Pladerne har været ophængt i 3 måneder i to mælkeinddampningstårne ("A" og "B") hos Arla Foods i Samden og analyseret med Nile Red efter CIP. Koncentration (mikrogram/cm2) 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 Gennemsnitlig koncentration (µg/cm2) 0,00 A1-2B A2 - Glasblæst A3 - Bejdset A4 - Slebet (korn 120) A5 - Elektropoleret B1-2B B2 - Glasblæst B3 - Bejdset B4 - Slebet (korn 120) B5 - Elektropoleret Fedtrester på rustfri stålplader med 5 forskellige overfladefinish. Pladerne har været ophængt i 3 måneder i to mælkeinddampningstårne ("A" og "B") hos Arla Foods i Samden og analyseret med Nile Red efter CIP. 120,0 Dækningsgrad (%) 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 A1-2B A2 - Glasblæst A3 - Bejdset A4 - Slebet (korn 120) A5 - Elektropoleret B1-2B B2 - Glasblæst B3 - Bejdset B4 - Slebet (korn 120) Koncentration (mikrogram/cm2) B5 - Elektropoleret Figur 39. Fedt hæfter sig signifikant mere til de slebne overflader end til de elektropolerede. Fedtet er jævnt fordelt på alle overflader, dog ses en lokal højere koncentration på B4-Slebet (ej vist). Faglig slutrapport Juli 2007 Side 53 af 88

54 Delkonklusion (generel belægning) Efter 3 måneders drift og slut-cip er der i gennemsnit ophobet [lys-intensitet] på de forskellige overflader % af arealet er dækket. Der er mest generel belægning på de glasblæste overflader ( % er dækket). Dog er der lokal høj koncentration på én af de slebne overflader. Ubehandlede overflader (2B) og elektropolerede overflader har den laveste belægningsgrad. Generel belægning korrelerer til protein og ikke til fedt. Der formodes også at være et bidrag fra kulhydrat. A2 glasblæst Farvet med FITC A5 Elpoleret Farvet med FITC Figur 40. Det ses, at den glasblæste overflade til venstre har højere, generel belægning (højere lysintensitet efter farvning med FITC) end den elpolerede til højre. Generel belægning på rustfri stålplader med 5 forskellige overfladefinish. Pladerne har været ophængt i 3 måneder i to mælkeinddampningstårne ("A" og "B") hos Arla Foods i Samden og analyseret med FITC efter CIP 120,0 100,0 Dækningsgrad 80,0 % 60,0 40,0 20,0 0,0 A1-2B A2 - Glasblæst A3 - Bejdset A4 - Slebet (korn 120) A5 - Elektropoleret B1-2B B2 - Glasblæst B3 - Bejdset B4 - Slebet (korn 120) B5 - Elektropoleret Generel belægning på rustfri stålplader med 5 forskellige overfladefinish. Pladerne har været ophængt i 3 måneder i to mælkeinddampningstårne ("A" og "B") hos Arla Foods i Samden og analyseret med FITC efter CIP 120,0 Mængde (intensitet) 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Gennemsnitlig mængde 0,0 A1-2B A2 - Glasblæst A3 - Bejdset A4 - Slebet (korn 120) A5 - Elektropoleret B1-2B B2 - Glasblæst B3 - Bejdset B4 - Slebet (korn 120) B5 - Elektropoleret Figur 41. Begge de glasblæste overflader er næsten helt tildækket med generel belægning (øverst). En af de slebne overflader (tårn B) har en lokal høj koncentration. Ubehandlede overflader (2B) og elektropolerede overflader har den laveste belægningsgrad. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 54 af 88

55 Det blev undersøgt, hvilke organiske stoffer, der bidrager til generel belægning i analysen. Ved at afbilde værdierne for hhv. protein (dækningsgrad) og generel belægning (dækningsgrad) mod hinanden ses en korrelation (Figur 42), hvilket tyder på, at protein i høj grad bidrager til værdien for generel belægning. Derimod ser det ikke ud til, at fedt bidrager, da der ikke ses en korrelation mellem fedt (dækningsgrad) og generel belægning (dækningsgrad), se Figur 43. Generel belægning får primært sit bidrag fra proteinrester 120,0 % dækningsgrad (protein) 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 y = 0,9295x 0,0 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 % dækningsgrad (generel belægning) Figur 42. Der ses en korrelation mellem protein og generel belægning, hvilket tyder på, at generel belægning primært får sit bidrag fra protein. De 9 punkter er de 9 testoverflader, hvor blå = glasblæst, grøn = slebet, rød = 2B, gul = el-poleret og pink = bejdset). Der er ikke særligt bidrag til "generel belægning" fra fedtrester 120,0 100,0 % dækningsgrad (fedt) 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 % dækningsgrad (generel belægning) Figur 43. Der er ikke en korrelation mellem fedt og generel belægning, hvilket tyder på, at værdien for generel belægning ikke får sit bidrag fra fedt. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 55 af 88

56 Slagteriudstyr Hos Danish Crown i Ringsted er der gennemført forsøg i to omgange (forsøg A og forsøg B) på pusherplader. Pusherplader skubber kødstykker på et transportbånd. Forsøg A I første omgang blev rengørligheden af to pusherplader, hhv. 2B og glasblæst sammenlignet ud fra følgende kriterier: Vurdering af smuds en visuel vurdering (skala fra 1-7) Vurdering af mekanisk rengøring (rengøringens lethed) Vurdering af smuds og mikroorganismer ved brug af ATP-metode Vurdering af mikroorganismer ved brug af svabermetoder Pusherpladerne indgik i normal drift. Der rengøres dagligt med skum. Analyserne blev foretaget på 5 fortløbende produktionsdage. A. A B C D D C B A 1 cm 2B plade Glasblæst plade Område A/B anvendes til ATP måling før/efter rengøring Område C/D anvendes til svaberprøve før/efter rengøring Figur 44. Pusherplader med hhv. en 2B og glasblæst overflade, der blev anvendt i forsøg A. Felterne viser testområderne. Konklusion på forsøg A Som det fremgår af resultaterne i Tabel 9 kan det konkluderes, at: Rengøringen er effektiv og efterlader rene overflader (visuelt, ATP, mikrobiologisk) I praksis er der ikke konstateret hygiejneforskel på 2B og glasblæst overflade Det blev påpeget af projektgruppen med ISS Food Hygiene i spidsen, at det er meget små emner at sammenligne rengøringstid og venlighed på. Erfaringen viser, at glasblæste overflader generelt er vanskeligere at rengøre til samme slutkvalitet, og at de også tørrer væsentligt langsommere. Det blev derfor besluttet at gentage forsøgene og udvide til andre overflader samt at anvende farvningsteknikker i analysen. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 56 af 88

57 Tabel 9. Resultater fra forsøg A med hhv. 2B og glasblæste pusherplader Før rengøring Visuel (hele fladen) Bem. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 2B Glasbl 2B Glasbl 2B Glasbl 2B Glasbl 2B Glasbl Efter rengøring ATP (Del A) Mikro - > Biologisk (Del C) Visuel (hele fladen) Bem. ens ens ens ens ens ens ens ens ens ens ATP (Del B) Mikro - Biologisk (Del D) <10 < <10 <10 <10 <10 10 <10 Hygicult Totalkim Hygicult Skimmel Forsøg B Formålet med forsøg B var at vurdere rengørligheden af pusherplader med mere følsomme farvningsteknikker + visuelt + ATP + kimtal. Der blev monteret 4 pusherplader med forskellige overfladebehandlinger på to proceslinjer. Testpladerne var nye fra start. Maskine 1 Maskine 2 Linje 1: Sleben (korn 120) Glasblæst Maskine 3 Maskine 4 Linje 2: Elektropoleret 2B (ubehandlet) Testpladerne var monteret i 1½ måned under normal drift med daglig rengøring (4/5-17/6 2006). I Figur 45 er markeret det testareal, der kan anvendes til vurdering af biofilm/restbelægninger vha. farvningsteknikker og mikroskopering. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 57 af 88

58 Testareal (farvning/ mikroskopering) Figur 45. Områder på pusherpladen markeret med gult anvendes til analyse af biofilm vha. farvningsteknikker og mikroskopering Konklusion på forsøg B 1. Efter 1½ måneds drift med daglig CIP ophobes protein og fedt på overfladerne. Der er ingen restbakterier efter den afsluttende CIP. 2. Ophobet protein: 2,5-118 ng/cm2. 0,7-61 % af arealet er dækket. 3. Ophobet fedt: ng/cm % af arealet er dækket. 4. Overfladefinish påvirker pusherpladernes hygiejniske forhold. 5. Protein hæfter sig signifikant mest til de ubehandlede overlader, lidt mindre til de glasblæste. De slebne og elektropolerede overflader er stort set proteinfri. 6. Fedt hæfter sig signifikant mest til de glasblæste overflader, lidt mindre til de ubehandlede. De slebne og elektropolerede overflader har signifikant mindre restfedt på overfladerne (ligger på samme niveau). De er dog ikke fedtfri. 7. De slebne og elektropolerede overflader er nemme at rengøre. Det er vanskeligt at fjerne fedt fra de ubehandlede og glasblæste overflader. 8. Produktionen foretrækker klart de elektropolerede overflader, da de samler mindre kød og smuds (fordel ift. fotoceller) Faglig slutrapport Juli 2007 Side 58 af 88

59 Som det fremgår af delresultaterne nedenfor (Figur 48, Figur 49 og Tabel 10) er visuelt og bakteriologisk rene overflader ikke fri for belægninger, når de analyseres med farvningsteknikkerne. Det er fedt, der dominerer på de skum-rengjorte overflader. Proteinniveauerne ligger langt lavere. Fedtniveauerne i nærværende forsøg ligger på niveau med fedtniveauet på mælkeinddampningsanlægget hos Arla Foods. Derimod er proteinniveauet i nærværende forsøg en faktor gange lavere end på mælkeinddampningsanlægget hos Arla Foods, hvor man næsten kunne se belægningerne uden brug af mikroskop. Det er derfor vigtigt, at resultaterne vurderes ud fra kendskab til produktets sammensætning og procesbetingelser i øvrigt og dermed hygiejnerisici for hvornår er rent, rent nok?. Danish Crown, Ringsted / pusherplader: ng/cm 2 Protein: 2,5-118 ng/cm 2 Fedt: ng/cm 2 Arla Foods, Samden / plader: µg/cm 2 Protein: µg/cm2, Fedt: 1-5 µg/cm 2 = Protein: ng/cm2 Fedt: ng/cm 2 Når man ser på dækningsgraden, er 100 % af testfelterne dækket med fedt [ ng/cm2] uanset overflade, hvorimod 0,7-61 % af testfelterne er dækket med protein [2,5-118 ng/cm2]. Protein- og fedtbelægninger på pusherplader hos Danish Crown efter 1½ måneders almindelig drift og rengøring Protein: Generel koncentration (ng/cm2) på hele overfladen Fedt: Generel koncentration (ng/cm2) på hele overfladen 4000 ng/cm Elektropoleret Glasblæst Slebet Ubehandlet Figur 46. Fedt- og proteinbelægninger efter rengøring på de fire pusherplader med hver sin overfladebehandling. Fedt hæfter sig signifikant mest til de glasblæste overflader, lidt mindre til de ubehandlede. De slebne og elektropolerede overflader har signifikant mindre restfedt på overfladerne (ligger på samme niveau). De er dog ikke fedtfri, hvilket også ses på mikroskopbilledet nedenfor. Det er tydeligt at se, at fedtet ligger i slibesporene. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 59 af 88

