Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningscenter for Økologisk Jordbrug"

Transkript

1 Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO I Michael Tersbøl og Claus Bo Andreasen FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

2 Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO I FØJO-rapport nr. 18 Udskrevet fra Michael Tersbøl og Claus Bo Andreasen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2002

3 FØJO-rapport nr. 18/2002 Økologisk plantedyrkning Resultater af forskning i FØJO I Forfattere Michael Tersbøl, Landbrugets Rådgivningscenter og Claus Bo Andreasen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Udgiver Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Udgivet December 2002 Layout Forside: Indhold: Enggaardens Tegnestue Grethe Hansen, Forskningscenter for Økologiske Jordbrug Fotos på omslag E. Keller Nielsen Tryk: DigiSource A/S, Viborg Papir: 90 g Cyklus print Sidetal: 164 ISSN: X Pris: 100,- kr. inkl. moms og forsendelse Købes hos Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf , fax

4 Forord Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) blev etableret i 1996 med det formål at koordinere en samlet forskningsindsats i økologisk jordbrug på tværs af institutioner og arbejdsområder. I de første år af FØJO's levetid blev der iværksat i alt 51 forskningsprojekter med deltagelse af forskere fra 15 forskellige forskningsinstitutioner. Hovedparten af forskningsindsatsen, som populært kaldes FØJO I, blev afsluttet ved udgangen af Projekterne vedr. økologisk planteværn er dog først afsluttet i 2001 og I forlængelse af projekterne er der ud over den traditionelle forskningspublicering og formidling udgivet oversigtsrapporter, der samler viden og erfaringer, som er opnået på de forskellige forskningsområder. Der bl.a. udgivet rapporter om økologiske fødevarer, økologisk svinebrug, mælkeproduktion, fjerkræ, energiforbrug, husdyrgødning og kompost samt forskellige rapporter vedr. økologisk jordbrug i relation til natur- og miljøforhold. Rapporterne kan alle findes på I nærværende rapport er der samlet resultater fra de 25 projekter i FØJO I, som omhandlede økologisk plantedyrkning. Specielt er der fokus på forhold omkring sædskifter, næringsstofforsyning og plantekvalitet samt strategier vedr. ukrudt, sygdomme og skadedyr. De første afsnit, der uddrager resultater, som er umiddelbart relevante for den økologiske dyrkningspraksis, er udarbejdet af landskonsulent i økologisk planteavl Michael Tersbøl. Disse afsnit er udarbejdet på tværs af programmer og projekter. Det afsluttende afsnit, som giver en oversigt over de enkelte projekter, er redigeret af Claus Bo Andreasen fra FØJO. FØJO vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange forskere, som har deltaget i forskningen, og som har stillet deres resultater til rådighed for nærværende rapport. Erik Steen Kristensen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug December

5 4

6 Indhold Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Sammendrag Indledning og baggrund Biologiske og miljømæssige aspekter af økologisk jordbrug Produktion af økologiske fødevarer Sædskifter og næringsstofhusholdning Økologisk planteværn Læsevejledning Kvælstofomsætning og -forsyning Stor forfrugtsvirkning af kløvergræs Kamdyrkning forbedrer forsyningen af kvælstof Jordløsning giver beskeden mineralisering af kvælstof Stor rumlig variation i kvælstoffiksering i kløvergræs Kvælstof i ikke høstede plantedele af hvidkløver spiller en vigtig rolle Kvælstoffiksering i marker med lav fosfor- og kaliumstatus Kvælstofomsætning i grøngødning og efterafgrøder styres af C/N-forholdet Dyrkning af vinterhvede i permanent hvidkløver er mulig Kalium, fosfor og svovl Fosfor er begrænsende for udbytte og kvalitet af kløvergræs Kalium bestemmelse af udvaskning og betydning for kvalitet Udvaskning og optagelse af svovl Gødskning Efterafgrøder og grøngødning i grønsagsdyrkning Der tabes kvælstof ved kompostering af dybstrøelse Gødskning af kartofler med vinasse giver god kvalitet Strategier for ukrudtsbekæmpelse i forskellige afgrøder Ukrudtsfrøpuljen i sædskifteforsøgene Udlæg af kløvergræs kan sås oven i kornrækken Ukrudtsbekæmpelse er nødvendig i smalbladet lupin Nedfældning af gylle giver mindre ukrudt i vårbyg Placering af gylle i økologiske vårsædsafgrøder skal være tæt på sårækken Økologiske fordele ved at dyrke ært og byg sammen Strategi for dyrkning af vinterhvede bestemmes af ukrudtstrykket Høj korntæthed og rumligt ensartet mønster konkurrerer godt med ukrudt

