c a r l s b e r g f o n d e t å r s s k r i f t

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "c a r l s b e r g f o n d e t å r s s k r i f t 2 0 1 1"

Transkript

1 c a r l s b e r g f o n d e t å r s s k r i f t carlsbergfondet 2011

2 carlsbergfondet årsskrift 2011 carlsbergfondet 2011 redaktør: gunver kyhn tilrettelægning: michael jensen tryk: narayana press isbn: carlsbergfondet h.c. andersens boulevard københavn v telefon telefax mail: direktion: professor, dr. povl krogsgaard-larsen, formand professor, dr. flemming besenbacher professor, dr. niels kærgård professor, dr. lars stemmerik professor, dr. per øhrgaard kontorchef gunver kyhn regnskabschef anders garrigues kvæstor jens otto veile carlsberg laboratorium gamle carlsberg vej valby telefon mail: bestyrelse: professor, dr. flemming besenbacher, formand professor, dr. lars stemmerik professor, dr. povl krogsgaard-larsen tilforordnede: koncerndirektør, cfo jørn p. jensen senior vice president kasper madsen professor klaus bock koordinerende leder: professor jens duus frederiksborgmuseet frederiksborg slot 3400 hillerød telefon telefax mail: bestyrelse: kabinetssekretær, dr. niels eilschou holm, formand professor, dr. povl krogsgaard-larsen direktør per kristian madsen direktør: cand.mag. mette skougaard ny carlsbergfondet brolæggerstræde københavn k telefon telefax mail: direktion: direktør, mag.art. hans edvard nørregård-nielsen, formand lektor, dr. maria fabricius hansen professor, dr. morten kyndrup på omslaget: j.c. jacobsen, , marmorbuste, hugget af h.w. bissen h. 90 cm. carlsbergfondet. foto: ole haupt. 2

3 c a r l s b e r g f o n d e t å r s s k r i f t tilegnet brygger j.c. jacobsen i anledning af 200-årsdagen for hans fødsel 2. september carlsbergfondet 2011

4 indhold hans edvard nørregård-nielsen at gribe tiden knud j.v. jespersen j.c. jacobsen en praktisk patriot helge kragh j.c. jacobsen og naturvidenskaberne birgitte skadhauge og jens duus carlsbergs forskning i en globaliseret verden peder olesen larsen anderledes og tak for det mette skougaard og thomas lyngby brygger j.c. jacobsen som museumsmand kirsten nannestad kongens bedekammer 4

5 steen thomsen de gyldne ord og moderne governanceprincipper niels kærgård og nina smith j.c. jacobsens dilemma: forskning for folket eller for virksomheden? hans chr. johansen jeg en fond mig bygge vil carlsbergfondet bevillinger 2010 herunder regnskab de grønne sider: postkort etiketter fra carlsberg og alliance alliance var gl. carlsbergs tapperi og mineralvandsfabrik. oprettet i 1870 af j.c. jacobsens kompagnon erhard kogsbølle og cand. farm. edvard blad. efter 1880 bryggede alliance lagerøl, pilsner og porter, og blev da kaldt porterbryggeriet. frimærke øltøndemærkat carlsberg laboratorium beretning for året 2010 herunder regnskab frederiksborgmuseet beretning for året 2010 herunder regnskab ny carlsbergfondet beretning for året 2010 herunder regnskab 5 carlsbergfondet 2011

6 carlsbergfondet Brygger J.C. Jacobsen. Daguerreotypi, Carlsbergfondet blev stiftet i 1876 af brygger J.C. Jacobsen. I 1882 overdrog han sit bryggeri, Gamle Carlsberg, til fondet. Jacobsens ønske var at skabe et fond med faste videnskabelige forpligtelser og direkte ansvar over for en erhvervsvirksomhed. Carlsbergfondet har til formål at bidrage til dansk grundforskning og skal til enhver tid besidde aktiemajoriteten i Carls berg A/S. Fondet ledes af en direktion på fem medlemmer, udpeget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab blandt Selskabets medlemmer. Årsskriftet er tilegnet J.C. Jacobsen i anledning af hans 200-års dag den 2. september