60 Figur 47. Mikroskopbillede af den slebne pusherplade efter farvning af fedtrester. Fedtet ligger i slibesporene. Protein hæfter sig signifikant mest til de ubehandlede overlader, lidt mindre til de glasblæste. De slebne og elektropolerede overflader er stort set proteinfri. Proteinbelægninger på pusherplader hos Danish Crown i Ringsted efter 1½ måneders almindelig drift og rengøring, farvet med CBQCA generel koncentration (ng/cm2) 100 % og ng/cm Elektropoleret Glasblæst Slebet Ubehandlet Figur 48. Proteinbelægninger Faglig slutrapport Juli 2007 Side 60 af 88

61 Protein- og fedtbelægninger på pusherplader hos Danish Crown efter 1½ måneders almindelig drift og rengøring. 120 Protein: Dækningsgrad (%) (areal med over 100 ng/cm2) Fedt: Dækningsgrad (%) (areal med over 300 ng/cm2) % Elektropoleret Glasblæst Slebet Ubehandlet Figur 49. Dækningsgraden af hhv. protein og fedt er vist for de fire pusherplader. Den praktiske betydning af resultaterne blev bedømt af rengøringspersonalet og produktionspersonalet hos Danish Crown således: - Slebne og elektropolerede overflader er meget nemme at rengøre... - De glasblæste og ubehandlede (2B) overflader er det svært at få fedtet væk fra - Hvis produktionen skulle vælge ville de meget klart pege på elektropoleringen - de har været meget glade for den elektropolerede overflade, da den samler mindre smuds og kød i anlægget - de andre overflader har det med at opsamle fedt og kødsmuld på siderne, som efter en tid bliver i en størrelsesorden, som falder af og påvirker vores fotoceller i anlæggene. Da vi bruger fotoceller til at holde styr på delstykkernes vej igennem systemet, er det meget vigtigt, at der ikke kommer forstyrrelser af den art ind i vores datasystemer Faglig slutrapport Juli 2007 Side 61 af 88

62 Tabel 10. Restultater fra forsøg B, linje 1 Før rengøring Visuel (hele fladen) Bem. L1 Dag 1 L2 L1 Dag 2 L2 L1 Dag 3 L2 L1 Dag 4 L2 L1 Dag 5 L2 Sleb Glasbl Sleb Glasbl Sleb Glasbl Sleb Glasbl Sleb Glasbl Efter rengøring ATP (Del A) Mikro - Biologisk (Del C) Visuel (hele fladen) Bem % ATP (Del B) Mikro - Biologisk (Del D) <1 <1 <1 < <1 <1 Hygicult Totalkim Hygicult Skimmel Tabel 11. Resultater fra forsøg B, linje 2 L3 Dag 1 L4 L3 Dag 2 L4 L3 Dag 3 L4 L3 Dag 4 L4 L3 Dag 5 L4 Før rengøring Visuel (hele fladen) Bem. Elekt 2B Elekt 2B Elekt 2B Elekt 2B Elekt 2B Efter rengøring ATP (Del A) Mikro - Biologisk (Del C) Visuel (hele fladen) Bem ATP (Del B) Mikro - Biologisk (Del D) <1 <1 <1 <1 <1 <1 < Hygicult Totalkim Hygicult Skimmel Faglig slutrapport Juli 2007 Side 62 af 88

63 Rørføring med osteløbe Foruden at vurdere korrosionsbestandigheden af 8 rørprøver, monteret på to CIP-linier hos Chr. Hansen A/S i Gråsten, blev hygiejnen også undersøgt. Eksponeringen løb over 5 måneder, hvor prøverne blev udsat for varierende betingelser i CIP-væskerne fra produktionen af osteløbe. Rørprøver eksponeret i CIP-tanke hos Chr. Hansen A/S i Gråsten Placering Ionbytteranlæg Mellemtank Rørprøve Overfladebehandling Koldvalset, Koldvalset, Koldvalset Varmvalset, Koldvalset, Koldvalset, Koldvalset glødet, Bejdset, elpoleret glødet, Bejdset, slebet glødet, Bejdset koldstrøget, Bejdset glødet, Bejdset, el-poleret glødet, Bejdset, slebet glødet, Bejdset Varmvalset, koldstrøget, Bejdset Ra-værdi (µm) 0,12 0,19 0,48 3,64 0,12 0,19 0,48 3,64 B Visuel B ATP (svabertest) Kimtal (svabertest) Hygiejnedel Korrosionsdel A Flow Figur 50. Skitse af, hvordan rørene blev fordelt i en del A og en del B til hhv. korrosions- og hygiejneforsøg Som det fremgår af Tabel 12, blev rørene ikke rengjort tilfredsstillende i ionbytteranlægget. I mellemtankanlægget forblev alle fire rør rene. Det er ikke muligt på baggrund af disse forsøg at konkludere, om den ene overfladebehandling er mere hygiejnisk end en anden. Tabel 12. Hygiejneresultater fra ionbytteranlægget CIP-afløbsstreng fra ionbytteranlæg (ugentlig CIP: Lud 60 C + vand) Bejdset, el-poleret Bejdset, slebet Koldvalset, Bejdset Varmvalset, Bejdset ATP (rlu) Kimtal (totalkim/20 cm 2 ) 2,3*10 6 6,7*10 5 (ej målt) (ej målt) 3-5 mm tyk produktrestmasse (ph 8,5) 3-5 mm tyk produktrestmasse (ph 8,5) 3-5 mm tyk produktrestmasse (ph 8,5) 3-5 mm tyk produktrestmasse (ph 8,5) Faglig slutrapport Juli 2007 Side 63 af 88

64 Tabel 13. Hygiejneresultater fra mellemtankanlægget CIP-afløbsstreng fra mellemtankanlæg (ugentlig CIP: 50 C Lud + vand) Hver 5. uge også 1 % salpetersyre Bejdset, el-poleret, Bejdset, slebet, Koldvalset, Bejdset Varmvalset, Bejdset ATP (rlu) Kimtal (totalkim/20 cm2 ) For at vurdere effekten af overfladebehandling i et lukket, industrielt anlæg mht. vedhæftningsevne af mikroorganismer / biofilm, blev der udviklet en ny teststreng, som blev sat op hos Chr. Hansen i Gråsten. Denne streng blev fremstillet så sent, at resultaterne ikke kan nå med under projektet. Parterne var dog enige om at fortsætte testen og afrapportere i løbet af 3. kvartal til alle deltagere Ostetank Det er et relativt udbredt problem i mejeriindustrien, at der dannes belægninger på ostetanke, når produktet opvarmes af en varmekappe med damp. På en liggende ostetank hos Arla Foods i Nr. Vium blev der derfor gennemført et forsøg, hvor overfladen blev bearbejdet til 5 forskellige overfladefinish. Formålet var at undersøge, om man ved overfladebearbejdning kunne løse/reducere problemet med belægninger. Ostetanken var 3 m. dyb og havde et røreværk i bunden. Lugen var ca. 60 x 60 cm, og testfelterne blev placeret i samme højde i forhold til produktstrømmen, og så de var tilgængelige for inspektion fra lugen. Følgende overfladebehandlinger blev udført: 1) Opslibning med korn 80 2) Opslibning med korn 120 3) Opslibning med korn 400 4) Bejdsning 5) Glasblæsning Herunder er der vist billeder fra ostetanken. Disse 2 eksempler illustrerer, at det ikke var muligt at relatere vedhæftning til overfladen til forskelle i slibning /topografi. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 64 af 88

65 I laboratorieskala blev forsøget simuleret ved at neddyppe testplader tilsat tykmælk og erythrocin. Testpladerne var i A4 størrelse med forskellig overfladefinish. De tørrede testplader blev nedyppet i en tank med 50 C varmt vand. Det var herefter meningen at spule pladerne rene, jf. testmetoden til åbent udstyr afsnit og graduere pladerne i forhold til deres rengørlighed. Det viste sig imidlertid, at der skete en reaktion på alle overfladerne ved neddypningen i det varme vand, der resulterede i en slags vokslag. De var umulige at rengøre ved spuling med koldt vand (og næsten umulige at rengøre med rengøringsmiddel og børste/svamp). Der var derfor ingen grund til at gennemføre yderligere forsøg ved højere temperaturer, som planlagt Fedttank På en produktionstank til fedtbearbejdning hos Danish Crown i Skive blev der lavet 5 testfelter (pkt. 2-6) med følgende overfladefinish. Tanken var leveret med en 2B-overflade. Tanken CIP-rengøres standardiseret. 1. Ubehandlet (2B) 2. Bejdset 3. Slebet (Ra ca. 1,5) 4. Slebet (Ra ca. 0,8) 5. Slebet (Ra ca. 0,5) 6. Slebet (Ra ca. 0,2) Figur 51. Skitse af fedttanken, hvor placeringen af testfelterne er angivet Formålet med testfelterne var at undersøge, om der var en hygiejnisk forskel på overfladerne hhv. før og efter CIP-rengøring. Testfelterne blev bevidst placeret hen over den håndlavede rundsvejsning forneden, så man også havde mulighed for at teste evt. hygiejneforskelle på svejsningerne. Man var interesseret i at måle både bakteriologi og fedtrester. Derfor skulle der udtages prøver fra testfelterne hhv. 8 og 3 og 0 timer før rengøring og 0 og 3 og 8 timer efter rengøring. Ved henstand forventes kraftigere biofilm, der er vanskeligere at rengøre. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 65 af 88

