Appendix til Afværgekatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendix til Afværgekatalog"

Transkript

1 Appendix til Afværgekatalog Teknik og Administration Nr

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Appendix til Afværgekatalog 1.1. Brugervejledning 2. Matrix for projekteringsparametre og afværgemetoder 2.1 Beskrivelse af matrix 2.2 Matrix 3. Projekteringsparametre for afværge 3.1 Beskrivelse af metodebeskrivelser og arbejdssedler 3.2 Metodebeskrivelse og arbejdssedler Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, mættet zone Retardation Hydraulisk konduktivitet Permeabilitet, umættet zone Jordens naturlige vandindhold Jordens indhold af organisk materiale Jordens styrke Redoxforhold, mættet zone Redoxforhold, umættet zone Specifikke nedbrydere Carbonatsystemet og geokemi Strømningsfordeling i mættet zone Magasinkoeficient Lækagekoeficient Strømningshastighed af fri fase Influensradius for donor/oxidationsmiddel Hydraulisk ledningsevne, umættet zone Fysiske egenskaber af fri fase Kvælstof og fosfor NOD Isotopfraktionering Jordens densitet Frigivelse af metaller Differenstryk Kornstørrelser Ethen og Ethan Suspenderet stof Forekomst af fri fase

3 Luftskifte

4 Brugervejledning

5 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration, Nr Projekteringsparametre for afværge. De to projekter er udviklet hver for sig og er koblet sammen i det webbaserede Afværgekatalog og Projekteringsparametre, som frit kan anvendes på Videncenter for Jordforurenings hjemmeside Afværgekatalog - Teknik og Administration, Nr er udviklet i 2007 af rådgivningsfirmaet Orbicon. Afværgekataloget er både udkommet i papirform og som webbaseret katalog. Projekteringsparameterprojektet er udført i 2009 og har været ledet af Videncenter for Jordforurening (VJ). Projektet har haft tilknyttet en styregruppe bestående af de 5 regioner: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Oliebranchens Miljøpulje (OM). Rambøll har haft den overordnede projektledelse, mens 8 rådgivende firmaer: Orbicon, DMR, DGE, COWI, Krüger, Grontmij-Carl Bro, NIRAS og GEO har deltaget som specialister og forfattere ved udvælgelse og beskrivelse af projekteringsparametrene. Projektet er udelukkende udkommet elektronisk som en tilføjelse til den webbaserede del af Afværgekataloget. Tilføjelsen betyder at der direkte fra Afværgekataloget er adgang til data fra Projekteringsparameterkataloget. Denne brugervejledning giver en kort beskrivelse af baggrund, vision og formål med kataloget og giver endvidere en kort beskrivelse af indhold samt vejledning i brug af det webbaserede katalog Afværgekatalog og Projekteringsparametre".

6 2. Baggrund og projektbeskrivelse Forureningsundersøgelser er traditionelt fokuseret på afklaring af en grunds forureningsmæssige historie og risiko, og der er derfor i et normalt undersøgelsesforløb et naturligt bagudrettet fokus. Som konsekvens af dette fokus vil der sjældent i undersøgelsesforløbet blive tænkt ind en mulig fremtidig afværgeforanstaltning. For at kunne foretage de rigtige prioriteringer af grunde i forhold til risiko og afværge og de rigtige beslutninger omkring valg af afværgemetode, skal der på beslutnings- eller prioriteringstidspunktet være tilstrækkelig viden om chancen for succes ved den/de valgte afværgemetoder. For bestemmelse af det skal der foreligge en række meget specifikke kemiske, biologiske og fysiske data - kendt som projekteringsparametre. Hvis projekteringsparametrene ikke er indsamlet, når sagen overgår fra undersøgelsesfasen til afværgefasen, vil det ofte være nødvendigt at gennemføre supplerende undersøgelser, alene med det formål at indsamle disse projekteringsparametre for at kunne foretage en kvalificeret udvælgelse af den Projekteringsparametre er i kataloget defineret som fysiske, biologiske eller kemiske parametre, der grundlæggende skal kunne måles i en defineret enhed (SI-enhed) eller en størrelsesorden. Bestemmelse af projekteringsparametre bruges til afklaring af, hvilken form for afværgemetoder der er mulig og giver væsentlige oplysninger, der bruges til dimensionering af afværgemetoderne. Projekteringsparametrene bestemmes normalt ikke automatisk i et traditionelt undersøgelsesforløb. bedst egnede afværgemetode samt bestemme de dimensioneringsgivende forhold. Såfremt de relevante projekteringsparametre ikke indsamles risikeres det, at prioriteringer udføres på et utilstrækkeligt grundlag, og at der iværksættes arbejde med en uhensigtsmæssig afværgemetode, der ikke har mulighed for at kunne opfylde målsætningen for afværgen. Det er derfor vigtigt at tænke potentielle afværgeløsninger og undersøgelsen af relevante projekteringsparametre ind på et tidligere tidspunkt i undersøgelsesforløbet - fra opstart af undersøgelse til implementeret afværge. Dette vil i de fleste tilfælde optimere undersøgelsesforløbet, forbedre prioriteringsgrundlaget og potentielt skære et led af sagsbehandlingen, og hermed betyde en økonomisk besparelse for bygherren. I figur 2.1 er det overordnet vist, hvordan det webbaserede Afværge- og Projekteringsparameterkatalog kan anvendes til indtænkning af afværge i undersø-