7 ny carlsbergfondet I overdrog J.C. Jacobsens søn, brygger Carl Jacobsen, sit bryggeri, Ny Carls berg, til Carls berg fondet, og en selvstændig afdeling, Ny Carls berg - fondet, føjedes til Carls bergfondet. Foruden at yde støtte til kunst og kunstvidenskab driver Ny Carlsbergfondet i fællesskab med Staten Ny Carlsberg Glyptotek, der rummer en af Europas fineste antiksamlinger samt betydelige samlinger inden for nyere dansk og fransk kunst. Ny Carlsbergfondet ledes af en direktion på tre medlemmer. carlsbergfondet 30% af aktierne i carlsberg a/s frederiksborgmuseet I 1878 stiftede J.C. Jacobsen Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot som en afdeling under Carlsbergfondet. Det rummer i dag landets betydeligste samling af malerier, tegninger, skulpturer, møbler og kunstindustri med tilknytning til Danmarks historie helt op til vor tid. Museet er tillige hjemsted for landets historiske portrætgalleri, der i de seneste år er blevet suppleret med portrætfotografier. Samlingerne, der er opstillet i slottets sale, er tilgængelige for publikum alle årets dage. Museet ledes af en bestyrelse på tre medlemmer. Den daglige ledelse forestås af en videnskabelig uddannet museumsdirektør. frie forskningsmidler frederiksborgmuseet carlsberg laboratorium tuborgfondet ny carlsbergfondet ny carlsberg glyptotek carlsberg a/s carlsberg laboratorium Ved oprettelsen overtog Carlsbergfondet det året forinden oprettede forskningslabo ra to rium, Carlsberg Laboratorium. Carlsberg Laboratorium er i dag en selvstændig enhed af Forskningscentret ved Carlsberg A/S. Det ledes af en bestyrelse på tre medlemmer og to tilforordnede. De tre medlemmer er tillige medlemmer af Carlsbergfondets direktion. Carlsberg Laboratorium omfatter flere forskningsgrupper. Laboratoriets aktiviteter ledes af en koordinator på professorniveau. Laboratoriets hovedopgave er at tilvejebringe et så fuldstændigt videnskabeligt grundlag som muligt for malt nings-, brygnings- og gæringsproces serne. carlsbergs mindelegat for brygger j.c. jacobsen tuborgfondet I 1991 blev Tuborgfondet, oprettet i 1931, en afdeling af Carlsbergfondet. Tuborgfondet ledes af en bestyrelse og skal virke for samfundsgavnlige formål og særligt støtte dansk erhvervsliv. Tuborgfondet udgiver sin egen årsberetning og er derfor ikke omfattet af nærværende årsskrift. carlsberg breweries 7 carlsbergfondet 2011

8 8

9 9 carlsbergfondet 2011

10 1 at gribe tiden j.c. jacobsen 200 år af hans edvard nørregård-nielsen ny carlsbergfondet J.C. Jacobsen i Borgerbevæbningens uniform, Illustration af Preben Kannik, 1945 J.C. Jacobsen blev født i København i Det gav ham en barndom og nogle tidlige ungdomsår i en af de mest depraverede og nedslående perioder, hovedstaden havde oplevet. Rækken af ulykker sved ikke mindst, fordi de næsten uden varsel afløste en lang velhavende periode, der er blevet husket som den florissante. Tvillingeriget Danmark- Norge med tilliggende hertugdømmer var en betydelig magtfaktor i Europa, man lukrerede på indbringende kolonier, og den danske handelsflåde nåede vidt omkring. Folk blev, som man kan se det på Jens Juels malerier, ligefrem pæne af bare trivsel, og rigeligheden nåede i aftagende strømme også nedad i samfundet. Landbruget var under en energisk omordning, så smukke og glade de bønder vi se, skrev Adam Oehlenschläger på vejen ud til Sølyst, og det gamle middelalderlige Danmark blev opdyrket og drænet, så det efter et par generationer ikke var til at kende igen. De danske ulykker begyndte, da England i 1793 trådte ind i krigen mod Frankrig, og efter forgodtbefindende opbragte de danske handelsskibe. I 1794 brændte landets stolthed, det storslåede Christiansborg, men man trøstede sig med, at det især berørte den mand i landet, som bedst havde råd til at bygge sig et nyt hus. Alligevel indgik slottet i landets selvbevidsthed, og hertil kom, at København i 1795 blev ramt af en brand, der på tværs af byen ødelagde hen ved 1000 huse. Der blev overalt strittet mod ødelæggelserne med nybygninger efter tidens formåen, og det resulterede mere i det nette end i det prangende. Samtidig var der, som det klassiske København stadig fastholder i store og sammenhængende partier, en kultiveret forbindelse mellem de selvbevidste manifestationer og de mere jævne etageejendomme, der tilsammen skulle sætte et eget fornemt aftryk på hoved- og residensstaden. Forsøgene på en genrejsning blev brat sat i stå, da en engelsk flåde på 53 krigsskibe under admiralerne Parker og Nelson angreb København den 2. april Datoen har mejslet sig ind mellem de danske mærkedage, fordi den på trods af en sønderskudt by og et afmægtigt had til den overlegne fjende skulle markere begyndelsen på en ny nationalbevidsthed. Medens brandene havde været en hændelig ulykke, var det engelske angreb et overfald, som mobiliserede en fællesfølelse, og derfor blev nederlaget trods mængden af forsmædeligheder overgået af en dansk selvfølelse over det tapre og selvopofrende forsvar fra Kongedybet. Man var stolte af hinanden; forsvaret var 1 0