66 Der blev gjort forsøg på at udvikle en metode til at kvantificere fedtrester efter følgende princip (de tidligere anvendte farvningsteknikker kunne ikke anvendes, da farvningsmetoden forudsætter, at testobjekterne fragtes til laboratoriet og kan håndteres under mikroskop): 1. Prøveudtagning - svaber 2. Ekstraktion fra svaber 3. Fedtanalyse vha. GC/MS efter derivatisering af fedtsyrerne Princippet er vist nedenfor: Vatpropper / klude affedtes (ekstraktion 2 timer med acetone) Vatpropper /klude tørres og opbevares tørt /tillukket ( ekstraktion 2 timer med acetone) Prøveglas affedtes - skylles i acetone Plader afvaskes/affedtes/ tørres Plader tilsmudses med fedt 3 fortyndinger Prøver udtages et areal på 10x10 afsvabres med acetonevædede propper der benyyttes 3 propper / areal.gentages 3 gange Mærkes: Før A, Før B, Før C De tre propper fra de enkelte arealer samles i et glas der tillukkes Pladerne afvaskes med mild rengøring. Prøver udtages et areal på 10x10 afsvabres med acetonevædede propper der benyyttes 3 propper / areal.gentages 3 gange Prøverne mærkes : EFt. A, Eft B, Eft C, De tre propper fra de enkelte arealer samles i et glas der tillukkes Prøveglas sendes til Lab for analyse. Vore betænkeligheder ang. metoden viste sig desværre at holde stik, og der blev derfor aldrig gennemført forsøg på at bestemme restfedt på de forskellige testflader i tanken. Fedtniveauerne forventes at ligge på grænsen [ca mg/testplade] af, hvad analysen kan detektere, og målenøjagtigheden ved disse niveauer var derfor for dårlig til, at det gav mening at gennemføre forsøg. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 66 af 88

67 Betænkeligheder: Kan vi få vat-propper helt affedet inden brug? Kan vi få alt fedt fra overfladen opsamlet i vat-propper? Kan vi undgå, at acetonen løber og tager fedtet med der måles på lodrette flader? Er metoden tilstrækkeligt reproducerbar? Er analyseusikkerheden mindre end evt. forskelle på testoverfladerne? Hvordan får vi analyseret det opsamlede fedt? Metoden bør kunne håndtere et niveau på 0,3 mg/ prøve Normal sokletmetode har en grænse på 1-10 mg / prøve (prøve = 10x10 cm 2 ) 6.4. Diskussion af hygiejneforsøg På trods af at emnerne til industriforsøgene har været begrænsede og ikke kunne teste alle de facetter, som laboratorium resultaterne viste, understøtter industriforsøgene og laboratorieforsøgene dog hinanden. Laboratorieforsøgene for åbent udstyr og EHEDG-testene understøtter hinanden i, at glasblæste overflader udviser den dårligste hygiejnestatus, og at elektropolerede overflader har en signifikant bedre hygiejnestatus. Rangordningen herimellem, at en finere slibning med finere kornstørrelser giver en forbedret hygiejnestatus, der relaterer til kornstørrelsen, bekræfter de to laboratoriemetoder. Hvorvidt den rangorden er statistisk signifikant kan ikke bekræftes ved statistisk analyse ud fra det talmateriale, der er til rådighed. CIP-processen i mælkeinddampningstårnene hos Arla Foods og rengøringen på slagteriet hos Danish Crown er tilfredsstillende, idet der ikke konstateres bakterier på de rengjorte overflader. Testene der er udført ude i industrien understøtter de resultater der er opnået på laboratoriet, men det er vanskeligere at foretage en rangordning. Dette kan understøtte antagelsen om, at der er ikke er så stor forskel på overfladerne i praktisk industrielt brug. For at dette kan dokumenteres kræves det at der testes større dele af et produktionsudstyr Konklusion Det konkluderes, at den oftest i industrien anvendte overfladebehandling - glasblæsning - har den dårligste hygiejnestatus både i laboratorieforsøg og det påviste i industriforsøgene. Elektropoleringen synes til gengæld at have den bedste hygiejnestatus i forsøgene. De praktiske problemer med elektropolering som efterbehandlingsmetode gør, at den ikke er så udbredt i anvendelsen i levnedsmiddelindustrien. Herudover skal det også bemærkes, at større anlæg, der er elektropolerede, kan give visuelle problemer med spejling og lys refleksioner. Det har vist sig muligt at rangordne overfladerne i laboratorietestene, men det er ikke påvist at denne rangordning er praktisk anvendelig, idet forskelle er af marginal betydning. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 67 af 88

68 7. Resultater korrosion 7.1. Laboratorieskalaforsøg Bejdset, slebet og elektropoleret overflade Bejdsede rør (A) blev testet ved syv forskellige kloridniveauer. En hel dekades forskel i kloridniveau gav kun en relativt beskeden ændring i de målte pittingpotentialer og afledte værdier af den kritiske pittingtemperatur (CPT). Derfor blev testmatricen reduceret til tre kloridniveauer for slebne (C) og elektropolerede (E) rør. Den fuldstændige testmatrix og de målte pittingpotentialer findes i tabel Figur 52 viser eksempler på polarisationskurver. Pittingpotentialet aflæses ved 10 µa/cm 2, men kurverne indeholder også information om passivstrøm, repassiveringspotentiale og den ladningsmængde, der kan tilskrives grubetæring. Ved temperaturer, som er under eller nær ved CPT, er der ofte ikke nogen klar overgang fra passiv til aktiv tilstand, og i så fald aflæses et pittingpotentiale på mv SCE. I tvivlstilfælde anser vi en ladningsmængde på mere end 100 mc/cm 2 for at indikere, at der er sket grubetæring. Når grubetæring indikeres, ved at strømgrænsen overskrides, observeres en ladningsmængde i området fra 600 til mc/cm 2, med stigende værdier forbundet med stigende prøvningstemperatur. Denne fortolkning af kurverne er benyttet i samtlige forsøgsserier. Figur 38a viser den overordnede sammenhæng mellem pittingpotential og temperatur for det bejdsede rør (A). Der bemærkes en skarp stigning i pittingpotentialet ved lave temperaturer, hvor CPT aflæses. Ved højere temperaturer falder pittingpotentialet mere moderat med stigende temperatur og bliver inden for et bånd på 250 mv for kloridniveauer fra 0,05% til 5,0%; dette er underkastet en nærmere statistisk analyse. Når man sammenligner de forskellige overfladebehandlinger, fremstår den elektropolerede med langt højere pittingpotentialer end den bejdsede og den slebne, omend der bemærkes en betydelig spredning ved både 0,05% og 5,0%. Den bejdsede og den slebne overflade har nogenlunde sammenlignelige pittingpotentialer. Se Figur 53b Bejset (A) Slebet (C) Elektropol. (E) E (mv SCE) I (ma/cm²) Figur 52. Eksempler på polarisationskurver for de tre overfladetyper ved 20 C i 0,5 % Cl -. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 68 af 88

69 Tabel 14. Pittingpotentialer bestemt ved cyklisk polarisation. Bejdset rør (A). Alle resultater i mv (SCE). Kloridkoncentration, mg/l T, C 500 1,000 2,000 5,000 10,000 20,000 50, , , , , , , Tabel 15. Pittingpotentialer af slebet rør (C) målt ved cyklisk polarisation. Kloridkonc., mg/l Tabel 16. Pittingpotentialer af elektropoleret rør (E) målt ved cyklisk polarisation. Kloridkonc., mg/l T, C 500 5,000 50,000 T, C 500 5,000 50, , , , , Faglig slutrapport Juli 2007 Side 69 af 88

70 Pitting potential, Epit (mv SCE) ,05 %Cl- 0,1 %Cl- 0,2 %Cl- 0,5 %Cl- 1,0 %Cl- 2,0 %Cl- 5,0 %Cl- Pitting potential, Epit (mv SCE) Bejdset (A) Slebet (C) Elektropol.(E) Temperatur ( C) Temperatur ( C ) a. b. Figur 53. Pittingpotential aflæst fra polarisationskurverne vs. temperatur. a) Bejdset materiale, alle kloridniveauer. b) Sammenligning af de tre overfladetyper i 5,0% kloridopløsning. ASTM G150 standardens forskrift for testbetingelser medfører tidligt gennembrud i typen, og det gør det undertiden svært at aflæse en klar CPT, se Figur 55. Det er dog umiddelbart tydeligt, både fra denne figur og fra Tabel 16, at de værkselektropolerede rør har betydeligt højere CPT end de bejdsede eller slebne. Eftersom alle tre overfladetyper er kommercielt leverede, stammer de pågældende rør fra forskellige charge numre. Dermed er der mindre forskelle i disse rørs analyse, og i dette tilfælde indikeres en større grundlæggende bestandighed af de elektropolerede rør. Denne forskel søges beskrevet ved Pitting Resistance Equivalent -tallet, som er angivet i tabel 17. For at vurdere denne effekt, blev prøver fra alle tre rørleverancer (om-) elektropoleret hos en kommerciel elektropolerer. På denne vis søges effekten af den oprindelige overfladebehandling nulstillet, så den rendyrkede legeringseffekt kan undersøges med endnu en serie G150 test. Det fremgår af Tabel 17 og Figur 56, at tillægs-elektropoleringen nedsætter CPT for det oprindeligt elektropolerede rør til et niveau, som er på linie med det, som det bejdsede og det slebne rør oprindeligt havde, mens hverken det bejdsede eller det slebne rør opnår nogen forbedring ved denne elektropolering. i (ma/cm²) Bejdset (A) Slebet (C) Elektropol. (E) t1 (min) t2 (min) t3 (min) t (min) T ( C) Figur 54. Eksempler på CPT-kurver som de opnås ved ASTM G150 metoden. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 70 af 88

71 Tabel 17. Kritisk pittingtemperatur (CPT) målt ved ASTM G150. CPT, C Kommerciel elektropolering Materiale PRE a Som leveret 8,6 18,6 A. Bejdset 24,8 17,7 15,2 16,7 15,8 7,0 5,2 C. Slebet 24,2 4,6 5,3 8,2 7,4 68,0 23,3 E. Elektropoleret 26,0 64,4 20,1 57,4 21,6 (38,7) a. Pitting Resistance Equivalent, PRE = Cr + 3,3 Mo + 16 N Som-leveret Elektropoleret CPT, C Pitting Resistens Equivalent (PRE) Figur 55. Sammenhæng mellem CPT og Pitting Resistance Equivalent (PRE) af rørene som leveret og (om-)elektropoleret Effekt af katodisk aktivering og passivering For at undersøge i hvilken grad den kemiske slutbehandling af røroverfladen indvirker på korrosionsbestandigheden, er der udført en serie tests med tre forskellige slutbehandlinger. Til disse forsøg er der anvendt rør med tre overflader; bejdset rør (A), værkselektropoleret rør (E) samt værkselektropoleret rør, der har modtaget en tillægselektropolering (E-EP). De tre slutbehandlinger har omfattet; som leveret, katodisk aktivering og salpetersyrepassivering. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 71 af 88