7 5.9 Gradvis hypning mod ukrudt giver bedst kvalitet og størst udbytte Tiltrækning og udplantning af sukkerroer sparer håndhakning Frøavl på stor rækkeafstand Naturstoffer til regulering af skadedyr, sygdomme og ukrudt Sygdomme, sundhed og skadedyr Biologisk mangfoldighed kan kontrollere bladlus Alternative bejdsemidler mod hvedens stinkbrand Skurv i kartofler Kartoffelskimmel og rodfiltsvamp i kartofler Kontrol af bladlus gennem valg af sorter Allelopatiske egenskaber spiller ingen rolle for vårbyg Bekæmpelse af gråskimmel med svampe Sanering af rodpatogener med antagonister Jorden som dyrkningsmedium Jordbearbejdning påvirker jordens biologi Høje niveauer for jordfauna Jordens frugtbarhed øges af organisk stof Regnorme foretrækker kløvergræs Små jorddyr kan opformere nyttige rovdyr Sædskifter på de økologiske værkstedsarealer Værkstedsarealer ved Flakkebjerg, Jyndevad, Foulum og Årslev Langvarige sædskifteforsøg Kløvergræssets forfrugtsværdi og udvaskning af næringsstoffer Jordrelaterede ændringer ved omlægning til økologisk plantedyrkning Næringsstofhusholdning i et økologisk sædskifte Uddybende beskrivelse af de enkelte projekter Fast staldgødning og kompost (projekt I.1) Biologisk kvælstoffiksering, recirkulering og udvaskning af kvælstof (projekt I.2) Jordens frugtbarhed i relation til økologisk jordbrugspraksis og jordbearbejdning (projekt I.3) Plantesundhed og kvalitet i relation til dyrkningsstrategier og sortsvalg (projekt I.4) Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik og plantevækst (projekt I.7) Grønsager (projekt II.2) Kartofler - kvalitetsaspekter (projekt II.3) Korn og bælgsæd (projekt II.4) Ukrudtsbekæmpelse og udplantningsteknik i rækkeafgrøder (projekt II.5) Udvikling af økologiske planteproduktionssystemer (program III) Tilgængelighed og udnyttelse af kalium, fosfor og svovl i jord-plantesystemet (projekt IV.1) Kvalitative og kvantitative sammenhænge imellem jordbearbejdning, mikroflora, fauna og timing af nitrogenfrigørelsen i økologisk jordbrug (projekt IV.3) Kvalitet i relation til forarbejdning, plantesundhed og forædling (projekt IV.4) 131 6

8 9.14 Udnyttelse af biologisk mangfoldighed til forebyggelse af sygdoms og skadedyrsangreb ved økologisk jordbrugsproduktion (projekt VII.1) Bestemmelse af ukrudtsfrøpuljen i økologiske sædskifteforsøg (projekt VII.2) Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i økologisk frøproduktion (projekt VII.3) Allelopati i byg (projekt VII.4) Regulering af skadegørere ved hjælp af naturstoffer fra planter (projekt VII.5) Udvikling af teknikker til og bestemmelse af forskelle i værtplanteegenskaber blandt vore kulturplanter (projekt VII.6) Biologisk bekæmpelse af gråskimmel (Botrytis spp.) på frilandsafgrøder (projekt VII.7) Biologisk sanering af rodpatogener i økologisk planteproduktion (projekt VII.8) Molekylærbiologisk karakterisering af isolater af rodfiltsvamp fra kartoffelmarker (projekt VII.9) Pesticidfri regulering af vigtige kartoffelsygdomme (projekt VII.10) Placering af husdyrgødning i økologiske vårsædsafgrøder med henblik på at fremme afgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt (projekt VII.11) Påvirkning af konkurrencen mellem hvede og hvidkløver/ukrudt i korn/ hvidkløver samdyrkning (projekt VII.12)