11 11 carlsbergfondet 2011

12 især blevet leveret fra aftaklede skibe og af folk, der aldrig før havde fyret en kanon af, medens modstanderne var professionelle krigsfolk med flere års erfaring bag sig. Englænderne vendte tilbage i 1807, hvor de i september begyndte et bombardement af byen, der efterlod mere end 900 ødelagte huse samt førte til fjendens beslaglæggelse af den danske flåde. Men der var igen blevet ydet en tapper modstand mod de krigstrænede elitestyrker. Så selv om nederlaget var entydigt og lammende, mødtes københavnerne igen i en følelse af som nation at have udrettet en dåd, der udgik fra folkets midte. Det forhindrede ikke, at nationen som sådan havde fået et ulivssår. Landets store handelshuse gik fallit på stribe, medens korruptionen og en demoraliserende spillegalskab greb om sig som en del af den såkaldte kaperånd. En række forvovne unge mennesker kastede sig fra deres små skibe ud i en kaperkrig mod de rigtlastede engelske konvojer på vej gennem danske farvande, og det havde både eventyret, muligheden for vældige gevinster og en udflugt fra en mere og mere gråmeleret hverdag i sig. Den efterfølgende krigssituation med England varede i adskillige år, den rev os med ind i Frankrigs fald, og truede en overgang under fredskonferencen i Wien med at udslette landet som en selvstændig nation. Det blev med samtidens udtryk en blod- og dådløs periode, men den endte med at koste Danmark hen ved fem sjettedele af sit tidligere territorium. Hertil kom en uundgåelig statsbankerot, og som Søren Kierkegaard bemærkede om sin opvækst på Amagertorv: 1813 blev jeg født i det gale Pengeaar, da saa mangen anden gal Seddel blev sat i Cirkulation. Slaget var demoraliserende og langvarigt; J.C. Jacobsens liv skulle for en stor dels vedkommende falde fra denne nederlagsperiode og frem til 1864, der med tabet af hertugdømmerne Slesvig- Holsten igen greb så dybt ind i landets fortsatte beståen, at det kun ved hjælp af hedeopdyrkningen og de store landindvindinger langs kysterne lykkedes at reetablere et tilstrækkeligt areal til landets selvstændige opretholdelse. Alt udvikledes i de første forvildede år på bedste beskub. Uhæderligheden og dobbeltmoralen i de øverste kredse var til at tage og føle på, men der begyndte fra ruinerne at spire en ny ånd, der med en række demokratiske idealer også vendte sig med en fornyet utilfredshed mod den hensygnende enevælde. Denne klædte sig samtidig arkitektonisk på, som var det med henblik på evigheden. Harsdorffs solmodne stil blev afløst af C.F. Hansens tungere inspiration fra årene i Rom. Det nye slot, Københavns domhus og den senere domkirke rejste sig som myndighedspersoner mellem den mængde af andre nybyggede huse, der stadig udmærker og fastholder det borgerlige København. J.C. Jacobsens barndomshjem på hjørnet af Brolæggerstræde og Knabrostræde hørte med i den første række af de energisk nybyggede huse, der efter 1795 rejste sig i brandens spor. Man koncentrerede sig i første omgang om bryggeriet for igen at sikre en indtægt, og senere rejstes forhuset og sidebygningerne i en skikkelse, der i det store og hele er passeret uændret gennem tiden. Man kan stadig se det København, som i J.C. Jacobsens barndom opstod uden for barndomshjemmets vinduer, nydelig over enhver kritik og ikke mindst som del af en ny og gennemtænkt byplan. Således var gadehjørnerne skåret af, så det i påkommende tilfælde var lettere at komme frem med sprøjterne. Mængden af rensede genbrugssten gjorde det mange steder nødvendigt at arbejde med pudsede facader, der blev sparet, hvor det var muligt, men derfor er der også en ekstra fylde og tyngde i de dekorative indslag i sandsten, der flere steder løfter helheden. J.C. Jacobsen var bestemt til at blive brygger, fremtiden tegnede sig for ham som forældrenes eneste barn både sikker og ligetil, og efter faderens tidlige død forestod han på sin moders vegne bryggeriet. Det udgjorde en lille lukket og i sig selv hvilende verden inden for sine egne mure. Man fremstillede efter skik og brug undergæret øl til især husholdningsbrug, men Jacobsen hav- 1 2