72 Med katodisk aktivering (stripning) er det tilstræbt at fjerne den beskyttende kromoxidhinde inden test. Termodynamisk betragtet vil Cr(OH) 3 reduceres til metallisk krom ved mv SCE. For at få opnå mere drivkraft for stripningen, er rørene polariseret til mv SCE i 5 minutter i 2% H 2 SO 4 ved stuetemperatur. Salpetersyrepassiveringen er foretaget med 20%HNO 3 i 1 time ved 20 C. Afslutningsvist er alle emner (uanset forbehandling) behandlet i henhold til standardproceduren, dvs. 2%NaOH, 60 C, 30 min efterfulgt af 2%HNO 3, 25 C, 30 min. Emnerne har desuden haft tid til at luftpassivere i mindst 48 timer inden test. Korrosionstesten er udført som cyklisk polarisation på tre emner for hver behandling i 0,5% kloridopløsning ved 40 C. Resultaterne er sammenfattet i Tabel 18. Der er generelt få pits i værkselektropolerede rør (5-10 stk.), mens leveret bejdset og E-EP rør udvikler mange pits (50-60 stk.). Katodisk aktivering reducerer antallet af pits og øger spredning for materiale A, men ikke for værkselektropoleret rør (E). Katodisk aktivering har samlet set en positiv effekt på materiale A og E-EP, men negativ effekt på værkselektropolerede rør (E). Den positive effekt tolkes her som en fjernelse af slagger, mens den negative effekt formentlig skyldes fjernelsen af velopbygget passivlag, der i forvejen var til stede på de elektropolerede rør som leveret. Det fremgår, at salpetersyrepassivering i alle tilfælde forbedrer pittingbestandigheden, specielt for bejdsede rør (A). Denne behandling fjerner ikke alle slagger og udglatter ikke overfladen, så den positive effekt er alene knyttet til den forstærkede oxidhinde, som tilsyneladende gør materialet mere tolerant over for grubetæring i overfladeirregulariteter. Tabel 18. Pittingpotential (mv SCE) i 0,5% kloridopløsning ved 40 C af materiale A, E og E-EP. Materiale Som leveret Katodisk aktiveret Passiveret A 355, 326, , 798, , 979, 973 E 688, 587, (788) 433, 615, 335 >1000, 783, 801 E-EP 276, 292, , 415, ,438, (406) Umiddelbart virker de opnåede resultater noget forvirrende med det udførte antal målinger, da der ikke iagttages entydige effekter. De forskellige kemiske behandlinger udgør i hvert tilfælde et kompromis mellem af nivellering af overfladen, fjernelse af slaggeindeslutninger og forstærkning af oxidhinden Varmekstruderet rør med og uden elektropolering Formålet med undersøgelsen af de varmekstruderede rør har primært været at vurdere, i hvilken grad en høj ruhed (Ra 5-6) indvirker på korrosionsbestandigheden. De varmekstruderede rør er fremstillet fra samme charge, hvorfra to delpartier er blevet elektropoleret enten een eller to gange på værket. Korrosionstestene er udført med de samme metoder som beskrevet for materialerne i afsnit 6.1.3, dvs. cyklisk polarisation i opløsninger med tre kloridniveauer og CPT bestemmelse jf. ASTM G 150. De målte pittingpotentialer er angivet i Tabel 19 og Figur 56. Det fremgår her, at varmekstruderet rør (B) som leveret (og bejdset) udviser næsten samme pittingbestandighed som koldvalset rør med en glødet og bejdset overflade (A) på trods af de store forskelle i overfladetopografi. Pittingpotentialets afhængighed af temperatur og kloridkoncentration er ligeledes næsten identisk for disse to materialer (A og B). Elektropolering af de varmekstruderede rør forbedrer generelt pittingbestandigheden, især når behandlingen føres til ende med en dobbelt behandling. Dette tilskrives den iagttagne reduktion i mulige pit-initieringssteder på de elektropolerede prøver, som kun viser få grubetæringer efter test. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 72 af 88

73 Tabel 19. Pittingpotential af varmekstruderede rør med og uden elektropolering. B. Ekstruderet Kloridindhold, mg/l D. Ekstruderet. enkelt el.pol Kloridindhold, mg/l F. Ekstruderet. dobbelt el.pol. Kloridindhold, mg/l Temp. C ; ; ; Pittingpotential, Epit (mv SCE) % Cl- 0.5% Cl- 5.0% Cl- a Temperatur ( C) 1200 Pittingpotential, Epit (mv SCE) b. 0.05%Cl- 0.5% Cl- 5.0% Cl Temperatur ( C) Faglig slutrapport Juli 2007 Side 73 af 88

74 1200 Pittingpotential, Epit (mv SCE) % Cl- 0.5% Cl- 5.0% Cl Temperatur ( C) c. Figur 56. Pittingpotential aflæst fra polarisationskurverne vs. temperatur for varmekstruderet rør: a) som leveret, b) elektropoleret, og c) elektropoleret to gange. De kritiske pittingtemperaturer (CPT) målt med ASTM G150 er en anelse højere for de varmekstruderede rør end for koldvalsede rør med en glødet og bejdset overflade (A), Tabel 20. Vi anser dog denne forskel for at være ubetydelig i betragtning af den testede prøvemængde. Elektropolering af de varmekstruderede rør forøger materialets CPT, når der udføres en dobbelt behandling, men samtidig bliver spredningen i resultaterne større. Tabel 20. Kritisk pittingtemperatur ( C) bestemt med ASTM G150 (aflæst ved 10µA/cm 2 ) for varmekstruderede rør. Materialets PRE (pittingresistensækvivalent) er 23,8. B. Varmekstruderet D. Varmekstr. enkelt el.pol. F. Varmekstr. dobbelt el.pol. Enkeltresultater Gennemsnit Std. afvigelse Pålidelighedsforsøg Baggrunden for planen for korrosionsforsøgene er vor erfaring med bestemmelse af pittingpotentialer og kritiske pittingtemperaturer CPT, nemlig at der normalt initieres ganske mange pits i hver enkelt prøvestykke, og at spredningen mellem prøvestykker normalt er beskeden. Dermed behøver man i almindelighed ikke at udføre et stort antal gentagelser ved identiske forsøgsbetingelser for at kunne vurdere spredningen; den får man et godt indtryk af, når man f.eks. plotter Epit vs. temperatur. Dette gælder imidlertid ikke for de værkselektropolerede rør. Her initieres ofte kun meget få pits, og spredningen på resultaterne er betydelig og tilsyneladende usystematisk. Der blev derfor udført en række gentagelsesforsøg ved et enkelt, udvalgt sæt af prøvningsbetingelser: Prøvestykker af rørtyperne A (bejdset), B (ekstruderet), C (slebet) og E (værkselektropoleret). På grundlag af de tidligere resultater valgtes at foretage måling af Epit i 5000 mg/l Cl - opløsning ved 80 C. Herved er fremskaffet datasæt, som tillader en mere tilbundsgående statistisk undersøgelse. Man kan med rimelighed påstå, at hvert rør har et stort antal potentielle pitinitieringssteder, og at hvert prøvestykke udgør en slags stikprøve af dem. Disse pitinitieringssteder karakteriseres så ved pittingpotentialet af det pågældende prøvestykke. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 74 af 88

75 Uden at tage stilling til fordelingstype, beregnes helt elementært middelværdi og spredning, og på dette grundlag kan man sammenligne de forskellige overfladetyper. Ved målingen af pittingpotentialet på et prøvestykke er der imidlertid tale om, at det er de mindst bestandige steder, som er bestemmende, og det vil derfor være naturligt at behandle værdierne som udfald i en ekstremværdifordeling. Til dette formål benyttes et specielt Weibull-sandsynlighedspapir, Figur 57. Metoden består i, at målingerne opstilles i rækkefølge, og placeringen i rækkefølgen omregnes til en kumulativ sandsynlighed: Sandsynlig hed rang = 1 antal + 1 Tabel 21. Datasæt til Weibull analyse. Pittingpotentialerne (mv SCE) er målt i opløsning med 5000 mg/l Cl - ved 80 C. Slebet C Bejdset - A Ekstruderet - B Elektropoleret - E Rang Epit P Epit P Epit P Epit P (928) Middel Spredning Med dette datasæt er det klart, at den meget høje værdi for Epit for det elektropolerede materiale, som var den første, der blev målt ved disse miljøparametre, faktisk er en ekstrem outlier, som ikke bør indgå i den statistiske behandling. Set på basis af middelværdi og spredning falder materialerne i den forventede rækkefølge: ekstruderet < slebet < bejdset < elektropoleret, men målt i forhold til spredningen er forskellene næppe signifikante. Plottet ind i Weibull-diagrammet får man nogle flere detaljer. Den elektropolerede overflade har i almindelighed bedre bestandighed, og den lavere værdi af spredningen afspejles i Weibull-diagrammet ved en mindre hældning; den enkeltstående særligt høje værdi skiller sig tydeligt ud. Den bejdsede og den slebne overflade giver linier med meget nær samme hældning, men dog en noget større hældning end for den elektropolerede overflade. Det ekstruderede materiale skiller sig ud ved en betydeligt større hældning (svarende til den større værdi af spredningen), og det vil man normalt opfatte på den måde, at de detaljer, som medfører initiering af gruber, er af en væsentlig anden karakter i dette materiale. Det er vor opfattelse, at den elektropolerede overflade er en smule bedre end den bejdsede, men at der er en vis (større) sandsynlighed for, at et givet prøvestykke slet ikke indeholder nogen oplagte pitinitieringssteder; med andre ord, man har en større sandsynlighed for ekstremt højt beliggende outliers. Dette betyder, at ved prøvning af elektropolerede overflader må det anbefales altid at udføre et større antal målinger ved identiske betingelser, idet man ellers risikerer at overvurdere materialets bestandighed. Målingerne på den bejdsede og den slebne overflade bekræfter for så vidt vor almindelige opfattelse, at blot nogen få gentagelser ved et givet parametersæt giver en rimeligt pålidelig indikation af materialets bestandighed. For det ekstruderede materiale gælder betragtninger, som ligner dem for det elektropolerede, om end med omvendt fortegn. Her optræder større sandsynlighed for, at der findes ret lave værdier af pittingpotentialet, Faglig slutrapport Juli 2007 Side 75 af 88

76 og dermed igen i yderste konsekvens en risiko for, at man ved vurdering på grundlag af nogen få målinger får en overoptimistisk vurdering af bestandigheden. E pit Figur 57. Weibull-diagram med afbildning af pittingpotentialer for bejdset (A), slebet (C) og elektropoleret (E) rør. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 76 af 88