7 gelsesfasen og dermed sikre en bedre kobling mellem undersøgelsesfasen og afværgefasen. Figur 2.1 Brug af det webbaserede katalog for indsamling af projekteringsparametre i et undersøgelsesforløb med fokus på at opnå en bedre kobling mellem undersøgelsesfasen og afværgefasen. I kataloget er der udarbejdet en oversigt over afværgemetoder, beslutningsmatrix for screening/valg af afværgemetoder samt overordnede beskrivelser af de gængse afværgemetoder. Ved anvendelse af afværgekataloget kan der foretages en hurtig screening af potentielle afværgemetoder i forhold til den pågældende forureningslokalitet. Med baggrund i de potentielle afværgemetoder kan der efterfølgende foretages en udpegning af kritiske projekteringsparametre i forhold til at afklare de valgte afværgemetoders chance for succes i forhold til den aktuelle forureningssituation. I kataloget er der udarbejdet en beskrivelse af indsamlingen af projekteringsparametre i op til tre forskellige kategorier (kategori 1, 2 og 3), hvilket giver mulighed for, at projekteringsparametrene kan bestemmes inden for en rimelig tid og økonomi og med en simpel teknologi tidligt i undersøgelsesforløbet, samt at projekteringsparametrene i løbet af undersøgelsesforløbet kan bestemmes mere detaljeret og præcist, efterhånden som data fremkommer og valg af afværgemetode kan kvalificeres. Gradueringen af projekteringsparametrene er foretaget med baggrund i omfang, økonomi samt krav til kompetence og specialudstyr, som vist i tabel 4.1. En projekteringsparameterundersøgelse på kategori 1 er en simpel måling eller test, der typisk vil kunne udføres samtidigt med almindeligt feltarbejde i en forureningsundersøgelse, mens en kategori 2 undersøgelse er en mere omfattende test, og endelig er en kategori 3 undersøgelse en avanceret undersøgelse, der kræver særligt udstyr og specialkompetence.

8 Tabel 4.1 Opdeling af bestemmelse af en projekteringsparameter i tre kategorier Kategori for Økonomi Beskrivelse Projekteringsparameter 1 < kr. De simple test, der kan udføres som en del af almindeligt feltarbejde under en forureningsundersøgelse kr. En test, der kræver særligt udstyr, kompetence og måske 1-2 dages feltarbejde 3 > kr. Den avancerede test eller pilotoprensning, der kræver tid, avanceret udstyr og stor kompetence Om en undersøgelse af en projekteringsparameter hører til i en kategori 1, 2 eller 3 baseres alene på udførelsen af én undersøgelse af den pågældende projekteringsparameter og ikke på summen af flere af de samme undersøgelser af den pågældende projekteringsparameter. I de tilfælde, hvor projekteringsparametrene inden for en kategori kan bestemmes med mere end en undersøgelsesmetodik, er der i kataloget kun foretaget en beskrivelse af den undersøgelsesmetodik, der vurderes bedst egnet, eller alternativt er billigst at udføre. Formålet med at angive bestemmelsen af projekteringsparamenterne i tre kategorier er at give mulighed for, at den kan bestemmes på et simpelt niveau inden for en rimelig tid og økonomi tidligt i undersøgelsesforløbet, samt at parametrene løbende kan bestemmes mere detaljeret og præcist (kategori 2 og 3), såfremt der ønskes en mere præcis bestemmelse af parametrene i forhold til undersøgelsen samt ved vurdering af potentielle afværgeløsninger. Det er ikke alle projekteringsparametre, der kan bestemmes i tre kategorier. For disse projekteringsparametre er der derfor kun angivet en beskrivelse af parameteren i en eller to kategorier. Bestemmelsen af projekteringsparametrene tidligt i undersøgelsesforløbet giver mulighed for at målrette forureningsundersøgelsen frem mod en eller flere afværgemetoder samt at afskrive afværgemetoder efterhånden som det vurderes, at de ikke vil kunne opfylde målsætningen med afværgen. Mange af projekteringsparametrene vil endvidere kunne underbygge risikovurderingerne i undersøgelsesfasen, og dermed øge kvaliteten af undersøgelserne. Foruden en tidligere indsamling af projekteringsparametre er det vigtigt, at parametrene indsamles efter en almindeligt anerkendt de facto dansk standard baseret på branchens "best practice", idet metoden for bestemmelse af projekteringsparametre skal kunne accepteres og anvendes af myndigheder, rådgivere og entreprenører.