9 8

10 Sammendrag I denne rapport er en lang række resultater fra forskningen i økologisk planteproduktion fra forskningsprogrammerne bag FØJO I samlet og gennemgået. I de første afsnit er de mest interessante resultater set fra et praktisk og rådgivningsmæssigt synspunkt udvalgt og gennemgået. En mere detaljeret gennemgang af de enkelte projekter fås i afsnit 9. Gennemgangen viser først og fremmest, at det økologiske dyrkningssystem er en helhed, hvor de enkelte elementer som næringsstofforsyning, ukrudtstryk, jordens liv og mange flere er forbundne. Det ses blandt andet af, at selvom det enkelte projekts fokus har rettet sig mod et bestemt problem, så er der afledte effekter til andre problemer og emner, der også er relevante for den økologiske dyrkningspraksis. Med helhedsopfattelsen i baghovedet er det imidlertid muligt at dykke ned og høste indsigt og forståelse fra de mange både detaljer og sammenhænge, som resultaterne fra FØJO I rummer. Kvælstof er et af de store temaer i økologisk planteproduktion, og kløvergræsmarkernes rolle som bærende i denne produktionsform bliver understreget af forskningsresultaterne. Både de kortsigtede kvælstofeffekter og den langsigtede betydning for frugtbarhed er betydelige. Samtidig er kvælstoffikseringens afhængighed af andre næringsstoffer fastslået. En vigtig regulator for mineralisering af kvælstof fra kløvergræs og andre organiske gødninger er kulstof-kvælstofforholdet (C/N). Temperaturforhold og eventuel jordløsning spiller en mindre rolle end antaget. Andre næringsstoffer som fosfor, kalium og svovl er mindre udbyttebegrænsende end kvælstof. Derfor er det alligevel centralt at holde hus med disse næringsstoffer og undgå tab. Udvaskningen af kalium er mindre end antaget, men både kalium og fosfor er nødvendig for at planteproduktionen kan fungere, og specielt bælgplanterne, og dermed deres kvælstoffiksering er følsomme for kaliummangel. Svovlforsyningen skal times for at få den optimale virkning på proteinkvaliteten i økologisk korn til foder. Den optimale brug af husdyrgødning er behandlet og forskningen har i detaljer vist hvilke tab, der er ved håndtering af dybstrøelse. Tabene er stalden er små, mens tabet ved kompostering er betragtelige. Ved komprimering og overdækning af kompost kan tabene mindskes, men marken tilføres væsentligt mindre kulstof og tilgængeligt kvælstof, når dybstrøelsen er komposteret. Brug af vinasse som gødningsmiddel til spisekartofler har vist sig at fremme kvalitet og udbytte. Ukrudt er det andet store tema, og projekterne i FØJO I har fokuseret på frøukrudtet og på afgrødernes konkurrenceevne. Resultater fra forskning i rodukrudt forventes at komme i FØJO II. Både i frøgræs, smalbladet lupin, kartofler, vinterhvede og vårbyg er der givet forslag til strategier, der kan kontrollere ukrudtet og fremme afgrødens konkurrenceevne. Resultaterne fra placering af gylle i vårsæd, såning i ensartet rumligt mønster eller såning af udlæg oven i kornrækken anviser også nye veje til at fremme konkurrenceevnen, men her melder der sig ønsker til maskinbranchen om at få udviklet maskiner til praktisk brug. Udplantning af roer og brug af naturstoffer til ukrudtsregulering er interessante udviklingsmuligheder, der stadig er på et tidligt stadie med behov for mere fokus. 9