77 Korrosionsmorfologi - topografi af overflader og gruber Teknikken med en gennemskyllet pakning virker for det meste udmærket til at undgå spaltekorrosion. Som regel kan der efter prøvning observeres gruber inden for det eksponerede område, men ikke i spalten. Hvis der optræder gruber i spalten, kasseres de pågældende resultater. Dette sikrer en rimelig reproducerbarhed. Figur 58 viser et eksempel på et prøvestykke efter test. FIGUR 58. Eksempel på eksponeret prøve med grubetæringer. Antallet af gruber i et prøvestykke efter prøvning varierer indenfor testmatricen. For materiale A (bejdset) og C (slebet) stiger antallet af gruber fra blot nogen få ved temperaturer nær CPT til gruber ved højere temperatur. De elektropolerede rør udmærker sig ved generelt kun at initiere en enkelt eller nogen få gruber. Karakteren af grubeinitiering kan bedst observeres på prøvestykkerne fra G150-prøvning, fordi denne test afbrydes, lige så snart strømstyrken indikerer væsentlig korrosion. Prøvestykker, som har været udsat for en hel cyklisk polarisation, har trukket en meget større ladningsmængde, og dermed har gruberne i almindelighed udviklet sig til den velkendte halvkugleform. Slebet, bejdset og elektropoleret overflade viser markant forskellig topografi ved grubeinitiering, se figur FIGUR 59. Grube i slebet overflade. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 77 af 88

78 FIGUR 60. Grube i bejdset overflade. FIGUR 61. Grube i elektropoleret overflade. Den slebne overflade (figur 59) udvikler adskillige steder, hvor man kan begynde at se kornstrukturen af det udeformerede materiale, dybere under overfladen; dybden af angrebet i initieringsfasen er ganske beskeden. Det er ikke muligt at afgøre, om der i realiteten er tale om en form for spaltekorrosion under overtværinger. Den bejdsede overflade (figur 60) udvikler et antal næsten kugleformede gruber, det klassiske billede på grubetæring, som underskærer overfladen. Billedet antyder, at der har været et låg over gruben, som ved tørringen er faldet ned i gruben. Den værkselektropolerede overflade (figur 61) udvikler et mønster, som ser ud til at svare til udvalsede inklusionspartikler; der findes kun en enkelt eller højst nogen få sådanne steder på hele det prøvede overfladeareal (5 cm 2 ). Sådanne mønstre er ikke observeret på de jomfruelige værkselektropolerede overflader, men de findes på de prøvestykker, som kom ud af at (om-)elektropolere hos en kommerciel polerer. Man må altså konkludere, at disse slaggestrukturer godt nok findes i det grundmateriale, som dannede udgangspunkt for de (værks-)elektropolerede rør, men at den poleringsproces, som er etableret hos rørværket, er meget bedre til at fjerne disse strukturer fra overfladen, end den poleringsproces, der er etableret hos den kommercielle polerer. Dette medfører, at de kommercielt (om-)polerede overflader ikke opnår en forbedring i korrosionsbestandighed, som tåler sammenligning med det resultat, der opnås hos rørværkets elektropolerer. De ekstruderede rør er ligeledes undersøgt for grubetæringer i overfladen. Som følge af den meget irregulære overflade var det umiddelbart ikke muligt at lokalisere grubetæringerne. For det dobbeltelektropolerede rør var gruberne sammenlignelige med dem, der er vist i figur 61. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 78 af 88

79 7.2. Industriforsøg Rørføring med osteløbe For at vurdere korrosionsbestandigheden af forskellige overfladefinish i en industriel proces, blev der eksponeret 8 rørprøver i to afløb fra CIP hos Chr. Hansen A/S i Gråsten (i samme forsøg blev hygiejnen også undersøgt, se afsnit 6.3.4). Eksponeringen løb over 5 måneder, hvor prøverne blev udsat for varierende betingelser i CIP-væskerne fra produktionen af osteløbe. De eksponerede prøver har omfattet fire overflader fra bejdset finish med ru overflade til elektropoleret finish med en meget glat overflade, tabel 22. TABEL 22. Rørprøver eksponeret i CIP-tanke hos Chr. Hansen A/S. Placering Ionbytteranlæg Mellemtank Rørprøve Overfladebehandling Koldvalset, Koldvalset, Koldvalset Varmvalset, Koldvalset, Koldvalset, Ra-værdi (µm) glødet, Bejdset, elpoleret glødet, Bejdset, slebet glødet, Bejdset koldstrøget, Bejdset glødet, Bejdset, el-poleret glødet, Bejdset, slebet Koldvalset glødet, Bejdset 8 Varmvalset, koldstrøget, Bejdset 0,12 0,19 0,48 3,64 0,12 0,19 0,48 3,64 Rørprøverne er skåret igennem på langs i kl. 3/9-position. Udskæringen er foretaget tørt og rent. Efterfølgende er prøverne bedømt visuelt for korrosion under et stereomikroskop. Der iagttages ikke antydninger af korrosion på nogle af prøverne. I enkelte tilfælde iagttages produktrester i rørene, især i klokken 6- position. Figur 62 viser eksempler på de undersøgte prøver. På de elektropolerede rørprøver kan ses lette anløbninger enkelte steder på overfladen, hvilket tyder på, at en let korrosiv opløsning er tørret ind på overfladen. De bejdsede rør er formentlig blevet udsat for samme påvirkning, men her sløres sådanne ændringer af den matte overflade. Flangefladerne, som udgør potentielle startsteder for spaltekorrosion, er ligeledes fri for korrosion på samtlige rørprøver. Det samme gælder mindre sugninger, som nogle gange kan iagttages i rundsømmene. a. b. FIGUR 62. Eksempel på eksponeret rørprøve i elektropoleret finish (a). Nærbillede af svejsesøm i rørprøve i 2B finish, dvs. glatvalset og bejdset (b). Der iagttages ingen korrosion på prøverne. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 79 af 88

80 Luftmiljø En lignende test er udført hos Danisco A/S til undersøgelse af et forholdsvist aggressivt luftmiljøs indvirkning på tendensen til korrosion. Her blev der eksponeret 7 prøveplader med forskellig overfladefinish i et emulgatorrum, figur 63 og tabel 23. Eksponeringen løb over 5½ måned, hvor pladerne blev udsat for eddikesyredampe og fugt i større eller mindre grad. TABEL 23. Pladeprøver eksponeret hos Danisco A/S. Pladeprøve A B C D H I L Overfladebehandling 2B 2B & glasblæst 2B & bejdset El-poleret Slebet korn 80 Slebet korn 120 Slebet korn 400 Ra-værdi (µm) 0,22 2,37 0,38 0,32 1,79 0,92 0,18 I lighed med rørprøverne iagttages der ingen korrosion på prøvepladerne. Overfladerne er generelt præget af grålige skjolder, der fremstår forskelligt på de forskellige overfladefinisher. Skjolderne kan ikke umiddelbart tørres af, hvilket antyder, at der er tale om ganske små ændringer i oxidlagtykkelsen pga. varierende kemisk påvirkning, eksempelvis som følge af uensartet indtørring af kondenserede væsker. Der iagttages ingen tegn på korrosion i forbindelse med skjolderne, der bedst kan betegnes som vandskjolder. b. a. FIGUR 63. Placering af prøveplader i emulgatorrum hos Danisco A/S (a). Nærbillede af prøveplade med bejdset overflade (b). Der iagttages ingen korrosion på prøverne Salttågetest Der er gennemført salttågetest på 2x4 røremner hos Alfa Laval i Kolding jf. ASTM B Ingen af rørene viste tegn på korrosion, selv efter 554 timer. Havde emnerne haft nogle svagheder, ville man normalt kunne konstatere dem efter de første 72 timer. Tabel 24. Testemner anvendt til salttågetest Overfladebehand- Produktrute (Rustfrit stål, EN ) Bejdset Ra. 3,0 Produktrute 1 Varmvalset-koldstrøget Bejdset Ra 0,40 Produktrute 2 Koldvalset-glødet Bejdset & slebet Produktrute 3 Ra 0,40 Koldvalset-glødet Bejdset & elpoleret Ra 0,40 Produktrute 4 Koldvalset-glødet Ra målt af TI 4,0/3,88 3,64 0,41/0,34 0,35/0,35 0,31/0,31 Svært at se, at den er slebet 0,10/0,12 /0,12 Mærke = A 04 = C 05 =E Faglig slutrapport Juli 2007 Side 80 af 88

81 7.4. Diskussion af korrosionsforsøg Overfladekarakterisering De undersøgte materialer udgør et bredt spektrum af kommercielt tilgængelige rørkvaliteter, som stort set er ens, hvad angår legeringssammensætning og mikrostruktur, men som adskiller sig væsentligt med hensyn til karakteren af den indvendige overflade. Dette har dannet et godt grundlag for undersøgelsen af overfladens indvirkning på korrosionsbestandigheden. Når rustfrit stål udstyr fremstilles til levnedsmiddel eller farmaceutisk industri, er krav til begrænsning af overfladeruheden i langt de fleste tilfælde en naturlig del af specifikationen. Dette krav kan specificeres enten ved at referere til standardoverflader (jf. 3-A standarder) eller ved at angive et acceptkriterium for den maksimale overfladeruhed (R a ) opmålt ved ruhedsmåling (jf. EHEDG). En visuel bedømmelse bør dog altid gå forud for accept af en overflade, mens specifikationen af et ruhedskrav (f.eks. 0,8 µm) er utilstrækkelig, med mindre der samtidig specificeres en præcis testprocedure. Ovenstående illustreres tydeligt af vores ruhedsmålinger, når disse sammenholdes med topografiundersøgelserne i skanning elektronmikroskop, som generelt giver et mere nuanceret billede af overfladen. Det bedste eksempel er de ekstruderede rør. Det fremgår her, at elektropolering effektivt fjerner små overfladeirregulariteter, hvilket ses af ruhedsprofilet, men at den relativt store cut-off længde medfører, at de målte R a værdier domineres af overfladens overordnede bølgeform. Dette bevirker, at R a værdien forbliver stort set uændret fra som-ekstruderet til dobbelt-elektropoleret tilstand, på trods af, at overfladerne fremstår meget forskellige. Samlet set har undersøgelserne vist, at en traditionel ruhedsmåling kun giver begrænset information om overfladen. På sigt vil det således være hensigtsmæssigt at supplere denne test med andre kriterier og bedømmelsesmetoder Prøvningsmetoder Industrieksponeringerne i luftmiljø og CIP-tanke viste ingen forskel i korrosionsbestandigheden af materialerne ved det, at samtlige prøver modstod testene uden spor af korrosion. Udover at disse tests bekræfter, at materialerne er fri for oplagte fejl (såsom jernkontaminering), kan det ikke siges, at resultaterne har bidraget med væsentlig information. Derimod var de accelererede laboratorietests i stand til at differentiere materialernes bestandighed over for lokalkorrosion med en acceptabel præcision og pålidelighed. Hertil blev anvendt to metoder baseret på elektrokemisk måling; hhv. pittingpotentialbestemmelse ved cyklisk polarisation og kritisk pittingtemperaturbestemmelse med ASTM G150. ASTM G150 metoden blev oprindeligt udviklet for at kunne rangordne forskellige legeringer. Selve konceptet, at under en vis temperatur forekommer grubetæring simpelthen ikke, har en betydelig ingeniørmæssig tiltrækning. Selv om ASTM G150 specificerer prøvning i 1 molær NaCl, så kan selve prøvningsmetoden uden videre anvendes også på andre miljøer. Vi forventede, at denne CPT ville afhænge af dette miljøs sammensætning, f.eks. kloridindholdet. Denne afhængighed er imidlertid bemærkelsesværdig lille på basis af pittingpotentialbestemmelserne med cyklisk polarisation, jf. figur 53 og 56. I området af kloridkoncentrationer fra 0,05% til 5% falder alle CPT-værdierne i et bånd, som er mindre end 10 C bredt. Beliggenheden af dette bånd afhænger i øvrigt af legeringssammensætning og overfladetype. De to forskellige metoder, dels cyklisk polarisation ved et antal temperaturer, dels ASTM G150, giver stort set de samme værdier for CPT, jf. tabel 25. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 81 af 88