9 3. Vision, formål og målgruppe Visionen med kataloget er: at tilvejebringe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for planlægning og udbud af undersøgelser med henblik på udvælgelse og etablering af optimale afværgeløsninger. Formål med kataloget er: at afværge tænkes ind i undersøgelsesforløbet ved screening for potentielle afværgemetoder og undersøgelse af projekteringsparametre at tilvejebringe en dansk best practice for bestemmelse af projekteringsparametre til udvælgelse og projektering af afværgeløsninger at bestemmelse af projekteringsparametre i højere grad udføres allerede som en del af undersøgelsesfasen at højne sandsynligheden for succes på den enkelte afværgesag at forbedre grundlaget for en korrekt prisbaseret prioritering af afværgeløsninger at forbedre muligheden for at overdrage en undersøgelses-/afværgesag i hele projektforløbet både mellem rådgivere og internt mellem myndighedernes sagsbehandlere. Kataloget henvender sig til følgende målgrupper: medarbejdere i regionerne, der beskæftiger sig med indledende og videregående forureningsundersøgelser, afværge af forurening og prioritering rådgivere og entreprenører professionelle aktører, der optræder som bygherre inden for forurenet jord og grundvand som f.eks. store virksomheder, developere, olieselskaber etc. En sagsbehandler skal med det elektroniske katalog løbende kunne afklare muligheder for anvendelse af potentielle afværgemetoder ved at foretage en mere kvalificeret afværgescreening og ved at bestemme de projekteringsparametre, der er afgørende for, om metoderne kan give succes på den enkelte lokalitet. Sagsbehandleren har endvidere med kataloget sikret sig, at de indsamlede data lever op til branchens best practice, hvilket vil betyde, at skift mellem rådgivere og fra rådgiver til entreprenør ikke automatisk udløser krav om supplerende undersøgelser. De indsamlede projekteringsparametre kan løbende anvendes til

10 udelukkelse af afværgemetoder, således at fokus tidligt i undersøgelsesforløbet kan rettes mod de afværgemetoder, der med størst sandsynlighed vil kunne sikre opfyldelse af målet med afværgen. For rådgivere og entreprenører er kataloget et opslagsværk og en reference for god kvalitet i det udførte arbejde, mens kataloget for den professionelle bygherre sikrer kvalitet og sammenhæng i det arbejde, bygherren får udført. Kataloget er ikke en endelig facitliste for, hvilke afværgemetoder der skal vælges, eller hvordan og hvornår de forskellige projekteringsparametre skal bestemmes, men derimod et godt udgangspunkt for kvalificeret udvælgelse af afværgemetoder samt en best practise bestemmelse af de enkelte projekteringsparametre. Med hensyn til projekteringsparametre er det således helt op til brugeren af kataloget at udbygge beskrivelser og arbejdssedler, såfremt brugeren ønsker en endnu mere detaljeret bestemmelse af den pågældende projekteringsparameter. Alle arbejdssedler er udarbejdet i et åbent filformat (Excel), så brugeren har mulighed for at tilpasse dem og anvende dem elektronisk. Det er endvidere helt op til brugeren at afgøre, hvornår i undersøgelsesfasen de relevante projekteringsparametre skal bestemmes og på hvilket niveau (kategori 1, 2 eller 3), da det vil være forskelligt fra sag til sag. Det skal i den forbindelse nævnes, at projekteringsparametrene i nogle tilfælde bestemmes bedst i en egentlig testfase, som udføres i perioden mellem undersøgelsesfasen og afværgefasen.

11 4. Det elektroniske katalog Kataloget er udelukkende afrapporteret elektronisk, og det kan frit anvendes på Videncenter for Jordforurenings hjemmeside: Kataloget ligger under Værktøjer og derunder Afværgekatalog, se nedenstående screendump. Figur 4.1 Screedump med visning af adgang til det elektroniske katalog - afværgekatalog og projekteringsparametre. Det er valgt at udgive kataloget elektronisk for at gøre materialet let tilgængeligt for alle interesserede brugere. Den elektroniske afrapporteringsform giver endvidere mulighed for løbende at opdatere materialet i nye versioner. Opdateringen af kataloget kan ske i form af udbygning af matrixerne med nye afværgemetoder og projekteringsparametre. Den nuværende version kan endvidere udbygges med metodebeskrivelser og arbejdssedler for flere parametre. Den aktuelle version af matricer og dokumenter i kataloget er på hjemmesiden angivet med en senest opdateret dato. Der kan således forekomme opdateringer af dele af kataloget, uden at hele kataloget opdateres. 4.1 Grundelementer i kataloget Kataloget består overordnet af følgende grundelementer, som på figur 4.2 er indrammet i en rød kasse og angivet med et nummer 1-8: 3 matricer - oversigt og beslutningsmatrixer (figur 4.2 nr. 1, 2 og 3) o Matrix indeholdende oversigt over afværgemetoder (figur 4.2 nr. 1) o Beslutningsmatrix for afværgemetoder (figur 4.2 nr. 2) o Beslutningsmatrix for projekteringsparametre (figur 4.2 nr. 3)

12 Screeningsmodul for valg af afværgemetoder og relevante projekteringsparametre (figur 4.2 nr. 4) Beskrivelser af de enkelte afværgemetoder (figur 4.2 nr. 5 og 6) Metodebeskrivelser og arbejdssedler for bestemmelse af udvalgte projekteringsparametre (figur 4.2 nr. 7 og 8). Opbygningen af det elektroniske katalog er vist i figur 4.2, og det er efterfølgende uddybet. Figur 4.2 Opbygning af elektronisk afværgekatalog og projekteringsparametre