11 FØJO I har fokuseret på nogle få, men økonomisk mest betydende, skadevoldere i økologiske afgrøder. Samspillet mellem nyttedyr og bladlus er belyst og landmandens opmærksomhed bør være på at skabe biologisk mangfoldighed og begrænse brugen af ukrudtsharvning. Hvedens stinkbrand kan delvist kontrolleres med sortsvalg og med alternative bejdsemidler, som dog ikke er udviklet til praktisk brug endnu. Skurv og rodfiltsvamp i kartofler kan kontrolleres med henholdsvis den rigtige hyppestrategi og ved at forebygge via sædskifte og undgå dybstrøelse til kartofler. Bladlus i hestebønner og kornafgrøder kan også delvis forebygges med sortsvalg og ved dyrkning af blandsæd tyder resultaterne på. Der er dog brug for flere forsøgsresultater for at kunne angive konkrete og sikre valgmuligheder. Bekæmpelse af rod- og bladsygdomme med svampe og naturstoffer er mulig, men de perspektivrige koncepter er endnu på et tidligt udviklingsstadie. Jorden, den afgørende medspiller til den økologiske landmand, er det tredje store tema. Der er ikke i de aktuelle resultater kommet klare bud på, at andre metoder eller redskaber til jordbehandling skulle være bedre end pløjning og harvning. Al slags jordbehandling skader jordens liv, og al tung trafik pakker jorden, eventuelt til over det skadelige niveau. Der er til gengæld kommet opmærksomhed på, at de økologiske jordbrugere generelt ikke har været opmærksomme på de pakningsskader, som er resultatet af moderne effektiv markdrift. Indholdet af liv, forstået som bl.a. regnorme og springhaler, i økologisk dyrkede jorder er væsentlig større end først antaget. De fremmes af brug af kløvergræs, efterafgrøder og tilførsel af organisk stof. De små jorddyr, som springhaler, kan spille en vigtig rolle i opformeringen af løbebiller og edderkopper, som er med til at holde populationen af bladlus nede. I FØJO I indgår en række arealer, der bruges til sædskiftestudier, og der indgår værkstedsarealer, der huser projekter med undersøgelser i felten. En helt central pointe i læren fra sædskiftearealerne er, at med kløvergræs i sædskiftet bliver dyrkningssystemet stabiliseret. Kvælstofforsyningen, kontrollen med ukrudtet og den langsigtede frugtbarhed lykkes bedst med kløvergræs på mindst et år i sædskiftet. De mange sædskifter og projektaktiviteter på værkstedsarealerne har været og vil fremover være en vigtig ramme for markvandringer, hvor resultaterne fra forskningen og de dyrkningsstrategier, der kan udledes til praksis, kan formidles og diskuteres. 10

12 1 Indledning og baggrund Da den danske forskning i økologisk jordbrug begyndte blev den især udført på private økologiske landbrug. Disse undersøgelser gav forskerne et godt indblik i de meget komplicerede og sammenhængende problemstillinger, som der er på et økologisk landbrug. Trods de mange resultater og det tætte samspil med landmændene, som undersøgelserne resulterede i, var der alligevel et stort behov for i højere grad eksperimentelt at kunne ændre på faktorer, som indgår i en økologisk bedrift. Endvidere var der et stort behov for at involvere nye forskningsdiscipliner og -miljøer i forskningen, således at videngrundlaget for økologisk jordbrug kunne øges. Forskning på mange forskellige niveauer i jordbrugssystemet kan have relevans for økologisk landbrug, og det var vigtigt at udnytte den samlede viden til at styrke videngrundlaget for økologisk jordbrug. Et væsentligt formål med oprettelsen af FØ- JO i 1996 var derfor at få koordineret en samlet forskningsindsats i økologisk jordbrug på tværs af institutioner og arbejdsområder. Ved at trække på forskellige forskningsmiljøer, der arbejder inden for forskellige discipliner, ville det blive muligt at udnytte den viden og ekspertise om biologiske, tekniske og økonomiske sammenhænge i jordbruget, som fandtes på de forskellige forskningsinstitutioner. Som et første grundlag for dette arbejde blev der i sommeren 1996 etableret to tværgående delprogrammer: 1.1 Biologiske og miljømæssige aspekter af økologisk jordbrug Det første program havde titlen Strategiske og grundlagsskabende aktiviteter i økologisk jordbrug med vægt på biologiske og miljømæssige aspekter. Forskningen blev finansieret af Det Strategiske Miljøforskningsprogram (SMP), og det overordnede mål var at undersøge, hvorledes økologiske produktionsmetoder kan medvirke til, at jordbruget som helhed tager større hensyn til natur og miljø samt hvordan ressourceforbrug og næringsstoftab minimeres. Delprogrammet tog således udgangspunkt i, at en række forhold omkring jordfrugtbarhed, næringsstofbalance samt ressource- og energiudnyttelse skulle belyses. Endvidere var der et ønske om, at forskningen skulle medvirke til at afdække graden af bæredygtighed i økologisk jordbrug og belyse sammenhængen mellem de overordnede målsætninger, reglerne og konsekvenserne i praksis. Fra et miljømæssigt synspunkt kan anvendelsen af kvælstoffikserende afgrøder og gødning af organisk oprindelse være problematisk, idet der opbygges store mængder kvælstof i jorden, som ved uhensigtsmæssig styring kan give problemer med udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Det er imidlertid kun et alsidigt sædskifte, som kan sikre en god og frugtbar jord, der giver mulighed for en god næringsstofhusholdning og sunde planter af høj kvalitet. Viden på dette område er vigtig, dels for at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige økologiske produktion af fødevarer, dels fordi disse problemstillinger er meget basale og derfor 11