82 TABEL 25. Sammenligning af målte kritisk pittingtemperatur (CPT, C) ved enten polarisationskurver eller ASTM G150. CPT C Polarisationskurver Cl -, mg/l ASTM G150 Cl -, mg/l Materiale 500 5,000 50,000 35,500 A. Bejdset ± 5 B. Slebet ± 2 C. Elektropoleret ± 13 B. Ekstruderet 13 <10 <10 11 ± 4 D. Ekstruderet + ep <10 9 ± 9 F. Ekstruderet + 2xep 15 <10 <10 17 ± 9 Fra et ingeniørmæssigt synspunkt er CPT-værdierne for legeringer af typen desværre så lave, at økonomiske forhold dikterer brug af denne legering også ved temperaturer over CPT. Det betyder, at barske kombinationer af oxidationsevne, kloridindhold og temperatur vil forårsage grubetæring. For at vurdere disse begrænsninger, har diagrammer som figur 53 fundet udbredt anvendelse. Når temperaturen er et stykke over CPT, forekommer stregerne i figur 53 at være rette nok til at man kan forsøge en lineær model. Det er blevet foreslået, at pittingpotentialet (E pit ) afhænger lineært af log[cl - ]. Vi vover ikke at påstå, at sådan en simpel, lineær og additiv model repræsenterer nogen fundamental naturlov, men for ingeniørmæssige anvendelser kan sådan en matematisk formulering være nyttig. Lineær regression på datasættene fra de bejdsede (A), de slebne (B) og de ekstruderede (B og D) overflader giver nedenstående udtryk: For bejdset materiale A: For slebet materiale C: For ekstruderet materiale B: For ekstruderet og elektropoleret materiale D: E pit = 456 (±21) 4,6 (±0,4) x Temp (±13) x log[cl - ] ; R 2 = 0,91 (1) E pit = 543 (±29) 5,0 (±0,4) x Temp (±14) x log[cl - ] ; R2 = 0,96 (2) E pit = 451 (±30) (±0.5) x Temp (±15) x log[cl - ] ; R2 = 0.93 (3) E pit = 492 (±24) (±0.4) x Temp (±13) x log[cl - ] ; R2 = 0.96 (4) E pit er i mv (SCE), Temp i C, [Cl - ] i g/l. (±XX) angiver een standardafvigelse R 2 værdierne er ikke alt for overbevisende, men kendskab til størrelsen af standardafvigelserne tillader os at udtale os om den risiko man løber, når man sammenligner driftsbetingelser målt i et anlæg med vore laboratoriedata. De elektropolerede rør (E og F) er behæftet med større spredning, men samtidig ganske høje værdier af de målte pifttingpotentialer, hvilket har udelukket opstilling af tilsvarende udtryk for disse materialer. Det er vores opfattelse, at elektropoleringsprocessen er i stand til at fjerne de fleste pit-initieringssteder, men ikke alle. Når der testes et forholdsvis lille areal i den gennemskyllede celle, er der en god chance for, at det elektro- Faglig slutrapport Juli 2007 Side 82 af 88

83 polerede emne er fri for oplagte pit-initierings-steder, hvilket giver en overraskende høj CPT. Men i enkelte tilfælde, når der forekommer et godt pit-initierings-sted på prøven, måles mere normale værdier for pittingpotential og CPT. Sådanne gode pit-initierings-steder må forventes at være tilstede i et praktisk rørsystem af elektropolerede rør, hvilket sammen med de uundgåelige svejsninger, betyder, at rørsystemet ikke bør udsættes for korrosive betingelser, der ligger væsentligt over dem for et tilsvarende bejdset rørsystem. Det skal dog tilføjes, at vi forventer en væsentligt bedre rengøringsvenlighed, som indirekte bidrager til en større korrosionsbestandighed af elektropolerede overflader jf. resultaterne fra hygiejneforsøgene Praktisk betydning Den samlede matrix af CPT og pittingpotential data gør det muligt at opstille en begrundet specifikation for overfladetypen i rustfrie stålrør for levnedsmiddel- og lægemiddelindustri. Omsat til ord kan man sige, at de følgende forhold gør sig gældende på basis af målingerne. Korrosionsmæssigt er koldvalset rør med glødet og bejdset overflade et udmærket udgangspunkt for systemer til produktion af levnedsmidler eller medicin. Elektropolering forbedrer i alle tilfælde korrosionsbestandigheden noget, mens slibning forringer den, men forskellen er i begge tilfælde lille, hvorfor valg af disse overflader bør begrundes med andre krav end korrosionsbestandigheden, eksempelvis krav til rengøring. Varmekstruderet materiale, som har en meget grovere overflade end de koldvalsede materialer, er korrosionsmæssigst det ringeste blandt de testede materialer. Elektropolering kan dog bringe det varmekstruderet rør op på niveau med koldvalset rør med glødet og bejdset overflade. Det bemærkes, at overfladernes korrosionsmæssige rangorden stemmer godt overens med iagttagelserne fra topografiundersøgelserne, men at der samtidig ikke spores nogen sammenhæng til den målte overfladeruhed. Tilstedeværelse af mikrograter, kaviteter, slagger eller andre uregelmæssigheder har således en negativ effekt, mens en glat fejlfri overflade bidrager til større korrosionsbestandighed. En forbedring af egenskaberne kan desuden opnås med salpetersyrepassivering, hvilket kan være hensigtsmæssigt, hvis driftsbetingelserne ligger tæt på grænsen for korrosion af det pågældende materiale. Miljøets kloridkoncentration (inden for intervallet 0,05% til 5%) har kun en beskeden betydning for den potential-uafhængige CPT, og for typen er denne temperatur for lav til, at man i praksis kan lade sit materialevalg styre af den. Derfor er det i de fleste tilfælde mere hensigtsmæssigt at bruge pittingpotentialer i forbindelse med materialevalg. Her anbefales det at anvende diagrammer som det i figur Konklusion Korrosionsegenskaber De undersøgte materialer udgør et bredt spektrum af kommercielt tilgængelige rørkvaliteter, som stort set er ens, hvad angår legeringssammensætning og mikrostruktur, men som adskiller sig væsentligt med hensyn til karakteren af den indvendige overflade. Måling af overfladeruheden bidrager kun med begrænset information, mens topografiundersøgelserne i skanning elektron mikroskop giver et meget mere nuanceret billede af overfladefænomener, som det har været muligt at relatere til den målte korrosionsbestandighed. Industriforsøgene, som er foretaget i afløb fra CIP og belastet luftmiljø, viste ingen tendens til korrosion blandt de testede overflader. Det er således ikke muligt at rangordne overfladerne på basis af disse forsøg. I alle tilfælde konstateres en acceptabel korrosionsbestandighed af EN stålene, uanset overflade. Den egentlige differentiering af materialerne er opnået ved elektrokemisk bestemmelse af EN rørenes korrosionsbestandighed mod grubetæring i et bredt interval af kloridopløsninger (0,05 0,5% Cl - ) og temperatur (20-95 C) ved neutral ph. Der er anvendt cyklisk polarisation og ASTM G150 test, som viser god overensstemmelse mht. den kritiske pittingtemperatur (CPT), der kan udledes af begge målemetoder. Korrosionsmæssigt er koldvalset rør med glødet og bejdset overflade et udmærket udgangspunkt for procesanlæg til levnedsmidler eller medicin. Elektropolering forbedrer i alle tilfælde korrosionsbestandigheden noget, mens slibning forringer den, men forskellen er i begge tilfælde lille. Varmekstruderet materiale, som har en væsentlig grovere overflade, ligger korrosionsmæssigst nederst på skalaen af de testede materialer, men elektropolering bringer det op på niveau med de koldvalsede rør. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 83 af 88

84 En statistisk analyse med et udvidet testprogram i 0,5% Cl - opløsningen ved 80 C underbygger denne rangorden af materialerne yderligere, altså: ekstruderet < slebet < bejdset < elektropoleret En fuldført elektropolering giver i de fleste tilfælde en markant forbedring i pittingbestandigheden, men større spredning i resultaterne. Som nævnt, tolkes dette som et resultat af færre pit-initierings-steder i kombination med prøvningen af et relativt lille areal i hver test. Der er generelt konstateret få pits i de elektropolerede rør (5-10 stk.), mens de øvrige materialer udvikler mange pits (40-60 stk.) ved eksponering af 5 cm 2 overflade. Salpetersyrepassivering forbedrer i alle tilfælde pittingbestandigheden, hvilket kan være hensigtsmæssigt, hvis driftsbetingelserne ligger tæt på grænsen for korrosion af det pågældende materiale. Den samlede matrix af CPT og pittingpotential data gør det muligt at opstille en begrundet specifikation for overfladetypen i rustfrie stålrør for levnedsmiddel- og lægemiddelindustri. Miljøets kloridkoncentration (inden for intervallet 0,05% til 5%) har kun en beskeden betydning for den potential-uafhængige CPT. For typen er denne temperatur for lav til, at man i praksis kan lade sit materialevalg styre af den. I stedet anbefales det at anvende pittingpotentialet ved materialevalg på basis af de optegnede diagrammer (svarende til figur 53) og de tilnærmede lineariserede sammenhænge til temperatur og kloridindhold. Faglig slutrapport Juli 2007 Side 84 af 88