13 4.2 Beskrivelse af grundelementerne i kataloget Opbygningen af det elektroniske katalog er overordnet vist i figur 4.2 og er her uddybet med en beskrivelse af de enkelte grundelementer. Oversigt og beslutningsmatricer (figur 4.2 nr. 1, 2 og 3) Der er i kataloget 3 matricer: en oversigtsmatrix en beslutningsmatrix for valg af afværgemetode en beslutningsmatrix for kobling af projekteringsparametre og afværgemetode. De enkelte matricer er beskrevet i det følgende. Oversigtsmatrix indeholdende oversigt over afværgemetoder (figur 4.2 nr. 1) Matricen (figur 4.3) giver en oversigt over de mest gængse afværgemetoder, der i dag anvendes i Danmark til afskæring eller oprensning af forurening i poreluft, jord og grundvand. Afværgemetoderne er i matrix opdelt efter, om den pågældende metode er baseret på en fysisk, kemisk eller biologisk afværge af forureningen. Figur 4.3 Matrix med oversigt over afværgemetoder Med baggrund i oversigten er det således muligt hurtigt at få et godt overblik over de mest gængse afværgemetoder, deres funktionalitet og grundprincipperne for deres anvendelse.

14 Beslutningsmatrix for afværgeteknikker (figur 4.2 nr. 2) I beslutningsmatrix (figur 4.4) er afværgemetoderne opdelt i forhold til om de har til formål at foretage en afværge over for forureningskilde, forureningsfane eller indeklima. Dernæst er der angivet, i forhold til hvilke stofgrupper de enkelte metoder kan anvendes. Der er i matrix angivet 8 typiske forureningstyper, og der er for enkelte metoder herudover angivet yderligere forureningskomponenter, som den pågældende metode kan håndtere. I matrix er der angivet, hvor de enkelte metoder har deres primære (optimale) anvendelse i forhold til geologi og hydrogeologi, idet geologien er opdelt i tre undergrupper (sand/grus, ler/silt og kalk), mens der mht. hydrogeologien er opdelt i to undergrupper (umættet og mættet zone). Endelig er de enkelte metoder vurderet i forhold til oprensningsperiode (kort, mellem og lang), anlægsudgifter (lave, mellem og høje), driftsudgifter (lave, mellem og høje) og erfaringsniveau (lavt, mellem og højt). Det skal dog her nævnes, at oprensningsperioder og udgifter er vurderet på baggrund af en generel betragtning, da disse forhold kan varierer og helt afhænger af den enkelte forureningssag. Figur 4.4 Beslutningsmatrix for screening af potentielle afværgemetoder Med baggrund i ovenstående beslutningsmatrix er det således muligt at foretage en afværgescreening for udvælgelse af potentielle afværgemetoder i forhold til afværgehåndtering af en konkret forureningssituation.

15 Beslutningsmatrix for projekteringsparametre (figur 4.2 nr. 3) I beslutningsmatrix (figur 4.5) er der angivet de 30 projekteringsparametre, der er vurderet som afgørende projekteringsparametre for de 22 beskrevne afværgemetoder i kataloget. I matricen er der angivet måleenhed for projekteringsparameteren, hvilke afværgemetoder projekteringsparameteren er relevant overfor, samt hvilke kategorier projekteringsparameteren kan bestemmes i (kategori 1, 2 og 3). Der er endvidere foretaget en vurdering af projekteringsparameterens væsentlighed i forhold til den enkelte afværgemetode i form af en klassificering af, om den udgør en essentiel projekteringsparameter (bør bestemmes), eller om den er en sekundær projekteringsparameter (kan med fordel bestemmes). Under afværgemetoden oppumpning er der angivet om projekteringsparameteren er relevant over for pumpedelen (P- pump) eller for behandlingsdelen (Ttreat) af afværgemetoden. For 13 af de 30 projekteringsparametre er der udarbejdet metodebeskrivelser og arbejdssedler. For de resterende 17 projekteringsparametre er der foretaget en kort beskrivelse (definition og angivelse af relevant litteratur) for hver projekteringsparameter. Nederst under selve matricen er der angivet vigtige specifikke kommentarer til både afværgeteknikker og parametre. Figur 4.5 Beslutningsmatrix med angivelse af kobling mellem afværgemetoder og projekteringsparametre.

16 Med baggrund i ovenstående beslutningsmatrix er det således muligt at foretage en screening for udvælgelse af de potentielle projekteringsparametre, der kan være relevante at undersøge før udvælgelse og projektering af afværgeløsninger på en lokalitet. Screeningsmodul for valg af afværgemetoder og relevante projekteringsparametre (figur 4.2 nr. 4, 5, 6, 7 og 8) I modulet markeret med nr. 4 i figur 4.2 kan der ved angivelse af følgende oplysninger i forhold til den pågældende forureningssituation foretages en automatisk screening for udvælgelse af potentielle afværgemetoder: stofgruppe afværge over for geologi hydrogeologi Ved valg af ovenstående oplysninger og derefter et tryk på feltet "søg" fremkommer potentielle afværgemetoder i forhold til afværge af den angivne forureningssituation. På dette niveau skal manuelt foretages en vurdering af de foreslåede afværgemetoder. Ved at markere et flueben ud for de udvalgte afværgemetoder vises i højre side relevante projekteringsparametre i forhold til de pågældende metoder. Ved markering af flere afværgemetoder fremkommer summen af de relevante projekteringsparametre. Med baggrund i screeningsmodulet er det således muligt at foretage en screening for udvælgelse af potentielle afværgemetoder og de projekteringsparametre, der er relevante at undersøge før endelig udvælgelse og projektering af afværgemetode. I figur 4.2 fremkommer der med den viste screening (vist i felt nr. 4) 16 potentielle afværgemetoder (som vist i felt nr. 5).