13 også relevante for både samfund og konventionelle jordbrugssystemer. Projekterne i dette program er angivet med romertal I. 1.2 Produktion af økologiske fødevarer Det andet program Produktionsorienterede forsknings- og udviklingsopgaver i økologisk jordbrug, som blev finansieret af Fødevareministeriet, skulle medvirke til at sikre det økologiske jordbrugs fortsatte faglige udvikling - bl.a. for at imødekomme efterspørgslen på økologiske fødevarer. Indsatsen skulle bl.a. medvirke til at afhjælpe faglige problemer, der er knyttet til produktionen af svinekød, æg, korn, proteinafgrøder, frugt og grønsager, således at det økologiske jordbrug i højere grad kunne levere andre fødevarer end dem, der er baseret på kvæg. En stigende produktion af svinekød og fjerkræprodukter kræver øget dyrkning af korn og bælgplanter til modenhed. Dette stiller plantedyrkningen over for en række nye faglige udfordringer, idet de nye dyrkningsmæssige problemer tiltager i omfang og kompleksitet, når der indgår færre græs- og grovfoderafgrøder i sædskiftet. Projekterne i dette program er angivet med romertal II. 1.3 Sædskifter og næringsstofhusholdning De to primære forskningsprogrammer i FØ- JO I blev senere suppleret med forskning inden for specielt planteproduktion. Gennemførelsen af et større antal forskningsprojekter inden for økologisk jordbrug gav nemlig et stort behov for fastliggende økologiske arealer, hvor det var muligt eksperimentelt at ændre på faktorer, som indgår i den økologiske bedrift. Samtidig var der et behov for at udføre forsøg under økologiske betingelser, således at den mere langsigtede indflydelse af den økologiske drift kunne følges. På den baggrund blev der - som program III - etableret fastliggende økologiske værkstedsarealer forskellige steder i landet. På arealerne er der således gennemført forsøg med sædskifter og næringsstofhusholdning m.m. Planternes udnyttelse af andre næringsstoffer end kvælstof er et vigtigt tema i program IV Økologisk planteavl. Her er forhold vedr. recirkulation af næringsstoffer, jordbearbejdningens indflydelse på jordens mikroflora samt plantekvalitet i relation til forarbejdning, plantesundhed og forædling blevet undersøgt. 1.4 Økologisk planteværn Endelig er der gennemført en indsats på området "Fremme af økologisk planteværn baseret på naturens egne forsvarsmekanismer". Den forskning, som blev gennemført i dette program, skulle sætte fokus på mulighederne for at udnytte planters og afgrøders naturlige forsvarsmekanismer med henblik på at udvikle disse egenskaber gennem forædling samt udvikle de driftsmetoder, som fremmer de naturlige forsvarsmekanismer uden anvendelse af genetisk modificering. Programmet blev i 1999 etableret i regi af FØJO som program VII. Projekterne i dette program er angivet med romertal VII. 12

14 1.5 Læsevejledning Forskningen i FØJO I har, som det bl.a. fremgår af sammendraget, givet en lang række resultater og erfaringer om økologisk plantedyrkning. En del af resultaterne har direkte og umiddelbar betydning for den praktiske økologiske plantedyrkning. Andre dele af forskningen har især haft betydning for etablering af den basisviden, som er nødvendigt for egentlig anvendelsesorienteret forskning og udvikling. I det følgende er der i de første afsnit uddraget resultater af forskningen, som er relevante for den økologiske dyrkningspraksis. Disse afsnit er udarbejdet på tværs af programmer og projekter, og de fokuserer især på vigtige praktiske problemstillinger inden for næringsstofforsyning, sædskifter og plantekvalitet samt strategier vedr. ukrudt, sygdomme og skadedyr. I de senere afsnit er der givet en oversigt over de enkelte projekter, herunder hvad formålet med projekterne har været, hvilke resultater der er opnået og hvilke publikationer, der er blevet udgivet i forlængelse af projekterne. 13