85 8. Referencer Hilbert et al., Influence of surface roughness of stainless steel on microbial adhesion and corrosion resistance af Hilbert et al. 2003, International Biodeterioration and Biodegradation. EHEDG, document no. 2, 2000: A method for the assessment of in-place cleanability of food processing equipment, pp Internt arbejdsnotat: Teknologisk Instituts rapport over test af UV og ATP udstyr Anne Boye- Møller og Mette Skræ. 9. Publikationer fra projektet Følgende publikationer er et direkte resultat af projektet. Force har samlet deres 3 artikler i bilag til rapporten. Se separat dokument. Mathiesen, T.; Nielsen, T.S.; Frantsen, J.E.; Kold, J.; Boye-Moeller, A.R.; Overfladefinish og korrosionsbestandighed af rustfrit stål, Dansk Metallurgisk Selskab Vintermøde, januar 2006, Sorø. Mathiesen, T.; Nielsen, T.S.; Frantsen, J.E.; Pitting Corrosion Resistance of Electropolished Seamless Stainless Steel Tubes Type EN , NACE Corrosion 2007, March 2007, Nashville, USA. Mathiesen, T.; Nielsen, T.S.; Frantsen, J.E.; Kold, J.; Boye-Moeller, A.R.; Influence of Various Surface Conditions on Pitting Corrosion Resistance of Stainless Steel Tubes Type EN , NACE Corrosion 2006, March 2006, San Diego, USA. Ingeniøren, 11. november 2006, 3. sektion, Tema: Hygiejnisk design, side 9: Fødevareproducenter kan spare udgifter til hygiejnisk design af Jakob Martini Ingeniøren, 28. maj 2004, 3. sektion, Tema: Overfladebehandling, side 2-3: Blanke overflader koster dyrt af Bjørn Godske. Kold, J.: Spar penge med den optimale overfladebehandling af stål, Forspring side 2, september Slutrapport for forsknings- og udviklingsprojekter med tilskud fra Innovationsloven til Direktoratet for FødevareErhverv, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Brochure: Rustfrit stål i fødevareindustrien: Vejledning til valg af overflader. Resumé fra udviklingsprojektet Overfladebehandling af rustfrit stål sikring af optimal fødevarehygiejne og levetid af procesudstyret ( ) Faglig slutrapport Juli 2007 Side 85 af 88

86 Forspring, september 2004, side 2. Nyhedsblad, der udgives af Teknologisk Institut, Fødevareteknologi: Faglig slutrapport Juli 2007 Side 86 af 88

87 Faglig slutrapport Juli 2007 Side 87 af 88

88 Faglig slutrapport Juli 2007 Side 88 af 88

VEJLEDNING TIL VALG AF OVERFLADER

VEJLEDNING TIL VALG AF OVERFLADER STÅLCENTRUM RUSTFRIT STÅL I FØDEVAREINDUSTRIEN VEJLEDNING TIL VALG AF OVERFLADER RESUMÉ FRA UDVIKLINGSPROJEKTET OVERFLADEBEHANDLING AF RUSTFRIT STÅL SIKRING AF OPTIMAL FØDEVAREHYGIEJNE OG LEVETID AF PROCESUDSTYRET

Læs mere

Henrik Classen Life Science Fødevareteknologi. Hygiejnisk produktion, udstyr og procesanlæg. Ansvarlig for EHEDG certificering

Henrik Classen Life Science Fødevareteknologi. Hygiejnisk produktion, udstyr og procesanlæg. Ansvarlig for EHEDG certificering Henrik Classen Life Science Fødevareteknologi Hygiejnisk produktion, udstyr og procesanlæg Ansvarlig for EHEDG certificering Medlem af EHEDG Sub Group - Test method - Test center - Meat Hygiene - Design

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

Claus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015

Claus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015 Claus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015 Agenda; DTU d. 26/8-2015 Korrosion af rustfrit stål Hvad er rustfrit stål? Korrosionsformer, legeringselementer, miljøforhold

Læs mere

Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1

Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1 Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1 Dato Oktober 2013 Rekvirent Gellert Innovation ApS Rapport nr. 8001-050-01 Per Væggemose Nielsen IPU Bio- og FødevareTeknologi Søltofts Plads, Bygning

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål De forskellige processer, virkemåde, fordele og ulemper Damstahl Group: Germany, Denmark, Sweden, Norway, the Netherlands, Slovenia and Finland Kemisk overfladebehandling

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne

Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Forfattere: Jensen, Erik-Ole; Arla Foods Østergård Hansen; Svend, Easyfood A/S Gasbjerg, Frank; Siltec A/S Christensen, Hardy; Slagteriernes Forskningsinstitut

Læs mere

Industriens syn på hygiejnisk design interesse og udbytte v/henrik Classen, Team Manager Teknisk Support Tank Equipment

Industriens syn på hygiejnisk design interesse og udbytte v/henrik Classen, Team Manager Teknisk Support Tank Equipment Industriens syn på hygiejnisk design interesse og udbytte v/henrik Classen, Team Manager Teknisk Support Tank Equipment Hygienic design Can be like a jungle!! EU-lovgivningen kræver, at håndtering tilberedning

Læs mere

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

DTU test center for hygiejnisk design anvendelse i undervisningen

DTU test center for hygiejnisk design anvendelse i undervisningen 7.11.2012 DTU test center for hygiejnisk design anvendelse i undervisningen Per Væggemose Nielsen IPU Søltofts Plads, Building 221 pvn@ipu.dk 452 52631 / 2962 0843 Agenda Introduktion Anvendelse af Test

Læs mere

Alfa Laval om rengørings problematikker og effektivitet = hygiejnisk design. Henrik Classen, Team Manager Technical Support Tank Equipment

Alfa Laval om rengørings problematikker og effektivitet = hygiejnisk design. Henrik Classen, Team Manager Technical Support Tank Equipment Alfa Laval om rengørings problematikker og effektivitet = hygiejnisk design Henrik Classen, Team Manager Technical Support Tank Equipment EU-lovgivningen kræver, at håndtering tilberedning forarbejdning

Læs mere

EHEDG Certificering af åbent og lukket produktionsudstyr

EHEDG Certificering af åbent og lukket produktionsudstyr EHEDG Certificering af åbent og lukket produktionsudstyr Henrik Classen Seniorkonsulent Fødevareteknologi Teknologisk Institut Ansvarlig for EHEDG Certificering Medlem af EHEDG Sub group Test Methode EHEDG

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

Atmosfærisk korrosion af rustfrit stål Korrosionsforhold? Hvilke rustfri ståltyper kan anvendes hvor?

Atmosfærisk korrosion af rustfrit stål Korrosionsforhold? Hvilke rustfri ståltyper kan anvendes hvor? www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Trods sit flotte og stolte navn er rustfrit stål desværre ikke altid rustfrit. Afhængig af ståltypen og miljøforholdene kan stålet blive

Læs mere

Temadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen

Temadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen Temadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen Milepæle i IP2 Milepæl 4.1 - afsluttet Hygiejnisk design milepæl 4.2

Læs mere

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Privat Tæpper Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Vedligeholdelse Tæpper korrekt vedligeholdelse giver størst udbytte Tæpper har en lang række gode egenskaber, der bedst bliver bevaret, hvis

Læs mere

Materialer og korrosion - offshore

Materialer og korrosion - offshore Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker Effektive rengøringsløsninger fra System Cleaners optimerer både kvalitet og produktionstid. Ideen bag navnet System Cleaners, som blev

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR TERRASSEPLANK SERIE: NATUR ANVENDELSE OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Om produktet: Under produktionen tilsættes fibre. Det bedste fra naturen kombineret med ren Polymeren moderne byggemateriale. Kombinationen

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal Alcoa smedede aluminiumsfælge Fakta & Tal VIDSTE DU? Alcoa fælge er de stærkeste fælge Hver fælg starter som en hel blok meget stærk og korrosionsbestandig aluminiumslegering. Med et tryk på 8000 ton bliver

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Bearbejdning af rustfrit stål

Bearbejdning af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Kun de færreste anvender rustfrit stål uden at bearbejde det. Stålet skal klippes, bukkes, svejses, slibes eller på anden måde udsættes

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

ZINGA Tekniske Data. Fysisk og teknisk information

ZINGA Tekniske Data. Fysisk og teknisk information ZINGA Tekniske Data Ref.: TF ZINGA.E N 10/12/08-12 ZINGA ZM-RE-PRO-04-A Filmgalvaniseringssystemet ZINGA er en, en-komponent overfladebehandling, der indeholder 96% zink i tørfilmen og yder en katodisk

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer..

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer.. Indholdsfortegnelse Rengøring af huset. 1 Desinfektion af huset. 2 Tågedesinfektion 3 Vandsystemet. 4 Desinfektion af udenomsarealer.. 5 Forrum. 6 Fodersiloer.. 7 Diverse opgaver. 8 Udregningsskema.. 9

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER STØBEGODS SVEJSNING SMEDEGODS CNC PLADEBEARBEJDNING MONTAGE STØBEGODS SVEJSNING Der er mange oplagte fordele for dig ved at vælge

Læs mere

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t.

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t. 210/HR21 Servicemanual til kæde i n f o @ n i f t y l i f t. c o m.com M50286/02 Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England www.niftylift.com e-mail: info@niftylift.com Tel:

Læs mere

Svejsekonference Vingstedcenteret 24.-26. juni 2014

Svejsekonference Vingstedcenteret 24.-26. juni 2014 Kvalitetskrav og kontrol af tyndvæggede rustfrie rørsystemer der anvendes i fødevare og medicinalindustrien Svejsekonference Vingstedcenteret 24.-26. juni 2014 Jørgen Melchior Force Technology Danmark

Læs mere

Hygiejnisk modulafskærmning i rustfrit stål DK

Hygiejnisk modulafskærmning i rustfrit stål DK www.ntf.dk Hygiejnisk modulafskærmning i rustfrit stål DK Competition-Line modulafskærmning i rustfrit stål hygiejnisk rumafskærmning Competition-Line er en serie af modulopbyggede maskinafskærmninger

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere

Grønbech. Stål & Metaldivisionen Rustfrit program

Grønbech. Stål & Metaldivisionen Rustfrit program Grønbech Stål & Metaldivisionen Rustfrit program Rustfrie plader Rustfrie coils og båndstål Rustfrit stangstål Rustfrie rør Mønstervalsede plader Rustfrie dørkplader Plasmaskæring, Vandskæring Profiler

Læs mere

Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask

Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Eller Kampen mod Bacillus cereus sporer på Syddanske Vaskerier i Vejle Bakteriologisk kontrol

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Henrik Johnsen NOVADAN

Henrik Johnsen NOVADAN René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

Think. Fødevaresikkerhed som topprioritet

Think. Fødevaresikkerhed som topprioritet Think Think Yellow Think Orange Think Red Think Green Think Blue Think Purple Fødevaresikkerhed som topprioritet Flere produkter i f lere farver end nogen andre Vægophæng Børster Koste Skrabere Spande

Læs mere

Facts om: Bejdsning af rust- og syrefaststål

Facts om: Bejdsning af rust- og syrefaststål Facts om: Bejdsning af rust- og syrefaststål KD Industribejdsning Indholdsfortegnelse Forord... 2 Rust og syrefaststål, korrosionstyper... 4 Mekanisk overfladebehandling... 5 Kemisk overfladebehandling...