13 de fået så meget forærende gennem sin opvækst, at han tidligt begyndte at interessere sig for den bedre, men også teknisk mere krævende, overgærede øl, man ellers i dyre domme importerede fra Tyskland. Hele den voksende personlighed træder frem i den unge bryggers ensomme og sammenbidte kamp for at nå sit mål som repræsentant for en ung og selvbevidst borgerklasse. Han begyndte i takt med, hvad det daglige arbejde tillod ham, at orientere sig i hele det opbrud, der fra alle sider gjorde sig gældende og fra begyndelsen anbragte ham mellem sit fag og den vældige vækst i tiden. Bl.a. familieforhold førte ham tøvende ind på livet af en række af tidens vordende videnskabsmænd, der skulle forblive hans venner og støtter gennem livet. København kom igennem alle sine prøvelser, og det har siden været det store spørgsmål, hvordan der på baggrund af så megen elendighed kunne rejse sig en generation, der har efterladt os guldalderen. Lad det være en slags forklaring, at man lukkede øjnene for det uafvendelige, men vendte et observerende blik mod alt det små. Eller som Kierkegaard skriver fra den ruindynge, han selv voksede op i: Faderen havde lært ham at see det Store i det Smaa. Tæt ved det Huus, hvor de boede, var der en Jord-Forhøining, paa hvilken der voxede frodigt Græs. Han var netop saa høi, at han, naar han stod paa den flade Jord, kunde skue derind. Det havde Faderen ofte viist ham. Græsset var da en uhyre Skov, et lille Dyr der løb om derinde, han selv blev saa lille, at han saae sig selv gaae derinde. Udsigt fra J.C. Jacobsens barndomshjem i Brolæggerstræde i København. Foto: Janne Klerk. 13 carlsbergfondet 2011

14 Carl Bloch, Peters fornægtelse, Bedekammeret, Frederiksborg Slotskirke. Kierkegaard formåede i en anden og senere sammenhæng at løfte blikket sådan op over sine omgivelser, at han så to flokke af vildgæs hvælve sig som et par øjenbryn, hvorunder han så videre ud i fantasiens land. København blev en by, hvor det store med en udsøgt balance mødte det mindre, gadebillede efter gadebillede omgiver vandreren med en dulmende ro, der ikke mindst breder sig gennem en stille aften med sne. Guldalderens hovedpersoner udgik fra disse gader, og adskillige strækninger ligger tilbage som et smukt eksempel på, at når mennesker dør, bliver deres omgivelser tilbage. Stringensen og nydeligheden mødtes i den svale og disciplinerede form, som skulle komme til at præge så meget af periodens kunst. J.C. Jacobsen greb ud i samtiden og valgte tre husguder. Det var med H.C.Ørsted den blændende og vidtfavnende naturvidenskabsmand, hvis forelæsninger Jacobsen gerne fulgte, men som selvbevist borger og demokrat beundrede han desuden lederen af den københavnske opposition mod enevælden, N.L. Hvidt, samt som et koryfæ i tiden billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der ved egne kræfter havde været i stand til at skabe et navn ude i Europa. Alle tre var repræsenteret i det vidunderlige lysthus, Pompeji, som J.C. Jacobsen skabte omkring sig selv i forbindelse med det domicil, han lod opføre til familien efter udflytningen til Carlsberg. Det er et åndeligt frirum, og ikke mindst i forbindelse med den statelige, men knastørre hovedbygning, han lod opføre efter især sine egne tegninger. Bygningen fremstår stivbenet, kold og umusikalsk, men med sine paraderum, relieffer og søjler og således nydeligt over enhver kritik, for bryggeren var en dreven dilettant, men efterhånden selvhjulpen nok til ikke i et og alt at ville lade sig belære. J.C. Jacobsen havde tilsyneladende ikke nogen passion for den billedkunst og litteratur, der løftede guldalderen, men han hørte hjemme i den flok, der med den samme kraft banede vejen for en ny driftighed i industri og handel. Han fulgte fra sin københavnske position den samtidige Louis Pasteur i Paris, hele den europæiske scene var ham fortrolig, men han havde ikke nogen ambition om at træde ind på den på anden måde end ved i København at drive en af periodens mest respekterede bryggerier. Han ønskede kun at fremtræde under den titel som kaptajn, han havde erhvervet som medlem af borgerbevæbningen. Den lille ranke skikkelse optrådte med en ubøjelig disciplin i forhold til sig selv, og han glemte aldrig sin ungdoms klare tro på, at det ikke er et spørgsmål, hvad dit fædreland kan gøre for dig, men hvad du kan gøre dit fædreland. Hele det frie fald, som havde omgivet J.C. Jacobsens tidlige år, var nedefra blevet løftet tilbage i en ny samfundsorden af en bred og ansvarlig kreds af borgere. Hver føjede sit bidrag til genrejsningen af København, og man samledes trods den voksende uvilje om en treenighed som gud, konge og fædreland. Danmark levede og var, båret af en ung og sprudlende nationalisme, kommet på benene igen. Demokratiet fungerede trods forskrækkende trusler udefra, men så gik det pludselig grueligt galt igen. Udviklingen i hertugdømmerne udløste som noget næsten uundgåeligt nederlaget i 1864, og dermed igen en situation, der nær havde kostet kongeriget Danmark livet. Jacobsen følte sig som patriark skyldig, krigen burde have været undgået, men det lykkedes som nævnt at rekonstruere et nyt grundlag ved hjælp af opdyrkningen af den jyske hede og vådområderne langs især Limfjorden. En hær af nøjsomme slidere rykkede ud, medens alle ansvarlige kræfter i vores adsplittede ørige rykkede tættere sammen i en fællesskabsfølelse, der i sit udgangspunkt var båret af nederlagsånden. Det skulle blive J.C. Jacobsens store indsats for fædrelandet, at han med hele sin energi og handlekraft var med til at skabe et nyt åndeligt grundlag, der fra Vesterhavet til Øresund greb nogle 1 4