15 14

16 2 Kvælstofomsætning og -forsyning Næringsstoffet kvælstof har altid været genstand for stor interesse, både som produktionsmiddel og som et uønsket stof i det omgivende miljø. I økologisk planteavl er der også produktionsmæssigt store interesser i kvælstof, som ikke kan tilføres med handelsgødning. Med fokus på planteavl uden husdyr eller med få husdyr bliver kvælstof særlig interessant, da det kan være den vigtigste produktionsbegrænsende faktor i de økologiske sædskifter. Viden om fiksering af kvælstof i bælgplanterne samt om omsætning af plantemateriale fra grøngødning er derfor nødvendig for at kunne optimere kvælstofforsyningen. Kvælstofomsætningen foregår i jorden, og hvordan bearbejdning af jorden påvirker udnyttelsen af kvælstoffet for de efterfølgende afgrøder er derfor også interessant. På længere sigt er det et spørgsmål, om økologisk planteavl uden tilførsel af husdyrgødning i det hele taget er realistisk. FØJOprojekterne kan bidrage til at belyse kvælstofomsætningen - stykke for stykke - og gøre det komplekse samspil, som kvælstofomsætningen er, mere overskuelig for den enkelte landmand. 2.1 Stor forfrugtsvirkning af kløvergræs Der er ved Danmarks JordbrugsForskning i Foulum gennemført et forsøg, der belyser forfrugtsværdien af ompløjet rajgræs og kløvergræs (projekt I.2). Forsøget er anlagt på et areal, der tidligere har været anvendt til afgræsningsforsøg med forskellige niveauer af proteintildeling i tilskudsfoderet til malkekøer (se tabel 1 og 2). Første år er der i forsøgene målt en eftervirkning på ca. 100 kg kvælstof pr. ha i en efterfølgende vårbyg og en virkning på ca. 50 kg kvælstof pr. ha i vårhvede det andet år (figur 1). Den målte eftervirkning gælder rajgræs og kløvergræs, der er afgræsset, samt kløvergræs udnyttet til slæt. Rajgræs til slæt havde en mindre eftervirkning. Der var udlagt alm. rajgræs som efterafgrøde i alle kornafgrøderne dyrket efter ompløjning af græsset. Tabel 1 Forsøgsarealets benyttelse års græs 2. års græs 3. års græs Vårbyg m. rajgræs efterafgrøde Vårhvede m. rajgræs efterafgrøde Vårbyg-helsæd m. rajgræs efterafgrøde Tabel 2 Græsmarkernes benyttelse i Græstype Benyttelse Gødning Fodring af malkekøer 1 kløvergræs slæt ugødet ingen køer 2 kløvergræs afgræsning ugødet 140 g N/ko/dag 3 kløvergræs afgræsning ugødet 300 g N/ko/dag 4 rajgræs slæt 300 kg N/ha ingen køer 5 rajgræs afgræsning 300 kg N/ha 140 g N/ko/dag 6 rajgræs afgræsning 300 kg N/ha 300 g N/ko/dag 15

17 År 1 Kerneudbytte (hkg/ha) vårbyg Korn Rajgræs Kløvergræs År 2 Kerneudbytte (hkg/ha) vårhvede År 3 TS-udbytte (t/ha) byg-helsæd Handelsgødning (kg N/ha) Gylle (kg NH 4 -N/ha) Gylle (kg NH 4 -N/ha) Slæt Afgræsning; lavt N Afgræsning; højt N Figur 1 Virkningen af stigende mængde kvælstof (handelsgødning og gylle) på udbyttet af bygkerner, hvedekerner og byghelsæd 16