17 Afværgemetoder, beskrivelser (figur 4.2 nr. 6) Ved at trykke på teksten for en af de mulige afværgemetoder fremkommer der et nyt skærmbillede indeholdende følgende overordnede emner for den valgte afværgemetode: Teknisk beskrivelse, inkl. figur med illustration af afværgeprincip Væsentlige parametre Checkliste Relevante projekteringsparametre Referencer Stofgrupper (hvor metoden er relevant) Afværge over for (hvor metoden er relevant) Geologi (hvor metoden er relevant) Hydrogeologi (hvor metoden er relevant). I figur 4.2 kan der eksempelvis trykkes på metoden flerfase ekstraktion/bioslurping (markeret med felt nr. 6), og herefter vil der fremkomme ovenstående beskrivelse af metoden. Projekteringsparametre, metodebeskrivelser og arbejdssedler (figur 4.2 nr. 7 og 8) Ved at trykke på teksten for en af de mulige projekteringsparametre fremkommer der et nyt skærmbillede, som vist i omstående figur 4.6. med parameteren Hydraulisk konduktivitet som eksempel.

18 Figur 4.6 Opbygning af katalog mht. projekteringsparameter metodebeskrivelse og arbejdssedler, her vist for projekteringsparameteren Hydraulisk konduktivitet. I dette skærmbillede kan der åbnes en metodebeskrivelse for bestemmelse af den pågældende parameter ved at klikke på metodebeskrivelsen (i figur 4.6 vist som felt nr. 1). For hver projekteringsparameter er der udarbejdet en metodebeskrivelse og en arbejdsseddel, der beskriver, hvorledes parameteren kan bestemmes. Hvor parameteren kan bestemmes i flere kategorier er der udarbejdet metodebeskrivelser og arbejdssedler for hver kategori (tryk på flueben for den ønskede arbejdsseddel i kategori 1, 2 eller 3). Metodebeskrivelser og arbejdssedler er udformet, så de direkte kan anvendes af teknikere i felten, uden at dette forudsætter specialviden inden for afværge.

19 Metodebeskrivelserne indeholder de nødvendige beskrivelser og arbejdstegninger for korrekt måling af projekteringsparameteren, og der er angivet vejledning i indsamling og håndtering af data. Arbejdssedlerne er udformet, så de i logisk form sikrer registrering af relevante data. For de enkelte projekteringsparametre skal metodebeskrivelser og arbejdssedler anvendes som selvstændige dokumenter, da der kan forekomme symboler, der har forskellig betydning på tværs af de forskellige projekteringsparametre.

20 Projekteringsparametre for afværge Beskrivelse af matrix Oktober 2009 Supplement til Afværgekatalog Teknik og Administration Nr

21 Beskrivelse af matrix med projekteringsparametre og afværgemetoder Matrixen Projekteringsparametre for afværge har til formål at give brugeren overblik over, hvilke projekteringsparametre der har relevans i forhold til de enkelte afværgemetoder. Matrixen omfatter i alt 22 afværgemetoder og 30 projekteringsparametre. Af matrixen fremgår projekteringsparametrenes væsentlighed i forhold til den enkelte afværgemetode i form af en klassificering af, om parameteren udgør en essentiel parameter (bør bestemmes, angivet med rød), eller om parameteren er en sekundær projekteringsparameter (kan med fordel bestemmes, angivet med gul). For projekteringsparameteren Nedbrydningsrate, umættet zone (Nr. 1) gælder det f.eks., at denne parameter er essentiel for afværgemetoden Naturlig nedbrydning, mens den er sekundær for afværgemetoderne Flerfaseekstraktion og Ventilering (aktiv og passiv). Af matrixen fremgår også antallet af niveauer, som hver parameter kan bestemmes på (kategori 1, 2 og 3). For projekteringsparameteren Nedbrydningsrate, umættet zone (Nr. 1) gælder det f.eks., at denne kan bestemmes på tre niveauer (kategori 1, 2 og 3). Under mappen Projekteringsparametre findes der metodebeskrivelser og arbejdssedler for 13 af de 30 projekteringsparametre til bestemmelse inden for kategori 1, 2 og 3. I matrixen er de 13 parametre, hvor der foreligger metodebeskrivelser og arbejdssedler, angivet med en blå farve. Ikke alle projekteringsparametre kan bestemmes på 3 niveauer men kun på et eller to niveauer. For afværgepumpning er der med P og T i matrix angivet om parameteren har relevans i forhold til in situ delen af afværgen (pump - P ), eller om parameteren har relevans i forhold til behandlingsdelen on site (Treat T ). 3