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

NMKL. Harmonisering af mikrobiologiske metoder. Model for udarbejdelse af mikrobiologiske metoder i NMKL

NMKL. Harmonisering af mikrobiologiske metoder. Model for udarbejdelse af mikrobiologiske metoder i NMKL NMKL NORDISK METODIKKOMITÉ FOR LEVNEDSMIDLER www.nmkl.org NMKL-PROTOKOLL NR. 2, 2006 (erstatter NMKL-RAPPORT NR. 19, 1998: Harmonisering af mikrobiologiske metoder) Harmonisering af mikrobiologiske metoder

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Retningsventil type VDH 30EC 4/3 Til Cetop 3 flange montage (ISO 4401) og inline montage

Retningsventil type VDH 30EC 4/3 Til Cetop 3 flange montage (ISO 4401) og inline montage Datablad Retningsventil type VDH 30EC 4/3 Til Cetop 3 flange montage (ISO 4401) og inline montage Anvendelse Retningsventilerne anvendes til at styre vandets gennemstrømningsretning. Ventilerne er konstrueret

Læs mere

rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade

rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade PRODUKTKATALOG rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade va-godkendt på teknologisk institut fra Ø100 til Ø250mm, også til strømpeforet rør i disse dimensioner Udført i rustfrit, bejdset stål

Læs mere

PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6

PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6 PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6 Ansøgning nr. 26 43 /65 Indleveret den 25.ma j 19 65 Fremlagt den 18. d e c emb er 19 6 7 DANMARK DIREKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET KØBENHAVN Patentbeskrivelsen

Læs mere

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING [Skriv tekst] [Skriv tekst] Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING Brugsanvisning Introduktion Styringen og overvågningen af processer med henblik på kvalitetssikring er

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Slidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ

Slidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Slidprøvning Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Hvilket udbytte fås ved måling og undersøgelse af slid? Hvad er udbyttet ved måling og undersøgelse

Læs mere

profil Hydraflex A/S er en danskejet, velkonsolideret og kvalitetsorienteret produktionsvirksomhed beliggende i Viborg.

profil Hydraflex A/S er en danskejet, velkonsolideret og kvalitetsorienteret produktionsvirksomhed beliggende i Viborg. cylindre profil Hydraflex A/S er en danskejet, velkonsolideret og kvalitetsorienteret produktionsvirksomhed beliggende i Viborg. Hydraflex A/S er en del af Hydraulic Group og har blandt andet herigennem

Læs mere

Måling af overfladetemperatur

Måling af overfladetemperatur Måling af overfladetemperatur på rør Resumé af projektrapport Analyse af fejlkilder ved måling af overfladetemperatur. Titel: Måling af overfladetemperatur på rør Udarbejdet af: Teknologisk Institut Installation

Læs mere

Vibo afdeling 118 Rengørings- og vedligeholdelsesvejledning til badeværelset

Vibo afdeling 118 Rengørings- og vedligeholdelsesvejledning til badeværelset Indholdsfortegnelse Afløb i baderum... 2 Rist.... 2 Vandlås... 2 Bordplade og vask... 4 Almindelig rengøring af bordplade og vask:... 4 Fjernelse af kalk... 4 Vedligeholdelse af Bordplade og vask:... 4

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Bevare hvidhedsgraden i hvidt tøj og farveintensiteten i farvede og printede varer.

Bevare hvidhedsgraden i hvidt tøj og farveintensiteten i farvede og printede varer. INDHOLD 1. Formålet med vask 2. Vejledning for varer med min. 50% polyester 3. Vejledning for varer med min. 50% bomuld 4. Stof med besætning i kontrastfarve 1 1. Formålet med vask Fjerne snavs og pletter.

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING

RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING 1 KONTECH A/S ønsker dig tillykke med din nye altan. KONTECH A/S ønsker dig tillykke med din nye altan. Vi håber at du i fremtiden vil nyde tiden på altanen og dens

Læs mere

Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S

Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S S t a m h o l m e n 1 9 3 A 2650 Hvidovre Danmark e-mail: salg@silcofa.dk w w w. s i l c o f a.

Læs mere

Håndtørrere Design, besparelse og effektivitet

Håndtørrere Design, besparelse og effektivitet Håndtørrere Design, besparelse og effektivitet Pure Solution Aps - Din professionelle leverandør af energibesparende håndtørrere www.puresolution.dk Er du til lynhurtig tørretid og lavt el-forbrug? Så

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

Drift og vedligehold af betonoverflader

Drift og vedligehold af betonoverflader Drift og vedligehold af betonoverflader Version 4 Maj 2010 Mange betonoverflader forsynes inden aflevering til bygherren med en belægning eller overfladebehandling, som er bestemmende for, hvorledes de

Læs mere

Formål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne.

Formål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne. Slutrapport 10. august 2010 Proj.nr. 1378910 HDLN/NTM/MT Metodetest - optimering af slagtehygiejne Udvikling og test af nyt dampsugeværktøj Indledning I de skandinaviske lande er dampsugning en alment

Læs mere

Brugsanvisning & Monteringsvejledning til JBM kulisseskinne

Brugsanvisning & Monteringsvejledning til JBM kulisseskinne Version 2.0 Danske kvalitetsprodukter siden 2004 Side 1 Brugsanvisning & Monteringsvejledning til JBM kulisseskinne Danske kvalitetsprodukter siden 2004 Side 2 Indhold Formål og anvendelse... 3 Vigtigt/

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

PROPEX A/S PROFESSIONELLE TURNKEY LØSNINGER - WORLD WIDE. Bag in Box

PROPEX A/S PROFESSIONELLE TURNKEY LØSNINGER - WORLD WIDE. Bag in Box Bag in Box Propex er totalleverandør af løsninger til emballering af produkter i Bag in Box. Propex er med fra start til slut med rådgivning, valg af udstyr, installation og service af dit anlæg. Propex

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Rustfrit stål. Ferrit vs. austenit. Ni = 0 % Ni > 8 % Austenitisk: C Tyggegummistål. Martensitisk: Duplex (F/A): C Tofaset < 0,03 Ferrit-Austenit

Rustfrit stål. Ferrit vs. austenit. Ni = 0 % Ni > 8 % Austenitisk: C Tyggegummistål. Martensitisk: Duplex (F/A): C Tofaset < 0,03 Ferrit-Austenit Rustfrit stål Austenitisk: C Tyggegummistål < 0,08 % (< 0,03) Cr Svejsbare 16 % konstrukt.stål Ni God 825 korrosionsbest. % 70 Mo % 06 af % RS worldwide Martensitisk: C Hærdbare 0,11,2 % pga. C Cr Hårde

Læs mere

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1.

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Kun til erhvervsmæssigt brug. I-systemdatablad nr. DK / SYS_PT950.8 / 00 An Axalta Coating Systems Brand

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

RØRINDUSTRI PULVERLAKERING MONTAGE

RØRINDUSTRI PULVERLAKERING MONTAGE RØRINDUSTRI PULVERLAKERING MONTAGE 2 Multilak står på tre ben Multilak er en virksomhed, som står på tre ben. Med kompetencer inden for maskinfabrik, overfladebehandling og montage er virksomheden blevet

Læs mere

to-komponent polyamide hærdende epoxy primer egnet på vådblæste overflader (fugtige eller tørre) kan bruges sammen med katodisk beskyttelse

to-komponent polyamide hærdende epoxy primer egnet på vådblæste overflader (fugtige eller tørre) kan bruges sammen med katodisk beskyttelse 5 sider Revision af februar 2010 BESKRIVELSE EGENSKABER KULØR OG GLANS PRODUKT DATA VED 20 C Vægtfylde Volumen tørstof VOC (leveret) VOC2 Anbefalet tørfi lmstykkelse Teoretisk strækkeevne Berøringstør

Læs mere

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse!

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse! Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse! Generelt Kontroller altid bordpladen ved modtagelsen. Ved modtagelse af din

Læs mere

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish tyrolit premium POLERINGSPROGRAM Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish PREMIUM Lamelrondel SCM PREMIUM Forpolerings Rondel PREMIUM Polerings Rondel og polerings pasta

Læs mere

FLEKSIBLE FORBINDELSER

FLEKSIBLE FORBINDELSER A U T O M A T I O N & P R O C E S FLEKSIBLE FORBINDELSER PRODUKTOVERSIGT GUMMIKOMPENSATORER ANVENDELSE INDENFOR ET STORT ANTAL OMRÅDER F.EKS. AKSIALE OG LATERALE BEVÆGELSER, HNC LAGERFØRER ET STORT UDVALG

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu Side 1 af 13 Anvendelse anvendes i varme- og køleanlæg hvor der skal distribueres vand i forskellige områder af systemet. Den dynamiske strengreguleringsventil sikrer en let og stabil indregulering af

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

S I M A L F A vandbasere t lim

S I M A L F A vandbasere t lim INNOVATIVE LØSNINGER TIL INDUSTRIELLE FORMÅL P R O D U K T K A T A L O G S I M A L F A vandbasere t lim For skum & polstring VANDBASERET LIM SIMALFA VANDBASERET LIM ALFA KLEBSTOFFE AG er et schweisisk

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen

alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen Industriel anvendelse af: UV-C produceret OZON som Desinfektions Middel Præsentation af: -Fysisk

Læs mere

9 Specifikationer. 9/1 Specifikationer. 9/2 Spændmomenter. 9/3 Specialværktøj. 9/4 Reparation af karrosseriskader Reparation af karrosseriskader 9/4 1

9 Specifikationer. 9/1 Specifikationer. 9/2 Spændmomenter. 9/3 Specialværktøj. 9/4 Reparation af karrosseriskader Reparation af karrosseriskader 9/4 1 9 Specifikationer 9/1 Specifikationer 9/2 Spændmomenter 9/3 Specialværktøj 9/4 9/4 1 Side 1 af 5 Denne vejledning giver retningslinier for reparation af karrosseriskader på køretøjets overog underdel.

Læs mere