15 15 carlsbergfondet 2011

16 kræfter i tiden, som endda skulle overleve nogenlunde usvækket i de følgende 100 år. For medens en tidligere tids fortrædeligheder alene havde angået København, var hele landet nu ramt, så det gjaldt om at etablere en ny fællesskabsfølelse. Danmark var trods det adskilte båret af en fælles historie og en kristendom, der undertiden lå en smule i dvale, men ligesom Holger Danske er der, når behovet banker på. Guderne må vide, hvad Jacobsen selv havde troet og håbet, alt hos bryggeren var præget af en storborgerlig og selvhjulpen svalhed, men man hører måske ikke hans hjerte slå varmere, end da han med en enorm generøsitet gav den historiske bevidsthed og kristendommen et hjemsted gennem først genopbygningen af det nedbrændte Frederiksborg Slot og i forlængelse heraf den samling af kunstværker, der skulle blive et monument over det tilknappede menneske. Der lå en jernvilje bag tanken og det udvalg af kunstnere, som helt frem til de nyeste tider ikke bare har lært danskerne bibelhistorie og fædrelandshistorie, men desuden gjort helheden til et hjerteanliggende for mange. Enhver kender Otto Baches fremstilling af de fredløse, der rider fra den brændende Finderup Lade. Der er selve beretningen om det fjerne kongemord, drabsmændene og som en lille medrivende detalje i bonden, der skjult i baggrunden, har situationen under observation. Man kunne med egne øjne orientere sig i alt det, der var dronning Dagmar samt se vores forulempede lands historie afspejlet i karakteristikken af den fængslede Christian II. J.C. Jacobsen bestilte og dirigerede med kunstnerne, og derfor malede Lauritz Tuxen senere Arkonas Indtagelse og Svantevits fald, så vi er nogle, der takker maleriet for vores indgang til kunsten. Heldet ville, at J.C. Jacobsen kunne disponere over en lang række gennemprofessionelle folk, der alle var farvet af nationens deroute, men desuden ikke betænkte sig på at arbejde i overensstemmelse med deres mæcens ønske om selv at afgøre motiverne. Det skulle gøre de tidligere kongesale til hele nationens ejendom; enhver var inviteret for indenfor selv at orientere sig i vores historie. Det gjaldt kunstens slagkraft i historiens tjeneste, ramme og indhold forenedes, så der siden ikke er set magen. Det skabte en sammenhængende kæde gennem nationens skæbnestunder, der her var lagt frem som illustrationer, og dermed som en anden slags virkeliggørelse af det fortalte. Den voksende indremission blev bl.a. båret frem af den serie malerier, som J.C. Jacobsen i perioden lod Carl Bloch udføre til Bedekammeret i Frederiksborg Slotskirke. De skulle på stedet og siden gennem de glansbilleder, søndagsskolerne belønnede sine elever med, nå langt ud i kirkens anskueliggørelse af især Kristi lidelseshistorie, ligesom adskillige kopier af Blochs malerier fandt anvendelse som altertavler. Her lå det fjerne Israel med ørken og palmetræer, men på fascinerende vis befolket med alt det, man ellers kun havde anet for sit indre blik. Her lå ypperstepræstens gård, Peter står og varmer sig mod morgenkulden ved et bål, og medens hanen galer fornægter han for tredje gang Kristus, der imedens bliver ført forbi på pladsen ovenfor. Det var som den samaritanske kvinde eller Kristus i Getsemane Have steder man kendte, som om de lå i sognet, men kun i overensstemmelse med sin egen sørgelige forestillingsevne. Hos Bloch blev de løftet, det var af oliens glans på kobberet, men desuden så man på en ny måde syntes, at man havde set ham som barn med det solrige øje. Blochs inderliggørelse af det kristne skulle som et grundtvigiansk modspil afføde Joakim Skovgaards storladne udsmykning, der fra gav Viborg Domkirke en ny fylde. Begge måtte som hovedværker fra deres tid fremkalde en eftertids store og undertiden overdrevne skepsis, og jeg skulle selv blive en halvgammel kunsthistoriker, før jeg, også inde i mig selv, turde vedgå en glæde over dem begge. Frederiksborg har formet den sammenhængende generation af danskere, som nu er ved at dø ud, men lad os se, om stedet ikke vil bevare bryggerens navn imellem os. 1 6