22 14 Magasinkoefficient Forhold P X X X 15 Lækagekoefficient l/s P X 16 Strømninghastighed af fri fase X X X 17 Influensradius for donor/oxidationsmiddel m X X 18 Hydraulisk ledningsevne umættet zone, porevandshastighed m²/sek X X 19 Fysiske egenskaber af fri fase Viskositet X X 20 Kvælstof og Fosfor Mg/kg T X 21 NOD Specifikke enheder X 22 Isotopfraktionering Forhold X X 23 Jordens densitet kg/m³ X 24 Frigivelse af metaller mg/l X X 25 Differenstryk Pa X X 26 Kornstørrelse m X X 27 Ethen og Ethan mg/l X 28 Suspenderet stof mg/l X 29 Forekomst af fri fase (DNAPL eller LNAPL undersøgelse af omfang) kg P/T X X 30 Luftskifte h -1 X X Projekteringsparametre for afværge Nr Projekteringsparametre Parameter betegnelse Måles i enhed Fysisk afværge Kemisk afværge Biologisk afværge Kategori Fjernelse af jord (afgravning og opboring) Indeslutning Frakturering i kombination med andre teknikker Passiv ventilering Vakuumventilation Oppumpning (pump & treat) Flerfase ekstraktion / Bioslurping Airsparging In-well aerator (mættet zone) Dampstripning Varmeledning (ISTD) Rumventilation Ventilation under gulv Kemisk oxidation/ reduktion Flushing (mættet zone) Reaktiv væg med jern (0) Reaktiv væg med sorbentmateriale Naturlig nedbrydning Stimuleret biologisk nedbrydning (oxidation) Stimuleret biologisk nedbrydning (reduktion, SRD) Tilsætning af bakterier og svampe Phytooprensning Nedbrydningsrate, umættet zone mg stof/d kg 2 Nedbrydningsrate, mættet zone mg stof/d kg T 3 Retardation (R) Forhold P 4 Hydraulisk konduktivitet m/s P 5 Permeabilitet umættet zone m² 6 Jordens naturlige vandindhold % 7 Jordens indhold af organisk materiale % P 8 Jordens styrke kn/m² / friktionsvinkel 9 Redoxforhold mættet zone Specifikke enheder T 10 Redoxforhold umættet zone Specifikke enheder 11 Specifikke nedbrydere Art og antal/l eller antal/kg T 12 Carbonatsystemet og geokemi mg/l, ph P/T 13 Strømningsfordeling i mættet zone % P Specifikke kommentarer til teknikker Afværgepumpning Magasintal og lækage bør bestemmes ved pumpning på spændte magasiner, en del af de andre parametre relaterer til eventuel behandling Afgravning I forbindelse med dimensionering af spuns kan der optimeres når rumvægt kendes, hydraulisk ledningsevne vigtig ved gravning under vandspejl Opvarmning Ledningsevne nødvendig af hensyn til ventilation/køling Kemisk oxidation Forudsat at det er mættet zone alene SRD Ledningsevner, redoxkemi skal kendes i det medie (umættet/mættet) der doseres i. Donors radius bør kunne beregnes hvis K værdier, viskositet og injektionstryk mm er kendt Flushing Laboratorieforsøg for at undersøge konc. af tilsætningsmidler. Pilotforsøg typisk nødvendigt. Myndigshedsforespørgsel om tilsætningsstoffer Reaktiv væg med jern (0) Tykkelse af væg bestemmes på baggrund af laboratorieforsøg Naturlig nedbrydning Specifikke nedbrydere/vinylreduktase undersøges hvor forureningen består af chlorerede opløsningsmidler Phytooprensning Oplysning om jordforhold i dyrkningszonen fx ph, næringsindhold, dræningsforhold samt klimaforhold (temperatur, nedbør etc.) og vækstsæson er vigtige Signaturforklaring Essentiel projekteringsparameter - bør bestemmes Sekundær projekteringsparameter - kan med fordel bestemmes Parameter kan bestemmes i denne kategori, og der foreligger metodebeskrivelser og arbejdssedler. Her vist med farvekode for en parameter bestemt i kategori 3 X Parameter kan bestemmes i denne kategori, men der findes ikke metodebeskrivelser og arbejdssedler P/T P - pump, T - treat Specifikke kommentarer til parametre Forekomstaf fri fase Undersøgelse af forekomst af fri fase er en afgørende parameter ved valg af alle afværgemetoder. Undersøgelse herfor er derfor altid relevant, hvis der er (DNAPL eller LNAPL) indikationer på fri fase. I matrixen er parameteren angivet som essentiel for de metoder, der er særlig egenet til håndtering af oprensning af fri fase, og hvor en yderligere undersøgelse af fri fase bør foretages.