18 Både græsmarkerne og efterafgrøderne blev fræset i april 10 dage før pløjning. Fræsning af både kløvergræs og rajgræs forud for pløjning har øget N-min i jorden fra april til midt i maj i forhold til pløjning uden forudgående fræsning. N-min forøgelsen er sket på trods af, at der var lave temperaturer i jorden i den periode. Udbyttet i vårbyg blev forøget med 9 pct. af fræsning og pløjning i forhold til pløjning alene, mens udbyttet i vårhvede blev øget med 5,5 pct. efter fræsning af efterafgrøden. Effekten af fræsning på vårbyg var størst efter ren rajgræs (13 pct.) og mindre efter kløvergræs (5,2 pct.) Fræsning gav en øget N- optagelse i kerne på 11 pct. og 8 pct. i henholdsvis byg- og hvedekerner. Tilførsel af gylle til korn efter græsmarker har øget nitratudvaskningen i forhold til ugødet. Forskellene i græsmarkernes historie har ikke givet signifikante forskelle i nitratudvaskningen. Dog har slætmarker givet mindre udvaskning i efterfølgende korn end afgræsningsmarker. Gødskning af korn efter ompløjning af afgræsningsmarker forekom således overflødig og gav blot anledning til større udvaskning. I de gødede parceller steg udvaskningen fra første år til andet år efter pløjning af græsmarkerne. Det konkluderes, at kvælstofhusholdningen på kvægbrug kan optimeres ved at bruge efterafgrøder og forårspløjning (lerblandet sandjord) samt ved at tilpasse gødskningen til forfrugtsvirkningen de første to år efter ompløjning af afgræsningsmarker. Hvis kvælstofhusholdningen skal forbedres yderligere, er det nødvendigt at se på mulighederne for at reducere udvaskning og kvælstofoverskud i selve afgræsningsmarkerne. 2.2 Kamdyrkning forbedrer forsyningen af kvælstof Der er foretaget undersøgelser af, hvilken betydning opsætning af jorden i kamme om efteråret har for kvælstofudvaskning og kvælstofforsyningen til næste afgrøde (projekt IV.3). Teorien er, at kvælstof i jorden i selve kammene bliver beskyttet mod nedvaskning, da det meste regnvand løber af kammen. Til gengæld bliver jorden mellem kammene udsat for en væsentlig større udvaskning. Der er målt mineralsk kvælstof i jordlagene cm og cm i november under de opsatte kamme og under almindeligt pløjede parceller på lerjord. Der var størst indhold af mineralsk kvælstof i disse dybder under de pløjede parceller, henholdsvis 39 pct. og 51 pct. større end i parceller med kamme. Potentialet for tab af kvælstof var derfor størst i parceller med almindelig pløjning. Niveauet for N-min var generelt lavt. Året efter var der et større tørstofudbytte i vårbyg i parceller, hvor jorden havde været opsat i kamme i efteråret, 10 pct. i 1999 og 28 pct. i I disse parceller var N-min i maj ligeledes større end i pløjede parceller, se figur 2. Der arbejdes videre med kamdyrkning i et nyt FØJO-projekt i perioden

19 kvælstof fra inaktive puljer af organisk bundet kvælstof til aktive puljer bestående af mikrobiel biomasse. Derved kan mineraliseringspotentialet øges på kort sigt. Jordløsning om foråret i vinterhvede med en grubbertand i 8 cm s dybde viste sig at øge kvælstofmineraliseringen og kvælstofoptagelsen på 4-5 kg N pr. ha, men vinterhveden kunne ikke omsætte den større mængde kvælstof til et større tørstofudbytte, formentlig pga. at afgrøden blev skadet af behandlingen. Figur 2 Jordens indhold af uorganisk kvælstof i november (øverst) og maj (nederst) efter henholdsvis kamopsætning og pløjning i september på lerjord 2.4 Stor rumlig variation i kvælstoffiksering i kløvergræs Kløvergræsmarker spiller en stor rolle i den samlede kvælstofforsyning i økologiske sædskifter. Der har derfor været behov for at få en mere detaljeret viden om den rumlige og tidslige variation i kvælstoffikseringen i kløvergræsmarker (projekt I.2). 2.3 Jordløsning giver beskeden mineralisering af kvælstof I et af projekterne med jordbearbejdning har der været fokus på at udvikle jordløsning som en metode til at øge frigivelse af kvælstof til afgrøden (projekt IV.3). Effekten af jordløsning på kvælstoffrigivelsen er undersøgt både om efteråret og om foråret i den etablerede afgrøde af vinterhvede. Forsøgene med jordløsning om efteråret (pløjning og fræsning) viste, at den totale kvælstofmineralisering stort set ikke blev påvirket. Uddybende laboratorieforsøg viste imidlertid, at jordbehandlingen godt kan flytte Undersøgelserne i projektet viste, at der var en betydelig rumlig variation i kvælstoffikseringen i kløvergræsmarker, der blev afgræsset, og variationen var stigende gennem afgræsningssæsonen. Kvægets afsætning af gødningsklatter og urin har lokalt givet en stor reduktion af kvælstoffikseringen, da den hæmmes af et højt indhold af uorganisk kvælstof i f.eks. urinpletter. Der blev også målt en meget stor variation i græssets indhold af totalkvælstof og i jordens indhold af uorganisk kvælstof. Sammenlagt er der målt en reduktion af kvælstoffiksering på 6 pct. ved afgræsning i forhold til kløvergræs, der ikke afgræsses. Planteproduktionen har dog ikke været signifikant forskellig. 18