17 Otto Bache, De sammensvorne rider fra Finderup efter drabet på Erik Glipping i 1286, Frederiksborg Slot. 17 carlsbergfondet 2011

18 1 8

19 19 carlsbergfondet 2011

20 j.c. jacobsen og a.g. moltke 2 j.c. jacobsen en praktisk patriot af professor, dr.phil. knud j.v. jespersen institut for historie, kultur og samfundsbeskrivelse, syddansk universitet J.C. Jacobsen. Foto Som Adam Gottlob Moltke kan siges i kraft af sin position og mæcenvirksomhed at personificere 1700-tallet og enevælden på dens middagshøjde, tegnede Brygger J.C. Jacobsen i mange henseender på samme måde 1800-tallet og det borgerlige samfunds gennembrud. Jacob Christian Jacobsen blev født i 1811 som søn af en beskeden københavnsk hvidtølsbrygger, Christen Jacobsen, søn af en fæstebonde fra Thy. Han kom til verden midt under Englandskrigen , der berøvede landet dets vigtigste aktiv, orlogsflåden, og endte med at forvandle det florissante Danmark til det, der med Poul Martin Møllers ord fra 1820 blev et lidet, fattigt Land. Han tilbragte sin barndom og ungdom under Frederik VI s landsfaderlige enevælde som paradoksalt nok, i betragtning af alle ulykkerne, kulturhistorisk set også betegnes guldalderen var siden hen aktiv ved omvæltningerne i 1848, stirrede ned i den nationale afgrund efter nederlaget i 1864 og døde i 1887 midt under de forbitrede provisoriekampe, som bragte Danmark så tæt på revolutionære tilstande, som landet nogen sinde har været. Som tro fyrstetjener gjorde A.G. Moltke tilsvarende hele 1700-tallets bevægede historie med fra Den store nordiske Krig til Den franske Revolution. J.C. Jacobsen var på sin side en politisk engageret borger. Han tog aktivt del i de afgørende store begivenheder i 1800-tallet, som forvandlede Danmark fra et enevældigt landbrugssamfund til et borgerligt demokrati med en begyndende industri. Begge blev de ved deres virksomhed og foretagsomhed overordentlig velstående, og begge blev de mæcener for kunst og videnskab i en grad, som hverken før eller siden er set i danmarkshistorien. Men dermed hører ligheden mellem de to også op. Moltkes mæcenvirksomhed udfoldede sig i hovedsagen på grundlag af midler fra kongens kasse, hvorimod Jacobsen udelukkende trak på overskud genereret af hans egen succesrige erhvervsvirksomhed. De levede og virkede med andre ord i to vidt forskellige tidsaldre med den borgerlige franske revolution som den afgørende skillelinje. Moltke var godsejeren og fyrstetjeneren, som ønskede at tjene sin konge; Jacobsen var den borgerlige erhvervsmand og politiker, der så det som sin pligt at tjene sit land, den gryende nationalstat Danmark. Jacobsens samfundsvendte eller, om man vil, patriotiske virke faldt i to temmelig klart adskilte hovedafsnit, nemlig for det første en lang periode fra 1843 til 1871, hvor 2 0