23 Projekteringsparametre for afværge Beskrivelse af metodebeskrivelser og arbejdssedler Oktober 2009 Supplement til Afværgekatalog Teknik og Administration Nr

24 Beskrivelse af projekteringsparametre Projekteringsparametre En projekteringsparameter er defineret som en fysisk, biologisk eller kemisk parameter, der grundlæggende skal kunne måles i en defineret enhed (SIenhed) eller en størrelsesorden. Bestemmelsen af projekteringsparametre bruges til afklaring af, om en bestemt afværgemetode er mulig at gennemføre, og den danner grundlag for dimensionering af en eventuel senere afværge. Projekteringsparametre for afværge bestemmes normalt ikke i forbindelse med traditionelle forureningsundersøgelser. Metoden til bestemmelse af en projekteringsparameter er ikke lokalitets- eller metodeafhængig. Metoden til bestemmelse af parameteren vil således kunne anvendes generelt i alle undersøgelser på alle lokaliteter. For de enkelte projekteringsparametre skal metodebeskrivelser og arbejdssedler anvendes som selvstændige dokumenter, da der kan forekomme symboler, der har forskellig betydning på tværs af de forskellige projekteringsparametre. Kategorier Metoderne til indsamling af projekteringsparametre for afværge, strækker sig fra simple målinger som kan udføres i forbindelse med almindelige forureningsundersøgelser, til udførsel af laboratorietests eller pilottest med avanceret udstyr. Bestemmelsen af projekteringsparametre er opdelt i 3 forskellige kategorier, gradueret med baggrund i omfang, økonomi og krav til kompetence og specialudstyr som vist i tabel 1. En parameterundersøgelse på kategori 1 er en simpel måling eller test for at bestemme en parameter, mens en kategori 2 undersøgelse er en mere omfattende test, og endelig er en kategori 3 undersøgelse af en parameter en avanceret undersøgelse, der kræver særligt udstyr og specialkompetence. Tabel 1 Opdeling af bestemmelse af en projekteringsparameter i tre kategorier. Kategori for Økonomi Beskrivelse projekteringsparameter 1 < kr. De simple test, der kan udføres som en del af almindeligt feltarbejde under en forureningsundersøgelse kr. En test, der kræver særligt udstyr, kompetence og måske 1-2 dages feltarbejde 3 > kr. Den avancerede test eller pilotoprensning, der kræver tid, avanceret udstyr og stor kompetence 3

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Permeabilitet i umættet zone

Permeabilitet i umættet zone Permeabilitet i umættet zone Definition af permeabilitet i umættet zone Permeabilitet (k), beskriver transport gennem et medie. Permeabiliteten er kun afhængig af mediet og ikke afhængig af væskens eller

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Hydraulisk konduktivitet

Hydraulisk konduktivitet Hydraulisk konduktivitet Definition af hydraulisk konduktivitet Den hydrauliske konduktivitet (K), også kaldet den hydrauliske ledningsevne, er ikke kun knyttet til det porøse medium, men også den strømmende

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 - Af checklisten fremgår, hvad der skal være udfyldt i JAR. Lokalitetslaget - Stamdata Journalnummer Lokalitetsnavn Hovedsagsbehandler Øvrige

Læs mere

Indtastning af afværgedata i JAR ver 1.0

Indtastning af afværgedata i JAR ver 1.0 Indtastning af afværgedata i JAR ver 1.0 Denne vejledning beskriver indtastning af afværgefaser i JAR. Der vil desuden komme en kort beskrivelse af undersøgelsesfaser. Hele delen omkring projekt og faseoprettelse

Læs mere

ANVENDELSE AF RISIKOVURDERINGSMODEL TIL BESTEMMELSE AF OPRENSNINGSKRITERIUM

ANVENDELSE AF RISIKOVURDERINGSMODEL TIL BESTEMMELSE AF OPRENSNINGSKRITERIUM ANVENDELSE AF RISIKOVURDERINGSMODEL TIL BESTEMMELSE AF OPRENSNINGSKRITERIUM Seniorkonsulent Annette Pia Mortensen Fagchef Anders G. Christensen NIRAS A/S Akademiingeniør Jesper Elkjær tidligere Region

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Nye metoder til risikovurdering af indeklima

Nye metoder til risikovurdering af indeklima Nye metoder til risikovurdering af indeklima Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D ATV-møde, Risikovurdering, 18. juni 2013 1 Indledning Indeklimabidrag opstår i et (dynamisk) samspil mellem: a. Poreluftforureningens

Læs mere

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Oversigter... 7 Teknikbeskrivelser... 13 2.1 Opgravning opboring, ekstern jordbehandling... 14 2.2 Indeslutning...

Læs mere

Redoxforhold mættet zone

Redoxforhold mættet zone Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede

Læs mere

Undersøgelse af passiv ventilation

Undersøgelse af passiv ventilation Ringe Tjære- og Asfaltfabrik, Villavej 15, 5750 Ringe Undersøgelse af passiv ventilation Marts 2007 Rekvirent Region Syddanmark Jordforureningsafdelingen Damhaven 12 7100 Vejle Telefon 76 63 10 00 Hans

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen. Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Indeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv

Indeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv Indeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv Poul Larsen, Civilingeniør, Ph.D. Dansk Miljørådgivning A/S Per Loll, Civilingeniør, Ph.D. Dansk Miljørådgivning A/S Annette Dohm,

Læs mere

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi Invitation og program til kursus i geologi og hydrogeologi Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi fra Onsdag den 20. maj 2015 kl. 10:30 til fredag den

Læs mere

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation ATV-Vintermøde den 9. marts 2010 Jord, tal og.. kommunikation Præsentation Titel Indledende forureningsundersøgelser i større parcelhusområde med særligt fokus på kommunikation med de berørte borger og

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Termisk oprensning - erfaringer

Termisk oprensning - erfaringer Termisk oprensning - erfaringer Thomas Hauerberg Larsen Med assistance fra Krüger, Terratherm, GEOinc, Arkil, TPStech, Frisesdahl, Niras og unævnte personer Envinamøde 9. oktober 2014 Emner jeg berører

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Opret afværge og monitering

Opret afværge og monitering JAR Øvelse nr. 13 Opret afværge og monitering Regionsvejledning Øvelse ID: 13 Øvelsesemne: Oprettelse af afværger og moniteringer Øvelsesbeskrivelse: Du er i stand til at oprette afværgehandlinger og moniteringer

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Projektchef John U. Bastrup, GEO Projektleder, Tina Baastrup, GEO Afdelingsleder, Jørgen Bendtsen, DONG Energy ATV MØDE VINTERMØDE

Læs mere

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Bilag 9 Notat om Høfde 42, december 28 Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Søren Dyreborg DGE Indhold 1 SAMMENFATNING 1 2 INDLEDNING 2 2.1 BAGGRUND 2 2.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning

Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning - Data fødes i felten Poul Larsen, Projektleder, Ph.D. DMR A/S Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Hanne Østergaard, Civilingeniør, Region

Læs mere

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l RISIKOVURDERING Til vurering af om tungmetaller og PAHér kan ugøre en risiko for grunvanet er er i et følgene gennemført beregninger af inholet af stoffer, er teoretisk kan uvaskes af klasse 2 og 3 jor

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP Region Hovedstaden, Koncern Miljø 22.december 2010 Projekt nr. 15.524.00 Udarbejdet af CAK Kontrolleret af AGC Godkendt af CER ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP AFVÆRGEPROGRAM NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450

Læs mere

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION Lars R. Bennedsen, Torben H. Jørgensen, Rambøll Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Cowi Neal Durant, Leah MacKinnon, Geosyntec Prasad Kakarla, Isotec Erik

Læs mere

RemS. Inddata til LCA screening

RemS. Inddata til LCA screening T1 Opgravning inklusiv jordrensning Volumen af jord, der opgraves m3 1.000 - Andel med små maskiner/trange forhold % 10 Forureningstype (se note) Olie Ikke aktiv Undersøgelser (miljø og geoteknik) ------------

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Teknik og Administration Nr. 3 2010 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord og læsevejledning... 5 2. Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger...

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Projektnr.: 24.0980.83 November / 2010 Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

SIGERSLEVVESTERVEJ 44, 3600 FREDERIKSSUND

SIGERSLEVVESTERVEJ 44, 3600 FREDERIKSSUND MAJ 2013 OLIEBRANCHENS MILJØPULJE OM-SAGSNR. 3600-80-1374 TOPDANMARK NR. I 3347 042 195 058 SIGERSLEVVESTERVEJ 44, 3600 FREDERIKSSUND VILLAOLIETANK SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE FREDERIKSSUND KOMMUNE

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art

ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art OPRENSNING VED MOBILISERING MED SURFACTANTER en afværgemetode til kildeoprensning Pilotoprensning af fyldbrændstofforurening (Jetfuel) på et Tankområde

Læs mere

GEOGIS UDVEKSLING AF DATA MELLEM REGIONER OG RÅDGIVERE. Beregnet for GeoGIS Brugere. Dokument type Brugervejledning.

GEOGIS UDVEKSLING AF DATA MELLEM REGIONER OG RÅDGIVERE. Beregnet for GeoGIS Brugere. Dokument type Brugervejledning. Beregnet for GeoGIS Brugere Dokument type Brugervejledning Dato Oktober/2010 GEOGIS UDVEKSLING AF DATA MELLEM REGIONER OG RÅDGIVERE 1/14 Rambøll Informatik A/S Indhold 1. Baggrund... 3 2. Dataflow mellem

Læs mere

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven

Læs mere

Kogebog. Quickmanual til brug af GeoGIS2005 ved Regionerne

Kogebog. Quickmanual til brug af GeoGIS2005 ved Regionerne Kogebog Quickmanual til brug af GeoGIS2005 ved Regionerne Oktober 2009 Kogebog Quickmanual til brug af GeoGIS2005 ved Regionerne Oktober 2009 Ref 4694001 Version 1 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af TSL/BRS

Læs mere

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet ATV-Vintermøde, 6. marts 2012 Grontmij A/S Majbrith Langeland Tværsnit udbredelse af fri fase olie i jord og tidl. kloak

Læs mere

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015 Region Hovedstaden Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 5-0005 Fastlæggelse af indsatsområde til afværgeforanstaltninger November 0 COWI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 Telefax 45 97 www.cowi.dk

Læs mere

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Titel: Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Forfattere: NIRAS A/S Falkenberg, J.A. Haudrup Milwertz, T. Nielsen, A.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

CARL ROSES VEJ 10, FREDERICIA

CARL ROSES VEJ 10, FREDERICIA Til Oliebranchens Miljøpulje & Topdanmark Forsikring A/S Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 OM sag nr. 7000-80-818 I 3347 042 12 238 CARL ROSES VEJ 10, FREDERICIA SUPPLERENDE FORURENINGSUN- DERSØGELSE

Læs mere