20 2.5 Kvælstof i ikke høstede plantedele af hvidkløver spiller en vigtig rolle Kvælstofproduktionen i en kløvergræsmark er altid blevet målt på de høstede plantedele. For at få en større forståelse for de ikke høstede plantedeles rolle i kvælstofforsyningen i sædskiftet er der foretaget målinger af kvælstofindholdet i kløverens overjordiske jordstængler, som både spiller en rolle ved kløverens genvækst og også udgør en kvælstofpulje til den efterfølgende afgrøde ved nedpløjning af kløvergræs (projekt I.2). Ved en samlet kvælstofoptagelse i kløveren på 230 kg N pr. ha i en kløvergræsmark over 20 uger gik størstedelen til bladmassen, svarende til 194 kg N pr. ha, mens 36 kg N pr. ha eller 16 pct. blev opbygget i jordstængler. Ca. 40 kg N pr. ha forventes opbygget i rødderne. Samlet blev 28 pct. af kvælstoffet indbygget i ikke høstbare plantedele. Supplerende klimakammerforsøg viste desuden, at når kløvergræsset afhugges, spiller jordstænglerne en stor rolle ved kløverens genvækst. Ca. 50 pct. af kvælstoffet i rødder og jordstængler mobiliseres og genbruges i genvæksten. I kløvergræs, der afhugges, bliver opbygningen af kvælstofpuljen i ikke høstede plantedele derfor relativ lav. 2.6 Kvælstoffiksering i marker med lav fosfor og kaliumstatus Kvælstof bragt til veje ved fiksering i bælgplanterne er en meget afgørende proces for økologisk jordbrug. Derfor har der været interesse for at få belyst, om kvælstoffikse-ringen er afhængig af tilstedeværelse af andre næringsstoffer som fosfor og kalium (projekt IV.1). Der er gennemført forsøg på arealer, der gennem mange år er udpint for fosfor og kalium. Forsøgene viste, at både rødkløvergræs og hvidkløvergræs kan udnytte deres vækstpotentiale under forhold som i øvrigt karakteriseres som ufrugtbare med hensyn til fosfor og kalium. Hverken i renbestand eller i blanding viste planterne tegn på fosfor- og kaliummangel, men deres vækst reagerede alligevel positivt på at få tilført fosfor og kalium. Kløvers evne til at fiksere kvælstof fra atmosfæren opretholdes under faldende fosfor- og kaliumtilgængelighed. Kløverens regulering af vækst og kvælstoffiksering finder formentlig sted på helplanteniveau og er ikke reguleret af enkeltfaktorer. Kløver og græs dyrket sammen udgør et meget dynamisk system, hvor konkurrencen om fosfor og kalium vindes af kløver under forhold med lav kvælstofniveau i jorden, mens den vindes af græsset under højt kvælstofniveau. Kløver i græsmarken sikrer et kvælstofinput til systemet, som gør at græsset kan producere mere, optage mere kvælstof, fosfor og kalium end rajgræs i renbestand. Forsøgene viste også at overførsel af kvælstof fra kløver til græs under væksten har været større end hidtil antaget og at der også har fundet en overførsel sted den modsatte vej. 2.7 Kvælstofomsætning i grøngødning og efterafgrøder styres af C/N-forholdet Det er værdifuldt at vide, hvordan forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder omsættes. Der er derfor gennemført laboratorieforsøg, hvor omsætningen af forskellige typer grøngødning, efterafgrøder og andre organiske materialer er belyst (projekt I.2). Rødkløver, hvidkløver, stenkløver samt majs, raps og byghalm er nogle af de undersøgte materialer. 19

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO I Michael Tersbøl og Claus Bo Andreasen FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Oplæg til ny forskning

Oplæg til ny forskning Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a. TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING

Læs mere

Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer

Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer af Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund Ved gruppen for Bedriftsudvikling

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Miljøprojekt nr. 1566, 2014 Titel: Estimering af risiko for nitratudvaskning fra

Læs mere

Markvandring på Forskningscenter Foulum. 10. juni 2004 kl. 10 00-17 00

Markvandring på Forskningscenter Foulum. 10. juni 2004 kl. 10 00-17 00 Markvandring på Forskningscenter Foulum 10. juni 2004 kl. 10 00-17 00 Velkommen til Markvandringen på Forskningscenter Foulum. Vi håber på, at du må få nogle gode og inspirerende timer sammen med andre

Læs mere

Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning til økologisk mælkeproduktion

Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning til økologisk mælkeproduktion Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Marts/juni 2000 2. Årgang nr. 2/3 Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning til økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene

Læs mere