21 21 carlsbergfondet 2011

22 han i forskellige roller virkede som aktiv politiker og i denne egenskab søgte at fremme borgerskabets interesser og sikre dets ledende rolle i det nye demokrati. Denne fase faldt tidsmæssigt nogenlunde sammen med opbygningen af hans nye industrielle bryggerivirksomhed ude på Valby Bakke. For det andet hans storstilede mæcenvirksomhed, efter at det franske nederlag i Den fransk-tyske Krig havde fuldbyrdet katastrofen i 1864 ved at gøre det klart, at tabet af hertugdømmerne var permanent. Denne fase varede frem til hans død i 1887 og indebar, at hans livsværk, Carlsberg, i realiteten blev stillet til fuld rådighed for den store nationale genrejsning, som han i lighed med mange andre ledende skikkelser anså for uomgængelig nødvendig efter det traumatiske nederlag i Denne sidste del af virksomheden udfoldede han uden nogen formel politisk platform. Der var snarere tale om et personligt projekt med nationalt sigte, som han på eget ansvar var i stand til at realisere i kraft af den rigdom, som hans livsværk havde kastet af sig. Denne sidste fase repræsenterede på sin vis en beskikkelse af den patriotiske bryggers bo til fællesskabets bedste, således som han opfattede det. jacobsen og ånden fra 48 Den første fase den aktivt politiske tog sin begyndelse i 1843, da den dengang 32-årige Jacobsen blev indvalgt i Københavns borgerrepræsentation. Her forblev han som medlem, indtil han i 1857 udtrådte efter eget ønske i protest mod en ny kommunalordning, der efter hans mening gav regeringen alt for stor indflydelse på byens styre et skridt, der kan tages som klart udtryk for bryggerens selvbevidste borgerlige indstilling. Den frie, foretagsomme borgerstand skulle efter hans mening ikke lade sig hundse med af en emsig statsmagt. Samme år som Jacobsen indtrådte i borgerrepræsentationen, optrådte han som medstifter af Skandinavisk Selskab. Denne sammenslutnings mærkesag var øget skandinavisk samforståelse og i sidste instans en forening af de skandinaviske lande i en samlet pan-skandinavisk statsdannelse under borgerlig-liberal ledelse i lighed med de liberalt inspirerede samlingsbestræbelser, som på samme tid var under udvikling i Tyskland og Italien. Både dér og gennem arbejdet i borgerrepræsentationen kom han på tæt hold af nationalliberale koryfæer som Orla Lehmann, D.G. Monrad, L.N. Hvidt og J.F. Schou, som senere kom til at spille fremtrædende roller ved enevældens fald i Han identificerede sig helt med disse oppositionslederes liberale grundsynspunkter og også med den ejderdanskhed, som sammen med det liberale kom til at udgøre kernen i den nationalliberale bevægelses program. I disse politiske kampår, hvor det gamle enevældige regime kæmpede med ryggen mod muren mod de nye borgerlige frihedstanker, sprang Brygger Jacobsen med andre ord ud som fuldblods nationalliberal. Og som sådan agerede han da også politisk både i borgerrepræsentationen og i sin korte tid som stænderdeputeret ved Roskilde Stænderforsamling fra 1846, og indtil institutionen opløstes i forbindelse med regeringsforandringen i Bryggeren stod ved sidstnævnte valg øverst på den nationalliberale liste over mulige kandidater og fik i øvrigt i den forbindelse opbakning fra uventet hold, nemlig fra det satiriske ugeblad Corsaren, der anbefalede hans kandidatur med ordene den Jacobsen, der brygger det fortrinlige bayerske øl kan sg u også være deputeret, det er klart. En fin tillidserklæring både til hans evner som brygger og som politiker. I forbindelse med de berømte martsbegivenheder i 1848, som førte til enevældens fald, var Jacobsen ivrig fortaler for anvendelse af rabiate midler, såfremt kongen skulle ende med at afvise de nationalliberale krav om en fri forfatning, og han tilsluttede sig helhjertet Orla Lehmanns truende ord om i givet fald at gribe til fortvivlelsens selvhjælp for at gennemtvinge et systemskifte. Som følge af Frederik VII s smidige optræden i de kritiske dage omkring 22. marts 1848 viste dette sig til alt held unødvendigt, og den danske revolution forløb i modsætning til revolutionerne i Frankrig, Østrig og Tyskland i en fredsommelig, næsten jovial atmosfære. Men bryggeren havde med sine klare holdninger og krigeriske 2 2

23 udtalelser vist, hvor langt han sammen med andre på den nationalliberale venstrefløj ville have været rede til at gå for at tvinge det i hans øjne uduelige regime bort til fordel for det borgerlig-liberale styre, som i hans øjne var den eneste redning for den danske nationalstat i den aktuelle kritiske situation. Og kritisk var situationen. Det slesvig-holstenske oprør støttet af stærke tyske kræfter truede den gamle oldenborgske helstat på livet og i kraft af kravet om Slesvigs forening med Holsten også den danske nationalstat til Ejderen, som Brygger Jacobsen og de ledende nationalliberale så som deres politiske ønskemål. I Danmark og især i hovedstaden, kom de nationale følelser i kog, og ånden fra 48 satte derefter den politiske dagsorden. I tusindvis meldte unge mennesker sig under fanerne for med våben i hånd at bekæmpe den forhadte slesvig-holstenske oprørsbevægelse. En vældig patriotisk bølge fejede hen over landet. Bryggeren, som på dette tidspunkt var en moden mand i nærheden af de fyrre og en veletableret erhvervsdrivende, var for gammel til selv direkte at melde sig under fanerne og dermed personligt yde en aktiv indsats i de blodige kampe, der udspillede sig i Sønderjylland. Han kompenserede imidlertid ved i krigsperioden at gøre aktiv tjeneste i Københavns borgerværn. Borgerværnet var en gammel borgermilits, som han i en årrække havde været mere eller mindre aktivt medlem af, og som nu under de regulære troppers fravær fik som hovedopgave at opretholde ro og orden i hovedstaden. Det var en tjeneste, som han satte stor ære i aktivt at bestride, og han avancerede i løbet af disse år til kaptajn i borgerværnet en titel, som han også siden hen gerne lod sig tiltale med og ofte også benyttede om sig selv. Kaptajnen blev i hans hus en almindelig omtaleform af ham i modsætning til den æresdoktortitel, som Københavns Universitet tildelte ham i forbindelse med universitetsjubilæet i Denne titel følte han som lidt for artsfremmed i modsætning til kaptajnstitlen, der lå langt bedre for hans borgerlige, københavnske naturel. fra liberal til national Egentlig aktiv i politik på nationalt plan blev Jacobsen dog først i 1854, da konseilspræsident A.S. Ørsted en gammel helstatsmand og kongetjener mod de nationalliberales vilje gennemtvang en rigsrådsforfatning, der skulle gælde for hele riget inklusive hertugdømmerne. Dermed søgte konseilspræsidenten at imødekomme stormagtskravet om, at 1849-grundloven kun skulle gælde nord for Kongeåen, mens resten af Helstaten skulle regeres efter en fællesforfatning, der for hertugdømmernes vedkommende førte tilstandene tilbage mod enevælden. Dette skridt, som i Ørsteds optik var dikteret af den europæiske nødvendighed, medførte kraftige protester. I Folketingets debatter føg det med ord som statskup og grundlovsbrud, og J.C. Jacobsen var selv aktiv i protestbevægelsen. Han blev således en af pionererne i den såkaldte Grundlovsværneforening, der stiftedes samme år med det formål at sikre den liberale grundlovs gyldighed i dens fulde udstrækning. Og ved valget den 2. august 1854 lod han sig opstille til Folketinget som en trofast ven af vor lovlige frihed, dvs. på 1849-grundlovens grund. Han indvalgtes i Folketinget ved kåring og indledte dermed en landspolitisk karriere, der med afbrydelse varede indtil 1871, hvor han nedlagde sit mandat som kongevalgt landstingsmand og dermed satte endegyldigt punktum for sin landspolitiske karriere. I sin første valgperiode forfægtede han ivrigt de nationalliberale synspunkter uden derfor at kunne betegnes som en egentlig partigænger, og nogen fremtrædende rolle i den nationalliberale gruppe fik han heller ikke. Med sit udgangspunkt som selvhjulpen storborger var han ikke indstillet på at underkaste sig nogen form for partidisciplin og ved valget i 1858 genopstillede han ikke. Det gjorde han til gengæld i 1861, hvor han i sit valgprogram præsenterede sig som en uafhængig kandidat, der nærede en varm hengivenhed for Grundloven og den frie valgret. I 7. kreds blev han derefter valgt på dette program. Jacobsens valggrundlag svarede i realiteten nøje til de Nationalliberales oprin- 23 carlsbergfondet 2011

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet

Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet Erhvervsdrivende fonde i Danmark, PWC-konference 7. november 2013 Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet Flemming Besenbacher Bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og for Carlsbergfondet f.besenbacher@carlsbergfoundation.dk

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere